Læsehits 2012

De fortalte mig lidt om de herostratisk berømte Watersenchiladas, om at Gus også skulle være hjemme klokken ti, og at de var meget skeptiske over for folk, der lod deres børn være ude til senere end ti, og gik jeg i skole – “hun går på college,” indskød Augustus – og var martsvejret ikke bare usædvanligt mildt i år, og alt begynder ligesom forfra om foråret, og ikke én gang spurgte de til iltapparatet eller min diagnose, hvilket var mærkeligt og vidunderligt, og så sagde Augustus: “Hazel og jeg skal se V for Vendetta, så hun kan opleve sin filmiske dobbeltgænger, Natalie Portman anno 2005.”

“Stuen og fjernsynet er jeres,” sagde hans far fornøjet.

“Jeg tror faktisk bare, vi ser den nede i kælderen.”

Hans far grinede. “Godt forsøgt. Stuen.”

“Men jeg vil gerne vise Hazel Graze kælderen,” blev Augustus ved.

“Bare Hazel,” sagde jeg.

“Så vis Bare Hazel kælderen,” sagde hans far. “Og kom op at se filmen i stuen bagefter.”

Augustus spilede kinderne ud og støttede på det ene ben, mens han gjorde et kast med hoften og slyngede det kunstige ben fremad. “Fint,” mumlede han.

Jeg fulgte efter ham ned ad den tæppeklædte kældertrappe til et kæmpemæssigt værelse. En hylde i øjenhøjde løb hele vejen rundt langs væggen, proppet med basketballtrofæer: stribevis af gyldne plasticmænd midt i et hopskud eller i gang med en dribling eller fanget i luften på vej op mod en usynlig kurv. Der var også masser af signerede bolde og basketstøvler.

“Jeg spillede basket før i tiden,” sagde han.

“Du må have været ret god.”

10