Bacon og french toast blev slugt, smoothies drukket. Timby sad opslugt af en tegneserie i et nummer af Archie Double Digest. Jeg smilede det bedste, jeg havde lært. For to år siden, hvor jeg en morgen havde været martyragtig over at lave morgenmad hver eneste morgen, havde Joe sagt, “Jeg betaler for hele det her cirkus. Har du noget imod at kravle ned fra dit kors og lave morgenmad uden at sukke hele tiden?” Jeg ved godt, hvad du vil sige nu: Sikken idiot! Hvilken sexistisk nar! Men Joe havde en pointe. Mange kvinder ville uden at blinke gøre det, der var værre, hvis de kunne få et skab fuld af belgisk designertøj til gengæld. Fra det øjeblik var det service med smil på. Også kendt som glem ikke, at du sidder med en dårlig hånd. Joe viste Timby avisen. “Pinball-udstillingen er i byen igen. Har du lyst til, at vi tager derhen?” “Tror du, at den med dødsdromen stadig er i stykker?” “Det er den sikkert,” sagde Joe. Jeg rakte ham det digt, som jeg havde printet ud og markeret heftigt i. “Okay, hvem vil hjælpe mig?” spurgte jeg. Timby så ikke op fra sin tegneserie. Joe tog den. “Jaså, Robert Lowell.”
Skunkens time Af Robert Lowell
Til Elizabeth Bishop Den kvindelige eneboer-arving på Nautilus Island overvintrer i sin spartanske hytte; hendes får græsser stadig ned mod havet. Hendes søn er biskop. Hendes forpagter er sognerådsformand på vores ø, hun går i barndom. 18
I dag skal det være.indd 18
25/08/17 10.31