fiklarmen brat. Hytten lå et par hundrede meter længere henne ad pramstien på den anden side af en gammel, buet stenbro. I haven var der flere blommetræer, og et af dem var vokset op gennem en gammel, kasseret og rusten maskine der havde dobbeltskær ligesom en hækklipper og var til at beskære kraftigt buskads med. Den havde to store hjul med ordene Allens og Oxford stemplet med store bogstaver på kanten. Min far havde haft nøjagtig den samme maskine som han brugte i den trekvart hektar store have og frugtplantage hvor jeg var vokset op i 1950’erne ikke meget over en kilometer derfra. Engang hvor jeg stod og kiggede efter ham, kom han til at køre en lille spidsmus over i frugthavens græs, og jeg kan huske min fortvivlelse over at se dens blødende krop og høre dens skærende dødsskrig. Hytten vender ud til den tyste og rolige kanal og den smalle sluses tunge, sorte porte. Der er ingen tilkørselsvej – man kan kun komme frem enten til fods ad pramstien eller ad søvejen. Langs den ene side af haven er der en stenmur ud mod kanalen med drikketrug til heste – senere fandt jeg også de metalringe som pramdragernes heste må have stået tøjret til. For længe siden havde slusevogteren ansvar for portene, men nu er alle slusevogterhytterne langs kanalen blevet solgt fra, og portene overladt til at blive betjent af folk på de forbipasserende pramme. Jeg har fået fortalt at her bor en isfugl som man ind imellem kan se skyde hen over vandet, og at der også er oddere, skønt den forbipasserende trafik kun er få hundrede meter væk, hvor den brøler hen over kanalen på den høje vejbro på dens betonstylter. Men når jeg vender ryggen til vejen, kan jeg ikke se andet end marker, træer og den sivomkransede sø bag huset. Jeg kan sagtens forestille mig at jeg er langt ude på landet i et urgammelt landskab, som det var da jeg voksede op i nærheden, før omfartsvejen blev bygget for tres år siden. Den unge kvinde fra ejendomsmæglerfirmaet sad på græsbredden i solskinnet ved siden af indgangen til hytten og ventede på mig. Hun åbnede hængelåsen i hoveddøren. Indenfor trådte jeg hen over et par breve på gulvet som allerede var dækket af mudrede fodspor. 16
bog0181-Hverken-solen-eller-døden.indd 16
30-08-2017 10:27:24