sammenknebne øjne på mit spejlbillede i skærmen, mens com puteren starter op. Jeg rynker brynene ad det uregerlige, lan ge, brune hår og forsøger at glatte det ved at trække fingrene flere gange igennem det. Frustreret trækker jeg min hårelastik af håndleddet og tyr til en rodet knold i et forsøg på at se bare nogenlunde okay ud til videoen. Jeg tager mit eksemplar af Java-programmering af Android-telefoner fra sengebordet og stil ler min bærbare oven på bogen, så jeg ikke ender med at vise seriøs dobbelthage, men kan få en vinkel, som er bare en smule flatterende. Jeg logger ind på min YouTube Live-konto og retter på web kameraet og sikrer mig, at man kan se Abbys lungetegning bag mig. Den er det perfekte baggrundsbillede. Jeg lukker øjnene og tager en dyb indånding og hører den velkendte hvæsen af mine lunger, der desperat forsøger at træk ke luft ind gennem slimhavet. Jeg ånder langsomt ud, smækker et stort, overglad smil på ansigtet, før jeg åbner øjnene og tryk ker på tasten for at gå live. “Hej, venner. Har I alle sammen en god Black Friday? Jeg har ventet på sne, som ikke er kommet!” Jeg skæver ned i hjørnet af min skærm, da jeg vender kame raet mod hospitalsvinduet. Himlen er grå og skyet, og træerne på den anden side af vinduet er fuldstændig nøgne. Jeg smiler, da mit livestream-tal støt passerer tusind seere, hvilket kun er en brøkdel af de 23.940 YouTube-abonnenter, der tjekker ind for at se, hvordan min kamp mod cystisk fibrose går. “Okay, lige nu kunne jeg være i gang med at gøre klar til at 16
Five feet apart.indd 16
11/02/2019 12.24