men Jytte havde insisteret på en naturlig fødsel, og bagefter havde hun været så høj, at hun havde grebet fat i Holgers skjorteåbning, havde drejet stoffet rundt og hæst hvisket: – Det vil jeg prøve igen. Og snart. Det passede hende godt, at hun blev gravid, endnu mens hun am mede Frederik. Allerede det følgende år kunne hun hjemtage endnu et lille dunet og af hendes kærlighed totalt afhængigt væsen fra syge huset. Herefter opstod der en pause som formentlig var utilsigtet. Fru Nielsen havde ellers allerede sagt til Fru Schnell: – Skal vi vædde? Jeg tror, der går mindre end et år, før hun næste gang står og rødmer i døren. Før hun bøjer hovedet og hvisker, at hun er gravid. Men intet skete. Var der mon tale om, at Holger ikke ville have flere børn? Havde Jytte fortrudt? Var hun slidt op? Kunne hun ikke tage al det skrigeri? Fru Schnell lå i det tidlige morgenlys og repeterede sine spørgsmål. Senere diskuterede hun sagen med fru Nielsen, og de blev enige om at hjælpe Jytte lidt. Uden at spørge begyndte de at ordne vasketøjet, købe ind og lave mad. Uden at det var til diskussion, indgik disse tre kvinder et fællesskab, der for fru Schnells vedkommende blev så meningsfuldt, at hun i mange år overvejede at gøre sin eneste datter arveløs og testamentere sin samlede formue til Jytte og hendes børn. I øvrigt hed hun ikke fru Schnell mere. Alle kaldte hende Charlotte. Både fru Nielsen og Charlotte ville nok være blevet overraskede over at kende sagens rette sammenhæng. For den egentlige grund til, at ægteparret Jytte og Holger kun fik tre børn, var den simple: at ægteparret kun havde sex tre gange. Her er det nødvendigt at pege på Holger. På hans angst for at gøre kvinder fortræd. Holger var vokset op med en mor og tante, som ple jede et ikke ubetydeligt had til det modsatte køn. Engang havde Hol gers mor ligefrem trukket ham til side på Østerbrogade, lige før de skulle ind i en sporvogn: 7
En uskyldig familie.indd 7
24/11/16 12.55