Især nu, hvor Olympia har tænkt sig at inddrage hende i et avanceret spil. Hun smiler til Hebe. Iagttager sin datters ansigt, trækkene, der synes skabt af en gud i sit allermest gavmilde lune. Som om na turen har taget det bedste fra mig, tænker hun, og det bedste fra Hebes far og formet det til en helhed, der er blevet til noget større end summen af de enkelte dele. Visse ting kan ikke engang jeg styre. Omend vi gør interessante fremskridt i min genmodifikationsvirksomhed. “Godmorgen, Hebe,” svarer hun. Hebe hilser på Peter, giver ham et knus og sætter sig ved siden af ham i sofaen. Olympia sætter sig over for dem i en gustaviansk lænestol med blødt buede ben og lader blikket vandre ud gennem vinduet til de tre bronzeskulpturer modelleret efter Michelangelos David, der aftegner sig mod Stora Värtans glitrende vand længere væk. Så ser hun på sine børn igen. Giver dem hver sit olivengrønne chartek. “Det bliver et kort møde i dag,” siger hun. “Det er trods alt mid sommeraften. Peter, i dit chartek ligger alt, hvad du skal vide for at færdiggøre den rapport, der skal præsenteres forud for det planlagte opkøb i Spanien, inklusive virksomhedens endnu ikke offentliggjor te nøgletal for det seneste kvartal. Sørg for, at jeg har en pdf-version af rapporten i min indbakke senest mandag klokken et.” Peter nikker, åbner chartekket og bladrer i papirerne. “Hebe, rejsen til Indien nærmer sig. Jeg vil gerne have, at du tager kontakt til begge de personer, hvis profiler jeg har samlet i chartekket. De sidder klar til en trepartssamtale over Skype klok ken elleve.” Olympia holder en kunstpause. Ser spilleplanen foran sig. Føler sig tryg ved sine træk. “Og tag en hvid bluse på. Knap den højt op i halsen.” “Okay.” “Det var det hele. Send mig en kort statusrapport på mail, før I logger ud.” 14
Bambi.indd 14
04/05/17 12.03