ERIE

ERK

N

H

U

LESS

LÆS OGSÅ:

★★★★★

„Med ukuelig dødsforagt er kriminalinspektør Zack Herry helt sin egen.“ FYENS STIFTSTIDENDE

SYNET DER MØDER BETJENTENE ER SURREALISTISK. En gruppe rige unge har udført hvad der ligner et hedonistisk ritual, og det er endt i et blodbad. Er der en massemorder på spil? Er det et kollektivt selvmord? En dødskult? Da endnu en gruppe unge findes døde, er politiet stadig på bar bund, og kriminalinspektør Zack Herry, hvis liv for første gang i lang tid er på ret køl, tilknyttes sagen. De blodige omstændigheder hjemsøger ham, og Zack er overbevist om, at han kan løse gåden om de unges død, hvis bare han kan finde kilden til de små, lyserøde piller med Bambi på, der triller rundt som et spor mellem de to sager. BAMBI ER TREDJE, FRITSTÅENDE BIND i Herkulesserien, som har solgt over 200.000 bøger i hjemlandet Sverige.

„Forrygende action og spænding kombineret med isnende uhygge.“ LITTERATURSIDEN

MONS KALLENTOFT

har et stort forfatterskab bag sig med over 2,5 millioner solgte bøger verden over.  ISBN 9788740015287

KRIMI

POLITIKENS FORLAG

MARKUS LUTTEMAN er journalist og forfatter med en række stærke nonfiktiontitler i bagagen. Kallentofts finkalibrerede sprog og Luttemans sans for skarpt skårne historier og høj fart sætter scenen for Herkulesserien.

Af samme forfattere i Herkulesserien: Zack Leon

Bambi.indd 2

04/05/17 12.03

Mons ­ allentoft K & Markus Lutteman

PĂĽ dansk ved Louise Ardenfelt Ravnild

Politikens Forlag

Bambi.indd 3

04/05/17 12.03

Hvem skal redde de unge fra galskab og død? Hvem skal fange den vildfarne hind? Hvem kan aldrig finde ro? Vor helt, vor helt, vor helt.

Bambi.indd 4

04/05/17 12.03

P ro l o g TORSDAG DEN 8. SEPTEMBER

Universet er i oprør. Alt stormer, alt hyler. Vinden i hans ører, motorcyklen, døden, der prøver at snappe ham i haserne. Verden er som en mur mod Zacks krop, tæt og varm i den mør­ ke nat. Som om den prøver at stoppe ham, sænke hans fart og for­ hindre ham i at flygte. Høje, slørede træstammer på begge sider af den smalle skovvej, insekter, der smælder mod visiret. Zack kaster et blik i bakspejlet. Ser ikke længere lysene bagude. Måske er det alligevel lykkedes ham at ryste bilen af sig. Speedometeret viser hundrede og femogfyrre kilometer i timen. Hundrede og halvtreds, hundrede og tres. Han ville gerne køre endnu hurtigere, men vejen er for bugtet, asfalten for glat af nattens regn. Han har allerede to gange været ved at slingre ud i skoven, ved at smadre ind i et træ som de små dyr mod visiret. Terrænet bliver mere åbent til venstre. Lys fra et par villaer flim­ rer forbi. Han ser sig om igen. Intet skær fra forlygter bagude. Han sætter farten ned til hundrede og ti. Kører sikkert. Kun mørk skov omkring ham igen, fuld af urolige guder. Fire lyskegler kommer glidende op over bakketoppen foran ham, en kæmpe tømmertransport. Det blændende lysskær fylder

5

Bambi.indd 5

04/05/17 12.03

hele vejbanen. Han sætter farten endnu mere ned. Lukker det ene øjne for stadig at kunne se i mørket. Lastbilen passerer, og Zack kryber sammen, så der er mindst muligt at ramme for kastevinden fra den. Alt er mere stille nu. Han kan høre sine egne heftige åndedrag. Prøver at få dem til at falde til ro. Trækker luften dybere ned i lungerne. Så bliver træstammerne lyst op på begge sider af ham. Skoven fyldes af lange skygger. Han ser sig tilbage. Ser bilens forlygter nærme sig. Pis. Han sætter farten op igen. Den røde og sorte Suzuki Hayabusas motor brøler, og vinden river og flår i hans trøje. Det burde være mig, der jager, tænker han. Ikke omvendt. Al­ drig har jeg haft mere grund til at jage end nu. Noget hviner lige forbi hjelmen. Så hører han knaldet. Nogen i bilen skyder efter ham. Flere hvin, flere knald. Vejen bugter sig op og ned gennem terrænet. Endnu en skarp bakketop. Han gasser op på stigningen. Har ingen anelse om, hvad der er på den anden side, må bare tage chancen. Motorcyklen letter fra jorden, og omdrejningstælleren hamrer i bund, da hjulene snurrer rundt i den tomme luft. Nu stejlt nedad. Så et brat højresving. Zack lægger sig helt ned. Mærker knæet strejfe asfalten. Lyset fra bilens lygter bliver stadigt stærkere. Nyt sving. Til den anden side. Endnu skarpere. Pis. Zack prøver at holde hårdt til højre. Få farten ned. Han ryger ud i rabatten. Gruset sprøjter op om hjulene, og en lavthængende gren slår mod hjelmen. Hans hoved bliver slynget bagud, men han formår at blive siddende på motorcyklen. Træstammerne er alt for tæt på nu. Han knuger håndtagene af alle kræfter, styrer mod venstre, men

6

Bambi.indd 6

04/05/17 12.03

gruset forsvinder bare under ham. Forhjulet skærer sig ned i den løse jord. Nu dør jeg. Træer overalt. Det går for hurtigt. Der lyder et knald fra forhjulet. Han sidder ikke længere i sædet. Bliver slynget gennem luften. Alt går langsomt nu. Han ser sine arme fægte i luften, fornem­ mer den frodige duft af fyrreskov og forrådnelse. Ser jorden kom­ me nærmere. Han krøller sig sammen til en kugle. Trækker hagen ind mod brystet. Skuldrene tager det første slag. Han ruller, tænker, at det nok skal gå, ruller et par gange mere. Rammer noget stort og blødt. Der bliver helt stille. Han ligger på ryggen. Højt oppe over ham tårner trækronerne sig op, ser ud til at bøje sig ind over ham i den mørke nat. Vil sluge ham levende. Han prøver at bevæge sig. Højre arm sidder fast, den er fanget i rodklumpen på et væltet træ. Han river armen løs og bøjer den forsigtigt. Smerten er intens, men der er ikke brækket noget. En dør smækker lige i nærheden. Han kigger op mod vejen og ser lygteskæret fra en bil, der er standset i vejkanten. Ser konturerne af et menneske bryde lysstrå­ len og stille sig og kigge ned i skoven. Det er umuligt at sige, om det er en mand eller en kvinde. Personen står stille. Med hovedet løftet som et vejrende dyr. En lommelygte bliver tændt. Lyser ind mellem træerne. Mod ham. Direkte mod ham. Hans hånd søger ned til hoften, famler efter Sig Saueren. Men den er låst inde på politigården. Kommer kulden, der dræber mig, nu? Hver en celle i hans krop protesterer.

7

Bambi.indd 7

04/05/17 12.03

Jeg skal ikke dø, må ikke dø. Zack kaster sig hen over rodklumpen og lander hårdt på stam­ men på den anden side. Iskolde pigge borer sig ind i skulderen. Noget er gået i stykker. Han hører et brag og mærker jord og rødder regne ned over sig. Han rejser sig, løber. Er lige ved at støde ind i et træ. Han kan intet se med den skide hjelm på. Han river i hageremmen, mens han løber. Flår hjelmen af, ka­ ster den til side. Et nyt skud affyres. Hviner forbi hans højre skulder. Han drejer i den anden retning. Holder armene op for at værge sig mod granernes tørre grene. Han skynder sig væk fra lommelygtens skær. Mørket er endelig på hans side. Han snubler, bliver hængende over noget. Skarpe syle borer sig ind i hans mave. Pigtråd. Han rejser sig, prøver at filtre sig ud. Får trøjen løs, men jean­ sene sidder også fast. En ny række pigtråd længere nede, som i en gammel kvægfold. Han kravler ind mellem dem. Hænger igen fast i det nederste. Sparker og vrider sig, og hegnet rasler alt for højt, da han endelig kommer fri. Han skimter noget ud ad øjenkrogen og ser op. Den, der jager ham, står kun ti meter væk. Det kan ikke passe, tænker han. Jeg løb så hurtigt. Armen bliver løftet igen. Armen med pistolen. Zack kravler baglæns. Personen kommer nærmere. Standser ved pigtråden. Zack fortsætter bagud, men musklerne lystrer ham knap nok. Den, der vil dræbe ham, bakker to skridt og hopper let og ele­ gant over hegnet. Hvordan skete dét lige? 8

Bambi.indd 8

04/05/17 12.03

Et par raske skridt, og så er den fremstrakte pistolarm kun et par meter fra hans ansigt. Lommelygten bliver tændt igen, rettet direkte ind i hans øjne. Oplyser ham som en målskive i et mørkt rum. Ingen kan ramme forbi på den afstand. Nu er det slut. Zack bøjer hovedet. Lukker øjnene. Det er kun fair, tænker han. Jeg fortjener ikke bedre.

Bambi.indd 9

04/05/17 12.03

Bambi.indd 10

04/05/17 12.03

1 FREDAG DEN 24. JUNI, MIDSOMMERAFTEN GODT TO MÅNEDER TIDLIGERE

Et dæmpet eftermiddagslys falder ind gennem de høje vinduer og ser ud til at svæve over dagligstuens håndknyttede persiske tæppe, før det vandrer videre hen over det hundredårige parketgulv og kryber op over væggenes guldfarvede paneler og den ornamente­ rede kakkelovn. Olympia Karlsson står foran det store vægspejl og retter på den lysegrå pagefrisure med sine lange, tynde fingre. Hun synes bedre om spejlet nu, efter vinterens raseriudbrud, hvor skårene faldt som skarpe snefnug over gulvet. Håndværkeren ville skifte glasset ud, men Olympia insisterede på, at det skulle repareres. Erfaringens ar kan gøre skønheden dybere. Håndværkeren gjorde et godt stykke arbejde, revnerne er prak­ tisk taget usynlige. Men de gør alligevel noget ved hendes bille­ de. Giver hendes skarpe træk en flygtighed og lokker et strejf af længsel frem, som hun ved er derinde, men som hun aldrig viser udadtil. Hvad længes jeg efter? spørger hun indimellem sig selv, men finder intet svar på nær banaliteter som varme og nærhed, eller måske ligefrem kærlighed, illusionen over dem alle. Hun hader det, den har gjort ved hende – det, den får hende til at gøre. Så hellere lade, som om den ikke findes. 11

Bambi.indd 11

04/05/17 12.03

Hun træder et skridt baglæns, stiller sig i profil og tjekker, at den sorte habitjakke sidder, som den skal, over ryggen. Retter på nederdelen, trækker op i de sorte strømpebukser og aner de røde såler på Christian Louboutin-pumpsene nederst i spejlet. Hun går over til skrivebordet og ser på de otte skærme, som hænger i to rækker på væggen over for den gustavianske taburet. Reuters, Bloomberg, aktiekurser, diverse internationale nyheds­ kanaler. På CNN kører vignetten Breaking News til rystede live­ billeder af en amerikansk helikopter, der er styrtet ned i Syrien. BBC viser et indslag om en russisk forretningsmand, der er fundet myrdet i London, og på en tredje skærm står Donald Trump i det sydlige Texas og truer demonstrativt med næven i retning af Mexico. Olympia ser på ham og smiler overbærende. Behovet for opmærksomhed må aldrig gå forud for forretnin­ gerne. Imperier kommer og går, men pengene består. Hun stikker den ene hånd ind under skrivebordet, løsner en skyder og trækker en væsentlig tyndere bordplade ud, som ligger skjult under den første og klappes ud under den på tynde metal­ arme. Bordpladen er beklædt med gråt filt og næsten helt dækket af fotografier og udklippede avisartikler. På samtlige billeder og i alle artiklerne optræder Stockholms Politis otteogtyveårige kriminal­ kommissær Zack Herry. Olympia lader blikket glide ned over artiklerne og fotografier­ ne. En helside fra Aftonbladet med overskriften Her reddes drengen fra Løvemanden under et stort billede af Zack med en såret dreng i favnen. Et pressefoto af Zack i uniform. Et billede af Zack og hans nabos datter, Ester Nilsson, fotograferet i smug gennem vinduet på en café. Et kornet billede af Zack hånd i hånd med sin kæreste, PR-konsulenten Mera Leosson. En artikel fra april i år om, at Zack og hans kollega Deniz Akin har pågrebet Sveriges mest eftersøgte røver af værditransporter, og så to halvslørede billeder af Zack, hvor han danser på en undergrundsklub med en mørkhåret skønhed. 12

Bambi.indd 12

04/05/17 12.03

Olympia hører den tunge egetræsdør gå op og skynder sig at skubbe bordpladen ind igen. Hendes søn Peter kommer ind på kontoret. Tredive år gammel, men ligner en på fyrre. Mindst. De smalle skuldre hænger som på en flaskehals under den uknappede brune habitjakke, og skjortens lyseblå stof strammer over den særdeles synlige topmave. Hans ansigt kunne have været indrammet af smukke lokker, hvis bare han holdt op med at lade sig klippe i den korte, intetsigende frisure en gang om ugen. Hun ved, at han er betaget af sin frisør – en brystforstørret bim­ bo i en salon i Sturegallerian. Måske er han forelsket i hende? Hvis han da overhovedet formår at nære nogen lidenskabelige følel­ser. “Hej, mor,” siger han. Selv stemmen er svag og usikker. Mangler pondus og er vigen­ de, ligesom hans hage. Kun de blå øjne er der styrke i. Hun gør tegn til ham om at sætte sig i den vinrøde lædersofa ved et af vinduerne. Han slænger sig mellem puderne og tager prompte sin telefon frem. Ikke for at tjekke forretningerne, tænker Olympia, men for at se på billeder af vennernes fester eller spille spil. Lege. Hvor meget tid bruger han egentlig på den slags hver dag? Døren går op igen, denne gang betydelig mere lydløst, og ind kommer en ung kvinde med lange, slanke ben og fejende hår så mørkt som sorte safirer. Hun er klædt i slidte jeans og en forvasket hvid T-shirt. Ulakerede negle, bare fødder. “Godmorgen, Olympia,” siger hun. Altid Olympia. Aldrig mor. Og Olympia kan lide det – distancen, der markerer, at Hebe har sine egne idéer om sit liv, i modsætning til sin bror. Det gør det hele så meget mere interessant. 13

Bambi.indd 13

04/05/17 12.03

Især nu, hvor Olympia har tænkt sig at inddrage hende i et avanceret spil. Hun smiler til Hebe. Iagttager sin datters ansigt, trækkene, der synes skabt af en gud i sit allermest gavmilde lune. Som om na­ turen har taget det bedste fra mig, tænker hun, og det bedste fra Hebes far og formet det til en helhed, der er blevet til noget større end summen af de enkelte dele. Visse ting kan ikke engang jeg styre. Omend vi gør interessante fremskridt i min genmodifikationsvirksomhed. “Godmorgen, Hebe,” svarer hun. Hebe hilser på Peter, giver ham et knus og sætter sig ved siden af ham i sofaen. Olympia sætter sig over for dem i en gustaviansk lænestol med blødt buede ben og lader blikket vandre ud gennem vinduet til de tre bronzeskulpturer modelleret efter Michelangelos David, der aftegner sig mod Stora Värtans glitrende vand længere væk. Så ser hun på sine børn igen. Giver dem hver sit olivengrønne chartek. “Det bliver et kort møde i dag,” siger hun. “Det er trods alt mid­ sommeraften. Peter, i dit chartek ligger alt, hvad du skal vide for at færdiggøre den rapport, der skal præsenteres forud for det planlagte opkøb i Spanien, inklusive virksomhedens endnu ikke offentliggjor­ te nøgletal for det seneste kvartal. Sørg for, at jeg har en pdf-version af rapporten i min indbakke senest mandag klokken et.” Peter nikker, åbner chartekket og bladrer i papirerne. “Hebe, rejsen til Indien nærmer sig. Jeg vil gerne have, at du tager kontakt til begge de personer, hvis profiler jeg har samlet i chartekket. De sidder klar til en trepartssamtale over Skype klok­ ken elleve.” Olympia holder en kunstpause. Ser spilleplanen foran sig. Føler sig tryg ved sine træk. “Og tag en hvid bluse på. Knap den højt op i halsen.” “Okay.” “Det var det hele. Send mig en kort statusrapport på mail, før I logger ud.” 14

Bambi.indd 14

04/05/17 12.03

Peter og Hebe rejser sig og går over mod døren. “Og Peter,” råber Olympia efter ham. Sønnen vender sig om. Hans blik er ængsteligt, som om han har på fornemmelsen, hvad der kommer. “Ja?” “Sørg for at få rapporten korrekturlæst denne gang.” Hun når lige at se rødmen skyde op i hans kinder, før han ven­ der sig om og lukker døren efter sig selv og sin søster. Det var tåkrummende at læse det fejlstavede engelsk i hans fore­ gående rapport. Tænk, hvis den var blevet sendt til japanerne eller tyskerne – de mister al respekt for en, hvis man sløser med detal­ jerne. Olympia trækker den skjulte bordplade ud igen. Løfter et af fotografierne op, af Zack og den smukke, mørk­ hårede kvinde, som er hendes datter. De står tæt op ad hinanden på dansegulvet, med Zacks ene lår kilet ind mellem Hebes, hans hænder om hendes talje. Hun griber om fotografiet med begge hænder, som for at rive det midtover, flå dem fra hinanden. Men hun ombestemmer sig og lægger fotografiet ned på bord­ pladen igen. Læner sig ind over det. Stryger fingrene hen over fotografiet som solen over panelerne bag hende.

Bambi.indd 15

04/05/17 12.03

2

Hvis Zack lænede sig en anelse frem, ville han se Nybrovikens guldskælvende vand og den nedgående sols svejseflammer i vindu­ erne på de svajryggede gamle bygninger på Skeppsbron. Men i stedet læner han sig tilbage i teaktræsstolen. Ser ud mod køkkenet i Meras nyerhvervede lejlighed på Skeppargatan, hvor hun er ved at anrette sildene og Västerbotten-osten på fad. Midsommeraften. Kun de to på hendes terrasse. Nøjagtig som han vil have det. Aftenen, der langsomt glider over i nat, er lun, og han tager en slurk af mineralvandet. Vil ikke drikke noget stærkt, nu, hvor det endelig er lykkedes ham at holde sig stoffri i længere tid. Vil spare på kræfterne, har tænkt sig at tage ud at løbe på Hammarbybakken i morgen tidlig. Meras øjne er sorte i modlyset, håret fint som silke mod de bare skuldre. I løbet af foråret har han lukket hende ind i sit inderste. Turdet gøre det. Givet sig selv lov at hvile i, hvor meget hun betyder for ham. Det er et resultat af hans kamp mod misbruget, den hårde strid, han har udkæmpet sidst på vinteren. Han kæmpede i tavshed og ensomhed, ville ikke have, at Mera skulle vide, hvor dybt han var sunket. Men hun kunne mærke, at 16

Bambi.indd 16

04/05/17 12.03

han hurtigt begyndte at få det bedre, at han blev mere nærværen­ de. Indtil da kunne deres forhold lige så godt være gået i opløsning som blevet styrket, men nu er de begge for alvor indstillet på at give det en reel chance. Det er ikke noget, de har talt om. Det er bare tydeligt, at de begge har det sådan. De har skåret ned på overarbejdet, lavet ting sammen, som de ikke har lavet længe. Mera stiller en bakke på bordet foran ham. Øl og snaps til hende. Hun kysser ham let på panden, før hun forsvinder ind igen; hendes hvide bomuldskjole bevæger sig fra side til side, som gre­ bet af en vind. “Glædelig midsommer,” hvisker han efter hende, og så får han øje på pakken på bakken. Lille, med guldpapir og sølvbånd bundet i en sløjfe. Isa Nehf og Madelene Dahlén sidder på en bar klippe lige ved vandkanten og ser ud over skærgårdens fredfyldte vand. Næsten umærkbare bølger kærtegner klippen lige under deres fødder; et tyndt, rosa skydække spejles i den mørke vandoverflade. “Er det ikke vildt?” siger Isa, mens hun leder efter cigaretpakken i den lyserøde håndtaske fra Michael Kors. “Klokken er elleve, og det er stadig lyst udenfor. Hvorfor kan det ikke altid være sådan?” En marguerit stikker ud fra blomsterkransen i hendes lyse hår. Madelene skubber den forsigtigt ind, retter på sin egen krans og kryber ind til hende. Pakker tæppet tættere om dem, sørger for, at det dækker sommerkjolernes bare skuldre. “Skal du have en?” Isa rækker cigaretpakken frem mod Madelene, så den næsten strejfer hendes udslåede røde hår. “Ja tak.” Isa tænder begge cigaretter, og de ryger i tavshed. Tjekker de­ res Instagram. Madelene viser en film på Snapchat, som en fælles bekendt har sendt fra sin midsommerfest på familiens herregård i Södermanland. 17

Bambi.indd 17

04/05/17 12.03

“Det ser ret stift ud,” siger Isa. “Men hun virker glad. Alt er vel også bedre end Lundsberg.” “Jeg ville ikke være nogen andre steder end her,” siger Made­ lene og rækker ud efter champagneflasken, der står ved siden af. Hun tager en slurk og ser på etiketten. Bollinger. “Kostskole,” siger hun. “Man kan godt forstå, at de kommer til at kede sig så meget deroppe i skoven, at de brænder hinanden med strygejern.” De griner. “Det kunne vi aldrig finde på,” siger Madelene. “Aldrig,” siger Isa, og så griner de igen, tænder hver en ny ci­ garet. Isa retter på kransen i sit hår og vender sig om, da hun hører fyrene komme gående. Theo Stranddahl fører an. Han går med en sølvbakke foran sig. Hugo Löfwencrantz følger lige i hælene på ham med en flaske i den ene hånd og nogle høje glas i den anden. Isa ved, at Theo har stjålet champagnen fra sin fars vinkælder. Der er flere tusind flasker, så den gamle opdager aldrig noget. Det kan hun godt lide ved Theo, at han blæser på, hvad andre tænker, og gør, hvad han vil. Han tør ting for alvor, også ting, der er langt over grænsen og får andre til at bakke ud. Theo stiller bakken med seks små dessertskåle af glaseret kera­ mik fra sig. Han tager to af skålene og giver dem til Isa og Madelene. “Lidt fedt,” siger han. “Til jeres magre røve og til at lægge bun­ den for sprutten.” “Hvad er det?” spørger Madelene. “Panna cotta med svenske hindbær.” “Svenske hindbær – allerede?” siger Isa og skodder. “Det påstod de i hvert fald i Östermalmshallen,” svarer Theo. Hugo begynder at vride ståltråden af den nye champagneflaske. “Ti stille, og spis,” siger han. “Kig op, så du ikke får proppen i øjet,” siger Madelene. “Det får små drenge tit.” 18

Bambi.indd 18

04/05/17 12.03

“Du må bede din far om hjælp,” siger Isa. “Men så snupper han nok bare champagnen.” “Det var faktisk min far, der købte de sild, vi spiste her til aften. Han er slet ikke så upålidelig, som Dagens Industri påstår. Og han lader os låne båden.” Hugo krøller ståltråden fra flasken sammen, smider den i van­ det og kigger over mod den lange motoryacht, hvis strømlinede skrog spejles i den mørke vandoverflade. Zack drikker det sidste af sit mineralvand, lægger den ene arm ud over tagterrassens lune smedejernsrækværk og læner sig tilbage på stolen. Nyder roen heroppe mellem tagene. Sildene er spist, aftenen lidt køligere nu, og Mera smiler og si­ ger: “Er du ikke nysgerrig efter, hvad der er i pakken?” Han har ikke kommenteret den under hele måltidet, og Mera har heller ikke sagt noget før nu. Nede fra gaden lyder der kanonslag, nogle teenagere fyrer fyr­ værkeri af, og ved kajen bliver der skrålet snapseviser fra en båd. “Hvad er der i den?” spørger han. Prøver at lade være med at tænke på, hvad det kan være. “Du bliver nok bare nødt til at åbne den.” Hun ser nervøs ud. Zack tager pakken op. Den vejer ikke ret meget, og han ser på Mera, der trommer med fingrene i bordet. Det gør hun aldrig, så hvorfor gør hun det nu? Han har på fornemmelsen, hvad svaret er. Ved ikke, hvad han skal føle. Først får han lyst til at flygte, men så vil han hellere blive sid­ dende. Turde nyde det, der sker. Nu er hendes øjne forventningsfulde. “Åbn den,” siger hun. “Nu har du ventet længe nok.” “Hvor er Ebba og Axel?” spørger Isa og stopper en sidste skefuld panna cotta i munden. 19

Bambi.indd 19

04/05/17 12.03

Theo og Hugo ser på hinanden. Theo holder champagneproppen i et fast greb og begynder med den anden hånd forsigtigt at dreje på flasken. Aftenens tredje. “Det ved jeg ikke,” siger Theo. “De har vel travlt med deres, går jeg ud fra.” “Ja, mon ikke,” siger Madelene med et smil og hæver sine op­ tegnede øjenbryn. Proppen ryger op med en sugende lyd. Theo skænker fire glas, deler hvert sit ud til Hugo og Madelene, sætter sig ved siden af Isa og rækker et glas frem mod hende. “Far giver.” Isa tager hans hånd og klemmer den lidt for hårdt. “Har du mere end bare bobler med?” spørger hun, og han sva­ rer: “Hvad tror du egentlig om mig?” Zack binder sløjfen på pakken op og forbander sig selv langt væk. Det var ikke sådan her, det skulle have været. Det burde have været ham, der kom med sådan en pakke. Det ville have været den perfekte lejlighed til at gå ned på knæ over for Mera. Han løsner en flig af det guldfarvede papir. Har lyst til at lægge pakken tilbage på bakken, lade indholdet være skjult lidt længere, men indser, at han er nødt til at åbne den. “Er det, hvad jeg tror, det er?” “Hvad tror du da?” Mera smiler, og han har lyst til at læne sig frem og stryge hende over kinden, men i stedet fumler han med papiret, flår det af med alt for voldsomme bevægelser, og han føler sig klodset, uværdig, og Mera ser det og siger: “Det er okay. Alle kan jo ikke have sypigehænder,” og så fniser hun nervøst. Guldpapiret er faldet ned på terrassegulvet. I hans hånd ligger en firkantet æske. Han er klar. 20

Bambi.indd 20

04/05/17 12.03

De er klar. Jeg elsker hende, tænker han. Jeg elsker dig, Mera Leosson. Så linder han langsomt på æskens låg. På den lille ø drikker, griner og danser de under en junihimmel, der fortrænger nattens mørke, før det overhovedet når at få fat. Champagneglas står spredt ud på klipperne. Ølflasker, vinglas. Spildt panna cotta. På et klapbord ligger et tykt skærebræt med flere næsten urørte oste og tre slags kiks. Nogle plasticknive er faldet ud af en pakke og ligger under bordet. Theo danser barfodet med opsmøgede skjorteærmer under et rosa skydække. Vi skulle altid leve sådan her, tænker han. Leve i nuet, suge hver en dråbe til os, som livet har at byde på. Fuck it, tænker han. Ingen skal fortælle mig, hvad der er rigtigt og forkert. Og selvfølgelig har han noget at byde vennerne på i nat. Han danser over mod båden og kravler om bord. Åbner yder­ lommen på sin taske og fisker en lille metalæske op, som han stop­ per i den ene bukselomme. På vej tilbage får han øje på Axel Hultqvist bag nogle vindblæste enebærbuske et stykke fra de andre. Han har stukket halvdelen af armen ned i sine hvide jeans og klør sig på låret. “Hvad laver du?” spørger Theo. Axel ser på ham og smiler smørret. “Der var pissemyrer i græsset, hvor mig og Ebba lå og … kig­ gede på blomster.” “Jeg håber at kunne gøre det samme med Isa senere.” “Nu skal du ikke få forhåbningerne op.” “Jeg har forhåbninger til det her.” Han holder æsken op. “Garanteret gevinst.” Axel ler, og de baner sig vej mellem glassene på klipperne og ser Isa gå over til højttaleren og finde en ny sang på telefonens 21

Bambi.indd 21

04/05/17 12.03

playliste. Basgangen fra Robins Indestructible fylder luften, rendyr­ ket nostalgi, og vennerne begynder at danse igen. Synger med på hver linje. Hands up in the air like we don’t care. Madelene smider sin slatne blomsterkrans i vandet og kaster med sit lange hår, og hendes tynde sommerkjole flagrer i den lyse nat. Theo tager et glas op fra jorden, fylder det med vin fra en halvtom flaske og åbner æsken. Der ligger otte lyserøde piller i den. Han deler en ud til hver af dem. De smiler til ham, ved, at det altid er gode sager, han har med. Han lader dem skylle pillerne ned med champagne. Tager selv en. Bliver derefter bare stående og kigger på sine venner. Fuck it. Det er sådan her, det skal være. Så kan alt bare ske. Zack løfter forsigtigt låget, forstår udmærket, hvad der foregår i dette øjeblik. Mera rækker hånden frem over bordet, og nu er himlen over Östermalm dybblå. Han gør sin ene hånd fri. Fletter fingrene ind i hendes. I æsken ligger en bred, sølvblank ring; den glitrer, som om den suger sommernattens svage lys til sig, og Mera knuger hans hånd hårdt. “Jeg vil stifte familie med dig, Zack.” Han ser fra hende ned på ringen, og det føles, som om det tager ham en evighed at kæde hendes ord sammen med genstanden i æsken. Nede fra vandet lyder Helan går. Vil hun giftes med mig? Vil hun have, at jeg skal være far til hendes børn? Jeg, der ikke engang ved, hvem jeg selv er. Han ser ned på deres sammenflettede fingre. Ser på Mera. Jeg er ikke min historie, tænker han. Jeg kan skabe mit eget liv.

22

Bambi.indd 22

04/05/17 12.03

Jeg kan blive en god ægtemand, en god far. Vil gerne blive det. Han strækker den anden hånd frem og tager ringen op af æsken. Den er tung. Kraftfuld. Hvidguld, tænker han. Mera ville aldrig lade sig nøje med sølv. Han slipper hendes hånd, får møjsommeligt ringen på, og den sidder der som for evigt. Mera åbner munden for at sige noget, men ombestemmer sig, trækker ham hen mod sig over bordet og kysser ham. Musikken gennemtrænger alt nu. Får benene til at bevæge sig hur­ tigere, heftigere. Hugo er nede på knæ, ryster overkroppen op og ned, til højre og venstre. Isa har armene oppe i luften, tårerne triller ned over hendes kinder. Madelene hopper rundt på bare fødder, vælter et glas, tramper på skårene. Mærker ingenting, dan­ ser videre, og Ebba Langer følger med i de rytmiske bevægelser. Theo står stadig i midten. Ser på sine arme og indser, at han kan styre verden med dem. Han løfter dem op foran sig, og lydstyrken stiger. Sænker dem så langsomt helt ned mod jorden, indtil der er fuldkommen stille. Indtil han kun kan høre deres åndedrag, for­ nemme deres lyst, at den smyger sig om dem som en usynlig sky. Han kan indånde deres lyst. Lysten til blodet. Zack og Mera sidder helt op ad hinanden og ser ud på den lang­ somt lysnende midsommerhimmel. En stor, blød kashmirplaid varmer deres kroppe. De siger ingenting, og Zack mærker ringen på sin finger, hvor­ dan den trykker og skaver, men alligevel føles helt rigtig. Med fin­ gerspidserne følger han ringens bue hen over Meras finger. Nøj­ agtig ligesom hans, og han lukker øjnene, trækker vejret og tænker: Nu falder jeg til ro. Alt bliver godt. For altid.

23

Bambi.indd 23

04/05/17 12.03

Madelene tager Isa i hånden. Sætter sig over for hende på klippen. Lægger det store fleecetæppe om hendes skuldre. “Se blodet,” siger hun blidt og fører fingeren hen over sin fodsål og op ad læggen. En lang, rød stribe aftegner sig mod hendes hud. “Det skal bløde, ser du. Det skal være sådan.” Isa nikker. Hvisker et ja. Slikker blodet i sig fra Madelenes fod. Bevæger sig op mod hen­ des ansigt, kysser hende, bider i hendes læbe, indtil den sprækker, og Hugos langtrukne skrig forstyrrer dem ikke. For hans verden er ikke deres verden. Theo ser på Hugo, der har taget en af plasticknivene op og er begyndt at save sig selv i halsen. Han smiler til sin ven, mærker varmen i brystet. Har lyst til at skrige: Jeg elsker dig for evigt! Men i stedet tager han selv en plastickniv og rækker pakken til Axel. “De er gode mod pissemyrer,” siger han. Axel omfavner Theo, kysser ham på munden, lader sin tunge møde hans og begynder at fumle med bæltespændet i jeansene. Han tager skoene af og stiller dem til side, sætter sig tungt ned og prøver roligt og metodisk at bore kniven ind i sit lår. Theo overvejer, om han skal hjælpe sin ven. Men mørket er over dem nu, det falder som et brølende vandfald og skyller alt andet væk. Det hele er bare helt forkert. Det indser han nu i et sidste øje­ bliks klarhed. De må væk, alle sammen. Væk fra alle disse onde ånder. Havet gløder omkring dem. Bjerget ryster. Han ser på sine hænder, der er sorte, stinkende. Det er ikke hans hænder. En anden har overtaget hans krop. Han må dræbe denne indtrængende. Tilintetgøre ham, før det er for sent. Før kærligheden bliver besudlet. Han løfter hagen op mod den brændende himmel og jager af alle kræfter kniven ind i sin hals. På en bar klippe lige over vandkanten nogle meter derfra sidder 24

Bambi.indd 24

04/05/17 12.03

Madelene tæt op ad Isa og vrikker med det store glasskår, der har sat sig fast i hendes fod. Hun trækker det langsomt ud. Slikker blodet i sig. Stryger Isa over kinden og griber dernæst hårdt om hendes hage. “For at kunne se rigtigt må vi gøre os fri af de falske indtryk, som vores bedrageriske sanser kan give os,” siger Madelene blidt. Så borer hun forsigtigt glasskåret ind i Isas højre øje. Isa sidder helt stille og lader det ske. Så taknemmelig for, at hun har en veninde som Madelene. Snart er det hendes tur til at hjælpe sin bedste veninde med at se.

Bambi.indd 25

04/05/17 12.03

ERIE

ERK

N

H

U

LESS

LÆS OGSÅ:

★★★★★

„Med ukuelig dødsforagt er kriminalinspektør Zack Herry helt sin egen.“ FYENS STIFTSTIDENDE

SYNET DER MØDER BETJENTENE ER SURREALISTISK. En gruppe rige unge har udført hvad der ligner et hedonistisk ritual, og det er endt i et blodbad. Er der en massemorder på spil? Er det et kollektivt selvmord? En dødskult? Da endnu en gruppe unge findes døde, er politiet stadig på bar bund, og kriminalinspektør Zack Herry, hvis liv for første gang i lang tid er på ret køl, tilknyttes sagen. De blodige omstændigheder hjemsøger ham, og Zack er overbevist om, at han kan løse gåden om de unges død, hvis bare han kan finde kilden til de små, lyserøde piller med Bambi på, der triller rundt som et spor mellem de to sager. BAMBI ER TREDJE, FRITSTÅENDE BIND i Herkulesserien, som har solgt over 200.000 bøger i hjemlandet Sverige.

„Forrygende action og spænding kombineret med isnende uhygge.“ LITTERATURSIDEN

MONS KALLENTOFT

har et stort forfatterskab bag sig med over 2,5 millioner solgte bøger verden over.  ISBN 9788740015287

KRIMI

POLITIKENS FORLAG

MARKUS LUTTEMAN er journalist og forfatter med en række stærke nonfiktiontitler i bagagen. Kallentofts finkalibrerede sprog og Luttemans sans for skarpt skårne historier og høj fart sætter scenen for Herkulesserien.