Karina Elbrønd Fra: Sendt: Til: Emne:
Marlene Kristina Berg Ditlevsen 16. januar 2017 12:20 Karina Elbrønd VS: ArenaFyn
Venlig hilsen Marlene Ditlevsen Borgmestersekretær Odense Kommune Borgmesterkontoret Flakhaven 2 5000 Odense C Direkte tlf. 65511003 Mailto: mkd@odense.dk _____________________________________________ Fra: Marlene Kristina Berg Ditlevsen På vegne af Anker Boye Sendt: 14. februar 2013 12:29 Til: tc@ose.dk; nt@leasy.dk Cc: OK-ØkonomiudvalgetPost Emne: ArenaFyn Kære Niels Thorborg og Thomas Christensen Tak for jeres brev af 3. december 2012 og efterfølgende deltagelse i møde med Økonomiudvalget den 23. januar 2013 vedrørende ArenaFyn. Som det blev tilkendegivet på mødet med Økonomiudvalget, er vi i Odense Kommune klar over, at vi ikke udnytter kommunens brugsret til ArenaFyn fuldt ud. Vi har også forståelse for, at dette har en vis afsmittende virkning for driften af arenaen. På mødet drøftede vi også behovet for en koordinering af afviklingen af events blandt de forskellige eventudbydere i Odense, herunder hvad den yderligere lokalekapacitet, som bl.a. et nyt musik- og teaterhus i Odense vil tilføre byen, kan komme til at betyde i den sammenhæng. På baggrund af de efterfølgende drøftelser i Økonomudvalget kan jeg oplyse, at Odense Kommune vil tage initiativ til at bringe de relevante parter på Fyn sammen om at udnytte eventpotentialet. Vi vil således igangsætte et arbejde, der har til formål at få tiltrukket flere events til Fyn og Odense, herunder til afvikling i ArenaFyn. Odense Sport & Event vil blive inviteret til at indgå i dette arbejde. Ambitionen er at bygge en eventstrategi op sammen med jer og andre centrale aktører - en strategi som flytter langt flere events til Odense/Fyn, også de helt store events. I jeres brev af 3. december har I som alternativ til flere kommunalt understøttede events foreslået, at Odense Kommune fra 2013 betaler 2,5 mio. kr. årligt i grundleje i minimum 5 år.
1