IWB krop og sundhed Dag vejledning og kopiark -bladrebog gennemsyn

D DAGINSTITU TUTIO

Pædagogisk vejledning med IWB-ressourcer

DIGINAT Krop og sundhed

Katrine Mølgaard Andersen Mette Bødker

DigTea

DIGINAT

DAGINSTITUTION

Krop og sundhed

Dette materiale består af: • Pædagogisk vejledning med 29 kopiark • 14 IWB-sider til det interaktive whiteboard ebo

Y S M E N

R A L P M E S K E S N

DigiNat • Krop og sundhed, Pædagogisk vejledning med IWB-ressourcer, består foruden vejledningsdelen af 14 IWB-sider til legende samtale på det interaktive whiteboard eller pc samt 29 kopiark.

Krop og sundhed er tilrettelagt, så det kan danne udgangspunktet for lærerige samtaler inden for emnerne Kroppen, Hygiejne og Et sundt liv. Med IWB-siderne som omdrejningspunkt kan børnene udforske kroppens opbygning og forskellige kropsfunktioner, herunder sanser. I emnet hygiejne er der især fokus på at vaske hænder og i emnet Et sundt liv på kost og trivsel.

Materialet henvender sig til børn og pædagoger i daginstitutionen. Foruden at støtte lærerige samtaler om kroppen, hygiejne og sundhed, giver den forslag til legende aktiviteter og ture ud af huset, der kan danne erfaringsgrundlaget for samtalerne.

ISBN 978-87-92968-73-9 DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

IWB-ressourcer Hvis din institution: • ikke har UNI-login, fås IWB-ressourcerne ved henvendelse til forlaget.

• har UNI-login, downloader du IWB-ressourcerne ved at gå ind på digibogen.dk: 1. Log på med dit UNI-login 2. Vælg den aktuelle bog 3. Download den ønskede fil

R A L P M E S K E S N

Du kan vælge mellem filer udviklet til SMART Board (notebook) eller ActivBoard (flipchart).

Har du ikke et af ovenstående interaktive whiteboards, kan du anvende vende SMART Board filerne via programmet SMART Notebook Express. ess. ss.

Y S M E N N GE

Hent yderligere informationer på digtea.dk eller kontakt forlaget på tlf.: 8171 9181 ISBN 978-87-92968-07-4

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Indhold

3

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Kopiark 1 og 2: Sæt drengen sammen. . . . . . . . . . . . . . . . . . .39 Kopiark 3 og 4: Hvad bruger du, når du ... . . . . . . . . . . . . . . .41 Kopiark 5 og 6: Se, høre, føle, lugte og smage . . . . . . . . . . . . .43 Kopiark 7 og 8: Jeg kan se med mine øjne ... . . . . . . . . . . . . .45 Kopiark 9 og 10: Hvad sker der, når du spiser?. . . . . . . . . . . . .47 Kopiark 11 og 12: Hvad er god hygiejne? . . . . . . . . . . . . . . . .49 Kopiark 13 og 14: Hvornår skal du vaske hænder? . . . . . . . . . .51 Kopiark 15 og 16: Et godt børneliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .53 Kopiark 17 og 18: Hvad er sund mad? . . . . . . . . . . . . . . . . . .55 Kopiark 19 og 20: Pas på sukker! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .57 Kopiark 21 og 22: Hvor kommer maden fra? . . . . . . . . . . . . . .59 Supplerende kopiark og andre ressourcer. . . . . . . . . . . . . . 61 Kopiark 23 og 24: Hvad har du inde i kroppen . . . . . . . . . . . . .61 Kopiark 25 og 26: Hvad sker der? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .63 Kopiark 27 og 28: Ressource til Mad og sundhed . . . . . . . . . . .65 Kopiark 29: Lav din egen bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .67

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Introduktion

Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Krop og sundhed til daginstitutionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Formål med materialet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Anvendelse og opfyldelse af ministerielle krav . . . . . . . . . . . . 6 Praktiske anvisninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Ture ud af huset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Kroppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Sæt drengen sammen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Hvad bruger du når du . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 Se, høre, føle, lugte og smage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 Jeg kan se med mine øjne ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 Hvad sker der, når du spiser? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 Hygiejne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Hvad er god hygiejne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22 Hvornår skal du vaske hænder? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24 4 Et sundt liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Et godt børneliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 .26 Hvad er sund mad? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28 Pas på sukker! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30 Hvor kommer maden fra? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32 Supplerende sider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Hvad er der inde i kroppen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34 Hvad sker der? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36 Ressourceside til IWB-side B-side -side 10 og 12. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38

Introduktion

4

Krop og sundhed til daginstitutionen

Krop og sundhed henvender sig til daginstitutionen. Materialet er udviklet til at støtte børns lærerige leg om kroppen, hygiejne og sundhed, hvor omdrejningspunktet er børnenes egen krop og aktiviteter i dagligdagen.

Materialets opbygning Krop og sundhed ∙ Pædagogisk vejledning med IWB ressource indeholder en vejledning til hver IWB-side og et antal kopiark til hver. IWB-ressourcen kan downloades fra digibogen.dk som notebook- eller flipchart-fil.

Krop og sundhed IWB-sider

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Til hver IWB-side er knyttet et antal kopiark. Kopiarkene indeholder elementer fra IWB-siden og kan klippes ud og samles. Gennem en dialog med den voksne kan børnene øge deres kropsforståelse, fornemmelse for en sund levevis og samtidig arbejde med at sætte ord på kropsdele, mad og andet i relation til den lærerige leg med materialet.

Krop og sundhed vejledningssider Vejledningen giver forslag til, hvordan og i hvilke sammenhænge man kan arbejde rbejd med IWB-siderne og de tilhørende kopiark. ark.. Her er og også forslag til supplerende aktiviteter,, der støtter op om arbejdet.

R A L P M E S K E S N

IWB-ressourcen er tilrettelagt, så den kan danne udgangspunkt for en samtale med børnene om krop og sundhed. Siderne er fulde af lyd og interaktivitet. Ud fra materialet kan man udforske kroppens opbygning og forskellige kropsfunktioner, herunder sanserne. Man kan lære om og „lege med“ hygiejne med særlig fokus us på at vaske hænder, og man kan tale om sundhed, ed, her i forhold til kost og trivsel.

Y S M E N N GE

Krop og sundhed kopiark

It-ressourcer -ressourcer på digibogen.dk Alle it-ressourcer it-resso it-ress kan tilgås og downloades fra digibogen.dk. Adgangen opnås ved brug af UNI-Login. digibo Hent yderligere informationer på digtea.dk eller kontakt forlaget på tlf.: 8171 9181.

Formål med materialet

5

Emnerne i Krop og sundhed Emnerne i Krop og sundhed er kroppen og dens funktioner (herunder sanser), mad og sundhed (herunder trivsel) samt hygiejne (med fokus på håndvask). Disse er tilrettelagt med forslag til samtaler ved IWB-siderne.

Desuden er der forslag til kropslige og undersøgende aktiviteteter både inde og ude.

Den pædagogiske vejledning giver forslag til, hvordan man kan tale med børnene om emnerne samt hvilke aktiviteter, der kan ledsage disse samtaler.

Y S M E N N GE

Dokumentation gennem barnets registrering ring

Børnenes oplevelser i naturen sammen med den voksne giver dem en værdifuld støtte til sprogligt at begribe verden. Børnene kan være med til at registrere oplevelserne på forskellige måder, fx ved indsamling, optagelse af billeder eller lyd, tegning mv. Forslag hertil er anført, hvor det er relevant. Børnenes registreringer kan anvendes som dokumentation i forbindelse med arbejdet med de pædagogiske læreplaner.

Små fagbøger Børnene kan tegne små bøger om udvalgte emner, som afslutning på et emne eller som om efterbehandling ef eft af legende aktiviteter udendørs. dørs. rs. Kopiark 27 leverer en skabelon til en lille bog, g, hvor et emne kan deles i fire overskuelige underkategorier, rkategorier, der de kan beskrives hver for sig under et samlet emne. emne Et eksempel kan være at emn tegne firee ting, som gør gø barnet glad som opfølgning på arbejdet ejdet med trivsel trivs under emnet sundhed.

R A L P M E S K E S N

Materialets interaktivitet

Flytbare elementer I samtale og opgaveløsning ing er der lagt op til, at børnene flytter med IWB-sidernes elementer.

Lyd De fleste flytbare elementer er forsynet med lyd, så børnene kan få støtte til at se hvad det er, eller lære nye ord.

Klon sider før ændring Hvis man vil anvende en IWB-side på alternativ vis, foreslår vi, at den klones før ændring.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Opgaveformulering Ved tryk på lydikonet i tilknytning til overskriften på IWB-siden, vil opgaven der knytter sig til siden blive læst op. Den kan også findes i vejledningen og stilles af den voksne.

Klonbare elementer Nogle elementer er klonbare.

Fx denne sides røde ring.

Lyd kan fjernes sider kan låses eller låses op Ved højreklik på elementer kan man redigere i deres interaktivitet. Fx fjerne lyd, låse eller låse op.

Kopier og sæt andre elementer ind Hvis man vil anvende et element fra en anden IWB-side, kan det kopieres og indsættes med notebooks værktøjer. Lyden følger med.

Introduktion

Barnet tilegner sig sprog og færdigheder gennem dialog og oplevelser. Nærværende materiale støtter det sproglige arbejde, der knytter sig til temaerne Krop og bevægelse og Sproglig udvikling under de pædagogiske læreplaner. Målgruppen er de ældste børn i daginstitutionen, men med sine tegninger i glade farver appellerer materialet også til børn helt ned til ca. 3 års alderen. Samtalen kan tilpasses de aktuelle børns alder og sproglige modenhed.

Introduktion

6

Anvendelse og opfyldelse af ministerielle krav

Daginstitutioner Ved anvendelse af materialet kan man arbejde med følgende områder fra De pædagogiske læreplaner: Krop og bevægelse • kende sin egen krop og navne på kroppens dele • kende til forskellige kropsfunktioner, som fordøjelsen og sanserne • kunne kæde et sanseindtryk til en sans • kende betydningen af god hygiejne, herunder håndvask • kende til sund kost.

R A L P M E S K E S N

Sproglig udvikling • fortælle om egne ideer til den voksne eller andre børn • kunne forstå anvisninger fra den voksne i arbejdet med opgaver • bruge ord om krop og sundhed og forstå, at disse kan være repræsenteret i tegning eller kan konkretiseres ud fra barnets egen krop, mad eller aktiviteaktivi ter.

Y S M E N N GE

Natur og naturfænomener ner er • få forståelsen af, at mad kommer fra planter og dyr i kom naturen.

Sociale kompetencer petenc • vise gennem sin adfærd i forhold til hygiejne, at barnet kan tage hensyn til andre mennesker.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Praktiske anvisninger

Udnyt materialets interaktivitet sammen med børnene De bedste og mest lærerige samtaler opnår man ved at aktivere børnene. Materialets IWB-sider er tilrettelagt, så børnene selv kan gøre brug af interaktiviteten. Mulighederne er mange, og efterhånden vil de selv kunne anvende funktioner.

• Flyt rundt på sidens brikker.

• Aktiver lyd ved at trykke på flytbare brikker.

• Klon brikker.

• Klon og hent brikker fra andre IWB-sider.

• Klon hele IWB-sider for at lave fx flere sider med variation af indholdet.

• Opret blanke sider, og anvend brikker fra IWB matemate ma te-rialet i andre sammenhænge. Fx flytte rundt ndtt på briknd bbri rikkker og sætte dem i rækkefølge.

Hver dag eller i sammenhængende nde forløb?

IWB-siderne understøtterr lærerige samtaler samt med børnene. Disse samtaler kan an n tilrettelæ tilrettelægges som daglige samtaler i et sammenhængende ngend forløb omkring et eller flere af materialets emner. Nogle af siderne kan inddrages igen og igen og udbygges efter behov. Fx emnet hygiejne, der kan være aktuelt hver dag.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Vi foreslår følgende anvendelse, dog således at IWBsiderne bør introduceres én ad gangen: Til længere sammenhængende forløb: • Sæt drengen sammen • Se, høre, føle, lugte og smage • Jeg kan se med mine øjne ...

• Hvad har du inde i kroppen?

• Hvad bruger du, når du ...

• Hvad sker der, når du spiser?

Til tilbagevendende samtale henover over ver året: åre å • Hvad er god hygiejne?

• Hvad sker der?

• Hvornår skal du vaske hænder hænder?

• Et godt børneliv ørneliv • Hvad er sund mad?

• Hvor kommer m maden fra?

Yngre og ældre børn Materialet er tilrettelagt, så IWB-sidernes sværhedsMat grad øges gennem arbejdet med hvert emne. Arbejdet med IWB-siderne og aktiviteterne på kopiarkene kan gøres lettere eller sværere efter behov. Et eksempel er Sæt drengen sammen, hvor børnene kan arbejde med kropsdelene som de er på siden, eller den voksne kan sætte udvalgte kropsdele sammen på forhånd, så der er færre. Man kan også i samtale dele kroppen endnu mere op i fx lår, læg, skulder, overarm, underarm, albue osv. I samtalen med børnene må man være opmærksom på, præcis hvad hvert enkelt barn formår sprogligt og forståelsesmæssigt.

Introduktion

Det kan Krop og sundhed Ledsag spontane eller tilrettelagte oplevelser fra børnenes hverdag med en snak og legende aktiviteter omkring en udvalgt IWB-side, og lad dem evt. lege videre med kopiarkene gennem en samtale om indholdet, styret af det enkelte barns interesse og ønske om at tilegne sig viden og sprog.

7

Introduktion

8

Aktiviteter udenfor

Tag på tonsetur Formål: At anvende alle dele af kroppen og mærke, hvordan hver enkelt kropsdel kommer på arbejde i forskellige legende aktiviteter.

Udflugtsmål: Det er oplagt at tage i skoven, da store træer, væltede træstammer og lavthængende grene giver rigtig gode muligheder for kropslig udfoldelse.

Bind knuder på tovet med passende afstand. d. De er håndtag. Stil op på række med den voksne oksne ksne forrest. SSæt i bevægelse og løb slalom mellem træerne.

Start i langm Star Sta somt tempo, indtil børnene er fortrolige med, hvordan m de kan bruge rebet som støtte og nærmest lade benene m nær følge automatisk med. Sæt tempoet tempo op og lav flere og temp voldsommere drej. Sikr dig h hele tiden, at ingen af børnene syness det bliver ffo for vildt.

Prøv også at blind blinde børnene med tørklæder. Det øger øger børnenes bevidsthed af, hvilke kropsdele de anvender i legen. Her må hastigheden og udfordringerne afstemmes efter den nye situation.

Y S M E N N GE

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kravl gennem eller under noget, hop fra træstub til træstub, hop over bunker af grene, klatr i træer (eller trækronen fra et gammelt væltet træ), gyng på en sidegren, gå armgang, ...

R A L P M E S K E S N

Materialer: Et ikke for tykt tov helst af hamp, tørklæder, kamera, filmoptageudstyr (fx en mobiltelefon en iPad eller iPod), som børnene selv kan håndtere.

Træslalom: Deltagere: en voksen og ca. fem børn.

Gå på line: Find en væltet træstamme. Den må gerne have både et vandret og et svagt hældende forløb. Lad et antal børn gå på line samtidig med at det sikres, at legen ikke bliver farlig.

De børn der må vente nte på tur, kan få til opgave at filme eller på anden den måde dokumentere doku aktiviteterne.

Afslut fslut slut med en samtale: ssa Tal om, hvilke hvi dele af kroppen man især anvender under aktiviteterne. aktivit

9

Udflugtsmål og forberedelse: Tag på udflugt til sø/strand/skov/eng. Fokuser på én sans ad gangen. Hvad kan I mærke? (fx strå på engen).

Hvad kan I høre? (fx vandets brusen på stranden) osv.

Indsaml på forhånd oplysninger om, hvad der kan findes af spiselige ting i den biotop, I besøger.

I skoven kan man fx, alt efter årstid, finde skovsyre, hindbær og brombær. Mælkebøtteblade, brændenælder og skvalderkål kan findes de fleste steder. Brændenælder skal koges (husk handsker til plukning), mens mælkebøtteblade og skvalderkål kan spises rå.

Ved stranden kan man bl.a. støde på strandkål og havtorn. Strandkål kan spises rå, og man kan både bruge stængler, blade og uudsprungne blomster. Havtorn kan være lidt sure at spise rå, men man kan evt. lave syltetøj af dem. De plukkes ved at klippe hele grene af, fryse see dem, og derefter ryste bærrene af grenene.

Afstå fra at plukke ramsløg, da de kan forveksles ksles med liljekonval og høst-tidløs, som begge er giftige.

Det kan være en fordel at tage en tur ugtsmålet, ur til udflugtsm før børnene tages med og forberede, berede, erede, hvilke ssanseindtryk man kan bruge på stedet. edet. det. Dermed kan k man også sikre sig, at alle sanseindtryk indtryk ndtryk blive bliver dækket.

Y S M E N N GE

Materialer: Lyd-, billed- og/eller filmoptage udstyr (fx en mobiltelefon en iPad eller iPod), papir, farver.

Høresansen: Vær musestille. Lyt til, hvordan det lyder, når man går på stien/i græs/i blade/i vandkanten/i vandpytter ...

Optag evt. lydene med en iPod, iPad eller lignende.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Lugtesansen: Lig i græsset/skovbunden/på strandsandet ... snus ind og tal om, hvad I lugter og hvordan lugten er: rar/syrlig/som krydret mad ...

Lugt til ting og sager: en sten, en træstamme der er ved at rådne, et træ, en bunke blade, en håndfuld jord.

NB: Hvis børnene skal have lov at indsnuse duften fra svampe, er det en god ide at styre denne aktivitet, så ingen børn uforvarende kommer til at indtage en giftigsvamp. Man børnene dør ikke af at røre en giftig svamp, heller ikke grøn fluesvamp.

R A L P M E S K E S N

Skriv evt. børnenes beskrivelser skrivelser af lugtene lug ned, eller få dem til at indtale dem på en iPod, iPod iPad eller lignenede.

Smagssansen: nsen: Led efter spiselige ting i naturen. Visse ting kan spises med det samm samme, fx bær. Andre ting må tages med hjem og tilber tilberedes. Vær opmærksom på, om der er trafikerede veje i nærheden. Planter, der vokser i op til 100 meter fra en trafikeret vej, kan være så forurenede, at man bør afholde sig fra at spise dem. Smag på det, der kan spises nu og her. Hvordan føles det på tungen? Tegn eller tag billeder. Noter beskrivelserne eller optag på iPod, iPad eller lignende.

Introduktion

Tag på sansetur i naturen Formål: At opleve naturen med alle sanser.

Introduktion

10

Følesansen: Mærk græsset mellem fingrene, føl temperaturen på vandet, gå gennem tæt buskads og mærk grene og blade på kroppen, mærk blæsten/solen/regnen/frosten i ansigtet, tag skoene af (hvis det er sommer) og fornem underlaget ...

Synssansen: Hvad ser I? Hvad ser I helt tæt på/så langt væk I kan se? Kan I se, hvad det er for et område (biotop) I er i?

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Udflugtsmål: Legepladsen, parken eller ethvert udendørs areal med plads til at bevæge sig kan benyttes.

Materialer: Filmoptage udstyr (fxx en mobiltelefon m mo en iPad eller iPod).

R A L P M E S K E S N

Afslut med en samtale: Saml alle sanseindtrykkene derhjemme, og vis/fortæl om dem til hinanden. Tilbered evt. de spiselige ting I har fundet i naturen, og smag på dem.

Y S M E N N GE

Føl organerne Formål: At få en fornemmelse af, hvordan organerne føles, når man mærker dem uden på kroppen og hvordan de arbejder i kroppen.

Sæt kroppen roppen oppen på arbej arbejde: Udfør dfør aktivitete aktiviteter, der får lunger og hjerte i sving. Løb en tur, hop og spring, mærk på hjertet, føl åndedrættet, se og mærk brystkassen løfte og sænke sig, føl på kknoglerne, spænd musklerne, bøj og stræk leddene ... kn Afslut med en samtale: Tal om, hvad I mærkede under aktiviteterne. Hvad ændrede sig, når I bevægede jer og hvad ændrede sig ikke? (fx åndedrættet blev hurtigere, brystkassen bevægelser blev tydligere, hjertet slog hårdere og hurtigere, musklerne blev spændt, knoglerne var som de plejer osv.).

11

Introduktion

På tur til oprindelseskilden Formål: At opleve, hvor maden kommer fra, hvor planten gror/ dyret bor, hvordan den/det ser ud/føles/smager osv.

Udflugtsmål: Det kan være en kornmark, en dyrestald, en kartoffelmark, et gartneri osv. En staldbutik vil være helt ideel, da den ofte har eksempler på både produkt og den plante eller det dyr det kommer fra, på samme matrikel.

Materialer: Kamera (fx en mobiltelefon en iPad eller iPod), papir, farver, evt. knive og skærebrætter til den voksne afhængigt af, hvad oprindelseskilden er.

Lær om råvaren: Børnene kan undersøge planter ved at lugte, føle, smage og evt. bearbejde dem for at få en god fornemmelse af dem. Hvis børnene ser dyr, kan man evt. få landmanden til at vise mælk, ost kød eller andet, som er produceret af dyret. Bring et udvalg af produkter ukter kter med hjem. Det kan fx være råmælk, som man n kan skumme fl øden af og efterfølgende kærne til smør, bær som il so kan tilberedes som syltetøj, korn som om kan males mellem to sten og en pose mel der allerede lerede er malet mal male til at bage brød af osv.

Tag fotos fra stedet I besøger, søger, og af råvare(n)/rne. Tegn om planter eller dyr.

Y S M E N N GE

Afslut med en samtale: Lav en planche fra jeres tur, der med fotos og tegninger fortæller om, de dyr og planter, som børnene har tilegnet sig viden om.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

Sæt drengen sammen

Kroppen

12

IWB-side 2. Sæt drengen sammen

Y S M E N N GE

Instruks fra lydikon Sæt drengen sammen.

Formål

At lære navne på kroppens dele at a kende og forstå, stå, å, hvordan kroppen kr kro er sat sammen. men. Ved at ttage udgangspunkt i børn børnenes egen krop, vil deres kropsbevidsthed automatisk øges.

Oplagt samtale Hvor er din egen arm? Kan du finde drengens arm? Hvor skal den sidde? Hvad sidder for enden af armen? (hånden). Kan du finde hånden? Hvilken arm skal denne hånd sidde på? Tal om, hvordan både hænder og fødder ser ens ud.

Alligevel er det ikke ligegyldigt, hvilken hånd, der sidder på hvilken arm. Tal om, hvordan det ville se ud, hvis hænderne var byttet

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

om, og om man m så fx kunne gribe en bold.

Hvad kan man gøre med de forHv Hva skellige kropsdele? Fx kan man vinke med hånden og ae en kat, man kan løbe med benene og fødderne osv.

Supplerende muligheder Sæt drengen forkert sammen. Byt rundt på hænderne og på fødderne. Udelad halsen osv. Tal om, hvad der er galt. Få børnene til at undersøge deres egen krop. Hvordan ser den ud i forhold til den krop, I har samlet forkert. Tal evt. om, hvordan kroppen ville virke, hvis den var sat sammen på de forkerte måder. Ville man kunne dreje hovedet uden hals osv.

Tag på tonsetur. Se på side 9 under forslag til ture.

Vejledning Forbered siden Siden kan tages i brug som den er.

Hvis man synes den er for svær til børnene, kan man sætte nogle af kropsdelene sammen og gruppere dem, så der bliver færre dele at samle. Fx ben og fødder.

Tag siden i brug Lad børnene kigge på siden. Hvad forestiller tegningerne? Hvad hedder de forskellige kropsdele? Tal om, hvad opgaven går ud på.

Sæt drengen sammen Flyt sammen med børnene kropsdelene ind i den store cirkel. Lad et barn tage en kropsdel, enten efter vejledning fra den voksne eller efter eget valg. Hvis børnene trækker en kropsdel ind, der endnu ikke kan sættes på, tal da om, hvad der mangler på kroppen, før den passer.

13

Kroppen

L P M E S K E S N Y S M E N Kopiark 1-2.

Formål

Sæt navn på kropsdelene Før børnene finder og føjer en kropsdel til kroppen, kan man sammen med dem vise på deres egen krop, hvor den sidder.. Støt dem i at fortælle, hvadd kropsdelen hedder, når de sætter ter er den på plads pl samt navnet på den del af kroppen, de sætter den sammen med.

Drengen er bevidst tegnet med underbukser på. Hvor meget man vil komme ind på kønsorganerne og køn, må være op til den voksne at vurdere. Man kan evt. vælge blot at kalde denne kropsdel for underlivet/numsen.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kopiarkene kene giver mulighed muli for at arbejde bejde med aktiviteten akt uden brug af IWB-tav IWB-tavlen.

Gennem arbejdet med kopiarkene kan børnene mere selvstændigt ka arbejde med forståelsen af kropsdelenes placering i forhold til hinanden.

Vejledning Kopiark 1 kopieres op til A3 format. Det kan anvendes på tilsvarende måde som IWB-siden. Med kopiarket har alle børn mulighed for at arbejde på samme tid. Lader man børnene arbejde sammen to og to, vil de have mulighed for at anvende sprog i en diskussion af, hvad kropsdelene hedder, og hvordan de sidder i forhold til hinanden.

Ud fra kopiark 2 kan man fremstille en sprælledreng. Det vil gøre det relevant at samle drengen og atter tale om kroppens dele. Her er kroppen samlet i torsoen med hovede, så kun arme, hænder, ben og fødder skal sættes på. Kopier kopiarket op til A3 format, og klistr det på karton, inden delene klippes ud. Der skal anvendes otte papirbindere per sprælledreng samt snor. Sprælledrengen kan anvendes som baggrund for en samtale om nogle af kroppens bevægelige led.

Hvad bruger du, når du ...

Kroppen

14

IWB-side 3. Hvad bruger du, når du ...

Y S M E N N GE

Instruks fra lydikon Sæt et barn i den lille cirkel. Sæt de dele af kroppen barnet bruger ruger i den store cirkel.

Formål

Aktiviteten n egner sig til tti de ældste børn fra ca 5 år og kan evt. udelades.

Børnene får mulighed for at udbygge deres viden fra forrige side og tænke over, hvilke kropsdele de bruger i forskellige aktiviteter.

Oplagt samtale Hvilken del af kroppen bruger I, når I puster en ballon op? Hovedet/munden, maven, hænderne.

Hvad bruger I når I står, løber, spiser, skriver og tegner? Lav de forskellige bevægelser sammen med børnene og mærk, hvilke kropsdele der særligt kommer i anvendelse.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

muligheder Supplerende m Arbejd evt. videre med, hvad der e i kroppen på den suppleer inde i rende IWB-side 13. Se vejledningens side 34.

Vejledning Tag siden i brug Tal om illustrationerne. Hvad laver børnene? Hvilke kropsdele vises til højre?

Hvad bruger du, når du ...

Lad ét barn ad gangen komme til tavlen og vælge et af børnene fra illustrationerne, som flyttes ind i den lille cirkel. Spørg: „Hvad laver drengen/pigen?“. Når barnet har fortalt, opfordres alle børn til at efterligne denne aktivitet. Hold en lille pause og tal om, hvilke dele af kroppen børnene brugte i aktiviteten. Prøv evt. en gang til, så alle er enige. Derefter flytter barnet de kropsdele ind i den store cirklen, som han/hun mener bruges under aktiviteten. Fortsæt med de øvrige aktiviteter, eller aktiviteter som børnene selv byder ind med.

15

Kroppen

L P M E S K E S N Y S M E N N GE Kopiark1 3-4

Formåll

Kopiarkene opiarkene giver mulighed for at arbejde med me aktiviteten uden brug af IWB-tavlen.

IWB De skaber rammerne for, at børnene kan koble deres viden om kropsdelene med typiske bevægelser og sætte ord på deres forståelse.

Vejledning Kopier begge kopiark op til A3 format. Børnene kan blot lægge eller lime kropsdele ind på kopiark 8 alt efter hvilke del, der kommer i anvendelse under en aktivitet.

Man kan også anvende kopiark 1, hvor kroppen er delt i flere dele, hvis børnene har brug for ekstra udfordringer.

Lad gerne børnene tegne en aktivitet i det sidste felt og ligeledes finde de kropsdele, der anvendes til denne.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Se, høre, føle, lugte og smage

Kroppen

16

IWB-side 4. Se, høre, føle, lugte og smage

Y S M E N N GE

Instruks fra lydikon Sæt øjne, ører, næse og mund på på personen.

Formål

Siden leverer ett oplæg til aat tale om, hvilke sanser vi ha har (følesans her vist som kropp kroppens overfl ade – huden, lugtesans, synssans, smagssans og høresans), og hvor de sidder (sanseorganerne).

Læringsmål At forstå, hvad det vil sige at sanse noget.

At kende til de fem sanser.

At få kendskab til, hvilke sanseorganer der bearbejder forskellige sanseindtryk.

Oplagt samtale Tal om, hvad det vil sige at sanse noget. Brug gerne eksempler fra børnenes dagligdag, fx når de om morgenen vågner til lugten

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

af mors og fars fa kaffe og den klirrende lyd af porcelæn, når tallerkly ne og skåle bliver sat på bordet. ner Det er et eksempel på lugte og lyde, som de automatisk opfatter og forbinder med en bestemt situation. Hvad hørte I lydene af de skramlende skåle og tallerkner med? Hvilke andre lyde har I hørt her til morgen/i dag? Hvad lugtede I kaffen med? Har I lugtet andre ting? Tal om de tre andre sanser på samme måde, så børnene relaterer sanseindtrykkene til deres egen krop, mens I taler. Lad dem føle forskellige indtryk, kigge på ting, hviske/tale/lave lyde til hinanden, kigge på hinandens tunger, kilde, ae, nive osv.

Supplerende muligheder Tag på sansetur i naturen. Se under forslag til ture ud af huset på side 8 og 9.

Vejledning Tag siden i brug Hvad ser børnene i de to cirkler?

Hvad kan man med sin hud? Hvordan passer tegningerne i de to cirkler sammen? Tal om hvad opgaven på siden går ud på. Mennesket er fremstillet med et overdimensioneret hovede. Det er bevidst, for at sanseorganerne skal være lette for børnene at sætte på.

Sæt sanser på Huden er der i forvejen, og derfor er det oplagt at tale om følesansen, før børnene taler om, hvad man kan sanse med de øvrige sanseorganer og hvor de skal sidde.

Igen er det vigtigt at relatere den symbolske tegning til børnenes egne kroppe og sanseorganer.

17

Kroppen

L P M E S K E S N Y S M E N N GE Kopiark 5-6.

Formål

Sæt navn på Støt børnene sprogligt under løsnigen af opgaven, så de får anledning til at anvende ord se, høre, føle, lugte og smage gentagne gange. Mange små må børn kan tro, at det at tale eller ller nyse ogs også er eksempler på sanser. er. Ev Evt. Evt kan man her tale om, at det man kan sanse kommer udefra til kroppens sanser, mens tale og nys kommer indefra personen/mennesket selv.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kopiarkene kene giver mulighed muli for at arbejde bejde med aktiviteten akti uden brug af IWB-tavl IWB-tavlen.

Det giv giver alle børnene mulighed for at arbejde med og anvende ord fo og sprog, der er i centrum i forbindelse med kroppens sanser.

Vejledning Kopier kopiarkene op i A3 format.

Lad børnene klippe delene ud og anvend kopiarket på omtrent samme måde som med IWB-siden.

Børnene kan arbejde med hver deres kopiark eller evt. sammen to og to, hvor de har mulighed for at anvende sproget i en samtale om kroppens muskler, skelet og organer og hvordan disse er placeret i kroppens lag.

Supplerende anvendelse Puslespil: Laminer kopiark 5 med skelettet.

Kopier brikkerne over på kraftigt overheadplast eller laminer dem, så børnene kan lege med dem og samle dem som et puslespil

Jeg kan se med mine øjne ...

Kroppen

18

IWB-side 4. Jeg kan se med mine øjne ...

Y S M E N N GE

Instruks fra lydikon Flyt de ting du kan se hen til il øjnene, dem du kan høre re hen til ørerne, dem du kan n føle hen til hånden, dem du kan lugte hen h til næsen og dem em du kan ssmage hen til munden.

Formål

Her bliver sanseindtrykkene koblet til sanseorganerne. Siden lægger sig i forlængelse af aktiviteten Tag på sansetur i naturen, hvor I selv har haft alle sanser i brug. Her kan I tale om flere sanseindtryk og finde ud af, hvordan sanserne arbejder sammen.

Læringsmål At vide, hvilket sanseindtryk der opfanges af hvilket sanseorgan (fx lyde opfanges af ørerne).

At opnå en begyndende forståelse af, at flere sanseorganer kan arbejde sammen om at bearbejde et sanseindtryk.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

Oplagt ssa samtale Hvad Hv bruger vi til at opfange lyde Hva med? Hvad bruger vi til at føle med? Osv. Kan lyde være forskellige? Kan der både være kraftige, lave, rare og ubehagelige lyde?

Hvad med smag? Findes der mere end én slags smag? Hvilke slags smage kender I? Kan I komme i tanker om flere lyde, lugte, syn, følelser, smage end dem, der er her på siden?

Supplerende muligheder Sanserne har brug for hinanden.

Hvis børnene har godt styr på sanserne, kan I afprøve sansernes indbyrdes afhængighed. Find på noget I kan spise eller drikke, som har en duft. Det fx kan være appelsinjuice eller varm kakao (den dufter mest, når den er varm).

Prøv at tage en tår. Smag godt efter. Prøv nu at holde jer for næsen, mens I drikker. Hvordan sma-

ger det nu? Prøv at lukke øjnene, mens I drikker. Hvordan er det nu?

Luk nu både øjnene og hold jer for næsen, mens I drikker. Hvad sker der så? Tal om de forskellige effekter af sanserne sammen og hver for sig.

19

Kroppen

Vejledning Forbered siden Det må vurderes ud fra den enkelte børnegruppe, hvor mange sanseindtryk der skal være på siden.

Hvis det vurderes, at der er flere end børnene kan overskue, eller at de vil have for svært ved at placere nogle, fjernes disse inden I går i gang.

A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Tag siden i brug Tal om eller lyt til lyden ved hver enkelt illustration. Hvad forestiller de?

Giv sanseorganerne noget at sanse I kan starte med at vælge et sanseorgan, som I vil give noget at sanse. Hør lyden knyttet til. Vælg fx ørerne, der siger „Hvad kan jeg høre?“ og hiv alle de indtryk ind, d,, der passer til ørerne. Vælg et nyt sanseorgan og fortsætt som før.

Der er flere ting, der err vil passe til tti flere sanseorganer. Fxx kan h hvepsen både forstås som et indtryk til følesansen (noget der stikker), til synssansen (et flot syn), til høresansen (noget der summer) osv.

Når børnene hiver et sanseindtryk ind i en cirkel, kan de prøve at fortælle, hvilket indtryk det er. Fx: Isen kan man smage med munden.

Få dem evt. til at uddybe, så de fortæller om det er en god, sød smag, salt smag, sur smag eller bitter smag, om en lugt er en god lugt eller en dårlig lugt, om en lyd er kraftig eller lav, om det er en følelse der gør ondt, er rar, stikkende, kildende osv.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kopiark 7-8.

Formål

Kopiarkene giver mulighed for at arbejdee med aktiviteten aktivitet uden brug af IWB-tavlen. De D lægger op til at arbejde videre vid med og udbygge den allerede all opnåede forståelse om sanseindtryk i en samtale om, hvilke sanseorganer der tager sig af hvilke indtryk.

Vejledning Kopiark 7 kan evt kopieres op i A3 format for at give mere plads til at placere sanseindtrykkene. Det kan være en fordel at lave flere kopier af kopiark 8, da nogle sanseindtryk kan bruges til flere sanser.

Find i fællesskab eller hver for sig på nye sanseindtryk at tegne i de tomme cirkler. Klip alle cirklerne med sanseindtryk ud. Sorter dem efter synssans, høresans, følesans, lugtesans og smagssans. Hvis I har kopieret flere ark, kan de indtryk, der passer til flere sanser, placeres flere steder. Ellers kan I diskutere jer frem til den sans, I synes er den mest oplagte til indtrykket.

Lim de forskellige sanseindtryk på kroppen ved det sanseorgan, der passer. Hvis børnene har tegnet flere sanseindtryk i de tomme cirkler, kan de også sætte disse ind ved de sanser de hører til. Barnet der har tegnet indtrykket, må ikke sige noget, før resten er blevet enige om en placering. Derefter kan barnet fortælle, om indtrykket er blevet placeret ved den sans, han/hun havde tegnet det til.

Hvad sker der, når du spiser?

Kroppen

20

IWB-side 6. Hvad sker der, når du spiser?

Y S M E N N GE

Instruks fra lydikon Flyt tegningerne af den spiste tomat ind i pigens krop, hvor or de passer.

Formål

Børnene vil il på denne side ssi få et indblik i madens dens rrejse re gennem fordøjelessystemet; Fra at være fx en tomat til at blive en tygget tomat, og derefter en tomatmasse, der bearbejdes i tarmen, for til sidst at ende som afføring.

Oplagt samtale Hvordan får I maden ned gennem halsen? I sluger fx ikke bare et helt æble (I tager bidder af maden og tygger den, så den kan synkes).

Tal om, at hvad der kommer ind, også kommer ud, dog i en helt anden form. Få børnene til at mærke på deres mave. Hvad kan I mærke?

Kan I mærke, når I har spist noget? Måske bliver maven udspilet.

Måske kan I mærke tarmen, når

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

Kig på halsen.

I skal slå en prut? p Kan man se, når man synker? Tal om at synssansen og lugtesansen om, kan gøre kroppen klar til at spise.

Når I dufter og ser mad, begynder munden at lave spyt. Spyt bliver blandet med den tyggede mad og hjælper med at dele den i meget små stykker. Nede i maven sætter synet og duften også gang i tingene. Her laves mavesaft, som deler maden i så små stykker, at hvert stykke slet ikke kan ses.

Maden kommer til at ligne en grød.

Når maden er kommet gennem tarmene, har kroppen fået alle de gode sager i maden. Afføring (lort) er det der der er tilbage, som kroppen ikke kan bruge. Tal om, at noget mad er lettere at fordøje end andet. Fx har børnene sikkert set majs komme ud igen i afføringen (lorten).

Vejledning Tag siden i brug Hvad forestiller illustrationerne i den lille cirkel? Hvad ser børnene i den store cirkel? Hvad er det, der er tegnet inde i pigen? Har de hørt om, hvad der sker når vi spiser?

Fordøjelse kan være et svært ord for børn, men børnenes evne til, og glæde ved, at lære nye ord og betydninger, skal ikke undervurderes. Det må vurderes ud fra den enkelte børnegruppe, om begrebet skal introduceres eller ej.

Giv mennesket noget at spise Lad børnene placere de fire billeder fra den lille cirkel på pigens krop, så det passer med at spise.

Tal om, hvad der er sket med maden fra billede til billede.

21

Kroppen

A L P M E S K E S N Y S M E N N GE Kopiark 9-10.

Fx 1. Tomaten er hel, som da den blev plukket fra planten.

2. Tomaten er blevet tygget af tænderne og blandet med spyt, så den kan synkes.

3. Tomaten ligger nedee i tarmen, som suger de ting kroppen roppen kan bruge ud af tomatklumperne. mpern 4. Resterne - det kroppen ikke kan bruge - kommer ud igen som afføring (lort).

Opgaven kan gøres lettere ved at fjerne forståelsestrinnet trinnet som inddrager mavesækken. punkt 4.

Læsning af ikonerne Det kan umiddelbart være svært at se forskel på de to klumper af tomatmasse. Massen med de største klumper illustrerer en tomat, der er blevet tygget i munden. Massen med de mindre tomatstumper illustrerer tomatmassen, der er ved at blive bearbejdet i tarmen.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Formåll

Kopiarkene opiarkene giver mulighed for at arbejde me med aktiviteten uden brug af IWB-tavlen.

IWB Gennem arbejdet med kopiarkene Ge kan børnene få mulighed for at klippe og klistre, mens de anvender sproget i forståelsen af, hvad der sker med den mad, vi spiser.

Vejledning Klip maden i dens forskellige former ud fra kopiark 10, og klistr den ind på kopiark 9, hvor den passer på pigens krop.

Hvad er god hygiejne?

Hygiejne

22

IWB-side 7. Hvad er god hygiejne?

Y S M E N N GE

Instruks fra lydikon Flyt ting der er dårlig hygiejne til il cirklen med det røde kryds. Flyt ting der er god hygiejnee til cirklen uden kryds.

Formål

Siden kan danne anne uudgangspunkt for en diskussion om, hvad hygiejne er, hvordan vi holder os rene.

Sociale mål At være bevidst om, hvordan man passer på hinanden ved at have en god hygiejne, såsom ikke at hoste og nyse på andre.

Oplagt samtale Tal om, hvad begrebet hygiejne betyder (læren om renlighed). Hør børnene, hvornår de synes man har en god hygiejne, og hvornår den er dårlig. Må man springe håndvasken over, når man har været på

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

Hvad nu, hvis man skal toilettet? Hva skynde ssig tilbage til en leg? Må ma holde i hånden, hvis man lige man har pillet næse? Hvad skal man gøre først?

I kan slutte af med at tale om, hvorfor børnene vasker hænder/ børster tænder/går i bad osv. Er det fordi mor og far/den voksne siger, at I skal? Synes I selv, det er vigtigt? Har I det selv bedst, når I gør det? Andet? Tal evt. om, at der kan sidde bakterier på kroppen, som kan gøre os syge på forskellige måder og at vi derfor holder os rene/holder en god hygiejne.

Vejledning Forbered siden Begrebet hygiejne vil måske være ukendt for mange børn. I stedet kan man anvende udsagnet „at holde sig ren“. Under samtale??

Tag siden i brug Hvad laver børnene på siden?

Hvad betyder cirklen med det røde kryds? Hvad betyder den anden cirkel? Forklar hvad opgaven går ud på.

Sorter i god og dårlig hygiejne Illustrationerne skal sorteres efter dem, der udøver god hygiejne, og dem, der udøver dårlig hygiejne.

Lad børnene komme til tavlen én af gangen. De vælger en illustration. Få dem til at fortælle, hvad illustrationen viser, og hør dem om de mener det er god eller dårlig hygiejne. Hvis de mener det er god hygiejne, trækkes illustrationen over i cirklen uden kryds. Hvis

23

Hygiejne

A L P M E S K E S N Y S M E N N GE Kopiark 11-12.

det er dårlig hygiejne, trækkes den over i cirklen med krydset. Hvis de placerer illustrationerne forkert, fx trækker barnet, der spiser ostetemad med beskidte hænder over i den „rene“ cirkel, så spørg ørg ind til deres ræsonnement. t.

Formåll

Fælles diskussion Når en illustration er blevet placeret i en cirkel, kan de andre børn byde ind med deres mening. Er de enige i placeringen? Hvorfor/hvorfor ikke? I tilfældene med dårlig hygiejne, hvad skulle børnene i illustrationerne have gjort i stedet for? (fx nyse i ærmet i stedet for ud i luften, vaske hænder efter de har pillet næse osv.).

Vejledning Kopier kopiark 11 op i A3 format.

Klip aktiviteterne ud. Børnene sorterer aktiviteterne og klistrer dem ind i en af de to cirkler på kopiark 12 alt efter, om de viser god eller dårlig hygiejne.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kopiarkene piarkene giver mulighed for at arbejde m med aktiviteten uden brug af IWB-tavlen. Arkene lægger op til at sortere aktiviteter i god (glad smiley) eller dårlig (sur smiley) hygiejne.

Supplerende anvendelse Siderne kan anvendes igen og igen, når der skal tales om god hygiejne. Laminer evt. de udklippede figurer og siden med de to cirkler.

Siden kan hænges op i lokalet og figurerne sættes på med klæbemasse, så der kan flyttes rundt på figurerne og tilføjes noget efter

behov. Når siden hænger i lokalet, kan den samtidig minde børnene om de almindelige gode hygiejneregler. Tilføj selv laminerede fotos af situationer fra børnenes dagligdag i institutionen.

Hvornår skal du vaske hænder?

Hygiejne

24

IWB-side 8. Hvornår skal du vaske hænder?

Y S M E N N GE

Instruks fra lydikon Flyt tegninger hen til vandhanen,, hvis børnene skal huske at vaske aske hænder.

Formål

Når man taler aler ler om smitt smittespredning, er håndhygiejne ejne den de d vigtigste faktor. Børnene får her mulighed for at lære regler for, hvornår der skal vaskes hænder.

Mulige sociale mål Børnene kan erfare, at det er en del af den almene dannelse at kunne udvise en god håndhygiejne.

Oplagt samtale Tal om, at hænderene er det vigtigste at holde rene, da de er de kropsdele, der rører ved flest ting og at ting kan være snavsede uden at det kan ses. Fx kan snot ikke altid ses, men det kan give en

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

videre. Tal om, hvordan forkølelse vid man ska skal vaske hænder. At man skal bruge sæbe og gnide hænska derne mod hinanden. At man skal gnubbe på begge sider af hænderne, mellem fingrene og på fingerspidserne ved neglene. Tal om, at det også er vigtigt bagefter, at man ikke tørrer sine rene hænder i et snavset håndklæde.

Supplerende muligheder Vaske hænder sang Melodi: „Bjørnen sover“: Vaske hænder, raske venner, gnub med vand og sæbe!

Væk med alt det slemme tommel ikke glemme før vi spiser, når vi grisser, og gør stort og tisser!

Vaske hænder forsøg. Udnævn et par børn til vaske-hænder-politibetjente for en dag ad gangen. De skal holde øje med, om de andre

børn husker at vaske hænder. Gennemgå vaske-hænder-reglerne. Det kan fx være: Vask hænder, når du kommer ind udefra. Vask hænder før og efter maden. Vask hænder, når du har været på toilettet.

Vask hænder, når du har pudset næse eller pillet dig i næsen. Vask hænder, når du skal lave mad. Vask hænder, hvis du har rørt ved noget ulækkert. Når dagen er forbi, kan I tale om, i hvilke situationer der var børn eller voksne, som glemte at vaske hænder.

25

Hygiejne

A L P M E S K E S N Y S M E N N GE Kopiark 13-14.

Formål

Vejledning

Tag siden i brug Gennemgå illustrationerne og hør evt. lyden. Hvad sker der? Tal om, m, hvad opgaven går ud på.

Vask hænder Et barn ad gangen kommer ommer til tavlen, og vælger en illustration. Støt barnet til at fortælle, hvad der sker på illustrationen. Hvis barnet fx har valgt madlavningsbilledet, hør da om han/hun synes det er vigtigt at vaske hænder, når man skal lave mad. Hvis barnet synes det er vigtigt, trækker han/hun illustrationen ind under vandhanen.

Hvis ikke, skal illustrationen blive stående.

Alternativt kan man samle dem, der ikke skal have vasket hænder, i en gruppe. Tal om hver enkelt situation. Hvad mener de andre børn?

Hvad gør de selv i de pågældende situationer?

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kopiarkene giver mulighed for at arbejde jde med aktiviteten aktivit uden brug ug af IWB-tavlen.

IWB-tavl Med fokus på håndhygiejnen kan børnene genhåndhygiej nem sa samtale lære om, hvornår en håndvask er påkrævet. hå

Vejledning Kopier kopiarkene op til A3 format. Klip figurerne ud. Tal om, situationerne og håndvask. Fx: Skal man vaske hænder efter at have læst en bog? Umiddelbart ikke. Men hvis det fx er en bog fra et venteværelset hos lægen, kan den være fyldt med bakterier. Så vil håndvask bagefter være en god idé. Illustrationer der kræver en håndvask, limes ind på kopiark 14.

Disse kopiark egner sig ligesom det forrige til samtaloplæg om hygiejne, og kan anvendes hver gang emnet er i spil. Hæng dem evt. op på væggen. Laminer som på forrige kopiark og anvend klæbemasse i stedet for lim til figurerne.

Herefter kan der tilføjes på dem

efter behov, og de kan samtidig ef minde børnene om de almindelige gode hygiejneregler.

Supplerende materiale Instruktion i håndvask. Sundhedstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning har produceret en YouTube video, der instruerer i korrekt håndvask. Søg i YouTube med søgeordene „vask hænder børn”. Der linkes til videoen ved tryk på vandhanen. Tag evt speaken fra, og tal i stedet for med børnene om det der sker.

Lær evt. børnene en til „vaske hænder“ sang (melodi: Den lille frække Frederik): Den lille frække tommeltot, skal vaskes ren for jord og snot, med vand og sæbe vaskes ren, se, hvor hånden den blir’ pæn.

De andre fingre vaskes godt, og nu er hele hånden flot, så tørres hånden rigtig godt, hvor har du altså gjort det flot.

Et godt børneliv

Et sundt liv

26

IWB-side 9. Et godt børneliv

Y S M E N N GE

Instruks fra lydikon Flyt ringen hen over tegninger, der viser noget du bliver glad ad af at gøre.

Formål

Siden kan bruges ruges som udgangsu punkt for en samta samt samtale om trivsel og det gode børneliv. En god daglig trivsel er en vigtig del af et sundt liv.

Mulige sociale mål Børnene får mulighed for at reflektere over og tale om deres egen trivsel.

Samtalen kan lede frem til, at børnene erfarer, at et godt børneliv med gode og trygge rammer er noget, de har ret til.

Oplagt samtale Hvad gør jer glade? Hvad gør jer kede af det? Hvilket humør kan man ellers være i? Er der noget der gør jer lidt glade? Og noget der

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

gør jer meget glade? Er der noget i er bang bange for? Hvad er det modsatte af at være bange? Hvad gør sat satt jer trygge? Se om I kan finde tegninger, der ’svarer’ på spørgsmålene. Fx vil nogle måske mene, at illustrationen af fodboldspillerne viser, at sundhed gør os glade: Det er sjovt at spille fodbold med sine venner.

Bemærk: Når man taler med børn om trivsel, skal man gøre sig klart, at man kan komme til at høre nogle ubehagelige ting fra børnene, som det kan være nødvendigt at drøfte med en, der kender barnet godt.

Vejledning Tag siden i brug Brug god tid på at kigge på samtalebilledet i fællesskab. Hvilke situationer er illustreret? Rare/ ubehagelige/andet? Læs overskriften højt for børnene.

Tal om glæde, sundhed og trivsel Lad et barn af gangen vælge en illustration, der gør ham/hende glad. Træk cirklen ind over en bestemt illustration for at samle opmærksomheden på den. Lad barnet fortælle om situationen: hvorfor den gør ham/hende glad, eller hvad den minder ham/hende om. Det vil være rigtig fint, hvis børnene også kan fortælle om, hvordan de selv kan gøre andre glade. Der er nok ingen af børnene, der vælger billedet af pigen, som drikker vand. Træk selv cirklen derhen og tal om, hvordan kost, ligesom bevægelse, hænger sammen med glæde og en god trivsel.

27

Et sundt liv

A L P M E S K E S N Y S M E N N GE Kopiark 15-16.

Der er mange børn, der drikker alt for mange læskedrikke. Det giver tomme kalorier og et svingende niveau af blodsukker. Det er vigtigt for dem at vide, at tørsten sten skal slukkes i vand.

Formåll

Kopiarkene piarkene giver mulighed for at arbejde med aktiviteten uden brug af IWB-tavlen.

IWBGennem arbejdet med kopiarkene får børnene koblet me sproget på deres trivsel til hverdag. De øver sig i at sætte ord på, hvad der gør dem glade, og hvad de forbinder med et godt børneliv.

Vejledning Kopier kopiarkene op i A3 format.

Børnene laver nu hver deres collage, der afspejler deres idé om et godt børneliv. Hvad gør dem glade? Hvad synes de er rart?

Hvornår føler de sig godt tilpas/ trygge? Børnene kan klippe de billeder fra kopiarket ud, som de synes passer.eller de kan selv tegne. Tal med hvert enkelt barn om deres collage, eller få dem til at fortælle om den til et andet barn.

Arbejd med børnenes sprog ved at opfordre dem til at beskrive, hvad de har tegnet/skrevet/klistret

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

ind, hvad det får dem til at føle, hvorfor, hvem de godt kan lide at lave pågældende ting med, om det minder dem om noget, hvornår har de sidst lavet nogle af de ting de beskriver på collagen osv. Børnene kan tage collagerne med hjem, eller de kan komme op at hænge i lokalet. På den måde kan de også blive mindet om, hvordan de kan gøre hinanden glade.

Hvad er sund mad?

Et sundt liv

28

Vejledning Tag siden i brug Kig på de forskellige madvarer og tal om/lyt til (ved at trykke på illusttrationen), hvad det er. Hvordan ser de to børn ved cirklerne ud? Barnet ved den sunde cirkel er glad og fuld af energi. Barnet ved den usunde cirkel er træt og uden energi.

IWB-side 10. Hvad er sund mad?

Y S M E N N GE

Instruks fra lydikon Flyt sund mad ind i ringen ved det et friske og glade barn. Flyt usund sund und mad ind i ringen ved det et trætte og triste barn.

Formål

Siden er tilrettelagt ettela med henblik ettelag på at samtale om sund og usund mad.

Oplagt samtale Detaljeringsgraden i samtalen må tilpasses børnenes modenhed og alder. Her er nogle forslg til hvad man kan tale om.

Hvad har børnene spist til morgenmad/frokost/aftensmad/mellemmåltider. Her er idéen ikke at komme med en vurdering af det enkelte barns kost, men blot at børnene selv kan lave vurderingen og tale med om, hvad de har spist af sundt og usund. Hvad sker der med kroppen, når man spiser usundt/sundt? Får man

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

mest energi til t at lege, tænke og bevæge sig, når man spiser sundt/ usundt? Tal om, at man lettere usu bliver syg, hvis man spiser usundt, at man godt må spise is og slik når man skal feste, men at det ikke er sundt, og at man derfor ikke må spise det hver dag.

Supplerende muligheder På den supplerende IWB-side er der andre fødevarerer, som man kan supplere med.

Sortér rtér tér m ma madvarer i sund og usund Flyt samme sammen med børnene madvarene ene ind i den cirkel de hører til. I langt de fleste tilfælde vil der ikke lan være nogen tvivl om, hvorvidt en madvare er sund eller usund. I tilfældet med fiskefileten kan man argumentere for begge dele. Fisk er sundt, men en panering optager masser af fedt. Hør børnenes overvejelser, og se om I kan nå til enighed. Selv om æbler er sunde, kan man her diskutere, hvor meget frugt man bør spise om dagen.

På samme måde med oksebøffen.

Den er sund, men skal ikke udgøre hoveddelen af ens kost. Man skal helst spise lidt af mange forskellige sunde ting. Hvad med salt? Vi har brug for salt, men for meget er skadeligt (max 6 g/dag - ca. 1 tsk). Nogle børn har måske hørt fra deres forældre, at mælk er skyld i alskens sygdom. Børn har brug for mælk, og det må opfattes som sundt. Ud over kalcium indeholder mælken mange næringsstoffer, som især er vigtige, for børn, der vokser. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn får mælkeprodukter svarende til en halv liter om dagen. Dette vil sikre den optimale mængde næringsstoffer, når det sættes sammen med andre danske kostanbefalinger.

29

Et sundt liv

L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Kopiark 17-18 samt ressourcesider til kopiark 27-28.

Formål

Kopiarkene giver mulighed for at arbejde med aktiviteten uden brug af IWB-tavlen. Sorteringen af madvarer i sundt og usundt giver basis for en nuancerett samtale med børnene om sunde unde hhv. usunde madvarer.

Vejledning Kopier kopiarkene op i A3 format.

Klip madvarer ud fra kopiark 18 og evt. ressourcesiden. Hvis I har lyst, kan I selv tegne flere madvarer. Børnene kan to og to arbejde sammen og tale om, hvor en madvare hører til og hvorfor.

Saml evt. op ved IWB-siden til sidst, og brug lidt tid på at tale om de ting, der både kan være sunde og usunde. Fx kogte kartofler er sunde, men friturestegte pomfritter med masser af salt er usunde. Fisk er sundt, men en tyk (og forbrændt?) panering der optager meget fedtstof er ikke sund.

Salt er nødvendigt for opretholde

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

vigtige processer Men esser i vores krop. k der skall ikke meget salt sa til, før dett kan være us usundt og være med til at gøre oos syge (for meget salt øger risiko for forhøjet blodtryk og ris hjerte-karsygdomme). hj Man kan laminere de udklippede madvarer og siden med den sunde og usunde cirkel. Madvarerne kan sættes på med klæbemasse, så de kan flyttes rundt. Dermed kan siderne bruges mange gange til flere sorteringer. De kan evt. hænges op i lokalet.

Supplerende anvendelse Kategorisering i dyre- og planterige Erstat Sundt og Usundt over cirklerne med Dyr og Planter. Sorter nu madvarerne igen efter, om de oprinder fra dyre- eller planteriget.

Salt og vand er ikke levende materialer og hører derfor hverken til under kategorien dyre- eller planteriget og må blot udelades. Både siderne med Sundt/Usundt og Dyr/ Planter kan hænges op i lokalet og

Ressourcesiderne findes også som IWB-side 15.

tales om samt udbygges, når kost er i centrum for en samtale. Eller de kan lægges væk og tages frem igen ved en anden lejlighed, hvor sundhed diskuteres.

Pas på sukker!

Et sundt liv

30

IWB-side 11. Pas på sukker!

Y S M E N N GE

Instruks fra lydikon Sæt mad med meget sukker ved den sure smiley. Sæt mad med ed kun lidt sukker ved den glade smiley. de

Formål

Siden giverr mulighed for fo at tale om sukker i mad og o om, at det ikke er sundt for os med alt for meget sukker.

Oplagt samtale Tal om hvad det er, der får mad til at smage sødt. Ved I hvad sukker gør ved vores tænder? Hvorfor må man ikke bare spise alt det slik man har lyst til - og andre søde sager? Hvilken morgenmad er det mest sundt at spise?

Supplerende aktiviteter Tæl sukkeknalder. Når sukkeknalderne tælles øves tælleremsen. Skriv evt. tal ved eller skriv tallene i forvejen, som børnene kan finde og sætte, hvor tal og antal passer.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

Baggrund Sukkerknalderne viser, hvor meget Sukkerkn hurtigt sukker, der er i fødevarerne hu hur (mono- eller disakkarider). Det er disse, der hurtigt går i blodbanen og påvirker/gør blodsukkeret ustabilt. Lidt hurtigt sukker i et måltid er dog godt, da det giver hurtig energi, inden den lidt langsommere energi fra de sammensatte kulhydrater (polysakkarider) i den mad vi spiser bliver frigivet i fordøjelsen. Sukkerindholdet er beregnet ud fra 30 gram morgenmadsprodukt + 1 dl mælk, 1½ dl drikkevare og 50 gram mellemmåltid, hvilket nogenlunde svarer til almindelig portionstørrelse. Børn mellem 3 og 6 år må maksimalt få, hvad der svarer til 14 sukkerknalder i løbet af en dag.

Vejledning Tag siden i brug Klon evt. siden og slet nogle af illustrationerne på hver side, så der kan være en alene med drikkevarer, en med morgenmad og en med mellemmåltider.Tal om, hvilke madvarer der er vist på siden. Lyt til instruktionen.

Hvor meget sukker er der i maden?

Tal med børnene om de har smagt de forskellige madvarer, og hvordan de synes de smager. Tæl og hør, hvor mange stykker sukker der er i. Tal om, at sukker ikke er sundt, da det kan ødelægge tænderne - og kun giver hurtig energi.

Og at mad med meget sukker ikke indeholder nok af de ting som kroppen skal vokse og blive sund af.

31

Et sundt liv

A L P M E S K E S N Y S M E N N GE Kopiark 19-20.

Sorter i rækkefølge Find sammen med børnene de største sukkersyndere og sæt dem til venstre på IWB-siden ved den n sure smiley. Find de madvarer rer der er mindst sukker i, og sæt æt dem til højre på siden ved smileyen. mileyen. Sæ Sæt de andre imellem. Børn rn som har godt fat i størrelser kan sortere efter størrelsen på sukkerstablerne.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Formåll

Kopiarkene piarkene giver mulighed for at arbejde med me aktiviteten uden brug af IWB-tavlen.

IWB Her kan børnene sortere maden på kopiark 20 melso lem smileyerne på side 19.

Vejledning Kopier kopiark 19 op i A3 format.

Klip madvarerne ud fra kopiark 20. Tal i fællesskab om, hvilke madvarer der indeholder meget og hvilke der indeholder lidt sukker. Lad børnene prøve at tælle antallet af sukkerknalder, eller ved øjemål bedømme hvilke stabler der er højest/lavest og midt imellem.

Hvor nøjagtigt børnene sorterer i rækkefølge kan gøres efter deres forståelse af tal, antal eller højder. Madvarer og siden med smileyerne kan lamineres og hænges op. Madvarerne kan sættes på med klæbemasse, så de er lige til at flytte rundt på.

Hvor kommer maden fra?

Et sundt liv

32

Vejledning Tag siden i brug Tal om illustrationerne uden for cirklen. Hvad forestiller de? Hvad med illustrationerne inden i cirklen?

Lyt til instruksen eller tal om, hvad opgaven går ud på.

IWB-side 12. Hvor kommer maden fra?

Instruks fra lydikon Flyt madvarerne ind i cirklerne efter, hvor de kommer fra.

Formål Siden giver mulighed ulighed lighed for at tale t om madenss oprindelse. Når børnene ved, hvor vor ma maden kommer fra, kan deres opmærksomhed omkring råvarer blive skærpet. Interessen for naturen kan også vækkes.

Der kan arbejdes med at anvende sproglige kategoriseringer på mad oprindende fra plante- og dyreriget.

Sociale mål Børnene kan få en oplevelse af, at vi henter vores mad fra naturen, og at vi derfor skal værne om den.

Oplagt samtale Ved I hvor majs kommer fra? Kommer det fra et dyr eller en plante?

Hvad er pomfritter lavet af? Kommer det fra et dyr eller en plante?

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

P M E S kartofler? Tal om, hvilke Hvor gror kar madvarer man ellers kan få fra de madvare illustrerede kilder. Fx yoghurt og illu ost fra koen, popkorn fra majs, saft fra æblerne osv.

Med de største børn kan man tale om, at en sund råvare (fx kartofler) kan ende som en usund spise (pomfritter).

Supplerende muligheder Find flere oprindelseskilder. Brug madvarerne fra ressourcesiden og tal om, hvor maden kommer fra.

På tur til oprindelseskilden. Se under forslag til ture ud af huset på side 11.

Det er oplagt at tale om børnenes madpakker eller den mad de møder i institutionen, og hvor den oprinder fra i relation til arbejdet med IWB-siden.

Hvor kommer maden fra?

Sæt madvarerne sammen med kilden de oprinder fra. Lad børnene komme til tavlen én ad gangen og placere maden. Bøf Bøffen og mælken kommer fraa koen koen, æblet fra æbletræet. nødderne fra hasselbusken, majskolben der fra majsplanten, rugbrødet fra rug, pommesfritterne fra kartoffelplanten og den panerede fiskefilet fra fisken. Set med børns øjne, er maden forarbejdet meget, og det er absolut ikke til at se oprindelseskilden på mange af madvarerne.

Læsning af ikonerne Rugbrødsmaden med spegepølsen kunne man have valgt at placere ved koen (oksekødsspegepølse) i stedet for ved rug-planten. I opgaven her på siden, passer den ved rugplanten, men tal evt. om at kødet fra spegepølsen, kunne stamme fra en ko.

Kategorisering af mad Det er muligt som supplement at anvende madvarer fra den forrige og denne IWB-side samt ressourcesiden til at kategorisere maden efter om den oprinder fra dyre- eller planteriget. Brug evt. IWB-side 10 og skriv Dyr og Planter over cirklerne i stedet for Sundt og Usundt.

33

Et sundt liv

L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Kopiark 21-22 samt ressourcesiderne kopiark 27-28.

Formål

Kopiarkene giver mulighed for at arbejde med aktiviteten uden brug af IWB-tavlen. Her skal børnene tænke over, hvor den mad de spiser, oprindeligt stammer er fra. Man kan evt. supplere med ed ar tale om, om hvilken slags planter det er, e og hvordan dyrene lever.

Vejledning Kopier kopiarkene op i A3 format.

Klip madvarerne ud fra kopiark 23.

Tal i fællesskab om, hvor madvarerne stammer fra, og placer dem ud for kilden på kopiark 22. Når alle madvarer er placerede, kan børnene evt. tegne flere madvarer i de tomme bokse, som stammer fra nogle af kilderne på kopiark 22, fx popkorn fra majsplanten osv. Måske kan I også finde madvarer fra ressourcesiden, der passer til nogle af oprindelseskilderne. Disse kopiark egner sig også til at blive genbrugt og udbygget

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

ved lejligheder, og/eller ligheder, hvor kost k landbrug er emnet.

Figurerne og ndbrug emne siden med ooprindelseskilder kan lamineres lamine og hænges op. Figurerne kan ka sættes på med klæbemasse, så de er lige til at flytte rundt på.

Litteratur Læs fagbilledbøger om udvalgte planter eller dyr. Udvælg et dyr eller en plante og læs/kig på billeder af den. Se hvor planten vokser, hvordan den vokser, hvornår den får blomster/frugter/grøntsager, hvilken mad der bliver lavet af den osv. Se hvor dyret bor, hvordan det lever, hvor mange unger det får, hvad det spiser, hvornår det bliver slagtet, hvilken mad der bliver lavet af det. Ud fra de oplysninger I læser jer til, og de erfaringer I har gjort jer, hvis I har været på tur til oprindelseskilden, kan der laves små bøger med tegninger af de udvalgte planter/dyr - Supplerende kopiark 29.

Ressourcesiderne urcesiderne findes findes også som IWB-side 15.

Hvad er der inde i kroppen

Supplerende IWB-sider

34

IWB-side 13. Hvad er der inde i kroppen?

Y S M E N N GE

Instruks fra lydikon Flyt og se, hvad der er inde i kropppen.

Formål

Siden lægger op til at tale om o kroppens opbygning pbygning og vigtigste organer. Børnene nene kan k se, hvad der gemmer sig bag huden, bag musklerne og hvordan organerne sidder beskyttet af skelettet, samtidig med at skelettet udspænder muskler og hud.

Oplagt samtale Hvad tror I der er bag huden?

Hvad bruger man muskler til? Kan I mærke/vise jeres egne muskler?

Hvad er der bag musklerne? Ved i hvad skelettet er bygget af? (En babys skelet består af ca. 270 knogler, voksnes en del mindre, da knogler vokser sammen med alderen, fx i hjerneskallen). Hvad hedder det årgan, som I kan mærke, når I lægger hånden på

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

trækker vejret dybt ind. brystet/ træk Kan I fin nde den tegning, der viser fordøjelsessystemet, som mad for ford kommer igennem, når vi spiser?

Hvad hedder det organ, der sidder inde bag hovedskallen og som vi tænker med?

Vejledning Tag siden i brug Tal om illustrationen. Hvad forestiller den? Hvad kan man se uden på et menneske? Hvad mon man ville kunne se, hvis man kunne se ind i et menneske?

Tag organerne ud af kroppen Lad evt. børnene på tur flytte et organ. Tal om organerne efterhånden, som de bliver flyttet. Kender børnene organets navn? Hvor sidder det? Kan de mærke det uden på deres krop? Ved de, hvad organet laver i kroppen? Fx at skelettet holder os oprejst, hjernen bruger vi, når vi tænker, lungerne trækker vi vejret med, musklerne bruger vi, når vi løber og når vi løfter noget, hjertet pumper blod og energi ud til hele kroppen, fordøjelsessyste-

35

Kopiark 23-24.

met bruger vi, når vi spiser.

Bemærk at organerne er en smule fortegnede. Fx er hjernen kun afbilledet fortil, ligesom der ikke er tegnet muskler i ansigtet. Har man en torso, kan den give børnene nene et mere præcist billede af organernes udformning. En torso so o viser dog ikke musklerne, som de ligger ligg uden lig på organerne, som vist her på siden. Men på torsoen vil det formodentligt i sedet for være muligt at se bugvæggens muskulatur.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Formål

Kopiarkene kene giver mulighed muli for at arbejde med aktiviteten a den omvendte vej v og uden brug af IWB-tavlen. Ved arbejdet med IWB-ta kopiarkene kan børnene prøve, om ko de kan samle mennesket.

Vejledning Kopier kopiarkene op i A3 format.

Den bedste visuelle effekt opnås, hvis kopiark 24 printes ud på klart plast. Så vil organerne ikke dække for hinanden, og det vil give et godt billede af organernes indbyrdes placering. Klip organerne ud og læg dem lag på lag på rette sted i kroppen. Hvis kroppen lamineres, kan det blive til et lille organ-puslespil, der kan bruges igen og igen.

Supplerende IWB-sider

A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Hvad sker der?

Supplerende IWB-sider

36

IWB-side 14. Hvad sker der?

Y S M E N N GE

Instruks fra lydikon Sæt tegningerne i rigtig rækkefølge.

Formål

IWB-siden kan n supplere sam samtalen, hvis børnene ne viser inte interesse for, hvorfor og hvordan vorda vi smitter vordan hinanden. Med den sekventielle forklaring på denne side er det muligt at tale om, hvorfor en god hygiejne er vigtig.

Oplagt samtale Hvad handler historien om? Hvorfor bliver drengen syg efter at have rørt ved pigens hænder?

Hvad har pigen på hænderne? Tal om bakterier, hvordan man kan blive syg af bakterier og hvor de findes? Hvad kunne pigen have gjort, så drengen ikke blev smittet? Kan hun mon have smittet flere kammerater i løbet af dagen?

Hvornår skulle pigen have vasket sine hænder?

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

nu, hvor „snottet“ oprindeligt sad, og tal om hvor meget det kan spredes fra et enkelt sted.

Hvordan kan det være havnet på håndtaget? Har trolden mon nyst i hånden og glemt at vaske hænder, inden den tog i dørhåndtaget?

Hvordan kunne trolden have undgået at sætte sit snot der?

Lav nogle regler for, hvad trolden fremover skal gøre, for at undgå at give alle aal børnene en troldeforkølelse. Skr Skriv troldereglerne på tavlen. avlen.

Lav nu et synligt forsøg. Lad børnene sidde i små grupper og tegne. Giv ét barn fra hver gruppe Glitter glue på hånden, og lad derefter alle børnene tegne. Efter et stykke tid sender børnene farverne videre til sidemanden. Når farverne er nået hele vejen rundt, undersøger I hænderne igen. Hvor mange har fået glimmer på sig? Er det nået hele vejen rundt? Her får børnene tydeligt demonstreret, hvordan „snottet“ gives videre.

Et tredje forsøg kan bruges til at illustrere, hvordan man skal vaske hænder. Giv igen et barn fra hver gruppe Glitter glue på hånden.

Lad dem vaske hænder. Gentag derefter scenariet fra før, hvor de tegner og bytter farver. Se nu, hvor mange der har glimmer på hænderne. Der vil sikkert stadig være en del, på trods af håndvask.

Brug dette som udgangspunkt for at tale om, hvordan hænderne skal vaskes. Find billeder på nettet, der viser hvordan man skal vaske hænder. Brug søgeord som „hvordan skal hænderne vaskes“ eller „vaske hænder“. Prøv at følge instruktionerne i praksis med børnene.

R A L P M E S K E S N

Supplerende aktiviteter a Lege med „troldesnot” me Denne leg er velegnet til at anskuDe Den eliggøre vigtigheden af håndhygiejne og kan anvendes til at opstille hygiejneregler. Anskaf noget Glitter glue (fås fx hos Panduro Hobby). Smør dørhåndtaget ind i Glitter glue om morgenen, inden børnene ankommer. Hen på dagen kan du pludselig sige „Adr, jeg har fået troldesnot på hænderne“ og vise dem, at du har glimmer på hænderne. Få børnene til at undersøge deres egne hænder, tøj samt lokalet for steder, hvor der er „troldesnot“. Lav en optælling af børn, der har fået „snot“ på hænderne og skriv det på tavlen. Tal om, hvordan der kan være kommet troldesnot over det hele. Det må i hvert fald være en forkølet trold.

Lad børnene komme med bud på, hvordan troldens snot kan have spredt sig i hele lokalet. Vis dem

37

Tag siden i brug Få børnene til at fortælle, hvad der sker i illustrationerne. Hvad forestiller de grønne prikker mon?

Hvad kan det handle om? Læs overskriften højt.

Sæt historien i rigtig rækkefølge Fortæl børnene, at illustrationerne fortæller en historie, som skal sættes i rigtig rækkefølge. Det kan umiddelbart være svært for børnene at gætte handlingsforløbet.

De har højst sandsynligt behov for at få historien fortalt i grove træk, før de kan ordne billederne. Fortæl dem fx, at det handler om en pige, der er forkølet. Hun glemmer at vaske sine hænder, efter der er kommet snot (bakterier) på dem.

Derefter får hun givet snottet videre til sin kammerat, der heller ikke vasker sine hænder, og komm mer til at klø sig i øjet. Så bliver han også forkølet.

Lad efterfølgende børnene ørnene ordne ordn historien i den rigtigee rækkefølge. ræk

A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Undersøg hænder med lup.

Kig på hænder og negle under en lup. Vis børnene, hvor skidt og bakterier kan sætte sig.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kopiark 25-26.

Formål

Kopiarkene giver mulighed for at arbejdee med aktiviteten aktivitet uden brug af IWB-tavlen. Gennem G diskussion af et forløb skal børnene sætte hændelserne i den rigtige rækhænde kefølge. ke Vejledning Kopier kopiarkene op i A3 format.

Tal børnene igennem handlingsforløbet. Forsøg i fællesskab at sætte billederne i den rigtige rækkefølge, og lim dem ind i de tomme firkanter. Hvorfor må man ikke pille sig i øjet med beskidte fingre? Hvor på kroppen har vi bakterier?

Supplerende IWB-sider

Vejledning

Y S M E N N GE

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

Kroppen

Sæt drengen sammen

39

Kopiark 1

Y S M E N N GE

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

Kroppen

Sæt drengen sammen

A4

A3

Kopiark 2

40

Y S M E N N GE

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

Kroppen

Hvad bruger du, når du ...?

Står

Kopiark 3

Skriver og tegner

41

A4 A3

spiser

R A L P M E S K E S N Puster er

Y S M E N N GE Løber

Navn DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Tegn selv

Kroppen

Hvad bruger du når du ...?

Kopiark 4

42

A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kroppen

Se, høre, føle, lugte og smage

43

Kopiark 5 A4 A3

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

Kroppen

Se, høre, føle, lugte og smage

Kopiark 6

44

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kroppen

Jeg kan se med mine øjne ...

45

Kopiark 7 A4 A3

R A L P M N N GE

Navn DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kroppen

Jeg kan se med mine øjne ...

Kopiark 8

46

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kroppen

Hvad sker der, når du spiser?

47

Kopiark 9 A4 A3

Navn DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kroppen

Hvad sker der, når du spiser?

Kopiark 10

48

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

DigTea • DigiNat • Basis Krop og sundhed

Hygiejne

Hvad er god hygiejne?

49

Kopiark 11 A4 A3

L P M E S K E S N Y S M E N N GE

DigTea • DigiNat • Basis Krop og sundhed

Hygiejne

Hvad er god hygiejne?

Kopiark 12

50

SY N E G

Navn DigTea • DigiNat • Basis Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

Hygiejne

Hvornår skal du vaske hænder?

51

Kopiark 13

A L P M E S K E S N Y S M E NN

DigTea • DigiNat • Basis Krop og sundhed

Hygiejne

Hvornår skal du vaske hænder?

Kopiark 14

52

Navn DigTea • DigiNat • Basis Krop og sundhed

Et sundt liv

Et godt børneliv

53

Kopiark 15

P M E S K E S N Y S M E NN

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Et sundt liv

Et godt børneliv

Kopiark 16

54

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Et sundt liv

55

Hvad er sund mad?

Kopiark 17

Sundt

A4 A3

Usundt

P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Et sundt liv

Hvad er sund mad?

Kopiark 18

56

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Et sundt liv

57

Pas på sukker!

Kopiark 19 A4 A3

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

Et sundt liv

Pas på sukker!

Kopiark 20

58

Y S M E N N GE 7

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

Et sundt liv

Hvor kommer maden fra?

59

Kopiark 21 A4 A3

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Et sundt liv

Hvor kommer maden fra?

Kopiark 22

60

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kroppen – supplerende

Hvad har du inde i kroppen?

Navn DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Supplerende kopiark 23

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

61

Kroppen– supplerende

Hvad har du inde i kroppen?

Kopiark 24

62

K E NS

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Hygiejne – supplerende

63

Hvad sker der?

Kopiark 25

Navn

Y S M E N N GE

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

Hygiejne Supplerende

Hvad sker der?

Supplerende kopiark 26

64

Y S M E N N GE

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

R A L P M E S K E S N

Et sundt liv – Ressourceside

Mad og sundhed

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Supplerende kopiark 27

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

65

Et sundt liv – Ressourceside

Mad og sundhed

Kopiark 28

66

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Supplerende side

67

Lav din egen bog

Kopiark 29

2 stykker karton

A4 A3

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

DigiNat • Krop og sundhed, Pædagogisk vejledning med IWB-ressourcer består, foruden vejledningsdelen, af 14 IWB-sider til samtale og leg ud fra det interaktive whiteboard eller pc samt 48 kopiark.

DigiNat 2 Praktisk vejledning med IWB-ressource giver praktiske anvisninger til læreren om, på hvilken måde IWB-ressourcen IWB-bogen DigiNat 2 Krop og sundhed er tilrettelagt så det kan danne udgangspunktet for legende aktikan anvendes til at fokusere og bevare en rød tråd i undervisningen, både viteter og lærerige samtaler mellem børnene og pædagogen i daginstitutionen om når der samtales, læses og skrives faglige tekster samt arbejdes undersøkroppen og sundhed. Med IWB-siderne som omdrejningspunkt kan børnene udforske gende. kroppens opbygning og forskellige kropsfunktioner, herunder sanser. Emnerne i maI IWB-bogen findes hele elevbogens indhold på seks kapitler under overterialet er Kroppen med særlig fokus på kroppens dele, sanser og organer, Hygiejne skrifterne Smådyr, Vejret, Jord, sol og måne, Dine sanser, Byen og Vi unmed særlig fokus på at vaske hænder og Et sundt liv med fokus på kost og trivsel. dersøger.

Materialet er et flergangsmateriale med tilladelse til at anvende i en Den pædagogiske vejledning vejleder pædagogen i hvordan emnerne kan relateres til klasse ét skoleår ad gangen. Ønsker flere klasser at gøre brug af materialet børnenes egne erfaringer med deres egne kroppe og dagligdags aktiviteter, fx giver samtidig, skal der købes et tilsvarende antal Praktiske vejledninger. den forslag til både stille sysler og fysisk aktivitet både inde som ude.

Har man behov for en dybere didaktisk og pædagogisk begrundelse for materialet, henviser vi til Den pædagogiske og didaktiske vejledning.

DigiNat • Krop og sundhed støtter i særlig grad op om temaerne Krop og bevægelse og Sproglig udvikling under de pædagogiske læreplaner og er en del af en række IWB-materialer som tilsammen giver mulighed for en legende og digital indfaldsDigiNat 1-6 har en tydelig progression og er tilrettelagt med afklaring af vinkle til alle de forskellige temaer under de pædagogiske læreplaner. forforståelse, faglig læsning og skrivning, undervisning i naturvidenskabelige metoder og tankegange og en løbende færdighedsevaluering.

DigiNat-serien er IWB-materialer til fleksibel anvendelse – Materialerne kan let Til hver elevbog hører en Lærerens bog med kopiark, der vejleder læreren i atudvikles videre og lægger på den måde op til at både børn og pædagoger med fantasi udvikler den gennemføre en undervisning, som lever op til Fælles Mål for natur/teknik. lærerige leg om materialernes emner.har Selæreren digtea.dk for flere titler i serien. enten som notebook-fil til På digibogen.dk adgang til IWB-ressourcen SMARTBoards eller flipchart-fil til ActivBoards.

DigiNat • Krop og sundhed, Pædagogisk vejledning med IWB-ressourser Katrine Mølgaard Andersen DigiNat 2 Lærerens bogog Mette Bødker Pædagogisk konsulentbistand: Lars Friis Laursen Kari Astrid Thynebjerg og Magnus Nielsen © DigTea, København © DigTea, København 1. udgave, 1. oplag 2013 1. udgave, 1. oplag 2012 Forlagsredaktion: Tina Holm Mortensen Forlagsredaktion: Katrine Mølgaard Andersen GrafiGrafi sk tilrettelægning og illustration: Mette Bødker sk tilrettelægning og illustration: Mette Bødker I det omfang der der på de sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne tilladelse kun I det omfang på enkelte de enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder for denne den skole/institution, der har købt dette materiale. tilladelse kun for den skole/institution, der har købt dette materiale.

DIGINAT ISBN 978-87-92968-73-9

DigTea

digtea.dk