IWB-kursus haandskrift laerervejledning

Indhold

IWB-kursus Håndskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Teoretisk forankring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Bogstavernes anatomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Udfordringer for venstrehåndede . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Den første bogstavindlæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Lodrette nedstreger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Tværstreger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Diagonale ned- og opstreger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Buetræk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Skuldre og halvbuer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Komplekse over- og underlængder . . . . . . . . . . . . . . . . 13 De sidste bogstaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Personlig håndskrift – Udløb og binding . . . . . . . . . . . 15

Kopiark* . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 A, a . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (2) 16 B, b . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (3) 17 C, c . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (4) 18 D, d . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (5) 19 E, e . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (6) 20 F, f . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (7) 21 G, g . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (8) 22 H, h . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (9) 23 I, i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (10) 24 J, j . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (11) 25 K, k . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .(12) 26 L, l . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .(13) 27 M,m . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .(14) 28 N, n . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (15) 29 O, o . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (16) 30 P, p . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (17) 31 Q, q . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .(18) 32 R, r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .(19) 33 S, s . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .(20) 34 T, t . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .(21) 35 U, u . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .(22) 36 V, v. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .(23) 37 W, w . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .(24) 38 X, x . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (25) 39 Y, y . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (26) 40 Z, z . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (27) 41 Æ, æ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .(28) 42 Ø, ø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (29) 43 Å, å . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (30) 44

1

Skriveplanche A, a . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Skriveplanche B, b . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Skriveplanche C, c . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Skriveplanche D, d . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Skriveplanche E, e. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Skriveplanche F, f . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Skriveplanche G, g . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Skriveplanche H, h . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Skriveplanche I, i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Skriveplanche J, j . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Skriveplanche K, k . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Skriveplanche L, l . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Skriveplanche M, m . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Skriveplanche N, n . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Skriveplanche O, o. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Skriveplanche P, p. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Skriveplanche Q, q . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Skriveplanche R, r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Skriveplanche S, s . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Skriveplanche T, t . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Skriveplanche U, u . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Skriveplanche V, v . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Skriveplanche W, w . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Skriveplanche X, x. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Skriveplanche Y, y . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Skriveplanche Z, z . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Skriveplanche Æ, æ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Skriveplanche Ø, ø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Skriveplanche Å, å . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Skriveretning for de store bogstaver. . . . . . . . (31) 74 Skriveretning for de små bogstaver . . . . . . . . (32) 75 Evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (33-34) 76 Lodrette nedstreger . . . . . . . . . . . . . . . . . (35-36) 77 Tværstreger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (37-38) 78 Diagonale ned- og opstreger . . . . . . . . . . (39-40) 79 Buetræk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (41-42) 80 Skuldre og halvbuer . . . . . . . . . . . . . . . . (43-44) 81 Komplekse over- og underlængder . . . . . . . (45-46) 82 Personlig håndskrift – Udløb og bindinger . (47-48) 83 Skrivehuse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

*Tilhørende IWB-sider vises i parantes.

2

IWB-kursus Håndskrivning

Generel vejledning

IWB-kursus Håndskrivning er udviklet til at støtte eleven i indskolingen til at opnå en letlæselig og hurtig håndskrift.

Materialet kan anvendes på mangfoldige måder. I 0. klasse foreslår vi, at eleven primært har fokus på at skrive bogstaverne, så de er let genkendelige, mens der fra 1. klasse kan være fokus på at raffinere bogstavformerne og sørge for, at disse skrives mest hensigtsmæssigt for opnåelse af hurtighed og flow i skrivningen.

Hvorfor undervise i håndskrift?

Det kan betale sig at lade eleven øve en pæn håndskrift isoleret fra at øve skrivning med kommunikation for øje. Øves begge dele på en gang, bliver processen lettere til en frustrerende oplevelse for eleven, da det er svært at performe godt i begge discipliner på en gang.

At have en lektion med håndskriftøvelser hver dag eller en til to gange om ugen i en periode kan til gengæld give et frikvarter for sproglig refleksion, som de fleste elever kan sætte pris på.

Støtte til bogstavindlæring i 0.-1. klasse Ledsag bogstavindlæringen med øvelser i at skrive bogstaverne. Anvend bogstavkopiarkene på siderne 16-44 sammen med de tilhørende IWB-sider 2-30.

Skriv-pæntøvelser 1.-2 klasse For at rette unoder og konsolidere elevens håndskift, kan man i slutningen af 1. klasse eller i løbet af 2. klasse gennemføre et intensivt kursus i håndskrivning med IWB-kursus Håndskrivning. Anvend bogstavkopiarkene på siderne 16-44 og de tilsvarende IWB-sider 2-30 i den tilrettelagte rækkefølge fra lærervejledningen side 8-15.

Tidsforbrug Ved et kursusforløb hvor man arbejder med skrivning fire gange om ugen, vil der være til ca. 9 ugers undervisning.

Hent yderligere informationer på digtea.dk eller kontakt forlaget på tlf.: 8171 9181

Vejledning til IWB-sider og tilhørende kopiark Vejledningen er delt op på perioder, som vil give en undervisning, der støtter op om de behov, eleverne har alt efter, hvor de er i deres håndskriftsudvikling: • Den første bogstavindlæring.

• Korte og lange nedstreger.

• Tværstreger.

• Diagonale ned- og opstreger.

• Buetræk.

• Skuldre og halvbuer.

• Komplekse over- og underlængder.

• Øvrige bogstaver.

• Personlig håndskrift – Udløb og bindinger.

Evaluering Til at vurdere elevernes standpunkter før, under og efter skrivekurset, er der et evalueringsark og en vejledning i, hvordan evalueringen kan vurderes.

Bogstavplancher og alfabetsider På siderne 45-73 er der skriveplancher til kopiering med foreslåede skriveretninger for hvert enkelt bogstav og en illustration, der har bogstavet i forlyd. Disse er beregnet på ophængning i klassen. De skal hænge i en højde, hvor eleverne let kan orientere sig, mens de skriver. IWB-siderne 31-32 med alfabetet kan også anvendes til orientering, hvis de vises på IWB-tavlen under skrivearbejdet, og endelig kan man kopiere kopiarkene på side 74 og 75, så hver elev kan få et ark med skriveretningerne for de små såvel som de store bogstaver.

Overskrift I gennemførelsen af skriveøvelserne er det vigtigt at have en ordentlig belysning, at have ordentligt udkig til det interaktive whiteboard, at sidde på en stol og ved et bord, der passer i højden, så man frit kan anvende hånden, at skrive på et papir, der tager tilpas imod blyantens farve og at have et afslappet og naturligt greb om blyanten.

Teoretisk forankring

Håndskrivning til kommunikation og dannelse Med en ordentlig skriveundervisning vil eleven opnå en håndskrift, der foruden at være letlæselig også vil være let og hurtig for eleven at kommunikere ved hjælp af.

På sigt vil elevens håndskrift udvikle sig med en særegen personlig stil. Håndskriften bliver til i et samspil mellem krop og tanke, og derfor vil en øvet håndskrift altid afspejle afsenderens personlighed.

At opstille opnåelige mål for alle elever • at skrive, så bogstaverne har en genkendelig identitet, så skriften bliver letlæselig.

• at opnå en god naturlig rytme i skrivebevægelse og formgivning af bogstaverne.

• at skrive, så bogstavernes stamme har samme hældning.

• at bogstaverne skrives med en hensigtsmæssig skriveretning, der senere kan anvendes, når eleven skal binde bogstaverne sammen til sammenhængende skrift.

• at bogstaverne har de rette proportioner i forhold til hinanden.

• at have en fornuftig afstand mellem bogstaver og mellem ord.

Det er vigtigere at opnå en god rytme og bevægelsesmønster end at bogstaverne er tro kopier af hinanden, da det er svært senere at ændre et uhensigtsmæssigt bevægelsesmønster.

Differentierede øvelser i håndskrivning Elevernes skrivekompetencer er meget forskellige og udvikler sig i meget forskellige tempi. Her er evnen til koncentration, finmotorik, motivation og æstetisk nogle af de faktorer, der spiller ind på elevens fremskridt og potentiale. Derfor er det vigtigt, at kunne differentiere øvelserne, så alle elever kan udfordres, der hvor de er. Til dette formål kan man evaluere elevens skrivning, med kopiarket på side 76 og derefter inddele elever i grupper efter, hvilke mål der skal opstilles for elevernes videre udvikling. Gem elevernes evalueringsresultater, og evaluer igen efter et par måneder. Her skulle både elever, forældre og lærer kunne se store forbedringer i den enkelte elevs håndskrift.

Hvad er let, og hvad er svært?

Progressionen i IWB-kursus i håndskrift er med lidt ord med på vejen rimeligt letforståelig. Denne viden bør formidles videre til eleverne, der kan have glæde af, i det daglige arbejde, at få en fornemmelse af, at de arbejder mod mere og mere komplicerede mål. Samtidig kan denne formidling hjælpe til, ved skriveevalueringen, at eleverne selv kan se, at de rent faktisk bliver bedre med øvelsen, selvom de måske fortsat har svært ved de mest komplicerede bogstavers form.

Progressionen i IWB-kursus Håndskrivning er som følger: • Korte og lange lodrette nedstreger/stammer.

• Tværstreger.

• Diagonale ned- og opstreger.

• Buetræk.

• Skuldre og halvbuer.

• Komplekse over- og underlængder.

Den personlige skrift Allersidst har vi krydret materialet med en side, hvor eleven kan lege med små nemme effekter, der kan bidrage til, at de mest engagerede elever kan tilegne sig en mere personlig håndskrit. Dette kan opnås gennem anvendelse af udløb og simple bindinger.

Generel vejledning

I dag er man mere opmærksom på, at elever skal skrive på mange måder og i alle fag. Selvom vi i dag i høj grad kan anvende digitale skriveværktøjer, kommer vi alle ud for at det at tage håndskrevne noter, skrive en adresse på et brev eller andet, fortsat kan være lettere at foretage med en blyant eller kuglepen. Mange børn er i dag flove over deres mangelfulde håndskrift, og derfor bør vi som lærere ikke forsømme den almene dannelse, som vi kan bibringe vores elever, ved at undervise dem i skrivningens kunst.

3

Generel vejledning

4

Bogstavernes anatomi

Identitetsskabende karakterer.

Bogstaver er i grove træk sammensatte af lodrette og diagonale ned- og opstreger, tværstreger, skuldre, buetræk, overlængder og underlængder. Hertil kommer særlige identitetsskabende karaktertræk som bollen over å’et og prikkerne over j og i.

Vi vil her kort redegøre for, hvilke betegnelser vi anvender om bogstavernes fysiske træk, så vi sikrer os, at alle ved, hvad vi taler om, når vi i vejledningen taler om bogstavernes særlige identitetsskabende karakterer.

Små og store bogstaver Minuskler og majuskler kaldes i daglig tale for små og store bogstaver. Disse hverdagsbetegnelser er valgt her, da mange elever allerede er fortrolige med dem, og da de er vidt udbredte benævnelser også i de danske hjem.

Personlig stil For en mere personlig håndskrift kan man lege med fx, bindinger, udløb, løkker og andet, dog således at man ikke ødelægger bogstavernes identitet, og derved svækker genkendligeheden og læsbarheden. Man bør heller ikke tilegne sig spidsfindigheder, der svækker bevægelsesrytmen, da det er denne, der sikrer en hurtig og velfungerenede håndskrift. Udløb, bindinger og løkker kan alle bidrage til en god bevægelsesrytme.

Bogstavhuset Bogstavhuset er en støtte til indlæring af håndskrift på de tidlige klassetrin. Et bogstavhus består af en stue, et loft og en kælder. Bogstaver står på en grundlinje printet eller ej, i bogstavhuset er denne identisk med stuegulvet. Stue og loft er delt af det, der benævnes mellemlinjen. Loftet udfyldes af bogstaver med det øverste af de store bogstaver og overlængder på små bogstaver. De når alle helt op til taget, på nær overlængden på t. Under grundlinjen findes kælderen. Her går underlængder på de små bogstaver ned, hele vejen til kældergulvet.

binding

udløb

løkke

guirlande

Leg med personlig stil uden hældning

Bogstavhuset

linje for overlængde

tag loft stamme

stue

kælder

kældergulv

buetræk

nedstreg

overlængde

skulder halvbue

diagonalstreg

øje

mellemlinje

tværstreg „krog“

grundlinje

underlængde

linje for underlængde

Udfordringer for venstrehåndede

En ordentlig arbejdsstilling Venstrehåndede elever skal sidde til venstre for højrehåndede makkere, da elevernes skrivebevælgelser ellers vil kollidere.

Da en ventrehåndet let dækker den netop skrevne tekst med sin hånd, er det her ekstra vigtigt at stolen er høj nok til, at eleven kan se over sin egen hånd. Lyset skal desuden komme fra en vinkel, så hånden heller ikke kaster skygge over teksten.

En tilpasset skriveteknik Skriveteknisk er der et par tommelfingerregler, som eleven selv bør være opmærksom på. Papiret skal ligge til venstre for skriveren, og hånden skal befinde sig under grundlinjen, desuden kan den venstrehåndede skriver holde lidt oppe ad blyanten, så det nyskrevne ses mellem hånden og blyantens spids.

Øvelse er vigtig Da skriveretningen ikke falder naturligt for den venstrehåndede elev, er øvelse vigtig for at konsolidere skriveretningen. Mens man øver, kan det være en god ide, at eleven får skriveforlægget placeret til højre for skrivepapiret, i praksis kan det derfor betale sig, at give eleven to kopiark med opgaven. En til at kigge efter og en til at skrive på, eller alternativt et ark med tomme skrivehuse til at skrive øvelserne i – kopiarket på side 84.

Læreren bør demonstrere, hvordan bogstavet skrives med venstre hånd, da det er næsten umuligt at overføre en demonstration med højre hånd til venstre hånd uden at spejle skriveretningen.

Særlige personlige træk Alle udvikler med tiden personlige træk i deres håndskrift. Venstrehåndedes skrift har tidligt særlige træk.

Skriften hælder typisk mod venstre og eleven skriver med fordel buetræk på visse bogstaver med uret i stedet for mod uret. Dette gælder fx a og o. Her er det vigtigt at sikre, at elevens valg af skriveretning ikke bliver uhensigtsmæssig i forhold til de bindinger, der senere skal give eleven en sammenhængende skrift.

Generel vejledning

Det er vigtigt at finde de venstrehåndede elever, og hjælpe dem på vej med skrivningen. Skriveretningen føles ofte spejlvendt for disse elever, og de kommer tit i karambolage med deres egen hånd under skrivearbejdet, så de får svært ved at orientere sig i, hvad de har skrevet, og hvad de mangler at skrive.

5

Praktisk vejledning

6

Den første bogstavindlæring

Det nedenfor skitserede forløb anvendes sideløbende eller i umiddelbar forlængelse af den første formelle bogstavindlæring. Gennemgå et bogstav pr. dag og brug 10-15 minutter på skrivearbejdet.

Formål: Eleverne skal lære bogstavernes form for at kunne kommunikere og formidle gennem håndskrivning.

Eleverne skal lære bogstavernes form, for at kunne genkende disse i læsning også i varierede former.

Tilrettelægning: Anvendes øvelserne sideløbende med bogstavindlæringen, anvendes IWB-siderne med bogstaverne i den rækkefølge disse gennemgås og de tilhørende kopiark.

Anvendes øvelserne i umiddelbar forlængelse af bogstvindlæringen, kan IWB-siderne med bogstaverne og de tilhørende kopiark, anvendes i den rækkefølge man ønsker, eller i alfabetisk rækkefølge som støtte til, at eleverne tilegner denne.

Vejledning • Anvend den ønskede IWB-tavle.

• Repetér evt. bogstavets navn og lyd og find sammen med eleverne på ord, der har bogstavet i forlyd.

• Tal om bogstavets form. Hvad ligner det lille bogstav, og hvad ligner det store?

• Tal om retningspilene på bogstaverne. En elev kan komme til IWB-tavlen og fortæller, i hvilken rækkefølge og hvordan bogstavet skal skrives. Ros eleven for forklaringen og gentag ved at sige: „Sara siger altså at (bogstavet) skrives ... Prøv at skrive det i luften foran jer“. Italesæt de anvendte bevægelser.

Se evt. den valgte sprogbrug på side 4 Bogstavernes anatomi.

• Øv bogstavskrivningen på den valgte IWB-side med skiftende elever.

• Lad herefter eleverne øve på det tilknyttede kopiark, mens et lille udvalg af elever kan øve videre på IWB-siden.

• Gem IWB-siden, så eleverne kan gense deres tidligere arbejde ved en senere lejlighed.

NB På de to nederste linjer på bogstavarkene kan man inden kopiering forprinte ord, som eleven kan øve.

Fx abe, bil, citron, ..., osv.

Supplerende skrivning Tilrettelæg fra start en ekstra IWB-side af den udvalgte. Denne kan i forlængelse af arbejdet med selve bogstavets form, anvendes til at skrive andre ord på.

Byt bogstaverne ud med de to ord, der er tilrettelagt på forhånd, eller skriv selv et ord, som er valgt i samråd med eleverne. Det kan fx være elevnavne, og de elever, hvis forbogstav netop er blevet gennemgået, kan være de udvalgte til at skrive på IWB-siden.

Evaluering

Formål: At fastslå hvilke teknikker af håndskrivningen eleven har tilegnet sig, hvilke der bør konsolideres yderligere, og hvilke der ikke mestres endnu.

Tilrettelægning: Sørg for, at alle elever har et godt skriveunderlag og en god skrivestilling inden evalueringen gennemføres.

Vejledning • Anvend IWB-tavlen med evalueringsarket.

• Vis eleverne, hvordan de skal fortsætte skrivemønstrene, så godt de kan, indtil linjerne er skrevet ud.

• Giv eleverne tid til at gennemføre evalueringsarket som et minimum, indtil de når øvelser, som de synligt har vanskeligt ved at få pæne. Dette sikrer, at du kan danne dig et billede af elevens niveau, og hvor elevens fremtidige indsats skal lægges.

Vurdering af elevevaluering Generelt for alle bogstaver: • Har god kontakt til grundlinjen.

• Har genkendelig identitet. Fx i og l er tydeligt forskellige.

• Udviser tegn på god skriverytme. Fx er n, o, d, e, s, æ tydeligt skrevet i ubrudte bevægelse.

Lodrette nedstreger (i, l, F, n, b, d): • Ubrudte linjer.

• Tydelig længde, der bibeholder bogstavets identitet.

Tværstreger (F, f, e, t): • Placeret fornuftigt i forhold til linjer.

• Sidder tydeligt centralt placeret eller ud fra bogstavets stamme.

Diagonale ned- og opstreger (x, y): • Tydelig længde, der bibeholder bogstavets identitet.

• Fornuftigt skrivemønster.

Buetræk (med uret: o, c, d, e, æ, mod uret: b): • Fornuftig skriveretning. Ses primært ved d og æ, da disse ved forkert start let får en forstyrret identitet. d kan ligne et færdigt o pyntet med en nedstreg. æ får let et mindre udløb.

• Lukket bueforløb i o og æ samt bueforløb lukket med nedstregen i b og d. For e gælder, at buetrækket skal udgå fra tværstregen og snitte denne kl. 21.

Komplekse bogstaver med over- og underlængder (f, j, t): • Er buetrækket/„krogen” rigtigt placeret.

• Er buetrækket/„krogen” rigtigt vendt.

Andre identiteter man kan kigge efter: • Er s-buen skrevet i en ubrudt bevægelse.

• Er der prikker over i og j.

Er man i tvivl, kan man lade eleven skrive udvalgte bogstaver, mens man ser på og vurderer skrivemønster og rytme.

Praktisk vejledning

En evaluering, med udgangspunkt i store og små bogstaver, er tilrettelagt på kopiarket på side 76. Dette anvendes diagnostisk før, undervejs og som afslutning på et kursus i håndskrivning.

7

Praktisk vejledning

8

Lodrette nedstreger

Mange bogstaver har en lodret stamme eller nedstreg.

Dette er den mest basale teknik i skrivningen. Her skal eleverne alene have styr på, hvor de starter og slutter, da der ingen buer eller tværstreger optræder.

Formål: At eleven får indarbejdet en god rutine i at starte skrivningen af lodrette nedstreger oppefra.

At eleven får en fornuftig afstand mellem bogstaverne.

Tid I alt ca. 30 minutter evt. over to gange.

Tilrettelægning: Det er vigtigt at eleven reelt skriver en nedstreg, da dette bliver essentielt, når eleven senere skal lære sammenhængende skrift. Gå derfor rundt mellem eleverne, under skrivearbejdet, og støt bevægelsesmønsteret, så dette fra start af indlæres rigtigt.

Når eleven har arbejdet med lodrette nedstreger på kopiarket side 77, kan han/hun arbejde videre med bogstavet i på kopiarket side 24.

Vejledning • Anvend IWB-siderne 33 og 34.

• Tal om de to øverste bogstavhuse. Hvilke bogstaver ligner det? Hvilke andre bogstaver har lige lodrette streger?

• Tal om og demonstrer skrivemønsteret i luften, mens retningslinjerne siges som remse: „Start oppe, slut på grundlinjen”.

• Lad elever komme til tavlen og gentage huskeremsen og vise resten af klassen, hvordan det gøres.

• Eleverne fortsætter med rækkerne med l’er og i’er (uden prik).

• Gennemgå de næste to øvelser på lignende måde.

Her er der underlængde på den ene nedstreg, og det er ikke i sig selv et bogstav. Her kan man tale om, hvilke bogstaver der har underlængder, primært lodrette.

NB På de to nederste linjer på bogstavarkene kan man inden kopiering forprinte ord, som eleven kan øve. Fx il i dette tilfælde.

Farer Hvis eleverne alene opfatter nedstregerne som tegnede streger og ikke en vej ind i en pæn håndskrift, vil mange elever sløse med afstanden mellem bogstaverne og begyndelsespunkt. Derfor er det vigtigt at tale med eleven om formålet med øvelsen, inden arbejdet påbegyndes.

1

1

• Start oppe.

• Slut på grundlinjen.

Tværstreger

Formål: At eleven får indarbejdet en rutine med at starte tværstreger til venstre og slutte til højre.

Tid I alt ca. 30 minutter evt. over to gange.

Tilrettelægning: Når eleven har arbejdet med tværstreger på kopiarket side 78, kan han/hun arbejde videre med bogstav l på kopiarket side 27.

Vejledning • Anvend IWB-siderne 35 og 36.

• Tal om, hvilke bogstaver der står i skrivehusene.

• Gennemgå retningslinjerne for bogstaver med lodrette nedstreger og tværstreger, beskrevet i punkt 1-4.

• Tal om, hvad retningslinjerne betyder for bogstaverne ELF og TH. • Lad en elev ad gangen komme til tavlen og vise, hvordan et af bogstaverne skal skrives.

• Herefter kan eleverne arbejde med øvesiden, evt. afbrudt af en gennemgang af de to nederste øvelser.

NB Vi har valgt et l, med udløb, da det støtter læsbarheden af elevens skrift, så der lettere sondres mellem l og I.

2

1

3

4

2 1

• Start med lodrette nedstreger.

• Fortsæt fra nedstregen, hvis der er tværstreg på grundlinjen.

• Skriv øvrige tværstreger oppefra.

• Skriv tværstreger fra venstre mod højre.

Praktisk vejledning

Tværstreger forekommer i A, E, e, F, f, H, L, T, t, Z og z. Tværstreger skaber sjældent problemer. De skrives som de sidste i bogstavet, på nær i z, Z og e, hvor man starter med en tværstreg. De skrives altid fra venstre mod højre og i z, Z, E, Æ og F, hvor der optræder flere, starter man med den øverste tværstreg og slutter med den nederste.

9

Praktisk vejledning

10

Diagonale ned- og opstreger

Diagonale ned og opstreger er primært kendetegnende ved de store bogstaver.

Bogstaver med diagonale streger afviger ofte for reglen om, at starte et bogstav oppe og slutte det nederst til venstre. V starter nok oppe, men slutter også oppe og A starter nede, men slutter til gengæld nede på konventionel vis. Og endelig slutter diagonalstregen i ø til venstre i stedet for til højre.

Formål: At eleven får en forståelse af, at diagonale streger kan skrives fra flere retninger. At eleverne får en fornemmelse af, at det bevægelsesmønster vi anvender, er vigtigt for at få en fornuftig rytme i sin skrivning.

Tid Fordel arbejdet over 4-7 dage af 15-30 minutters varighed.

Tilrettelægning: Tal med eleverne om, at vi gerne vil slutte nede og til højre, for hurtigt at kunne fortsætte til næste bogstav.

Til hver opgave kan I i fællesskab tale om, i hvilken rækkefølge det vil være bedst at skrive bogstaverne.

Vejledning • Anvend IWB-side 37 og 38.

• Tal om de to øverste bogstavhuse. Hvilke bogstaver ligner det? Hvilke typer af streger er bogstaverne sat sammen af? Hvilke andre bogstaver har diagonale streger?

• Tal om og tegn skrivemønstre i luften.

• Lad elever komme til tavlen og vise resten af klassen, hvordan bogstaverne skrives gøres. Diskuter, hvis der opstår uenighed. Sammenlign med rækkefølgen på alfabettavlerne.

• Eleverne fortsætter med rækkerne med v’er og x’er.

• Gennemgå de næste to øvelser på lignende måde. Da det ikke er reelle bogstaver men mere er elementer fra mange forskellige bogstaver er der ingen konvention. Se igen på alfabettavlerne efter diagonalstreger, der ligner og disses skriveretning.

Farer: Hvis ikke eleven får forståelsen af, hvorfor vi i vores håndskrivning gerne vil slutte i højre side og helst også nederst til højre, kan han/hun let komme til at skrive bogstaver med diagonale streger helt tilfældigt. Her kan det hjælpe, at eleven konsulterer skriveplancherne, hvis han/hun er det mindste i tvivl.

1

2

2

Anvend alfabettavlerne for de store og små bogstaver, når det er relevant at drage sammenligninger. IWBsiderne 45 og 46.

Når eleven har arbejdet med diagonale ned- og opstreger på kopiarket side 79, kan han/hun arbejde videre med bogstaverne v, w, x, z, k og y på kopiarkene på side rne 26, 37-41.

1

• Start oppefra.

• Find en god skriveretning.

• Slut helst til højre.

Buetræk

Formål: At eleven får en forståelse af, at vi i de fleste tilfælde skriver buetræk mod uret, da det giver den bedste skriverytme, men at buetræk med uret forekommer i nogle bogstaver.

Tid Fordel arbejdet over 5-9 dage af 15-30 minutters varighed.

1

1

Tilrettelægning: Tal med eleverne om, at vi gerne vil slutte nede og til højre, for hurtigt at kunne fortsætte til næste bogstav.

Til hver opgave kan I i fællesskab tale om, i hvilken rækkefølge det vil være bedst at skrive bogstaverne.

Anvend alfabettavlerne for de store og små bogstaver, når det er relevant at drage sammenligninger. IWBsiderne 45 og 46.

Når eleven har arbejdet med Buetræk og halvbuer på kopiarket side 80, kan han/hun arbejde videre med bogstaverne c, o, a, e, ø, d, q, b og p på kopiarkene på siderne 16-20, 30-32 og 43.

Vejledning • Anvend IWB-side 39 og 40.

• Tal om de to øverste bogstavhuse. Hvilke bogstaver ligner det? Hvilke andre bogstaver har buetræk, som i de to tilfælde?

• Tal om, hvor man skal starte og slutte og tegn skrivemønstre i luften.

• Lad elever komme til tavlen og vise resten af klassen, hvordan tegnene skrives. Diskuter, hvis der opstår uenighed. Sammenlign med rækkefølgen på alfabettavlerne.

• Eleverne fortsætter med rækkerne med med uret buetræk og den blandede opgave nederst.

• Tal om, hvilke bogstaver på skrivealfabettavlen der har buetræk mod uret og hvilke der har buetræk med uret. Hvilket buetræk er mest anvendt? Hvilket buetræk føles mest naturligt? NB for venstrehåndede vil buetræk med uret oftest være den fortrukne skriveretning. Se Udfordringer for venstrehåndede.

Farer: Det kan være vanskeligt at skelne mellem de mange bogstaver med buetræk, hvis de har samme længde af lodrette nedstreger. Er der elever, for hvilket det virker som en umulig opgave at sondre mellem flere eller færre af bogstaverne i deres skrivning, vil det være en god ide, at kontakte læsevejlederen. Denne vil kunne komme med ideer, der kan hjælpe eleven og vil samtidig kunne afklare, om eleven evt. har specifikke læse/ skrivevanskeligheder, der skal tages hånd om.

• Start klokken et.

• Tegn buen mod uret.

Praktisk vejledning

Til skrivningen af de små bogstaver er en god skriveteknik og rytme til buetræk uundværlig. De forskellige identiteter de små bogstaver imellem kommer for en stor dels vedkommende af nuancer i kombinationen af buetræk og lodrette nedstreger.

Buetræk kommer hurtigt til at ligge bedst i hånden, når de går mod uret. Men for børn, der er uerfarne skrivere, vil bevægelsen med uret også blive valgt, når barnet tegner eller skriver spontant. Derfor skal man i skrivepædagogikken være opmærksom på, at arbejde med, at få mod-uret buetrækket til at blive den foretrukne, selvom eleven også har brug for et med-uret buetræk til bl.a. bogstaverne b og p.

11

Praktisk vejledning

12

Skuldre og halvbuer

Et r er et vanskeligt bogstav at skrive. Det vanskelige ligger i, at få arbejdet med en fornuftig bogstavidentitet med slidstyrke og samtidig få en god bevægelsesrytme.

Her er guirlander taget med, da disse leverer grundformen til bogstaverne n, h, u og m, og bygger bro til det senere arbejde med bindinger Formål: At få indarbejdet en god bogstavidentitet, med slidstyrke og god bevægelsesrytme for bogstavet r.

At arbejde med rytme i buer og guirlander for at opbygge beredskab til det senere arbejde med sammenhængende skrift.

Vejledning • Anvend IWB-siderne 41 og 42.

• Tal om de to øverste bogstavhuse. Hvilke bogstaver har skuldre og buer?

• Tal om, hvor det virker bedst at starte og slutte, og tegn skrivemønstre i luften.

• Lad elever komme til tavlen og vise resten af klassen, hvordan tegnene skrives. Diskuter, hvis der opstår uenighed. Sammenlign med rækkefølgen på alfabettavlerne.

• Eleverne fortsætter med rækkerne med guirlander.

Vær opmærksom på, at de skal skrives i en ubrudt bevægelse, hvorfor man i det nederste tilfælde kommer til at tegne i samme spor fire gange!

Tid Fordel arbejdet over 3-6 dage af 15-30 minutters varighed.

Tilrettelægning: Når eleven har arbejdet med Skuldre og halvbuer på kopiarket side 81, kan han/hun arbejde videre med bogstaverne h, m, n, r og u på kopiarkene på siderne 23, 28-29, 33 og 36.

1

2 1 • Start halvbuer og skuldre i venstre side.

• Løft ikke blyanten undervejs.

Komplekse over- og underlængder

Formål: At få en forståelse af, hvilke identitetsskabende træk, der er særlige for bogstaverne i kategorien.

At repetere generelle regler for skriveretninger.

Tid Fordel arbejdet over 3-5 dage af 15-30 minutters varighed.

Tilrettelægning: På kopiarket side 82 arbejder eleven med buetræk i form af en krog på over- og underlængder, uden de øvrige karaktertræk, der giver hvert bogstav sin særlige identitet – tværstreger, prikker og øvrige buetræk.

Gennemgå herefter bogstaverne efter stigende kompleksitet: j og J, t, g, f. Disse findes på kopiarkene på side 21-22, 25 og 35.

Vejledning • Anvend IWB-siderne til hvert enkelt bogstav. Fokuser på de særlige træk ved gennemgangen.

• j, J: Krogen på j, der slutter bogstavet i kælderen med et drej til venstre, så bogstavet slutter i den dumme side. J hvor krogen slutter på grundlinjen og ikke har prik.

• t: Krogen på t drejer mod højre og hviler på grundlinjen, og er i sig selv et udløb, der egner sig til at gå videre med bindinger. Det særlige identitetsskabende ved t er, at overlængden ikke går til tag og tværstregen sidder centralt over nedstregen.

• g: Bogstavet g starter som a og slutter med en krog, der har samme drejning som ved j men er bredere.

Den har samme bredde som resten af bogstavet.

• f: Bogstavet f starter med en krog ved kl. 13, der fortsætter i en lodret nedstreg og ender med en centreret tværstreg.

Farer Det er typisk for små elever at få spejlet krogen på disse bogstaver. Det kan derfor betale sig, at få talt om hvert bogstavs unikke identitetsskabende karaktertræk og sammen med eleverne finde på en eller anden ting, som eleven kan relatere til formen. Fx kan f opfattes som et fl ag.

1

1

• Start oppe.

• Slut nede.

Praktisk vejledning

Bogstaverne J, f og t med overlængder samt j og g med underlængder er samlet her for sig selv. Flere af dem har et begyndende eller afsluttende buetræk, som vi her vil benævne en krog, da den har en anderledes karakter end hovedparten af de øvrige bogstavers buetræk.

13

Praktisk vejledning

14

De sidste bogstaver

Bogstaverne æ og å minder meget om andre bogstaver med buetræk, men er alligevel helt deres egne. Bogstavet s ligner ingen andre. De er ikke nødvendigvis særligt vanskelige, men de er alligevel endt til sidst i en kategori for sig. Det særlige er øjet i æ, bollen over å og svinget i s-buen.

Formål: At få en forståelse af, hvilke identitetsskabende træk, der er særlige for bogstaverne i kategorien.

At repetere generelle regler for skriveretninger.

Tid Fordel arbejdet over 2-3 dage af 15-30 minutters varighed.

Tilrettelægning: På samme måde som ved de komplekse bogstaver med over- og underlængder foreslår vi, at bogstaverne gennemgås og øves enkeltvist. Den foreslåede rækkefølge er: å, æ, s. Bogstaverne findes på kopiarkene på siderne 21, 29 og 31.

Vejledning • Anvend IWB-siderne til hvert enkelt bogstav.

• Fokuser på de særlige træk ved gennemgangen af hvert enkelt bogstav.

• å, Å: å ligner a, Bollen er det særlige. Man skiver med samme skriveretning som for a og sætter en ring over som afslutning, med et lille buetræk mod uret.

• æ, Æ: æ ligner et a, der er smeltet sammen med et e. Man starter med samme skriveretning som med a, men i stedet for at afslutte med en lodret nedstreg, laver man et øje, ved at slå en sløjfe ind i a-formen. Æ starter ligeledes som A, men med en mere lodret nedstreg, der gør det ud for stammen i det påsatte E. • s: s skrives i en ubrudt bevægelse med et slangebuetræk, der starter kl. 13 mod uret og svinger om over diagonalen til med uret for at slutte kl. 19.

Personlig håndskrift – Udløb og binding

Tid Arbejdet med udløb og binding er tænkt som frivilligt arbejde til særligt interesserede elever.

Arbejdet tager ca. 15-30 minutter.

Formål: At give eleverne inspiration til, at arbejde med mere personlige udtryk i deres håndskrivning.

At bidrage til, at eleven udvikler en hurtig håndskrift.

Tilrettelægning: Elever der trænger til ekstra udfordringer kan arbejde med kopiarket side 83 og de tilhørende IWB-sider 43 og 44. Supplér evt. med kopiarket side 84.

Vejledning • Anvend IWB-siderne side 43 og 44.

• Diskuter i fællesskab skrivehusene på side 43. Hvad er særligt ved bogstaverne? Hvad synes eleverne man opnår, ved at skrive udløb på de viste bogstaver. Tegn evt. bogstavernes udløb op i en farve, så disse ses tydeligt.

• Herefter kan eleverne arbejde med selv at skrive de tre øveord. Hvis eleven ønsker at arbejde med udløb på andre bogstaver, kan dette gøres på kopiarket side 84.

• Diskutér og arbejd på tilsvarende måde med bindinger på IWB-side 44.

Farer Ved sammenbinding med t skal man være varsom, da det her er op til overlængden i kombination med tværstregen at skabe bogstavets identitet.

Hvis eleverne ønsker at arbejde videre med bindinger, er det en god ide, at finde støtte i et materiale om arbejdet med grundskrift. Fx IWB-kursus i grundskrift fra DigTea.

Praktisk vejledning

I dag arbejder man ikke hen imod, at eleven skal binde bogstaverne sammen på en bestemt måde. Man er mere interesseret i, at eleven udvikler sin håndskrift til et personligt og velfungerende redskab. Derfor kan elevens udvikling af en sammenhængende skrift foregå i en dialog, hvor eleven er med til at vurdere, hvad der er gode bindinger for ham/hende på elevens vej mod at opnå en håndskrift, der er hurtig, letlæselig og med god bevægelsesrytme.

At sætte udløb på bogstaverne giver en mere personlig håndskrift og kan bidrage til bevægelserytme og skrivehastighed. Her er der et lille udvalg af bogstaver, der egner sig til udløb. De er derfor også lette at binde sammen. Til sidst er der en udfordring med sammenbinding i ordet ost. Ud fra arbejdet med dette kan man tale om særlige vanskeligheder, når bogstaver skal bindes sammen. Bogstaverne æ, å, x og z gives tillige let udløb og bogstavet t er født med udløb.

15