DigiTema Skoven generel vejledning

Introduktion

Variation i arbejdsformer Gennem DigiTemaerne kommer eleven til at arbejde med alle sine sanser og med både sin logiske og kreative side. Dette sker gennem undervisningsforløb, der inddrager en bred variation af arbejdsformer. Således vil eleven komme til at skrive, diskutere, optage billeder og lyd, indsamle data og genstande, opføre modelskuespil, tegne og bygge modeller, holde foredrag og lave udstillinger. Derved fremstår DigiTemaerne som inkluderende naturfaglige undervisningsforløb, der henvender sig til alle typer af elever: drenge, piger, elever som kan sidde stille, elever som ikke kan sidde stille, forskerspiren, forfatterspiren, instruktørspiren og alle de andre helt almindelige elever.

DigTea . DigiTema Skoven - Generel vejledning

Natur/teknik som et kulturbærende fag DigiTemaerne er kendetegnet ved at have et tydeligt undervisningsindhold, også i forhold til naturfaglige arbejdsmåder og tankegange. Eleven vil opleve, hvordan han/hun bliver mere kompetent til at indhente data og viden, analysere og konkludere, formidle egne og andres resultater samt forholde sig kritisk til naturvidenskab, fx i medierne. Eleven opnår på denne måde en forståelse af, hvordan man skaber naturvidenskabelig viden, og hvordan denne viden formidles og finder anvendelse i vores samfund.

DigiTemaerne indfører på denne måde eleven i den naturvidenskabelige subkultur, uden at det kræves af ham/hende, at han/hun skal blive en lille forsker.

Således afmystificeres naturvidenskaben, så eleven ikke skal tage stilling til, om han/hun kan identificere sig med faget eller ej.

I stedet giver DigiTemaerne faget N/T en skolefaglig identitet, hvor eleven tilegner sig skolefaget som et kulturbærende fag, på samme måde som han/hun tilegner sig kundskaber om litteratur eller historie.

Skoven · Generel vejledning

DigiTema Skoven til 3.-4. klassetrin er et ud af flere DigiTemaer til N/T. DigiTemaerne er tilrettelagt med henblik på at give alle elever en mulighed for at kunne identificere sig med aspekter af undervisningen. Derfor er der en stor variation i arbejdsformer, ligesom der er tænkt nøje over at arbejde med naturfagligt sprog, systematik, arbejdsmåder og tankegange.

1

DigiTema – en fornyende tilgang til N/T

data, og dataene skal vurderes, så man kan finde svar – en konklusion, som passer med undersøgelsesspørgsmålet.

Undersøgelsesspørgsmål Eksempel: Hvorfor er der ikke så mange planter i skovbunden?

Praktisk undersøgende arbejde i naturfag Man kan undersøge forskellige forhold. Hvis man vil beskrive og sammenligne, må man observere karakteristika og andre fysiske forhold. Hvis man vil finde forklaringer, må man undersøge kausale sammenhænge, fx: Hvis jeg gør sådan, hvad sker så?

Man kan også nogle gange have glæde af at lave forundersøgelser, hvor man ikke gør sig mange tanker inden, men hvor det, man observerer, anvendes til at finde på nye undersøgelser.

Hypotese Eksempel: Planter kan ikke få lys nok i skovbunden og vokser derfor dårligt.

Undersøgelsens opbygning

Konklusion: Der var flest planter i skovbunden, hvor der var mest lys. Vi fandt ud af, at der nogle steder ikke er så mange planter i skovbunden, fordi det er for mørkt til, at planter kan vokse ordentligt.

En god undersøgelse består af et undersøgelsesspørgssmål, et gæt på et svar – en hypotese – og selve undersøgelsesforløbet, som kan være mere eller mindre videnskabeligt bygget op, fx med blindtest og så videre. Der skal foregå en registrering af

DigTea . DigiTema Skoven - Generel vejledning

Undersøgelse Eksempel: Vi tager fotos af skovbunden forskellige steder og måler lysstyrken. Så kan vi se, om der vokser flere planter, hvor der er mere lys og færre, hvor der er mindre lys.

Skoven · Generel vejledning

Det der adskiller DigiTema fra andre naturfagsmaterialer er det systematiske arbejde med elevens tænkning, som den formes gennem undersøgelser og fagets tekster, både i læsning og i skrivning. Dette arbejde må læreren stilladsere, for at eleven får det fulde udbytte af materialet.

2

3

Rollelæsning

Naturfaglige tekster til elever har flere lange ord end skønlitterære tekster til samme målgruppe. Det er ikke muligt at komme langt ned i lixværdi uden at gå på kompromis med ord og begreber, som er vigtige for elevernes forståelse. Derfor er læreren nødt til at berede elevens læsning af tekster omhyggeligt, fx ved at undersøge tekstens lange ord, inden den læses. Giv også eleverne adgang til ordlister, der kan støtte dem, når de skriver egne naturfaglige tekster.

Her læser eleverne i grupper med fire i hver; eleverne benævnes i det følgende 1-4. 1 læser, 2 genfortæller, 3 finder på en overskrift, 4 finder ud af, hvordan figur og tekst passer sammen.

Læsning Eleverne skal vide, hvad der står i en tekst, før de kan læse den. Derfor er det vigtigt at arbejde med elevernes forforståelse.

Videre arbejde med tekster Alt efter formålet og teksttypen kan eleverne arbejde med at finde fx: • deltagere - navneord, der fortæller, hvilke ting, dyr og planter teksterne handler om • beskrivende ord - tillægsord, som især i beskrivelser er vigtige for forståelsen • procesord – udsagnsord, som især i forklaringer er vigtige for forståelsen.

Skrivning Opbygning af forforståelse Forforståelsen kan opbygges på flere måder. Ligegyldigt hvilken indfaldsvinkel man vælger, gælder det om, at eleverne får fortalt, hvad de ved og tænker om emnet, lytter til hinanden og får mulighed for at tale om faglige sammenhænge i deres hverdagssprog.

At skrive naturfaglige tekster kræver meget forståelse af det faglige indhold. Derfor kan skrivning af tekster være med til, at eleven sætter sig dybere ind i det faglige felt, cementerer elevens forståelse eller viser læreren, hvor den enkelte elev eller klassen som et hele har forståelsesmæssige udfordringer.

Førskrivning Førfaglige aktiviteter Førfaglige aktiviteter kaldes undersøgende aktiviteter, hvor eleverne med den viden og det sprog, de møder undervisningen med, undersøger et eller flere forhold om det naturfaglige felt. Det kan fx være, når eleverne finder ting af træ og på den måde ser, hvad materialet anvendes til, inden de arbejder med skovens træer.

I forlængelse af førlæsning kan eleverne skrive det indhold, de forestiller sig, der skal være under overskrifterne til teksten, og de kan også skrive nye illustrationstekster.

Skrivning af eksempeltekster

Lad eleverne orientere sig om teksten. Læs overskrifter og illustrationstekster, og tal om de ledsagende illustrationer.

Efter arbejdet med tekstens indhold kan elver og lærer sammen skrive en fælles eksempeltekst. Brug de overskrifter, der er fundet til hvert afsnit, skriv et resumé af teksten, og skriv nye ledsagetekster til illustrationerne. Hvis tekst og illustrationer ikke passer sammen, kan eleverne slutte af med at tegne nye illustrationer.

Modulering af tekster

Gruppeskrivning af tekster

Teksten kan i første omgang moduleres mere end læses, hvor læreren i en dialog med eleverne fylder tekstens evt. huller ud og derved støtter elevernes forståelse. Herefter kan der arbejdes med tekstens indhold. Læs ét afsnit ad gangen. Lad en elev genfortælle indholdet, find en overskrift til afsnittet, og lad en elev fortælle, hvordan tekst og illustration passer sammen.

Som opfølgning på rollelæsning kan eleverne to og to skrive tekster på tilsvarende vis som beskrevet under Skrivning af eksempeltekster ovenfor.

Førlæsning

DigTea . DigiTema Skoven - Generel vejledning

Skoven · Generel vejledning

Tekster i naturfag

Den didaktiske opbygning af DigiTema Skoven

Børn har generelt en holistisk tilgang til verden, mens naturvidenskab i langt højere grad er fokuseret på detaljer. Hvis disse to verdensopfattelser skal mødes, er man nødt til som udgangspunkt, at opfylde elevens behov for en overordnet forståelse af de sammenhænge, der er i et nyt felt. Elevens arbejde bør derfor i høj grad tage udgangspunkt i den konkrete omverden, og ny viden og begreber vil blive introduceret og udviklet herfra.

i naturvidenskabelige forestillinger. Denne måde at håndtere viden på har vist sig at give eleverne den bedste naturfaglige forståelse.

Arbejdsmåder Eleven skal lære at arbejde naturfagligt. I Fælles Mål 2009 inkluderer det bl.a., at han/hun skal lære at udføre undersøgelser og anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler.

Undersøgelsesspørgsmål Hverdagsforestillinger Elevens hverdagsforestillinger kan stå i vejen for tilegnelsen af naturfaglig viden. En måde at imødegå dette på er at tale med eleven og bevidstgøre ham/hende om de forestillinger, han/hun gør sig om et emne. Samtidig aktiveres hverdagssproget og det førfaglige sprog. Hverdagsforestillinger er de forestillinger eleven har, om de naturfaglige fænomener med hverdagens forklaringer fx at solen står op, mens det førfaglige sprog er de ord, begreber og udtryk, som den faglige viden skal bygge ovenpå.

Det kan fx være ord som frost eller døgn.

Især tosprogede elever kan mangle viden om det førfaglige sprog, og dette kan stå i vejen for, at de kan tilegne sig det formelt skolefaglige sprog gennem tekstaktiviteter. Gennem en introsamtale kan eleven således få opbygget det førfaglige sprog og samtidig blive bevidst om, hvornår han/hun tænker i hverdagsforestillinger, og hvornår han/hun tænker

DigiTemaerne træner eleven i at formulere undersøgelsesspørgsmål. Disse må altid formuleres ud fra elevens kognitive udvikling og være konkrete i den tidlige naturfagsundervisning. Med øget alder og modenhed kan eleven arbejde med generaliseringer og er mere teoretisk indhold efterhånden som eleven udvikler en mere abstrakt tænkeevne.

Ordning af data og formidling af viden Eleverne skal lære, hvordan man ordner og formidler naturfaglige data og viden. I Fælles Mål 2009 inkluderer det følgende færdigheder: at kunne anvende data, drage konklusioner og formidle resultater og viden fra egne og andres undersøgelser.

I hvert DigiTema arbejdes der med dette på tre niveauer. 1. Eleven håndterer sine egne data og viden.

2. Eleven formidler sine data og sin viden til andre.

3. Eleven kan redegøre for generelle måder at håndtere data og viden på.

Eleverne arbejder sig gennem undervisning fra en førfaglig forståelse til en faglig forståelse, som de kan formulere og formidle til andre

Introsamtale og -aktiviteter

Arbejde med faglige tekster

Undersøgende arbejde

Skrivning af tekster og andet materiale

Fremlæggelse af arbejdet

Førfaglig forståelse

Kendskab til fagligt sprog

Udvidelse af forståelse

Kobling af forståelse på fagligt sprog

Formidling af faglig forståelse ved brug af fagligt sprog

DigTea . DigiTema Skoven - Generel vejledning

Skoven · Generel vejledning

Overordnet forståelse og centrale begreber

4

5

Evaluering

Elevteksterne er sprogligt bearbejdede, så de er tilpasset målgruppen. Teksterne gør det muligt for eleverne at tilegne sig den viden, de har brug for, så de kan gennemføre deres undersøgelser på kvalificeret vis. De introducerende tekster i forløbene er primært skrevet i et førfagligt sprog, der skal berede elevernes senere forståelse af det formelt skolefaglige sprog. Indholdet i de faglige tekster lever op til udvalgte Trinmål for 3.-4. klasse som beskrevet i Fælles Mål 2009. Undervisningen skal i henhold til Fælles mål 2009 suppleres med andre relevante multimediale tekster, bl.a. fagtekster, artikler og film.

Det er en stor tilfredsstillelse at tilegne sig nye kundskaber, og eleven skal vide, hvordan han/hun udvikler sig fagligt. Eleven evalueres i DigiTemaerne på flere måder: dels i en fri form, når eleven formidler sine data og viden til andre, dels på de afsluttende sider til hvert kapitel, hvor eleven gennemgår en mere præcis færdighedsevaluering.

En del af evalueringsopgaverne har en åben karakter, der giver læreren et nuanceret billede af elevernes forståelse af stoffet ud fra deres svar.

Undervisning i formelt skolefagligt sprog

Afklaring af hverdagsforestillinger

DigTea . DigiTema Skoven - Generel vejledning

Skoven · Generel vejledning

Faglige tekster

Naturfag er sprog

Sprog og faglige begreber Når vi taler med eleven om naturfaglige emner, er vi tilbøjelige til at forstå ham/hende, også når han/ hun ikke anvender de korrekte faglige begreber.

DigiTemaerne udfordrer eleven på dette punkt og opmuntrer ham/hende til at gøre sig umage med at anvende de korrekte faglige ord og begreber. Derved støttes elevens tilegnelse af det faglige indhold.

At tegne og skrive om sin viden De fleste af os har prøvet at læse og udføre undersøgelser af faglige emner og efterfølgende konstatere, at vi ikke i tilstrækkelig grad kan gøre rede for vores nye viden. Ofte skyldes det, at vi ikke har forstået det faglige indhold i dybden. Når vi formulerer oplysningerne skriftligt og gør os umage med at anvende de korrekte fagord, får vi en langt bedre forståelse af det, vi har arbejdet med. Oplysningerne bliver til personlig viden. Den samme oplevelse vil eleven få, når DigiTemaerne udfordrer ham/hende til at formulere ny viden ved at tegne eller skrive.

Gennem dette arbejde vil det samtidig være tydeligt for læreren, hvilken grad af forståelse eleven har opnået.

Til tider vil eleven blive præsenteret for ordbokse i forbindelse med løsningen af opgaver. Boksene er en stilladserende hjælp til eleven. De bidrager til, at eleven ikke behøver gætte sig til, hvilke krav og forventninger en opgave stiller til ham/hende.

DigTea . DigiTema Skoven - Generel vejledning

Naturvidenskabelig kultur Naturfag har nogle spilleregler som ofte ikke er italesatte. Hvis vi italesætter spillereglerne sikrer vi, at flere elever får chancen for at mestre de forventninger, som vi efterhånden vil stille til elevens præstationer i fagene. Derved åbner vi døren til den naturvidenskabelige kultur for flere elever, end de der selv kan gætte sig til spillereglerne eller kender dem hjemmefra. DigiTemaerne er tilrettelagt, så læreren bevidst kan arbejde for elevens inklusion i den naturvidenskabelige kultur, dels ved at eleven får undervisning i naturvidenskabelig metode, og dels ved at eleven undervises i den naturvidenskabelige sprog- og tekstkultur.

En måde at præstere på er at læse og skrive i genrer, som er klassiske i naturfaglige sammenhænge og være bevidste om det, når man vælger at skrive i genrer, der afviger. Typiske tekstgenrer er: berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og argumenterende. Typiske tekster i skolens naturfagsundervisning er af beskrivende, forklarende eller instruerende karakter. Ofte er genrerne ikke helt rene i elevbøger til naturfag, da dansk skolebogskultur giver en tradition for tekster, som byder eleven til at være deltagende i at tænke videre og så at sige selv udfylde tekstens huller.

Dansk naturfagsgenre Denne genre henvender sig ofte direkte til eleven ved at anvende de personlige pronominer vi eller du.

Den kan have genretræk fra alle de konventionelle genrer og ofte fra flere genrer samtidig og hyppigt således, at teksten afsluttes med en instruks, hvor eleven skal demonstrere sin forståelse af tekstens forklarende eller beskrivende indhold, eller fortsætte et oplæg til diskussion evt. ved at komme med en anbefaling. På den måde er det en dialogisk „genre“. Elever der er opdraget med denne genre, vil naturligt anvende den, hvis de ikke gøres bevidste om formålet med de tekster, de skriver.

Skoven · Generel vejledning

Sproget står centralt i undervisningen med DigiTemaerne. Det gælder både det talte, det skrevne og billedsproget. Dette er begrundet i, at det er gennem sproget, vi opbygger vores forståelse. Derfor kan undersøgelser ikke gennemføres kvalificeret, og ny viden kan ikke opbygges effektivt, hvis ikke sproget kobles på. Den sproglige formulering er både en forudsætning for at gennemføre undersøgelserne og for, at eleven kan forstå resultaterne af sine undersøgelser.

6

7

Tekster af berettende karakter kan typisk anvendes, hvis man ønsker eleven skal føre naturlogbog, eller hvis man skriver faktion – fantasi med anvendelse af fakta fra et emne. Der er fx oplæg til at arbejde med faktion i DigiTema Skoven på grundside 26, hvor eleven opfordres til at lave en drejebog over et dyrs liv.

af standpunktet og en anbefaling.

Der er ingen forventninger til, at eleven bygger teksterne så stringent op på 3.-4. klassetrin. Men man kan forvente, at eleven ud fra et stillet standpunkt kan argumentere og komme med uddybninger, hvor en konklusion er blandet lidt ind i argumentationen.

Eller man kan forvente, at eleven kan komme med anbefalinger på baggrund af fremsatte standpunkter og argumenter.

Argumenterende tekster DigiTemaerne inkluderer den argumenterende genre, hvor det er muligt. Det er vores holdning, at den bør have en langt større plads i naturfag. Eleven vil gennem arbejdet med denne genre opdage, at faget ikke er lukket om sig selv, men at han/hun i høj grad har noget at byde ind med eller har mulighed for at tage stilling, hvilket bidrager til inklusionen i den naturvidenskabelige kultur.

En argumenterende eller diskuterende tekst er bygget op med en overskrift, der afspejler emnet, et standpunkt, en række argumenter med efterfølgende uddybninger, en konklusion med en genfremsættelse

Beskrivelser kan ofte vises i begrebshierarkier.

Beskrivelser Beskrivende tekster er hyppigt forekommende i naturfag. Kriterierne for en beskrivende tekst er, at den skal være generel, den er skrevet i præsens (nutid), og der forekommer primært pronominer (stedord) af 3. orden, den, det, de, dem, dens, dets, deres.

Teksten er typisk komponeret med en overskrift, som viser hvilket emne der er på tale, en klassifikation, der ordner emnet i forhold til overkategorier og/eller underkategorier samt en række beskrivende udsagn gerne ordnet systematisk, så man igen starter et emne og fortsætter med at beskrive underemner eller omvendt.

Begreber fra beskrivelser lader sig ordne i begrebshierarkier med overkategorier og stadigt mere underordnede kategorier: Eleven arbejder med at skrive beskrivende i Digi-

klasse

pattedyr

rovdyr

klovdyr

hunde

hjorte

egern

rød ræv

rådyr

rødt egern

DigTea . DigiTema Skoven - Generel vejledning

flagermus

orden

mus

barnæser

familie

skovmus

brunflagermus

gnavere

art

Skoven · Generel vejledning

Beretninger

8

Forklaringer Forklaringer er næsten lige så hyppigt forekommende som beskrivende tekster.

Kriterierne for en forklaring er, at der er en overskrift, som gerne skulle afsløre, hvad eleven skriver om/skal lære. Fx grundside 19: Spor efter skovens dyr og underemne grundside 20: Skovmus. Derefter en klassifikation, som overordnet redegør for emnet eller et resultat, hvis der er tale om en faktoriel forklaring. Fx Du kan finde nøddeskaller eller gnavede kogler efter mus ... Herefter kommer en række forklaringer ofte i kronologisk orden – hvordan og evt. hvorfor. Trin 1: ... Mus åbner nødder ved ... Trin 2: Du kan derfor se mærker efter tænder ...

Kopiark 12 leverer oplægget til at eleven arbejder undersøgende, heraf er en del svarende til det at skrive instruerende tekster. Bemærk, at der er beskrevet flere trin, idet den naturvidenskabelige måde at undersøge på typisk er bygget op med 1. trin: et undersøgelsesspørgsmål, 2. trin: en beskrivelse af hvor feltet står med hensyn til emnet; typisk kaldet baggrund (dette afkræves ikke af elever i 3.-4. klasse). 3. trin: en hypotese, her under punktet Gæt et svar, 4. trin: en redegørelse for resultatet, her beskrevet ved Det ser du ske, samt 5. trin: en konklusion, Fortæl om svaret.

Forklaringer lader sig afbilde. Typisk i procesdiagrammer. Fx:

Diagrammer og tekniske tegninger I DigiTema Skoven kan eleven arbejde med forklaringer i form af fødekæder og fødenet.

Instruktioner Opgaver i naturfag (og i andre fag) hører til genren instruerende tekster. Den mundtlige instruktion fra lærer til elev er hurtigt kendt af selv den yngste elev. Men det er en rigtig fin udfordring for eleven at skrive i genren selv. Dette giver tid til refleksion.

Hvad var det nu jeg gjorde?

Kriterierne for en instruerende tekst kan beskrives i fire trin. 1. trin: Der skal være et mål for instruktionen, den kan fx være beskrevet i et undersøgelsesspørgsmål, fx Hvordan udvikler et frø sig til en plante? 2. trin: Der kan være et forslag til, hvad der skal anvendes, fx Du skal bruge ... 3. trin: Fremgangsmåden beskrives, fx Sådan gør du 4. trin: evt. ledsages instruktionen af et spørgsmål, som skal kalde på refleksion, fx Tegn, hvad du så.

Diagrammer og tekniske tegninger knytter sig til genrer på samme måde som tekster. Tekniske tegninger samt kort repræsenterer den beskrivende genre, og procesdiagrammer samt matematiske diagrammer repræsenterer forklaringer. De har alle deres eget symbolske sprog, som eleven skal have hjælp til at forstå. Forståelsen kan støttes af, at diagrammerne er ledsagede af tekster, som understøtter de sammenhænge diagrammerne viser, og at indholdet af disse tekster formidles for eleverne, samtidig med at tekst og diagram sammenholdes for ligheder og eventuelle forskelle.

Eleverne kommer til at arbejde med pindediagrammer.

DigTea . DigiTema Skoven - Generel vejledning

Skoven · Generel vejledning

Tema Skoven på grundside 25.

Tilrettelægningen

Undervisningsmål og læringsmål Undervisningsmålene er formuleret i Lærerens bog og der er desuden formuleret læringsmål til eleven i forbindelse med indholdsfortegnelsen på grundside 1. Læringsmålene er de formuleringer eleven testes op imod på de evaluerende sider, derfor er det en god ide at forberede eleverne på de krav, de skal kunne honorere efter endt undervisning. Men en gennemgang med eleverne giver dem også et mål og et fokus i N/T-arbejdet.

tekster findes typisk i forbindelse med opgaver og undersøgelser. Beskrivende tekster er i visse tilfælde ledsaget af illustrationer, som støtter elevens læsning af tekstens sproglige hierarki og hjælper eleven til selv at opbygge dette hierarki i sin forståelse. Forklarende tekster er i høj grad ledsaget af processkemaer eller illustrationer.

Åbne opgaver Der er en del åbne opgaver på grundsiderne. De er ofte forsynet med en ramme med plads til at skrive i, så eleverne ikke forledes til at tro, at de skal svare med et antal udsagn svarende til antallet af linjer.

De åbne opgaver har den vigtige funktion, at de giver mulighed for at eleven prøver kræfter på egen hånd med det nye læringsstof.

Oplæg til undersøgelser

Færdighedsopgaver

Der kan være oplæg til undersøgelser, som gennemføres med eller uden kopiark. Begge arbejdsformer kan have sine fordele og ulemper. Kopiark har det med at styre eleverne så meget, at de føler en større forpligtigelse til at gøre ting i den beskrevne rækkefølge end af reflektere over undersøgelsens tilrettelægning og resultat. Derfor er der rigtig mange undersøgelser, hvor lærervejledningen støtter læreren i at lade eleverne stille undersøgelsesspørgsmål, tilrettelægge egne undersøgelser, vurdere og finde svar. På den måde trænes elevernes selvstændige tænkning og de bliver motiveret, når de på kvalificeret vis kan byde ind i undervisningen.

I relation til grundsidernes tekster er der til tider opgaver af mere styrende karakter. Disse opgaver tjener til, at det faglige indhold bearbejdes. Samtidig har eleverne en mulighed for at tjekke om de har forstået tekstens faglige indhold.

Tekster Tekster anvendes, når man har arbejdet med elevernes forståelse, både gennem aktiviteter og dialog.

Teksterne tjener til at vise, hvordan naturfag kan formidles, på elevens vej ind i den naturfaglige kultur. Den bedste undervisning opnås, når læreren formidler tekstens indhold – modulerer teksten. Se vejledning til grundside 3. DigiTema Skoven indeholder korte men forskelligartede tekster. Instruerende

DigTea . DigiTema Skoven - Generel vejledning

Skoven · Generel vejledning

DigiTema Skoven er tilrettelagt med tekster, åbne opgaver, færdighedsopgaver og oplæg til undersøgelser. Forløbene afsluttes med oplæg til at formidle den opnåede viden i form af en udstilling og to siders færdighedsevaluering.

9

Evaluering

Den acceptable præstation Elever der præsterer forventeligt, vil have tilegnet sig mange af de tankegange og faktuelle ting, som de er blevet undervist i. Det vil give sig udtryk ved, at de anvender begreber korrekt. Til gengæld vil de ikke nødvendigvis have fået alt det nytilegnede fuldstændig på plads. Det vil sige, at de i nogle svar kan være upræcise, og at de ikke nødvendigvis husker fx alle dyrearter fra skoven eller anvender familienavne i stedet for artsnavne. Ofte vil de heller ikke kunne demonstrere en dybere forståelse af feltets sammenhænge, når denne forståelse prøves.

Dette er ikke alarmerende, og viser en helt normal kognitiv tilvækst, hvor noget lærdom kan lægges på rette hylde, mens andet fortsat ikke helt har fundet sin plads i elevens kognitive skema, men dog er bekendt for eleven. Når eleven på et senere tidspunkt møder det faglige indhold igen, er der måske mulighed for den kendte aha-oplevelse, når forståelsen endeligt falder på plads.

Mulige årsager til ringe præstationer Ved en meget ringe besvarelse, må det overvejes, om det er en mangelfuld førfaglig forståelse, der står i vejen for elevens faglige forståelse. Hvis det er en mangel i undervisningens tilrettelæggelse, vil man kunne forvente at se et mønster, hvor tosprogede elever og elever med svag kulturel baggrund alle har markant dårligere præstationer end ventet.

Her kan det hjælpe at bruge mere tid på de indledende førfaglige aktiviteter. Hvis det er få elever, der har ringere præstationer end forventet, kan en samtale med eleven og evt. klasselærer samt forældre afklare, hvordan der bedst støtter op om elevens aktive deltagelse og ikke mindst i de førfaglige aktiviteter. Evt. kan støttecenteret være behjælpelige ved at involvere sig i at arbejde med elevens førfag-

DigTea . DigiTema Skoven - Generel vejledning

lige sprog inden selve undervisningen finder sted, så eleven får mulighed for at deltage på lige vilkår med de øvrige elever.

Hvis der i undervisningen omhyggeligt har været arbejdet med elevernes førfaglige sprog og forståelse, kan en ringe besvarelse skyldes en mangelfuld opbygning af det faglige sprog og den faglige forståelse. Hvis ikke der i beskrivelser er arbejdet med sproglige hierarkier, som kan give eleverne knager at hænge deres nye viden på, eller hvis der i forklaringer ikke er arbejdet med, at eleverne forstår årsagssammenhænge, så disse kan anvendes i elevens egen tænkning, vil læringsudbyttet ligeledes blive mangelfuldt. Dette kan der evt. rettes op på ved bevidst at lade eleven arbejde med og anvende det faglige sprog både i tekstarbejdet og i det undersøgende arbejde, så tilegnelsen af det faglige sprog får mulighed for at forankres.

Mulige årsager hvis kun få elever præsterer højt Det må forventes at de elever, der præsterer højt i andre fag, som fx dansk og matematik, har en sprogforståelse, som også vil kunne gøre dem højtpræsterende i N/T. En årsag til fraværet af højtpræsterende elever kan bero på, at disse elever ikke udfordres tilstrækkeligt. Hvis man fx forsømmer, at arbejde med elevernes formidling, både på skrift og i fremvisning af egne undersøgelser, vil det faglige sprog og forståelsen ikke cementeres i tilstrækkelig grad til, at eleven kan svare præcist på opgaver over feltets sammenhænge. Det kan fx være fortolkninger af et fødenet eller tilsvarende opgavetyper.

Skoven · Generel vejledning

Elevens håndtering af undersøgelser og opgaver i det daglige er vigtige tegn, som vidner om elevens læringstilegnelse. Evaluering bidrager til, at eleven får en fornemmelse af, om hans/hendes arbejdsindsats har givet et fornuftigt udbytte.

10

Tilfredsstillelse af udvalgte Trinmål

Den nære omverden • kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper.

• kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur.

• stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Menneskets samspil med naturen

Arbejdsmåder og tankegange • formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser.

• gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter.

• arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning.

• sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser.

• formidle – mundtligt og skriftligt – data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier.

• give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder skovdrift, landbrug og fredning.

7 Saml data om skovens dyr

Kogle spist af mus

Du kan finde spor efter dyr . Det kan være lorte eller kogler og nødder som dyr har spist af .

Sporene kan vise, hvilke dyr der lever i din skov .

Nogle spor kan du tage med hjem .

Hvis du ikke ser spor efter ræv, er der så ingen ræve i din skov?

Lort fra ræv

Potespor af ræv

Klovspor af rådyr

Ordn din viden og dine data Du kan ordne din viden og dine data, så de bliver lettere at forstå .

Du kan ordne dem på forskellige måder .

Måder at ordne på: Et diagram En beskrivelse En udstilling

Fx: Diagram over klassens ture i skoven

DigTea . DigiTema Skoven - Generel vejledning

Har aldrig været der

Har været der

Inden for et år

Inden et halvt år

I denne måned

At samle og præsentere data.

Arbejdsmåder og tankegange

I denne uge

Ordn dine data fra skemaet på side 6 i et pindediagram

Skoven · Generel vejledning

Gennem arbejdet med DigiTema Skoven er det muligt at arbejde med følgende Trinmål for 4. klasse fra Fælles mål 2009 (begreber med grå behandles ikke i arbejdet med temaet):

11