DigiNat 2 iwb vejledning tavlebog

DIGINAT Kari Astrid Thynebjerg Magnus Nielsen

DigTea

SMART & ACTIV

Praktisk vejledning med IWB-ressourcer

2

DIGINAT 2 Dette materiale består af: •

Praktisk vejledning

•

138 IWB-sider til det interaktive whiteboard

DIGINAT Kari Astrid Thynebjerg Magnus Nielsen

SMART & ACTIV

Praktisk vejledning med IWB-ressourcer

2

DigTea

DigiNat 2 Praktisk vejledning med IWB-ressource giver praktiske anvisninger til læreren om, på hvilken måde IWB-ressourcen IWB-bogen DigiNat 2 kan anvendes til at fokusere og bevare en rød tråd i undervisningen, både når der samtales, læses og skrives faglige tekster samt arbejdes undersøgende.

I IWB-bogen findes hele elevbogens indhold på seks kapitler under overskrifterne Smådyr, Vejret, Jord, sol og måne, Dine sanser, Byen og Vi undersøger.

Materialet er et flergangsmateriale med tilladelse til at anvende i en klasse ét skoleår ad gangen. Ønsker flere klasser at gøre brug af materialet samtidig, skal der købes et tilsvarende antal Praktiske vejledninger.

Har man behov for en dybere didaktisk og pædagogisk begrundelse for materialet, henviser vi til Den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Hent yderligere informationer på digtea.dk eller kontakt forlaget på tlf.: 8171 9181

Indhold

Praktisk vejledning

3

..........................

4

Smådyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Vejret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Jord, sol og måne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Dine sanser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Byen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Vi undersøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107

IWB-ressourcer Du downloader IWB-ressourcerne ved at gå ind på digibogen.dk: 1. Log på med dit UNI-login 2. Vælg den aktuelle bog 3. Download den ønskede fil Du kan vælge mellem filer udviklet til SMARTBoard (notebook) eller ActivBoard (flipchart).

Har du ikke et af ovenstående interaktive whiteboards, kan du anvende SMARTBoard-filerne via programmet SMART Notebook Express.

DigiNat-systemet

DigiNat-systemet tilgodeser i sit faglige indhold alle aspekter af Fælles Mål. DigiNat lægger lige så stor vægt på det faglige indhold som på CKF-området – Arbejdsmåder og tankegange, som erfaringsmæssigt er vanskeligt at indarbejde systematisk og med progression i undervisningen.

Pædagogisk og didaktisk vejledning med Tavlebog

DIGINAT

Praktisk vejledning med IWB-ressourcer

DIGINAT Kari Astrid Thynebjerg Magnus Nielsen

DigTea

SMART & ACTIV

Rettigheder Ved køb af Praktisk vejledning med IWB-ressourcer til DigiNat 2 har man adgang til et flergangsmateriale, som må anvendes i én klasse ét år ad gangen. Filen må downloades på ny, når det er ønskeligt, og eleverne i klassen kan frit tildeles sider fra IWB-ressourcen. Ønsker man at anvende materialet til flere klasser i løbet af et skoleår, skal der købes et tilsvarende antal praktiske vejledninger med adgang til IWB-ressourcen.

Kari Astrid Thynebjerg Magnus Nielsen

DigTea

Pædagogisk og didaktisk vejledning med Tavlebog

DIGINAT

2

2

Kari Astrid Thynebjerg Magnus Nielsen

GØR-DET-SELV

DigiNat har desuden fokus på faglig læsning og inddrager sprogpædagogisk viden i sin opbygning. DigiNat lægger bl.a. op til, at eleven skal tilegne sig viden gennem faglig skrivning og andre sproglige aktiviteter.

LÆRERENS BOG

Praktisk vejledning

4

2

DigTea

Praktisk vejledning med IWB-ressourcer: giver praktiske anvisninger til, hvordan man kan anvende hver enkelt IWB-side som fælles fokus for elevernes opmærksomhed og deres arbejde med tekster eller opgaver i mindre grupper og få fuldt udbytte af muligheden for interaktivitet. IWB-ressourcen kaldes i det følgende IWB-bogen.

IWB-bogen: indeholder alle elevbogens opgaver og tekster tilrettelagt en for en på hver sin IWB-side og til tider flere. IWB-bogen er tilrettelagt i filer, der passer til alle typer af interaktive tavler, herunder notebookfiler til SMARTBoards og flipchart-filer til ActivBoard. Til øvrige tavletyper anvendes notebookfilen, som åbnes i det gratis online software notebook-express.

IWB-bogen kan anvendes som elevbøger fra en pc, hvis tavle-softwaren er installeret. digibogen.dk: giver adgang til IWB-bogen og til kopiark fra Lærerens bog, Tavlebogen, digitale elevbøger og andre digitale ressourcer i det omfang, de er tilkøbt.

Øvrige produkter til DigiNat 2: DigiNat 2 udkommer som trykt eller digital elevbog. Til materialet knytter sig en didaktisk og pædagogisk lærervejledning, Lærerens bog. Desuden er der udgivet en differentieringsvejledning med adgang til digidesigneren, med hvilken det er muligt at redigere i en digital elevbog og skabe egne differentierede eller supplerende sider såvel som helt nydesignede sider til print eller til at tildele eleverne i en digital bog.

Hent yderligere informationer på digtea.dk eller kontakt forlaget på tlf.: 8171 9181

IWB-bogen til DigiNat 2

Generelle features på IWB-siderne til Lydbogen På de fleste sider kan man flytte figurer og tekster. På udvalgte sider kan man aktivere lyd. Teksterne kan låses op og er herefter redigerbare. Fx kan man erstatte centrale faglige ord med streger og skrive ordene i tekstbokse lige til at flytte på plads.

IWB-side-vejledningen Af vejledningen til hver enkelt IWB-side vil det fremgå, hvad formålet er med arbejdet med siden, og hvilken side i elevens bog siden knytter an til. Desuden vil det fremgå, hvis IWB-siden lægger op til anvendelse af supplerende sider i Den pædagogiske og didaktiske vejledning, fx i form af kopiark.

I venstre side vil der være en praktisk vejledning til, hvordan undervisningen kan forløbe i et samspil mellem lærer, elev og IWB-siden.

I det omfang læreren måtte ønske dybere pædagogiske og didaktiske begrundelser eller en mere systematisk betragtning over progression og sammenhæng, henviser vi til Den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Praktisk vejledning

Hele bogens indhold er tilrettelagt på 118 IWB-sider.

Disse er udviklet til den daglige undervisning med bogen.

På IWB-siden kan man, sammen med eleverne, gennemgå elevbogens tekster, oplæg til undersøgende aktiviteter og opgaver, og man kan løse opgaverne på traditionel vis som i elevbogen eller under udnyttelse af IWB-sidernes interaktivitet i form af bl.a. flytbare elementer og lyd.

Endvidere kan man ændre og skabe nye sider, når man anvender IWB-tavlens software. Når dagens arbejde er til ende, kan man gemme IWB-siderne med løsninger og notater, så disse fx kan anvendes til repetition.

DigiNat 2 er tilrettelagt med kapitlerne Smådyr, Vejret, Jord, sol og måne, Dine sanser, Byen og Vi undersøger.

Med de ledsagende oplæg til at arbejde undersøgende og sammen med arbejdet med DigiNat 1 dækker materialet Trinmål for 2. klasse fra Fælles Mål.

5

Smådyr

6

Fang smådyr

IWB-side 2. Hvor kan du finde smådyr?

Overordnet formål IWB-side 2-4 skal give eleverne indblik i forskellige smådyrs levevis og levesteder og dermed de overvejelser, der skal gøres inden indfangning af et givent dyr.

Formål Eleverne skal forberedes på, at smådyrs levevilkår spænder vidt. At viden om deres tilholdssteder og karakteristika, som fx at have vinger, kan være afgørende for fangsten af dem.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 2 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Figuren viser smådyr med forskellige kendetegn såsom vinger, ingen ben, seks ben og mange ben, der kan danne grundlag for en samtale om, hvor disse dyr typisk vil opholde sig og hvorfor.

• Eleverne kan skrive eller tegne deres bud på, hvor de forskellige smådyr lever og inddele dem i kategorier som fx ’lever på jorden’, ’lever i jorden’, ’flyver’.

Forslag til samtale Har I selv prøvet at fange smådyr? Hvad fangede I? Kan I se nogle forskelle på smådyrene? Ligheder? Hvad tror I, det betyder i forhold til de steder, smådyrene lever? Skal man bruge de samme redskaber, hvis man vil fange en sommerfugl, som hvis man vil fange en myre?

Vejledning 1: Lad eleverne fortælle om deres egne erfaringer med at fange smådyr. Tal om, hvorfor de fangede det, de gjorde, på givne steder.

2: Tal om billedet, og hvad der adskiller smådyrene fra hinanden. Tal om, hvilken information deres karakteristika kan give om, hvor og hvordan de lever.

3: Figurerne af smådyrene samt elevernes ord og tegninger i forbindelse med smådyrenes opholdssteder kan ordnes i kategorier efter karakteristika, fx ’flyver’, ’kravler’, ’kryber’ og/eller opholdssted, fx ’lever i jorden’, ’lever på jorden’, ’lever på planter’. Kategorierne kan udbygges og dyr kan tilføjes.

4: Forbered eleverne på den efterfølgende aktivitet ved tale om forskellige fangstmetoder.

Specielle features Illustrationerne kan flyttes fra hinanden.

Fang smådyr

Formål Elevernes bevisthed om forskellige dyrs levevis skal øges ved at lave og opsætte fælder og fange smådyr på flere forskellige måder.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 2 i den trykte elevbog. Aktiviteten hænger sammen med IWB-side 4 (side 3 i den trykte bog) og kopiark 1.

Sidens organisering • Siden indeholder en aktivitet med 2 forskellige måder at fange smådyr på.

• Overskrifterne fortæller om dyrenes levesteder.

• Begge fangstmetoder er opdelt i materialer ”Du skal bruge” og metoder ”Sådan gør du” samt en illustration over opsætningen.

Forslag til samtale Hvilke redskaber skal vi bruge? Kender I redskaberne? Har I selv brugt dem?

Hvorfor, tror I, skal vi bruge fx et krus til at fange dyr, som lever på jorden, og ikke til at fange dyr fra små træer eller buske? Er der nogle dyr fra træer eller buske, som ikke kan fanges på den beskrevne måde? Hvorfor?

Vejledning 1: Gennemgå fremgangsmåderne evt. sammen med IWB-side 4. Tal om, og kig på de redskaber, I skal bruge.

Tal om, hvad redskabernes funktion er i denne aktivitet. Start en dialog om, hvilke dyr det er i orden at tage med tilbage, og hvilke der skal slippes fri efter at være blevet undersøgt.

2: I kan forsøge jer med alternative fælder, I selv finder på, eller som beskrevet i Lærerens bog side 17.

3: Inddel klassen i grupper svarende til antallet af fangstmetoder. Hver gruppe har ansvaret for en fangstmetode, men det betyder ikke, at andre ikke også må prøve.

4: Fangsten bringes tilbage til klassen, og I indretter et terrarium som beskrevet i kopiark 1. Herefter kan dyrene undersøges (IWB-side 5).

Specielle features Et klik på illustrationen med træet giver en videosøgning på „catch insects“.

Smådyr

IWB-side 3. Dyr som lever på jorden

7

Smådyr

8

Fang smådyr

IWB-side 4. Dyr som lever i jorden

Formål Elevernes bevisthed om forskellige dyrs levevis skal øges ved at lave og opsætte fælder og fange smådyr på flere forskellige måder. Eleverne skal desuden få en ide om, at visse dyrs leveforhold er for komplicerede at efterligne, og derfor egner disse dyr sig ikke til at blive holdt i fangenskab.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 3 i den trykte elevbog. Aktiviteten hænger sammen med IWB-side 3 (side 2 i den trykte bog) og kopiark 1.

Sidens organisering • Siden indeholder en aktivitet med 2 forskellige måder at fange smådyr på.

• Overskrifterne fortæller om dyrenes levesteder.

• Begge fangstmetoder er opdelt i materialer ”Du skal bruge” og metoder ”Sådan gør du”, samt en illustration over opsætningen.

• Siden indeholder også en tekst om, hvordan det kun er nogle af de tilfangetagne dyr, der er egnede til at tage med tilbage til klasselokalet.

Forslag til samtale Hvilke redskaber skal vi bruge? Kender I redskaberne? Har I selv brugt dem?

Hvorfor, tror I, skal vi bruge fx en skovl til at fange dyr, som lever i jorden, og ikke til at fange dyr, som flyver omkring?

Vejledning 1: Gennemgå fremgangsmåderne evt. sammen med IWB-side 3. Tal om og kig på de redskaber, I skal bruge.

Tal om, hvad redskabernes funktion er i denne aktivitet. Start en dialog om, hvilke dyr det er i orden at tage med tilbage, og hvilke der skal slippes fri efter at være blevet undersøgt.

2: I kan forsøge jer med alternative fælder, I selv finder på, eller som beskrevet i Lærerens bog side 17.

3: Inddel klassen i grupper svarende til antallet af fangstmetoder. Hver gruppe har ansvaret for en fangstmetode, men det betyder ikke, at andre ikke også må prøve.

4: Fangsten bringes tilbage til klassen og I indretter et terrarium som beskrevet i kopiark 1. Herefter kan dyrene undersøges (IWB-side 5-7).

Specielle features Et klik på illustrationen med nettet giver en videosøgning på „flying insects“.

Se på smådyr

Overordnet formål IWB-side 5-7 skal klæde eleverne sprogligt på til klassificering af dyr. Eleverne skal derudover opbygge en forståelse for kompositonen af et levested.

Formål De to undersøgelsesmetoder skal give eleverne en forståelse for, at den information, man samler, afhænger af, hvilken undersøgelsesmetode man bruger.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 4 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten giver to måder at undersøge smådyr på. Der er illustrationer til begge metoder.

• Teksten fortæller, hvilke observationer man kan gøre sig med hver metode.

Forslag til samtale Har I set et terrarium før? Hvad er det? Hvad er en lup? Hvorfor vil man gerne undersøge smådyr på flere måder? Fortæller metoderne forskellige ting om dyrene? Hvilke? Findes der flere måder, man kan undersøge dyrene på? Hvad fortæller de måder os om dyrene? Hvordan kan I fortælle/vise os andre, hvad undersøgelsen har lært jer om dyret?

Vejledning 1: Stil lupper til rådighed og sæt jeres terrarium frem, så eleverne kan se det. Lad eleverne forsøge sig med lupperne, evt. bare på hinandens hænder, hår på armene osv.

2: Tal om hvad luppen gør, og hvilken detaljegrad man kan se ting med, når man bruger en lup.

3: Læs teksten. Lad derefter eleverne komme med bud på, hvad man kan finde ud af om dyrene ved at observere dem henholdsvis i terrariet og gennem luppen. Hvad er forskellen?

4: Tal om, hvordan man bedst kan videregive sin nye viden om dyret.

Specielle features Et klik på illustrationen med terrariet giver en videosøgning på „terrarium insects“.

Et klik på illustrationen med stereoluppen giver en videosøgning på „close up insects“.

Smådyr

IWB-side 5. Undersøg smådyr på to måder

9

Smådyr

10

Se på smådyr

IWB-side 6. Billede af en hveps – Du kan kigge efter ...

Formål Ved at bruge hvepsen som et eksempel på et dyr under lup skal eleverne danne sig et indtryk af, hvilke karakteristika man kan kigge efter. De skal udvikle en forståelse for, hvordan disse karakteristika kan danne grundlag for en sammenligning med andre dyr og dermed en senere klassificering.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 4 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Faktaboksen indeholder en forklarende tekst om, hvilke ting man kan kigge efter på sine smådyr. Desuden en tekst, der beskriver illustrationen, samt en illustration af en hveps med navngivning af kropsdele.

• Illustrationens pile kan rykkes, så de peger i en anden retning. Eleverne kan efter tur komme op og sætte pilene til de rigtige kropsdele på hvepsen.

Forslag til samtale Hvad er det for et dyr? Hvad kan man se på dyret? Kender I andre dyr, der har nogle af de samme kendetegn som hvepsen, fx 6 ben? Kender I nogle dyr, der ser anderledes ud end hvepsen, fx ingen ben? Kan I se noget, der er helt specielt på hvepsen? Tror I, det er tilfældigt, at den har så skrappe farver? Kender I andre dyr, der bruger farver som et faresignal til fjender?

Hvem mon hvepsen prøver at beskytte sig mod?

Vejledning 1: Tal om billedet af hvepsen. Lad eleverne fortælle, hvad de ser, og lad dem selv styre detaljegraden i det, de beskriver.

2: Læs teksten sammen. Kig efter de kropsdele, teksten beskriver, og tæl ben, vinger og kroppens sammensatte dele.

3: Lad eleverne komme op efter tur og sætte pilene til de rigtige kropsdele.

4: Tal mere om billedet, fx hvordan hvepsen bruger sine farver, om der er andre dyr, der benytter samme taktik, og om hvordan man kan bruge observationen og optællingen af kropsdelene til at sammenligne forskelligheder og ligheder med andre dyr.

Specielle features Flyt figurtagsene, og lad eleverne sætte dem tilbage de rigtige steder.

Se på smådyr

Formål Eleverne skal bruge deres erfaringer fra IWB-side 6 til at gøre egne observationer af de indsamlede dyr og formidle dem med tegning og beskrivende tekst.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 5 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Siden indeholder en instruktion i at se på dyr i en lup, opdelt i materialer ”Du skal bruge” og metode ”Sådan gør du”.

• Der er et stort tegne- og skrivefelt, hvor eleven kan tegne sit dyr og skrive om det.

• Ordene i ordboksen kan bruges som støtte til, hvad man kan lægge mærke til hos dyret.

Forslag til samtale Hvilke dyr har I valgt at kigge på? Hvad vil I kigge efter hos det dyr? Kan det være interessant at kigge efter karakteristika, dyret ikke har?

Faglig læsning og skrivning Lad eleverne skrive en beskrivende tekst om deres dyr. For at klæde eleverne på til opgaven kan man kopiere hvepsen fra IWB-side 6. Lav en fælles beskrivelse af hvepsen. Hvad kan en god overskrift være? Vis dem, hvordan man kan støtte sig til ordboksen, når man skal finde på sætninger. Lad herefter eleverne forsøge sig med deres eget dyr i grupper på to.

Vejledning 1: Eleverne skal to og to vælge et dyr, de vil kigge på og beskrive. Sørg gerne for, at grupperne vælger inden for forskellige kategorier, så I ikke ender med 10 regnorme.

2: Makkerparrene skal kigge på det udvalgte dyr i luppen. Få dem til at tale om, hvad de ser – og ikke ser – gerne med hjælp fra ordboksen.

De kan tegne dyret og skrive notater i det store tegne- og skrivefelt.

3: Lav en fælles gennemgang af den beskrivende tekst med hvepsen som udgangspunkt.

4: Lad makkerparrene lave en beskrivende tekst om det dyr, de karakteriserer. Eleverne kan herefter evt. præsentere deres dyr og tekster for hinanden.

Specielle features Ordene i ordboksen kan flyttes fra hinanden. Anvend dem når et insekt skal tegnes/beskrives.

Smådyr

IWB-side 7. Se et dyr i en lup eller stereolup

11

Smådyr

12

System i smådyr

IWB-side 8. Sorter smådyr

Overordnet formål IWB-side 8-10 præsenterer eleverne for en systematik for sortering og taxonomi.

Formål I opgaven lærer eleverne, at en måde at sortere dyr på kan være på baggrund af antallet af ben.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 6 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten på siden indeholder et forslag til et kriterie, man kan bruge, når man sorterer smådyr.

• Eleverne kan flytte figurerne ind i kasserne, så de kommer ind under den rigtige kategori.

Forslag til samtale Hvis I skulle sortere disse dyr i kasser, så de var lette at finde igen, hvad skulle kasserne så hedde? Findes der mere end én måde, hvorpå man kan ordne dyrene i systemer?

Vejledning 1: Start med at lave en opsamling fra IWB-side 7. Der laves et felt til hvert dyr, og deri skriver eleverne navnet på deres dyr, antallet af ben og kropsdele, om det har vinger og følehorn.

2: Lad nogle elever komme til tavlen og sortere dyrene efter selvvalgte kriterier. Tal om, hvorvidt kriterierne fungerer godt eller mindre godt.

3: Fortæl, at én måde at sortere smådyr på er efter antallet af ben.

4: Lad eleverne efter tur komme op og putte dyrene i de rigtige kasser.

Specielle features Figurerne kan flyttes ind i boksene, og sorteres på kategorierne.

System i smådyr

Formål Eleverne introduceres til et klassifikationssystem med rækker og klasser, der lægger sig tæt op af Linnés system.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 6 og 7 i den trykte elevbog og kopiark 2.

Sidens organisering • Siden viser med en illustration, hvordan man kan sortere smådyr. Der er brugt både dagligdagsord og skolefaglige ord.

• Det er idéen, at man sammen med eleverne bruger illustrationerne fra IWB-side 8 til at opbygge et klassifikationssystem med støtte i klassifikationssystemet på denne side.

Forslag til samtale Kender I ordene ’insekter’, ’bløddyr’, ’ledorme’ osv.? Myriapoder betyder tusindfod – er det et godt navn til den klasse af dyr?

Vejledning 1: Start med at overskueliggøre systematikken ved at sortere bøger. Tal om, at bøger er overkategorien. Før eleverne igennem sorteringen, og lad dem komme med bud på underkategorier og på, hvor langt man kan blive ved med at underinddele.

2: Fortsæt sorteringen med øvelsen på kopiark 2. Brug elevernes egne indsamlede dyr til øvelsen.

3: Opbyg en sortering af smådyrene fra IWB-side 8, der svarer til de grå felter i illustrationen på denne side. Brug evt. bare familienavnene, fx fluer, hvis eleverne ikke kender navnene på rækkerne og klasserne.

Slut af med at introducere og tale om ordene fra rækkerne og klasserne.

Specielle features Dyrene kan flyttes væk. Eleverne kan prøve at placere dem ved de rigtige kategorier.

Smådyr

IWB-side 9. Her kan du se hvordan man ordner smådyr

13

Smådyr

14

System i smådyr

IWB-side 10. Ligheder og forskelle

Formål Eleverne introduceres til et klassifikationssystem med rækker og klasser, som lægger sig tæt op af Linnés system.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 7 i den trykte elevbog og kopiark 3.

Vejledning 1: Skriv en beskrivende tekst (se kopiark 3). Indled med at tale om, hvad man samlet set kalder dyr med et bestemt antal ben.

Sidens organisering • Siden indeholder en tekst, som forklarer, hvordan man kan blive ved med at ordne og sortere, indtil en kategori kun indeholder én af slagsen.

• Siden indeholder også en illustration over systematikken.

2: Læs i fællesskab teksten på IWBsiden. Markér ordene rygrad, skelet, hvirvelløse dyr, række, bløddyr, leddyr, insekter, spindlere og myriapoder, efterhånden som I læser.

Forslag til samtale Hvorfor er det en god idé at ordne i systemer? Hvad er en rygrad/et skelet?

Er det rigtigt, at de dyr, I selv har fundet, ikke har rygrad og skelet? Hvad betyder hvirvelløse dyr? Hvad er en række? Eksempel på en række? Hvad er fælles for henholdsvis bløddyr og leddyr? Eksempler på bløddyr/leddyr? Kan I nævne nogle leddyr (klasser)? Hvad er fælles for de forskellige klasser?

3: Gennemgå teksten, og tegn kategorier og underkategorier ud fra de markerede ord, så det svarer til systemet i illustrationen (de hvide bokse).

Faglig læsning og skrivning På kopiark 3 kan eleven skrive endnu en beskrivende tekst. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning.

4: Sammenlign jeres systematisering med det på IWB-siden, og tal om forskelle.

Specielle features Ordene i boksene kan flyttes og eleverne og læreren kan bygge systemet op, mens teksten læses.

Liv for hvirvelløse dyr

15

Vejledning

Overordnet formål

1: Tal om aktiviteten, hvor I samlede dyr. Tal om at tilpasse sig.

IWB-side 11-13 lærer eleverne om dyrenes valg af – og tilpasning til – levesteder på et mere formaliseret niveau.

Formål Aktiviteterne anskueliggør tilpasningsbegrebet og giver eleverne en idé om, hvilke faktorer der er afgørende i forhold til tilpasning.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 8 og 9 i den trykte elevbog og evt. kopiark 18.

Sidens organisering • Illustrationen viser dyr med forskellig adfærd.

• Teksten instruerer i, hvilke dyr med bestemte adfærd man skal finde.

• Sætningerne kan flyttes, så eleverne på skift kan flytte dem hen til det dyr, de passer til. Sætningerne kan kopieres, hvis den samme sætning passer til flere dyr.

• Siden indeholder henvisning til to aktiviteter.

Forslag til samtale Var der forskel på, hvilke dyr I fandt hvor, da I indsamlede dyr? Hvorfor, tror I, var der forskel? Hvad betyder det at tilpasse sit liv til et sted? Hvad gør mennesker for at tilpasse sig? Hvad gør dyr?

Hvor fandt I hvilke æg? Er der forskel på, hvor de forskellige dyr foretrækker at lægge deres æg?

2: Lav aktiviteten med at finde dyr med den adfærd, der er beskrevet i teksten. Eleverne kan komme op til tavlen og flytte sætningerne dertil, hvor de passer.

3: Gå på jagt efter æg fra hvirvelløse dyr i haver, lunde eller skov. Observér og tal om, hvad I finder og hvor.

4: Undersøg, hvad der er hvirvelløse dyr fra jordens fortrukne levesteder med aktiviteten ”Undersøg fugt og smådyr”. Der er mulighed for at udvide aktiviteten med undersøgelsesspørgsmål ved brug af kopiark 18. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Specielle features Sætningerne kan flyttes hen til de dyr, de passer til.

Dyrene kan flyttes ud og ind af levestedet.

Smådyr

IWB-side 11. Find dyr der...

Smådyr

16

Liv for hvirvelløse dyr

IWB-side 12. Hvirvelløse dyr overalt

Formål Eleverne skal få en forståelse for kompleksiteten i sammensætningen af levesteder, der gør dem egnet for et givent dyr.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 8 og 9 i den trykte elevbog.

Vejledning 1: Læs klassifikationen. Tal om, hvad emnet er. Markér ord såsom jordkloden, Australien, Grønland og Danmark. Tal om forholdene de forskellige steder og de udfordringer, disse kan afstedkomme for de hvirvelløse dyr.

Sidens organisering • Siden bruges sammen med IWB-side 13.

• Siden indeholder forklarende tekster om livet for hvirvelløse dyr og deres tilpasning til levesteder.

• Indledningsvis er der en klassifikation/beskrivelse af emnet.

• Teksten er delt i 6 underafsnit med hver deres overskrift (3 på denne side og 3 på IWB-side 13).

2: Tal om hver af de seks overskrifter.

Diskutér, hvad et godt levested er, og hvordan smådyr tilpasser sig, både mht. at formere sig og at overleve.

Forslag til samtale Er der forskel på at være et hvirvelløst dyr i Grønland hhv. Australien?

Hvilke udfordringer giver kulden i Grønland og varmen i Australien dyrene?

Hvordan kan de indrette sig, så de kan tilpasse sig forholdene? Hvad gør dyrene egnet til at leve i henholdsvis Grønland og Australien? Hvad er et godt levested for de dyr, I har fundet? Hvad har de brug for for at kunne overleve og formere sig? Hvad betyder det at kamuflere sig? Hvordan kan smådyr forsvare sig?

3: Læs teksterne. Elevernes forståelse af ordene vand, æg, fjender, fugt, dyr i jorden, skygge, sol, tørre ud og skelet skal her nuanceres. De skal desuden på nuværende tidspunkt forstå, at leddyr har et udvendigt skelet.

4: Med brug af faglige ord startes en dialog om adfærden hos dyrene fra terrariet. Tal om ét dyr ad gangen.

Specielle features Teksten er redigerbar. Fjern fx centrale ord og lad der være en åben plads. Sæt de centrale ord i små tekstfelter. Diskutér under læsningen, hvilke ord der hører til hvor og sæt på plads.

Liv for hvirvelløse dyr

Formål Eleverne skal få en forståelse for kompleksiteten i sammensætningen af levesteder, der gør disse egnede for et givent dyr.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 8 og 9 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Siden bruges sammen med IWB-side 12.

• Siden indeholder forklarende tekster om livet for hvirvelløse dyr og deres tilpasning til levesteder.

• Indledningsvis er der en klassifikation/beskrivelse af emnet (IWB-side 12).

• Teksten er delt i 6 underafsnit med hver deres overskrift (3 på denne side og 3 på IWB-side 12).

Forslag til samtale Er der forskel på at være et hvirvelløst dyr i Grønland eller Australien?

Hvilke udfordringer giver kulden i Grønland og varmen i Australien dyrene?

Hvordan kan de indrette sig sig, så de kan tilpasse sig forholdene? Hvad gør dyrene egnet til at leve i henholdsvis Grønland og Australien? Hvad er et godt levested for de dyr, I har fundet? Hvad betyder det at kamuflere sig?

Hvordan kan smådyr forsvare sig?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Eleverne kan indsamle snegleæg og iagtage deres udklækning i terrariet. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning for mere information.

Vejledning 1: Læs klassifikationen. Tal om, hvad emnet er. Markér ord såsom jordkloden, Australien, Grønland, Danmark.

Tal om forholdene de forskellige steder og de udfordringer, disse kan afstedkomme for de hvirvelløse dyr.

2: Tal om hver af de seks overskrifter.

Diskutér, hvad et godt levested er, og hvordan smådyr tilpasser sig både mht. at formere sig og at overleve.

3: Læs teksterne. Elevernes forståelse af ordene vand, æg, fjender, fugt, dyr i jorden, skygge, sol, tørre ud og skelet skal her nuanceres. De skal desuden på nuværende tidspunkt forstå, at leddyr har et udvendigt skelet.

4: Med brug af faglige ord startes en dialog om adfærden hos dyrene fra terrariet. Tal om ét dyr ad gangen.

Specielle features Teksten er redigerbar. Fjern fx centrale ord og lad der være en åben plads. Sæt de centrale ord i små tekstfelter. Diskutér under læsningen, hvilke ord der hører til hvor og sæt på plads.

Smådyr

IWB-side 13. Gemmesteder

17

Smådyr

18

Viden om hvirvelløse dyr

IWB-side 14. Bløddyr og ledorme

Overordnet formål IWB-side 14-21 skal cementere elevernes tilegende faglige sprog ved at lade dem bruge sproget til at læse, skrive og fortælle om et dyr.

Formål Eleverne skal lære at læse og forstå en kort generel beskrivelse af rækkerne ’bløddyr’ og ’ledorme’.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 10 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Siden kan med fordel bruges sammen med IWB-side 15.

• Siden indeholder en kort generel tekst om rækkerne bløddyr og ledorme.

• Siden indeholder også en støttende illustration af en regnorm med en kokon med æg.

Forslag til samtale Kan I huske, hvad I har lært om smådyr? På hvilke måder har I lært det?

Har I lært nogle nye ord? Hvilke metoder har I brugt til at fange dyr med?

Hvilke måder har I undersøgt dyrene på? Er det godt at bruge forskellige metoder? Hvad har I læst? Hvad har I skrevet? Hvordan har I formidlet jeres nye viden til de andre?

Hvor er der flest gule/grønne/røde ord? Hvorfor tror I, at de fordeler sig, som de gør? Er de vigtige for teksten? Vil man kunne forstå teksten, hvis man fjernede nogle af de farvede ord?

Vejledning 1: Indled ”Viden om”-forløbet med at tale om, hvad eleverne har lært i de forrige undervisningslektioner om smådyr. Tal om ord, måder at undersøge og fange dyr på og måder at læse og skrive på. Tag de brugte IWB-sider i brug. Notér på tavlen, når eleverne bruger et fagligt ord.

2: Læs teksten. Markér ordene med farver i henhold til den pædagogiske og didaktiske vejledning.

3: Tal om, hvor i teksten der er flest af hver slags ord, og hvad de gør for teksten. Hvordan hører de røde ord sammen? Hvad fortæller de grønne ord? Hvad beskriver de gule ord?

Specielle features Et klik på illustrationen med regnormen giver en videosøgning på „earthworm“.

Viden om hvirvelløse dyr

Formål Eleverne skal lære at læse og forstå en kort forklarende tekst om regnormen samt lære at kunne sætte den i relation til teksten på IWB-side 14, der beskriver rækken, hvorunder regnormen hører.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 10 i den trykte elevbog og kopiark 4 og evt. kopiark 18.

Sidens organisering • Siden kan med fordel bruges sammen med IWB-side 14.

• Siden indeholder en kort forklarende tekst om regnormen og en illustration, der støtter teksten.

Forslag til samtale Hvorfor er regnorme gode at have i sin have? Hvad, tror I, sker der med bladene i terrariet? Hvad med jordlagene? Hvor er der flest gule/grønne/røde ord? Hvorfor, tror I, fordeler de sig, som de gør? Er de vigtige for teksten?

Ville man kunne forstå teksten, hvis man fjernede nogle af de farvede ord?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Kig på regnorme i et terrarie, og se hvordan de laver blade om til jord. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Supplerende faglig læsning På kopiark 4 kan eleverne arbejde med en mere fyldestgørende tekst om regnormen.

Vejledning 1: Sæt gang i undersøgelsen af regnorme. Tal om, hvad eleverne forventer, der sker. Kopiark 18 kan her tages i brug.

2: Læs teksten. Markér ordene med farver i henhold til den pædagogiske og didaktiske vejledning.

3: Tal om, hvor i teksten der er flest af hver slags ord, og hvad de gør for teksten. Hvordan hører de røde ord sammen? Hvad fortæller de grønne ord? Hvad beskriver de gule ord?

Sæt evt. teksten i forlængelse af teksten på IWB-side 14, og tal om fordelingen af ord og deres betydning for teksten som helhed.

4: Lad eleverne læse den uddybende tekst (kopiark 4) om regnormen to og to. Få dem til at arbejde med teksterne på samme måde som i den fælles gennemgang.

Specielle features Et klik på illustrationen med regnormen giver en videosøgning på „earthworm eating leaf“.

Smådyr

IWB-side 15. Verdens vigtigste dyr

19

Smådyr

20

Viden om hvirvelløse dyr

IWB-side 16. Insekter

Formål Eleverne skal lære at læse og forstå en kort generel beskrivelse af klassen ’insekter’.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 11 i den trykte elevbog og kopiark 6a.

Sidens organisering • Siden kan med fordel bruges sammen med IWB-side 17.

• Siden indeholder en kort generel tekst om klassen insekter.

• Der lægges op til at studere fuldstændig og ufuldstændig forvandling i aktiviteten om insekters liv – kopiark 6a.

Forslag til samtale Hvordan forandrer mennesker sig fra de er nyfødte til de er voksne? Tror I, det er ligesådan for insekter? Ligner et nyudklækket insekt altid et voksent insekt, bare i miniformat? Ved i hvad en nymfe, en larve og en puppe er?

Ligner de allesammen små voksne insekter? Hvem ligner? Hvem gør ikke?

Hvor er der flest gule/grønne/røde ord? Hvorfor tror I, at de fordeler sig som de gør? Er de vigtige for teksten? Vil man kunne forstå teksten, hvis man fjernede nogle af de farvede ord?

Vejledning 1: Lav aktiviteten på kopiark 6a. Inden eleverne i makkerpar får kopiarket, kan I tale om hvordan man ser anderledes ud som nyfødt end som voksen. Hvis det føles mere logisk, kan I vente med kopiarket, til efter I har læst teksten (punkt 2).

2: Læs teksten. Markér ordene med farver i henhold til den pædagogiske og didaktiske vejledning.

3: Tal om hvor i teksten der er flest af hver slags ord, og hvad de gør for teksten. Hvordan hører de røde ord sammen? Hvad fortæller de grønne ord? Hvad beskriver de gule ord?

Tilknyttet undersøgende arbejde Kig på forskelle og ligheder i insektliv ved at sammenlign to slags insekters livscyklus på kopiark 6a. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Specielle features Teksten er redigerbar. Fjern fx centrale ord og lad der være en åben plads. Sæt de centrale ord i små tekstfelter. Diskutér under læsningen, hvilke ord der hører til hvor og sæt på plads.

Viden om hvirvelløse dyr

Formål Eleverne skal lære at læse og forstå en kort forklarende tekst om græshoppen og at kunne sætte den i relation til teksten på IWB-side 16, der beskriver klassen, hvorunder græshoppen hører.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 11 i den trykte elevbog og kopiark 5 og 6b.

Sidens organisering • Siden kan med fordel bruges sammen med IWB-side 16.

• Siden indeholder en kort forklarende tekst om græshoppen og 2 støttende illustrationer.

Forslag til samtale Kender I melorme? Hvilken forvandling tror I, vi kommer til at se?

Hvor er der flest gule/grønne/røde ord? Hvorfor, tror I, fordeler de sig, som de gør? Er de vigtige for teksten? Ville man kunne forstå teksten, hvis man fjernede nogle af de farvede ord?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Undersøg ’fuldstændig forvandling’ ved at kigge på melormens livscyklus i et terrarium (kopiark 6b). Se den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Supplerende faglig læsning På kopiark 5 kan eleverne arbejde med en mere fyldestgørende tekst om græshoppen.

Vejledning 1: Læs kopiark 6b. Gennemgå fremgangsmåden. Tal om og kig på de redskaber, I skal bruge. Udfør aktiviteten i firemandsgrupper.

2: Læs teksten. Markér ordene med farver i henhold til den pædagogiske og didaktiske vejledning.

3: Tal om, hvor i teksten der er flest af hver slags ord, og hvad de gør for teksten. Hvordan hører de røde ord sammen? Hvad fortæller de grønne ord? Hvad beskriver de gule ord?

Sæt evt. teksten i forlængelse af teksten på IWB-side 16, og tal om fordelingen af ord og deres betydning for teksten som helhed.

4: Lad eleverne læse den uddybende tekst (kopiark 5) om græshoppen to og to. Få dem til at arbejde med teksterne på samme måde som i den fælles gennemgang.

Specielle features Et klik på illustrationen med nymfen giver en billedsøgning på „grasshopper life cycle“.

Smådyr

IWB-side 17. Græshopper

21

Smådyr

22

Viden om hvirvelløse dyr

IWB-side 18. Spindlere

Formål Eleverne skal lære at læse og forstå en kort generel beskrivelse af klassen ’spindlere’.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 12 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Siden kan med fordel bruges sammen med IWB-side 19.

• Siden indeholder en kort generel tekst om klassen ’spindlere’.

Vejledning 1: Læs teksten. Markér ordene med farver i henhold til den pædagogiske og didaktiske vejledning.

2: Tal om, hvor i teksten der er flest af hver slags ord, og hvad de gør for teksten. Hvordan hører de røde ord sammen? Hvad fortæller de grønne ord? Hvad beskriver de gule ord?

Forslag til samtale Hvor mange forskellige slags spindlere er I selv stødt på? Hvilken slags ser I oftest? Hvordan kan I se, at det er en spindler? Tror I, at ungerne ligner de voksne?

Hvor er der flest gule/grønne/røde ord? Hvorfor, tror I, fordeler de sig, som de gør? Er de vigtige for teksten? Ville man kunne forstå teksten, hvis man fjernede nogle af de farvede ord?

Specielle features Teksten er redigerbar. Fjern fx centrale ord og lad der være en åben plads. Sæt de centrale ord i små tekstfelter. Diskutér under læsningen, hvilke ord der hører til hvor og sæt på plads.

Viden om hvirvelløse dyr

Formål Eleverne skal lære at læse og forstå en kort forklarende tekst om edderkopper samt at kunne sætte den i relation til teksten på IWB-side 18, der beskriver klassen, hvorunder edderkopper hører.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 12 i den trykte elevbog og kopiark 7.

Sidens organisering • Siden kan med fordel bruges sammen med IWB-side 18.

• Siden indeholder en kort forklarende tekst om edderkoppper og indeholder desuden 3 støttende illustrationer.

Forslag til samtale Hvad betyder styrke? Hvad gør jer stærke? Hvad gør edderkoppens spind stærkt? Hvor er der flest gule/grønne/røde ord? Hvorfor, tror I, fordeler de sig, som de gør? Er de vigtige for teksten? Ville man kunne forstå teksten, hvis man fjernede nogle af de farvede ord?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Undersøg styrken af spindelvæv, og sammenlign med styrken af forskellige garntyper. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Supplerende faglig læsning På kopiark 7 kan eleverne arbejde med en mere fyldestgørende tekst om edderkopper.

Vejledning 1: Lav aktiviteten med spindelvævs styrke. Tal om elevernes forståelse af ordet styrke. Lad dem komme med forslag til, hvordan I kan undersøge styrken af spindelvæv.

Vis dem et newtonmeter. Lad dem komme med bud på, hvordan det kan bruges i denne øvelse.

2: Læs teksten. Markér ordene med farver i henhold til den pædagogiske og didaktiske vejledning.

3: Tal om, hvor i teksten der er flest af hver slags ord, og hvad de gør for teksten. Hvordan hører de røde ord sammen? Hvad fortæller de grønne ord? Hvad beskriver de gule ord?

Sæt evt. teksten i forlængelse af teksten på IWB-side 18, og tal om fordelingen af ord og deres betydning for teksten som helhed.

4: Lad eleverne læse den uddybende tekst (kopiark 7) om edderkopper to og to. Få dem til at arbejde med teksterne på samme måde som i den fælles gennemgang.

Specielle features Et klik på illustrationen med edderkoppenettet giver en videosøgning på „spider eating“.

Smådyr

IWB-side 19. Edderkopper

23

Smådyr

24

Viden om hvirvelløse dyr

IWB-side 20. Myriapoder

Formål Eleverne skal lære at læse og forstå en kort generel beskrivelse af klassen ’myriapoder’.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 13 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Siden kan med fordel bruges sammen med IWB-side 21.

• Siden indeholder en kort generel tekst om klassen ’myriapoder’.

Vejledning 1: Læs teksten. Markér ordene med farver i henhold til den pædagogiske og didaktiske vejledning.

2: Tal om, hvor i teksten der er flest af hver slags ord, og hvad de gør for teksten. Hvordan hører de røde ord sammen? Hvad fortæller de grønne ord? Hvad beskriver de gule ord?

Forslag til samtale Kan I huske, hvad myriapode betyder? Kan I nævne nogle myriapoder? Hvor kan man typisk støde på en myriapode?

Hvor er der flest gule/grønne/røde ord? Hvorfor, tror I, fordeler de sig, som de gør? Er de vigtige for teksten? Vil man kunne forstå teksten, hvis man fjernede nogle af de farvede ord?

Specielle features Et klik på illustrationen med skolopenderen giver en videosøgning på „millipede“.

Viden om hvirvelløse dyr

Formål Eleverne skal lære at læse og forstå en kort forklarende tekst om skolopenderen, og også kunne sætte den i relation til teksten på IWB-side 20, der beskriver klassen, hvorunder skolopenderen hører.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 13 i den trykte elevbog og kopiark 8 og 9.

Sidens organisering • Siden kan med fordel bruges sammen med IWB-side 20.

• Siden indeholder en kort forklarende tekst om skolopenderen og indeholder desuden 2 støttende illustrationer.

Forslag til samtale Hvor lever skolopenderen? Hvad bruger den til at finde rundt i mørke? Hvordan får den fat på sit bytte? Hvad tror I, den gør, når den skal forsvare sig?

Hvor er der flest gule/grønne/røde ord? Hvorfor, tror I, fordeler de sig, som de gør? Er de vigtige for teksten? Ville man kunne forstå teksten, hvis man fjernede nogle af de farvede ord?

Supplerende faglig læsning og skrivning På kopiark 8 kan eleverne arbejde med en mere fyldestgørende tekst om skolopendere.

Kopiark 9 giver eleverne mulighed for selv at tegne og skrive en tekst om et dyr med samme tekstopbygning, som de har lært om gennem forløbet. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Vejledning 1: Læs teksten. Markér ordene med farver i henhold til den pædagogiske og didaktiske vejledning.

2: Tal om, hvor i teksten der er flest af hver slags ord, og hvad de gør for teksten. Hvordan hører de røde ord sammen? Hvad fortæller de grønne ord? Hvad beskriver de gule ord?

Sæt evt. teksten i forlængelse af teksten på IWB-side 20, og tal om fordelingen af ord og deres betydning for teksten som helhed.

3: Lad eleverne læse den uddybende tekst (kopiark 8) om skolopenderen to og to. Få dem til at arbejde med teksterne på samme måde som i den fælles gennemgang.

4: Lav skriveaktiviteten (kopiark 9).

5: Afslut forløbet med en udstilling af de forskellige terrarier og skriftlige produktioner.

Specielle features Et klik på illustrationen med skolopenderen med æg giver en billedsøgning på „millipede egg“.

Smådyr

IWB-side 21. Skolopender

25

Smådyr

26

Det ved du om hvirvelløse dyr

IWB-side 22. Sæt streg til ...

Vejledning

Overordnet formål

1: Sørg for, at eleverne kan læse ordene.

Eleverne præsenterer her den viden, de har tilegnet sig i forløbet om hvirvelløse dyr i form af færdighedsopgaver samt en åben opgave.

Formål Færdighedsopgaven tester, om eleverne har forstået klassifikationen i ledorme, insekter, spindlere og myriapoder.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 14 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Eleverne kan på skift komme op og flytte illustrationerne af de forskellige smådyr hen til de rigtige bokse.

2: Tal om, hvad det er for nogle dyr i illustrationerne.

3: Lad eleverne løse opgaven.

4: Tal om besvarelserne. Lad eleverne komme op efter tur og vise deres besvarelse på IWB-siden. Tal om, hvorfor de har klassificeret, som de har.

Forslag til samtale Hvilke dyr er der tegninger af? Hvorfor har I sat jeres streger, som I har gjort? Hvorfor hører en græshoppe og en edderkop ikke til den samme klasse?

Specielle features Illustrationerne kan flyttes, så de står over de rigtige rækker eller klasser.

Det ved du om hvirvelløse dyr

27

Vejledning

Formål

1: Sørg for, at eleverne kan læse ordene.

Færdighedsopgaven tester, om eleverne har lært de ord, der kan bruges til at beskrive et hvirvelløst dyrs karakteristika.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 15 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Eleverne kan på skift komme op og flytte ordene hen på det rigtige sted på stankelbenet.

2: Lad eleverne løse opgaven.

3: Tal om besvarelserne. Lad eleverne komme op efter tur og vise deres besvarelse på IWB-siden.

Forslag til samtale Hvilket dyr er det på tegningen? Hvilken klasse hører den under? Hvor mange ben har den så? Kan I finde dem? Hvor mange dele er kroppen delt i på dyr fra denne klasse? Kan I finde de tre dele? Har alle dyr fra denne klasse vinger?

Specielle features Ordene kan rykkes rundt og placeres de rigtige steder på stankelbenet.

Smådyr

IWB-side 23. Sæt streg fra prikkerne ...

Smådyr

28

Det ved du om hvirvelløse dyr

IWB-side 24. Tegn og skriv ...

Vejledning

Formål

1: Lad eleverne lave opgaven.

Den åbne opgave giver eleverne mulighed for, på mange forskellige niveauer, at vise, hvad de ved om et godt levested for et smådyr. Opgaven kan besvares med varierende detaljegrad, med eller uden dyr i levestedet, ved brug af både med tekst og tegning eller kun en af delene. Derudover er levestedet ikke geografisk fastlagt, så eleverne har mulighed for at tænke ud over Danmarks klimatiske forhold og beskrive levesteder under mere ekstreme forhold.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 15 i den trykte elevbog.

2: Tal om besvarelserne ved at lave en fælles opsamling på IWB-siden.

3: Tal om, hvorvidt deres levesteder er egnede til de smådyr, som skal leve der, eller ej.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Det store tomme felt kan evt. bruges til at samle op på opgaven ved at notere stikord om elevernes valgte levesteder og skrive, hvilket smådyr de har udtænkt levestedet til.

Forslag til samtale Hvad er vigtigt at tænke på, når man skal lave et godt levested til et smådyr? Hvad har de brug for for at overleve? For at formere sig? Hvad sker der, hvis de ikke kan gemme sig/forsvare sig mod fjender? Hvad sker der, hvis de ikke kan få fat på føde? Hvad sker der, hvis de ikke har noget sted at lægge deres æg? Hvad sker der, hvis de ikke kan beskytte sig mod solen?

Specielle features Der kan tegnes og noteres på siden.

Vi taler om vejret

Overordnet formål IWB-side 25-26 skal få eleverne til at tale om vejet i hverdagssprog, samtidig med at sproget udbygges med variablerne temperatur, nedbør og vindstyrke. De introduceres for vejrsymboler.

Formål Eleverne klædes sprogligt på til at anvende begreberne temperatur, nedbør og vindstyrke.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 16 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Illustrationen indeholder ting, der viser noget om forskelligt vejr. Derudover danner den grundlag for den introducerende samtale.

• Den tomme plads kan bruges til at notere de ting, eleverne sætter kryds ved, og det eleverne mener tingen fortæller om vejret.

Vejledning 1: Brug illustrationen til at introducere begreberne nedbør, temperatur og vindstyrke. Tal om begreberne og om, hvordan der er tale om variabler, der kan svinge i styrke, mængde og gradskala.

2: Tal om, hvad der er der godt vejr, hvad der er dårligt vejr osv. Bring hver gang de tre variabler i spil.

3: Lav aktiviteten i makkerpar. Lad derefter eleverne på skift fortælle om deres besvarelser. Notér evt. på IWB-siden, så besvarelserne samles.

Forslag til samtale Er vejret det samme hver dag? Er vejret det samme hele dagen? Hvordan kan det skifte? Hvad kan være forskelligt ved vejret? Har I altid den samme slags tøj på, når I går udenfor? Hvorfor ikke? Kan solen godt skinne uden at det er varmt nok til at have shorts på? Kan det godt regne uden at man behøver at have regntøj på fra top til tå? Hvad med vinden – kan den også variere i styrke?

Specielle features Elevernes besvarelser kan noteres på den tomme plads.

Børnene kan flyttes ud af illustrationen og sættes på de rigtige steder efter en diskussion af til hvilket vejr påklædningen passer.

Vejret

IWB-side 25. Sæt X ved det, ...

29

Vejret

30

Vi taler om vejret

IWB-side 26. Sæt streg til ...

Formål Her arbejdes med begreberne fra forrige side, samtidig med at de udbygges og nuanceres.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 17 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Illustrationen indeholder vejrtegninger, der hver passer til et af vejrsymbolerne. Vejrtegningerne kan flyttes, så de står under de rigtige symboler.

• Der er lagt op til en aktivitet med at klippe billeder af vejr ud fra aviser og ugeblade.

Forslag til samtale Hvordan vil I sortere jeres billeder? Hvad vil være en god overskrift til plancherne. Hvis I skulle sætte værdier på ”størrelsen” af fx. nedbør, hvilke værdier ville I så bruge? Ved I hvad et symbol er? Hvorfor tror I, at det er smart at bruge symboler? Kender I nogle vejrsymboler? Hvor kender I dem fra? Hvad fortæller de jer?

Faglig skrivning Der kan udarbejdes en overskrift og en lille forklarende tekst til at ledsagde elevernes plancher med vejrlig.

Vejledning 1: Send eleverne ud med kameraer, for at tage billeder af forskelligt vejr og/eller lad dem klippe vejrbilleder ud fra aviser og ugeblade. Sorter billederne i vind-, temperatur- og nedbørskategorier. Lav en undersortering i ”størrelse”, og lim dem på en planche i den rækkefølge. Forsøg at sætte værdier på. Lad eleverne gå rundt at se og stille spørgsmål til hinandens plancher.

2: Forbered eleverne til aktiviteten på siden ved at sikre at eleverne forstår at symboler bruges til at repræsentere begrebslige forhold.

Find vejrsymboler fra vejrudsigter i tv og avisen. Tal om symbolerne.

3: Lav aktiviteten. Saml op på svarene på IWB-siden ved at rykke tegningerne til de rigtige symboler.

4: Som afslutning på aktiviteten med plancherne, kan der laves en overskrift og en lille tekst som ledsagende forklaring til plancherne.

Specielle features Illustrationerne kan flyttes rundt og parres så de passer to og to.

Vejret og vores liv

Overordnet formål IWB-side 27-30 skal opbygge det skolefaglige sprog om vejr. Desuden skal elevernes forståelse for vejrets betydning i vores dagligdag skærpes, og de bliver introduceret for temperaturskalaen.

Formål Eleverne skal her have bygget de skolefaglige ord på i deres fortsatte arbejde med vejrsymboler ved at bruge fagsproget i en vejrudsigt og ved at løse en opgave med vejrsymboler.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 18 i den trykte elevbog.

Vejledning 1: Fortsæt med at tale om symboler, men byg nu de skolefaglige ord på.

Lad derefter eleverne løse opgaven.

Saml evt. op på svarene ved at lade eleverne komme op på skift og rykke symbolerne, så de står ved ordet med den korrekte betydning.

2: Udfør aktiviteten med vejrstudiet.

Sørg for, at de skolefaglige ord bliver taget i anvendelse i elevernes speek.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Illustrationen indeholder vejrsymboler samt tekst med symbolernes betydning. Symbolerne kan rykkes, så de står over den rigtige betydning.

• Der er lagt op til en aktivitet med at lave sit eget vejrstudie.

Forslag til samtale Findes der mange forskellige slags skyer? Kan I nævne nogen? Kan skyerne fortælle noget om vejret? Hvad fortæller de?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Eleverne kan lave deres egen vejrudsigt ved at fjerne lyden fra en udvalgt vejrudsigt fra tv og selv fortælle om vejret med brug af de skolefaglige ord.

Specielle features Vejrsymboler og ord kan flyttes rundt.

Vejret

IWB-side 27. Hvad betyder symbolerne?

31

Vejret

32

Vejret og vores liv

IWB-side 28. Vejret og vores liv

Formål Eleverne skal her få en forståelse for, hvordan vejret kan have betydning for forskellige ting i vores dagligdag, fx hvordan vi klæder os.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 18 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten fortæller, hvorledes udsigten til et bestemt slags vejr bestemmer, hvordan vi klæder os.

• Illustrationen viser et erhverv, hvor vejret har stor indflydelse.

Forslag til samtale Hvad forestiller billedet? Er landmandens arbejde afhængigt af vejret? På hvilken måde? Kan I komme i tanke om andre erhverv, hvor vejret har stor betydning? Passer det, at vejret bestemmer, hvordan vi klæder os? Hvad har I på i dag? Passer det til dagens vejr? Ville I have klædt jer anderledes, hvis der var blevet lovet sol/regn/slud/storm?

Vejledning 1: Tal om illustrationen og billedteksten. Tal om andre erhverv, hvor man er afhængig af vejret.

2: Læs overskriften og diskutér, om og hvornår vejret har betydning for vores liv.

3: Læs teksten i fællesskab. Tal med eleverne om det tøj, de har på i dag, og om hvorvidt de har klædt sig efter vejret.

Specielle features Et klik på fotoet af mejetærskeren giver en videosøgning på „harvesting“.

Vejret og vores liv

Formål Eleverne skal her få en forståelse for forskellen mellem ting, vi gør, som er vejrafhængige, og ting, vi gør uanset vejret.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 19 i den trykte elevbog og kopiark 10.

Sidens organisering • Teksten fortæller, hvordan vejret har betydning for visse af de ting, vi gør, mens der er andre ting, vi gør uanset vejret.

• Illustrationen viser en aktivitet, der er påkrævet uanset vejret.

• Der er lagt op til en aktivitet om, hvad vi gør i forskelligt vejr.

Vejledning 1: Læs teksten. Tal om, hvad eleverne gør hver dag, uanset hvordan vejret er, og også om, hvilke aktiviteter der kræver et bestemt slags vejr.

2: Lav opgaven på kopiark 10. Lad eleverne fortælle om, hvilke aktiviteter de har tegnet. Er det en aktivitet, der kun kan udføres i det bestemte slags vejr? Eller kan den også udføres i andre slags vejr?

Forslag til samtale Hvordan har vejret betydning i jeres liv? Hvad foretager I jer hver dag, ligegyldigt om det regner eller sner? Er der noget, I ikke kunne finde på at lave, med mindre det var en helt bestemt slags vejr? Ville I fx bade, hvis der var sne? Ville I stå på skøjter på søen, hvis det var sommer? Hvorfor/hvorfor ikke?

Tilknyttet undersøgende arbejde På kopiark 10 skal eleverne afl æse vejrsymbolerne og tegne udendørs aktiviteter, der passer til det pågældende vejr.

Specielle features Ved klik på drengen siger han: „Ligegyldigt hvordan vejret er, skal jeg gå med min hund Nala.

Det er surt når det regner eller stormer“.

Vejret

IWB-side 29. Vejret har betydning

33

Vejret

34

Vejret og vores liv

IWB-side 30. Tegn tøj til temperaturen

Formål Her skal eleverne udfordres i deres hverdagsforståelse af, at tøj kun varmer.

De skal opnå en forståelse af, at tøj kan isolere mod både kulde og varme.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 19 i den trykte elevbog og evt. kopiark 18.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Der lægges op til en aktivitet med at smelte is om kap.

Forslag til samtale Hvad er grunden til, at vi klæder os på? Hvad gør tøjet? I Danmark bruger vi oftest tøjet til at isolere mod kulden. Kan tøj også isolere mod varme? Hvad er varme? Hvor kan varmen komme fra? Hvad er energi?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Eleverne skal i grupper finde den metode, hvormed de hurtigst kan smelte en isterning. Brug evt. kopiark 18 til undersøgelsesspørgsmål.

Vejledning 1: Tal om, hvorfor vi har tøj på, og hvad det er, tøjet skal isolere imod her i Danmark.

2: Lad eleverne løse opgaven. Sørg for, at alle kan afl æse termometrene. Lad eleverne på skift fortælle, hvordan de har klædt børnene på til de forskellige temperaturer og hvorfor.

3: Del eleverne i grupper, og gennemfør aktiviteten med at smelte is om kap. Aktiviteten kan med fordel udføres med udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmål (kopiark 18). Tal om, hvordan de forskellige grupper valgte at smelte isen og om, hvor høj en grad af succes de havde med den udvalgte metode.

Specielle features Figurerne er flytbare.

Mål vejret

Overordnet formål IWB-siderne 31-35 skal bygge oven på elevernes førfaglige forståelse og erstatte den med en mere formel forståelse af mulige størrelser af temperatur, nedbørsmængde og vindstyrke.

Formål Eleverne skal her gøres mere bekendte med skalaerne for måling af de tre variabler.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 20 i den trykte elevbog og evt. kopiark 18.

Sidens organisering • Teksten fortæller, hvad målinger af nedbør, temperatur og vindstyrke dækker over.

• Der lægges op til en aktivitet med at lege regn, sol og blæst. Illustrationen understøtter aktiviteten.

Forslag til samtale Hvad tror I, at vandkanden, lampen og drengens pust skal forestille at være modeller af? Vil der være forskel på de målinger, man kan lave i aktiviteten med vandkanden, alt efter hvor kraftigt/forsigtigt man hælder med den?

Vejledning 1: Indled med at tale om illustrationen. Tal om, hvad børnene laver og om, hvad vandkanden, lampen og drengens pust kan være modeller af. Berør de tre vejrvariabler igen, og se om eleverne har en idé om værdierne, disse kan antage.

2: Del eleverne i grupper. Lad dem afprøve udstyret. Gennemgå teksten på siden, og tal om den i relation til illustrationerne, inden aktiviteten startes. Aktiviteten kan med fordel udføres med udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmål (kopiark 18). Se den pædagogoske og didaktiske vejledning for forslag til undersøgelsesspørgsmål.

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Her skal eleverne lege regn, sol og blæst ved selv at påføre de tre vejrvariabler i forskellig grad. Brug evt. kopiark 18 til undersøgelsesspørgsmål.

Specielle features Figurerne er flytbare.

Vejret

IWB-side 31. Vi måler vejret

35

Vejret

36

Mål vejret

IWB-side 32. Mål forskellige temperaturer

Formål Eleverne skal lære om de måleenheder, der bruges for temperatur, nedbør og vindstyrke, samt under hvilke forhold målingen foretages. Derudover skal de opleve, at temperaturen på samme dag og tidspunkt svinger alt efter målestedet.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 20 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten fortæller om, hvilke måleenheder der bruges til de tre vejrvariabler.

• Illustrationerne viser det måleudstyr, der bruges til de respektive målinger.

• Der lægges op til en aktivitet med at måle forskellige temperaturer.

Forslag til samtale Har I set måleudstyret fra illustrationerne før? Hvad måler man med det?

Ved I, hvilke enheder man bruger til temperatur/nedbør/vindstyrke? Hvad skal der tages højde for, når man laver en måling af temperatur/nedbør/ vindstyrke? Hvor lavede I de varmeste målinger? Hvorfor var det varmest der? Hvad sker der, hvis man fx måler to ens steder med fuld sol på, men forskellig farve i baggrunden?

Vejledning 1: Tal om illustrationerne. Hvad måler man med det forskellige udstyr? Hør eleverne, om de kender de måleenheder, der bruges.

2: Læs teksten i fællesskab. Tal om de hensyn, der skal tages ved en måling som fx, at nedbør skal måles væk fra træer og tage.

3: Del eleverne i grupper, som finder steder med forskellige varmeforhold og måler temperaturen. Tal med dem om, hvor det er varmest og hvorfor? Prøv at opstille regler for varme og temperaturer. Test de opstillede regler. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning for forslag.

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Eleverne skal finde forskellige steder, hvor de måler temperaturen.

Specielle features Ved et klik på vindmåleren får man en billedsøgning på „Engelsk hytte“.

Mål vejret

Formål Eleverne skal gennem en aktivitet se, hvordan regn opstår som en kondensering af vanddamp.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 20 i den trykte elevbog og evt. kopiark 18.

Sidens organisering • Illustrationen viser forsøgsopstillingen til aktiviteten med at undersøge regn blive til.

Forslag til samtale Kan I ud fra illustrationen se, hvordan forsøget skal stilles op? Hvad tror I, at forsøget skal vise? Hvad sker der med vandet, når lampen opvarmer det?

Tror I, vandet forsvinder? Hvor bliver det af? Hvor kommer det vand fra, som drypper under stenen og ned i skålen? Hvad sker der med vanddamp, når det afkøles? Hvorfor, tror I, drypper det derfra, hvor stenen ligger og ikke fra hele afdækningen?

Vejledning 1: Lad eleverne kigge på illustrationen og afl æse forsøgsopstillingen. Tal om den. Lav opstillingen. Tal om, hvad der sker i alle processerne: fra vandet blivet opvarmet, og til det til sidst fortætter som regndråber.

2: Lav aktiviteten med at undersøge is, vand og damp. Det vil være rigtig fint, hvis eleverne også selv kan finde på fællesundersøgelser.

Aktiviteten kan med fordel udføres med udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmål (kopiark 18).

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Undersøg is, vand og damp. Den pædagogiske og didaktiske vejledning giver forslag til undersøgelser. Brug evt. kopiark 18 til undersøgelsesspørgsmål.

Specielle features Ved et klik på illustrationen får man en billedsøgning på „vandets kredsløb“.

Vejret

IWB-side 33. Undersøg regn blive til

37

Vejret

38

Mål vejret

IWB-side 34. Vejret som det bliver, eller som det var

Formål Eleverne skal lære at skelne mellem en vejrudsigt og en vejrmåling.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 21 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Sidens tekst forklarer forskellen mellem en vejrudsigt og en vejrmåling.

• Illustration af en uge-vejrudsigt samt en spåkone, der illustrerer, at en vejrudsigt er en prognose, som ikke er hugget i sten.

Vejledning 1: Kig på vejrudsigten, og fortolk den i fællesskab. Find en vejrudsigt for den aktuelle uge, og fortolk den på tilsvarende måde.

2: Læs teksten. Tal om forskellen på en vejrprognose og en vejrmåling.

Forslag til samtale Hvad betyder symbolerne i vejrudsigten? Hvad angiver størrelserne? Fortæller en vejrudsigt præcist, hvordan vejret bliver, eller er det en tilnærmelse med mulighed for afvigelser? Hvad er forskellen på en vejrudsigt som den her på siden og en vejrmåling, som I har udført, da I målte forskellige temperaturer?

Specielle features Ved tryk på vejrdiagrammet fremkommer DMI’s hjemmeside med dagens vejr i Danmark.

Mål vejret

Formål Eleverne skal finde ud af, om det er let at forudsige vejret ved at lave deres egne vejrmålinger og se, om prognosen for ugens vejr holder.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 21 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer aktiviteten.

• Skemaet kan bruges til at notere elevernes målinger samt tegninger, der afspejler dagens vejr. Alternativt kan vejrsymboler fra forrige side, svarende til dagens vejr, kopieres ind i skemaet.

Forslag til samtale Tror I, det er let eller svært at forudsige vejret? Hvad kan man kigge efter?

Har vejret i dag et andet sted i landet/verden betydning for, hvordan vejret bliver hos os i morgen? Hvor tæt var vejrprognosen på jeres målinger af vejret? Hvad kan gøre en vejrprognose usikker?

Fremlæggelse Eleverne får mulighed for at fremlægge deres tilegende viden om vejret og bruge de skolefaglige ord ved at gentage aktiviteten med at lave et vejrstudie. Eleverne skal fra en liste udvælge skolefaglige ord, som skal indgå i deres vejrudsigt.

Vejledning 1: Tal om, hvad man skal kigge efter, når man skal forudsige vejret. Gennemgå skemaet, og tal om hvordan det kan udfyldes for at se, om prognosen for ugens vejr holder. Tal om, hvilke målinger der skal laves, og hvordan – og hvor tit og af hvem.

Lad elverne lave målingerne i grupper.

2: Registrér målingerne i skemaet, og tegn vejrsymboler, der illustrerer vejret. Find i fællesskab en konklusion. Holdt prognosen? Tal om, hvad der gør en vejrprognose usikker.

3: Gentag aktiviteten fra side 27 Lav dit eget vejrstudie.

Specielle features Dagens vejrmålinger samt vejrsymboler kan registreres i skemaet. Kopier evt. vejrsymboler fra IWB-side 26 og 27.

Vejret

IWB-side 35. En skoleuges vejr

39

Vejret

40

Det ved du om vejret

IWB-side 36. Tegn så termometer ...

Overordnet formål Færdighedsevalueringerne (IWB-side 36-39) skal vise, om eleverne har tilegnet sig forståelse for forskellen mellem stille vejr og hård vind ud fra vindens effekt, om de er fortrolige med måleudstyr samt skalaerne på udstyret, om de kender vejrsymbolerne, og om de ved, at – og hvordan – vejret har indvirkning på vores liv.

Formål Opgaven skal teste, om eleverne kan afl æse et termometer og en nedbørsmåler, samt om de ved, hvilken variabel de måler.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 22 i den trykte elevbog.

Vejledning 1: Læs opgaven i fællesskab, og tal om hvad den går ud på. Lad eleverne løse opgaven.

2: Saml evt. op på svarene ved tavlen.

Eleverne kan fx rykke teksten 22 mm regn hen ved siden af nedbørsmåleren og temperaturangivelsen hen til termometeret, så de viser, at de ved, hvad der måles med udstyret.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Der er billeder af et termometer og en nedbørsmåler samt en temperaturog en nedbørsmåling.

Forslag til samtale Hvilken variabel måler et termometer/nedbørsmåler? Havde I svært ved at kende udstyret, da I skulle løse opgaven?

Specielle features Nedbørsrmåler og termometer kan flyttes.

Det ved du om vejret

Formål Her viser eleverne deres forståelse for vindstyrkemålinger.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 22 i den trykte elevbog.

Vejledning 1: Læs opgaven i fællesskab, og tal om hvad den går ud på. Lad eleverne løse opgaven.

2: Saml evt. op på svarene ved tavlen.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Der er to identiske billeder og to vejrudsigter, hvor vindhastigheden er den eneste variabel.

Forslag til samtale Kan I se, hvad forskellen er på de to illustrationer? Hvorfor har I tegnet fl aget og røgen, som I har? Tror I, at retningen på røgen og fl aget har nogen betydning? Hvorfor/hvorfor ikke?

Specielle features Ingen.

Vejret

IWB-side 37. Tegn røg og flag så det passer

41

Vejret

42

Det ved du om vejret

IWB-side 38. Sæt X ved symboler der passer

Formål Her viser eleverne, om de kender vejrsymbolerne og kan afl æse dem på en måde, så de kender vejret, når de sætter symboler for de tre variabler sammen. Desuden afspejler opgaven, om eleverne forstår, hvad vejrafhængige aktiviteter kan være.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 23 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Der er vist en tegning af en dreng, der flyver med drage i et letskyet vejr. Desuden er der symboler for vindhastighed, temperatur og vejrligt (tre af hver). Symbolerne, der svarer til vejret på tegningen, kan rykkes sammen til det rigtige svar.

Vejledning 1: Læs opgaven i fællesskab, og tal om hvad den går ud på. Lad eleverne løse opgaven.

2: Saml evt. op på svarene ved tavlen.

Eleverne kan komme op til tavlen og vise deres svar ved at rykke de rigtige symboler sammen, så de svarer til vejret på tegningen.

Forslag til samtale Hvad laver drengen på billedet? Fortæller hans aktivitet noget om vejret?

Hvad? Kan I afl æse andet om vejret på tegningen? Hvor varmt tror I, det er?

Hvorfor?

Specielle features Vejrsymbolerne er flytbare.

Det ved du om vejret

Formål Her viser eleverne, om de har forståelse for vejrets betydning for vores liv.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 23 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Der er en boks, hvor den valgte leg kan tegnes. Ude i siden kan vejrudsigten skrives med vejrsymboler.

Vejledning 1: Læs opgaven i fællesskab, og tal om hvad den går ud på. Lad eleverne løse opgaven.

2: Tal om hvilke lege eleverne hver især har valgt, og om hvilket vejr de mener ledsager legen.

Forslag til samtale Hvilken leg har I valgt at tegne? Hvordan skal vejret være, når man leger denne leg? Hvorfor mener I, at det pågældende vejr og den leg, I har tegnet, passer sammen?

Specielle features Kopier evt. aktiviteter og vejrsymboler ind fra IWB-siderne 26 og 27.

Vejret

IWB-side 39. Tegn en udendørs leg ...

43

Jord, sol og måne

44

Tiden i universet

IWB-side 40. Mål tid på bevægelser

Overordnet formål IWB-siderne 40-44 introducerer eleverne for tanken om, at tid kommer af bevægelser i universet. Det bliver anskueliggjort ved at lade eleverne anvende forskellige bevægelser som tidsenheder.

Formål

Vejledning 1: Tal om illustrationen med brug af så mange faglige begreber som muligt.

Tal om de forskellige aktiviteter, børnene laver, om drengen med stopuret, om tid og om, hvad der ville ske, hvis vi ikke havde tid.

Eleverne skal opnå en fornemmelse for, at ting tager forskellig tid.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 24 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Illustrationen viser børn i gang med forskellige bevægelser og en dreng, der tager tid på bevægelserne.

• Der lægges op til en aktivitet om at måle tid på bevægelser.

2: Lav aktiviteten med at måle tid på bevægelser. Sørg for, at alle ved, hvordan man bruger og afl æser et stopur. Efter aktiviteten samles alle tiderne på tavlen. Tal om, hvad der tog længst/kortest tid.

Forslag til samtale Hvad ville der sker, hvis vi ikke havde tid? Hvad ville vi så navigere ud fra?

Tog alle bevægelserne i aktiviteten lige lang tid? Hvad tog længst/kortest tid?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Eleverne skal tage tid på forskellige udvalgte bevægelser og sammenligne dem med hinanden for at se, at der er forskel på den tid, de forskellige bevægelser tager. Målingerne af bevægelserne skal bruges som enheder til at måle tid med på næste side.

Specielle features Figurerne kan flyttes og anvendes ved evt. gruppedeling.

Tiden i universet

Formål Grunden skal lægges for forståelsen af, at man kan måle tid med astronomiske bevægelser.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 24 i den trykte elevbog og kopiark 11.

Sidens organisering • Siden indeholder en tegning af en dreng, der spiller yoyo. Yoyo-spil er en af de bevægelser, der bliver brugt som eksempel på en enhed til at måle tid med.

• Der er to fotos, som illustrerer bevægelser, vi bruger til at måle tid med.

• Der er lagt op til en aktivitet med at måle tid med bevægelser.

Forslag til samtale Hvis I kigger på de to fotos, kan I så forklare, hvordan man bruger sandkornet, der falder, og pendulet, der svinger, til at måle tid med? Kan I finde på andre bevægelser, vi kan måle tid med? Hvorfor, tror I, vælger man at bruge fx sandkorn, der falder, eller penduler, der svinger, til at måle tid med i stedet for fx mennesker, der sjipper? Kan der være forskel på, hvor hurtigt de enkelte mennesker sjipper?

Vejledning 1: Tal om de to fotos. Tal om, hvordan man kan bruge den lille hurtige bevægelse af et sandkorn, der falder, til at måle forskellige tidsintervaller med. Tal om forskellen på de to ure; at det ene måler tiden kontinuerligt, og det andet måler en time ad gangen.

2: Udfør aktiviteten. Eleverne arbejder i grupper, som hver vælger en enhed at måle med. De udfører en aktivitet, fx 60-meterløb, som de måler med den valgte måleenhed.

Tal om, at eleverne bruger forskellig tid på aktiviteterne –fx bruger én elev 25 yoyo-spil på at løbe 60 meter, mens en anden elev bruger 30 yoyo-spil på den samme distance.

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde På kopiark 11 måler eleverne tid på forskellige aktiviteter med en bevægelse som måleenhed.

Specielle features Ved et klik på illustrationen med drengen får man en billedsøgning på „measuring time“.

Jord, sol og måne

IWB-side 41. Mål tid med bevægelser

45

Jord, sol og måne

46

Tiden i universet

IWB-side 42. Fotografér nattehimlen

Formål Eleverne kommer til visuelt at opleve månens ændringer over tid.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 25 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Siden indeholder en illustration af en dreng, der tager et billede af nattehimlen.

• Teksten på illustrationen forklarer aktiviteten.

Forslag til samtale Ser månen altid ud på samme måde? Kender I navnene på de forskellige faser? Hvorfor tror I, at I skal tage billedet det samme sted og på samme tidspunkt hver gang? Vidste I, at månen står op og går ned hver dag ligesom solen?

Vejledning 1: Start omkring nymåne. Der går månen ned mod vest kort før solnedgang, og senere på ugen går den ned kort efter solnedgang. Lad eleverne tage billeder det samme sted og det samme tidspunkt hver dag i en uge. Eleverne vil kunne se hvordan månen tiltager dag for dag på den uge, hvor de fotograferer.

2: De resulterende billeder skal bruges til en skriveaktivitet senere (IWBside 44).

Specielle features Ved et klik på illustrationen får man en videosøgning på „moon phases“.

Tiden i universet

Formål Eleverne skal få en fornemmelse for, hvordan døgnet, året og måneden hænger sammen med jordens, månens og solens indbyrdes bevægelser.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 25 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten fortæller om de indbyrdes atmosfæriske bevægelser, som giver os måder at måle tid på.

• Siden indeholder en illustration af de astronomiske bevægelser.

• Teksten på illustrationen forklarer, hvordan jorden drejer om sin egen akse.

Forslag til samtale Hvad sker der i løbet af et døgn/et år? Hvad er det, der giver dag og nat?

Hvor er solen henne, når vi ikke kan se den?

Supplerende aktivitet Aktiviteten Leg nat og dag på jorden (side 38 i den pædagogiske og didaktiske vejledning) kan lette forståelsen for, hvor på jorden der er nat, når det er dag et andet sted, og hvor der er solopgang, når der er solnedgang et andet sted.

Vejledning 1: Tal om illustrationen. Lad eleverne komme med bud på, hvad der sker i løbet af et døgn/et år. Tal om, hvad der giver nat og dag. Lav evt. aktiviteten Leg nat og dag på jorden. Tal om pilene, der viser de indbyrdes bevægelser. Kan eleverne fornemme, hvordan de bevæger sig i forhold til hinanden?

2: Læs illustrationsteksten og tal om den. Tal om, hvad en akse er, og hvordan man kan dreje om en akse.

3: Læs teksten om de astronomiske bevægelser, og tal om hvem der bevæger sig rundt om hvem og hvordan. For at lette forståelsen kan I evt. selv opføre bevægelserne: Der er én, der er solen i midten, én der er jorden, som drejer om sig selv, samtidig med at han/hun drejer om solen, og én der er månen, som drejer om jorden hele tiden med ansigtet ind mod den, der optræder som jorden. Pas på – der kan let opstå sammenstød!

Specielle features Ved et klik på illustrationen får man en videosøgning på „earth moon sun“.

Jord, sol og måne

IWB-side 43. Jorden bevæger sig rundt om solen ...

47

Jord, sol og måne

48

Tiden i universet

IWB-side 44. Tid er bevægelser i universet

Formål Eleverne skal få en fornemmelse for, hvordan døgnet, året og måneden hænger sammen med jordens, månens og solens indbyrdes bevægelser.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 25 i den trykte elevbog og evt. kopiark 18.

Sidens organisering • Teksten fortæller om tiden og de bevægelser, den kommer af.

• Siden indeholder en gentagelse af illustration og tekst fra forrige side, som understøtter teksten om tiden.

Forslag til samtale Kan I komme i tanke om andre enheder end døgn og år, man kan måle tid i?

Hvad er det, der er særligt ved et døgn, en måned og et år? Hvilken bevægelse er udslagsgivende for hvilken tidsenhed?

Supplerende faglig læsning og skrivning De fotos, eleverne tog af nattehimlen, kan printes ud og sættes på karton i kronologisk rækkefølge. Skriv udsagn om fx solopgang og solnedgang i relation til himmellegmernes bevægelser, som efterhånden kan streges ud.

Supplerende aktivitet Hvis aktiviteten med at tage billeder af himlen gentages, denne gang i løbet af en dag, kan den danne grundlag for en samtale om jordens rotation.

Vejledning 1: Læs hele teksten i fællesskab. Læs den derefter i fragmenter. Tal om, hvorvidt tid kan måles i andre enheder end døgn og år. Tal om, at både døgn, måned og år er bestemt ud fra bevægelser af solen, jorden og månen. Man kan lave tekstfelter til IWB-tavlen med ordene ’døgn’, ’måned’ og ’år’, som eleverne kan komme op og placere ved de rigtige rotationspile.

2: Print billederne af nattehimlen ud og sæt dem op på karton. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning.

3: Tag billeder af himlen det samme sted, men flere gange i løbet af en dag. Dette kan bruges som udgangspunkt for at tale mere om jordens rotation. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Specielle features Ingen.

Sol står op og Sol går ned

Overordnet formål IWB-siderne 45-48 skal give eleverne en forståelse for betydningen af himmellegmernes bevægelser i forhold til de tidsenheder, vi taler om.

Formål Her skal eleverne blive opmærksomme på, hvordan vores liv følger solens bevægelser.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 26 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Siden viser illustrationer af solen forskellige steder på himlen i løbet af dagen. Der er tilhørende illustrationer af et barn, der laver forskellige aktiviteter, som passer til den tid på dagen, solens position afspejler.

• Illustrationerne kan evt. flyttes rundt, så de ikke passer sammen. Eleverne kan komme op til tavlen og sætte dem rigtigt sammen.

Forslag til samtale Hvad er forskellen på billederne af solen? Hvis I kun kigger på billederne af solen, og ikke dem af pigen, kan I så se, hvad tid på dagen det er? Hvordan kan I se det? Ved I, hvorfor solen ikke kun flytter sig op og ned på himlen, men også hen over himmelbuen? Står solen op og går ned det samme sted?

Passer de aktiviteter, pigen laver, nogenlunde til de ting, I laver på den samme tid af dagen, fx spiser frokost kl. 12, børster tænder om aftenen?

Vejledning 1: Lad eleverne arbejde i makkerpar.

Lad dem på skift fortælle hinanden om et billede.

2: Ét makkerpar ad gangen kan komme op til tavlen og fortælle om et billede. Afslutningsvis kan de forsøge at sætte et klokkeslæt på billederne, gerne med input fra de andre elever.

3: Illustrationerne kan blandes rundt, og eleverne kan komme op til tavlen og sætte dem rigtigt sammen igen.

4: Tal om, hvordan de ting, vi gør i vores dagligdag, følger solens bevægelser. Tal om solens bevægelse over himlen på en dag.

Specielle features Illustrationerne er flytbare. Sæt dem evt. i vilkårlig rækkefølge og lad eleverne bringe orden igen.

Jord, sol og måne

IWB-side 45. Illustration af barn i forskellige dagligdagssituationer

49

Jord, sol og måne

50

Sol står op og Sol går ned

IWB-side 46. Vis nat og dag med en globus

Vejledning

Formål

1: Vis eleverne den forberedte video, og læg speek til.

Eleverne skal få en fornemmelse af, hvilken betydning det har, at jorden drejer om sin egen akse.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 26 og 27 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Der er to tekster, der hver forklarer, hvad aktiviteterne går ud på. Den ene aktivitet er understøttet af en illustration.

Forslag til samtale Når ”solen” lyser på globussen, har alle så nat/dag? Kan solens stråler nå hele jordkloden på samme tid? Hvornår har Danmark nat/dag? Er det kun Danmark, der har nat/dag, eller er der andre lande, der har nat/dag samtidig med Danmark? Hvad sker der, når vi drejer globussen?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Vis en video fra youtube, der viser jordens rotation, og samtidig illustrerer, hvordan denne giver os nat og dag.

2: Lad eleverne selv søge efter illustrative videoer på youtube. Hvis der er lyd på, kan denne fjernes, og eleverne kan forberede deres egen speek, hvor de fortæller, hvad videoen viser.

3: Vis nat og dag med en globus kan udføres i grupper eller som fællesaktivitet. Lad et par elever ad gangen prøve, om de kan vise nat og dag på globussen ved hjælp af en lampe som solen. Det er bedst, hvis der ikke er alt for lyst i lokalet. Brug evt. Danmark som et fikspunkt, og tal om hvad der sker i Danmark, når globussen drejer foran ”solen”.

Specielle features Ingen.

Sol står op og Sol går ned

51

Vejledning

Formål

1: Læs teksten i fællesskab.

Teksten skal fokusere elevernes tanker omkring tid i form af et døgn, en måned og et år. Samtidig skal begreberne ’tiden, der går’ og ’bevægelser i universet’ konkretiseres.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 26 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer et døgn og berører sammenhængen med himmellegmernes bevægelser.

• Siden indeholder et foto af jorden, som understøtter forståelsen af teksten.

Forslag til samtale Hvad ser vi fra jorden, der sker med solen på et døgn? Hvilken vej vender vores del af jorden i forhold til solen, når vi har dag/nat? Står solen til højre eller venstre for jorden på fotoet? Har Danmark dag eller nat på fotoet?

2: Lad eleverne kigge på fotoet og tale om, hvor solen er placeret i forhold til jorden. Kan de finde ud af, om Danmark har dag eller nat på fotoet?

3: Forsøg at konkretisere begrebet ’tid, der går’. Sid fx helt stille sammen, og se et minut gå.

4: Forsøg at konkretisere begrebet ’bevægelser i universet’. Sig evt., at man kan tænke på det som jorden, der bevæger sig rundt om solen, på samme måde som hvis man svingede en bold i en snor rundt om sig selv – bare uden snoren.

Specielle features Ved et klik på fotoet får man en billedsøgning på „earth from space“.

Jord, sol og måne

IWB-side 47. Et døgn er en dag og en nat

Jord, sol og måne

52

Sol står op og Sol går ned

IWB-side 48. Farv solen og farv ...

Formål Her får eleverne mulighed for at afprøve deres tilegnede viden om, hvordan der er dag på den side af jorden, som vender mod solen, og nat på den anden side.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 27 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Siden indeholder en stor og en lille cirkel, der repræsenterer henholdsvis solen og jorden. Cirklerne er hvide, så eleverne kan farvelægge dem.

Forslag til samtale Hvilken cirkel, tror I, er jorden, og hvilken er solen? Hvorfor? Hvordan har I farvelagt tegningen? Hvilke farver har I brugt hvor? Hvor er der dag/nat?

Vejledning 1: Tal om opgaven. Man kan evt relatere tegningen til den illustrerede situation på IWB-side 46 med lampen og globussen.

2: Lad eleverne farvelægge tegningen.

Tal om, hvordan de har gjort og deres bagvedliggende tanke.

3: Lav aktiviteten leg nat og dag på jorden, og lad alle eleverne gennemleve et døgn på jorden.

Supplerende aktivitet Hvis I ikke allerede på nuværende tidspunkt har leget nat og dag på jorden, vil aktiviteten passe godt ind her. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Specielle features Ingen.

Et år er en tur rundt om Solen

Overordnet formål IWB-siderne 49-52 skal lære eleverne om solsystemet og om, hvordan et år på jorden er defineret ud fra den tid, det tager jorden at komme én gang rundt om solen. De skal ydermere forstå, at planetår varierer i deres længde.

Formål Eleverne skal kigge på vores solsystem og genopfriske deres viden om, at måner kredser om planeter, som kredser om en central sol. Desuden skal de tale om navne og finde kendetegn ved planeterne i solsystemet.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 28 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Siden indeholder en illustration af vores solsystem. Pilene er hastighedsvektorer, der angiver planeternes relative hastigheder.

Forslag til samtale Hvad er et solsystem? Hvor mange planeter er der i vores solsystem? Ved I, hvad forskellen er på en planet og en stjerne? Er solen en planet eller en stjerne? Hvad kendetegner de forskellige planeter? Hvorfor, tror I, har de de navne, de har? Hvor ligger jorden i forhold til de andre? Er jorden den største planet? På hvilken planet, tror I, det er varmest/koldest?

Vejledning 1: Med udgangspunkt i illustrationen kan I lægge ud med at genopfriske elevernes viden om himmellegemer fra DigiNat 1.

2: Tal om planeternes navne, og hvad der umiddelbart kendetegner dem.

Eleverne kan evt. komme op på skift og fortælle om en planet. Lad dem tale om afstanden til solen/ jorden og om, hvor varmt eller koldt der er i forhold til på jorden. Lad dem finde på så mange karakteristika og sammenligningsgrundlag som muligt 3: Tal også om solens størrelse og plads i universet, forskellen på stjerner og planeter samt temperaturen på jorden, hvis solen ikke eksisterede.

Specielle features Navnene på planeterne og planeterne kan flyttes væk, så eleverne kan pløve at sætte dem på plads igen.

Jord, sol og måne

IWB-side 49. Illustration af vores solsystem

53

Jord, sol og måne

54

Et år er en tur rundt om Solen

IWB-side 50. Et solsystem

Formål Her skal eleverne opnå en forståelse for de indbyrdes forhold i solsystemet, såsom hvilke parametre der er afgørende i forhold til omløbstiden om solen, temperaturen på planeterne osv. De skal lære, hvad et planetår er, og hvordan vi måler et planetår.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 28 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Siden indeholder en beskrivende tekst om solsystemet, som understøtter elevernes forståelse fra den forrige side.

• Siden indeholder desuden en tekst, der definerer et år som den tid, det tager jorden at komme rundt om solen – 365 dage.

Forslag til samtale Hvad er centrum i vores solsystem? Bevæger planeterne sig rundt om solen, eller er det omvendt? Hvad er et år? Hvad sker der med jorden i forhold til solen på et år? Hvor mange dage er der på et år?

Vejledning 1: Læs teksten i fællesskab. Find centrale ord og markér dem. Få eleverne til, i makkerpar, at fortælle hinanden om teksten med udgangspunkt i de markerede ord.

Hvis nogle elever fortæller noget forkert, kan man, i stedet for at rette dem, selv lade dem finde frem til det rigtige ved at spørge ind og stille tilsvarende eksempler op.

2: Leg evt. Jord-sol-måne. Tal om, at den tid, vi kalder et år, er de 365 dage, det tager jorden at komme rundt om solen.

Supplerende aktivitet I forbindelse med teksten Et jordår er 365 dage kan man lave aktiviteten Jord-sol-måne, som er beskrevet på side 42 i den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Specielle features Teksten er redigerbar. Fjern fx centrale ord og lad der være en åben plads. Sæt de centrale ord i små tekstfelter. Diskutér under læsningen, hvilke ord der hører til hvor og sæt på plads.

Et år er en tur rundt om Solen

Formål Her skal eleverne opnå fornemmelsen af, hvor stor afstanden er planeterne imellem og i forhold til solen, samt hvad afstanden betyder for planeternes omløbstid om solen.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 29 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Siden indeholder en tekst om, hvordan planetår varierer i længde fra planet til planet.

• Der er en orange boks med Keplers 3. lov formuleret i elevhøjde.

• Der lægges op til en aktivitet med at lege planeter og gå et planetår.

Forslag til samtale Når I leger planeter, hvem tror I så skal gå hurtigst, Merkur eller Neptun?

Hvordan tror I, fartpilene på illustrationen af solsystemet skal forstås? På hvilken planet ville man i løbet af livet kunne nå at holde rigtig mange fødselsdage (hvilken ”planet” sagde hurra flest gange i legen)?

Vejledning 1: Lav aktiviteten Leg planeter og gå et planetår. Brug evt. illustrationen på IWB-side 49 til at støtte opstillingen. Tal om fartpilene, og hvad de skal vise. Tal om længderne af året på de forskellige planeter. Om hvor man kunne holde rigtig mange fødselsdage, og hvor man ikke ville nå at fejre en eneste.

2: Tal om lovmæssigheden i den orange boks. Tal om, hvad en lovmæssighed er, og hvad denne lovmæssighed betyder.

3: Læs teksten som en repetion af forståelsen fra legen på denne side.

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Her illustreres planeternes forskellige omløbstid om solen (længden på deres planetår), ved at eleverne optræder som sol og de otte planeter. ”Planeterne” går om ”solen” i deres bane og afmåler tempoet efter deres placering i solsystemet.

Specielle features Kopier evt. planetnavnene fra side 49 og lad eleverne diskutere hvilke børn på illustrationen, der må være hvilke planeter.

Jord, sol og måne

IWB-side 51. Planetår er ikke lige lange

55

Jord, sol og måne

56

Et år er en tur rundt om Solen

IWB-side 52. Opfind dit eget solsystem

Formål Her får eleverne lov til at opfinde, tegne, skrive og fortælle. Samtidig vil deres opfindelser bygge oven på det fundament, der er blevet lagt i forløbet Et år er en tur rundt om solen. Denne side vil også afspejle, i hvilken grad eleverne har fået aktiveret det faglige sprog.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 29 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Siden indeholder en stor, tom boks med en tekst, der forklarer opgaven.

I boksen kan man samle idéer fra elevernes egne solsystemer og i fællesskab opfinde et solsystem, hvor der indgår elementer herfra.

Forslag til samtale Hvordan ser jeres solsystem ud? Hvad er det vigtige/centrale i jeres system?

Hvor mange planeter/sole/måner er der? Hvordan ser planeterne ud? hvad er planeternes kendetegn? Kunne I tænke jer at bo på en af planeterne i jeres solsystem?

Vejledning 1: Eleverne skal tegne og opfinde deres eget solsystem. Deres fantasi skal have frit løb. Tal om, hvad der passer med rigtige solsystemer, og hvad der ikke passer. Hvem har sat en sol i midten af systemet, og hvem har ikke? Lad eleverne vise tegningerne frem og fortælle om den. Saml hovedidéerne på tavlen.

2: Hvis eleverne har opdigtet meget forskelligartede solsystemer, kan det være sjovt i fællesskab at lave et nyt solsystem, hvor der indgår elementer fra alles solsystemer.

3: Lad eleverne skrive en faktionstekst baseret på deres eget solsystem.

Faglig læsning og skrivning Eleverne kan tegne og skrive en faktionstekst om at rejse i deres opdigtede solsystem. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Specielle features Den store tomme boks kan bruges til at tegne og skrive idéer fra elevernes solsystemer.

Et år på Jorden

Overordnet formål IWB side 53-55 skal udvide elevernes forståelse af, hvad der sker på et år.

De skal lære, hvordan jordens hældning hænger sammen med forskellen på længden af dag og nat i løbet af året samt årstiderne.

Formål Eleverne skal opnå en fornemmelse af, at dagens og nattens længde året igennem hænger sammen med jordens hældning.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 30 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Der er to illustrationer af børn, der ligger og sover, den ene om vinteren, den anden om sommeren. Der er forklarende tekster til hver illustration.

• Der lægges op til en aktivitet med at undersøge dagens længde.

Forslag til samtale Er der forskel på, om det er mørkt eller lyst udenfor, når I vågner eller skal i seng? Hvornår på året er det mørkt/lyst? Tror I, at det bliver tidligt mørkt i alle andre lande, samtidig med det bliver tidlig mørkt i Danmark?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Dagens længde på den årstid undervisningen foregår, kan undersøges med en globus. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Vejledning 1: Tal om illustrationerne med børnene, der sover. Tal om forskellen på billederne, og hør om eleverne ved, hvilken årstid det er, når det er mørkt/lyst, når de vågner. Læs teksten til billederne. Tal også om, hvad de foretrækker, og hvornår de sover bedst - i lys eller mørke.

2: Lav aktiviteten med at undersøge dagens længde med en globus. ”Tag udgangspunkt i den aktuelle årstid, når I skal finde dagens længde”, ”Lad det blive både dag og nat i Danmark, mens I langsomt drejer globussen”, så eleverne får en fornemmelse af forskellen i længden på de to. Måske får de også en fornemmelse af, at jordens hældning har indflydelse. Tal om, hvordan solen kun når os i ganske få timer om vinteren og derfor er natten lang. Tal også om hvordan det øverste af globussen slet ikke får sollys om vinteren. Kan eleverne forestille sig, hvordan det var, hvis det slet ikke blev lyst?

Specielle features Pigen siger: „Det er så lyst om aften, så jeg har svært ved at falde i søvn“.

Drengen siger: „Det er så mørkt om morgnen, at jeg har svært ved at komme op“.

Jord, sol og måne

IWB-side 53. Om vinteren står solen sent op...

57

Jord, sol og måne

58

Et år på Jorden

IWB-side 54. Forskel i længden af dag og nat

Formål Eleverne skal opnå en fornemmelse af, at dag og nat om foråret og efteråret er nogenlunde lige lange, mens nætterne om vinteren er lange og dagene tilsvarende lange om sommeren.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 30 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Der er en tekst, som forklarer, hvorfor der er forskel på længde af dag og nat gennem et år.

• Der lægges op til en aktivitet med at finde dagens og nattens længde på bestemte datoer.

Forslag til samtale Ved I, hvad en akse er? Hvad mon det betyder, at jordens akse hælder? Kan I fornemme, hvordan det, at jorden hælder, gør, at der bliver forskel på dagog natlængde inden for de forskellige årstider? Hvis vi stiller globussen, så det er vinter/forår/sommer/efterår i Danmark, hvordan er solen/skyggen så fordelt i løbet af dagen? Hvordan er det med solen på toppen af globussen (nordpolen), når det er forår og efterår?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Dag- og natlængde på bestemte datoer kan findes i en almanak. Eleverne kan også få uddelt forskellige datoer og spørge de voksne derhjemme. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Vejledning 1: Læs sidens tekst. Tal om, hvad en akse er. Globussen kan tages i brug for at gøre det mere konkret.

2: Lav aktiviteten med at finde dagens og nattens længde. Eleverne kan selv søge, eller I kan lave en søgning i fællesskab. I kan også dele datoer ud, som eleverne går hjem og undersøger.

3: Saml op på aktiviteten ved at tale om, hvilken årstid det er på de pågældende datoer. Brug globussen og lampen igen. Vis, hvordan jorden kredser om solen. Gør dem opmærksomme på, hvordan aksen hele tiden peger i den samme retning.

Vis dem forår, sommer, efterår og vinter i Danmark på globussen. Tal om, hvordan der er forskel på sol og skygge i Danmark på de forskellige årstider.

Specielle features Teksten er redigerbar. Fjern fx centrale ord og lad der være en åben plads. Sæt de centrale ord i små tekstfelter. Diskuter under læsningen, hvilke ord der hører til hvor og sæt på plads.

Et år på Jorden

Formål Her skal eleverne opnå en større forståelse for betydningen af jordens hældning i relation til årstiderne.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 31 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Siden viser en illustration af jorden, der kredser om solen, og hvordan årstiderne skifter tilsvarende.

• Der er en tekst, der forklarer sammenhængen mellem solens vinkel samt tid den er på himlen og den varme, vi får på jorden.

• Der lægges op til en aktivitet med at undersøge årstider på en globus.

Forslag til samtale Varmer solen mest, når den står højt eller lavt på himlen? På hvilken årstid står solen højt/lavt på himlen? Hvorfor har det betydning?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Undersøg årstider på en globus er en udvidelse af samtalen om illustrationen her på siden. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Supplerende aktiviteter Jord-sol-måne aktiviteten kan udføres her. Her optræder også en aktivitet, hvor I kan undersøge forskellen på skygger i høj og lav sol. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning for begge aktiviteter.

Vejledning 1: Tal om illustrationen. Tal først om den situation, der svarer til situationen, hvor I undersøgte dagens længde på en globus. Tal derefter om den omvendte situation. Hør eleverne, om de ved, hvilken årstid det er i Danmark på den øverste jordklode, som kommer mellem vinter og sommer. Tal også om dag- og natlængder om foråret/efteråret.

2: Lav aktiviteten med at undersøge årstider på en globus. Prøv at kigge på dag og nat til alle fire årstider.

Prøv også at lade eleverne få en fornemmelse af overgangene mellem årstiderne ved at lade globussen bevæge sig langsomt hele vejen rundt om solen.

3: Læs teksten. Tal om, hvornår solen varmer mest - når den står højt eller lavt på himlen? Tal også om, hvilken årstid den står højt/lavt.

Prøv evt. i fællesskab at tegne en vintersol ind på billede nummer to fra tegneserien på IWB-side 45.

4: Udfør evt. de supplerende aktiviteter.

Specielle features De små tekstbokse kan flyttes, så eleverne kan prøve at sætte dem på plads igen.

Ved et klik på illustrationen får man en søgning på „årstider rummet“.

Jord, sol og måne

IWB-side 55. Årstider og jord og sol

59

Jord, sol og måne

60

En måned på Jorden

IWB-side 56. Både Jorden og Månen har dag- og natsider

Overordnet formål IWB-siderne 56-60 lærer eleverne om, hvordan månen har forskellige faser og antager forskellige former i løbet af 28 dage. De bliver også bekendte med, at månen har 2 sider, hvoraf vi kun ser den ene, og at vi kun kan se den del, som solen oplyser.

Formål Her skal det blive klart for eleverne, at månens placering i forhold til jorden og solen har betydning for, hvor og hvornår fra jorden man kan se månen.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 32 i den trykte elevbog.

Vejledning 1: Tal om illustrationen. Tal om, at vi kun kan se månen, når solen lyser på den. Få eleverne til at tænke over, hvornår man kan/ikke kan se månen i Danmark.

2: Tag evt. globussen frem igen og find Danmark. Brug en fl amingokugle på pind som måne. Placér månen forskellige steder, og tal om, i hvilke placeringer I ville kunne se månen fra Danmark.

Sidens organisering • Siden viser en illustration af en situation, hvor vi fra jorden ville opleve halvmåne.

Forslag til samtale Ville vi kunne se månen, hvis solen ikke lyste på den? Har månens placering i forhold til jorden og solen nogen betydning for, hvor meget af månen vi kan se? Kan I forestille jer, hvor månen skal stå, for at vi slet ikke kan se den, altså en måneformørkelse?

Specielle features Ved et klik på illustrationen får man en søgning på „måne jord“.

En måned på Jorden

Formål Aktiviteten vil afspejle, hvor mange af de faconer, som månen kan antage, eleverne kender.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 32 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven om at tegne månen på flere måder.

• Der er plads til at tegne månen. Eleverne kan komme op på skift og tegne en formation de kender.

Forslag til samtale Når I ser månen på himlen, ser den så ens ud fra dag til dag, eller forandrer den sig? Hvor mange måder kender I, som månen ser ud? Tror I, at det er tilfældigt, hvordan månen ser ud den pågældende dag, eller er der en rækkefølge i den måde, den ændrer sig på?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Hvis man har fotograferet månen, da man fotograferede nattehimlen, vil dette være et oplagt tidspunkt at finde billederne frem igem og tale om dem.

Vejledning 1: Lad eleverne starte sammen i makkerpar. Få dem til at tale om, hvor mange forskellige måder månen kan se ud, de kender. Hjælp dem på vej med beskrivende ord såsom ’nymåne’, ’fuldmåne’ og ’halvmåne’.

2: Lad eleverne løse opgaven hver for sig.

3: Saml op på opgaven ved tavlen. Eleverne kan evt. komme op på skift og tegne en månefacon. Tal om svarene, og kom ind på, at seglmånen kan vende begge veje.

4: Afslut evt. med at finde de fotos frem, I tog, da I fotograferede nattehimlen. Tal om, hvordan månen her ændrer facon.

Specielle features Der er plads til at tegne månen i dens forskellige faser.

Jord, sol og måne

IWB-side 57. Tegn månen på flere måder

61

Jord, sol og måne

62

En måned på Jorden

IWB-side 58. Hvordan ser Månen ud på dag 28?

Formål Opgaven vil afspejle elevernes evne til at forstå en proces.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 33 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven med at tegne månens faser.

• Til opgaven følger en illustration af månen i dens forskellige faser over 23 dage. Eleverne skal fuldende månens cyklus ved at tegne månen på dag 28.

• Siden indeholder en tekst, der forklarer, hvorfor månen ser forskellig ud gennem de 28 dage.

• Der er plads på siden til, at en elev kan komme op og tegne sit bud på, hvordan månen ser ud på dag 28.

Vejledning 1: Tal om illustrationen. Tal om, at månen gennemgår alle dens faser på 28 dage, hvorefter den starter forfra. Tal om, hvilken måde månen ændrer sig. Er der et mønster?

2: Lad eleverne løse opgaven.

3: Tal om elevernes besvarelser og om, hvorfor de har tegnet månen, som de har.

4: Læs teksten og tal om den.

Forslag til samtale Vi kan se månen, fordi solen oplyser den. Tror I, at solen altid lyser på månen fra det samme sted? Hvad betyder det for den måde, vi ser månen, at solen oplyser den fra forskellige steder? Kan I se et mønster i den måde, månen ændrer sig på over de 23 dage på billedet? Hvad sker der? Hvordan mon det fortsætter?

Specielle features De blå felter kan sættes over dagsangivelserne, så eleverne kan gætte tiden for de enkelte månefaser.

Månefaserne kan flyttes.

En måned på Jorden

Formål Eleverne skal forstå, at månen i dens kredsen om jorden ser forskellig ud for os. De skal på nuværende tidspunkt også forstå, at solen oplyser månen, og at vi kun ser den del, der er oplyst.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 32 i den trykte elevbog. Illustrationen af månefaserne på side 33 samt illustrationen af månens kredsen om jorden indrages også.

Sidens organisering • Teksten fortæller om, hvorfor vi ser månen på forskellige måder.

Forslag til samtale På hvilke(n) dag(e) er det halvmåne/fuldmåne? Kan I forestille jer, hvor solen lyser fra i de forskellige situationer? Hvordan ser månen ud, når den er aftagende/tiltagende? Hvad er månens dagside?

Vejledning 1: Start med at tale om illustrationen fra IWB-side 58 igen. Tal om, hvilke(n) dag(e) det er halvmåne/ fuldmåne. Kan eleverne finde ud af, hvor solen lyser fra i de forskellige situationer?

Tal om, hvornår månen er aftagende, og hvornår den er tiltagende.

2: Find illustrationen fra IWB-side 56 frem igen. Tal om, hvorfor vi fra jorden ville se en halvmåne i situationen på billedet - hvilke forhold, der gør sig gældende, og om månen er i aftagenende eller tiltagende.

Diskutér, hvilken del af månen, der er synlig for os.

3: Læs teksten og diskutér indholdet.

4: Repetér evt. legen jord-sol-måne, hvor ”jorden” har fokus på, hvilke dele af månen den ser.

Specielle features Teksten er redigerbar. Fjern fx centrale ord og lad der være en åben plads. Sæt de centrale ord i små tekstfelter. Diskuter under læsningen, hvilke ord der hører til hvor og sæt på plads.

Jord, sol og måne

IWB-side 59. Månens bevægelse om Jorden

63

Jord, sol og måne

64

En måned på Jorden

IWB-side 60. Vis månens faser

Formål Øvelsen visualiserer månefaserne for eleverne.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 33 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer, hvad aktiviteten skal vise, og hvilke ting der skal bruges.

• Illustrationen støtter aktiviteten.

Vejledning 1: Aktiviteten udføres i henhold til den pædagogiske og didaktiske vejledning.

2: Lav et planetarium, hvor I fremviser alle de ting, I har produceret i forløbet.

Forslag til samtale Kan I se, at månen ændrer sig, når I drejer rundt? Hvad er det, der giver ændringerne? Ville I kunne se månen, hvis vi slukkede for ”solen”? Har jeres (jordens) position i forhold til solen nogen betydning for hvor meget af månen I kan se?

Fremlæggelse Som afslutning på forløbet Jord, sol og måne kan eleverne lave et planetarium, hvor de viser deres modelskuespil, tegninger og læser deres tekster op for en anden klasse.

Specielle features Ingen.

Det ved du om jord, sol og måne

65

Vejledning

Overordnet formål

1: Læs opgaveteksten og lad eleverne løse opgaven.

Eleverne skal i de evaluerende opgaver lave tegnede fortællinger. Disse vil give et ret dækkende billede af den enkelte elevs forståelse for de tre himmellegmer. Desuden vil deres forståelse komme til udtryk, når de skal videreformidle deres viden i deres eget planetarium.

Formål Opgavens besvarelse vil afspejle, om eleverne ved, at solen er en stjerne, som lyser, og at planeter er kloder, der kredser om solen.

2: Saml op på tavlen. Lad eleverne fortælle om, hvordan de har løst opgaven. Har de taget højde for planeternes baner? Har de tegnet solen som lysende? Løs derefter evt. opgaven i fællesskab. Lad alle eleverne komme med input.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 34 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven om at tegne solen og planeterne.

• Der er plads til, at I i fællesskab kan tegne solen og de 8 planeter.

Forslag til samtale Er der nogen. der har tegnet planeternes baner på tegningen? Hvordan er banerne i forhold til solen? Har I givet planeterne navne eller andre kendetegn? Hvad er forskellen på en stjerne/sol og en planet? Fremgår det af jeres besvarelser?

Specielle features Der er plads til at tegne og skrive.

Jord, sol og måne

IWB-side 61. Tegn Solen og 8 planeter

Jord, sol og måne

66

Det ved du om jord, sol og måne

IWB-side 62. Hvad sker der med Månen på en måned?

Formål Opgavens besvarelse vil vise, om eleverne kan tegne en sekventiel forklaring.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 34 og 35 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Der er plads til, at I som opsamling i fællesskab kan tegne månens faser.

Forslag til samtale Kan I huske navnene på nogle af de faser, månen gennemgår? I hvilken rækkefølge kommer de? Er månen aftagende eller tiltagende, når den går fra nymåne til fuldmåne?

Vejledning 1: Læs opgaveteksten, og sørg for at eleverne forstår opgaven. Lad eleverne løse opgaven.

2: Saml op på tavlen. Lad eleverne fortælle om, hvordan de har løst opgaven. Har de tegnet månens faser som en sekventiel forklaring, eller står de tilfældigt arrangeret?

Hvor mange faser har de tegnet?

3: Løs derefter evt. opgaven i fællesskab. Lad alle eleverne komme med input.

Specielle features Der er plads til at tegne og skrive.

Alternativt kan månens faser kopieres fra IWB-side 58 og sættes i orden.

Det ved du om jord, sol og måne

Formål Opgavens besvarelse vil afdække elevernes forståelse for de tre himmellegmer.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 35 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven med at tegne jorden, solen og månen.

• Der er plads til, at I som opsamling i fællesskab kan tegne jord, sol og måne.

Forslag til samtale Er der forskel i størrelsen på jord, sol og måne? Hvem er størst/mindst?

Hvem bevæger sig om hvem? Hvem lyser? Hvem lyser ikke?

Vejledning 1: Læs opgaveteksten, og sørg for at eleverne forstår opgaven. Lad eleverne løse opgaven.

2: Saml op på tavlen. Lad eleverne fortælle om, hvordan de har løst opgaven. Har de tegnet de rigtige størrelsesforhold? Bevægelsespile?

Hvordan har de farvelagt himmellegmerne?

3: Løs derefter evt. opgaven i fællesskab. Lad alle eleverne komme med input.

Specielle features Der er plads til at tegne og skrive.

Jord, sol og måne

IWB-side 63. Tegn jord, sol og måne

67

Dine sanser

68

Måder at opleve på

IWB-side 64. Tegning af dreng der drikker varm kakao

Overordnet formål IWB-siderne 64-67 skal give eleverne viden om, hvad sanser er, hvilke signaler der opfanges af hvilke sanseorganer, og indsigt i, at sanserne oftest bruges i samspil med hinanden.

Formål Eleverne skal have øget deres bevidsthed omkring, hvilke signaler en bestemt begivenhed kan udløse, og hvilke sanseorganer der opfanger signalerne. Eleverne skal stifte bekendtskab med de skolefaglige ord.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 36 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Siden indeholder en illustration af en dreng, der drikker varm kakao.

• Eleverne kan komme op og skrive små sætninger om hvert af de indtryk, der opstår ved kakaodrikning.

• Eleverne kan komme op på skift og skrive, hvilke sanseorganer der stimuleres ved kakaodrikning, og sætte det sammen med den rigtige legemsdel.

Vejledning 1: Lad eleverne tale om illustrationen i makkerpar. De skal tale om, hvad man oplever, når man drikker varm kakao. Hvilke organer ”deltager” i oplevelsen. Hvad er det, det enkelte organ oplever? En dejlig duft til næsen osv.

2: Lad eleverne komme op til tavlen og skrive en lille beskrivende tekst om hvert indtryk.

3: Lad eleverne komme op og skrive navnene på de sanseorganer, som de forskellige indtryk stimulerer.

Lad dem placere sanseorganet det rigtige sted på kroppen.

Forslag til samtale Hvilke indtryk får I, når I drikker varm kakao? Hvilke kropsdele opfanger de indtryk?

Specielle features Der kan skrives små tekster og laves labels til de forskellige sanseorganer.

Måder at opleve på

Formål Her skal eleverne kommunikere med hinanden udelukkende ved hjælp af en en enkelt udvalgt sans.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 36 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer legen, hvor man skal bruge sine sanser til at gætte en ting.

• Illustrationen understøtter teksten ved at vise legen.

Forslag til samtale Hvilket signal var det, der hurtigst fik jer til at gætte tingen? Hvilket signal var det, der gjorde det sværest at gætte tingen? Hvorfor, tror I, var der forskel? Er der nogle af signalerne, der er mere direkte end andre? Hvordan?

Hvorfor?

Vejledning 1: Eleverne arbejder sammen i makkerpar. De finder ca. 10 ting fra en rodekasse. Tingene lægges ud foran den ene elev, der udvælger en af tingene og tænker på den valgte ting. Den anden vælger et signal som hjælpemiddel, fx lyssignaler.

Den første elev skal få den anden til at gætte genstanden ved hjælp af lyssignaler. Bagefter bytter de og vælger et nyt signal.

2: Tal om, hvilket signal der var den bedste hjælp, og hvilket signal der var den dårligste hjælp.

Specielle features Ingen.

Dine sanser

IWB-side 65. Sanse-gætte-leg

69

Dine sanser

70

Måder at opleve på

IWB-side. 66. Vi har 5 sanser

Formål Her skal eleverne lære, at vi har 5 sanser, og hvad disse kaldes.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 36 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer, hvad en sans er, hvor mange vi har, og hvad de hedder.

Forslag til samtale Hvad vil det sige at ’sanse noget’? Kan I komme i tanker om noget, I har sanset her til morgen, fx duften af jeres forældres kaffe, lyden af radioen, smagen af tandpasta? Hvad var det, der opfangede signalerne fra det, I sansede?

Vejledning 1: Tegn et ”sprogligt hierarki”, som knytter sig til sanserne. Skriv ”sans” som overbegreb. Lav derunder 5 tomme, sideordnede bokse, der alle er forbundet til overbegrebet ”sans”. Lad eleverne komme med bud på, hvad de 5 sanser hedder.

2: Læs teksten. Tal om, hvad en sans er, og hvad det vil sige at sanse noget.

Specielle features Figurerne kan flyttes efterhånden som de omtales.

Måder at opleve på

Formål Her skal eleverne lære at koble ordet ’sanseorgan’ til en kropsdel.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 37 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer om sanseorganer.

• Siden indeholder en øvelse, hvor sanseindtrykkene skal forbindes til sanseorganerne.

• Øvelsen kan laves af eleverne ved tavlen. Eleverne kan komme op og flytte et sanseindtryk sammen med det rigtige sanseorgan. De kan også tage navnene på sanseorganerne fra teksten og flytte dem hen til det sanseindtryk, de passer bedst til.

Forslag til samtale Ved I, hvilke kropsdele vi bruger til at sanse med? Hvad kalder vi de kropsdele, vi sanser med? Hvor mange sanseorganer har vi? Kan sanseorganerne fungere hver for sig, eller bruger vi tit flere på samme tid? Er der nogle af dem, vi kan undvære? Er der nogle, vi er mere afhængige af end andre?

Vejledning 1: Lav øvelsen i fællesskab ved tavlen. Til hvert sanseindtryk er der et sanseorgan, der er mere oplagt som svar end andre. Men lad eleverne komme med deres bud. Alle sanser kan reelt anvendes. Tal om de sanser, der aktiveres, og på hvilken måde.

2: Læs teksten. Tal om, hvad et sanseorgan er. Her kan man også komme ind på samspillet mellem sanserne, og hvordan nogle er afhængige af andre. Tal om, hvor vores sanseorganer sidder, og hvad de kan.

Specielle features Figurerne kan flyttes og parres efter sans og det sansede.

Dine sanser

IWB-side 67. Vi sanser med sanseorganer

71

Dine sanser

72

Få øje på det

IWB-side 68. At se er en sans

Overordnet formål IWB-siderne 68-72 skal lære eleven om opbygningen af sanseorganet øjet og om, hvordan øjet opfanger sanseindtryk og sender dem videre til behandling i hjernen.

Formål Eleverne skal erfare, at det er lysets reflektion på en genstand, som gør, at vi kan se genstanden og dermed også forstå grunden til, at vi ingenting kan se i mørke.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 38 i den trykte elevbog og kopiark 12.

Sidens organisering • Teksten forklarer, hvordan vi kun kan se ting, når der er lys tilstede.

• Der lægges op til to aktiviteter: At undersøge lys, som reflekteres, og synet i mørke.

Forslag til samtale Ser vi ens i lys og mørke? Hvorfor kan vi kun se ting, når der er lys tilstede?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Undersøg lys som reflekteres skal give eleverne en fornemmelse for, at den vinkel, et lys rammer en genstand med, også er den vinkel, lyset forlader genstanden med igen. I undersøgelsen af synet i mørke tages kopiark 12 i brug. Se den pædogogiske og didaktiske vejledning.

Vejledning 1: Indled med at tale, om hvad det er at ’kunne se’. Tal om forskellen på at se ting i lys, svagt lys og mørke.

2: Udfør aktiviteten med at undersøge lys som reflekteres. Lad eleverne selv finde på sjove undersøgelser, hvor de lyser omkring hjørner og kigger på den vinkel, lyset reflekteres med. Slut af med i fællesskab at formulere en lovmæssighed om lysets vej.

3: Udfør aktiviteten med at undersøge synet i mørke. Lad eleverne arbejde i makkerpar, og lad kun den elev, der fremviser ting, kende tingenes farve på forhånd. Brug kopiark 12 til at notere resultaterne fra undersøgelsen. Tal om, hvornår/om de kan se farver på tingene, og om hvorfor man ikke kan se noget i mørke.

4: Læs teksten. Det er en forklarende tekst, som fortæller det, eleven allerede gerne skulle have erfaret i undersøgelsen af synet i mørke.

Specielle features Teksten er redigerbar. Fjern fx centrale ord og lad der være en åben plads. Sæt de centrale ord i små tekstfelter. Diskuter under læsningen, hvilke ord der hører til hvor og sæt på plads.

Få øje på det

Formål Her skal eleverne kunne indsamle og behandle data, diskutere årsagen til udfaldet af undersøgelsen og forsøge at drage en konklusion.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 38 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven med at tælle øjenfarver.

• Der er plads til at samle resultaterne på siden.

Forslag til samtale Hvilken en øjenfarve er der flest, der har her i klassen? Vil det være det samme i alle klasser, eller kan det være anderledes der? Hvorfor tror I, at der i denne klasse er flest der har XXX-farvede øjne? Ved I, hvor I har jeres øjenfarve fra? Ligner jeres øjne dem, jeres forældre har? Har jeres forældres øjenfarve mon nogen betydning for den øjenfarve, I har?

Vejledning 1: Del eleverne i mindre grupper, der hver tæller øjenfarver. Hvor mange nuancer af øjenfarver, der skal med, bestemmer I selv. Saml resultaterne på IWB-siden.

2: Tæl sammen og se, hvordan øjenfarverne fordeler sig. Tal om resultatet og om, hvorfor den pågældende farve dominerer i klassen.

3: Forsøg, om eleverne kan drage en konklusion.

Specielle features Øjnene kan flyttes og bliver klonet, så man kan repræsentere de talte øjenfarver i klassen.

Dine sanser

IWB-side 69. Tæl farver på øjne i klassen

73

Dine sanser

74

Få øje på det

IWB-side 70. Øjet

Formål Eleverne præsenteres her for øjets opbygning. De erfarer også gennem en aktivitet, hvordan øjnene arbejder sammen, når et indtryk skal behandles.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 38 og 39 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten beskriver øjets opbygning.

• Teksten er støttet af en illustration af øjet. Ordene fra illustrationen af øjet kan fjernes og sættes på igen på de rigtige steder. Eleverne kan evt. komme op til tavlen og gøre det.

• Der lægges op til en aktivitet om at undersøge forskellen på at bruge et eller to øjne.

Forslag til samtale Var der stor forskel på at lave aktiviteterne med ét eller med to øjne? Hvad var lettest? Var der nogle aktiviteter, hvor det ikke betød noget, om I brugte ét eller to øjne? Var der forskel på højre og venstre øje? Tror I, man kan vænne sig til kun at bruge ét øje? Ved I, hvad det farvede i øjet hedder?

Hvor mange forskellige farver kan iris have?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde I Undersøg forskellen på et eller to øjne oplever eleverne, hvordan de to øjne arbejder sammen og koordinerer indtryk til hjernen. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Vejledning 1: Lad eleverne arbejde sammen i grupper af 2-3 elever. En af eleverne får klap for det ene øje og bliver ført rundt til forskellige aktiviteter af de andre. Skift øje, så eleverne kan se, om der er forskel på de to.

Prøv også at lave aktiviteterne med brug af begge øjne. Lad alle elever prøve at blive blindet. Tal bagefter om, hvad der var svært, og hvad der var let. Tal også om, hvorvidt der var forskel på de to øjne.

2: Kig på illustrationen af øjet, og tal om den. Er der nogle ting på øjet, eleverne genkender/kan navngive/ kender funtionen af?

3: Læs teksten i fællesskab. Efterhånden som I kommer til navnene på de forskellige dele af øjet, kan disse sættes på det rigtige sted på illustrationen.

Specielle features De små tekster kan flyttes og eleverne kan prøve at sætte dem på plads igen.

Få øje på det

75

Vejledning

Formål

1: Kig på illustrationen. Tal om den.

Kan eleverne se, hvad der sker?

Eleverne skal her høre om processen, når vi ser. Fra lyset kommer ind i øjnene, og til hjernen behandler det signal, den modtager.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 39 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer, hvordan vi ser.

• Teksten er støttet af en illustration.

2: Læs teksten. Tal om det ’at se’ som en proces. Skriv processen op på IWB-siden i fællesskab. Hvad sker der først? Hvad så derefter? osv.

Forslag til samtale Kan I forklare, hvad der sker på tegningen? Har I nogensinde tænkt over, at de billeder, jeres øjne opfanger, står på hovedet, og at det er hjernen, der får dem til at vende rigtigt for jer?

Specielle features Ved et klik på illustrationen får man en videosøgning på „eye working“.

Dine sanser

IWB-side 71. Når du ser

Dine sanser

76

Få øje på det

IWB-side 72. Tegn et øje og skriv, hvad du ser

Formål Her skal eleverne tegne og skrive i den beskrivende tekstgenre.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 39 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Der er plads til, at I i fællesskab løser opgaven som opsamling på elevernes individuelle beskrivelser.

Forslag til samtale Hvad er det, der udgør selve øjet? Hvad består øjenomgivelserne af? Har I noget bud på, hvorfor vi har øjenlåg? Hvad sker der med jeres øjne, når svagt lys pludselig bliver til kraftigt lys? Sker det omvendte, når lyset bliver svagt igen? Modellen af øjet viser et billede, der står på hovedet. Opfatter vi alting på hovedet? Hvad er det, der søger for, at vi ser tingene, så de står rigtigt?

Supplerende aktiviteter I Hvordan ser øjet ud, når der er meget/lidt lys? Kan eleverne se, hvordan pupillerne udvider sig eller trækker sig sammen, alt efter hvor lyst/mørkt det er.

I En model af øjet vil eleverne kunne se, hvordan det billede, der dannes bagest i øjet, rent faktisk står på hovedet. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Vejledning 1: Lad eleverne tegne et øje og skrive, hvad de ser. De kan evt. kopiere ord fra side 38 i elevbogen. Tal om, hvordan de har tegnet øjet. Har de tegnet en model af et øje eller en persons øje? Tal også om, hvad der udgør selve øjet, og hvad der udgør omgivelserne omkring øjnene. Kan de navngive delene omkring øjet?

Måske er der nogle af eleverne, der har idéer om, hvilke funktioner delene omkring øjet har.

2: Lav aktiviteten med at kigge efter forandringer i øjet, når lyset skifter fra svagt lys til kraftigt lys. Eleverne kan arbejde sammen i makkerpar og skiftes til at kigge på hinandens øjne.

3: Demonstrér, hvordan det billede, der rammer bagest i øjet, står på hovedet ved at vise modellen af et øje som beskrevet i den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Specielle features Der kan tegnes og skrives i det store tomme felt.

Lyt og hør

Overordnet formål IWB-side 73-77 skal give eleverne en fornemmelse af lyd bl.a. gennem deres egen frembringelse af lyd og ved hjælp af materialer, der sættes i svingninger med lyd.

Vejledning 1: Eleverne arbejder sammen i små grupper og optager lyde fra forskellige steder. Gør dem opmærksomme på, at de også skal prøve at finde svage lyde.

Formål Elevernes opmærksomhed på varianter af lyde skal skærpes. De introduceres for forskellen mellem kraftig og svag, høj og dyb lyd.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 40 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven med at optage lyde.

• Illustrationen støtter opgaven.

• De indsamlede lyde kan skrives op på siden i kategorierne: høj, dyb, kraftig og svag.

2: Afspil de indsamlede lyde for hinanden. Kan de andre gætte, hvor/hvad lyden kommer fra? Afspil videooptagelsen af lyden og se, om de har ret. Diskutér, om lydene er kraftige, svage, høje eller dybe. Skriv lydene op på tavlen under den kategori, I er blevet enige om, de hører under.

Forslag til samtale Har I fundet lyde, der både er kraftige, svage, høje og dybe, eller har I fundet flest af en af slagsen? Er det svært at gætte, hvor lyden kommer fra, hvis I ikke ser videooptagelsen samtidig? Er der nogle lyde, der er mere behagelige/ubehagelige end andre? Hvad gør dem behagelige/ubehagelige?

Er det lydstyrken eller tonelejet eller begge dele? Er der nogle fællestræk ved de lyde, I har indsamlet, som er høje/dybe/lave/kraftige?

Specielle features De indsamlede lyde kan skrives op og kategoriseres.

Ved et klik på illustrationen hører man en trommelyd.

Dine sanser

IWB-side 73. Gå på lydjagt

77

Dine sanser

78

Lyt og hør

IWB-side 74. Hvordan er lyden?

Formål Eleverne skal her forsøge at vurdere styrken og tonehøjden af lyde, de kender, ved blot at genkalde sig lyden i hovedet.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 40 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven med at bedømme lyde.

• Der er illustrationer af situationer med lyd. I siden og bunden er der skalaer, hvor tonehøjde og styrke kan indføres.

• Opgaven kan løses i fællesskab ved tavlen, hvor I kan sætte streger fra lydene til steder på skalaerne.

Vejledning 1: Tal om én situation ad gangen.

Prøv, om I kan blive enige om, hvor på skalaerne lyden befinder sig.

2: Tal om, at man lettere ville nå til enighed om lydene, hvis man kunne måle tonen og lydstyrken. Så ville det være muligt at efterligne og undersøge lydene.

Forslag til samtale Er der nogle lyde, der er sværere at placere på skalaerne end andre? Hvilke?

Hvorfor? Kan en hvisken/en latter/et brøl osv. både være svag og kraftig, høj og dyb?

Specielle features Der er tre lyde som kan aktiveres på tastaturet.

Hver rundeillustration her lyd der aktiveres ved klik.

Illustrationerne kan sorteres ved at flytte dem rundt.

Lyt og hør

Formål Eleverne får lydstyrke og tonehøjde defineret med eksempler fra lyde, de kender. Desuden skal de kigge på lyden som svingninger.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 40 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten om hørelsen forklarer forskellen på lydstyrke og tonehøjde.

• Der lægges op til en aktivitet om at undersøge en tromme og lyd.

Forslag til samtale Hvordan har I brugt trommen til at vise lydens svingninger? Hvad sker der i hvert tilfælde? Kan I forklare forskellen på lyden af en gris, der skriger, og en løves brøl? Er der forskel på mænds og kvinders stemmer? Hvordan?

Vejledning 1: Lad eleverne arbejde i små grupper.

En skal filme, mens de andre undersøger svingningerne i en tromme på forskellige måder. Udvalgte videooptagelser kan vises for klassen.

Diskutér, hvad der sker.

2: Læs teksten. Tal om, hvad forskellen er på lydstyrke og tonehøjde. I kan evt. selv finde flere eksempler på lyde der høje/dybe/svage/kraftige.

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Eleverne skal undersøge svingninger i en tromme. I den pædagogiske og didaktiske vejledning findes der forslag til blot få af mange måder, trommen kan undersøges på.

Specielle features Teksten er redigerbar. Fjern fx centrale ord og lad der være en åben plads. Sæt de centrale ord i små tekstfelter. Diskuter under læsningen, hvilke ord der hører til hvor og sæt på plads.

Dine sanser

IWB-side 75. Hørelsen

79

Dine sanser

80

Lyt og hør

IWB-side 76. Øret

Formål Eleverne skal lære om ørets anatomi.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 41 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten om øret beskriver dets opbygning. Illustrationen af øret støtter teksten med navngivning af de forskellige dele af øret.

• Der lægges op til en aktivitet om at undersøge sammenhængen mellem hørelsen og størrelsen på øremuslingen.

Forslag til samtale Hvordan og hvad har I lavet jeres øremuslinger af? Hvilke øremuslinger indfangede lyden bedst? Kan vi opsætte en regel om hørelse og størrelse af øremuslingen ud fra jeres resultater? Hvordan skal den regel lyde? Vidste I, at øremuslingen kun er en lille del af øret? Har I hørt om nogle af navnene på ørets dele før? Hvis der er nogen af jer, der har fået lagt dræn i øret, kender I måske ordet trommehinde derfra?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Der skal eksperimenteres med, hvordan det påvirker hørelsen, når øremuslingen gøres større eller mindre.

Vejledning 1: Lad eleverne prøve at lave øremuslinger i forskellige størrelser ud af forskelligt tilgængeligt materiale såsom tragte og papskiver.

2: Lad dem eksperimentere med hørelsen af den samme lyd med forskellige øremuslinger. Der kan evt. anvendes undersøgelsesspørgsmål såsom: Bliver hørelsen bedre, når øremuslingen gøres større? Afslut med i fællesskab at formulere en lovmæssighed.

3: Tal om illustrationen af øret. En model af øret vil være anvendelig her. Eleverne kan i så fald navngive ørets dele ved sammenligning med illustrationen.

4: Læs teksten. Understreg, hvordan tegningen støtter teksten, så eleverne bliver opmærksomme på, hvordan en tekst og en skematisk tegning kan anvendes sammen.

Specielle features De små figurtags kan flyttes væk, og eleverne kan sættte dem på plads igen.

Lyt og hør

Formål Eleverne skal her lære om lydens vej; fra øremuslingen til signalet hjernen modtager fra høreknoglerne.

Vejledning 1: Læs teksten. Tal om den, og følg lydens vej på illustrationen, mens I læser teksten igen.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 41 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer, hvordan lyden bevæger sig gennem øret. Illustrationen af øret støtter teksten.

Forslag til samtale Hvis I tænker på de øvelser, I har lavet om øret, kan I så se nu, at øremuslingen virker ligesom den tragt, I brugte, og skal bruges til at indfange lyden med? Og at trommehinden fungerer som et trommeskind, der rammes af noget og vibrerer?

Specielle features Ved et klik på illustrationen får man en videosøgning på „ear working“.

Dine sanser

IWB-side 77. Når du hører lyde

81

Dine sanser

82

Føl dig frem

IWB-side 78. At føle

Overordnet formål IWB-siderne 78-81 skal lære eleverne om, hvad vi kan føle med følesansen og om graden af følsomhed forskellige steder på kroppen. Aktiviteterne vil desuden bidrage til øget kropsbevidsthed hos eleverne.

Vejledning 1: Tal om illustrationen. Tal om, hvilke sanseindtryk børnene udsættes for, hvordan de reagerer, hvordan vi kan beskrive en følelse, og hvad det er, vi føler med.

Formål Eleverne bliver her introduceret til, hvad det vil sige at føle, og hvor mange måder forskellige ting kan føles på.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 42 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten beskriver, hvad det vil sige at føle.

• Illustrationen viser nogle børns reaktion på forskellige føleindtryk.

• Der lægges op til en aktivitet med at finde på gode og dårlige sanseindtryk.

Forslag til samtale Hvad vil det sige at føle noget? Hvordan vil I forklare en følelse? Hvad kan vi føle? Kan vi føle flere ting på én gang? Er der noget på kroppen, vi ikke kan føle med? Kan vi føle med håret/neglene?

2: Udfør aktiviteten med at undersøge føleindtryk. Eleverne skal selv finde på nogle varierende føleindtryk, dog uden at de bliver for voldsomme. Saml op ved at skrive dem på tavlen og sortere dem i gode og dårlige føleindtryk.

3: Læs teksten. Tal om, hvad det er at føle, og om hvad vi kan føle. Tal om, hvor vi har hud.

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Eleverne skal i makkerpar finde på og udsætte hinanden for forskellige føleindtryk.

Specielle features Når man trykker på parrene af børn siger de „av, uhh, ahh og hihi“.

Føl dig frem

Formål Her skal eleverne bruge deres egen følesans til at fornemme forskellige teksturer og former. De vil formodentlig komme til en erkendelse af, at vi i visse tilfælde er afhængige af hjælp fra øjnene, når vi føler.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 42 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten beskriver aktiviteten med at lave en følebog.

• Der lægges op til en aktivitet med et følespil.

• Illustrationen støtter følespils-aktiviteten.

Forslag til samtale Er der forskel på, hvordan det føles at røre ved noget i følebøgerne med lukkede eller åbne øjne? Er der noget, der føles ubehageligt/rart, når I ikke på forhånd ved, hvad det er, I rører ved? Er der noget, der føles ens? Var det let eller svært at putte klodser i putkassen med bind for øjnene? Synssansen og følesansen arbejder sammen, når vi undersøger former. Kan I komme i tanker om andre sanser, der nogle gange arbejder sammen? Hvilke og hvornår?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde I aktiviteten med et følespil vil eleverne opdage, at de har brug for øjnene, når de skal føle former.

Vejledning 1: Lav først følebogen. Læg stykker med forskellige teksturer frem, så eleverne selv kan klippe og klistre stykkerne ind i en bog. De kan evt. klippe stykker ud i faconer, så plys klippes som en bamse, bølgepap kan laves til et hav, cellofan til et vindue osv.

2: Lad eleverne føle i hinandens bøger. De kan evt. føle både med lukkede og med åbne øjne. Tal med dem om forskellen. Tal også om, hvordan de forskellige sider føles, og om nogle ting føles på samme måde.

3: Lav et følespil med en putkasse.

Eleverne skal have bind for øjnene og prøve at føle sig frem til, hvilke klodser der passer til hvilke huller.

Tal om, hvordan man har brug for synet til hjælp i dette spil. Måske kan I selv finde på flere spil.

Specielle features Ingen.

Dine sanser

IWB-side 79. Lav en følebog

83

Dine sanser

84

Føl dig frem

IWB-side 80. Følesansen

Formål Eleverne skal lære om følesansens vej; fra stimuli på huden, til signalet når hjernen.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 43 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten beskriver følesansens signalvej.

Vejledning 1: Læs teksten. I kan evt. følge med i teksten ved at teste følesansen undervejs og trykke på forskellige ”knapper” hos hinanden. Tal om, hvor lang tid der går, fra en elev fx prikker en anden elev på ryggen, til denne elev modtager signalet i hjernen og registrerer berøringen.

Forslag til samtale Hvad er en nerve? Kan nerver både føle smertefulde og ikke smertefulde berøringer? Kender I dét, at når I rører ved noget, som er varmt, så går der lige lidt tid, før I mærker det, og slipper tingen? Det er, fordi signalet, der fortæller, at tingen I rører ved, er varm, først skal nå hele vejen fra fingrene og op til hjernen, som så derefter skal sende signal til fingrene om at fjerne sig.

Specielle features Teksten er redigerbar. Fjern fx centrale ord og lad der være en åben plads. Sæt de centrale ord i små tekstfelter. Diskuter under læsningen, hvilke ord der hører til hvor og sæt på plads.

Føl dig frem

Formål Eleverne skal her blive klar over, at følsomheden ikke er den samme over hele kroppen, men at visse områder er mere følsomme end andre.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 43 i den trykte elevbog og kopiark 13.

Sidens organisering • Teksten forklarer, hvorfor følsomheden er større nogle steder på kroppen end andre.

• Illustrationen støtter teksten og viser de følsomme steder tegnet ekstra store.

• Der er lagt op til aktiviteter med at teste nerver og lave en følelabyrint.

Forslag til samtale Hvad ville der ske, hvis vi ikke kunne føle? Vores øjne ville sørge for, at vi ikke gik ind i en mur osv., men ville vi lægge mærke til, at vi brændte hænderne i ovnen? Ville vi kunne gå på vores fødder, hvis vi ikke kunne mærke dem?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Brug kopiark 13 til at teste på jer selv, om illustrationen passer.

I følelabyrinten skal eleverne føle sig frem med bind for øjnene. Her bliver følesansen stimuleret mange steder på kroppen på samme tid.

Vejledning 1: Kig på illustrationen. Tal om, hvor man er mest følsom. Test, om det passer ved at lave aktiviteten på kopiark 13. I kan selv finde på flere redskaber til berøringerne og bruge det samme scoringssystem. Tal om, hvorvidt jeres følsomhed stemmer overens med tegningen. Tegn evt. en ny tegning, der passer til jeres følsomhed.

2: Læs teksten og relatér hele tiden teksten til illustrationen.

3: Lav en følelabyrint. Brug jeres fantasi, og benyt jer af redskaber, der giver så mange forskellige sanseindtryk som muligt. Lad både elever, som har været med til at bygge banen, og elever, som ikke har, føle sig igennem labyrinten. Man kan evt. have bare tæer, så fødderne får lov til at sanse underlaget. Tal om, hvor forskellig oplevelsen var, alt efter om man havde været med til at bygge banen eller ej. Byt rundt, hvis I har tid, så alle prøver at bygge, og alle prøve at føle sig frem i et ukendt landskab.

Specielle features Ved et klik på illustrationen får man en billedsøgning på „senses“.

Dine sanser

IWB-side 81. Følsomme hænder og læber

85

Dine sanser

86

Lugt og smag

IWB-side 82. Illustration af lugte

Overordnet formål IWB-siderne 82-86 skal åbne elevernes øjne for sammenhængen mellem lugte- og smagssansen.

Formål Opmærksomheden skal skærpes omkring, hvad vi bruger til at lugte med, og hvordan vi ved, hvad ting smager af.

Vejledning 1: Tal om illustrationerne. Prøv at få eleverne til at beskrive lugtene.

Måske kan de også beskrive smagen af nogle af tingene, selv om de aldrig har smagt på tingen, udelukkende baseret på deres lugt. Tal om, hvordan smag og lugt supplerer hinanden.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 44 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Illustrationerne viser madvarer og andre ting, der kan afgive lugt.

Forslag til samtale Prøv at beskrive lugtene fra billederne. Hvad er det, I bruger, når I skal lugte til noget? Kan man ud fra lugten have en idé om, hvordan noget smager? Hvordan kan det være?

Specielle features Illustrationerne kan flyttes og sættes i rækkefølge efter om lugten er rar, mindre rar eller fæl.

Lugt og smag

Formål Eleverne skal afprøve deres egne sanser ved at gætte madvarer med lugtesansen, smagssansen, følesansen eller synssansen.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 44 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten instruerer i aktivitetens indhold.

• Illustrationen støtter aktiviteten.

Forslag til samtale Hvad vil I gætte på, inden I laver øvelsen, er den letteste måde at gætte en madvare; ud fra lugten, på smagen, ved at mærke eller ved at se? Og hvad var så den letteste måde? Var der visse madvarer, der var lettere at gætte end andre? Hvilke? Kan de sættes op i en form for system?

Vejledning 1: Kig på illustrationen, og læs teksten. Tal om, hvad aktiviteten går ud på. Få evt. eleverne til at tænke over, hvilke materialer I skal bruge, eller skriv selv en liste.

2: Udfør aktiviteten. Hvis pointføringen foregår ud fra gættede madvarer og ikke ud fra elever, der gætter rigtigt, kan resultaterne tages op igen under arbejdet med aktiviteterne på kopiark 14 og 15.

Tal om, hvilken madvare der fik flest point og hvorfor. Saml evt. resultaterne på tavlen, og se om de kan opsættes i kategorier.

Specielle features Teksten er redigerbar. Fjern fx centrale ord og lad der være en åben plads. Sæt de centrale ord i små tekstfelter. Diskuter under læsningen, hvilke ord der hører til hvor og sæt på plads.

Dine sanser

IWB-side 83. Sanse-kims-leg

87

Dine sanser

88

Lugt og smag

IWB-side 84. Lugtesansen og smagssansen

Formål Eleverne introduceres her til, hvordan vi har svært ved at adskille lugte- og smagssansen og bruger begge, når vi spiser.

Vejledning 1: Læs teksten. Tal om, hvordan det skal forstås, at man både bruger lugte- og smagssansen, når man spiser.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 44 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer, at smags- og lugtesansen arbejder tæt sammen, og at vi bruger begge, når vi spiser.

• Illustrationen støtter teksten, idet vi kan fornemme, hvad ting smager af ud fra deres lugt.

Forslag til samtale Hvordan kan det være, at vi bruger lugtesansen, når vi spiser? Hvilken rolle spiller den? Har I prøvet at spise, mens jeres næse har været helt tilstoppet? Hvordan smagte maden?

Specielle features Teksten er redigerbar. Fjern fx centrale ord og lad der være en åben plads. Sæt de centrale ord i små tekstfelter. Diskuter under læsningen, hvilke ord der hører til hvor og sæt på plads.

Lugt og smag

Formål Eleverne skal undersøge lugtesansen og får beskrevet, hvordan næsen opfanger dufte.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 45 i den trykte elevbog og kopiark 14.

Sidens organisering • Teksten forklarer, hvordan dufte kommer ind i næsehulen med den luft, vi snuser ind.

• Illustrationen støtter teksten med navngivning af steder i næsen.

• Der lægges op til en aktivitet med at undersøge lugtesansen - kopiark 14.

Forslag til samtale Var det let at sortere madvarerne, eller var der nogle, der faldt inden for de samme kategorier? Hvad var lettest at gætte? Hvorfor?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde På kopiark 14 undersøger eleverne lugtesansen ved at gætte madvarer udelukkende ved brug af næsen. Sammenlign evt. med resultaterne fra sansekims-legen.

Faglig læsning og skrivning Eleverne skal arbejde med deres konklusion ved at præsentere den som en beskrivende forklaring.

Vejledning 1: Start med at undersøge lugtesansen ved brug af kopiark 14. Lav et undersøgelsesspørgsmål at arbejde ud fra. Lad eleverne gætte på svaret og årsagerne. Gennemgå undersøgelsen, inden eleverne udfører aktiviteten i små grupper. Sortér madvarerene, og diskutér hvilke der er svære at placere, og også andre forhold ved en madvare, der kan gøre undersøgelsen besværlig.

2: Lad eleverne skrive deres konklusioner som forklarende beskrivelser.

Det er deres personlige fortolkning af undersøgelsen, og derfor kan de anvende en direkte afsender; Jeg gættede på... Jeg tror... osv.

Se den pædagogiske og didaktiske vejledning.

3: Læs teksten om næsen. Snus ind samtidig med læsningen, og test lugtesansen. Tal om, hvorvidt duftstofferne virkelig kommer ind med luften i næsen.

Specielle features De små figurtags kan flyttes væk, og eleverne kan sættte dem på plads igen.

Ved et klik på illustrationen får man en videosøgning på „The Olfactory Pathway“.

Dine sanser

IWB-side 85. Næsen

89

Dine sanser

90

Lugt og smag

IWB-side 86. Tungen

Formål Eleverne skal undersøge smagssansen uden tilstedeværelsen af lugtesansen.

Eleverne får desuden beskrevet smagens vej fra tunge til hjerne.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 45 i den trykte elevbog og kopiark 15 og evt. 19.

Sidens organisering • Teksten forklarer, hvordan smagsløg på tungen opfanger smag og sender signal til hjernen.

• Illustrationen støtter teksten med forstørrelse af smagsløg.

• Der lægges op til en aktivitet med at undersøge smagssansen - kopiark 15.

Forslag til samtale Hvordan ligner smags- og lugtesans hinanden? Hvordan er de forskellige?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde På kopiark 14 undersøger eleverne smagssansen uden brug af næsen.

Faglig læsning og skrivning Eleverne skal præsentere deres konklusion som en beskrivende forklaring.

Fremlæggelse Gentag nogle af legene fra forløbet med fokus på det skolefaglige sprog. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Vejledning 1: Start med at undersøge smagssansen (kopiark 15). Lav igen et undersøgelsesspørgsmål at arbejde ud fra. Lad eleverne gætte på svaret og årsagerne. Gennemgå undersøgelsen, inden eleverne udfører aktiviteten i små grupper. Genbrug madvarer fra kopiark 14, som blev gættet af de fleste, og notér, hvad der bliver gættet, og hvad der ikke bliver gættet. Sammenlign resultaterne med undersøgelsen fra kopiark 14 og sanse-kims-legen. Saml op på elevernes forståelse om, at lugte- og smagssansen virker sammen.

2: Lad eleverne skrive deres konklusioner som forklarende beskrivelser, som de gjorde ved forrige IWB-side.

3: Læs teksten om tungen. Undersøg hinandens tunger under en lup før og undervejs i læsningen. Brug evt. kopiark 19 til at tale om forskelle og ligheder mellem smags- og lugtesans.

4: Afslut forløbet med en fremlæggelse i henhold til den pædagogiske og didaktiske vejledning.

Specielle features Ved et klik på illustrationen af tungen får man en billedsøgning på „tastebuds“.

Det ved du om dine sanser

91

Vejledning

Overordnet formål

1: Læs opgaven sammen, og sørg for at alle eleverne forstår opgaven.

Opgaverne skal evaluere, om eleverne kan læse simple symbolske tegninger, og om de kan sætte disse i forbindelse med de rigtige begreber.

Formål Opgaven skal vise, om eleverne har forstået, hvilket sanseorgan der tager sig af hvilken sans.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 46 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Overskriften forklarer opgaven.

• Der er illustrationer af sanseorganerne. Sanserne, der skal forbindes til de rigtig sanseorganer, står skrevet som tekst.

• Opgaven kan løses i fællesskab ved tavlen som opsamling.

2: Tal om, hvordan eleverne har løst opgaven. Måske er der nogle, der har sat flere streger fra en sans til sanseorganerne. Tal igen, om hvordan sanserne arbejder sammen.

3: Løs evt. opgaven igen i fællesskab ved tavlen.

Forslag til samtale Er der nogle af sanserne, der kunne passe til flere kropsdele? Hvilke? Er der nogle af sanserne, der kun passer til en bestemt kropsdel? Hvilke?

Specielle features Ord og illustrationer kan flyttes og parres.

Dine sanser

IWB-side 87. Sæt streg mellem...

Dine sanser

92

Det ved du om dine sanser

IWB-side 88 Tegn noget organet kan sanse

Vejledning

Formål

1: Læs opgaven sammen, og sørg for at alle eleverne forstår opgaven.

Opgaven skal vise, i hvilken grad eleverne har forståelse for symbolerne for sanseorganerne samt de omgivende sanseindtryk.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 47 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Overskriften forklarer opgaven.

• Der er bokse med illustrationer af fire af sanseorganerne. I boksene er der plads til at tegne op til flere sanseindtryk.

• Opgaven kan løses i fællesskab ved tavlen som opsamling.

2: Tal om, hvordan eleverne har løst opgaven. Få evt. eleverne op på skift og tegne et sanseindtryk.

Lad dem derefter fortælle om det sanseindtryk de har tegnet, og om hvorvidt det er noget, der måske kunne opfanges af flere sanseorganer på samme tid.

Forslag til samtale Hvorfor synes I at dét bestemte sanseindtryk, passer godt til dén bestemte kropsdel. Hvis I forestiller jer, at I selv blev udsat for dét sanseindtryk, hvilke kropsdele ville så være med til at fange indtrykkene? Er der mere end én kropsdel?

Specille features Der kan tegnes i boksene eller eleven kan uploade fotos af sanseindtryk.

Fra virkelighed til kort

Overordnet formål IWB side 89-91 skal få eleverne til at forstå, hvordan et kort er en repræsentation af virkeligheden set opppefra.

Formål Eleverne introduceres her til bykort ved at sammenligne en tegning af en by med et kort over denne by. Eleverne stifter også bekendtskab med signaturer, der anvendes i kortlæsning.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 48 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Siden viser tre tegninger. Den ene tegning viser en by set skråt oppefra.

De to andre viser bykort set lige oppefra. Det ene kort svarer til byen, det andet kort passer ikke.

Vejledning 1: Tal om de tre tegninger. Tal om, hvilken tegning der ligner virkeligheden mest. Tal om detaljegraden på de forskellige billeder. Tal om, hvad man kan se, hvordan man kan se, hvad der er hvad, og hvilket kort der er lettest at bruge til at finde vej med.

2: Sæt signaturer på for bygninger, veje, landareal og vand.

3: Se om eleverne kan udpege det kort, der svarer til byen.

Forslag til samtale Hvilken tegning, synes I, ligner virkeligheden mest? Kan I se, hvad der er hvad på de to nederste billeder? Hvordan kan man se veje/huse/søer? Hvor, tror I, er de forskellige tegninger set fra? Hvilket kort ville I helst bruge, hvis I skulle finde vej i den by? Hvad nu hvis det var en meget stor by hvilket kort ville I så helst bruge? Kan I se, hvilket af de to kort der passer til byen?

Specielle features Ingen.

Byen

IWB-side 89 Hvilket kort passer?

93

Byen

94

Fra virkeligheden til kort

IWB-side 90. Kort

Formål Elevernes forståelse for at et kort repræsenterer virkeligheden set oppefra, skal her styrkes.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 48 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Siden indeholder en kort tekst, som forklarer, hvad et kort er.

• Der er lagt op til en aktivitet med at aftegne et satelitfoto og skabe jeres egen by.

Forslag til samtale Kan I genkende byen, som vi har tegnet den her på tavlen? Kan vi dele vores by op i områder? Hvor er det fx, vi køber ind, og hvor går vi i skole og på fritidshjem? Hvad hvis vi skulle lave et kort i virkelig størrelse - kunne vi lave det her på tavlen? Hvorfor ikke? Hvad er det, vi har gjort for at kunne få byen til at være på tavlen? Hvad er det modsatte af at formindske?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde I aktiviteten Fra kort til miniby kan eleverne se et genkendeligt område aftegnet som et bykort, nemlig deres egen by.

Vejledning 1: Søg på nettet efter et satellitfoto af jeres lokalområde sammen med eleverne.

2: Sæt et stort stykke karton op på den interaktive tavle, og tegn kortet af. Definér signaturer i fællesskab.

3: Tal om de forskellige områder, om hvad man kan se på kortet, og hvor de forskellige genkendelige ting ligger. Prøv at få eleverne til at forestille sig, at de skulle lave et kort i 1:1.

4: Læs teksten. Tal om, hvad det betyder ’at formindske’.

Specielle features Teksten er redigerbar. Fjern fx centrale ord og lad der være en åben plads. Sæt de centrale ord i små tekstfelter. Diskuter under læsningen, hvilke ord der hører til hvor og sæt på plads.

Fra virkelighed til kort

Formål Eleverne skal her opnå en forståelse for byplanlægning.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 49 i den trykte elevbog og kopiark 16.

Sidens organisering • Siden indeholder et kort uden huse, butikker, søer osv.

• Der er en liste over elementer, eleverne skal sætte ind på kortet.

• Der er tegninger af alle elementerne fra listen, som kan klippes ud fra kopiark 16 og klistres på kortet.

Vejledning 1: Forklar opgaven til eleverne. De kan skabe deres helt egen by, næsten som de synes den skal være. De kan vælge selv at tegne bygninger osv., eller de kan klippe ud fra kopiark 16.

2: Tal om, hvordan elevernes byer ser ud, og få dem til at fortælle om dem. Tal om, hvor man ville have en station, busstoppesteder, en sø osv.

Forslag til samtale Hvordan ser jeres by ud? Hvad skal man tænke på, når man skal planlægge, hvordan en by skal være? Kan man lægge en sø hvor som helst? Hvad med en station - kan den bare ligge ude i skoven, hvor der ingen togskinner er?

Hvad skal man ellers tænke over? Ville I gerne bo i jeres egen by? Hvorfor/ hvorfor ikke?

Specielle features De forskellige elementer kan flyttes ind på kortet.

Byen

IWB-side 91. Indsæt...

95

Byen

96

De fire verdenshjørner

IWB-side 92. Find højre og venstre i klassen

Overordnet formål IWB-siderne 92-96 skal lære eleverne, hvad forskellen er på at bruge de universelle verdenshjørner som retningsreference og på at bruge det retningsrelaterede højre og venstre.

Formål Ved at udføre aktiviteterne skulle det gerne gå op for eleverne, at højre og venstre kan være vanskeligt at orientere sig efter, fordi det afhænger af, hvem/hvad man ser det i forhold til.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 50 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Der er lagt op til to aktiviteter; en, hvor man skal finde højre og venstre i klassen, og en, hvor man skal gå i labyrint med bind for øjnene.

• Illustrationen støtter labyrint-aktiviteten.

Forslag til samtale Hvorfor, tror I, er H og V-sedlerne blandet sammen på væggene? Var det svært at bruge højre og venstre som kommandoer?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Eleverne skal opdage, at højre og venstre kan være til alle sider ved at lave aktiviteten med at finde højre og venstre i klassen. Desuden skal de dirigere hinanden igennem en labyrint ved brug af blandt andet højre og venstre.

Vejledning 1: Giv hver elev 2 stykker selvklæbende papir. De skal skrive V på det ene og H på det andet. Eleverne stiller sig ud på gulvet, hvor der er plads, og drejer rundt. På signal stopper de. Lad dem orientere sig og derefter sætte deres H-seddel på væggen til højre for dem og deres V-seddel på væggen til venstre for dem.

2: Tal om, hvorfor alle væggene kan være både til højre og venstre.

3: Tegn store kridt-labyrinter i skolegården. Eleverne deles i makkerpar. Én får bind for øjnene, og én skal dirigere. Den blindede elev skal føres gennem labyrinten ved hjælp af kommandoer som fx drej, ligeud, til højre, til venstre. Bagefter kan I diskutere, hvilke kommandoer der var lettest at forstå for den blindede, og hvilke kommandoer der var lettest at anvende for den, der dirigerede.

Specielle features ingen.

De fire verdenshjørner

Formål Eleverne introduceres til verdenshjørnerne ved at magnetisere en nål og lade den fungere som kompas.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 50 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Aktiviteten er instrueret med tekst og tegninger.

Forslag til samtale Kan I se, hvad der sker med nålen, hver gang vi rykker rundt på den? Hvordan flytter den sig? Flytter den sig hele tiden tilbage til den samme retning, eller er det forskellige retninger?

Vejledning 1: Tag opstilling rundt om et bord eller et sted, hvor alle elever kan se.

Magnetisér en nål med en magnet.

Læg nålen på en lille træplade, der flyder i en skål med vand. Lad den sejle i alle retninger. Observér, hvordan nålen drejer sig.

2: Tal om, hvordan nålen hele tiden retter sig i samme retning, hver gang den er blevet drejet rundt.

3: Skriv, hvad I observerer.

Specielle features Ved et klik på illustrationen af kompasset får man en billedsøgning på „magnetic eksperiments“ som inspiration til andre undersøgelser man kan udføre.

Byen

IWB-side 93. Sejl med en magnetisk nål

97

Byen

98

De fire verdenshjørner

IWB-side 94. Retninger

Formål Her præsenteres eleverne igen for problematikken ved brugen af højre og venstre.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 50 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten er delt i to; først en klassifikation, der introducerer de begreber, som forklares i de efterfølgende tekster (på denne side og på IWB-side 96), derefter teksten, som forklarer højre-venstre problematikken.

Vejledning 1: Læs teksten. Tal om teksten. Prøv at illustrere problematikken ved at skifte tekstens navne ud med navne på eleverne, således at udsagnene passer.

2: Tal om, hvordan man kan bruge højre og venstre, så ingen er i tvivl om, hvilken retning man taler om.

Forslag til samtale Hvis vi siger, at Villads sidder til højre for Anna, passer det også for Mie, som står foran dem og kigger på dem? Hvorfor ikke? Kan man forklare, hvordan de sidder i forhold til hinanden, således at det også passer for Mie?

Specielle features Teksten er redigerbar. Fjern fx centrale ord og lad der være en åben plads. Sæt de centrale ord i små tekstfelter. Diskuter under læsningen, hvilke ord der hører til hvor og sæt på plads.

De fire verdenshjørner

Formål Eleverne skal lære at indstille et kompas og finde verdenshjørnerne. Forskellen på brugen af verdenshjørner og højre-venstre bliver igen bragt på banen.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 51 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Brugen af et kompas er forklaret med tekst og understøttende tegninger.

• Der er lagt op til en aktivitet med at finde verdenshjørnerne i klassen.

Forslag til samtale Hvordan er papirerne placeret på væggene? Hænger alle dem med N/S/Ø/V på den samme væg, eller er de blandet sammen? Hvorfor, tror I, hænger alle N-lapperne på den samme væg, alle S lapperne på den samme væg osv.? Vil verdenshjørnerne ændre sig, hvis vi drejer rundt?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Her benytter eleverne sig af deres nye viden om kompasset til at finde verdenshjørnerne i klassen.

Vejledning 1: Eleverne er i makkerpar og arbejder sammen om et kompas. Læs i fællesskab teksten om, hvordan man betjener et kompas. Eleverne stiller sig et tilfældigt sted i klassen og forsøger selv at indstille kompasset. Kig efter, om alle har gjort det korrekt.

2: Hvert makkerpar skal nu have fire stykker selvklæbende papir; ét til hvert af verdenshjørnerne. Lad dem afl æse verdenshjørnene på kompasset og derefter placere de rigtige papirstykker på klassens vægge i forhold til verdenshjørnerne. Få eleverne til at tænke over sedlernes placering i forhold til aktiviteten med højre og venstre. Tal om, hvad forskellen er, og hvorfor der er forskel.

Specielle features Ingen.

Byen

IWB-side 95. Find verdenshjørnerne i klassen

99

Byen

100

De fire verdenshjørner

IWB-side 96. Der er 4 verdenshjørner

Formål Her bliver det slået fast for eleverne, at verdenshjørnerne ikke flytter sig.

Eleverne får her også en forståelse for, at kort er orienteret ens.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 51 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten er en fortsættelse på forklaringen om retninger. Her forklares, hvordan verdenshjørnerne ikke flytter sig, selvom vi gør.

• Illustrationen af kloden støtter teksten.

• Der er lagt op til en aktivitet med at kigge i atlas og på globus.

Vejledning 1: Læs teksten i fællesskab. Tal om teksten og relatér den til aktiviteten med den magnetiske nål og den med at finde verdenshjørnerne.

2: Find globus og verdenskort frem.

Lokalisér i fællesskab Nord- og Sydpol begge steder. Tal om, hvordan nord altid vender op, og syd vender ned på en globus og på tegnede kort.

Forslag til samtale Under aktiviteten med den magnetiske nål drejede nålen sig hele tiden den samme retning. Og under aktiviteten med at finde verdenhjørner så vi, at N/S/Ø/V væggene også altid var de samme, ligegyldigt hvor vi stod. Passer det sammen med den tekst, vi lige har læst? Når I kigger på globusser, vender de så altid ens? Hvad vender op? Når I kigger på kort, vender de så ens?

Hvad vender op?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Her ser eleverne, at nord altid vender opad på en globus og også på tegnede kort.

Specielle features Ved et klik på illustrationen får man en billedsøgning på „earth magnetic field“ som viser hvordan man kan sammenligne jorden med en magnet og dermed forklare hvorfor kompasset retter sig ind som tilfældet er.

Beskriv din by

Overordnet formål IWB-siderne 97-99 skal give eleverne en idé om, hvad der gør en by til en by, og hvad en by indeholder i form af butikker, transportformer, skoler, idrætshaller, virksomheder osv. Derudover vil eleverne opnå lokalkendskab til deres by.

Formål Eleverne skal introduceres for byen og dens sammensætning og have de skolefaglige ord listet ind under samtalen om tegningen.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 52 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten beskriver, hvad en by er.

• Illustrationen viser en by med butikker, mennesker, huse, biler, kirke osv.

Forslag til samtale Kan I se, at byen på tegningen er delt op i nogle områder? Hvilke områder er der i denne by? Er de samme områder også i jeres by? Hvilke måder kan man komme omkring på i byen/ud af byen? Hvordan kommer I normalt omkring, hvis I skal langt/ikke langt?

Vejledning 1: Tal om tegningen. Prøv at få de skolefaglige ord ind i samtalen ved at liste dem ind efter at have brugt hverdagsordene, der svarer dertil.

2: Tal om, hvilke områder der er i byen. Tal om transportformer og om, hvor menneskerne mon er på vej hen, og hvor langt de skal.

3: Vent med at læse teksten. Vend tilbage til den efter at have gennemgået IWB-side 98.

Når I taler om teksten, kan I repetere de skolefaglige ord ved at udskifte hverdagsordene med de skolefaglige.

Specielle features Byens elementer er flytbare.

Byen

IWB-side 97. En by og dens steder

101

Byen

102

Beskriv din by

IWB-side 98. Fortæl hvad en god by er

Formål Her får eleverne et indblik i transportnettet, og hvordan busruter er placeret, så de dækker så mange områder af byen som muligt. Eleverne får også lov til at komme med deres bud på, hvad en god by er.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 52 i den trykte elevbog og evt. kopiark 16.

Sidens organisering • Teksten forklarer skriveaktiviteten.

• Der er plads til, at I i fællesskab skriver de ting, som I synes en god by skal indeholde.

• Der er lagt op til en aktivitet med at sætte busruter på klassens bykort.

Vejledning 1: Lad eleverne placere stoppestederne med en nål, dér hvor de kan. Resten af stoppestederne kan I finde på busruten på nettet. Notér vejnavne. Sæt snore i forskellige farver fra stoppested til stoppested, så hver rute får sin egen farve.

2: Tal om, hvor busserne kører fra og til. Tal om, hvordan man kommer videre ud af byen og om, hvilke måder eleverne har prøvet at rejse på.

Forslag til samtale Kender I nogle af busruterne i byen? Tager I selv bussen? Dækker busruterne hele byen? Hvordan kommer man videre ud i Danmark? Hvilke måder har I prøvet at rejse på? Hvordan ser en god by ud? Hvorfor er det en god by?

Ligner den by, I har skrevet om, den by, I bor i?

3: Lad eleverne skrive om deres yndlingsby. Prøv at få dem til at anvende skolefaglige ord. Hav ordene stående på tavlen, så eleverne kan kopiere dem der fra.

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Bykortet, der blev lavet tidligere (IWB-side 90), bruges her til at markere byens busruter på. Kopiark 16 kan anvendes, hvorfra man kan klippe busstoppesteder ud. Alternativt kan man tegne dem selv og sætte en nål oveni.

4: Tal om, hvordan deres by ser ud og hvorfor. Saml deres idéer på tavlen, og lav evt. en fælles by ud fra det.

5: Vend tilbage til IWB-side 97, og gennemgå teksten.

Specielle features Der kan skrives idéer til den gode by, og en fælles ynglingby kan laves. Anvend evt. elementerne fra IWB-side 91.

Beskriv din by

Formål Eleverne skal gå efter et kompas og notere de områder, de ser, i de forskellige retninger.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 53 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer aktiviteten med kompasset.

• Der er en boks til at notere områderne for hver retning.

• Der er en skriveaktivitet, hvor teksten forklarer opgaven om, hvorfor ens by er en god by.

Forslag til samtale Hvad fandt I i de forskellige retninger? Kan I finde områderne på vores bykort? Er de lette eller svære at genkende på kortet? Hvorfor er jeres by en god by?

Fremlæggelse Forløbet kan afsluttes, ved at eleverne fortæller om og demonstrerer en aktivitet hver i makkerpar. De skal fremlægge ved at redegøre for visse punkter, der er defineret i den pædagogiske og didaktiske vejledning. Alternativt kan hver elev holde et lille oplæg om et område på bykortet.

Vejledning 1: Bliv enige om et fælles sted at starte, som er forholdsvis centralt.

Gå på opdagelse i områderne i de fire verdenshjørner. Hvis man foretrækker en indendørs aktivitet, kan man i stedet identificere områderne på klassens bykort i.

2: Eleverne kan hjælpe hinanden i makkerpar, når de skal notere områderne. Få de skolefaglige ord i spil. Hav dem stående på tavlen, så de kan tages der fra. Lad eleverne komme til tavlen og notere på klassens bykort, hvor områderne, I har kigget på, ligger.

3: Eleverne skal skrive en argumenterende tekst om, hvorfor deres by er en god by. Lav selv et eksempel på tavlen, som eleverne kan arbejde ud fra. Få dem til at læse teksterne højt.

4: Afslut forløbet med en fremlæggelse.

Specielle features Der kan noteres i de fire bokse.

Byen

IWB-side 99. Gå på jagt med et kompas

103

Byen

104

Det ved du om byen og kort

IWB-side 100. Skriv nord, syd, øst og vest

Vejledning

Overordnet formål

1: Læs opgaven sammen, og sørg for at alle eleverne forstår opgaven.

IWB-siderne 100-102 skal evaluere elevernes evne til at afl æse et kompas og verdenshjørnernes retning i forhold til hinanden. Desuden evalueres elevernes signatur- og kortafl æsning.

Formål

2: Lad eleverne løse opgaven. Saml op ved tavlen.

Opgaven evaluerer, om eleven har forstået brugen af et kompas samt placeringen af verdenshjørnerne.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 54 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Der er en tegning af et kompas og små bokse til at skrive N, S, Ø og V. Forslag til samtale Hvordan fandt I ud af, hvor nord er? Når I vidste, hvor nord var, hvordan fandt I så de andre verdenshjørner?

Specielle features Svarene kan skrives på siden.

Det ved du om byen og kort

105

Vejledning

Formål

1: Gennemgå opgaven, så alle er med på, hvad de skal.

Her evalueres det, om eleverne kan afl æse signaturer på et kort.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 54 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Der er et tegnet bykort med signaturforklaringer. I de grønne bokse er der plads til at skrive, hvad det er for en signatur, boksen står ved.

2: Saml op på svarene ved tavlen. Tal om, hvordan flere svar kan være rigtige.

Forslag til samtale Hvad har I svaret til de forskellige bokse? Var det svært at finde ud af, hvad der skulle stå? Kunne der stå mere end én ting? Hvor kunne der stå flere forskellige ting?

Specielle features Svarene kan skrives på siden.

Byen

IWB-side 101. Skriv i de grønne rammer, hvad det er

Byen

106

Det ved du om byen og kort

IWB-side 102. Hvad hedder vejen, der går fra Byled...

Vejledning

Formål

1: Læs opgaverne sammen, og sørg for at alle eleverne forstår dem.

Her evalueres det, om eleverne kan afl æse et kort.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 55 i den trykte elevbog.

2: Lad eleverne løse opgaverne. Saml op ved tavlen.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaverne, som skal løses ud fra kortet på forrige side.

Forslag til samtale Ligger der én eller flere veje mod øst/syd/vest fra Byled? Hvilke(n)? Hvad ligger nord/syd/øst/vest for Byled? Er der forskel på, om noget ligger mod øst fra Byled eller ligger øst for Byled?

Specielle features Svarene kan skrives på siden.

Lys og farver

Vejledning

Anvendes sammen med Knytter sig til side 56 i den trykte elevbog.

1: Indled med at tale om illustrationerne i hele opslaget for at aktivere hverdagssproget. Tal om, hvilke farver eleverne kender, og om hvad lys er. Hør dem, hvilke fænomener de kender til med lys. Få dem til at fortælle om, hvad der sker, når de blander farver, og få dem til at reflektere over, hvad farver er.

Sidens organisering • Teksten forklarer aktiviteten med at undersøge farver i mørke.

• Illustrationen støtter aktiviteten ved at vise børn, som undersøger ting i mørke.

• Der er afsat plads til at skrive besvarelserne på siden.

2: Udfør aktiviteten med at undersøge farver i mørke. Lad eleverne arbejde sammen i grupper. Tal om resultaterne, og skriv dem ned.

Forslag til samtale Hvilke farver kender I? Hvad er lys? Kender I nogle sjove fænomener med lys som fx regnbuer? Hvilke farver er der i en regnbue? Blander I nogensinde farver, når I tegner/maler? Hvad sker der så? Har I tænkt over, hvad farver er? Hvad skete der med farverne, da der var fuldstændig mørkt/tusmørke/lidt lys?

3: Læs teksten på næste side, og vend så tilbage og lav skriveaktiviteten på denne side.

Overordnet formål IWB-siderne 103-106 skal give eleverne indsigt i, hvad der gør, at vi kan se farver, og hvilke farver vi ser.

Formål Eleverne skal her opnå forståelse af, at man ikke kan se farver i mørke.

Skriveaktivitet I skriveaktiviteten skal der udformes lovmæssigheder ud fra resultaterne fra aktiviteten med at undersøge farver i mørke.

4: I skriveaktiviteten skal eleverne bruge generaliseret sprogbrug. Tal om gruppernes resultater. Find i fællesskab frem til nogle formuleringer, der stiller lovmæssigheder op om resultaterne fra undersøgelsen.

Specielle features Der kan skrives på siden.

Vi undersøger

IWB-side 103. Undersøg farver i mørket

107

Vi undersøger

108

Lys og farver

IWB-side 104. Farver

Formål Teksten skal lære eleverne, at sammensætningen af hele spektret af farvet lys giver hvidt lys.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 56 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer, hvorfor solens lys er hvidt.

• Illustrationen viser hvidt lys, der brydes i et prisme.

Forslag til samtale Kender I regnbuens farver? Hvilke farver er det? Når solens lys indeholder alle farver, og I har hørt, at lys, der indeholder alle farver, giver hvidt lys, kan I så regne ud, hvilken farve solens lys er? Hvad nu hvis der ikke er noget lys, hvilken farve kan vi så se? Betyder det så, at en farvet ting ser sort ud i mørke?

Vejledning 1: Læs teksten i bidder. Start med at tildække al tekst undtagen de tre øverste linier. Læs dem. Tal med eleverne om, at teksten udstikker nogle regler, som de kan bruge, når de skal tænke sig frem til svar i gennemlæsningen af teksten.

2: Afdæk de næste to linier. Tal om, at lys i alle farver giver hvidt lys. Tal om, hvilken farve solen lys så kan have. Det kan måske hjælpe at læse den første sætning igen.

3: Kig på den næste sætning, og se om I fandt frem til det rigtige svar.

4: Tal om, hvilke farver der er, når der ikke er noget lys. Afdæk næste sætning, og tjek om I svarede rigtigt.

5: Læs resten af teksten, og sæt den i relation til undersøgelsen af farver i mørke.

6: Fortsæt med skriveaktiviteten på forrige side (IWB-side 103).

Specielle features Teksten er redigerbar. Fjern fx centrale ord og lad der være en åben plads. Sæt de centrale ord i små tekstfelter. Diskuter under læsningen, hvilke ord der hører til hvor og sæt på plads.

Lys og farver

Formål Eleverne skal forsøge selv at bryde hvidt lys, så alle spektrets farver vises.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 57 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer aktiviteten om at undersøge farver i hvidt lys.

• Illustrationerne viser opstillinger, der kan bruges, hvis man vil vise brydningen af hvidt lys.

Forslag til samtale Var der nogle opstillinger, der virkede bedre end andre? Hvilke? Havde farverne en bestemt rækkefølge, de stod i, eller var det tilfældigt, hvordan de kom frem?

Vejledning 1: Eleverne kan i makkerpar vælge en af opstillingerne fra siden, eller de kan selv finde på en. Nu skal de forsøge at vise, hvordan hvidt lys indeholder alle spektrets farver.

Hvis de vil lave en regnbue, skal de stå med ryggen mod solen.

2: Lad makkerparrene fremvise deres undersøgelse foran resten af klassen.

Specielle features Illustrationerne kan flyttes og man kan skrive grupper eller instrukser til hver type af aktivitet.

Vi undersøger

IWB-side 105. Undersøg farver i hvidt lys

109

Vi undersøger

110

Lys og farver

IWB-side 106. Undersøg farvet lys

Formål Eleverne skal undersøge, hvad der sker, når man blander forskellige farver.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 57 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer aktiviteten med at undersøge farvet lys.

• Illustrationen med lommelygterne støtter aktiviteten.

• Der er lagt op til en aktivitet med at blande farver. Aktiviteten er understøttet af en illustration.

Forslag til samtale Hvad skete der, når I blandede forskellige farver lys sammen? Kunne I blande mere end to farver lys sammen? Hvor mange nye farver opstod der så?

Hvad skete der, når I blandede farver på papir? Kunne I også blande mere end to farver sammen der?

Vejledning 1: Eleverne arbejder sammen tre og tre. De får lommelygter med forskelligfarvet cellofan. Nu skal de eksperimentere med at blande lyset på forskellig vis og se, hvilke farver der opstår. De skal både blandes to og to og alle tre sammen.

2: Saml op på aktiviteten ved tavlen, og formulér i fællesskab lovmæssigheder.

3: Udfør aktiviteten med at blande farver. Makkerparrene kan til sidst skrive 2-3 regler for farveblandningerne på selvklæbende papir.

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Eleverne skal blande farver på papir og se, hvilke farver der opstår ved blandningerne.

Specielle features Et klik på hænderne der tegner giver en videosøgning på „subtractive colour“.

Et klik på børnene giver en videosøgning på „additive colour“.

Undersøg køkkenskabet

Overordnet formål IWB-siderne 107-110 skal lære eleverne at sortere madvarer inden for fastgivne kriterier. De bliver introduceret til begreberne ’tilstandsformer’, ’struktur’ og ’opløselighed’.

Formål Eleverne starter med at sortere mad efter egne kriterier. Kategorierne skal navngives.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 58 i den trykte elevbog.

Vejledning 1: Eleverne skal sætte madvarer i grupper, som de selv synes de passer sammen. Alle grupper er acceptable, så længe eleverne kan redegøre for kriterierne og navngive grupperne. Lad eleverne fortælle om deres kategorier.

2: Læs teksten. Tal om begreberne ’fast’ og ’flydende’.

Sidens organisering • Teksten beskriver mads egenskaber og introducerer begreberne ’fast’ og ’flydende’.

• Der er to illustrationer: Én med madvarer, der står blandet sammen, og én hvor madvarerne er sorteret efter farve.

• Der er lagt op til en aktivitet med at sortere madvarer i grupper.

Forslag til samtale Hvordan har I sorteret madvarerne? Hvad har I kaldt de grupper, I har inddelt maden i? Hvad er en egenskab? Hvilke egenskaber kan mad have? Kan I nævne nogle flydende/faste madvarer?

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Eleverne skal sortere madvarer efter egne kriterier.

Specielle features Madvarerne kan flyttes rundt og sorteres på nye måder.

Vi undersøger

IWB-side 107. Mads egenskaber

111

Vi undersøger

112

Undersøg køkkenskabet

IWB-side 108. Sorter madvarer

Formål Der skal igen sorteres madvarer, men denne gang efter givne kriterer ud fra mads egenskaber såsom tilstandsform og struktur.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 58 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven med at sortere madvarer.

• Der er en boks for hver kategori til at tegne eller skrive madvarerne i. De kan evt. udfyldes i fællesskab som opsamling på aktiviteten.

• Der er illustrationer af madvarer, sorteret i forskellige kategorier.

Forslag til samtale Ved I, hvad et pulver er? Kan I nævne nogle pulvere? Var der nogle af madvarerne, der var svære at putte i en gruppe? Hvilke? Hvorfor?

Vejledning 1: Eleverne skal sortere madvarerne i de opstillede kategorier. Hvis ordet pulver ikke allerede er blevet introduceret, gøres det her. Aktiviteten kan udføres fysisk eller ud fra hukommelsen. Illustrationerne af madvarer kan bruges til at støtte hukommelsen.

2: Nogle af madvarerne vil passe i flere kategorier og kan derfor være svære at placere. Tal om dette.

3: Saml evt. op på aktiviteten ved tavlen ved at udfylde boksene i fællesskab.

Specielle features Madvarerne kan flyttes ind i boksene.

Undersøg køkkenskabet

Formål Eleverne skal lære om opløselighed ved at opløse pulvere i vand og sortere dem derefter.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 59 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven med at undersøge pulvere.

• Der er to bokse: Én til at skrive de opløselige pulvere i og én til at skrive de uopløselige pulvere i.

• Under hver af boksene står forklaringen på et opløseligt og et uopløseligt pulver.

• Der er illustrationer af nogle genkendelige pulvere.

Forslag til samtale Var det let at se forskel på opløselige og uopløselige pulvere? Har I prøvet at lave sukkervand derhjemme, hvor I kommer så meget sukker i, at det ikke vil opløses, selv om sukker er et opløseligt pulver? Hvad, tror I, der sker?

Vejledning 1: Eleverne skal sortere efter opløseligt og uopløseligt. Lad eleverne arbejde sammen i makkerpar. De skal opløse pulverene i små bægre med vand. Bægrene skal være rene, hver gang et nyt pulver opløses.

Undersøg som minimum kakao, mel, sukker og salt, men meget gerne flere.

2: Giv eleverne en lille vejledning i mængden af pulver, de skal bruge, inden de går i gang for at undgå forvirrende resultater.

3: Når makkerparrene har opløst de forskellige pulvere, kan de sammenligne deres resultater med de andres. Hvis der er uoverensstemmelser, kan disse diskuteres og løses i fællesskab ved tavlen.

Specielle features Ingenting

Vi undersøger

IWB-side 109. Undersøg pulvere

113

Vi undersøger

114

Undersøg køkkenskabet

IWB-side 110. Undersøg opløsninger

Formål Eleverne skal undersøge opløsninger og nå til den erkendelse, at pulveret ikke forsvinder efter at være gået i opløsning. Tilstandsformen gasformig berøres.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 59 i den trykte elevbog og evt. koppiark 18.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven med at undersøge opløsninger.

• Der er en boks til at skrive observationer i.

• Der er en illustration af en dreng, der opløser et pulver.

Forslag til samtale Er der sket noget med opløsningerne, mens de har stået siden sidste undervisningsgang? Hvad er der sket? Er der noget tilbage i skålene? Hvad? Hvad tror I, der er blevet af vandet?

Skriveaktivitet Eleverne skal skrive en objektiv tekst om fordampningsforsøget.

Vejledning 1: Eleverne arbejder i makkerpar og udvælger et opløseligt stof, som de opløser i vand. Lidt af opløsningen hældes i en petriskål og får lov til at stå fremme til næste undervisningsgang.

2: Næste gang kigger de i skålen og ser på, hvad der er tilbage. Tal om, hvad der er sket med opløsningen.

Berør begreberne ’fordampning’ og ’gasformig’. Elevernes bud på hvad der er sket med opløsningen, kan evt. laves til undersøgelsesspørgsmål (kopiark 18), og efterprøves.

3: Undersøg evt. petriskålene under en stereolup, og se om der er krystaller.

4: Udfør skriveaktiviteten. Der skal skrives helt objektivt, hvad eleven ser i fordampningsforsøget. Lav selv et eksempel på en tekst på IWBsiden, inden eleverne går i gang.

Specielle features Der kan skrives i boksen.

Undersøg småting

Overordnet formål IWB-side 111-115 skal lære eleverne om forskellige materialer, deres egenskaber og anvendelsesmuligheder gennem sortering og systematisering.

Formål Eleverne skal lære selv at opstille kriterier for en sortering af småting samt at kunne redegøre for de valgte kriterier.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 60 i den trykte elevbog og kan med fordel anvendes sammen med illustrationen på IWB-side 114.

Sidens organisering • Illustrationerne viser forskellige småting sorteret efter materiale.

• Der er lagt op til en aktivitet med at sortere småting på sin egen måde.

Forslag til samtale På hvilken måde er tingene her på siden sorteret? Kunne man sortere dem på andre måder? Hvilke? Hvad er det, børnene er ved at undersøge? Kan man bruge undersøgelserne til at sortere ting, fx. efter om tingen kan flyde eller synker til bunds i vand? Det, børnene gør her, er at sortere efter tingenes egenskaber, fx. om de er magnetiske eller umagnetiske, tunge eller lette, kan flyde eller synker osv. Er det en god måde at sortere på?

Vejledning 1: Tal om illustrationen her på siden og den på IWB-side 114. Tal om, hvilke kriterier der er brugt til at sortere tingene på illustrationen på denne side. Tal om, hvad det er, børnene på illustrationen på IWBside 114 er ved at undersøge.

2: Eleverne skal sortere småting på deres egen måde. De skal have adgang til en masse småting og remedier, de kan bruge til at undersøge tingene med. Så længe de kan redegøre for de grupper, de inddeler tingene i, er det kun fantasien, der sætter grænsen for sorteringen.

3: Saml op ved tavlen. Skriv elevernes kriterier her på siden. Tal om, hvilke kriterier der fungerer godt, og hvilke der fungerer mindre godt, og hvorfor.

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Eleverne skal sortere småting efter selvvalgte kriterier.

Specielle features Illustrationerne kan flyttes rundt.

Der er plads til at skrive elevernes sorteringssystemer på siden.

Vi undersøger

IWB-side 111. Sorter småting på din egen måde

115

Vi undersøger

116

Undersøg småting

IWB-side 112. Småting i massevis

Formål Eleverne skal lære at være sprogligt strukturerede ved at skrive sproghierarkier over deres sortering.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 60 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten fortæller om, hvordan de småting, vi har i huset, er ens på nogle punkter og forskellige på andre punkter.

Vejledning 1: Læs teksten. Tal om, hvordan ting både kan have noget til fælles, samtidig med at de også er forskellige.

2: Skriv sproghierarkier i fællesskab, der viser elevernes måder at sortere på. Skriv en overkategori, fx. småting. Derefter underkategorier, fx. plastik, metal, træ, papir osv.

Forslag til samtale Kan I komme i tanker om noget, en papirclips og en knap har tilfælles? På hvilke måder er de forskellige? Hvilke underkategorier kan vi lave til overkategorien småting, så de passer til den måde, I har sorteret på? Kan underkategorierne inddeles yderligere?

Skriveaktivitet Elevernes måder at sortere småting på skrives i sproghierarkier.

Specielle features Illustrationerne kan flyttes rundt.

Teksten er redigerbar. Fjern fx centrale ord og lad der være en åben plads. Sæt de centrale ord i små tekstfelter. Diskuter under læsningen, hvilke ord der hører til hvor og sæt på plads.

Undersøg småting

Formål Eleverne skal sortere småting efter flere forskellige givne kriterier. Da flere af tingene vil passe i flere kategorier, kan de her også lære at lave en matrix-sortering.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 61 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer aktiviteten.

• Der er opstillet kategorier med undestøttende illustrationer i boksen.

• Der er plads til at skrive småtingene ind under den kategori, de hører til.

Forslag til samtale Hvorfor er der nogle af tingene, der er svære at placere i en kategori? Hvilken kategori ville I sortere under først for at gøre den efterfølgende sortering nemmere? Bliver sorteringen nemmere, hvis I laver et skema som på kopiark 14 at sortere ud fra?

Vejledning 1: Eleverne skal sortere småting ud fra de givne kriterier. Der vil forekomme en del sammenfald af ting, der kan passe under flere kategorier. Her kan det blive nødvendigt at gennemføre sorteringen under ét kriterie før et andet. Eleverne kan også lave en matrix-sortering med et skema svarende til det på kopiark 14.

2: Eleverne kan vælge at skrive deres sortering ned eller fotografere den.

3: Saml op ved tavlen, og se hvordan eleverne har løst problemet med de ting, der hører under mere end én kategori.

Specielle features Der er plads til at skrive sorteringen på siden.

Illustrationerne kan flyttes rundt.

Vi undersøger

IWB-side 113. System i rodekassen

117

Vi undersøger

118

Undersøg småting

IWB-side 114. Lær af at sortere

Formål Eleverne skal opnå en forståelse for, hvordan man ved at sortere efter materiale kan lære noget om materialernes egenskaber.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 60 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten fortæller om, hvordan man kan lære af at sortere.

• Der er illustrationer af børn, der undersøger forskellige småtings egenskaber.

Forslag til samtale Hvis man sorterer ting efter det materiale, de er lavet af, hvordan kan man så lære noget om materialernes egenskaber? Kan I komme i tanker om flere undersøgelser, man kunne lave, end dem børnene på tegningen laver? Hvis man skal finde ting, der har de samme fysiske egenskaber, hvad er så en god kategori at sortere efter? Fungerer alle kategorier lige godt? Hvad med farve - vil det være et godt system at sortere efter for at finde ligheder og forskelle mellem tings egenskaber?

Vejledning 1: Læs teksten. Tal om, hvordan man ved at sortere efter materiale kan lære noget om materialernes egenskaber.

2: Relater teksten til aktiviteten System i rodekassen. Tal om, hvor der var sammenfald mellem måderne at sortere på. Tal også om, hvordan farver typisk ikke er et godt kriterie at sortere efter, hvis man vil finde ting med fælles fysiske egenskaber.

Specielle features Illustrationerne kan flyttes rundt, og man kan sammen med eleverne notere til hver illustration, hvad børnene arbejder med.

Undersøg småting

Formål Eleverne skal sammenfatte deres opnåede viden fra undersøgelserne ved at opstille regler om ligheder mellem ting.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 61 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven med at opsætte regler.

• Der er plads til at skrive reglerne på siden.

Forslag til samtale Hvis I tænker på alle de ting, vi har undesøgt på forskellige måder, hvordan vil I så lave nogle regler om ligheder mellem tingene?

Vejledning 1: Ud fra de ting, eleverne har observeret i deres undersøgelser, skal I opstille regler om ligheder mellem ting. Det kan fx. være: Ting af metal er magnetiske, mens ting af plastik er ikke magnetiske osv.

2: Afslut forløbet med en fremlæggelse af undersøgelserne og aktiviteterne fra kapitlet. Invitér en ældre klasse eller forældre til at se, hvad I har lavet.

Fremlæggelse Forbered en fremlæggelse af de undersøgelser og aktiviteter, I har lavet.

Specielle features Der kan skrives på siden.

Vi undersøger

IWB-side 115. Find regler om ligheder mellem ting

119

Vi undersøger

120

Det ved du om at undersøge

IWB-side 116. Tegn og skriv om de farver, der er i Solens lys

Overordnet formål IWB-siderne 116-118 evaluerer forståelsen af lys og farver, modsatte egenskaber og begreberne ’opløselig’ og ’uopløselig’.

Formål Dette er en åben opgaven, der evaluerer, hvad eleven ved om lys og farver.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 62 i den trykte elevbog.

Vejledning 1: Læs opgaven, og sørg for at alle eleverne har forstået, hvad de skal gøre.

2: Få nogle elever til at fortælle om, hvad de har skrevet og tegnet. Tal om besvarelserne.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Der er plads til at skrive eller tegne på siden.

Forslag til samtale Hvordan har I besvaret opgaven? Hvilke farver indeholder solens lys? Hvilken farve er solens lys? Kan vi se noget uden lys?

Specielle features Der kan skrives på siden.

Det ved du om at undersøge

Vejledning

Opgaven evaluerer både, om eleverne specifikt kender til salts og mels opløselighed, og om de har forstået fænomenerne.

1: Læs opgaven, og sørg for at alle eleverne har forstået, hvad de skal gøre.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 62 i den trykte elevbog.

2: Tal om besvarelserne.

Formål

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Der er illustrationer af salt og mel, der skal opløses i glas med vand.

Forslag til samtale Er der forskel på, hvad der sker i de to glas? Hvad sker der? Kan I nævne andre pulvere der er opløselige/uopløselige?

Specielle features Illustrationerne kan flyttes rundt.

Flyt evt. illustrationerne længere ned og lad eleverne skrive korte tekster, som beskriver det de ser i hver illustration.

Vi undersøger

IWB-side 117. Tegn og skriv, hvad der sker i de to glas

121

Vi undersøger

122

Det ved du om at undersøge

IWB-side 118. Tegn ting med modsatte egenskaber

Formål Opgaven evaluerer elevernes forståelse for modsatte egenskaber og deres evne til at læse symbolske tegninger.

Anvendes sammen med Knytter sig til side 63 i den trykte elevbog.

Sidens organisering • Teksten forklarer opgaven.

• Illustrationen viser symboler for modsatte egenskaber og har en boks til at skrive i for hver egenskab.

Vejledning 1: Læs opgaven, og sørg for at alle eleverne har forstået, hvad de skal gøre.

2: Tal om besvarelserne. Få evt. eleverne til at komme til tavlen og tegne deres besvarelser.

Forslag til samtale Hvad betyder de forskellige symboler? Er der nogle ting, I har tegnet ind under mere end én egenskab? Hvilke?

Specielle features Illustrationerne kan flyttes rundt, Kopier evt illustrationer fra de foregående sider (112-113) og sorter i boksene.

DigiNat 2 Praktisk vejledning med IWB-ressource giver praktiske anvisninger til læreren om, på hvilken måde IWB-ressourcen IWB-bogen DigiNat 2 kan anvendes til at fokusere og bevare en rød tråd i undervisningen, både når der samtales, læses og skrives faglige tekster samt arbejdes undersøgende.

I IWB-bogen findes hele elevbogens indhold på seks kapitler under overskrifterne Smådyr, Vejret, Jord, sol og måne, Dine sanser, Byen og Vi undersøger.

Materialet er et flergangsmateriale med tilladelse til at anvende i en klasse ét skoleår ad gangen. Ønsker flere klasser at gøre brug af materialet samtidig, skal der købes et tilsvarende antal Praktiske vejledninger.

Har man behov for en dybere didaktisk og pædagogisk begrundelse for materialet, henviser vi til Den pædagogiske og didaktiske vejledning.

DigiNat 1-6 har en tydelig progression og er tilrettelagt med afklaring af forforståelse, faglig læsning og skrivning, undervisning i naturvidenskabelige metoder og tankegange og en løbende færdighedsevaluering.

Til hver elevbog hører en Lærerens bog med kopiark, der vejleder læreren i at gennemføre en undervisning, som lever op til Fælles Mål for natur/teknik.

På digibogen.dk har læreren adgang til IWB-ressourcen enten som notebook-fil til SMARTBoards eller flipchart-fil til ActivBoards.

DigiNat 2 Lærerens bog Kari Astrid Thynebjerg og Magnus Nielsen © DigTea, København 1. udgave, 1. oplag 2012 Forlagsredaktion: Katrine Mølgaard Andersen Grafisk tilrettelægning og illustration: Mette Bødker I det omfang der på de enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne tilladelse kun for den skole/institution, der har købt dette materiale.

DIGINAT DigTea

ISBN 978-87-92767-23-3

digtea.dk