Issuu on Google+

DAGINSTITUTIO

PĂŚdagogisk vejledning med IWB-ressourcer

DIGILIV Dage vi fejrer

Elisa Nadire Caeli

DigTea


DIGILIV DAGINSTITUTION Dage vi fejrer

Dette materiale består af: • Pædagogisk vejledning med 30 kopiark • 27 IWB-sider til det interaktive whiteboard inkl. 5 sange indspillet med og uden vokal kal

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

DigiLiv • Dage vi fejrer ejr j består af 27 IWB-sider med legende dialog og aktiviteter, der tager udgangspunkt i det interaktive whiteboard eller pc. Desuden er 5 sange med og uden vokal inkluderet i den interaktive ressource, og den pædagogiske vejledning indeholder 30 kopiark. Materialet er udarbejdet med henblik på at udvikle en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængig af deres kultur og religion. Børnene udvikler med materialet forståelse for de mærkedage og traditioner dele af befolkningen afholder, fejrer og markerer i Danmark i dag. Der lægges op til, at pædagoger og elever taler om de forskellige mærkedage ila. året, når de indtræder. Tanken er at skabe et indblik i, hvorfor vi i institutionen og i vores samfund generelt fejrer de mærkedage vi gør samt at sætte sig ind i, hvad andre med deres kultur fejrer og hvorfor. Materialet har således et budskab om at respektere hinanden og forstå den verden, vi er en del af. Den pædagogiske vejledning giver forslag til, hvordan man udnytter den digitale ressource bedst muligt i en interaktion med børnene, samt hvorledes børn og pædagoger fx kan flytte, skalere og klone elementer mhp. at gøre materialets indhold til deres eget. ISBN 978-87-92968-85-2

Se mere på digtea.dk eller kontakt os på tlf. 8171 9181

DIGTEA


2

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

IWB-ressourcer Hvis din institution: • ikke har UNI-login, fås IWB-ressourcerne ved henvendelse til forlaget. • har UNI-login, downloader du IWB-ressourcerne ved at gå ind på digibogen.dk: 1. Log på med dit UNI-login 2. Vælg den aktuelle bog 3. Download den ønskede fil Hent yderligere informationer på digtea.dk eller kontakt forlaget på tlf.: 8171 9181

Du kan vælge mellem filer udviklet til SMART Board (notebook) eller ActivBoard (flipchart). Har du ikke et af ovenstående interaktive whiteboards, kan du anvende SMART Board filerne via programmet SMART Notebook Express.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer


Indhold

3

Introduktion til materialet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Inspiration til de pædagogiske læreplaner . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Indholdsovervejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Side-til-side-vejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Forside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Den Gregorianske kalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Fastelavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Aprilsnar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Påske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Mors dag/Fars dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Store Bededag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Kristi Himmelfart. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Pinse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 0 Sankt Hans . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Lille Eid/Store Eid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Halloween. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Mortens aften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Advent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Luciadag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Nytår. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Ressourcesider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Kopiark 1-30 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer


Materialets opbygning og målgruppe

4

Introduktion til materialet

Materialets opbygning

Materialets faglige indhold

DigiLiv · Dage vi fejrer er tilrettelagt med en digital ressource af i alt 27 IWB-sider og en pædagogisk vejledning med 27 tilhørende kopiark. Den digitale ressource indeholder desuden interaktivitet samt lydfiler; herunder 5 forskellige sange indspillet med og uden vokal. Materialet er redigerbart, så pædagogen kan tilpasse de enkelte sider til børnegruppens behov. Således kan denne vælge at pille sider helt ud, hvis de ikke giver mening i forhold til den børnegruppe, man sidder med. Ligeledes er det muligt at skabe nye og uddybende sider med de medhørende ressourcesider. Dette beskrives senere i vejledningen.

Materialet henvender sig til børn i alderen 3-6 år i dagsinstitutioner, hvorfor indholdet er adapteret hertil. Det betyder, at materialets informationer er meget komprimerede forenklinger af ellers komplekse og indviklede religiøse og hedenske fortællinger, traditioner og andre mærkedage igennem historien. På den måde er indholdet ikke udtømmende, ligesom det kun beskriver enkelte versioner, opfattelser eller overbevisninger ud af mange forskellige.

R A L P M E S K E S N

IWB-ressourcen er tilrettelagt som en fælles aktivitet via IWB-siden. Børnene kan også have adgang til ressourcen via pc, men da fortællinger fra vejledningen og samtaler med børnene i høj grad danner udgangspunkt for de interaktive aktiviteter i et emne som om dette, anses dialog som værende uundværlig. lig. ig.

Y S M E N N GE

Til mange af IWB-siderne er der tilrettelagt et antal a kopiark. Her vil lydelementer natur være pilerr i sagens natu nat let ud af produktet. Dett er dog muligt, muligt at introducere de enkelte aktiviteter eter og afspille lydelementerne fra IWB-siden. Børnene desuden konsultere den interørnene rnene kan de des aktive tavle hvis der ønskes lydstøtte lee og IWB-siden, IWB-sid undervejs i aktivit aktiviteten.

Målgruppe DigiLiv · Dage vi fejrer henvender sig til arbejdet med højtider og traditioner i daginstitutioner.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Udnyt materialets interaktivitet erakti eraktiv sammen med barnet Der dannes udgangspunkt dgangspunkt ffo for de bedste og mest lærerigee samtaler, når man kan aktivere og delagtiggøre ree børnene. Dette Det De er særligt let med DigiLiv · Dage vi fejrer, da m materialet er tilrettelagt med henblik på, at børnene børne selv kan gøre brug af interaktiviteten. Materialet støtter således op om et konstruktivistisk Mat syn på leg og læring, hvor barnet bliver et skabende subjekt frem for at være passivt modtagende.

IWB-ressourcer på digibogen.dk Alle IWB-ressourcer kan tilgås og downloades fra digibogen.dk. Adgangen opnås ved brug af UNI-Login. Hent yderligere informationer på digtea.dk eller kontakt forlaget på tlf.: 8171 9181.


Inspiration til de pædagogiske læreplaner

Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre – både børn og voksne.

De pædagogiske temaer Det er op til det enkelte dagtilbud, hvordan det vil gribe arbejdet an - men det er et krav, at læreplanen forholder sig til seks hovedtemaer: · Barnets alsidige personlige udvikling · Sociale kompetencer · Sprog · Krop og bevægelse · Naturen og naturfænomener · Kulturelle udtryksformer og værdier Det skal herudover fremgå af læreplanen, hvordan børnemiljøet bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde.

Y S M E N N GE

De pædagogiske temaer i Dage vi fejrerr

Dage vi fejrer henvender sig direkte til temaet Kulturelle udtryksformer og værdier, som det fremgår fremg af side 8-9 i denne vejledning. g. Materialet ko kommer dog omkring alle seks pædagogiske dagogiske agogiske hove hovedtemaer: Alsidig, personlig udvikling ogg sociale kom kompetencer inddrages i forhold til at forstå egen og o andres kultur og respektere disse forhold; Krop og bevægelse, sprog samt naturen og naturfænomener igennem arbejdet med forskellige aktiviteter, som de er beskrevet i vejledningen. Som inspiration og til uddybning har en række undervisere og eksperter givet nedenstående bud på, hvordan man kan arbejde med temaerne (Kilde: uvm.dk).

Barnets alsidige personlige udvikling Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

De skal både kunne mærke deres egne grænser – kunne sige til og fra – og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i.

R A L P M E S K E S N

Børn har behov for at lære at tackle ackle ckle de d mange forskellige følelser, der opstår fællesskabet – lige fra år i fællesskab engagement, venskabb og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige vigti medspillere, når de vigt følelsesmæssige erfaringer ssige erfaringe omsættes til adfærd. Børn ørn har brug for fo at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe M egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er p sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres sa indsats, styrker selvværdet. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn en nødvendig kontinuitet og tryghed. For børn som for voksne er det nærende for selvforståelsen at gøre en forskel. Børn har brug for at dele erfaringer både med voksne og andre børn om, hvordan de gennem deres opvækst har sat sig spor i dagtilbuddet. Dagtilbuddet er således et vigtigt væksthus for den personlige udvikling – et sted hvor det enkelte barn kan drømme om og tage hul på lovende muligheder i fremtiden sammen med andre børn og voksne.

Samspillet med de pædagogiske læreplaner

Siden 1. august 2004 har alle dagtilbud skullet udarbejde en pædagogisk læreplan. De pædagogiske læreplaner er et pædagogisk arbejdsredskab til at dokumentere de 0-6-åriges læring og udvikling.

5


Samspillet med de pædagogiske læreplaner

6

Sociale kompetencer Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig – i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og det er her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre menennesker. Der skal være plads til at give udtryk for orr egne følelser og behov samtidig med, at børnenee også forstår, at andre har de samme behov. Børn ørn rn skal lære at sætte grænser for sig selv og sigee til og fra.

Sprog

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Sprog er forudsætningen n ningen inge in gen n for for at udtrykke u sig og kommunikere med d aandre. ndre nd re.. Der Der fin ndes mange forskellige sprog, som aalle llee spiller ll spil sp ille lerr een rolle i børns udviklingsproces og som m sk ska skal a have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere ”rigtigt” er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer,øger muligheden for at blive forstået. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden – en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger af børnenes evner vner ner til ttii at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, ge fo foru forudsætni ruds dsæt ætni ni hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af er, er, og de derm rmed ed f både børn rn rn og voksne. vvok oksn sne. e.

Krop og bevæ bevægelse

Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagtilbuddet er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig, adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et ”andet” udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet.


7

Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne ksne ks ne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere imentere ime ment nter eree og hente masser af viden om naturfænomener omener ome mene nerr og teknittek tekn ekn n ske sammenhænge. Naturen giver børnene mulighed iighed ghed gh ed for for at at systematisere sy sys deres omverden og vedd selvsyn fatte sammenhænge, selv se lvsy syn n fa fatt ttee der ellers kan være sv forstå, hvis de bliver forsvær svære æree at ffor or midlet på det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modske ske ppll sætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø.

Y S M E N N GE

Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer. Selvom børn opfattes som fantasifulde væsner, har de ganske som voksne brug for inspiration ud over, hvad deres egen fantasi kan skabe.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Mødet med andre menneskers udtryk og ikke mindst med voksne, der kan formidle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle udtryksformer. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder. Forudsætningen for denne skabelsesproces er naturligvis, at børnene har mulighed for – rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser – både når det handler om pladskrævende eller støjende og om mere rolige aktiviteter, der kræver fordybelse. Kreativitet trives bedst i lyst, og engagementet trig enga eng ves, når børnene inddragess i beslutning beslutninger om, hvilke kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, de skal beneriske eriske aktivite skæftige sig med. d. Medindflydelse ydel på valg af f.eks. materialer og projekter sa samt sam på planlægning af kulturelle aktiviteter styrker børns interesse ktiviteter og oplevelser, op ogg glæde ved at skabe. Børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, mus billeder etc. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber værkst er til rådighed, er den daglige kilde til inspiration og lyst til udfoldelse. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet etc. kan bidrage til den kulturelle vækst. Gennem mødet med andre udtryksformer – både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier – udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige.

R A L P M E S K E S N

Samspillet med de pædagogiske læreplaner

Naturen og naturfænomener


Tankerne bag materialet

8

Indholdsovervejelser

Overordnede tanker Nærværende materiale er bygget op over emnet Dage vi fejrer med en oversigtskalender inkl. forskellige mærkater/ikoner, der kan sættes ind i kalenderen for at skabe overblik. Dagene er udvalgt mhp. at behandle og forstå de mest fremtrædende mærkedage og traditioner, som de typisk fejres i institutioner og i hjemmene i Danmark. Nogle er såkaldt hedenske eller ikkereligiøse, mens andre stammer fra forskellige religiøse trosretninger. Påvirkninger fra det danske samfund og den protestantiske kirke har dog gjort, at mange af de danske traditioner har en enten hedensk og/eller kristen baggrund. Af den årsag fylder disse en overvejende del af materialet.

R A L P M E S K E S N

Det overordnede mål er at give et indblik i, hvorfor vi i børnehaven/daginstitutionen og i vores samfund generelt fejrer de mærkedage, vi gør - uafhængig af religion eller anden overbevisning. Desuden skal all det være muligt at sætte sig ind i, hvad andre med en anden kulturel baggrund fejrer og hvorfor. orfor. rfor. Udvalget af traditioner inden for de forskellige religioner er forege taget selektivt ift. fremtrædende dende samfundstendenser, samfund og hvad der typisk/reelt set fejres eller lt elle markeres i Danmark/skolerne.

Y S M E N N GE

På grund aff omfanget er e det desværre ikke muligt at behandle allee trad traditioner og mærkedage. Til gengæld indeholder materialet tomme ikoner, som kan udfyldes med særlige kendetegn for en mærkedag, som ikke bearbejdes i materialet, men som fx ét af børnene fejrer. Materialet har således et budskab om at respektere hinanden og forstå den verden, vi er en del af. Kalender og mærkedage-mærkater Første side i materialet er en kalenderside med mærkater, der præsenterer de forskellige mærkedage. Alle dagene er behandlet i det følgende. Meningen er, at børnene kan flytte ikonerne ind i kalenderen for at skabe overblik over årets gang - enten løbende, som mærkedagene oprinder eller som start på hver måned. Fødselsdage kan endvidere indplaceres. Se side-tilside-vejledningen.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Flg. mærkedage er udvalgt: · Fastelavn (49 dage før påskesøndag) · Gækkebreve (inden påske) · Aprilsnar (1. april) · Påske (mellem 22. marts og 25. april) · Mors dag/Fars dag (2. søndag i maj og 5. juni) · Store Bededag (4. fredag efter påske) · Kristi Himmelfart (40 dage efter påskedag) · Pinse (og 7. søndag efter påske) · Sankt Hans aften (23. juni) · Lille Eid og Store Eid (1. dag i måneden efter ramadan og 2 mdr og 10 dage ge efter efte ramadan) eft · Halloween (31. oktober) tober) · Mortens aften ten en (10. november) novem · Adventt (de 4 søndage søndag før jul) · Luciadag uciadag (13. december) dde · Jul (december) (decemb · Nytår (31. december - 1. januar) Se side-til-side vejledningen for yderligere information om de enkelte mærkedage.


9

Kopiark 1-3: Kalender Kopiark 4-7: Fastelavn Kopiark 8: Gækkebreve Kopiark 9: Aprilsnar Kopiark 10: Påske Kopiark 11-12: Mors dag/fars dag Kopiark 13: Store Bededag Kopiark 14: Kristi Himmelfartsdag Kopiark 15: Pinse Kopiark 16-17: Sankt Hans Kopiark 18: Eid Kopiark 19: Halloween Kopiark 20-21: Mortens aften Kopiark 22: Advent Kopiark 23-24: Luciadag Kopiark 25-26: Jul Kopiark 27-28: Nytår Kopiark 29-30: Månederne

Y S M E N N GE

Sange til emnet Der findes et utal aff sange omha omhandlende højtider, traditioner og mærkedage, edage, da vi netop ofte fejrer dem med bl.a. sang. Vi har udvalgt flg. 5 sange, som indgår i IWB-ressourcen, hvor de kan afspilles med og uden vokal: · Fastelavn er mit navn · Midsommervisen · Santa Lucia · Højt fra træets grønne top · Vær velkommen Musik: Per Mygind Strandgaard Vokal: Janne Rydborg Eriksen Her kan børnene lære sangene og synge med. Teksterne findes endvidere på kopiark, hvorfra de kan legelæse.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Materialets fleksibilitet Materialet lader sig let adaptere til en institution med forskellige kulturer i en samfundsmæssig dansk kontekst i den betydning, at der kan „plukkes“ i materialerne. Børnehaverne rummer børn med alverdens kulturelle og religiøse baggrunde og fungerer som en mangfoldig kulturel institution, der er både kulturbærende, -skabende og -formidlende. I den sammenhæng synes det oplagt at arbejde med emner, der skaber forståelse, respekt og interesse for (med)menneskers forskelligheder. Dage vi fejrer er tilrettelagt således, at det målrettes de pågældendee børns børn forskellige kulturer og dermed tilgodeser eser er bestemte traditioner og mærkedage. Ved hjælp jælp af de tomme tom ikoner, er det desuden muligt at konstruere mærkedage, m der ikke fremgår af materialet, men me ønskes bearbejdet. På den måde kan og varieres efter ønske an indholdet udvælges u ogg behov.

R A L P M E S K E S N

Tankerne bag materialet

Kopiark Materialet indeholder kopiark til de forskellige emner, hvor det giver mening. Det vil fremgå af IWB-sidernes vejledning, hvilke kopiark, der hører til hvilke IWBsider.


10

Y S M E N N GE

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

R A L P M E S K E S N


Forside

11

Indhold I vejledningen under punktet Indhold, vil det fremgå, hvad hver enkelt IWB-side indeholder. Denne side indeholder således en forsidetegning med elementer fra fastelavn og jul samt materialets titel, forfatter og forlag.

IWB-side IWB id 11.

Y S M E N N GE

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

R A L P M E S K E S N

Tiltænkt anvendelse vende vendel Under punktet nktet Tiltæ Tiltænkt anvendelse beskrives eskrives det, h hv hvorledes hver enkelt IWB IWBIWB-side kan anvendes. Denne side er altså tiltænkt som e introduktion. (Tal gerne med en børnene om hvilke tegninger, de kan se og hvornår, man er klædt ud og til tøndeslagning? Hvad er barnet klædt ud som, og hvor hører nissen til?) Kopiark X: Titel Under punktet Kopiark følger en en beskrivelse af tilknyttede kopiark, og hvordan de kan anvendes. Der er ingen kopiark tilknyttet denne forside.

Side-til-side-vejledning

Vejledning


Den Gregorianske Kalender

Side-til-side-vejledning

12

Vejledning Indhold Siden består af en månedskalender med mærkater, der præsenterer de mærkedage, som er behandlet i materialet. Disse kan høres oplæst ved klik. Siden indeholder også et tomt mærkat til indtegning af børnenes særlige mærkedage samt et fødselsdagsikon til indplacering af børnen børnenes fødselsdage.

IWB-side 2.

R A L P M E S K E S N

Historien bag Den Gregorianske Kalender er den kalender, nder, vi bruger i Danmark i dag og i de fleste andre dele af verdenen. Den blev indført indfø i år 1582 af Pave Gregor XIII som efterfølger til Den Julianske KKalender indført af Julius Cæsar i år 46 før vor tidsregning. ing. ng. Den Julian Julianske Kalender var efterhånden så upræcis, at en ny måtte til. Det julianske j år regnedes nemlig for at vare 365,25 dage, ogg i 1582 afveg afve kalenderen med ca. 10 døgn.

Y S M E N N GE

I Danmark stoppede topped man først med at bruge Den Julianske Kalender den 18. februar 1700, hvorefter kalenderen sprang direkte til 1. marts 1700 jf. den Gregoriansk Kalender. Dette var for at kompensere for den afvigende tid, og således blev datoen fra den ene dag til den anden rettet med hele 10 dage. Men det er stadigvæk ikke helt præcist! Et gregoriansk år er ca. 26 sekunder længere end solåret. Derfor er tidsregningen i dag allerede upræcis i forhold til den rigtige soltid. I løbet af 3571 år vil denne tidsforskydning blive til et helt døgn, hvorfor det i fremtiden vil blive nødvendigt endnu engang at justere kalenderen og kompensere for tidsforskydningen.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Tiltænkt iltænkt anvendelse Mærkedageikonerne indsættes i Mæ kalenderen af børnene i samarbejde med pædagogen. Formålet er at skabe et overblik over årets gang. Siden kan enten anvendes løbende, som mærkedagene oprinder eller som start på hver måned. Kopiark 1-3: Min kalender Her kan børnene klippe-klistre og lave deres egen månedskalender. Siden kan kopieres igen, når en ny måned begynder. Lad evt. børnene efterligne den kalender, der i fællesskab er skabt på IWB-siden.


Fastelavn

13

Indhold Siden består af en scene med et tomt gulv og et øde udeområde med et hus. Til venstre ses tegninger af forskellige kendetegn ved fastelavn og tegninger, der vedrører andre traditioner. Til siden hører sangen Fastelavn er mit navn, der kan afspilles ved klik på lydikonerne øvers øverst til venstre. Den findes i en n udgave med m og uden vokal. kal.

IWB-side IWB id 33.

R A L P M E S K E S N

Skikke / traditioner Tøndeslagning: Nogle børn klæder sig ud og slår lår år katten af tønden. tø Det foregår i fx idrætsforeninger og forsamlingshuse ngshuse fastelavnssøndag fastela og i daginstitutioner og skoler mandagen n efter eller fredagen fre før. Rasle: Nogle børn klæder sig ud d og rasler med bøssen hos naboerne og andre, imens de synger Fastelavn telavn er mit navn. n Traditionen tro foregår dette fastelavnssøndag eller ller ler fastelavnsmandag. fastelavns fastelavnsm Nogle gange får de penge, slik eller andre godter ter i deres ra raslebøsse. Fastelavnsboller: I forbindelse orbind orbinde med fastelavn spises fastelavnsboller ofte i familien, i skolen eller i klubben - gerne efter tøndeslagning. Fastelavnsris: Nogle børn laver fastelavnsris af pyntede birkegrene. Fastelavnssøndag vækker de deres forældre ved, at børnene „pisker“ dem med risene.

Y S M E N N GE

Historien bag Ordet fastelavn stammer fra det tyske Fastelabend, der betyder fasteaften. Dette skal forstås som aftenen før faste, hvor fastelavn markede indgangen til en 40 dage lang periode uden kød og fed mad. Kun groft brød, fisk og lignende var tilladte spiser, hvorfor man ofte smovsede lidt ekstra i søde, fede sager fastelavnssøndag. Også dagene op til fasten var præget af madtraditioner. Fastelavnssøndag kaldtes flæskesøndag, og tirsdagen kaldtes fede tirsdag eller hvide tirsdag refererende til mad med fede mælkeprodukter. Fasten eksisterede indtil reformationen i 1536 og varede oprindeligt i 40 dage. Det var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken og genopstandelsens mirakel. Da den først startede Askeonsdag (onsdagen efter fastelavnssøndag), og søndage i øvrigt ikke tælles med, ligger Fastelavnssøndag 49 dage før påske.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Tiltænk anvendelse Tiltænkt Tiltæn Lad børnene placere de tegninger, La der relaterer sig til fastelavn på en af de to tomme scener. Lad dem komme til IWB-siden eller sidde ved pc og flytte tingene på plads. Således tages der udgangspunkt i børnenes forforståelse af fastelavn, hvorefter man kan folde emnet ud ved at snakke om historien bag m.m. Kopiark 4+5: Min fastelavn Opgaven kan også løses ved hjælp af de 2 tilhørende kopiark. Lad børnene klippe tegningerne ud fra det ene ark og klistre dem ind på på det andet ark. Kopiark 6: Sang På kopiarket fremgår sangteksten. Her kan børnene legelæse, mens de synger. Ligeledes kan de farvelægge tegningerne. Sådanne aktiviteter kan styrke deres nysgerrighed for ord og læsning. Kopiark 7: Maleside Finmotorisk og kreativ aktivitet hvor fastelavnssiden farvelægges.

Side-til-side-vejledning

Vejledning


Gækkebrev

Side-til-side-vejledning

14

Vejledning Indhold Siden består af et gækkebrev i venstre side. I højre side findes forskellige flytbare gækkevers, som kan høres oplæst ved klik. Nederst findes flytbare prikker samt tegninger af erantis, krokus og vintergækker.

IWB-side 4.

R A L P M E S K E S N

Skikke / traditioner I tiden op til påske kan man ofte findee vintergækker udenfor, og man må gerne plukke en til gækkebrevet. I følge traditionen er det blevet tid til traditi at klippe gækkebreve i institutioner skoler og sende brevene i al hemtutioner og sk sko melighed til forældre eller andre familiemedlemmer og venner. Af brevet ller fami må afsenderens navn avn ikke fremgå men blot være skrevet med prikker ift. antal bogstaver. Når det bli bliver påske, skal modtageren gætte, hvem afver. r. bliv senderen er. ikke gættet det inden påske, skylder han/ r. Har vedkommende vedko vedkom hun afsenderen et påskeæg. Hvis modtageren gætter, hvem afsenderen ren er, skylder afsenderen et påskeæg til modtageren. Den, der taber, er en gæk (en, der er taget ved nar).

Y S M E N N GE

Historien bag Gækkebrevet er en dansk udviklet tradition, som har rødder tilbage til nordiske bindebreve fra 1600-tallet. Et bindebrev var et udklippet brev med vers, der indeholdt en gåde om, hvem afsenderen var. Gækkebrevet afl øste de gamle bindebreve først i 1800-tallet. Det skulle indeholde en vintergæk (blomsten, der gækker/narrer sommeren ved at springe ud om vinteren) og gerne et personligt vers. På det tidspunkt kaldtes vintergækken dog for en sommergæk, men med tiden vandt navnet vintergæk frem. Dette var til stor ærgelse for fx H. C Andersen, som skrev eventyret „Sommergæk“ om en vintergæk, der gerne ville kaldes for en sommergæk. Denne del af eventyret blev dog strøget i 1866. Oprindeligt blev gækkebrevene skrevet som frier- eller kærestebreve, og vinderen kunne vælge mellem et kys eller et æg som gevinst. I dag er det almindeligt at skrive gækkebreve til venner, familie osv., og de er ment som kærligt drilleri. Man modtager gerne et påskeæg, hvis man vinder legen.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Tiltænkt ænkt anvendelse a Siden kan aanvendes som en skabelon on til aat lave et gækkebrev. Som introduktion int kan man tale om, hvad et gækkebrev er, og hvorfor det sendes. Derefter kan gækkebrevet kreeres digitalt, før det klippes og skrives i hånden. Dette gøres ved, at børnene trækker en vintergæk og et vers over på gækkebrevet. Herefter trækker de antallet af prikker i deres navn over på brevet. Hvis børnene ikke sidder med egen pc, kan siden laves som en fælles skabelon. Herefter kan børnene finde forskellige vers på deres kopiark, klippe det ud og klistre det ind i deres gækkebrev. Når børnene har lavet det rigtige, ikke-digitale gækkebrev, sendes det hemmeligt med posten, eller de tager det med hjem i en kuvert og afleverer det i al hemmelighed. Kopiark 8: Gækkevers På kopiarket findes forskellige gækkevers til udklipning. Hvis nogle børn kan og har lyst, kan de forsøge at efterligne skriften fra kopiarket og selv skrive deres valgte gækkevers ind.


1. april

15

Indhold Siden består af fire aprilsnarhistorier, der er blevet fortalt i medierne gennem tiden. Disse kan høres oplæst ved klik. Nederst er en pusleopgave, hvor børnene kan flytte rundt på bogstaverne i ordet aprilsnar. Historien om solen er fortalt i en københavnsk avis i 1914. Historien rien ien oom den løsslupne haj er oplæst læst i TV-Avisen TV-A (DR) i 1995. 995. Historien oom muldvarpene på Ærø er skrevet ssk i Fyns Amts Avis i 2008 2008. Historien om flodhesten er oplæst af TV2/Lorry i 2010. op

IWB-side IWB id 55.

R A L P M E S K E S N

Skikke/traditioner Den 1. april er der tradition for at lave en aprilsnar. er som ilsnar. En aprilsnar aprils oftest en lille, sjov løgnehistorie, som man fortæller til en, man kender. an Det kan også være noget sjovt, man får vedkommen vedkommende til at gøre. Tror vedkomme modtageren på historien, fortæller man, at det var en aprilsnar. Typisk æller ller de ved højt at sige aprilsnar. En aprilsnar skal ska ikke forveksles med en practical joke, hvor man fxx smører tandp tandpasta på håndtaget eller gemmer alle gaflerne.

Y S M E N N GE

Historien bag Ifølge én teori stammer aprilsnarren fra Frankrig og opstod, da man i 1582 indførte den greorianske kalender (se afsnittet herom på side 11). I den forbindelse reguleredes tidsregningen, og årets officielle starttidspunkt blev flyttet fra påske omkring d. 1. april til starten af januar. Det skabte en del forvirring og heraf udsprang traditionen om at drille og ønske et godt nytår i påsken. De som hoppede på drillederiet blev kaldt aprilsnar. Aprilsnar er således et drillende tilnavn, som bruges om den, der er blevet narret. Andre mener, at aprilsnarren først blev opfundet i 1600-tallet i Tyskland. Oprindelsen er således ikke 100% sikker.

Tiltænkt anvendelse Tal gerne med børnene om aprilsnar. Hvad er en aprilsnar, og kender de evt. en aprilsnar, som de vil fortælle? Herefter kan man høre fortællingerne på siden oplæst. Børnene skal trække den korrekte historie over til den korrekte tegning. Tal også gerne om historierne og tegningerne. Hvorfor er de sjove, og hvornår er en aprilsnar ikke sjov? Nederst kan børnene lege med bogstaver ved at flytte på bogstaverne i ordet aprilsnar. Nogen kan måske danne nye korte ord - fx is, lis, rap. I omvendt rækkefølge, lyder det velkendte aprilsnar som RANSLIRPA - et navn, som aviser traditionelt har brugt som afsendernavn i artikler skrevet som aprilsnar. Kopiark 9: Min aprilsnar Børnene kan her tegne en aprilsnar, som de selv finder på eller kender i forvejen. Hjælp evt. børnene med at skrive enkelte indholdsbærende ord eller lad dem legeskrive historien, der hører til aprilsnarren.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Side-til-side-vejledning

Vejledning


Side-til-side-vejledning

16

Påske

Skikke/traditioner Påsken strækker sig fra Palmesøndag - 2. påskedag. I den forbindelse holder nogle børn påskeferie sammen med deres forældre, da flere arbejdspladser holder lukket. Skærtorsdag, Langfredag og 2. påskedag er helligdage, ligesom de er fl agdage. Langfredag fl ages der på halvt. Nogle pynter deres hjem med påskekyllinger, påskeæg, pyntede troldegrene, pil med gæslinger og påskeharer. Udbredte traditioner i dag er bl.a. at puste og male påskeæg og „påskeægsgemmeleg“. Traditionelt set foregår denne aktivitet påskedag, hvor et eller flere chokoladeæg gemmes i huset eller udenfor, hvorefter børnene skal finde dem. For kirken er påsken den absolut vigtigste kristne begivenhed, hvilket markeres ved forskellige påskegudstjenester på hver enkelt helligdag. Mange mennesker går i den forbindelse i kirke.

R A L P M E S K E S N

Historien bag Oprindeligt var påsken en forårsfest. Derfor pynter vi i dag også gså så op med harer, kyllinger og æg som et tegn på forår og frugtbarhed. ed. Som kristen fejrer man Jesu’ genopstandelse. Ved et kirkemøde i år 325 blev påsken på fastlagt som tidspunkt for fejringen. Selvom Jesus’ genopstandelse ofte sus’ genopstan blandes sammen med forårskyllinger og -harer ikke arer har dette således s noget med hinanden at gøre. Påsken indledes ndledes ifølge kristen skik med Palmesøndag til minde om den dag, Jesus red ind i Jerusalem på æslet for at fejre udfrielsen af slaveriet i Egypten. Her blev han modtaget med palmegrene. Herefter følger som var den sidste er den stille uge/passionsugen, ug uge af fasten. Skærtorsdag minder ærtorsdag mind minde om Jesus’ indstiftelse af nadveren med hans sidste måltid med sine disciple. Langfredag minder om Jesus, ste te der dømmes, es, s, bærer sit kors fra Jerusalem til Golgata, korsfæstes og dør. Påskesøndag g er en glædens dag til minde om opdagelsen af, at Jesus var genopstået fra de døde.

Y S M E N N GE

Uddybende om historien bag den kristne påske Palmesøndag - Messias komme Påskens store begivenheder indledes med Palmesøndag og har til minde om den dag, hvor Jesus kommer til Jerusalem ridende på et æsel. Her ønsker han at fejre påsken på trods af, at han ved, det for hans vedkommende vil ende med døden. Ingen af hans disciple tror ham dog, og af jøderne hyldes han som den hellige Messias - kommende jordisk konge og frelser på jorden. Israel er på daværende tidspunkt besat af romerne, og folket lever således under romernes besættelse. Hossiana „frels os“ jubler de, samtidig med at de vifter med palmeblade og hylder Jesus´ indtog. Herefter følger en stille uge, passionsugen (den sidste uge af fasten - se afsnittet om fastelavn). Langsomt går det op for folket, at Jesus ikke kommer til at indfri deres forventninger, og skuffelsen spreder sig. Umiddelbar glæde forvandledes til vrede. Jesus bliver ført til forhør hos kongen af Galilæa, Herodes, som sender ham videre til den romerske statsholder Pontius Pilatus, der forhører Jesus om hans mål og mening.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer


17

Indhold Siden består af en tom, gul cirkel og en masse flytbare tegninger, hvoraf nogle hører til påske.

IWB-side 6.

R A L P M E S K E S N

Skærtorsdag - det sidste måltid Skærtorsdag spiser Jesus sit sidste måltid sammen en n med sine venner vve - de tolv disciple. Han ved, det er hans sidste, hvorfor vorfor han inds indstifter nadveren. Brødet og vinen, som de spiser, indstifter ter han som sit legeme og blod, hvilket fremover må gøre det ud for den en nye pagt mellem me Gud og mennesker. Nadveren skal således forståss som en kærlig kærlighedserklæring og syndsforladelse til evigt minde om kristendommens istendommens budskab. Samme dag forrådes Jesus af Judas, der fortæller ller ler romerne, hvor hv h han befinder sig, så de kan arrestere ham.

Y S M E N N GE

Langfredag - en sorgens dag Langfredag dømmes Jesus til døden. Det er Israels befolkning, der kræver det, og Pontius Pilates som nødtørftigt stadfæster, at den skal indtræffe ved korsfæstelse. Korset bærer Jesus selv op ad Via Dolorosa „smertens vej“ til Golgata („Hovedskalsbjerget“), hvor han hænger til sin død. Senere svøbes han i et hvidt lærred og begraves i en stengrotte. Ifølge ét udsagn lyder Jesus’ sidste ord „Fader tilgiv dem , for de ved ikke, hvad de gør“. Jesus’ død betyder da også, at han tager menneskets synder på sig. Påskedag - Kristendommens festdag Påskedag genopstår Jesus efter at have været død i tre dage. Tre kvinder kommer til hans grav, som de finder tom. I stedet overbringer en engel budskabet om, at Jesus er genopstanden, og at de vil se ham igen. Jesus’ opstandelse er kirkens største festdag. Opstandelsen betyder, at Jesus bliver menneske og går blandt menneskene, som regner med ham til alle tider. At de kan møde ham, høre ham og modtage hans kærlighed og omsorg igennem deres tro i livet som i døden. På denne tro er kirken bygget - at mennesket lever videre efter døden og, at Gud vil tage vare på dem i livet som i døden.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Tiltænkt anvendelse Siden er ment til at skærpe opmærksomheden overfor påsken og spore børnene ind på indholdet af traditionen.. Lad bbørnene sortere i illustrationerne rationerne ionerne på siden ved flyttee de ting, der hører h til påske over i den store store, gule cirkel Tal gerne om, hvad hv de forestiller, og hvad vi h ggør med dem. Afklar også gerne, hvilke mærkedage de ting, der ikke hører til påske, hører til. Kopiark 10: Min påske En tegne- og maleside beregnet til brug efter påske. Her kan børnene skrive eller tegne, hvad de har lavet i påsken. Det kan være en hjælp, at lade dem udvælge én ting. For overskuelighedens skyld kan man også beslutte at lade børnene tegne den samme ting eller begivenhed og efterfølgende tale om, hvordan man fejrer det samme forskelligt. Ideer til påskeaktiviteter Trille æg - hvem kan trille sit hårdkogte æg længst? Puste/male æg. Gå til påskegudstjeneste. Klippe påskepynt. Se tegnefilmen Prinsen af Egypten.

Side-til-side-vejledning

Vejledning


Mors dag og fars dag

Side-til-side-vejledning

18

Vejledning Indhold Siden består af 6 forskellige materielle og immaterielle gaver, man kan give sin mor eller far på hhv. mors og fars dag. Her findes også en tom, klonbar cirkel til tegning af andre gaver og en rød cirkel, der kan bruges til markering.

IWB-side IWB id 77.

R A L P M E S K E S N

Skikke/traditioner Mors dag og Fars dag fejres af mange i Danmark ved, at man giver sin mor eller sin far en gave på dagen. Den en kan være af materiel eller immateriel karakter såsom en buket blomster, omster, en bog, bog en parfume eller et knus, en sang eller en morgenmadsservering på adsservering p sengen. Ofte fortsætter traditionen efter, at børnene ene er blevet voksne. v

Y S M E N N GE

Historien bag ag Traditionen med hhv. Mors og Fars dag har ikke samme historie. Mors h dag stammer fra USA, hvor en kvinde ved navn Anna Marie fik idéen i 1900-tallet. Anna Marie arbejdede i en gruppe af mødre, der blev kaldt Mothers Day Work Club. Gruppen arbejdede bl.a. på forbedrelse af sanitære forhold og bekæmpelse af sygdomme, der brød ud blandt soldater, som kæmpede under den amerikanske borgerkrig. I den forbindelse opstod idéen som en mindedag for mødres gode arbejde. Denne blev dog ikke indstiftet i hendes egen levetid, men derimod i hendes datters, der fik indstiftet dagen tre år efter moderens død. I 1909 havde dagen vundet indpas i omkring 45 amerikanske stater, og i 1914 blev den udnævnt til national minde- og fl agdag af den daværende amerikanske præsident Woodrow Wilson med begrundelsen, at moderen var helten i hjemmet. Udtalelsen skulle ses i forhold til mændenes arbejde som soldater - markens helte. I 1929 blev traditionen indført i Danmark. Fars dag blev indstiftet i Danmark omkring år 1935, men er knapt så udbredt som Mors dag. Det menes, at Fars dag er stiftet i 1910 af en amerikaner ved navn Sonora Louise som en reaktion på Mors dag. Sonora Louise ville markere, at også fædre havde grund til at blive hyldet.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Tiltænkt ænkt aanvendelse Tegningerne er tiltænkt som samTegningern talebilleder, talebille alebille der kan omhandle gaver, man kan give sin mor og ga gav far til Mors/Fars dag. For at tydeliggøre dette, trækkes den røde cirkel hen over det billede, man taler om. Det er ikke alle, der holder Mors og Fars dag, hvilket også skal fremgå af dialogen. Men man kan stadigvæk godt give gaver. Tal evt. om forskelle på materielle og immaterielle gaver, og hvorfor det er dejligt både at modtage og give gaver. Kopiark 11+12: Min mors dagsgave/Min fars dags-gave Tegneside hvor børnene kan tegne hvad, de gerne vil give deres forældre i gave. Det kan være alt fra et knus til en tegning af en ferie til Grønland.


Store Bededag

19

Indhold Siden består af en simpel opskrift på 12 stk. hveder.

IWB-side 8.

R A L P M E S K E S N

Skikke/traditioner Børnehaver og skoler holder lukket på Store Bededag, ededag, som altid alt er en fredag. Det er en tradition, at man spiser lune hveder aftenen ne aften før St. Bedeafte dag. Dagen er en officiel fl agdag. Dagen gen er også en stor konfirmationsdag.

Y S M E N N GE

Historien bag St. Bededag blev indstiftet tiftet ftet i Danmark Danma Danmar af den danske biskop Hans Bagger den 27. marts 1686.. Oprindeligt hed dagen en ekstraordinær, almindelig bededag og var tiltænkt nkt som so en alvorlig dag med bøn, faste og bod. Placeringen skyldtes efter sigende en sammenknytning til forårets gangdage, som var en form for højtideligt optog ud over markerne med henblik på at styrke afgrødernes vækst. På en bededag måtte befolkningen ikke arbejde, rejse, lege eller dyrke andre verdslige aktiviteter, før de kirkelige handlinger som gudstjeneste, højmesse, tolvprædiken og aftensang var overstået. På den måde var det en dag i kirkens navn. Allerede aftenen inden St. Bededag ringede stomklokkerne fra landets kirker som varsel til, at kroer skulle lukke og al handel stoppe. Det gjorde man for at få folket til at gå hjem, så de kunne møde op ædruelige og klar til kirkegang dagen efter. Herfra har også skikken med hvederne sin oprindelse. Heller ikke bagerne måtte arbejde efter solnedgang dagen inden St. Bededag, ligesom de ikke måtte holde åbent på selve dagen. Derfor bagte og solgte de store hvedeknopper dagen forinden, som kunne varmes og spises aftenen efter. Mange spiste dog hvederne med det samme, mens de endnu var lune og friskbagte fra bagerens ovn - ligesom vi gør det i dag.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Tiltænkt anvendelse Bag hveder med børnene. Det kan være en god idé at inddele børnene i mindre grupper og lave flere portioner. Læs gerne opskriften i fællesskab. Børnen Børne Børnene kan evt. hjælpe med d att købe ind, finde frem, veje eje af, røre rundt, rund forme hvederne m.m. Afrun Afrund arbejdet med at spise hvederne sammen i børnehaven. hvede hveder De kan også tages med hjem sammen med opskriften. Da al tekst på IWB-siden er redigerbar, kan opskriften desuden justeres i forhold til fx andre ingredienser og antallet af hveder, så den tilpasses børnegruppen. Kopiark 13: Opskrift Her findes opskriften på hveder, som kan bages i børnegruppen. Giv også gerne børnene den med hjem til forældregruppen.

Side-til-side-vejledning

Vejledning


Kristi Himmelfart

Side-til-side-vejledning

20

Vejledning Indhold Siden består af et landskab med kig ind i et hus. I landskabet ses en kirke, en bøgetræsskov og en børnehave, der holder lukket. I cirklen er der tegninger af et fl ag, bøgegrene, et børnehavebarn med sin far og børn, der går med deres forældre. Nede i højre hjørne ses en tegning tegni af en person, der lufter tegnin sit tøj som et værn mod møl.

IWB-side IWB id 99.

R A L P M E S K E S N

Skikke/traditioner Der er i dag ikke nogle gængse traditioner ioner tilknyttet Kristi Himmelfartsdag. I den forstand markeres dagen ganske givet gen give på flere måder ved forskellige traditioner. Børnehaver holder dog lukket, da dagen er aver og skoler h en helligdag. Dagen er desuden en of officiel fl agdag. Tidligere blev dagen forbundet med overtro folkeskikke. Tidligere pyntede man ertro og overtroiske overtr fx huset med bøgegrene som beskyttelse imod hekse. En anden gammel so skik siger, at man kunn kunne sikre sit tøj mod møl ved at lufte det Kristi Himmelfartsdag.. Nogle Nogl kristne går i kirke Kristi Himmelfartsdag. Dagen er også en stor konfirmationsdag.

Y S M E N N GE

Historien bag Kristi himmelfartsdag er en kristen og national helligdag til minde om Jesus’ himmelfart. Den ligger altid 40 dage efter Jesus’ opstandelse og altid på en torsdag. Dagen markerer, hvorledes Jesus forlader verdenen som menneske og afslutter således Jesus’ liv på jorden. Kristi Himmelfartsdag markerer samtidig en begyndelse, idet Jesus måtte forlade verden for at kunne vende tilbage til menneskene som Helligånden. Kristi Himmelfartsdag markerer dermed også, at Jesus/Gud vil vende tilbage som Helligånden og forene de Kristustroende i kirken (Se afsnittet om Pinsen).

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Tilt Tiltænkt Til anvendelse Opgaven er en pusleopgave til samtidig uddybende dialog. Tag udgangspunkt i børnenes forståelse af Kr. Himmelfart. Kender de navnet? Sker der noget særligt hjemme hos dem på dagen? Fortæl dernæst om helligdagen og tag IWB-siden i brug. her skal fl aget hejses, da dagen er officiel fl agdag. Spørg om barnet skal i børnehave? (Nej, det er en helligdag. Børnehaven er lukket). Og hvad skal de med bøgegrenene? (Pynte huset som værn imod hekse). Hvor går børnene mon hen med deres forældre? Måske går de i kirke eller i skoven for at samle bøgegrene. Eller en tredje ting som fx et barn fra børnegruppen gør? Kopiark 14: Maleside Siden er en tegning af børn, der samler bøgegrene med deres forældre. Lad børnene farvelægge siden og gerne indenfor stregerne. På den måde bruges finmotorikken og koncentrationen skærpes.


Pinse

21

Indhold Siden består af et landskab med en kirke, en solopgang samt en børnehave, der holder lukket. I cirklen er der tegninger af et fl ag, glade dansende børn, et børnehavebarn med sin mor samt børn, der går med deres forældre. Nede i højre hjørne ses en tegning af en person, der er fejer feje fej ind mod sin dør forr att samle lykke lykk til resten af året. et.

IWB-side 10.

R A L P M E S K E S N

Skikke/traditioner Pinse har generelt set ikke de store traditionerr tilknyttet i dag. da Er man kristen, går man måske i kirke. Pinsedag er officiel fl agd agdag og er som bekendt kirkens fødselsdag. 2. pinsedag helligdag, hvor børnehaver dag er en hellig helli og skoler holder lukket. Pinsemorgen har det været gammel skik at gå ud orgen v og se pinsesolen danse. Dette anvendes stadig i dag og kan hænge tte udtryk anv sammen med flere ting: Pinsesolen som dansende over Jesus’ genopstang:: s delse. Oprindeligt var således påskesolen, der dansede, men da pinsen ar det såled sålede er den kirkelige markering ering af helligåndens komme, er det blevet ændret til pinsesolen. Det kan også hænge sammen med fest og dans til lørdag nat ud til den lyse morgen, hvor solen således kunne syntes at danse. Eller hvor man fortsat dansede og festede, mens solen stod op. En gammel, overtroisk skik er i øvrigt, at man pinsemorgen går ud og fejer ind mod sin dør. Dette skulle samle lykke til resten af året.

Y S M E N N GE

Historien bag Pinsen er en kristen højtid til minde om Helligåndens komme 50 dage efter Jesus’ opstandelse. Det er kirkens tredje største højtid efter jul og påske, hvor pinseunderet fejres som den begivenhed, hvor Gud vender tilbage (efter Kristi himmelfart) i form af Helligånden. Helligåndens komme beskrives med tunger som ild, der kom til disciplene, og gjorde dem i stand til at tale på alle sprog. De var blevet udrustet med ånden og kunne nu sprede budskabet om Jesus Kristus til alle folkeslag. Pinsen er også den kristne kirkes begyndelse, da kirken overtog pinsefesten og det kristne budskab. Derfor kaldes pinsen også for kirkens fødsel - kirkens fødselsdag. Helligånden er det tredje princip i den guddommelige treenighed, som i den kristne terminologi kaldes Faderen, Sønnen og Helligånden.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Tiltænk anvendelse Tiltænkt Tiltæn De små tegninger i cirklen kan flyttes rundt inde i landskabet, mens man taler om de forskellige traditioner, der er knyttet til pinsen. Familien kan således både gå i kirke, og de kan gå ud mod horisonten for at se pinsesolen danse. De dansende børn kan fx stå ude ved horisonten og danse med solen. Flaget skal hejses ved kirken. Barnet med sin mor skal ikke i børnehave, da børnehaven har lukket. Endvidere er der på siden en tegning af den gamle folkeskik med at feje ind mod sin dør pinsemorgen for at samle lykke til året. Kopiark 15: Maleside Finmotorisk og kreativ aktivitet, hvor børnene skal gøre sig umage med at farvelægge siden. Siden er en tegning af den gamle overtroiske skik, hvor en person står udenfor sit hus og fejer ind mod døren for at samle lykke til resten af året.

Side-til-side-vejledning

Vejledning


Sankt Hans

Side-til-side-vejledning

22

Vejledning Indhold Siden indeholder en stor tegning af et bål. Til højre for findes forskellige remedier til Sankt Hans. Pinde, snobrød, en heks, skumfiduser, børn og voksne samt noder. Forneden står en nem opskrift på snobrød, og øverst til venstre findes Holger Drachmanns Midsommervisen rvisen til afspilning ved klik med eller uuden vokal.

IWB-side IWB id 11. 11

R A L P M E S K E S N

Skikke/traditioner Sankt Hans-aften fejres af de fleste familier Danmark som et socialt amilier i Danma arrangement. I den forbindelse laver mange et bål og brænder en hjemaver melavet kludeheks af eller tager for at se på bål og ager ud i nærområdet næro hekseafbrænding. Samtidig med at bålet brænder, synges traditionelt tidig bå Midsommervisen. Offentlige steder stede afholdes der tit en tale efterfølgende - ofte af en lokal kendt. Aftenen er således en art festaften, hvor mange okal kal Aft også vælger err at grille og o hygge sig med vennerne. Børnene kan fx bage snobrød ellerr riste skumfiduser over bålet. Nogle steder afsluttes Sankt Hans med et fyrværkeri.

Y S M E N N GE

Historien bag Sankt Hans er helgennavnet for den hellige Johannes Døberen, hvis fødselsdag menes at være den 24. juni. Denne dag kaldes derfor Sankt Hans dag, hvorfor Sankt Hans aften ligger aftenen før - den 23. juni. I dag fejrer man aftenen som den oprindeligt blev det - som en hedensk fest. Her fejrede man årets længste dag og varslede mørkets komme. I det 7. århundrede var det opfattelsen, at midsommernatten var fyldt med magiske, onde og gode kræfter. Det var derfor en god dag til at værne sig mod hekse og troldkvinder. Man troede, at hekse var særligt aktive med heksemøder og indsamling af ingredienser til trolddom og bålene skulle skræmme dem væk tilbage til deres samlingssted - Bloksbjerg. I virkeligheden blev mænd og kvinder brændt på bålet indtil 1693, hvis de var mistænkt for trolddom. Selvom dette ikke foregik Sankt Hans aften, står aftenen stadig som et symbol derpå. Den symbolske afbrænding af hekse og ritualet med at synge Midsommervisen er dog noget forholdsvist nyt fra omkring år 1900. Et ordsprog siger, at hvis man sætter sig under en harve på Sankt Hans aften, kan man se heksene komme flyvende på en kost. DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Tiltænkt Til Tilt anvendelse Lad børnene finde ud af hvordan de forskellige remedier sættes sammen. Fx skal skumfiduser, heksen og snobrød sættes på en pind og føres hen over bålet. Tal herefter med børnene om historien bag Sankt Hans og vore traditioner. Anvend gerne siden som støtte til samtalen. Alle emnerne kan flyttes rundt som ønsket og på den måde virke illustrerende. Børnene med snobrød skal hen til bålet, ligesom børn og voksne skal det, imens der synges. Afslut evt. med at synge Midsommervisen og/eller lytte til den med eller uden vokal. Der kan desuden bages snobrød efter opskriften. Kopiark 16: Sang Her står Midsommervisens tekst. Selvom børnene ikke kan læse, kan de farvelægge tegningerne samt legelæse, mens de synger. Sådanne aktiviteter er med til at gøre dem nysgerrige på ord og læsning. Kopiark 17: Opskrift på snobrød Lav snobrød med børnene og/eller lad dem få opskriften med hjem til forældrene inden Sankt Hans.


Lille Eid/Store Eid

23

Indhold På siden findes en masse tegninger, hvoraf kun nogle hører til Eid: Muslimer, der beder bøn; et græskarhoved; mennesker samlet om et bord; et barn, der får gaver; børn der pynter et juletræ; fyrværkeri; et barn der får et påskeæg og Eid-kort. Her findes også et rødt kryds ogg en ggrøn cirkel til at markere re rigtigt og fforkert. Sidst indeholder deholder siden en tom cirkel til at tegne i.

IWB-side 12.

R A L P M E S K E S N

Skikke/traditioner Eid fejres af mange muslimer i Danmark, og ligesom med gesom esom det er tilfældet til de kristne traditioner, deltager ikke-muslimske børn af og til i festligheimske o derne - bl.a. når de holdes i institutioner og skoler. I forioner som børnehaver børn bindelse med Eid samles familiee og venner trad traditionelt set omkring bortra det, hvor der serveres forskellige kellige arabiske specialiteter og delikatesser. Hos nogle får børn og kvinder gaver gaver. Der sendes måske Eid-kort. Normalt beder både børn ogg voksne også bøn på disse festdage. For mange muslimer er dette dog ikkee enes enestående, da de også beder på almindelige dage. enest Store Eid varer i 3 dage, og ved denne højtid foregår den årlige pilgrimsrejse (Hajj). I den forbindelse samles 2-3 mio. muslimer i Mekka. Rejsen skal rense en muslim for sine synder. Pilgrimmene bærer hvidt tøj for at vise, at alle er lige i Allahs øjne. Det er gængs opfattelse, at enhver muslim, der har råd til det, bør rejse til Mekka mindst én gang i deres liv.

Y S M E N N GE

Historien bag Lille Eid (Eid ul-Fitr) og Store Eid (Eid ul-Adha) knytter sig begge til den muslimske fastemåned Ramadan. Lille Eid markerer afslutningen på fasten og falder dagen efter, Ramadanen er slut. Traditionelt set samles man i selsskab med familie og venner, hvor god mad nydes og gaver udveksles. Måske af denne grund sammenlignes Lille Eid ofte med den danske jul. Store Eid markerer afslutningen på pilgrimsrejserne til Mekka. Den ligger 70 dage efter Ramadan og varer i 3 dage. Store Eid refererer til Koranens beretning om Ibrahim, der bliver bedt om at ofre sin 1. fødte søn Ismail og gør det. Beretningen handler om at have så stor kærlighed og tillid til Allah, at man gerne ofrer det, man elsker allermest. Da Ibrahim er villig til at ofre sin søn, har han bevist sin tillid og kærlighed til Allah, som til gengæld redder Ismail.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Tiltænkt anvendelse Ti Start med at tale om Eid. Hvad er det? Fejrer nogle af børnene eller institutionen Eid? Kig herefter på én tegning af gangen. Hvad forestiller den, og hører den til Eid? Hvis, trækkes den grønne cirkel hen om tegningen. Hvis ikke, trækkes det røde kryds hen over tegningen. I de tilfælde tegningen ikke hører til, vil det være en god ide at tale om hvilken mærkedag, den så tilhører. Lad evt. de ældste børn forsøge at finde ud af det uden hjælp. Hører til Eid: Muslimerne, der beder bøn, menneskerne omkring bordet, barnet der får gaver (hos nogle), Eid-kort. Hører ikke til Eid: Græskarhovedet (Halloween), børn der pynter juletræ (Jul), fyrværkeri (Nytår), et barn der får påskeæg (Påske). Kopiark 18: Maleside Finmotorisk og kreativ aktivitet hvor børnene skal gøre sig umage med at farvelægge siden. Siden er en tegning af mennesker, der fejrer Eid. De sidder omkring bordet, spiser arabisk mad og hygger sig.

Side-til-side-vejledning

Vejledning


Halloween/Uhyggefest

Side-til-side-vejledning

24

Vejledning Indhold Siden består af en påklædningsdukke og forskellige uhyggelige påklædningsdele til at sætte på den. Nederst ses 6 forskelligt udskårne græskarhoveder.

IWB-side 13. IWB id 13

R A L P M E S K E S N

Skikke/traditioner Halloween er en relativ ny tradition i Danmark stærkt stærk inspireret af traditionen i USA. På dansk kaldes den for en Uhy Uhyggefest, og den lægger da også vægt på gys og gru.. I Danmark fejres fej den ofte i børnehaver og fe skoler. I den forbindelse udskæres der skræmmende græskarhoveder, se de hvori der sættes fyrfadslys yrfadslys (Jack o’ Lanterns). Om aftenen tændes de til at lyse op udenfor indenfor. Som oftest klæder børn sig uhyggeligt ud enfor nfor og indenf inden og fester med ed hyggelig (u)hygge. Der er også tradition for at gå trick or treating. Dett minder mind om fastelavnsritualet, hvor udklædte børn banker på hos naboerne og siger trick or treat. På dansk bruges vendingen slik eller ballade. Halloween foregår den 31. oktober, men da traditionen endnu er ny i Danmark og således ikke helt cementeret, går nogle trick or treating allerede den 30. oktober. I institutionerne fejrer man desuden dagen i dagene omkring den 31. oktober.

Y S M E N N GE

Historien bag Halloween har rødder i Allehelgensaften, som stort set gik i glemmebogen, da den blev afskaffet ved helligdagsreformen indført af Struense i 1770. I år 2000 begyndte den dog at vinde indpas igen under det amerikanske navn Halloween. Ifølge folketroen er Allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter vanærer og håner de helgener, der tidligere blev mindet og festligholdt på Allehelgensdag. Disse var kristne helgener og martyrer og mange af ukendt navn. Allehelgensdag markeres stadig i folkekirken, selvom den har rødder tilbage fra førkristen tid. Det skal forstås i lyset af, at gudstjenesten og dagen også bruges til at ære ens døde. I 2006 holdte Københavns Tivoli Halloween for første gang.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Tiltænkt anvendelse Start med at tale om Halloween. Hvad ad er det d for en fest, og hvordan adskiller adskill den sig fra Fastelavn? avn? Ki Kig også på tegningerne. Hvad kan man fx klæde sig ud Hv som? Påklædningsdukken kan også bruges til at tale om, hvad børnene kunne tænke sig at være klædt ud som. Det er også muligt at tegne på påklædningsdukken eller finde andre udklædninger og kopiere dem ind på siden. Ønsker man at udskære et græskar med børnene i børnehaven, kan man lade dem vælge en af illustrationerne på siden. Skal hovedet være trist, farligt eller måske glad? Ved de på forhånd, hvordan det skal se ud, kan det være nemmere at koncentrere sig om skærearbejdet efterfølgende. Kopiark 19: Mit græskar Kopiarket består af en silhouet af et græskar. Børnene skal hver især tegne og farvelægge et græskarhoved, som de foretrækker det. I en sådan forbindelse aktiveres deres kreativitet, fantasi og finmotorik.


Mortens aften

25

Indhold Tegneserie om Morten Bisp og historien om, hvorfor vi holder Mortens aften. Tegningerne skal sættes ind i den rigtige rækkefølge.

IWB-side 14.

R A L P M E S K E S N

Skikke/traditioner Mortens aften fejres altid den 10. november, ogg traditionen tro t foregår det ved, at der spises andesteg til aften (Mortens and). Selvom traditioMortens nen er velkendt og relativt udbredt i Danmark, er det d ikke nødvendigvis alle, der markerer den ved at spise and. Historien bag aftenen kendes ise Histor desuden ikke af alle, og dett synes som om, om at traditionen mest af alt holdes i hævd for hyggens skyld. Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor vi gens ens De spiser and i stedet for Teorier er, at en gås er meget stor til en genor gås. Teor nemsnitsfamilie, at der ikk ikke er ligeså mange gæs i Danmark, og at gæs er dyrere at købe end ænder.

Y S M E N N GE

Historien bag Der levede engang en munk, der hed Martin (Morten er et fordansket navn). Han var en god munk, og en dag kom der en mand og fortalte ham (1), at han skulle være biskop af Tours opkaldt efter den franske by, han boede i. Det ville Martin ikke, så han gemte sig i en gåsesti (2). Da kom der nogle mænd og ledte efter ham, og selvom Martin lå musestille, begyndte gæssene at skræppe så højt (3), at han blev opdaget og hevet frem (4)! Martin blev således udnævnt til biskop imod sin vilje den 11. november år 371 (5). Martin besluttede herefter, at man hvert år skulle straffe gæssene ved at slagte og spise dem, fordi de havde afsløret hans gemmested (6). I Danmark markerer vi også Mortens aften, men vi spiser and istedet for gås (7). Om Sankt Martin af Tours/Morten Bisp (ca. 316-397 ) siges det, at han havde overnaturlige evner. Han skulle fx have helbredt en spedalsk ved et kys, og kunne vække de døde. I 659 blev han udnævnt som fransk nationalhelgen og skytshelgen for husdyr og tiggere. Deraf tilnavnet Sankt.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Tiltænkt anvendelse Start med at spørge ind til børnenes viden om Mortens aften. Hvad kenderr de fx til historien, og skall dee spise and and? Oplæs dernæst æst historien bag ba og indgå gerne i dialog me med børnene. Hvad sker der og hvorfor? Efterfølgende kan der arbejdes med tegningerne på de IWB-siden. Forklar børnene at de illustrerer historien om Morten Bisp, og nu skal indsættes som en tegneserie i rigtig rækkefølge. Måske kender de princippet fra andre tegneserier? Rækkefølgen er: 1. Martin taler med en mand. 2. Martin gemmer sig i gåsestien. 3. Gæssene begynder at skræppe. 4. Martin bliver hevet frem. 5. Martin bliver biskop. 6. Datoen 10. november (traditionen fæstnes). 7. Familie i 20XX, der sidder rundt om bordet og spiser and. Kopiark 20+21: Sæt i rækkefølge Lad børnene klippe de 7 tegninger ud fra kopiark 19 og klistre dem ind på kopiark 18 i rigtig rækkefølge. Efterfølgende kan de farvelægge tegningerne.

Side-til-side-vejledning

Vejledning


Advent

Side-til-side-vejledning

26

Vejledning Indhold Siden består af en tom „digital adventskrans“. Til højre findes forskellige ting, den kan pyntes med. Fx sløjfer, bær, kogler og lys.

IWB-side 15. IWB id 15

R A L P M E S K E S N

Skikke/traditioner Advent hører til juletiden og ligger dee 4 sidste søndage op til juleaften. sønd Dvs. den starter i slutningen af november eller i starten af december. Mange familier har en adventskrans, ntskrans, som er e en krans bundet sammen af grangrene. Den kan være pyntet med fx stofsløjfer, grankogler, bær me m m.m, og i kransen sidder 4 stear stearinlys. Hver søndag i advent tændes et steari lys i kransen, og man fortsæ fortsætter med at tænde endnu et, indtil alle fire lys bliver tændt ændt på den 4. søndag i advent. Man bestemmer selv, hvornår på dagen lysene Mange steder sker det dog om aftenen over afsene tændes. ttæ tensmaden eller julekalender-hyggen. I nogle familier får børn gaver hver søndag i advent. Andre får kalendergaver, som er en lille pakke hver dag fra d. 1.-24. dec. Nogle børn får hverken eller ligesom det ikke er alle, der har adventskrans.

Y S M E N N GE

Historien bag Advent (Adventus Domini) betyder Herrens komme og markerer ventetiden op til jul. Siden 400-tallet er denne periode blevet anset som en tid til forberedelse af fejringen af Jesus’ fødsel - Jesus’ fødselsdag. Hos danskerne foregår den primære fejring aftenen før, nemlig juleaften. Men af kirken er fødselsdagen sat til d. 25. Advent var ligeledes en tid, hvor man fejrede hans forventede genopstandelse. Oprindeligt fastede man i adventstiden for at forberede krop og sjæl på at tage imod Jesus Kristus. Siden 1500 tallet har denne del dog ikke gjort sig særlig gældende. Første søndag i Advent er desuden begyndelsen på det nye kirkeår, og er på den måde kirkens nytår. Traditionen med adventskrans stammer fra Tyskland og blev først rigtig udbredt i Danmark omkring år 1945. Her pyntedes den med røde/hvide bånd for at symbolisere danskhed. I kirken pyntes den dog ofte med lilla bånd, da farven lilla knytter sig til advent som kristent symbol på soning af synder. DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Tiltænkt anvendelse Siden kan anvendes hver uge fx om fredagen som forsmag på advent ntt søndag. sønd søn Den kan bruges om mandagen som optakt til, at lade børnene ørnene fortælle om deres adventssøndag, såfremt de har holdt ve ven en sådan. 1. gang pyntes kransen med bla. fire ubrugte lys. her tændes det 1. adventlys ved at sætte en fl amme på det. 2. gang tændes det første lys igen og endnu et lys får sat en fl amme på. Og sådan fortsætter man uge efter uge. Kopiark 22: Maleside Finmotorisk og kreativ aktivitet, hvor børnene skal gøre sig umage med at farvelægge siden. Siden er en tegning af en adventskrans med 4 lys.


Luciadag

27

Indhold Siden består af et tomt optog samt remedier til optoget. Siden indeholder endvidere Luciasangen, som kan afspilles både med og uden vokal.

IWB-side 16.

R A L P M E S K E S N

Skikke/traditioner Siden 1950´erne har den 13. december dannet tradition for Luciaoptog i Lu fx børnehaver og skoler. Nogle steder er det en bestemt årgang, der går Luciaoptog hvert år og andre steder, er det kun pig pigerne, der går. Mange skoler har tradition for, at der vælges én Luciabrud. Denne går forrest ælges Lucia med en grankrans på hovedet, det, hvorpå der er 4 tændte stearinlys. Bag Luciabruden går et optog af terner (tjenestepiger) med et brændeng x antal te ter de stearinlys i hånden. regel den. en. Som reg rege bærer Luciabruden og ternerne hvide klæder som et lagen eller lign., og alt elektrisk lys slukkes. På den måde li l fremhæves hyggen med skærene fra stearinlys. Optoget går som regel i takt og synger Luciasangen, mens andre elever fra skolen kigger på.

Y S M E N N GE

Historien bag Lucia er en festdag for den hellige Sankta Lucia, der var en ung, kristen kvinde, som levede på Sicilien i omkring år 300. Lucia dedikerede sit liv til Gud og for at tjene ham bedst muligt, levede hun ugift og brugte sin tid på at hjælpe udstødte og fattige. En frier ville dog ikke acceptere hendes nej og meldte hende som hævn til den sicilianske kejser Diocletian. På den tid forfulgte han kristne og befalede derfor, at Lucia blev slået ihjel. Først forsøgte man at brænde hende bålet, dernæst ved at hælde kogende olie over hende, men det slog hende ikke ihjel. Først da bødlen stak sit sværd i maven på hende døde hun. Straks efter hendes død blev Lucia kåret som helgeninde af den katolske kirke. Lucia stammer fra det latinske Lux = lys. Efter sigende bar Lucia lys på hovedet for at kunne have hænderne frie til at hjælpe fattige, når det var mørkt. Hendes helgendag er den 13. december, som ifølge Den Julianske Kalender var årets korteste dag. Skikken med Lucia-optog stammer fra Sverige år 1928, hvor Stockholms Lucia blev kåret af en svensk avis. Budskabet i Lucia er, at lyset sejrer over mørket. DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Tiltænkt anvendelse Start med at tale med børnene om Lucia. Har dee fx hørt h om Lucia eller prøvet vett at gå Luc Luciaoptog? Ved at inddrage nddrage ddrage børnenes børnen viden, kan de føle sig bid bidr bidragende og gøres nysgerrig på at høre mere. Når I har gerrige talt om historien og traditionen, ta kan børnene hjælpe med at gøre optoget på IWB siden færdigt. Bruden skal have krans og lys i håret, og ternerne skal have et lys i hånden. Syng gerne Luciasangen sammen. Den findes også på kopiark. Hvis de skal se Luciaoptog, eller selv lave og gå i et, er det sjovt for dem at kende og kunne synge sangen, da optoget så føles mere vedkommende for dem. Bag evt. Lussekatte (kopiark 24). Kopiark 23: Luciasangen Dette kopiark består af sangens tekst. Selvom børnene ikke kan læse, kan de farvelægge tegningerne samt legelæse, mens de synger. Sådanne aktiviteter er med til at gøre dem nysgerrige på ord og læsning. Kopiark 24: Opskrift på Lussekatte Især i Sverige bages Luciaboller (Lussekatte) på Lucias dag. Lusse kommer af Lucifer (djævelen), fordi den 13. december var årets mørkeste (længste) nat, hvor djævelen kom med sin sorte kat Lucifer. Bollerne er derfor formet som kattehaler.

Side-til-side-vejledning

Vejledning


Jul

Side-til-side-vejledning

28

Vejledning Indhold Siden forestiller det indvendige af et hus, hvor der skal holdes jul. Derudover er der tegnet forskellige ting til at flytte ind i juletegningerne. I øverste venstre hjørne kan den velkendte julesang Højt fra træets grønne top afspilles med og uden vokal.

R A L P M E S K E S N

Tiltænkt an anvendelse Flyt lyt de små juletegninger ind i huset og pynt op til juleaften.Lad hu evt. børnene bruge de ting, som passer til deres juleaften. Det er fx ikke sikkert, der er hængt en mistelten op hos alle.

IWB-side 17. IWB id 17

Skikke/traditioner Der er mange traditioner forbundet med ed den danske jul. Allerede i oktober kan julen dukke op i form af pynt og reklamer reklam i gader og stræder, og i løbet af november blive endnu Her afholdes også de første ndnu mere synlig. synli syn julefrokoster med bl.a. snaps og sild. Ikke desto mindre er december den „rigtige“ julemåned. anskaffer et juletræ, og nogle pynter ed. Mange familier fami op udenfor med evt. lyskæder på et grantræ. Mange børn ser julekalender ed d lyskæd i tv hver aften, og får små kalendergaver eller adften, ten, har en julekalender j ventsgaver (se evt evt. afsnittet om advent). Lignende traditioner ses også i børnehaver og i skoler. Den 24. december fejres juleaften med familie og venner. Traditionelt set spises der andesteg og/eller fl æskesteg med brunede kartofler og rødkål. Til dessert serveres risalamande eller risengrød. Julegaver lægges under juletræet, og man danser eller går rundt om juletræet, mens der synges julesange - både kristne og ikke-kristne. Nogle har forsk. skikke mht. hvem, der må bestemme, hvad der synges - fx at den yngste bestemmer første sang. Efterfølgende pakkes gaverne op.

Y S M E N N GE

Historien bag Oprindeligt var julen en fejring af midvinter, og ordet stammer fra det hedenske jól. Jól fejredes med masser af mjød (øl) og sul (mad). I løbet af Vikingetiden kom kristendommen til Norden, og da kirken skulle få folket til at fejre Jesus’ fødsel, kombinerede den jól og fødslen. Kirken ville gerne have indført ordet kristmesse som i christmas, men ordet jul bibeholdtes. I Danmark foregår den primære fejring juleaften, selvom kirken har sat Jesus’ fødsel til den 25. december. På den måde har juletraditionerne mange forskellige rødder. Krybbespillet er kristent; rensdyret Rudolf er en kommerciel opfindelse; juletræet stammer fra Tyskland og historien om julemanden stammer fra den tyrkiske helgen Sankt Nikolaus, hvis påklædning med rød-hvide farver, bælte og skæg blev standardiseret efter en Coca-Cola-reklame i 1931. DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Kopiark 25: Højt fra træets grønne top Dette kopiark består af sangens tekst. Selvom børnene ikke kan læse, kan de farvelægge tegningerne samt legelæse, mens de synger. Sådanne aktiviteter er med til at gøre dem nysgerrige på ord og læsning. Kopiark 26: Maleside Finmotorisk og kreativ aktivitet, hvor børnene skal gøre sig umage med at farvelægge siden. Siden er en tegning fra en juleaften.


Nytår

29

Indhold Tegningen forstiller et supermarked og har indlagte flytbare varer. Nogle hører til nytårsaften, andre gør ikke. Til venstre forneden er en tom indkøbsvogn. Foroven til højre er sangen Vær Velkommen i en udgave med og uden vokal.

IWB-side 18.

R A L P M E S K E S N

Skikke/traditioner Nytåret fejres den 31. december om aftenen. For mange fortsætter feforts sten et godt stykke ud på januarnatten. Nogle børn får llov at være længe oppe. Måske er de med til festen indtil, til, de ikke ka kan længere. Traditionelt set fejres nytåret med familie ogg venner til god go mad og drikke. I Danmark er der tradition for at spisee nytårstorsk. IInden maden hører mange Dronningens/Kongens nytårstale, årstale, stale, og der skåles i champagne. Derefter går man til bords, som er pyntet yntet ntet med fx bordbomber og cerpentiner. Gæsterne kan have sjove hatte på, og må måske går alle ud for at fyre knaldperler, hundeproppistoler og raketter af. Nogle børn laver små nytårsløjer/drillerier og får evt. slik ved naboerne. Kl. 00:00 høres klokkerne fra Rådhuspladsen i TV - man venter spændt på det afgørende klokkeslag. I den forbindelse er der tradition for at stå på en stol eller i sofaen for at hoppe ned på første-slaget og således springe ind i det nye år. Herefter skåles der godt nytår i champagne/børnechampagne, og mange synger Vær Velkommen samtidig med, den synges i TV. Ofte fortsætter festen. Her spises kransekage, der fyres raketter af og danses. Nogle laver et nytårsforsæt, som er et mål for det nye år. Fx at man vil begynde at dyrke sport tre gange om ugen.

Y S M E N N GE

Historien bag Nytår er markeringen af et nyt års komme, hvor man fejrer at gå ind i et nyt kalenderår. Ifølge Den Gregorianske Kalender, som anvendes i Danmark, er d. 31. december årets sidste dag. Således fejrer man overgangen fra den 31. december til den 1. januar. Kl. 00:00, når første tone i klokkespillet fra Københavns Rådhus lyder, er overgangen sket og det nye år begyndt. Den første danske kongelige nytårstale blev holdt den 1. januar 1941 af Christian 10. I 1958 blev talen flyttet fra den 1. januar til den 31. januar. DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Tiltænkt anvendelse vendels endel Start med d at italesæ italesætte børnenes forforståelse orforståelse rforståelse af nytårsaften ved at spørge dem, dde hvordan de fejrer den? PPå den måde lærer de om hinanden og hindandens kulturer hi i forb. med indgangen til det nye år. De vil desuden lære, at der er forsk. traditioner hvoraf ikke en, er den eneste rigtige. Hernæst er det meningen, at de skal handle til nytårsaften: Læg de varer i indkøbskurven, som hører sig til. Slutteligt kan sangen høres og synges - børnene vil givetvis synes, det er sjovt at kunne synge med på sangen nytårsaften. Kopiark 27: Sang Dette kopiark består af sangens tekst. Selvom børnene ikke kan læse, kan de farvelægge tegningerne samt legelæse, mens de synger. Sådanne aktiviteter er med til at gøre dem nysgerrige på ord og læsning. Kopiark 28: Maleside Finmotorisk og kreativ aktivitet, hvor børnene skal gøre sig umage med at farvelægge siden. Siden er en tegning fra en nytårsaften.

Side-til-side-vejledning

Vejledning


Ressourceside 1 · Månederne

Side-til-side-vejledning

30

Vejledning Indhold Siden består af de 12 måneder, der hører til den gregorianske kalender. Dvs. januar-december. Tiltænkt anvendelse Månederne skal bruges som ressource på IWB-side 2, hver gang en ny måned begynder.

R A L P M E S K E S N

Månederne ligger desuden som klippe-klistre-ressourcer klippe-k lippe-k på kopiark 2. Disse kan anvendes, hvis børnene skaber deres egne kalendre.

IWB-side 19. IWB id 19

Y S M E N N GE

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Kopiark 29-30: Malesider Månederne som ressourcesider til farvelægning samt udklipning. Klistr månederne over på karton og spil fx vendespil, firkort (lad heksen være „sorteper“ eller prøv at lægge månederne i rækkefølge.


Ressourceside 2 · Skabelon til elektronisk gækkebrev

Indhold Siden består af et tomt gækkebrev. Tiltænkt anvendelse Siden anvendes, hvis man ønsker at sende et elektronisk gækkebrev. Prikker, vers og vintergæk kan kopieres ind på siden fra IWB-side 4. Herefter kan versionen gemmes, og hvert enkelt kelt bba barn kan sende brevet elektronisk. ektronisk. Dog skal det sendes endes fra en ikk ikke-genkendelig email.

R A L P M E S K E S N

Til gækkebrev-temaet kan kopiark Ti 7 med gækkevers anvendes.

IWB-side 20.

Y S M E N N GE

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Side-til-side-vejledning

Vejledning

31


Ressourceside 3-9 · Elementer til kreativ bearbejdning

Side-til-side-vejledning

32

IWB-side 21-27.

E S N

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer


Vejledning Indhold Siden består af de forskellige tegninger, der er brugt gennem materialet. Tiltænkt anvendelse Tegningerne kan bruges, som børn og pædagoger ønsker det.

R A L P M E KS

Opret fx en ny, tom to side. Kopier tegningen gen n med barnet, barn der er udklædt dklædt som Sup Supermand, over på siden. Lær oog læs om Supermand. Hvem er e han? Hvad kan han? Skriv tegninger, tal, bogstaver på Sk IWB-siden, der fortæller, hvad I har fundet ud af. Print evt. siden bagefter, så børnene kan få den med hjem.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer


Kopiark 1 . Kalender

34

Min kalender

A4

1

måned

Det er 2

7

3

4

5

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

6

8

9

10

11

13

14

15

16

18 1

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

12

17

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

A3


Mine mærkedage

35

februar

januar

april

GE

marts

R A L P M E S K E S N juni maj Y S M

juli

august

september

oktober

november

december

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Kopiark 2 . Kalender

Måneder


Kopiark 3 . Kalender

36

Mærkedage Juleaften

Ll.Eid/St Eid

R A L P M E S K E Påske FarsSda dag Lucia N Y S M E N N GE

Fastelavn

Halloween

St. B Bededag

Mors dag

Pinse

Nytårsaften

Advent

Gækkebreve

Mortens aften

Skt. Hans

1. april

Kr. Himmelfart

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer


Min fastelavn

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Kopiark 4 . Fastelavn

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

37


Kopiark 5 . Fastelavn

38

Min fastelavn · klippeside

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer


Syng: Fastelavn er mit navn

39

Fastelavn er mit navn boller i min mave. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

R A L P M E S K E S N

Kopiark 6 . Fastelavn

Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.


Maleside · Farvelæg fastelavnstegningen

Kopiark 7 . Fastelavn

40

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer


Gækkevers

41

Mit navn det står med lopper pas på de ikke hopper.

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Mit navn vn det står med prikker pas på det ikke ikk stikker

Mit navn det står s med søm ej blir øm! pas på du e

Digtet i Vejle af 24 snegle skrevet i Rom af kaptajn Vom gæt så, hvorfra brevet kom.

DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Mit navn det må du gætte og spekulere på. Jeg prikker blot vil sætte, så la'r jeg brevet gå.

Kopiark 8 . Gækkebreve

Bag busken jeg fandt en gæk så sød, jeg troed' den var af kulden død. Nu sender jeg den til dig, min ven. Tæl prikkerne små og gæt fra hvem.


Min aprilsnar

Kopiark 9 . 1. april

42

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

R A L P M E S K E S N


Min påske

43

Kopiark 10 . Påske

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

R A L P M E S K E S N


Min mors dags-gave

Kopiark 11 . Mors dag/Fars dag

44

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

R A L P M E S K E S N


Min fars dags-gave

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

R A L P M E S K E S N

Kopiark 12 . Mors dag/Fars dag

Y S M E N N GE

45


Kopiark 13 . St. Bededag

46

Opskrift på hveder

Ca. 12 stk

1. Smelt smørret i mikro eller gryde 2. Hæld det smeltede smør i en skål, og kom vand og gær i, og rør det sammen 3. Tilsæt derefter æg, sukker, salt og det meste af melet og bland det godt. 500 gram hvedemel

4. Ælt resten af melet i. Dejen må ikke blive for fast.

R A L P en på 200 g 6. Tænd ovnen grader. M E og del den i 12 lige store 50 gram smør S lt dejen igennem ige 7. Ælt K E stykker. S 50 gram gær N 8. YLLæg et stykke bagepapir på en bradepande. S M 9. Tril stykkerne til boller og læg dem på brade1 tsk. salt E N panden. De skal røre ved hinanden. Så får de N den rigtige hvedeform. GE 5. Lad dejen hæve ca 1 time.

10. Lad dem efterhæve ca. 15 min. 1 spsk. sukker 11. Bag hvederne 15-20 minutter. Lad dem afkøle på en bagerist og bræk dem fra hinanden. 12. Skær evt. hvederne over og rist dem på en brødrister eller i ovnen. 2½ dl. vand

1 æg

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

13. Spis dem fx med smør, marmelade eller ost.


Maleside · Farvelæg tegningen fra skoven

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Kopiark 14 . Kr. Himmelfart

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

47


Maleside · Farvelæg en gammel pinseskik

Kopiark 15 . Pinse

48

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer


Syng: Midsommervisen

49

Y S M E N N E G men den skønneste krans

R A L P M E S K E S N

blir dog din sankte Hans, den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade men den skønneste krans blir dog din sankte Hans, den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Kopiark 16 . Sankt Hans

Vi elsker vort land når den signede jul tænder stjernen i træet med glans i hvert øje, når om våren hver fugl over mark, under strand lader stemmen til hilsende triller sig bøje: ende trille vi synger din lov over vej, oover gade, vi kranser dit navn når vor høst er i lade,


Til 6 pers.

Opskrift på snobrød

Kopiark 17 . Sankt Hans

50

3 dl. vand

1. Rør gæren ud i lunkent vand, og tilsæt saltet.

25 g. gær

2. Hæld næsten alt melet i, og ælt dejen til den bliver fin og glat.

1 tsk. salt

3. Hvis den stadig er for klistret – så tilsæt lidt mere mel.

500 g. mel

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

R A L P M E S K E S N

4. Dæk dejen til med et viskestykke, skesty kesty og lad den stå lunt og hæve i omkring en halv alv time.


Maleside · Farvelæg tegningen fra fejring af Eid

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Kopiark 18 . Lille Eid/Store Eid

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

51


Mit græskar

Kopiark 19 . Halloween

52

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

R A L P M E S K E S N


Sæt tegningerne om Mortens aften i rækkefølge

3

5

R A L P M E S K E S N Y S 6 M E N N E G

7

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

4

Kopiark 20 . Mortens aften

2

1

53


Klip tegningerne om Mortens aften ud

Kopiark 21 . Mortens aften

54

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer


Maleside · Farvelæg tegningen af adventskransen

55

Kopiark 22 . Advent

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

R A L P M E S K E S N


56

Syng: Luciasangen

Kopiark 23 . Luciadag

Nu bæres lyset frem stolt på din krone rundt om i hus og hjem sangen skal tone nu på Lucia-dag hilser vort vennelag Santa Lucia, Santa Lucia

R A Her ved vor ønskefest L P sangen skal klinge M E gaver til hver en gæst S K glad vil du bringe E S skænk os af lykkens væld N Y lige til livets kvæld væld S M Santa Lucia, a, Santa LLucia E N N E G

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer


Opskrift på Lussekatte (Luciabrød)

2. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri. 3. Stød sukker og gurkemeje i en skål. 4. Rør ”gurkemejesukkeret” i mælkeblandingen sammen med de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). 5. Slå dejen godt sammen med en ske.

R A L P M E S K E S N

6. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. ½ time. g 7. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet.

Y S M E N N GE

ker. Tril fx n 8. Del dejen i 12 stykker. nogle stykker i fingertykke pølser, der fformes til S’er. dre re styk 9. Del de andre stykker dej i hver 3 dele og tril dem til 13 cm lange pølser. Form pølserne til figurer, se tegning. 10. Læg luciabrødene på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 15 min. 11. Pensl brødene med æg, pynt med korender og bag luciabrødene ca. 12 min. ved 225°. Server evt. luciabrødene med koldt smør.

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

75 g smør 1½ dl mælk 25 g gær 1 tsk sukker ¼ tsk safrantråde (ca. ¼ gram) (eller ½ tsk gurkemeje) 1 æg ½ tskk groft salt sa 400 g hvede hvedemel (ca. 6½ dl) PPensling: sammenpisket æg Pynt: korender (eller rosiner)

57

Kopiark 24 . Luciadag

1. Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken.

Brød til 6 - ca. 12 stk


58

Syng: Højt fra træets grønne top

Kopiark 25 . Jul

Højt fra træets grønne top stråler juleglansen, spillemand, spil lystigt op, nu begynder dansen. Læg nu smukt din hånd i min, ikke rør’ ved den rosin! Først skal træet vises, siden skal det spises.

R A L P Se, børnlil´, nu går det godt, M E I forstår at trave, S K lad den lille Sine blot E S få sin julegave. N Y Løs kun selv dett røde S bånd! bå M Hvor du ryster din hånd! yster påEdi N garnet, Når duu strammer stramme N GEjjo barnet. kvæler du Børn, nu er jeg blevet træt, og I får ej mere, moder er i køkkenet, nu skal hun traktere. Derfor får hun denne pung, løft engang, hvor den er tung! Julen varer længe, koster mange penge. Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer


Maleside · Farvelæg juletegningen

59

Kopiark 26 . Jul

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer


60

Syng: Vær velkommen

Kopiark 27 . Nytår

Vær velkommen, Herrens år, og velkommen herhid! Julenat, da Vorherre blev fød, da tændte sig lyset i mørkets skød. Velkommen, nytår, og velkommen her!

G

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

Y S EM

R A L P M E S K E S N


Maleside · Farvelæg nytårstegningen

61

Kopiark 28 . Nytår

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

R A L P M E S K E S N


Maleside · Månederne

Kopiark 29 . Ressourceside

62

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GEmarts april januar

februar febr

maj

juni

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer


Maleside · Månederne

Y S M E N N GE september tem

november

Navn DigTea • DigiLiv • Dage vi fejrer

R A L P M E S K E S N august

oktober

december

Kopiark 30 . Ressourceside

juli

63


DigiLiv • Dage vi fejrer består foruden denne vejledningsdel af 27 IWB-sider til det interaktive whiteboard eller pc samt 30 kopiark. Desuden er 5 sange med og DigiNat uden vokal inkluderet i den interaktive ressource.giver praktiske anvisnin2 Praktisk vejledning med IWB-ressource ger til læreren om, på hvilken måde IWB-ressourcen IWB-bogen DigiNat 2 DigiLiv Dage vi fejrer udarbejdet med henblik på ati udvikle en begyndende kan •anvendes til at er fokusere og bevare en rød tråd undervisningen, både bevidsthed om, at mennesker ogfaglige opfatter verden forskelligt når der samtales, læses og lever skrives tekster samt arbejdesafhængig undersøaf deres gende.kultur og religion. Børnene udvikler med materialet forståelse for de mærkedage og traditioner af befolkningen fejrer og markerer I IWB-bogen findes heledele elevbogens indhold afholder, på seks kapitler under over- i Danmark i dag. Der lægges til, at og børn talerByen om de skrifterne Smådyr, Vejret,opJord, solpædagoger og måne, Dine sanser, og forskelVi unligedersøger. mærkedage ila. året, når de indtræder. Tanken er at skabe et indblik i, hvorfor vi i institutionen og i vores samfund generelttilfejrer de mærkedage Materialet er et flergangsmateriale med tilladelse at anvende i en vi gør samt sættead siggangen. ind i, hvad andre deresatkultur fejrerafogmaterialet hvorfor. klasse ét at skoleår Ønsker fleremed klasser gøre brug Materialet harskal således et budskab om at respektere hinanden og forstå den samtidig, der købes et tilsvarende antal Praktiske vejledninger. verden, vi erbehov en delforaf.en dybere didaktisk og pædagogisk begrundelse for Har man materialet, henviser vi til Den pædagogiske og didaktiske vejledning. Denne pædagogiske vejledning giver forslag til, hvordan man udnytter den digitale ressource bedst muligt i en interaktion med børnene. DigiNat 1-6 har en tydelig progression og er tilrettelagt med afklaring af forforståelse, faglig læsning og skrivning, undervisning i naturvidenskabelige metoder ogfra tankegange en løbendematerialetyper færdighedsevaluering. DigiLiv-kurser DigTea er og mangfoldige til fleksibel anvendelse. Til hver elevbog hører en Lærerens bog med kopiark, der vejleder læreren i at gennemføre undervisning, som lever med op tilIWB-ressourser Fælles Mål for natur/teknik. DigiLiv • Dage en vi fejrer Lærervejledning og kopiark digibogen.dk ElisaPåNadire Caeli har læreren adgang til IWB-ressourcen enten som notebook-fil til SMARTBoards eller flipchart-fi l tilFriis ActivBoards. Pædagogisk konsulentbistand: Lars Laursen © DigTea, København DigiNat1.2 oplag Lærerens 1. udgave, 2013bog Kari Astrid Thynebjerg og Magnus Nielsen Forlagsredaktion: Anne-Mette Navne Rye © DigTea, København Grafisk tilrettelægning og illustration: Mette Bødker 1. udgave, 1. oplag 2012 Musik: Per Mygind Strandgaard Forlagsredaktion: Katrine Vokal: Janne Rydborg Eriksen Mølgaard Andersen Grafisk tilrettelægning og illustration: Mette Bødker I det omfang der på de enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne tilladelse detden omfang der på de enkelte sider er givet kunIfor skole/institution, der har købt dette tilladelse materiale.til kopiering, gælder denne tilladelse kun for den skole/institution, der har købt dette materiale.

DIGILIV ISBN 978-87-92968-85-2

DigTea

digtea.dk


DigiLiv-dage vi fejrer DAG vejl m kopisider gennemsyn bladrebog