Avlu valgavis 2017 18

AVLU avis

Januar 2018

Amager Vest Lokaludvalg (AVLU) dækker Amager vest for Amagerbrogade - fra Islands Brygge i nord til Tårnby i syd.

Valg til nyt lokaludvalg i februar

Udbyg lokalt bibliotek Læs side 2

Natur på Fælleden Læs side 4-5

Miljøarbejdet et vigtigt

Side 7

Der skal vælges nye medlemmer til Amager Vest Lokaludvalg i næste måned, og derfor er lokaludvalget i fuld gang med en informationskampagne op til valget i februar. Valget til lokaludvalget afgør hvem, der i den kommende periode skal være bindeleddet mellem bydelen og politikerne på rådhuset.

I modsætning til eksempelvis kommunalvalg så vælges medlemmerne af lokaludvalget af repræsentanter fra foreninger, netværk, organisationer, bestyrelser eller lignende. Det er derfor dem, der via afstemning afgør, hvem der skal sidde på 14 af pladserne i det nye lokaludvalg.

For at stemme til valget til Amager Vest Lokaludvalg, skal den forening man repræsenterer være aktiv i Amager Vest. Det er den del af Amager som ligger vest for Amagerbrogade og er afgrænset af Københavns Havn i nord og kommunegrænsen til Tårnby i syd. ”Vi holder selve valgmødet den 19. februar, men inden da skal de, der gerne vil stille op - og de foreninger, der gerne vil stemme - registrere sig hos lokaludvalget. Det skal ske senest 5. februar 2018”, fortæller André Just Vedgren, der er formand for Amager Vest Lokaludvalg. Selv repræsenterer han Amager Fælled Økohaver i lokaludvalget.

Der er nogle formelle krav til at blive opstillet. Man skal blandt andet være fyldt 18 år og repræsentere nogle, der er aktive i Amager Vest. Til gengæld behøver kandidaten ikke fysisk at bo i Amager Vest. ”En af vores fornemmeste opgaver er at være bindeled mellem vores lokalområde og politikerne på rådhuset.

Derfor står vi også i spidsen for en lang række dialogmøder og netværk,

ligesom vi uddeler 2,8 millioner kroner årligt til lokale projekter, som også understøtter netop dialogen”, fortæller André Just Vedgren.

Netop for at være et godt bindeled mellem borgerne og rådhuset, har lokaludvalget etableret et elektronisk borgerpanel, hvor man elektronisk kan høre borgerne om forskellige spørgsmål, orientere om møder eller

bede om input til det fremtidige arbejde. ”Vores borgerpanel er virkelig blevet en succes med 5000 deltagere - netop fordi det er det lokale input folk kan komme med. Og det gør en forskel.

Det var blandt andet vores borgerpanel, der var med til at beslutte hvilke emner, vi skulle sætte på dagsordenen op til vores store valgmøde under se-

neste kommunalvalg”, siger André Just Vedgren.

Københavns Kommune har pligt til at høre lokaludvalget i en række sager.

Blandt andet når det gælder lokalplaner. ”Med den heftige byggeaktivitet på både Islands Brygge og på Amager Fælled, har vi haft mange sager i høring. Fra byggeri af hoteller på Islands Brygge til nye boligprojekter i Ørestad. Her bliver lokaludvalgets indflydelse meget konkret – og så hører vi i FAKTA OM REGLER FOR VALG TIL LOKALUDVALG øvrigt om planerne før politikerne på For at blive godkendt som forening, bestyrelse, netværk eller organisation der kan opstille et medlem til lokaludvalget, skal foreningen Københavns Rådhus”, siger André Just mindst have to medlemmer, et sæt vedtægter, ligesom der skal være et Vedgren. referat fra sidste ordinære generalforsamling, bestyrelsesmøde eller Der er i Københavns Kommune oplign. rettet 12 lokaludvalg. Der er ét lokalForeningen skal senest den 5. februar 2018 indsende kopi af vedtægter udvalg i hver af kommunens bydele. og referat fra sidste møde til lokaludvalgets sekretariat.

Københavns Københavns Kommune Kommune inviterer inviterer alle foreninger, alleforeninger, foreninger, frivillige frivillige organisationer, organisationer, Københavns Kommune inviterer alle frivillige organisationer, To bydele, Vesterbro bydel samt Indre Du kan kontaktebrugerbestyrelser, lokaludvalgets sekretariat på info@avlu.dk på telefon brugerbestyrelser, netværk netværk og råd, og der råd, har der sit har virke sit i virke Amager i Amager Vest til Vest athver brugerbestyrelser, netværk og råd, der har sit virke i Amager Vest tiltilatat By bydel, har dog to lokalud21 51 39 35 stille op stille eller op være eller med være til med at vælge til at vælge det nye det lokaludvalg. nye lokaludvalg. stille op eller være med til at vælge det nye lokaludvalg. valg.

Læse mere her: www.avlu.dk

INVITATION INVITATION TILTIL VALGMØDE TILVALGMØDE VALGMØDE I AMAGER AMAGER VEST VEST INVITATION I IAMAGER VEST

HVORNÅR HVORNÅR ?

HVORNÅR ? ?

MANDAG MANDAG DEN 19.DEN FEBRUAR 19. FEBRUAR 2018 KL. 2018 19.00 KL. 19.00

MANDAG DEN 19. FEBRUAR 2018 KL. 19.00

ØRESTAD ØRESTAD GYMNASIUM GYMNASIUM ØRESTAD GYMNASIUM ØRESTADS ØRESTADS BOULEVARD BOULEVARD 75, 2300 75, KØBENHAVN 2300KØBENHAVN KØBENHAVN S ØRESTADS BOULEVARD 75, 2300 SS

HVOR? HVOR? HVOR?

På valgmødet valgmødet kan du kan selv kandu stille duselv selv opstille stille somop medlem opsom sommedlem og/eller medlemog/eller suppleant og/ellersuppleant suppleant til lokaludvalget, lokaludvalget, PåPåvalgmødet tiltillokaludvalget, eller dueller kan ellerdu møde dukan kan op møde og stemme på, stemme hvem der hvem vælges dertil vælges Lokaludvalget Lokaludvalget i din bydel. i dinbydel. bydel. møde opopogogstemme på,på, hvem der vælges tiltilLokaludvalget i din

HVAD? HVAD? HVAD?

Hver forening Hverforening forening mv., dermv., mv., harder sit derhar virke harsitsit i Amager virkei Amager i Vest, Amager kan Vest, sende kanén sende person tilperson mødet. mødet.

Hver virke Vest, kan sende énénperson tiltilmødet.

HVEM? HVEM? HVEM? Deltageren Deltageren skal være skal fyldt være 18fyldt år, fyldt og repræsentere repræsentere foreningen. foreningen.

Deltagerne Deltagerne behøverbehøver behøver Deltageren skal være 1818 år,år,ogogrepræsentere foreningen.

Deltagerne

ikke at være ikkeatmedlem atvære væremedlem af medlem bestyrelsen, bestyrelsen, medlemmedlem af medlem foreningen foreningen eller boeller ieller bydelen. i bydelen. ikke afafbestyrelsen, afafforeningen boboi bydelen.

INVITATION TIL VALGMØDE I AMAGER VEST Københavns Kommune inviterer alle foreninger, frivillige organisationer, brugerbestyrelser, netværk og råd, der har sit virke i Amager Vest til at stille op eller være med til at vælge det nye lokaludvalg.

Københavns Kommune inviterer alle foreninger, frivillige organisationer, brugerbestyrelser, netværk og råd, der har sit virke i Amager Vest til at HVORNÅR ?

DENtil19.atFEBRUAR 2018nye KL. 19.00 stille op ellerMANDAG være med vælge det lokaludvalg.

INVITATION TIL VALGMØDE I AMAGER VEST

HVORNÅR ?

HVOR?

ØRESTAD MANDAG GYMNASIUM DEN 19. FEBRUAR 2018 KL. 19.00 ØRESTADS BOULEVARD 75, 2300 KØBENHAVN S ØRESTAD GYMNASIUM

Tilmeldings- MandagMandag den Mandag 5. februar den5.5.

2018 februar klokken 2018klokken 12.00. klokken Find 12.00. tilmeldingsblanketen Findtilmeldingsblanketen tilmeldingsblanketen den februar 2018 12.00.

Find Tilmeldingsfristen Tilmeldingsfristen Tilmeldingsfristen fristen: på www.avlu.dk på www.avlu.dk på www.avlu.dk

Kontakt Kontakt udvalgssekretær udvalgssekretær Sofie A. Jensen.

Sofie A.Du Jensen. kan også Du kan booke også booke Spørgsmål?

Spørgsmål? Kontakt udvalgssekretær Sofie A. Jensen. Du kan også booke Spørgsmål? et oplæg oplæg din forening dinforening forening om detom at omsidde detatat i sidde lokaludvalg. siddei lokaludvalg. i lokaludvalg. etettil oplæg tiltildin det

sofie@avlu.dk sofie@avlu.dk sofie@avlu.dk 21 5121 39 2151 35 5139 3935 35 WWW.AVLU.DK WWW.AVLU.DK WWW.AVLU.DK

2

AVLU avis

Januar 2018

Få indflydelse lokalt – stil op til lokaludvalget Vores bydel forandrer sig hastigt, og nye udfordringer og omvæltninger kalder konstant på nye løsninger. Det er uanset, om vi ser på skolekapacitet, boliger, fritidsfaciliteter, byliv eller udsatte borgere. Men en ting er sikkert, løsningerne på de lokale problemer udforskes og udvikles bedst, der hvor de opstår - i mødet mellem borgere og politiske beslutningstagere, foreninger og erhvervsliv.

Og lokaludvalget er lige netop det sted, hvor du har mulighed for at blive klogere på de lokale løsninger og gøre en forskel. Som mangeårigt medlem og formand for lokaludvalget ved jeg, at det er sandt.

Som medlem af lokaludvalget har jeg fået mulighed for at byde ind på udviklingen af nye projekter i bydelen. I denne avis kan du læse et udvalg af Amager Vest Lokaludvalgs resultater gennem 10 år. Hvad enten det er bevarelsen af Amager Fælled, skabelsen af et foreningshus på Sundholm, etablering af grønne haver i en grå bydel eller oprettelsen af en ny idrætsforening, så er det sket i samarbejde med de lokale kræfter.

Det hele sker i borgerinddragelsens ånd, hvor vi afholder borgermøder, workshops, folkemøder eller simpelthen spørger de over 5000 tilmeldte i borgerpanelet. For mig giver det rigtig meget mening, fordi Københavns Kommune er stor, og hverken forvaltning eller politikere ved alt. Vores opgave som lokaludvalg er derfor at hjælpe politikerne med nærkontakten til borgerne. Vi forsøger at skabe rum, hvor beslutningstagere kan lytte og reelt prøve at forstå baggrunden for de udmeldinger, der kommer fra lokalområdet. Og jeg må sige, at det er både sjovt og giver mig en følelse af meningsfuldhed og positiv energi, når jeg f.eks. til en workshop diskuterer nye ideer og initiativer sammen med andre frivillige, borgere eller lokale interesser og på den måde opnår helt nye indsigter.

Men arbejdet har også givet mig erfaring i at arbejde lokalpolitisk. Hvordan træffes beslutningerne og hvad er vigtigt for, at beslutningstagerne giver en sag opmærksomhed? Det særlige ved lokaludvalget er nemlig, at vi inviteres helt ind i maskinrummet på Rådhuset i god tid inden beslutningerne træffes med det formål for at give besyv med i udviklingen af bydelen.

I lokaludvalget er vi alle frivillige, der er motiveret af passionen for Amager Vest. Vi tændes alle af at gøre en forskel i lokalområdet, men det er forskelligt, hvor meget tid vi hver især bruger.

Måske mellem 5 og 10 timer om måneden. Men ift. andet frivilligt arbejde er det særlige her, at der bag lokaludvalget står et professionelt sekretariat, der er ansat til at hjælpe med forberedelse af møder, formidling af kontakter til kommunen, planlægning af events og meget mere. Man skal altså ikke afholde sig fra at stille op, fordi man er usikker på, om man kan finde ud af det.

Mange af jer udviser et stort engagement og tager selv initiativer lokalt. Med lokaludvalget og sekretariatet i ryggen kan jeres indsats styrkes. Jeg håber derfor, at der er rigtig mange af jer, der vil stille op som medlemmer eller suppleanter.

Vel mødt til valgmødet d.19. februar.

André Just Vedgren er formand for Amager Vest Lokaludvalg og medlem af udvalget gennem ti år. Til daglig er han it-udviklingschef i DIS, har boet i Ørestad siden 2004 med Charlotte og er i øvrigt også formand for nyttehaveforeningen Amager Fælled Økohaver.

Solvang Bibliotek:

Drømmen om et kulturhus ved Urbanplanen lever stadig, men…

Af Kim Reich I bymæssig sammenhæng er Urbanplanen mellem Englandsvej og Røde Mellemvej på Amager et enestående byggeri. Det udspringer af salig Urban Hansens borgmestervision om boliger, der skulle være til at betale. Bebyggelsen har siden etableringen i starten af 1960’erne været igennem mangt og meget. Lokale har skrevet bøger om stedet. Andre har ind imellem skabt ballade, men mangfoldigheden og nærværet kan ingen tage fra stedet. Urbanplanen er en by i byen med sin helt egen identitet og masser af potentiale.

Hvad man som forbipasserende ikke lige ser ved første øjekast er Solvang Bibliotek.

Det er et omdrejningspunkt for en stor del af kulturlivet i området og et sted, hvor beboere både mødes og får styrket deres læselyst. Bibliotekets Brugerråd har, med opbakning fra Amager Vest Lokaludvalg, haft den plan, at biblioteket skulle udvides.

Så kunne det blive et reelt kultur og medborgercenter meget lig Kulturhuset Islands Brygge, som er det eneste af slagsen i hele Amager Vest.

Det er en plan til mange millioner kroner, som udsprang 2013 i et konkret projektforslag efter devisen: Bedre faciliteter får flere til at engagere sig i lokalsamfundet.

Allerede dengang var der et stigende behov for at give de dengang 55.000 borgere i Amager Vest, plus de mange tilflyttere, mulighed for at

Det er pladsen her ved Solvang Bibliotek, som brugerråd og lokaludvalg nu arbejder på at få omdannet til et inspirerende sted at være, med plads til allehånde udendørs aktiviteter. udvikle og skabe kulturelle tilbud i området. Desværre blev der ikke bevilliget de cirka 45 milioner kr., der skulle til, for at Solvang Bibliotek kunne ændres fra at være et lille bibliotek til det kultur- og Medborgercenter, man havde drømt om i Bibliotekets Brugerråd og i Amager Vest Lokaludvalg.

Solvang er et godt sted at etablere et bydelshus i Amager Vest, da der allerede er etableret Solvang Kultur og Medborgercenter (SKMC) – et samarbejde mellem Dyvekeskolen, Solvang Bibliotek og Boligforeningen 3B samt flere frivillige organisationer og foreninger, der samler de kulturelle, sociale, frivillige og offentlige tilbud til borgere i lokalområdet.

er med i både Brugerrådet og Center lå – lige ved en plads, som kaldes Urmagerpladsen.

Amager Vest Lokaludvalg. ”De to pladser er adskilt af ”Hvad udad tabes, skal indad vindes. Er det ikke så- en gang- og cykelsti fra Røde dan man siger? Vi har søgt Mellemvej til Englandsvej, om penge til et stort Kultur- og det giver god mening, at og Medborgercenter, som vi pladsen tættest på fritidsikke har fået. Så vores drøm hjemmene primært benyttes blev ikke opfyldt. Til gen- af større børn og unge, og gæld arbejdes der med en pladsen ved Biblioteket af mulighed for at overdække mindre børn og voksne, og bibliotekets atriumgård, så selvfølgelig at større arrander bliver flere kvadratmeter gementer afholdes på Urmaat råde over indendøre. Der gerpladsen”, siger hun.

Planerne for Urmagertænkes etableret et rum indrettet med foldedøre, således pladsen er udførligt omtalt i at det både kan bruges til nr. 100 af Urbanplanens bestørre arrangementer og ind- boerblad, ”Opslagstavlen”,, deles i mindre rum til mø- der netop er udkommet.

Men tilbage til Solvang der”, siger Ulla Støvelbæk.

Og så har Brugerrådet Bibliotek: ”Vi vil gerne prøve dannet et Pladslaug, som har at gøre vores lille men meget holdt flere møder med Tek- populære bibliotek endnu nik- og Miljøforvaltningen mere venligt, imødekomom pladsen mellem bibliote- mende og rummeligt. En Skal vindes indadtil ket og Solvang kirke. måde at få dette på kan være Så langt så godt, men der er ”Som pladsen fremtræder at få bemanding på stedet i et stort og hørligt suk i tele- nu, er den meget rampone- ydertimerne, så vi undgår fonen, når vi taler med Ulla ret, grå og trist, men vi satser de uheldige epsioder, hvor Støvelbæk om planerne for på, at det kan lykkes at æn- unge bare lukker sig ind og et kulturhus i området. Hun dre pladsen til et sted, hvor skaber utryghed. Det er rent man får lyst til at slå sig ned. ud sagt irriterende, at spaEt sted med gode siddemu- replaner gør, at vi ikke kan ligheder og legeredskaber løse det problem. Der savner for de mindre børn. Altså en vi politisk opbakning til at oase for store og små. Det få tingene i orden, og at noforventes, at Pladslauget bli- gen passer på det”, siger Ulla ver indkaldt til næste møde Støvelbæk, der selv har boet Avis fra Amager Vest Lokaludvalg i forbindelse med Teknik- og Miljøfor- i Urbanplanen fra 1968 til med valget til lokaludvalget den 19. februar 2018. valtningen i slutningen af 1983.

Og at skaffe politisk opjanuar 2018”, fortæller Ulla Ansvarshavende: Grafiker: Lars Zederkorf bakning til lokale projekter Støvelbæk.

André Just Vedgren Hun tilføjer, at man godt er netop noget af det, som Formand for Amager Vest Lokaludvalg Tryk: Sjællandske Medier i Holbæk. er klar over, atVEST det har lange Amager Vest Lokaludvalg INVITATION TIL VALGMØDE I AMAGER andre@avlu.dk udsigter for Kulturpladsen, kan. Med tæt kontakt til Københavns Kommune inviterer alle foreninger, frivillige organisationer, Udgiver: som den kaldes, fordi det er både forvaltning, kommuProduktion: Amager Vest til at Amager Vest Lokaludvalg brugerbestyrelser, netværk og råd, der har sit virke det isidste, der bliver taget nalpolitikere og medier arLokalavisen Havnefronten stille op eller være med til at vælge det nye lokaludvalg.

Sundholmsvej 8 fat på, efter at der er bygget bejder lokaludvalget fortsat red@havne-fronten.dk 2300 København S ungdomsboliger. De bygges på at forbedre rammerne for Tlf. 21 51 39 35 HVORNÅR ? der, hvor det gamle Solvang et levende kultur og fritidsliv.

MANDAG DEN 19.

FEBRUAR 2018 KL. 19.00 Redaktion: info@avlu.dk Schou Kommunikation www.avlu.dk Jesper Schou Hansen ØRESTAD GYMNASIUM Der er masser af spændende aktiviteter på Solvang HVOR? jesper@jesperschouhansen.dk ØRESTADS BOULEVARD 75, 2300 KØBENHAVN S Bibliotek - fra barselsformiddag, genhør og snak om Oplag: Tlf. 26 23 73 78 musik udsprunget fra Amager til filmens og litteratu23.212 eksemplarer. Uddeles i Amager Vest Lokaludvalgs område af Amager.

Og den 12. marts kommer selveste Leif Københavns Kommune i dagene 11.-12. januar 2018 af FK Distribution.

På valgmødet kan du selv stille op som medlem og/eller rens suppleant til lokaludvalget, HVAD? Reich Kommunikation eller du kan møde op og stemme på, hvem der vælges til Lokaludvalget din bydel.

Sylvester i og fortæller om et langt liv som kunster, bilKim Reich ledhugger, musiker, sanger, teksktforfatter og skuespilDistribution: FK Distribution A/S, Bredebjergvej 6, 2630 Taastrup mail@reichkommunikation.dk ler. én person til mødet.

Hver forening mv., der har sit virke i Amager Vest, kan sende

AVLU avis

Tlf. 50 50 20 16

HVEM?

Deltageren skal være fyldt 18 år, og repræsentere foreningen. Deltagerne behøver

AVLU avis

Januar 2018

3

Lokaludvalg har succes med foreningshus Af Jesper Schou Hansen Et foreningshus på Sundholm – Sundholm 8 – er så stor en succes for Amager Vest Lokaludvalg, at man gerne vil have penge til at udvide stedet, så det kan blive hjemsted for endnu flere frivillige foreninger i Amager Vest.

Derfor har foreningen bag foreningshuset de sidste par år foreslået Københavns Borgerrepræsentation, at kommunen afsætter et beløb på cirka 1,4 millioner kroner, så 2. sal i den bygning, der også huset lokaludvalgets sekretariat, kan udnyttes. Her er planen, at man foretager en gennemgribende istandsættelse, så der kan skabes flere foreningspladser og mødelokaler - og dermed mulighed for flere frivillige foreningers virke fra huset.

Allerede i dag bruges Foreningshuset Sundholm 8 til arrangementer og er hjemsted for adskillige foreninger.

Der er blandt andet mulighed for at afholde debatmøde mellem borgere og kommunalpolitikerne.

Netop det benyttede Frivilligcenter Amager sig af, da de forrige sommer havde inviteret til et ”Byg eller Bevar” arrangement, som var en debat mellem borgere og kommunalpolitikere, der satte fokus på Amager Vest og ud-

fordringerne ved, at bydelen vokser med stor hast.

Foreningshuset Sundholm 8 ligger i et område, der rummer en række smukke bevaringsværdige gule bygninger.

Indgangsportene minder os om, hvordan vores by så ud engang og en historie om de syge, udstødte og forarmede, der blev gemt væk bag voldgrav og høje mure.

I dag huser Sundholm – udover foreningshuset Sundholm 8 – en lang række forskellige institutioner som børnehave, jobcenter, klatreklub, herberg og kunstnerværksted. Det er blevet et sted, hvor mange forskellige mennesker mødes.

Netop transformeringen af området Sundholm – og området omkring – har engageret Amager Vest Lokaludvalg en del.

Lokaludvalget mener, at Sundholm er et område, der kan tåle at blive brugt af flere og har derfor gennem længere tid efterlyst, at der kommer en samlet plan for området. Det er i dag ikke dækket af en lokalplan.

Gennem borgerdialog har lokaludvalget således hentet input fra borgerne. En vision fra en borger går ud på at: ”Åbne Sundholm op, ud mod de omkringliggende gader ved at fjerne hegn, hække og mure, og omdanne alle Sund-

holms grønne områder til byparker. Åbne for butikker og boliger og skabe flere aktiviteter i Sundholm, så lokale kunne bruge området som hverdagsrum i stedet for nu, hvor området (som i øvrigt er meget smukt) er et stort set uudnyttet og ubefærdet område ”bevogtet” af en større gruppe triste skæbner, med flasker strøet ud over området og en lugt af forskellige menneskelige afsondringer i de mørkere kroge. Ikke et område, der inviterer til fri passage og daglig brug.”

I sin tid blev Sundholm 8 etableret som en del af projektet med områdefornyelse.

At Københavns Kommune har taget ideen med foreningshuse til sig ses også af, at det kommende vandkulturhus på Papirøen får netop et foreningshus.

Overborgmester Frank Jensen (S) og medlem af Amager Vest Lokaludvalg, Marianne Falk Orby, her i Foreningshuset Sundholm 8. Lokaludvalget efterlyser kommunal støtte til at kunne inddrage 2. salen i foreningshuset.

Kommunen vil have endnu et foreningshus Den succes, som Amager Vest Lokaludvalg har haft med foreningshuset Sundholm 8, skal nu have en søster i forbindelse med det kommende vandkulturhus på Papirøen. ”Vi vil gerne stille faciliteter til rådighed for kommunens mange frivillige

foreninger, og når vi nu skal skabe så fantastisk et projekt, som Vandkulturhuset på Papirøen, så er det kun naturligt, at man giver plads til foreningslivet”, siger Carl Christian Ebbesen (DF), der indtil udgangen af 2017 var Kultur- og Fritidsborgmester i København og dermed an-

svarlig for byens kulturhuse. ”Netop muligheden for at have nogle faste og gode faciliteter er jo noget af det, som vi kan hjælpe med i Københavns Kommune. Mange foreninger har jo allerede egne – ofte kommunalt støttede – lokaler, men der er brug for mange forskellige slags

tilbud”, siger Carl Christian Ebbesen.

Den samlede udvikling af Papirøen påbegyndes i starten af 2018 og ventes færdig i slutningen af 2021, hvor også byggeriet af det nye vandkulturhus forventes at være afsluttet. Det kommende vandkulturhus på Papirøen skal

placeres, hvor Copenhagen Street Food indtil for nylig holdt til. ”Huset kan bruges af både foreninger og enkeltpersoner, og for første gang kombinerer vi gratis udendørs svømning i havnen med indendørs svømning i et vandkulturhus. Det bliver et

helt unikt hus på Papirøen, som københavnere og byens besøgende får glæde af,” siger den nu forhenværende kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF).

Jesch

Bliv klogere på planter og alt det grønne En af de foreninger, som Amager Vest Lokaludvalg har støttet gennem puljemidlerne, er Planteklubben. Den består af en gruppe borgere på Amager, som gerne vil dele deres glæde for planter og grønne byrum – ja, for alt, der kan spire og gro – med andre borgere i bydelen.

Det sker blandt andet gennem en række workshopper, udflugter og arrangementer. I det seneste år har Planteklubben således afholdt en lang række arrangementer, som bl.a. har budt på udflugter til skov og strand med fokus på spiselige svampe og

planter, workshopper om grønne tage, blomsterbinding og juledekorationer med natur fra haven.

Et af foreningens arrangementer har handlet om kendskabet til og bekæmpelse af snegle, eller rettere bekæmpelse af de skadelige snegle, som ikke er velkomne i haven. Til den slags foredrag har foreningen typisk inviteret en ekstern foredragsholder – i dette tilfælde hortonom og fagredaktør hos Haveselskabet Inga Bach. Som et lille twist var det muligt at medbringe en af de snegle, man havde fundet, så man kunne få den artsbestemt.

Dette arrangement blev holdt i Bibliotekshuset på Rodosvej, ligesom foreningen også har været på tur på Amager Fælled.

Planteklubben mødes over alt det grønne. Fra tørrede frø til blomsterbinding.

Forædling af frø Hvis man på forhånd er interesseret i planter, så kender man sikkert allerede til frøforædling, uanset om det drejer sig om frø fra tørrede tomater eller fra blomster, som man måske har fået i gave.

Netop derfor har Planteklubben også taget delekulturen til sig ved at afholde frøbytnings- og plantebyttemarkeder og dele ud af overskudsæbler i efteråret.

”Vores aktiviteter er med til at gøre folk opmærksomme på byens grønne områder og er også med til at gøre folk mere miljøbevidste.

Vi har specielt oplevet en stor tilslutning fra unge i forbindelse med vores ’spiselige’ ture ud i naturen. De unge har stor interesse i, hvordan man udnytter naturens ressourcer og bruger det grønne i byen, så det vil vi også gerne have mere fokus på fremover”, hedder det i den årsberetning, som Amager Vest Lokaludvalg laver hvert år.

Jesch

4

AVLU avis

Januar 2018

Hellere natur på Amager Fælled end byggeplads Af Kim Reich Med etablering af metroen i København skulle dele af Amager Fælled udvikles som det sidste bykvarter i Ørestad, men et gammelt strandeng-område bragte sindene i kog.

En borgergruppe har kæmpet for at holde fast i området, som det var og er - natur.

Derfor har Amager Vest Lokaludvalg - med opbakning fra en række organisationer, foreninger og borgere på Amager - faciliteret flere møder – herunder et folkemøde den 30. november 2016 i idrætssalen på Islands Brygge skole. ”Bevar urnaturen på Amager Fælled” var temaet for mødet, hvor TV-kokken Nikolaj Kirk stod for det kulinariske undervejs i form af grønne, økologiske snacks.

Natur holdt flyttedag Som led i en næsten 25 år gammel plan var By & Havn i gang med at skaffe flere vandhuller til frøer og salamandre på den øvrige del af Amager Fælled for at kompensere for de områder, der skulle bebygges.

De to paddearter, spidssnudet frø og stor vandsalamander, der er internationalt beskyttede arter, yngler om sommeren i lavvandede, lune vandhuller på dele af fælleden, men det var sådan, at vandhullerne ofte tørrer ud og det forringer paddernes yngle- og levevilkår.

Derfor gik man i gang med at forbedre paddernes yngleområder ved at oprense de eksisterende vandhuller og ved at etablere nye vandhuller. Og af hensyn til paddernes ynglesæson udførtes dette arbejde i vintermånederne.

Også flere truede planter

lighed med Amager Fælled Venner, der også havde afholdt tilsvarende. Men med dette folkemøde begyndte der virkelig at strømme mennesker til”, fortæller Steffen Rasmussen.

De mange aktiviteter på fælleden har været med til at skabe opmærksomhed omkring modstanden mod byggeplanerne. Dertil kommer tusindvis af protester og mange frivvilges store indsats. findes på området blandt andet brændeskærm, som man ligeledes har forsøgt at flytte. Foreløbig uden held.

Hos mange af modstanderne var dette natur-arbejde således ikke nogen større succes.

Kravet var, at man helt holdt fingrene væk fra Amager Fælled.

Det var ellers ikke fordi, at der ikke havde været fokus på såvel Amager Fælled som naturen inden. I mange år har opkørsler til en havnetunnel således skabt stor debat. ”Vi har været meget aktive i debatten og også arrangeret vandringer på fælleden for at illustrere bredden på en havnetunnel og udarbejdet kort for at vise hvordan både campingplads, havnetunnel og boligbyggeri tog mere og mere af fælleden”, siger Andé Just Vedgren, der er formand for Amager Vest Lokaludvalg.

Folkemøde som katalysator En af opgaverne for Lokaludvalgene er netop at være bindeled til politikerne på rådhuset. Folkemødet var tilrettelagt som et paneldebatmøde, hvor de fremmødte borgere og folketingets medlemmer havde chancen for at give deres holdning til kende og hvor borgerne havde mulighed for at debattere med politikerne.

Steffen Rasmussen, der er talsmand for foreningen Amager Fælleds Venner, erindrer: ”Amager Fælleds Venner var på dette tidspunkt i fuld gang med vores kampagne og havde tidligere på året afholdt vores første Folkerings-demonstration. Vi arbejdede fortsat hårdt på at knytte bånd til andre organisationer, heriblandt Amager Vest Lokaludvalg.

Amager Fælleds Venner var en aktiv medspiller til dette folkemøde omend ikke direkte

i tilrettelæggelsen og planlægningen, som AVLU stod for.

Folkemødet var i stand til at trække en masse interesseret fra lokalsamfundet som efterfølgende gik med ind i kampen for bevarelsen af Amager Fælled”.

Forår for fælleden Omkring vennerne opstod en stor folkelig bevægelse, der blandt andet var imod det for længst aftalte byggeri af boliger på området - en politisk af tale, der på dét tidspunkt stod uantastet. Samtidig så Amager Vest Lokaludvalg det som sin fornemmeste opgave at informere om projektet og sørge for, at debatten om Amager Fælled Kvarter, som byggeprojektet kom til at hedde, skete på et så oplyst grundlag som muligt. Derfor havde lokaludvalget inviteret tre oplægsholdere. Peter Ve-

stergaard, lektor emeritus fra Københavns Universitet skulle fortælle om naturværdierne på strandengen. Rune Veile fra BCVA arkitekter kunne vise alternative placeringer til det planlagte byggeri og Jørn Birk Mortensen, lektor emeritus fra økonomisk institut på Københavns Universitet, skulle holde det sidste oplæg om værdien af byggeriet og metroen kontra naturen.

På dagen for mødet stod man med 34.232 online-underskrifter for bevarelse af det stykke urnatur på Amager Fælled, som det var planen at bebygge. Og 3.000 borgere var mødt op til demonstrationen i september, hvor de dannede ring om byggefeltet. ”Folkemødet var bare et af mange tiltag, der blev taget over halvandet år. Inden dette havde AVLU selv holdt to andre og mindre folkemøder i

De mur- og nagelfaste byggeplaner Med til historien hører, at det i lang tid var op ad bakke for at få offentligheden og ikke mindst politikerne i tale. Da byggeriet blev aftalt engang i 1990’erne, var der ingen større protester, selvom Fælledens Venner, som var en forløber til Amager Fælleds Venner, blev dannet protest mod byggeplanerne på Amager Fælled. Dengang var planerne endnu mere vidtgående, hvor det også var meningen, at der skulle bygges boliger ned langs den nordlige del af Artillerivej, ligesom det var en del af aftalen, at grundsalgets provenu var en del af finansieringen af metroen. Men Fælledens Venner og protesterne gik i sig selv igen.

Sidste år kom så en masterplan for området, der nu var blevet døbt om til Ørestad Fælled Kvarter. Herfra tog protesterne fart. Der blev slået ring om området et par gange, medierne kom med på vognen langt om længe og referede til sagen. Altinget har fornylig opgjort, at det er blevet til mere end 2000 artikler.

Og samarbejdet med lokaludvalget har haft stor betydning i forløbet. ”Ikke bare for Amager Fælleds Venner, men også i kampen mod byggeriet på Amager Fælled. AVLU gav os muligheden for at nå ud til andre grupper i befolkningen, som vi endnu ikke havde nået”, siger Steffen Rasmussen.

Folketingspolitikere ændrede dagsordenen for Amager Fælleds fremtid Igen og igen har det lydt, at byggeplanerne på Amager Fælled ikke kunne ændres – fordi det var en del af en lov, som Folketinget havde vedtaget.

Derfor havde Amager Vest Lokaludvalg inviteret en række folketingspolitikere indenfor til debatmøde tilbage i slutningen af 2016.

På det tidspunkt havde Borgerpræsentationen netop nedstemt et forslag om at undersøge en mulig flytning af Amager Fælled Kvarteret. Det var for dyrt - og i øvrigt var det omfattet af en lov - lød flertallets argumenter.

Men på mødet _ hvor 300 borgere mødte op _ fastslog blandt andet folketingsmedlem

fra de Radikale Ida Auken, at hvis politikerne på Københavns Rådhus ønsker at ændre loven på grund af byggeriet, så ville hun ikke stå i vejen for det. Et budskab de øvrige politikere i overvejende grad kunne tilslutte sig. ­ Jesch

Seks folketingspolitikere og to fra borgerrepræsentationen var mødt op for at diskutere Amager Fælled og det omdiskuterede byggeri. Foto: Amager Vest Lokaludvalg

Foreninger der kæmper for urnaturen på Amager Fælled

Danmarks Naturfredningsforening København, Amager Fælleds Venner, NOAH, Børn i Byen, Dansk Botanisk Forening, Islands Brygges Lokalråd, Dansk Ornitologisk Forening – København, Sundby Lokalråd, Miljøpunkt Amager og Amager Vest Lokaludvalg.

AVLU avis

Januar 2018

5

Valgmødet i Amager Bio:

Da håndklædet blev kastet i ringen den bedste borgmester for Amager” og alle spidskandidaterne var til stede.

På mødet var der en intens debat ikke mindst om Amager Fælled og selvom der ikke kom helt utvetydige meldinger fra alle partier, så blev boligbyggeriet på strandegen, Amager Fælled Kvarter, lagt i graven ved overborgmesterens udtalelse. Med afholdelsen af borgermødet fik lokaludvalgene sikret en åben demokratisk debat i kommunalvalgkampen om bevarelsen af Amager Fælled og dermed givet borgerne et bedre grundlag for at sætte krydset på valgdagen.

Man kan godt se valgmødet i Amager Bio den 23/10 2017 som en sejr for lokaldemokratiet, for det var den aften, hvor overborgmesteren kastede håndklædet i ringen. ”Med en sag, der optager så mange mennesker, kan man ikke lige inden kommunalvalget så tvivl, om man vil bygge eller ikke bygge på

strandengen. For mig er det enten eller, og hvis der ikke er et flertal for strandengen, så skal vi ikke bygge der. Det kommer Socialdemokratiet

ikke til at stemme for med mig som overborgmester. Det er et lukket kapitel for mig”.

Sådan sagde overborgmester Frank Jensen (S) på et

valgmøde i Amager Bio den 23. oktober 2017 arrangeret af Amager Vest Lokaludvalg og Amager Øst Lokaludvalg.

Overskriften lød ”Hvem er

Arbejde og glæde Amager Fælleds Venner brugte en søndag før valget på at rydde strandegen for flis, grene og hø, som By & Havn havde efterladt i forbindelse med en rydning i området foretaget for at gøre plads til den VVM-undersøgelsere, der skulle gå forud for byggeriet. Det skulle ikke ligge og forstyrre naturens orden, ligesom By & Havn senere afbrød det forberedende arbejde på fælleden. Det er

en glad og tilfreds talsmand for Amager Fælleds Venner, der ser tilbage på den aften i Amager Bio: ”Overborgmesterens udtalelse var glædelig og det var en meget modig beslutning, som Frank Jensen tog stik mod den hidtidige holdning.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det har været meget svært for Frank Jensen at ændre på de hidtidige principper, som de har holdt fast i.

Samtidig tog det også lidt af pusten fra modstanden mod byggeriet, for nu var holdningen at vi havde vundet”, siger Steffen Rasmussen.

Men hvad skal der ske nu?

Er sejren i hus? ”Økonomien vejer fortsat tungt og det bliver brugt som modargument mod bevarelsen af vores natur. Findes der ikke økonomiske alternativer, bliver kampen for naturen og de sidste arter endnu sværere.

Jeg er dog overbevist om, at der kan findes alternativer, hvis der er tilstrækkelig vilje”, understreger han.

Amager Vest Lokaludvalg arbejder fortsat på at bevare Amager Fælled.

KR

Bryggens fødselsdag bliver lidt mere spændende Gennem mange år har Islands Brygge fejret sin egen fødselsdag, og det har Amager Vest Lokaludvalg en andel i. Det fortæller Laila Mortensen, der gennem mange år har været med til at arrangerer fødselsdagen. ”Det giver jo dejligt med liv på Bryggen, når vi til Bryggens Fødselsdag kan arrangere underholdning i tilknytning til de mange boder, som de handlende og foreningerne stille op. Det er med til at gøre det folkeligt, og det kan kun lade sig gøre, fordi vi gennem en årrække har været heldige at få økonomisk støtte fra Amager Vest Lokaludvalgs puljemidler”, fortæller Laila Mortensen.

Som medlem af Islands Brygge Lokalråd – en frivillig borgerforening – har hun i mange år været drivkraften i Bryggens Fødselsdag. Et arbejde hun fortsætter med – nu blot som eksternt tilknyttet, da hun er udtrådt af bestyrelsesarbejdet i lokalrådet. ”Vi har bred støtte til arrangementet, men hvis vi ikke havde fået støtten fra Amager Vest Lokaludvalg, så ville vi jo være nødt til at droppe en del af arrangementet. Musikken ville nok ryge først. Så ville det nok være mere kommercielt med boder og dermed

Bryggens Fødselsdag er et mylder af boder fra foreninger, private og forretningsdrivende kombineret med musik og underholdning. Foto Erling Borre/Havnefronten mindre folkeligt. De sidste par år har vi i øvrigt haft Frede Fup og Per Vers til at stå for underholdningen, og det trækker jo altid ekstra folk til”, siger Laila Mortensen.

Gennem årene har Bryggens Fødselsdag forsøgt at forny sig, så arrangement følger med tiden. ”Senest havde vi kommunalpolitikerne med, fordi der

var kommunalvalg. Andre gange har vi haft særligt fokus på et emne. Det er også et krav for at få puljemidlerne, at man ikke bare laver det samme år efter år”, fortæller

Laila Mortensen. Pengene fra Amager Vest Lokaludvalg udgør det største samlede støttebeløb.

Derudover er der støtte fra den lokale genbrugsbutik

Genbryggen, Islands Brygge Kulturhus og Handelsstandsforeningen.

Jesch

6

AVLU avis

Januar 2018

Metrohaverne - en vision Af Kim Reich

I Københavns daværende kommuneplan for 2011 var der en vision om at skabe grønne åndehuller. Samtidig anbefalede kommunens klimatilpasningsplan at supplere byen med flere grønne flader, ligesom man havde Agenda 21-planens vision om ”mere grønt i byen”, hvor kommunen ønskede at forbedre københavnernes mulighed for at dyrke deres mad i byen, og støtte mulighederne for at etablere dyrkningshaver og lignende.

De store planer og tanker blev fulgt op i Bydelsplanen for Amager Vest 2013, hvor et af de mange projektforslag handlede om at etablere de såkaldte Metrohaver. Ideen var, at arealet under metrohøjbanen i Ørestad, der står passiv og uudnyttet hen, kunne transformeres til et nyt grønt byrum og mødested for beboerne i Amager Vest.

Lokaludvalget ville gerne medvirke til at øge omfanget af rekreative åndehuller for bydelens beboere og de første testhaver blev etableret.

Det overordnede formål med projektet er ikke bare åndehullerne, men også at øge mulighederne for social udfoldelse

og nye netværk i den nye bydel.

Man vil gerne give beboerne i Amager Vest mulighed for at dyrke egne blomster og grøntsager, men også stimulere bylivet i hjertet af Ørestad og bidrage med en større biologisk mangfoldighed.

Testhaverne venter på selskab Testhaverne i Ørestad City er foreløbig de eneste, der tilbyder beboerne og interesserede et fristed med mulighed for at dyrke blomster, afgrøder og naboskab.

Haverne drives af en bestyrelse af lokale frivillige. Haverne er adskilt af plinte bygget op i træ, der fungerer som en moderne hæk mellem haverne. Disse ’hække’ er udover placeringen under højbanen havernes særkende, og passer godt ind i Ørestads øvrige arkitektur.

Visionen er at udvide de nuværende haver til flere. Faktisk er der hele 48 haver i det fuldt etablerede projekt. Mellem kanalen og haverne har man også foreslået en ny offentlig promenade.

Lige nu er foreningen bag haverne på standby, da flere af bestyrelsesmedlemmerne flytter.

Her i det nye år vil man så sætte sig sammen igen og budskabet fra Grundejerforeningen Ørestad City, der ejer arealerne, er

Metrohaverne (her under etableringen) er et unik projekt med haver under højbanen i Ørestad. at det er nu man kan melde sig, hvis man har grønne fingre, savner en have med en unik placering og gerne vil være med til at præge den grønne byudvikling.

Alle, der ejer grunde i Ørestad City, både private og virksomheder, er medlemmer af grundejerforeningen. Haverne ligger ved ’Bjerget’ i Ørestad City, hvor Ferring har domicil og hvor

også Ørestad Skole og Ørestad Gymnasium ligger. Amager Vest Lokaludvalg har i samarbejde med Miljøpunkt Amager og By & Havn faciliteret opstarten, men har ikke noget med den daglige drift at gøre. Derfor afhænger metrohavernes kommende succes af frivillige, der vil tage over og stå for pasning og pleje. Haverne har potentiale

til at blive et nyt grønt åndehul i bydelen, hvor havebrugerne kan opleve fødevarers gang fra jord til bord og de lokale forbipasserende kan få en pause i hverdagen, en sludder over hegnet eller blot en mere begivenhedsrig rute til eller fra arbejde. Med projektet ønsker lokaludvalget at skabe fællesskaber i bydelens offentlige rum samt tilføre

byrumselementer i øjenhøjde.

Københavns Kommune afsatte i budget 2015 midler til at udvide haverne, men udvidelsen har desværre trukket ud til stor frustration for brugerne. Havernes succes afhænger i sidste ende af en lokal forankring og opbakning.

Så det er nu, hvis du vil være med til at videreføre projektet.

Succes for vejledning om private fællesveje Af Jesper Schou Hansen En vejledning til reglerne om private fællesveje er blevet så stor en succes, at den nu skal opdateres. Oprindeligt er vejledningen udarbejdet i 2015 af de københavnske grundejere, lokaludvalgene og Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

Erhardt Franzen fra grundejerforeningen G/F Gylfe.

At vejledningen faktisk bliver brugt, vidner et orienteringsmøde i Amager Bio om tilbage i efteråret 2016. Her var 65 repræsentanter for forskellige grundejerforeninger mødt frem til et orienteringsmøde, og her var der stor begejstring

for arbejdet, der for første gang samlede op på de mange spørgsmål, som ejerskabet til private fællesveje giver anledning til.

Nye forpligtelser ”For cirka tyve år siden overgik et stort antal veje i København til at være private fællesveje. Dermed fik de lokale grundejere også forpligtelsen til at vedligeholde vejene - og følge med i diverse regler på området”, fortæller Erhardt Franzen, som ud over at være formand for den lokael grundejerforening G/F Gylfe også er medlem af Amager Vest Lokaludvalg. Og det var netop gennem Lokaludvalget og Miljøpunktet, at arbejdet med vejledningen er blevet til virkelighed.

De private fællesveje findes i overvejende grad i yderområderne i kommunen. Dog findes der enkelte veje i brokvartererne, som er private fællesveje.

Selvom vejene er private, så er de som udgangspunkt åbne for alle.

Et samarbejde lokaludval­ ge­ne har været med til at betale for arbejdet, sikret kvaliteten, faciliteret processen og skabt dialogen med Teknik- og Miljøforvaltningen. Derfor er lokaludvalgene også med, når vi nu går i gang med en opdatering af vejledningen. Der

Reglerne på private fællesveje kan være lidt komplicerede, men en vejledning, som blandt andet lokaludvalgene har været medudgiver af, gør arbejdet lidt lettere. Foto: Havnefronten kommer jo løbende ny lovgivning til, og derfor er der også brug for, at vi får den opdateret”, fortæller Erhardt Franzen.

Vejledningen – som også fin-

des på Københavns Kommunes hjemmeside – er samtidig en god opsamling af viden for dem, der er nye i arbejdet med en grundejerforening.

”Megen viden forsvinder jo over tid, når der kommer nye folk med i grundejerforeningerne. Så her er der god mulighed for at sætte sig ind

i reglerne eller bare få dem genopfrisket”, siger Erhardt Franzen.

AVLU avis

Januar 2018

7

Grøn byudvikling i gadehøjde Af Kim Reich Miljøpunkt Amager er et lokalt miljøcenter, som har til opgave at fremme miljøhensyn og bæredygtig udvikling på lokalt plan. Og det er i bogstaveligste forstand en indsats helt nede på jorden, hvor man hjælper borgerne dels med at passe på miljøet og dels med at gøre byen grønnere. ”I bund og grund handler det om, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at løse de udfordringer, der er på miljøområdet og hvordan man selv kan gøre en forskel i

hverdagen. Helt lavpraktisk hjælper vi med, hvordan man kan blive bedre til at spare på strømmen og sortere affald.

Der er mange muligheder i forhold til de dagligdags ting.

Vi fortæller om mulighederne og har en masse aktiviteter hen over året, hvor vi viser i praksis, hvad man selv kan gøre”, siger centerleder Claus Knudsen.

Planlægger konference om byhaver Lige nu er miljøpunktet i gang med at planlægge en større, nordisk konference om byha-

Reparationsværksted på vej

Miljøpunkt Amager er i samarbejde med frivillige borgere og andre aktører på Amager i gang med at etablere et nyt lokalt reparationsværksted med fokus på elektronik. Reparationsværkstedet bliver et sted, hvor man kan komme og få repareret sit elektronik af frivillige. Derudover kommer der til at foregå forskellige arrangementer og workshops, hvor man kan lære om reparationer, at reparere selv, genanvendelse og genbrug generelt.

Værkstedet er støttet med midler fra Genanvendelsespuljen fra Københavns kommune og med lokaler fra Pelican Self Storage.

Man kan sagtens komme til at kysse en frø på Amager Fælled - bl.a. på Fælledens Dag arrangeret af lokaludvalgene og Miljøpunkt Amager. ver og bynatur, hvor fokus vil være på København som rollemodel for en grøn by. ”Amager har jo altid været den grønne ø, hvad fælleden et godt eksempel på, men der er også meget grønt inde i byen. Vi har mange byhaver og vi laver ting i byrummet,

der er med til at gøre byen grønnere. Der er miljøpunkter i alle bydele, men vi føler at Amager er særlig stærk, fordi der er et lokalt gåpåmod til at få tingene til at ske. Det giver et særligt drive”, siger Claus Knudsen.

Han nævner nabohaven i Te-

lemarkkvarteret, hvor beboerne selv tog initiativ til, at der skulle ske noget. ”Det er en fantastisk have, hvor man fik et areal at gøre godt med. Vores opgave, når sådan et initiativ opstår, er at vejlede i processen. Vi kan sige at det og det skal man være

opmærksom på f.eks. i forhold til parkering og skraldeopsamling, og så hjælper vi i dialogen med kommunen. Det er ofte en tidskrævende porces, men kommunen bliver også bedre og bedre til at håndtere det, selvom de en gang i mellem falder tilbage i de gamle vaner”, smiler Claus Knudsen.

Miljøpunkt Amager har tre fuldtidsansatte og dækker hele den københavnske del af Amager, hvor man har et tæt samarbejde med og løser opgaver for Amager Vest Lokaludvalg og Amager Øst Lokaludvalg. ”Vi betjener omkring 120.000 borgere og der kommer flere til i takt med byudviklingen, men vi oplever også at det er meget engagerede borgere og det gælder alle bydele.

Vi er en lille organisation og derfor betyder det utroligt meget at vi har et tæt samarbejde med med forskellige lokale foreninger og initiativer, ligesom vi også har et rigtigt godt samarbejde med erhvervslivet i vores område. Alle vil gerne være med til at gøre byen grønnere”, siger Claus Knudsen.

Miljøpunkt Amagers indsatsområder Affaldssortering & Cirkulær Økonomi Miljøpunktet arbejder med at opbygge lokale affaldshåndteringsløsninger, der i særlig grad understøtter genanvendelse og recirkulation af affaldet med direkte genanvendelse af affaldsressourcerne i ny produktion. Det sker blandt andet gennem dialog med borgerne, det lokale erhvervsliv og Københavns Kommune.

Bæredygtig Boligvejledning I mange boligforeninger er der generelt store besparelser at hente til gavn for økonomien og miljøet. Det er imidlertid ikke alle borgere, der er klar over dette og ved,

hvordan de skal sætte ind for at mindske forbruget af vand, el og varme eller sortere deres affald. Misforståelser og manglende viden pga. sproglige eller kulturelle barriere udgør en væsentlig barriere for gode miljøvaner.

Grønne Gader & Gaderum Miljøpunktet arbejder på at gøre byens rum grønnere og mere klimaresistente. Man identificerer nye mulige grønne byrum og udvikler de nødvendige organisatoriske, tekniske, økonomiske og politiske rammer for at flere grønne gaderum kan realiseres.

Lånehaven Sammen med erhvervsdri-

vende vil Miljøpunkt Amager gøre gaderne på Amager grønnere. Idéen med lånehaven er, at lokale caféer og restauranter kan låne den for en afgrænset periode. Det eneste krav er, at den skal stå ud til gaden, så alle forbipasserende kan få glæde af den, og låneren skal passe og pleje den.

Mad & Bæredygtighed – Amager Frugtlaug Med “Mad & Bæredygtighed” bygger miljøpunktet oven på projektområdet “Amager Frugtlaug”. Der er tale om en cirkulær tilgang, hvor hele ’hjulet’ i fødevarekæden undersøges. Med et fokus på lokale og bæredygtige løsninger skal projektet modvirke

madspild, understøtte lokal fødevareproduktion, reducere transporten af fødevarer, skabe lokale arbejdspladser og recirkulere restaffald fra fødevarekæden.

Amager Fælled Miljøpunkt Amager arbejder for at gøre Amager Fælled almen kendt og skabe en opbakning til at bevare fælleden som et både vildt og rekreativt naturområde. Det sker ved at støtte og arrangere ekskursioner og oplevelser på fælleden, som kan formidle viden om fælleden og dens dyre- og planteliv, samt ved at arbejde for at skabe en lokal opbakning til at bevare Amager Fælled.

Lånehaven får i bogstaveligste forstand byen til at blomstre.

Nye cykelfællesskaber Miljøpunktet deltager i udviklingen af et nyt cykelværksted, hvor folk på Amager har mulighed for at vedligeholde

og reparere deres cykler i fællesskab. Det sker i samarbejde med foreningen Bicycle Innovation Lab, hvor cykelværkstedet også skal forankres.

Fra Fælledens Dag til lokale kompostbude

Smag på fælleden er ikke bare et slogan, men en aktivitet med faktuelt indhold.

Sidste år har det lokale miljøarbejde i høj grad handlet om at sætte fokus på den enestående natur på Amager Fælled.

Miljøpunkt Amager har lavet sanketure og afholdt Fælledens Dag i september, hvor store og små gik på opdagelse i naturen og klappede køer, snegle og ponyer. Der blev inviteret til byttemarked på Peder Lykke Skolen, hvor alle var velkommen til at bytte det de syntes var ’yt’ til nyt fra andres gemmer. Man trak også i de orange kedeldragter og holdt cykelpitstop på Christmas Møllers Plads, hvor mor-

gencyklister fik tilbudt en kop kaffe og et cykeltjek. Det er en tilbagevendende begivenhed, hvor man fejrer dem der tager cyklen i byen.

Her i 2018 vil der fortsat være oplevelsesture og Fælledens Dag på Amager Fælled. I den forbindelse arbejder Miljøpunkt Amager også med planerne for havnetunnellen og de lokale konsekvenser den kan få. Der bliver sat fokus på bynaturen, og den spiselige del af den, med fælles maddage på Musiktorvet og æbleindsamlinger i villahaver. Der er miljøformidling

i hjemmene med fokus på at reducere energi-, varme- og vandforbrug. Og så kommer der også i år et byttemarked og et cykelpitstop.

Kompostbude Miljøpunkt Amager lever af driftsmidler fra de to lokaludvalg, hvor man løser de konkrete miljøopgaver. Den politiske proces f.eks. i forhold til Amager Fælled er lokaludvalgenes opgave. ”Vi er det største miljøpunkt i København. Det gør så også, at vi har flest miljøaktiviteter og lige nu er

næste skridt, at vi kikker på bioaffald. Hvad sker der i fremtiden? Vi har haft kompostbude, der hjalp borgerne med selv at sortere affald og kompostere. Budene, som var hjemløse og andre udsatte fra Sundholm, kom ud og satte beholderne op, fortalte hvordan man skulle bruge dem og havde også tilsynet med dem.

Det var meget meningsfyldt for alle parter,” fortæller centerleder Claus Knudsen fra Amager Miljøpunkt.

KR

8

AVLU avis

Januar 2018

Ørestad Streethal mangler et sportegnet gulv Amager Vest eneste idrætshal – Ørestad Streethal – mangler et rigtigt gulv, som er egnet til sport. Siden hallen blev opført i 2016, har den kun haft et betongulv. Det er ikke særlig egnet til sport, især fordi det øger risikoen for skader.

Hos Ørestad IF – der har hallen som ”hjemmebane” – har man siden opførelsen kæmpet for at få ændret gulvbelægningen i den store sal til et rigtigt sportsgulv. Indtil videre uden held. Ørestad Streethal er opført som en ny type hal uden den type faciliteter, opvarmning og sportsgulv, som en klassisk sportshal er født med. Fra Københavns Kommune har

Ørestad IF er blandt de foreninger, som er primære brugere af Ørestad Streethal. ønsket netop været at eksperimentere med en anden type hal. Efterspørgslen efter halkapacitet er imidlertid så stor, at både Amager Vest Lokaludvalg og Ørestad IF – som lokal-

udvalget har været med til at starte – peger på behovet for at opgradere hallen.

Et sportsegnet gulv kan lægges oven på det eksisterende betongulv. De anslåede om-

kostninger til et sådant gulv er cirka 350.000 kr., og det vurderes, at det kan holde i 20-25 år. ”Et sportsgulv vil gøre det muligt også at bruge hallen til fodbold, håndbold, gymnastik,

aikido og løb. Ørestad Streethal vil endvidere kunne godkendes som officiel kampbane og til afvikling af turneringer”, siger Niels Balling fra Amager Vest Lokaludvalg, der har været med hele projektet igennem – og var dirigent, da Ørestad IF blev stiftet.

I regnestykket indgår ikke øgede driftsomkostninger til hallen. ”Der er planen, at Ørestad Skole også skal bruge Ørestad Streethal til idræt, og de vil med et sportsgulv have mulighed for at afvikle flere former for idræt end med et betongulv.

Det anbefalede sportsgulv er så slidstærkt, at der også vil kunne holdes loppemarkeder,

arrangementer med borde, stole mv. på det. Det vil gøre Ørestad Streethal til et oplagt samlingssted i lokalområdet”, siger Niels Balling.

Amager Vest Lokaludvalg var involveret fra starten i etableringen af hallen – og har flere gange overfor Københavns Kommune anbefalet, at man opgraderer hallen. ”Dette tiltrængte løft vil få Ørestad Streethal til at blive brugt mere og gavne hele Sundby-områdets behov for idrætsfaciliteter. Vi påpegede også behovet fra starten. Så vi arbejder for, at hallen får faciliteter, hvor brugerne kan samles til socialt samvær og møder”, siger Niels Balling.

Jesch

100.000 nye københavnere giver pres på skolerne Af Jesper Schou Hansen Der er kommet 100.000 nye københavnere de seneste ti år - og i de kommende ti år er andre 100.000 på vej. Det skaber pres på områdets skoler, sports, idræts- og bevægelsesfaciliteterne – men det langsomme udbygningstempo bekymrer Amager Vest Lokaludvalg.

Sagen er en af mange, som lokaludvalget har rejst overfor politikerne på Københavns Rådhus, for at få dem til at handle. ”Vi oplever kapacitetsproblemer næsten overalt både i antal spor og i mulighederne for bevægelse og idræt. Derfor har vi rettet henvendelse til Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg, hvor vi udtrykker vores bekymring”, sagde Kresten Thomsen, medlem af Amager Vest Lokaludvalg og tovholder for lokaludvalgets

arbejder man således med at tilbyde undervisning under åben himmel – eller bruge andre af bydelens tilbud i form af eksempelvis museer, biblioteker og kulturhuset.

arbejdsgruppe vedr. børn og unge i forbindelse med henvendelsen.

Bekymrede forældre Det er blandt andet bekymring fra forældre og ledere fra flere skoler, der har fået lokaludvalget til at henvende sig.

Netop fordi henvendelserne kommer fra folk, der har problemerne inde på livet, giver det anledning til ekstra bekymring hos lokaludvalget. ”Derfor er der brug for åbenhed og dialog om, hvordan Københavns Kommune ser problemstillingerne og hvilke løsninger, den forestiller sig” hed det fra Kresten Thomsen.

Op til budgetforhandlingerne for 2017 spurgte lokaludvalget borgerpanelet hvad der skal prioriteres i Amager vest. Et flertal pegede på en ny skole i Ørestad. Det blev sendt til politikerne, og nu er en ny skole på vej.

Den gamle Storno-bygning på Artillerivej er netop revet ned for at give plads til en ny skolebygning på Islands Brygge. Lokaludvalget tvivler på, at kapaciteten er tilstrækkelig. Arkivfoto fra Lokalavisen Havnefronten.

Lokaludvalget pegede også på, at Skolen på Islands Brygge er tæt ved at være overfyldt men at der forsat er flere år

Vær med til at bestemme Amager Vest Lokaludvalg vil gerne styrke den demokratiske proces og komme tættere på borgerne i bydelen. Derfor har lokaludvalget etableret et digitalt borgerpanel for borgerne i Amager Vest, og det har fra starten mødt stor tilslutning. Samtidig har udvalget fået en pejling på, hvad der interesserer borgerne i Amager Vest, og det er alt fra Amager Fælled og miljø til musik, teater og skoler - intet nævnt intet glemt.

Borgerpanelet giver dig mulighed for at fortælle, hvad du mener: Hvordan er det at bo i Amager Vest?

Hvad synes du om nye planer og initiativer? Har du idéer til nye indsatser og projekter?

Med svarene fra borgerpanelet har lokaludvalget lettere ved at danne sig et indtryk af borgeres holdninger, som skal bruges i høringssvar og

forslag, som sendes til borgmestre, Borgerrepræsentationen og forvaltningerne i Københavns Kommune. På den måde vil Lokaludvalget styrke dialogen mellem Københavns Kommune og borgerne i bydelen.

Hvordan virker det digitale borgerpanel?

Det digitale borgerpanel fungerer ved, at man ved besvarelse af et spørgeskema tilmelder sig.

Når mar har tilmeldt sig, vil man via e-mail modtage spørgeskemaer, som man får har mulighed for at besvare.

Besvarelsen er anonym, og lokaludvalget behandler oplysningerne fortroligt. De spørgsmål man vil modtage kan f.eks. handle om, hvordan det er at bo i Amager Vest, hvad man synes om nye byudviklingsprojekter i by-

delen eller om man har idéer til nye indsatser og projekter.

Man er ikke forpligtet til at svare på spørgeskemaundersøgelserne, men Lokaludvalgets erfaring er, at det nytter!

Borgerpanelet er bl.a. kommet med input til tankerne om at etablere en byskov vest for Kalvebod Fælled. Borgerne har prioriteret en sikker krydsning af Artillerivej og en svømmehal i Ørestad og givet udtryk for, at de gerne vil bruge søer og kanaler i området til fritidsaktiviteter.

Forslag til øst-vest busforbindelser har også være diskuteret.

Hvordan kommer jeg med Der er 5.500 personer med i borgerpanelet.

Alle over 15 år i Amager Vest kan forsat tilmelde sig borgerpanelet via www.avlu. dk

til den nye skole på Artillerivej står færdig. Måske er den nye skole allerede nu for lille i forhold til børnetallet.

KR

På Københavns Rådhus er man opmærksomme på, at man er på vej ind i kapacitetsproblemer. I andre bydele

Husk idrætten Hos Amager Vest Lokaludvalg er man også bekymrende for de manglende idræts- og bevægelsesmuligheder, som de pressede skoler giver.

Det gælder eksempelvis der, hvor man udbygger en skole med fritidstilbud ved at inddrage noget af gårdmiljøet, og dermed begrænse skoleelevernes i forvejen begrænsede udeareal.

Presset på skolerne og idrætsfaciliteterne er så højt fordi en stor del af befolkningstilvæksten i København ikke kommer fra tilflyttere, men af at københavnerne får flere børn end forudsagt af de prognoser, man bruger på rådhuset.