it, medier og læring nr.4 2020 - årgang 44

It, medier & læring Nr. 4 · 44 årgang · dec 2020

Undervisning fra nær og fjern

It, medier & læring Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening

ISSN nummer: 2445 6403 Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter.

Kontingent for 2020 er: 400,- kr. / 200,- kr. for studerende og pensionister.

Bladabonnement: 400,- kr. inkl. moms.

Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk

Foreningens bestyrelse: Formand Thomas D. Thygesen

Styrelsesmedlem Søren Dahl

thomasdreisig@live.dk

sdahl@outlook.dk

Næstformand Hanne Voldborg Andersen

Styrelsesmedlem Anna Holmbæck

hanne@viavoldborg.dk

ahh@ishoj.com

Kasserer Henrik Jakobsen

Suppleant Rune D. Gråbæk

henrik.jakobsen@live.dk

Info@digitaleducator.dk

Styrelsesmedlem Rikke F. Kofoed Rikke@legmedit.dk

layout og opsætning ivimedia.dk ivimedia.dk

Ved du, at Danmarks it- og medievejlederforening har et medlemsforum på facebook https://www.facebook.com/groups/ditvejmedlem Vi håber det bliver det sted hvor du stiller spørgsmål, vidensdeler og drøfter - it i skolen - vi ses virtuelt!

2

Suppleant Birgitte Reindel birgittereindel@live.dk

Indhold: Leder: Fra nødundervisning og fjernundervisning til undervisning med kvalitet......... 4 Perspektiver på begrebet online undervisning........................................................... 6 Hvad laver vi egentlig under et online møde? ........................................................... 11 Fra NØD undervisning til GOD undervisning............................................................. 12 Fjernundervisning på ungdomsuddannelserne.......................................................... 18 Elever kan have gavn af digital undervisning, hvis det bruges rigtigt......................... 20 Tal sammen og eksperimentér................................................................................... 24 Hybrid undervisning.................................................................................................... 26 Nærværende fjernundervisning med Book Creator.................................................... 29 Det perfekte uperfekte................................................................................................ 32 Workshop med udgangspunkt i forløbet ”fanget ind”.................................................. 34 Snapbilleder fra en coronatid..................................................................................... 35

Er du lærer eller vejleder og arbejder med: Meld dig ind i idag!

• Differentieret og nutidig læring?

• It-integration i skolen?

• It; fagligt, innovativt og kreativt?

• It-didaktisk skoleudvikling?

• Organisatorisk, pædagogisk og faglig vejledning?

Så er der hjælp at hente i Danmarks it- og medievejlederforening!

Meld dig ind på www.it-vejleder.dk

3

Fra nødundervisning og fjernundervisning

til undervisning med kvalitet Ingen havde før marts 2020 i sin vildeste fantasi forestillet sig, at verden ser ud, som den gør i dag. COVID-19-skyggen er blevet en fast følgesvend, og den påvirker vores hverdag på godt og ondt. Dette gælder også i skolen.

Af Thomas Dreisig Thygesen, formand Danmarks it- og medievejlederforening

Hvor vi tilbage i marts troede, at der var tale om en overgang, så har Covid-19 bidt sig fast.

En konsekvens der har medført, at skolen konstant er i et pres, hvor det både handler om overlevelse men også om at finde nye veje til en anderledes praksis.

traditionel undervisning i cyberklæder.

Skaber vi undervisning direkte overført fra den fysiske verden til online-verdenen, eller går vi over til kun at være online, eller finder vi gode blandinger?

Når det kommer til en blanding af fysisk tilstedeværelse for nogen og online for andre, så skal vi kvalificere formen ”parallelundervisning”, hvor nogle elever sidder i et lokale, mens andre deltager online. Vi skal undgå to separate rum, hvor ét af rummene løber med det meste af opmærksomheden. Vi skal tænke det hybride som et fælles tredje, hvor forskellige tilstedeværelser kan fungere i en slags samspil.

Vi er gået fra nødundervisning og fjernundervisning til at anskue undervisningen med andre begreber som online, e-læring, virtuel og hybrid. Alt sammen begreber med forskelle og afgrænsninger. Begrebsliggørelse af verden er positivt, men vi skal være kritiske og være opmærksomme på, om det vi gør, faktisk også er det, som vi tror, det er, - og at det er det, som vi ønsker.

Vi er i ukendt land, og der er ingen opskrift, hvilket stiller store krav både til forestillingsevnen, handlingsevnen og refleksionsevnen.

Erfaringer i samspil med viden og samarbejde bliver essentielt for at sikre, at vi er på rette vej.

Kvalitet må omhandle at skabe undervisning efter begreber som mål og indhold, samarbejde og deltagelse samt medindflydelse.

Kvalitet kan være at åbne op for et andet rum, hvor vi møder viden og opgaveløsning på en mere åben måde end den traditionelle lærerformidling.

Det er, som før Covid-19, vigtigt at fastholde drøftelsen af den gode undervisning og didaktikken i tilknytning hertil.

Måden elever engageres på, og hvorvidt der arbejdes med lukkede eller åbne tilgange til indhold og opgaveløsning, kan have stor indflydelse på succes eller fiasko, når det kommer til online undervisning.

I arbejdet med online undervisning, skal vi tale om kvalitet og arbejde os væk fra

4

Kvalitet handler også om, at vi tilbyder de rette medier og værktøjer. Teams, Zoom og Meet er tilgængelige, men de er ikke bare et værktøj, og anvendelsen af disse skal kvalificeres i samspil med didaktiske overvejelser. Der skal være styr på mødefacilitering, deling og integration af ressourcer, samt at stille opgaver og give feedback. Hvordan ser det ud med diverse digitale læremidler, deres indhold og anvendelsesområder i forhold til dette? Hvad kan forlagsmaterialer, og hvad kan ”tomme skaller” som fx Book Creator i SkoleTube?

i undervisningen. Drøft gerne videre i vores Facebook-gruppe for medlemmer af foreningen: https://www.facebook.com/groups/ ditvejmedlem Nye tider har medført nye tiltag. Kurser er rykket online, og de sociale medier har vist sit værd i forhold til videndeling. #skolechat samlede en stribe af seancer med fokus på forskelligt indhold i tilknytning til online undervisning. Museer fandt publikum på nye måder. Der kom også en sofaskole, og der ses nogle steder en begyndende ændring af indhold og organisering i undervisningsforløb både online og i den fysiske verden.

Kvalitet er også egnede lokaleforhold, lys, ro, lydudstyr, kameraer og antal hænder.

Alle er afgørende parametre for, hvilke muligheder man har i en undervisnings- eller samarbejdssituation.

Meget er sket siden marts. Meget er godt, men der skal arbejdes videre på at udvikle vores undervisning i nye rammer. Ukrudtet skal luges fra, så der bliver plads til nærvær, mangfoldighed, samarbejde og fællesskab og ikke mindst elevernes stemmer. Sidstnævnte må ikke glemmes. Deres oplevelser og erfaringer er værdifulde for skolens virke. I bladet ses et par eksempler på elevers oplevelse af “nedlukningen” på Snapchat.

Kvalitet kommer ikke af sig selv. Det kræver pædagogisk og didaktisk udvikling, og det kræver de rette ressourcer ift. udstyr og bemanding.

Dette blad giver bud på begrebsafklaringer, og det eksemplificerer tiltag, hvor der er fokus på nye undervisningsformer og kvalitet

I ønskes alle en glædelig jul og godt nytår.

5

Perspektiver på begrebet online undervisning Af Hanne Voldborg Andersen, Ph.D og Master Ikt og Læring

I foråret 2020 kastede vi os ud i en bølge af forsøg på at skabe undervisning på distance, og der blev streamet, facetimet, skypet og undervist via Teams, Zoom og Hangout. Som mor fik jeg mulighed for at opleve dette ‘eksperiment’ på nærmeste hold gennem min datters online undervisning i mere end 3 måneder af 1g. Nysgerrige dialoger med børn og unge i omgangskredsen udvidede mit perspektiv. Jeg var positivt overrasket og oplevede en gruppe lærere, der på ingen tid formåede at omstille deres undervisning og gjorde et stort arbejde for at skabe fornuftige rammer for elevernes faglige udvikling og sociale trivsel. Nogle mere parate til opgaven end andre - og nogle - ifølge elevernes vurdering - med mere succes end andre. Denne artikel inviterer til refleksion over vores fælles erfaringer og fremtidige handlemuligheder i forhold til online undervisning.

Forskellige udsagn om undervisningen under nedlukningen i marts 2020 Lærer indskolingen

Elev 9. klasse

Elev 1G

Elev 3G

Mine elever har ikke computer eller tablet, så jeg skriver til forældrene, hvad eleverne kan arbejde med i deres bøger. Jeg har lavet små videohilsner til eleverne. Dem deler jeg via forældrenes Facebook-gruppe.

Vi får et skema hver mandag. Der kan vi se, hvad vi skal arbejde med i ugen. Vi er ikke i kontakt med lærerne, og skal selv strukturere tid og opgaver. Jeg synes det er som om, jeg har fået et tons lektier for. Det er svært at overskue

Vi har vores normale skema og lærerne møder os til hver lektion i Teams. Vi har timer hver dag fra 8.15-15.30 - med pauser og det hele. Jeg synes det er godt, at vi følger skemaet, men det er helt vildt hårdt at arbejde online 35 timer om ugen med lektier og afleveringer oveni. Jeg sover hver eftermiddag, for jeg er fuldstændig færdig.

Jeg har kun nogle få fællestimer online. De fleste timer får vi bare noget, vi skal læse med opgaver til. Det er ret fedt, for så kan jeg arbejde i mit eget tempo og få det overstået i en fart. Det giver meget bedre tid til at dyrke min sport.

6

Nogle kaldte det nødundervisning - sikkert fordi, de gjorde det af nød i den særlige situation, der var opstået i nedlukningen af landet. Andre kaldte det fjernundervisning fordi den fysiske tilstedeværelse manglede.

Endnu andre kastede sig ud i online eller virtuel undervisning, fordi de nu forsøgte at nå eleverne gennem online medier. Men er det mon det samme, vi taler om? Der var også dem, der gik læringsvejen og anvendte begreber som hybrid, blended og computermedieret læring - eller e-læring.

læring opstår i den undervisning, der pludselig bliver medieret, fjern og digital. Men underviserne er nødt til at skabe en ny form for metodisk ordnet formidling af undervisningsindhold i nye pædagogisk tilrettelagte - digitale - omgivelser.

Digitale undervisningsmiljøer tilbyder mange arenaer for deling af indhold, skabende processer, samarbejde og dialog. Eleverne kan være synkront deltagende eller arbejde asynkront med det faglige indhold, og undervisningen kan være et mix af disse deltagelsesformer medieret i tekst, lyd billede.

Variationen var stor - og det var kvaliteten af undervisningen også.

Det er jeg ganske varsom med - eftersom det i min optik nok mere er undervisningen, vi har ændret på og ikke læringen. Mens læring kan beskrives som ændringer i refleksionsog handlekompetencer på baggrund af selvorganiseret forarbejdning af ydre stimuli og indre impulser, kan undervisningen beskrives som en metodisk ordnet formidling af et undervisningsindhold til den lærende i pædagogisk tilrettelagte omgivelser.

Nogle underviserne kastede sig i foråret ind i kampen og fik udviklet en helt ny undervisningspraksis. Andre var mere tøvende for at gå online, og så udfordringer i forhold til elevernes eller egne digitale kompetencer.

Alle gjorde sig nye erfaringer - og kommunikerede med eleverne på forskellig vis.

Her - tre måneder senere - vil det måske være relevant at skue tilbage og evaluere, hvornår

Selv om de digitale medier rummer særlige potentialer for at fremme refleksion og handling, så er der ikke nogen garanti for at

7

of realizing personally meaningful and educationally worthwhile learning outcomes” (Anderson, Rourke, Garrison, & Archer, 2001).

Mere simpelt sagt - at der er planlagt et undervisningsforløb, som giver eleverne den nødvendige guidning og støtte.

den online undervisning lykkedes særlig godt - og hvor der var plads til forbedring.

Når vi planlægger, gennemfører og evaluerer online undervisning vil forskellige systemer spille sammen, men hver for sig have en afgørende rolle: Den lærende, underviseren, teknologien, indholdet, støtten til den lærende og institutionen omkring den lærende.

Social tilstedeværelse rummer “the ability of participants to identify with the community (e.g., course of study), communicate purposefully in a trusting environment, and develop interpersonal relationships by way of projecting their individual personalities” (Garrison, 2009). Eleverne er sociale og ønsker at opleve deres lærere som mennesker og ikke blot indholdsformidlere. Online elever har brug for social tilstedeværelse med læreren og andre elever for at føle sig som en del af klassen, reducere følelsen af isolation og udvikle tillid og fællesskab.

• Hvad er den elevens udgangspunkt for at deltage? Hvad vil, kan og skal eleven?

• Hvad er underviserens udgangspunkt for at varetage undervisningen? Hvad kan og gør læreren?

• Hvad tilbyder teknologien til undervisningssituationen - og hvordan sættes teknologien bedst muligt i spil i forhold til formålet med undervisningen?

Kognitive tilstedeværelse angår “the extent to which learners are able to construct and confirm meaning through sustained reflection and discourse” (Garrison, Anderson & Archer, 2001). Her vil aktive og engagerende undervisningsaktiviteter spille en rolle for undervisningens udbytte. Det kognitive fokus sigter mod udvikling af højere ordens tænkning, som integrerer elevens viden med nye forståelser gennem refleksion, diskussion og feedback.

• Hvilket fagligt indhold skal der arbejdes med - og hvordan formidles dette bedst muligt til eleverne?

• Hvilken didaktisk og pædagogisk støtte tilbydes eleverne og hvilken rolle spiller klassen/holdet/skolen?

Disse spørgsmål er læreren vant til at stille i forhold til den almindelige klasseundervisning. Men i det online miljø kan svarene forekomme meget anderledes end vanligt.

Fællesmængden af de tre tilstedeværelsesformer udgør selve undervisningsoplevelsen, og mellem dem findes nogle mulighedsrum, hvor undervisere kan påvirke oplevelsen gennem valg af indhold samt støtte for elevernes samtaler og klimaet i klassen. (Se fig. 1)

Hvis undervisningen anskues som et undersøgelsesfællesskab, hvor lærer og elever sammen undersøger et fagområde, kan vi tale om tre forskellige tilstedeværelsesformer: tilstedeværelse af undervisning, tilstedeværelse af social interaktion og tilstedeværelse af kognitiv stimulering.

Når vi kigger tilbage på den gennemførte undervisning under forårets nedlukning af skoler og undervisningsinstitutioner, kan vi således spørge:

Med tilstedeværelse af undervisning menes “design, facilitation, and direction of cognitive and social processes for the purpose

8

• Var det valgte indhold særligt brugbart i online undervisning?

• Hvad var det for nogle strukturer og processer eleverne blev inviteret ind til i den online undervisning?

• Hvordan understøttedes dialoger i klassen?

• Hvilke aktiviteter stimulerede elevernes kognitive udbytte?

• Hvordan understøttedes klimaet eleverne imellem?

• Hvor forventninger og rammer var der til elevernes sociale interaktion og udbytte?

9

Elevers udsagn om forskellige former for online undervisning fra foråret 2020 BIOLOGI

Vi mødes i Teams og skal have kameraet tændt. Vores lærer siger hej til os alle hver især efterhånden som hun kan se, at vi er kommet på. Sådan styrer hun mødepligten, men det føles også, som om hun ser os.

Hun forklarer dagens program og har i forvejen bestemt, hvem vi skal arbejde sammen med. Vi skal alle sammen finde en sø i nærheden af vores hus og undersøge forureningsgraden. Vi tager billeder og film af dyr og planter i søen. Vi samarbejder i grupper og deler data med gruppen i en powerpoint. Vi skal fremlægge for hele klassen via Teams og give hinanden respons.

Hun bruger ofte spørgeskemaer og quizzer for at se, om vi har forstået, det vi har læst - og for sikre, at hun bruger undervisningstiden på det, vi ikke har forstået.

Hun kræver meget tilstedeværelse i timerne og stiller mange spørgsmål til os. Det var lidt grænseoverskridende i starten, når jeg skulle tænde for lyden for at svare, men jeg vænnede mig til det.

MATEMATIK

TYSK

Vi mødes i Teams for at høre om der er spørgsmål fra sidste gang og for at gennemgå det, vi har arbejdet med hjemme. Når vi går videre til det nye stof, så bruger vi videoerne fra ReStudy. Det gør vi bare helt individuelt. Når vi har set videoerne, arbejder vi med opgaver. Nogle arbejder selv, andre går i mindre grupper. Det bestemmer vi selv. Vi stiller spørgsmål til hinanden i messenger og kan kontakte læreren i Chatten i Teams eller på Lectio.

Vi mødes aldrig med vores tysklærer online. Vi får tekster, grammatik og opgaver, som vi skal arbejde med hver især. Nogle gange gør vi det i mindre grupper - og nogle gange er der også mundtlige gruppeopgaver. Men det er vildt akavet, at skulle tale tysk med de andre online.

Efter nogle uger begyndte vores lærer at ringe os individuelt på teams. Her skulle vi tale med hende nogle få minutter om en tekst, vi havde læst. Det var også svært, men bedre end foran hele klassen. Jeg tror hun gjorde det, fordi hun skulle give os karakterer.

IDRÆT

MUSIK

Vi har fået et trænings- og et løbeprogram. Når vi løber eller laver træningsprogrammet, skal vi skrive hvordan det er gået og uploade billeder fra vores træning.

Vi styrer det selv. Det er nemt at snyde, men på den anden side, er det også helt rart med et afbræk fra computeren.

Vi har mest teori. Det er ikke så nemt med samspil, men jeg øver mig på klaveret. Vi havde en sjov øvelse i sidste uge. Vi skulle hver især lave en videooptagelse, hvor vi sang den samme sang - men med forskellige stemmer. Vores lærer havde givet os et link, hvor vi kunne følge takten. Bagefter samlede hun alle vores stemmer til en fælles video som et stort kor. Det var ret cool og lød faktisk rigtig godt.stemmer til en fælles video som et stort kor. Det var ret cool og lød faktisk rigtig godt.

10

Hvad laver vi egentlig under et online møde?

Den amerikanske udbyder af kommunikationsudstyr West Unified Communications Services lavede i 2014 en undersøgelse , som omfattede besvarelser fra 500 amerikanere, der svarede på, hvad de egentligt lavede, når de tog telefonen til et konferencemøde. Mon det også gælder i dag?

Overvej lige, hvad dine kolleger laver under jeres næste online møde… Og tjek så også lige dine egne vaner :)

KAMERA Vær aktiv og hav fokus på tilstedeværelse.

VÆR TIL STEDE Lav ikke andet ved siden af.

44 % skrev sms’er 43 % tjekkede sociale medier 25 % spillede computerspil 21 % shoppede online 65 % lavede andet arbejde 63 % besvarede mails 55 % spiste eller lavede mad 47 % gik på toilettet

MAILS Slå mails fra.

Det forstyrrer dig selv og andre.

LYD Slå mikrofon fra (mute) når du ikke taler.

11

TAG ORDET Ræk hånden op, hvis du vil spørge eller have ordet.

BRUG CHATTEN Skriv gerne dine kommentarer undervejs.

Fra NØD undervisning til GOD undervisning Skolenedlukningen betød et forår, der var kaotisk og uforudsigeligt, men også et forår, hvor der blev eksperimenteret med didaktik, tilrettelæggelse og gennemførelse af online undervisning. Med projektet Distance Learning through Play stiller CFU Danmark skarpt på, hvordan man gennem legende fællesskaber kan gøre undervisningen endnu mere kreativ, engagerende og motiverende. Både når vi er sammen, og når vi holder afstand. I denne artikel fortæller vi om de foreløbige resultater af arbejdet i projektet og kommer med nogle af de råd eller guidelines, som er kommet frem.

Af Jette Aabo Frydendahl, Karin Dyrendom og Malte von Sehested Future Classroom Lab, Københavns Professionshøjskole

Distance Learning through Play CFU Danmark har gennem det sidste halve år arbejdet med et projekt, der har samlet de gode eksempler og materialer skabt under skolenedlukningen, samt udviklet nye digitale undervisningsforløb, der kan understøtte kreativitet, samarbejde og lærende fællesskaber - nogle af de kvaliteter, som måske har sværere vilkår online og på afstand.

Projektet har en undersøgende tilgang, som både inkluderer adgang til gratis online læringsressourcer og best practice-eksempler fra danske skoler under skolenedlukningen, samt udvikling af nye online forløb og inspirationsmaterialer i samarbejde mellem CFU

Danmark, dedikerede danske lærere og LEGO Fonden.

Lærere fra hele Danmark inviteres ind i projektet gennem et digitalt online-fællesskab, hvor de forholder sig undersøgende og

12

eksperimenterende til hvad god digital undervisning indebærer, hvad enten vi flytter helt online eller bruger blandede eller blendede formater. Der holdes fast i (lege) kvaliteter som kreativitet, samarbejde, fællesskaber, engagement som bærende elementer. De deltagende lærere får mellem online kurser mulighed for at afprøve og eksperimentere med projektets viden, undervisningsforløb og ressourcer. Herigennem bidrager lærerne også til videreudvikling af ideer og materialer i det digitale fællesskab.

skolehverdag. Dette kan understøttes ved at lægge en digital struktur, hvor der skabes adgang til digitale rum igennem skoledagen.

Både digitale rum, hvor læreren er tilgængelig, og rum, hvor eleverne kan agere, kommunikere og samarbejde i mindre grupper. Internettet giver også mulighed for, at eleverne kan få adgang til verden udenfor på nye måder. Opgaver som lægger op til og giver adgang til at inddrage verden udenfor, engagerer mange elever.

Fællesskab - det fællesskabende

Erfaringerne fra nødundervisningen

At sidde hjemme og modtage fjernundervisning kan være en ensom affære. Det er derfor vigtigt at rammesætte forløb, der understøtter klassefælleskabsfølelsen. Det kan både være lege, hvor læreren spiller spil sammen med klassen online, men også ved at lave opgaver, hvor eleverne skal samarbejde og mødes digitalt for at fremlægge og give hinanden feedback i mindre grupper.

Her anbefales det at arbejde med en god delingskultur, hvor man arbejder med anerkendende peerfeedback-processer på tværs af klassen. Tydeliggør vigtigheden i, at eleverne engagerer sig i hinandens projekter og har en rolle med at hjælpe hinanden videre og gør brug af faste pitch- og feedback-strukturer. Man må gerne dele og låne hinandens ideer, og man skal huske at anerkende, hvem man har fået ideen fra.

Vores undersøgelser og interviews viste, at både lærere og elever generelt oplevede et forår, som var både kaotisk, spændende og uforudsigeligt. Det var som et stort skoleeksperiment, hvor egen didaktik og tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisning blev prøvet af hver eneste dag.

Undersøgelsen viste også, at lærerne var hurtige til at omstille og indstillet på at finde nye veje til undervisning og udfordre det, at man normalt var sammen fysisk til en ny spændende engagerende digitalt understøttet skolehverdag. I starten var der ikke den store kreative nytænkning, men hurtigt fandt lærerne ud af, at hvis de fortsat skulle lave god varieret engagerende undervisning, måtte de prøve nye teknologier, undervisningsformer og opgavetyper af.

Åbne kreative opgaver

Sammenfattet fandt lærerne og eleverne det givende at arbejde med blendede forløb, der i høj grad understøtter:

Forårets erfaringer viser, at eleverne har brug for varierede åbne opgaver, hvor de har mulighed for at løse opgaven på forskellige kreative måder. At involvere eleverne og styrke selvbestemmelse og medbestemmelse bl.a. ved, at de selv i små meningsfulde arbejdsfællesskaber, hvor de inddrages i beslutningsprocesser om form og indhold i forløbene. Der er behov for, at eleverne kan komme med forskellige kreative personlige bud på, hvordan opgaver løses. Kreative opgaver skal altså være åbne for, at eleverne

Den gode online-undervisning

Adgang Forårets første erfaringer viste, at det hurtigt kunne blive en ensom affære at modtage – og give fjernundervisning. Det er vigtigt at sikre fleksibel adgang til både læreren og de andre skoleelever i løbet af en digital

13

kan inddrage ting, de brænder for. De skal også gerne lægge op til en iterativ legende tilgang, hvor eleverne eksperimenterer og deler med hinanden løbende.

En digital skoledag, hvor eleverne klikker sig ind og ud af fag fungerer dårligt, når elever undervises hjemmefra. Her kan det være en fordel at strukturere skoledagen i længere moduler, og hvor alle digitale opgaver og rum samlede et sted, eksempelvis på den læringsplatform, som klassen har adgang til. Dermed undgås at eleverne – og lærerne skal klikke rundt forskellige steder for at finde links og rum for opgaver og samarbejde.

Kontekstualisering – elevernes livsverden Med skolenedlukningen viste der sig en række potentialer for at arbejde med temaer og forløb, der peger ind i elevernes virkelighed og livsverden. Årsplaner blev lagt til side, og længere fagdage viste sig givtige, hvor eleverne kunne fordybe sig i aktuelle problemstillinger, meningsfulde scenarier eller fælles fantasiuniverser. Her viser muligheden sig også for at bruge de analoge ressourcer, der er omkring eleverne til at bygge, skabe og lege med det faglige indhold og efterfølgende dele med resten af klassen digitalt.

At de digitale rammer er faste, længere undervisningsblokke med en lærer, flere længerevarende åbne kreative legende opgaver, som inddrager elevernes livsverden og det der optager dem, samt en digital struktur, der både giver overblik og adgang til både lærer og andre elever, viser i vores undersøgelser at understøtte oplevelsen af begejstring, motivation og engagement, og udnytter de potentialer, der også er i digitalt understøttet undervisning.

Variation I det hele taget viste det sig vigtigt at variere undervisningen for at bevare engagement og motivation. Lange fortunge online oplæg fra læreren var udmattende for alle, og man måtte som lærer hurtigt tænke i andre baner.

Samtidig viser det sig vigtigt at tænke bevægelse ind i undervisningen, da mange elever ellers slet ikke kommer ud af sengen. Her kan legeaktiviteter som konkurrencer med hinanden eller andre klasser om at gå flest skridt, finde flest objekter i naturen omkring etc.

Eller at give dem analoge skabende opgaver, hvor de skal bevæge sig væk fra skærmen.

Eksempler på gode onlineforløb

Helt til grin I forbindelse med projektet er der blevet udviklet en række inspirationsforløb. Et af disse er Helt til grin - Et forløb om sjov, humor, leg og kreativitet som er udviklet til mellemtrinnet. I forløbet arbejder eleverne med at undersøge, hvad de synes er sjovt, samt hvorfor det er sjovt. De præsenterer løbende hinanden for sjove/humoristiske ting, som de selv har lavet eller har set andre steder. Undervejs i forløbet undersøger de om humor, sjov og leg kan være med til at forbedre klassefællesskabet - både online og når de er sammen i klassen. Dette forløb og de øvrige inspirationsforløb kan hentes på https://distance-learning-through-play.dk/ da/kom-selv-i-gang/inspirationsforlob.

I det hele taget ønsker både elever og lærere undervisning med en mere humoristisk og legende tilgang til både opgaver og opgaveløsninger, hvor det lige så meget var eksperimenterende og legende processer med faget, der var vigtigt som selve læringsmålene. Brug humor og sjov gennem spil og fysiske aktiviteter som afbræk og fælles lufter igennem dagen.

Hackerspillet I Future Classroom Lab havde man stort fokus på, hvordan man kunne lave sjove og

14

15

opgave, som gav rammer og inspiration for at eleverne selvstændigt kunne skabe, bygge og udtrykke sig med de artefakter, der er omkring dem. Videoerne kan inspirere lærere til selv at lave videoer til egne elever, da det har betydning, at det er egen lærer, der rammesætter opgaverne - og følger op på dem.

eksperimenterende aktiviteter, som lagde op til en høj grad af samarbejde mellem eleverne. I den forbindelse udviklede vi en række udfordringer, som man kunne tage med til sin klasse. En af disse udfordringer er Hackerspillet. Der er tale om et kortspil om hacking og it-sikkerhed, men fokus i spillet er, at eleverne selv er med til at udvikle spillet. Det kræver, at eleverne udover at spille spillet også diskuterer og finder ud af hvilke nye kort, de vil udvikle både for at dække begreber indenfor it-sikkerhed, der ikke er med i spillet og for at ændre på spillebalancen, så de får et spil, de synes er bedre. Hackerspillet er efterfølgende ved at blive videreudviklet med støtte fra Center for Cybersikkerhed.

Læs mere om hackerspillet på: http://hackerspillet.dk.

Legekvaliteter Fjernundervisningen i foråret viste os, at didaktik og pædagogik bliver udfordret, når vi forlader vores fysiske læringsrum. Ved at være undersøgende på legens kvaliteter, kan der skabes et udviklingsrum for netop dette.

Vi ved, at børn udvikles gennem leg. Ved at arbejde med hvordan legens kvaliteter kan bidrage til læring i skolen, kan vi prøve at udvikle nye perspektiver på tidens didaktik og pædagogik, også når undervisningen foregår som fjernundervisning.

De fem legekvaliteter – mening, aktiv deltagelse, eksperimentering, begejstring og social involvering - handler om mere end en mere legende undervisning. Det er mere end bare undervisning med leg i. Det handler om de særlige kendetegn, leg kan have, som giver mulighed for at udvikle, udfordre og skabe værdi for eleverne. Legekvaliteterne har hver deres kendetegn, men kan også mange gange hænge sammen indbyrdes.

Vi arbejder i projektet med legekvaliteterne som et udgangspunkt for gode diskussioner og deling af egne erfaringer, og ikke som en facitliste. Her er et bud på, hvordan man kan se på legekvaliteterne, så de kan blive perspektiver i en skolekontekst:

Sofaskolen Under corona-nedlukningen eksperimenterede Sofaskolen med, hvordan man kunne skabe læring på afstand for indskolingselever og samtidig bevare sociale relationer med eleverne. En af metoderne var videoundervisning, som forsøger at gøre den digitale undervisning til dynamiske læringsrum, hvor eleverne arbejder aktivt og undersøgende.

Sofaskolens omkring 50 forløb består af illustrative videoer med dagens kreative

• Når eleverne får mulighed for at inddrage egne erfaringer og viden i relevante og engagerende opgaver får eleverne lyst til at lære mere, og på den måde skabes der mening for eleverne.

16

• Aktiv deltagelse er kendetegnet ved at have mulighed for at kunne præge indhold og udførelse af aktiviteter. At indholdet kan tage udgangspunkt i elevernes egne interesser, og der er mulighed for at støtte sig til og støtte andre.

• Når eleverne har adgang til et fællesskab, hvor man samarbejder om undersøgelser og eksperimenter, og får mulighed for at give og få feedback fra andre, skabes der rum for social involvering.

De fem legekvaliteter hænger godt sammen med de erfaringer, der blevet gjort sig i nedlukningsperioden og i særdeleshed omkring de elementer som både elever og lærere efterspurgte, og som en del lærere eksperimenterede med. Derfor glæder vi os endnu mere til at arbejde videre med legekvaliteterne fremadrettet, og se alle de spændende eksperimenter udforme sig i projektet over tid.

• Når eleverne får mulighed for at fordybe sig, udforske nye koncepter, prøve at fejle, prøve igen og fejle igen, samt at justere tanker ud fra input, gives der rum for en eksperimenterende tilgang til viden.

• Begejstring er kendetegnet ved, at der skabes rum for nysgerrighed, at blive overrasket, at få succesoplevelser ved at overvinde udfordringer, og ved at have og træffe valg, og på den måde at udvikle troen på egne evner.

Kurser og forløb I projektet udvikles et digitalt fællesskab, som både giver inspiration og adgang til online undervisningsmaterialer samt har til hensigt at skabe rum for netværk, vidensdeling, afprøvning og tilpasning af projektets indhold gennem en række kreative online kursussessioner. Onlineaktiviteterne består af 4 online kurser af 2 timer i løbet af foråret 2021. De deltagende lærere får mellem online kurser mulighed for at afprøve og eksperimentere med projektets viden, undervisningsforløb og ressourcer. Herigennem bidrager lærerne også til videreudvikling af ideer og materialer i det digitale fællesskab.

Følg vores det digitale fællesskab og tilmeld dig netværk og online-kurser her: https://distance-learning-through-play.dk/da/

17

Fjernundervisning på ungdomsuddannelserne – Hvad har forårets nedlukning lært os?

Lærere og elever stod i en situation uden fortilfælde, da Danmark lukkede ned 11. marts. Det krævede øjeblikkelig omstilling fra den almindelige undervisning i klasselokalerne til nødundervisning på distance. I en rundspørge foretaget af eVidenCenter – Det Nationale Videncenter for e-læring og Tænketanken DEA har lærere og elever på ungdomsuddannelserne delt deres oplevelser og erfaringer med fjernundervisningen. Det har bidraget til, at vi kan se tilbage på forløbet med undervisningen under nedlukningen og belyse implikationerne, og pege på hvilken rolle fjernundervisning kan spille fremover.

Af Sebastien Bigandt, seniorkonsulent, Tænketanken DEA, og Søren Lundsgård Jørgensen, pædagogisk konsulent, eVidenCenter – Det Nationale Videncenter for e-læring

Da skolerne lukkede, skulle lærerne håndtere en hverdag med fjernundervisning med begrænset erfaring at trække på. Fx var det kun 25 % som helt eller delvist havde gennemført undervisningsforløb som fjernundervisning.

En varieret undervisning er en vigtig komponent for elevernes læringsudbytte. Som det fremgår af figur 1 er det 80 % af de elever, som oplevede, at undervisningen blev mere ensformigt, der samtidig pegede på, at de lærte mindre end normalt, mens det gjorde sig gældende for en markant lavere andel af de elever, der oplevede, at undervisningen var meget mere varieret.

Nedlukningen medførte, at lærerne i mindre grad gennemførte fælles diskussioner i klassen. I stedet bestod undervisningen i stor udstrækning af oplæg fra lærerne (fx i Zoom) efterfulgt af opgaveløsning hos eleverne enten enkeltvis eller i grupper.

Baggrund om rundspørgen Rundspørgen er gennemført blandt elever og lærere på erhvervsuddannelser (EUD), den erhvervsfaglige studentereksamen (EUX), den højere forberedelseseksamen (HF), den merkantile studentereksamen (HHX), den tekniske studentereksamen (HTX) og den almene studentereksamen (STX). Der indgår besvarelser fra 12.352 elever og 1886 lærere fra 55 institutioner. Undersøgelsesperioden var 27. april-8. maj.

Nedlukningen har påvirket variation, vejledning og feedback Den hurtige omstilling til fjernundervisning medførte, at lærerne havde vanskelige betingelser for grundigt at forberede og tilrettelægge undervisningen. Det havde betydning for variationen i undervisningen. 6 ud af 10 elever og næsten 7 ud 10 lærere oplevede, at undervisningen var mere ensformig end før nedlukningen.

18

Figur 1. Sammenhæng mellem elevernes vurdering af eget læringsudbytte og graden af variation i undervisningen

Kilde: eVidenCenter og DEA (2020). N(i alt)= 12.352, N(Meget mere varieret)= 563, N(Lidt mere varieret)= 1.384, N(Hverken mere eller mindre)= 2.531, N(Lidt mere ensformig)=3.904, N(Meget mere ensformig)= 3.417, N(Ved ikke)= 553

Figur 2. Sammenhæng mellem elevernes vurdering af eget læringsudbytte og omfanget af vejledning og feedback

Kilde: eVidenCenter og DEA (2020). N(i alt)= 12.352, N(Mere vejledning)= 968, N(Lige så meget vejledning)= 3860, N(Mindre vejledning)=7012, N(Ved ikke)= 512

19

Elever kan have gavn af digital undervisning, hvis det bruges rigtigt I foråret gik undervisningen i folkeskoler og ungdomsuddannelser fra den ene dag til den anden fra at foregå i klasseværelserne til hjemme foran computerskærmen. Op mod halvdelen af børnene kunne ikke lide at have fjernundervisning, viste en undersøgelse fra Børnetelefonen.dk. De steder, hvor læreren skabte rum til det sociale, kan det have været en fordel.

Af Malthe Rygaard Arnesen, Børns Vilkår

-Vi får smidt en masse lektier ind på en platform, med en frist osv. Problemet er, at jeg ender med at være utrolig frustreret, og jeg ender også tit med at sidde til sent om aften og stadig lave lektier.

når resten af familien var hjemme, og motivationen svigtede, når man sad alene foran en computer.

I nogle klasser blev den digitale undervisning tilrettelagt, så eleverne fik en opgave, de skulle aflevere, inden dagen var omme, og det har mange elever ikke fået noget ud af.

Sådan fortalte en 14-årig pige til BørneTelefonen i foråret, da al undervisning i skolerne gik fra klasselokale til at foregå digitalt i børneværelset.

-De steder, hvor læreren har sendt en opgave ud til eleverne, de skulle løse i løbet af dagen, har der ingen fordele været for eleverne. De har været overladt til sig selv i opgaveløsningen, og deres udbytte af undervisningen er derfor afhængigt af, om de har haft nogen derhjemme, der kunne hjælpe, fortæller Katrine Andersen, der er uddannelseskonsulent hos Børns Vilkår, og tilføjer:

Det var langt fra alle elever, der var glade for den digitale undervisning under Coronanedlukningen i foråret. I en spørgeskemaundersøgelse på bornetelefonen.dk i april blandt 709 unge fra 6. klasse til og med ungdomsuddannelserne svarede 48 procent af de unge, at de ikke så godt eller slet ikke kunne lide at have fjernundervisning eller lave skoleopgaver derhjemme.

-Der er flere lærere, der har nævnt, at det også kan øge uligheden blandt eleverne.

Mens nogle har haft egen computer, voksne der kan hjælpe og plads til at koncentrere sig,

Mange af eleverne oplevede, at det kunne være svært at koncentrere sig derhjemme,

20

21

har andre skulle dele computeren med andre i familien og været en hel familie hjemme på meget lidt plads.

så hun steder, hvor de forsøgte at skabe det fælles ”vi”.

-Jeg har talt med en lærer, hvor klassen arbejdede med, hvordan de kunne holde frikvarter sammen, når de sad bag hver deres skærm. De opfandt måder, hvor lege, de normalt ville lege i skolegården, kunne leges online. De lavede noget fælles udover det faglige arbejde, og det, tror jeg, har haft en meget stor betydning, siger Katrine Andersen.

Rum til det uformelle Katrine Andersen har i samarbejde med skoler talt med lærere og elever om deres oplevelser af den digitale undervisning, der foregik under nedlukningen i foråret. Én af de erfaringer, hun har gjort sig, er, at de steder, hvor der er gjort plads til det uformelle, er det lykkes med at skabe et godt læringsmiljø.

Fordel for nogle

-Onlineundervisning fungerer, når der også skabes rum for det uformelle. Hvis man sammenligner med en arbejdsplads, har mange følt, at vores onlinemøder er blevet meget mere effektive end før lockdown, men meget mere kedelige. Den uformelle smalltalk forsvandt, og det samme kan ske i onlineundervisning, hvis man ikke gør noget aktivt for at få det til at ske, og det går ud over trivslen, siger Katrine Andersen.

Selvom 48 procent af eleverne glædede sig til at komme tilbage til en normal skolegang, svarede 18 procent, at de godt eller rigtig godt kunne lide hjemmeundervisningen eller at lave skoleopgaver derhjemme. Katrine Andersen peger på, at børn og unge med social angst eller som på andre måder oplever udfordringer ved at være i klasseværelset, kan have haft en meget stor fordel af at sidde derhjemme.

Hun har set eksempler på lærere, der ”åbnede” det online undervisningsrum ti minutter før, undervisningen begyndte, så man mødte ind ligesom i et klasselokale, og andre steder har man været god til virtuelt at arbejde i mindre grupper, hvor der også blev plads til snak om andet end undervisningen.

-Der er også børn, som har oplevet, at onlineundervisningen gjorde, at læreren blev ekstra opmærksom på at tjekke ind med hvert enkelt barn. Hvis man sidder mange sammen i et onlineforum, mangler man øjenkontakten, og man kan ikke se, hvem underviseren kigger på. Det kræver noget af læreren at vise, hvem læreren henvender sig til, så eleverne har den fornemmelse af at føle sig set og hørt.

At eleverne savnede det sociale liv i klassen, bakkes op af undersøgelsen fra BørneTelefonens hjemmeside, som viste, at 77 procent af de unge savnede at være sammen med deres venner i skolen.

Aktivt tilvalg Katrine Andersen ser ikke udelukkende online undervisning som vejen frem, men det kan være et aktivt tilvalg til den normale skolegang.

Skab et fælles ”vi” Katrine Andersen mener, at for at skabe et inkluderende fællesskab skal eleverne have en oplevelse af et fælles ”vi”. Selvom det har været en udfordring at skabe med en klasse med elever, der sad hjemme bag skærmen,

- Hvis onlineundervisningen er et aktivt tilvalg, som bruges med henblik at skabe de bedst mulige forudsætninger for trivsel og

22

læring for den enkelte elev, kan man drage rigtig mange fordele af det. Det væsentlige er, at man hele tiden har det trygge klassefællesskab for øje, så onlineundervisningen ikke bliver ekskluderende for nogen, men noget, der styrker barnets deltagelsesmuligheder, siger Katrine Andersen.

Analysenotat-fra-Børns-Vilkaar-om-ungesoplevelser-og-bekrymringer-undercoronakrisen

23

Tal sammen og eksperimentér Nærvær, aktivitet og samskabelse i Digitale fællesskaber og Hybrid-synkrone rum

Vi er på en mission: vi slås for nærvær, aktivitet og samskabelse i online undervisning.

Undervisere omlagde på rekordtid deres undervisning, da corona lukkede landets skoler i marts. Det var en kæmpe præstation, der opstod af nød. Den dag vi kan vælge mere frit, er der gode grunde til at vælge digitale undervisningsformer til, men vi må raffinere dem, eksperimentere og tale om det, der betyder noget.

Af Malene Bolding, medskaber i CrowdBrain & Charlotte Lærke Weitze, PhD i IT og læringsdesign, Digital & Creative Learning Lab.

Nærvær og aktiv deltagelse

Nysgerrighed og spørgsmål fungerer som enzymer, der katalyserer processen. Som underviser, tjahh, der er jeg vel den seniorscientist, der gribes af iver når nye eksperimenter sættes op.

“Hvorfor ha´ kamera på? Jeg skal ikke bidrage med noget… og jeg får jo en video senere” Når analog undervisning er god, er den motiverende og skaber et tillidsfuldt rum med nærvær og deltagelse. Det er mindst lige så sandt i den virtuelle undervisning. Men hvordan griber vi opgaven an som undervisere?

Hør Malenes erfaringer med digitale fællesskaber og Charlottes med hybride synkrone rum.

Når vi i laboratoriet har greb om et socialt fænomen, kan vi udvikle og teste prototyper til løsning af konkrete opgaver i praksis. Det digitale giver os studierum og kreative samarbejdsredskaber. Og det giver os mulighed for at bryde nogle af de sociale konventioner, vi kender fra fysiske rum.

Vil du i gang med læring i digitale fællesskaber, støder du hurtigt på behovet for at skabe rum for relationer, samtaler og kreativitet.

Digitale fællesskaber Laboratoriet er en god metafor for læring i digitale fællesskaber. Fællesskabet er et laboratorium, hvor vi indsamler viden om og analyserer sociale fænomener (f.eks. kommunikation og samarbejde). Deltagerne er de reagenser som mixes og interagerer.

Her er tre nødvendige greb til en start 1. Gør dig klart hvad det er for en viden, deltagerne bidrager med, og hvordan den viden kan bringes i spil.

24

2. Skab rum for samtale og vær omhyggelig med dine spørgsmål. I et fællesskab stilladserer deltagerne hinandens læring, de får øje på forskelle, ligheder, nuancer og nye tematikker.

4. Brug gerne det fælles fysiske rum, når blot de, der er med online, kan se, hvad der foregår. Det giver tit god energi for alle, når der er forsøg og øvelser i det fysiske rum.

3. Frembring noget digitalt i fællesskab.

Det kan f.eks. være en præsentation, en mindmap eller en database. Den kreative proces inviterer til samtaler, afslører grundlæggende forståelser og åbner for nyskabelser.

5. Eksperimentér! Hvilke fordele giver online undervisning? Kan man invitere en gæstelærer over videokonference? Kan klassen vises rundt på et museum, mens nogle er med online?...

Hybrid-synkrone rum

En vigtig pointe er, at vi skal tale sammen. I mit PhD-projekt skabte underviserne, med støtte fra ledelsen, “it-pædagogiske tænketanke”. Her var rum for fælles refleksion, ideudvikling og gode løsninger til konkrete problematikker. At tale sammen og eksperimentere er grundstenen i vores seneste initiativ, eHøjskolen.

I mit PhD projekt undersøgte jeg, hvordan man kunne skabe ligeværdig, nærværende og aktiv deltagelse i hybrid-synkron undervisning. Her kan deltagerne hver dag vælge mellem at være til stede i det fysiske rum eller at gå på hjemmefra. De undervisere jeg fulgte udviklede læringsdesigns, der skulle give kursisterne lige muligheder for aktiv deltagelse i undervisningen, uanset om de sad i klassen eller hjemme. Af projektet opstod en række principper for ligeværdig, nærværende og aktiv deltagelse for god hybrid synkron undervisning:

eHøjskolen I eHøjskolen skaber vi et særligt rum for samtaler om humanistiske og kreative sider af god online praksis. Vi diskuterer og eksperimenterer med nærvær, aktivitet og samskabelse online. Som i andre højskoler, er alle velkomne, alle bidrager, vi skal ikke et bestemt sted hen, men sammen skaber vi en større forståelse. Indtil nu har vi haft Online Nærvær, Samskabelse, Etik og Kreativitet på tapetet.

1. Alle deltagere, både de fremmødte og dem der er hjemme, skal deltage aktivt i undervisningsaktiviteterne.

2. Benyt en god virtuel læringsplatform (LMS), der giver alle lige adgang til opgaver, læringsmateriale, intern kommunikation mv. Lad underviserne i fællesskab, eksperimentere med platformen.

Hvor skal vi hen?

Internettet er verdenshistoriens største bibliotek, alverdens teknologier skaber virtuelle mødesteder og giver os et næsten uendeligt kreativt værksted. Vi skal tale sammen og eksperimentere med alt det, der er vigtigt i god undervisning.

3. Vælg sandkasse-teknologier, - teknologier hvor alle kan arbejde sammen samtidig. Hvor deltagernes bidrag er synlige for hinanden. Og vælg teknologier, hvor deltagerne ikke skal oprette sig som brugere først (f.eks. Google docs eller slides, Padlet, Miro eller Coogle.it).

Find eHøjskolen på Facebook

25

Hybrid undervisning Er Hybrid learning endnu et smart begreb, opfundet i en COVID-19 verden? Eller er det et brugbart didaktisk koncept til vores værktøjskasse? Og hvordan underviser man hybridt?

Af Ian Stenz, konsulent, UCN CFU

Der er dukket mange begreber op i kølvandet på COVID-19, som nødundervisning, fjernundervisning, blended læring og ikke mindst hybrid læring. Denne artikel handler dog ikke om hybrid læring i en Corona situation, men om hybrid læring som et didaktisk værktøj. For det er ikke unormalt, at man som lærer, står i en situation med en gruppe elever, der er hjemme pga. sygdom, rejser, skolevægring osv. Derudover kan hybrid læring fungere som en robust base til at få gruppearbejdet op og køre uden for skolens fysiske rammer.

Men hvad er hybrid læring? Lige nu dukker ordet op i mange forskellige kontekster, det lyder også godt. Smag lige på den engelske version “Hybrid Learning”. Men hvordan definerer vi det? Her er et bud, som jeg tager udgangspunkt i.

Hybrid learning er en kombination af personlig, fysisk undervisning og fjernundervisning - det handler om stedet.

Derudover giver den direkte danske oversættelse ikke meget mening “Hybrid læring” Hvordan lærer man hybridt? Det lyder heller ikke lige så godt. I en dansk kontekst er hybrid undervisning, i min optik, en væsentlig bedre oversættelse, for det er jo netop det, vi vil! Altså skabe en undervisning der fungerer både i klassen og alle andre steder, så længe de har adgang til en computer og internet.

Når vi har elever online, er der nogle udfordringer, vi bliver nødt til at imødekomme i forhold til vores valg af undervisningsform.

Online tilstedeværelse er hårdere end fysisk tilstedeværelse.Det er svært at sidde og koncentrere sig i et videomøde i længere tid. Det er simpelthen fysisk hårdere for øjnene og hjernen. Derved bliver man også nemmere træt og distraheret.

26

Ting går langsomt online. I et klasseværelse går en besked fra lærerens mund og ind i elevernes ører. I et online miljø går beskeden fra munden ind i en mikrofon gennem et kabel til et servercenter, videre gennem et kabel og ud af en højtaler og så ind i elevens øre. Selvom vi i praksis snakker millisekunder, er det nok til at vanskeliggøre kommunikationen mellem lærer og elev.

Disse udfordringer gør at nogle undervisningsformer fungerer rigtigt dårligt online og dermed også hybridt. Fx en tavlegennemgang, færdighedsopgaver eller en mundtlig debat på klassen. De elever, der er online i sådan en situation, vil hurtigt komme til at føle sig udenfor og bliver passive tilhørere og dermed tabt. Som Benjamin Franklin sagde “Tell me and I forget, teach me and I may remember, involve me and I learn.” Derimod kan et projekt eller problembaseret tilgang til undervisning imødekomme netop disse online udfordringer.

Der er intet kropssprog. Eleverne lytter lige så meget med øjnene som med ørerne i klassen. Men den online forsinkelse forstyrrer, så kropssproget er ikke i synk. Dette gør at eleverne har svært ved at forstå hvad deres lærer mener.

Hvordan gør vi så det?

Skab et check in system.

Læreren kan ikke mærke eleverne. I et fysisk klasseværelse sender eleverne os en masse små signaler, som vi kan mærke. Det vil sige, at man som lærer kan fornemme om der er nogen, der er kede af det, synes opgaven er for svær osv. De signaler er umulige at fange igennem en skærm.

Brug et spørgeskema eller lignende til at checke ind på eleverne. Få dem hver morgen til at checke ind og evt. også om eftermiddagen. Gør det personligt ved at spørge ind til deres humør, og om de gerne vil have en snak med dig. På den måde kan læreren være opmærksom på de elever, der er behov

27

for, og eleverne får en følelse af at læreren er der og er klar til at hjælpe, selvom de sidder derhjemme og arbejder på projektet.

sine klassekammerater aktivt flytter rundt på noget, skaber en følelse af, at man er sammen om det.

Skab en digital base

Vejledning

Inden forløbet er det vigtigt at skabe en digital base for grupperne, hvor de kan kommunikere og dele materialer trygt og nemt.

Det er ikke vigtigt om det er Microsoft Teams, Google Classroom eller noget så simpelt som et delt dokument. Bare det fungerer for eleverne og læreren.

Er man meget mere end fem personer i et videoopkald, bliver det svært at kommunikere og derfor bliver den envejs. Skab plads til at snakke med eleverne i mindre grupper og enkeltvis via planlagte vejledninger i løbet af ugen eller dagen. Det skaber en bedre online kommunikation og giver en mulighed for at bedre fornemme elevernes trivsel. Når det er små grupper, er det ikke et problem at snakke med nogen online og fysisk i rummet på samme tid.

Samskabelse Sørg for at lave aktiviteter for hele klassen. Det er engagerende for både dem, der er der fysisk og dem, der er online.

Samskabelsesfølelsen er enormt vigtigt i en klasse og endnu mere, når man har nogen hjemme, da de nemt kan føle sig udenfor.

Fx lav en brainstorm øvelse til projektet via et delt slideshow, så alle kan gå ind og flytte rundt på digitale post-it. Det, at man kan se

Disse elementer er helt klassiske elementer i et projektorienteret forløb, men de virker også godt online. De giver alle elever mulighed for at være engagerede og aktive i en hybrid undervisning.

28

Nærværende fjernundervisning med Book Creator Book Creator blev redningen for mange lærere, da hverdagen blev vendt på hovedet d. 11. marts. Løbende feedback, hilsner fra lærere til elever og retur. Fællesskab, samarbejde og kreative digitale fortællinger.

Af Rikke Falkenberg Kofoed, bestyrelsesmedlem Danmarks IT- og medievejlederforening.

Interview med: Anne Tvarnø Lohse, Lotte Wahlun Olsen, Iben Dalhus, Christel Rasmussen og Anne Skibdal

Book Creator har været populært blandt danske lærere i årevis. Der er blevet produceret bøger om alverdens emner, i alle skolens fag og på alle klassetrin, med en popularitet der har været stærkt stigende, både i specialundervisningen og i almenundervisningen.

kolleger var fællesskab og samarbejde vigtig og de oplevede at Book Creator gav dem mulighederne for netop det. Der blev kommunikeret med både lyd, video, talebobler, emojis og klistermærker. Anne har tydeligt kunne mærke, hvordan selv lærere der er usikre på IT har opdaget de digitale muligheder.

Derfor blev Book Creator også det naturlige valg for de lærere, hvis arbejde der ligger til grund for denne artikel. Kontakten til lærerne blev hurtigt skabt i Facebookgruppen Book Creator Danmark, hvor ca. 1800 lærere deler, sparrer og inspirerer hinanden.

Teamet er for længst tilbage i skolen sammen med eleverne. Men Book Creator er ikke lagt på hylden, De næste forløb er allerede klar i lærernes fælles bibliotek. Og skulle en del komme til at køre online, så er Anne og hendes kolleger klar til også at tage den udfordring med. De er blevet bekræftet i, at deres tætte samarbejde godt kan foregå sammen hver for sig.

For Anne Tvarnø Lohse, der er lærer på 3. årgang, blev Book Creator det gennemgående digitale værktøj under skolelukningen.

Sammen med sine kolleger lavede hun et bibliotek med skabeloner til eleverne. Med forældrene på sidelinjen fik eleverne hurtigt styr på at kopiere bøger, samarbejde, løse opgaver samt modtage feedback og lave besvarelser. Det hele foregik multimodalt i bøgerne i Book Creator. For Anne og hendes

På Skrillingeskolen i Middelfart arbejder Lotte Wahlun Olsen i den vidtgående specialundervisning. Her ramte corona-begrænsningerne naturligvis også både lærere og elever. For Lotte betød særlige hensyn,

29

Næste stop på vores Book Creator-tur tager os til Greve. Her arbejder Iben Dalhus. At Iben er fan af Book Creator ved alle i Facebookgruppen. Iben var glad for sin erfaring, da skolelukningerne blev en realitet. Alle børn kendte programmet, og det gjorde det nemt at komme i gang. For Iben blev Bookcreator en rigtig fin måde at have kontakt med eleverne på. Det var på den måde nemt at følge med i deres hverdag. For Iben er det vigtigt, at alle kan være med, når der både kan skrives tekst, indtales, indsættes billeder og tegnes og så videre.

at hun skulle undervise hjemmefra. Børnene på skolen var opdelt i grupper. Adskillelsen skabte et behov for nærvær. Det satte gang i et fælles fredags-logbogsprojekt i book Creator. Hver elev fik sin egen side med foto af sig selv. Eleverne arbejdede samtidigt i den fælles bog og kunne løbende se hinandens besvarelser.

Lotte kunne kigge med hjemmefra og lægge små kommentarer/emojis og hilsner til hver enkelt elev.

Eleverne var glade for at se Lottes Avatar dukke op i bogen, når hun kommenterede på det faglige indhold, lave lidt sjov eller stille uddybende spørgsmål.

Det er Ibens erfaring, at forældrene også var glade for arbejdet. Eleverne var meget selvkørende og havde ikke det store behov for hjælp fra forældrene. For Iben og hendes kolleger var det nemt at give eleverne tilbagemeldinger på deres arbejde. Det fangede eleverne, når man indtalte beskeder til dem eller små videoer. De glædede sig til at se, om vi havde været inde og kigge i deres bøger.

Som afslutning læste eleverne hele logbogen fælles, og de fik mulighed for at følge hinandens uge/aktiviteter, og de fik gode ideer til måder at formidle og kommunikere på af hinanden. Traditionen med fredagslogbog fortsætter i Middelfart, selv om Lotte og eleverne nu er samlet igen. Lotte fortæller, at de multimodale tilgange er en kæmpe gevinst kombineret med øvrigt LST. Alle kan uanset funktionsniveau producere en fin bog, som ser professionel ud, og samtidigt er tilpasset den enkeltes kompetencer og behov.

Inden jeg tager retur til Ringsted, skal vi lige omkring Langeskov Skole på Fyn. Her arbejder Christel Rasmussen og Anne Skibdal. Også her blev Book Creator taget i brug som arbejds- og kommunikationsværktøj i 2.a.

Eleverne havde heldigvis nået at stifte bekendtskab med Book Creator, så fundamentet var på plads.

Lærerne i 2.a tilrettelagde undervisningen i en bog med et opslag pr. dag. I bogen var der ligeledes en samling af links og apps, som eleverne kunne anvende til individuelt arbejde og træning. Eleverne lavede hver deres kopi af bogskabelonen. Det havde de prøvet før.

Book Creator er ligeledes taget i brug til årets julekalender. Eleverne producerer sider til hinanden. Eleverne skal hver dag gætte, hvem der har lavet dagens låge med en lille julehilsen, video eller musik.

30

Tips og tricks:

Arbejdet i Book Creator skabte overskuelighed for forældrene. Alle opgaver var samlet et sted. Bøgerne gjorde det også nemt for lærerne at give feedback med både lyd, billede, skrift og film. Lærerne oplevede, at de gav mere individuel feedback, end de plejede. Det var en fin sidegevinst ved at kommunikere med eleverne via en Book Creator-bog.

• Er der mange elever i samme bibliotek, så luk, så eleverne ikke kan se hinandens bøger. Det gør det mere overskueligt for eleverne.

• Lav et synlig dagsprogram i Book Creator. Det giver overblik over dagens indhold.

Der var dog også tekniske udfordringer for nogle elever. Lærerne har planen klar. Bliver skolen lukket igen, er de klar med hjælp til elever og forældre over teams.

• Kombiner Book Creator med små daglige, virtuelle online-møder med mulighed for at give teknisk hjælp og få den levende sociale kontakt.

Lad mig slutte turen rundt i landet, med et projekt der samlede hele landet. Et projekt der fik 810 elever i Børnenes rekordbog med Danmarks længste digitale bog. Sammen hver for sig skrev børnene hver en side i bogen. På siderne kan man se børnene fortælle om deres tid med skole hjemme ved køkkenbordet. Et lille stykke Danmarkshistorie skrevet af børn i værktøjet, der for mange skabte nærvær i en tid med fjernundervisning.

• Book Creator skaber rammen for mere individuel feedback med lyd, billede, skrift eller film.

• Arbejdet i Book Creator gør det nemt for forældrene at tilpasse dagens arbejde til dagens øvrige opgaver og arbejde.

• Husk at lade eleverne ændrer deres brugernavn så man nemt kan se, hvem der har lavet hvilke bøger.

QR Danmarks længste digitale bog

31

QR-kode til Book Creator Danmark Facebook

Det perfekte uperfekte Da lort og nysgerrighed satte Randers på Danmarkskortet Af Rikke Falkenberg Kofoed, bestyrelsesmedlem Danmarks IT- og Medievejlederforening

32

To medarbejdere hos Randers Regnskov skulle ikke bruge meget mere end et døgn på at omstille sig til den nye corona-virkelighed. Et hasteindkaldt møde, der primært havde til formål at skabe en nødplan for pasning af stedets dyr blev hacket - og så var biologiundervisningen til alle landets børn en realitet.

undervisningslektion fra Randers Regnskov.

Asser, der er biolog og til dagligt har ansvaret for Regnskovens formidling og Brian, der til dagligt har ansvaret for dyrepasserne, var tydeligt overvælde over besøgstallet, da de kom i gang med dagens program. Det skulle handle om øjne.

Da kameraet på Brians mobiltelefon slukkede for optagelsen den mandag, var der allerede gjort flere gode erfaringer. Med god sparring fra forældrene ude i stuerne kom der styr på en gyro-stabilisator til mobiltelefonen.

Brian kunne erfare, at de små rystelser hans rolige hånd trods alt skabte, gjorde forældrene søsyge foran de store tv-skærme ude i stuerne. Også lyden fik lidt hjælp med på vejen. Men formen blev der ikke pillet ved.

Det autentiske det og det håndholdte format blev bevaret.

Hos Randers Regnskov arbejder Asser Øllgaard og Brian Rasmussen. Her har de i årevis sammen formidlet biologi for børn i alle aldre. Men en hurtig beslutning truffet i weekenden efter pressemødet d. 11. marts skulle vise sig at give de energiske formidlere ekstra travlt og give dem både fine udnævnelser og invitationer til de bonede gulve.

Asser Øllgaard kiggede forbi mit kontor via en knivskarp online forbindelse til en snak om undervisning, nysgerrighed og det at kaste sig ud i nye eventyr. Fordi det bare giver mening.

Ærlighed og det uperfekte Selvom foråret for længst er blevet til efterår er det tydeligt at Asser Øllgaard stadig er overrasket over den succes, deres undervisning blev. Der var dog ingen tvivl i stemmen, da jeg spurgte, hvad der lå til grund for denne succes. “Det uperfekte, det spontane og det, at det hele ikke var poleret og gennemtænkt”, lød svaret. “Vi taler med børnene, ikke til børnene. De kan mærke, at vi er på glatis sammen med dem. For denne situation er ny for os alle”. Asser var helt overbevist om, at skulle det hele have været planlagt, så ville de aldrig være kommet ud over stepperne.

Den nyskænkede kaffe på mit bord blev glemt og kold. Som de mange tusinde børn, der bag skærmen fulgte biologiundervisningen gennem hele corona-lukningen, blev jeg begejstret over den energi og det engagement, der mødte mig.

En telefon blev sat på stativ “Vi er live, vi er live… Der er ingen, der kigger med...”, sådan startede den første corona-udsendelse. Brian havde sin telefon i hånden. Han er makkerparrets kameramand.

Men det skulle hurtigt vise sig, at der var var en hel del børn og deres forældre, der havde hørt om Regnskovens planer om at lave online biologiundervisning. Om det rent faktisk var Assers sandboa der lokkede børnene frem, det må stå hen i det uvisse.

Men hurtigt blev 200 til 1000, der igen blev til 2000. Det stoppede ikke der. 18.000 Facebookprofiler var klar til den første corona

Makkerparret Brian og Asser er helt enige om at deres liveudsendelser er ganske befriende.

De to nyder at kunne lave fejl og være uperfekte sammen. Det kan børnene spejle sig i og lære af, fortæller den erfarne formidler med et smil. “Vores live-udsendelser blev lavet i en tid hvor alle vores sanser var skærpede. Vi oplevede ligesom det hele mere

33

Seere fra hele verden

intenst”, uddyber Asser og hans store viden om biologi viser sine tydelige spor.

Selvom langt de fleste børn og forældre sad i deres hjem i Danmark, så var der også besøg langvejs fra. Dansksprogede børn så med fra hele verden. Biologiundervisningen nåede blandt andet til Grønland, Færøerne, Norge, Sverige, Australien, New Zealand og USA.

Formålet med biologiundervisningen var, at vi ville dele ud af vores begejstring og vække børnenes nysgerrighed. Og det fik vi gjort. I gennemsnit var der 20.000 aktive Facebookbrugere med til hver live-udsendelse. Og beskedent tilføjer Asser, at der jo mange steder sad to eller flere bag hver skærm.

Herhjemme blev biologiundervisningen hurtigt en del af lærernes undervisningsprogram på mange forskellige årgange.

Vi blæser på alderen

Hæder til makkerparret

I min samtale med Asser Øllgaard stod det hurtigt klart hvorfor der denne morgen blev streamet live undervisning fra en lukket Randers Regnskov. For selvom der er corona, så kan man nemlig godt være begejstret og være nysgerrig på naturen. Og det var planen med de 14 dages hjemmeskole. Brian og Asser ville sætte gang i børnenes lyst til at være nysgerrig. Men de opnåede langt mere end det. Med et begyndte børnene selv at producere og formidle. Der blev sendt videoer, billeder og mange hundrede tegninger til Randers. Børnene havde en masse på hjertet, og det ville de dele med Asser og Brian.

Da Brian og Asser den lørdag fik ideen til deres online biologiundervisning, var det som Asser udtrykker det “Den mest naturlige ting i hele verden”. Det var en naturlig fortsættelse af den målsætning, de har til dagligt med at skabe opmærksomhed på naturens forunderlige verden. “Det var meget, meget hurtigt. Og meget lidt tilrettelagt” understreger Asser med et bredt smil.

Den lørdag havde hverken de selv eller deres chef, der med det samme nikkede til projektet, dog forestillet sig, at de kort tid efter flere steder skulle udnævnes til ”corona-helte” fordi de med deres biologiundervisning skabte håb og glæde i en hverdag præget af pandemi og nedlukning. De havde nok heller ikke set det komme, at de skulle få titlen som årets Randersborgere og være med online i kronprinsparrets prisoverrækkelse. Stadig med optagelser lavet på Brians mobiltelefon.

Det fik mig til at spørge ind til målgruppen for deres udsendelser. Og det var tydeligvis ikke første gang at det lærer-spørgsmål havde ramt biologen. Svaret var da heller ikke til at misforstå. “Vi blæser på alderen!”.

Naturen er fascinerende, uanset hvor gammel man er. Derfor har vi i Randers Regnskov ikke den opdeling. Vi forsøger at formidle med nysgerrighed og skabe undren. Og her er der ingen aldersgrænser. De berørte emner som lort, hår, sex, døden kan altså ses af børn i alle aldre.

Selv glæder jeg mig til at se de afsnit, jeg missede under nedlukningen. De findes naturligvis alle på Youtube.

34

Snapbilleder fra en coronatid

35

Clio Matematik

INGEN REJSEPLANER? Oplev verden og alle matematikkens finurligheder

Stil rejsetrangen med Clio Matematik.

Ring og hør mere på 31 63 10 00.