IT&U 2009-4

Tema: IT i de nye fælles mål

IT og Undervisning udgives af Danmarks IT-vejlederforening.

Bladet udkommer ordinært 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abbonnenter.

Medlemskab og kontingent Kontingent for 2010 er 320 kr. for ordinære medlemmer og 160 kr. for studerende og pensionister.

Bladabonnement alene: 320 kr. inkl. moms.

Henvendelse om medlemskab eller abonnement til kassereren: Henrik Jakobsen Østervang 16 5520 Toftlund 74832474 Henrik.Jakobsen@skolekom.dk

Ressourcepersoner i skolen Af Malte von Sehested, landsformand Her i december kommer Danmarks Evalueringsinstitut med endnu en evalueringsrapport, der er interessant læsning, når man beskæftiger sig med it i folkeskolen.

Denne gang har evalueringskonsulenterne kigget på ressourcepersoners rolle på skolerne rundt i landet.

Udover sprogvejledere, læsevejledere og akt-vejledere er it-vejledere en af de grupper, som er særligt i fokus i rapporten.

Rapporten er spækket med tal og figurer, som er fremkommet gennem en større spørgeskemaundersøgelse, hvor man har valgt at spørge skolelederne.

Den daglige support og ikke mindst tilsynet med skolens udstyr er stadig de opgaver, der varetages af flere itvejledere. Under 10 % af svarene siger, at it-vejledere i mindre grad eller slet ikke udfører denne slags opgaver.

Man kan således umiddelbart forfalde til at tro, at den pædagogiske it-vejleder ikke findes, men tallene viser samtidig, at 89 % i høj eller nogen grad giver sparring på spørgsmål vedrørende pædagogisk anvendelse af it fra skolens lærere, og 83 % svarer, at deres it-vejleder sørger for at informere om ny viden og nye initiativer indenfor området.

Desværre viser rapporten også at it-

vejledere er langt mindre systematisk uddannede end andre vejledergrupper.

Andelen af it-vejledere med en hel eller delvis diplomuddannelse er således op 19 %.

Et tal, der er langt højere for de øvrige ressourcepersoner.

Til gengæld har 70 % af it-vejlederne anden relevant efteruddannelse, og rapporten gør da også opmærksom på, at blandt andet PIT-uddannelsen netop tæller med i denne anden-pulje.

Det er dog beskæmmende, at de eksisterende uddannelsestilbud på diplomniveau, hvor den enkelte itvejleder kan udvikle sine kompetencer i et anerkendt system og måske ende med at bygge en komplet diplomuddannelse, tydeligvis ikke udnyttes.

Rapporten peger også på det faktum, vi allerede kender – nemlig at mange af skolens ressourcepersoner arbejder med overlappende faglige tematikker.

Her peges direkte på it-vejledere og skolebibliotekarer, som begge arbejder med digitale læringressourcer, og dermed på de muligheder for synergi, der er tilstede ved at disse grupper arbejder sammen med udgangspunkt i det pædagogiske servicecenter.

Dette har længe været holdningen i styrelsen for Danmarks it-vejlederforening, og selvom sammenlægningsprocessen på foreningsniveau

kuldsejlede sidste år, er der heldigvis stadig en masse spændende samarbejde – både mellem foreningerne med helt konkrete projekter som for eksempel den fælles konference til april og på lokalt plan, hvor der allerede ses en masse god synergi på området, hvad enten det kaldes skolebibliotek, servicecenter eller læringscenter.

Som henholdsvis it-vejleder og skolebibliotekar repræsenteres man af to forskellige faglige foreninger, og i forhold til de arbejdsmæssige forhold er begge disse foreninger tilknyttet Danmarks Lærerforening.

Her er man for tiden i gang med at se på, hvordan man generelt skal pleje sit forhold til de faglige foreninger.

Et spændende arbejde, der måske ender

med en hel ny samarbejdsaftale, og som under alle omstændigheder har fået styrelserne i både de faglige foreninger og i DLF til at tænke nærmere over samarbejdet.

Og så er det også ved at være slut med nullerne, der nu skal vige for etterne, og det er vel på sin plads at ønske et godt nytår og naturligvis også en glædelig jul til alle. /Malte

IT og Undervisning nr. 4 - 2009 Indhold: Leder Tema: Hvordan nu med IT ?

Den mulighedsskabende IT-vejleder i musikundervisningen Billedkunst og IT Matematik med IT Fælles mål i naturfagene ... muligheder og forventninger med IT IT og fælles mål - kobling af IT, fag og didaktisk design IT-vejlederen og ny fælles mål Venter vi stadig på “Hæfte 48” ?

Bølge Didaktik 2.0

side 3 side 6 side 13 side 16 side 19 side 23 side 27 side 30 side 33 side 35 side 37

Bliv medlem af Danmarks IT-vejlederforening.

Se:

hhtp://www.it-vejleder.dk

Hvordan nu med it? af Hanna Wacher Kjærgaard

Hanne Wacher Kjærgaard er lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM – VIAs videncenter for e-læring og medier.

I forbindelse med de ventede Fælles Mål for it- og mediekompetencer, er det væsentligt at overveje, hvordan opfyldelsen af målene kan realiseres. Det er en kendsgerning, at danske lærere er blandt de mest it-parate og -kompetente i Europa, måske endda i verden.

Men det er også en kendsgerning, at it ikke anvendes i fagene i nær den udstrækning, der er hensigtsmæssig ift. at bibringe fagene de faglige løft, der er mulige.

Et ekspertpanel nedsat af Undervisningsministeriet har barslet med Fælles Mål for it- og mediekompetencer for folkeskolen, som ventes ultimo 2009.

En egentlig progression og detailbeskrivelser er derfor i skrivende stund ikke offentliggjort, men der arbejdes med 4 temaer, som i høj grad ligner dem, der også kendes fra Junior-pckørekortet og andre tiltag.

Temaerne er: 1. Informationssøgning og -indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde

Disse temaer fremstår også centralt i forhold til fagenes krav om it-anvendelse – samt i de relevante muligheder for forbedring af den faglige undervisning, som ikke er specifikke krav i de enkelte fags Fælles Mål.

Da de 4 it-temaer og deres tilknyttede mål er overordnede, abstrakte og ikke fagspecifikke, er det nødvendigt at etablere en kobling mellem disse og den daglige undervisning. Denne kobling må finde sted, for at den enkelte faglærer og undervisningen kan drage gavn og nytte af en øget grad af it-an vendelse, altså anvendelse af it ind i en fagdidaktisk sammenhæng, hvor dels fagets områder styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle it-kompetencer. Man må kaste sig over et analysearbejde i det enkelte fag, og det er en metode hertil, jeg i det følgende vil beskæftige mig med.

Jeg vil nedenfor se på, hvordan målene for it og konkret for faget engelsk hænger sammen, hvad det er for et indhold, der vil være nødvendigt og relevant - hvorledes man kan indkredse dette indhold - hvorledes man kan understøtte undervisernes design af bør-

• Kultur- og samfundsforhold Jeg vil nu prøve at matche it- og mediekompetencerne med de ckf’erne for faget og se på, hvilket it-indhold, hvilke værktøjer, der kan være relevante for lærerne at anvende i arbejdet med ckf’erne.

Der er tale om eksempler på et forholdsvis overordnet niveau – det er klart, at en yderligere konkretisering skal til for den enkelte lærer, den enkelte klasse og det enkelte forløb.

Figur 1: komponenter, som må tages i betragtning i analysen af muligt it-indhold i et fag.

nenes faglige læring både om og med it.

Det er naturligvis en grundlæggende præmis, at sprog- og læringssyn styres af en solid faglighed og de principper, som tegner faget i Fælles Mål 2 snarere end af it og its muligheder.

På samme måde som fag er med til at opfylde folkeskolens overordnede formål, så må de også være med til at opfylde de fælles mål for it- og mediekompetence. Derudover vil der selvsagt være fagspecifikke it-behov og redskaber/ værktøjer i de enkelte fag, som ikke relaterer sig til den overordnede it- og mediekompetence.

For engelsk handler de faglige mål/ CKF om: • Kommunikative færdigheder • Sprog og sprogbrug • Sprogtilegnelse

Starter vi med ekspertpanelets første tema: Informationssøgning og indsamling, må LÆREREN – for at præstere en aktuel og tidssvarende undervisning – naturligt anvende informationssøgning og -indsamling i sin forberedelse af undervisningen. Elevernes færdigheder i forhold til dette tema vil naturligt kunne opøves gennem arbejdet med CKF-området kultur- og samfundsforhold, som derved også kan beriges. Dette kan ske fx gennem arbejde med søgestrategier; at skrive ”London” i Google er næppe tilstrækkeligt som forberedelse til en studietur eller som en måde til at finde baggrundsviden til arbejdet med en novelle eller et tema om de mange kulturer i London.

For arbejdet i KLASSEN vil det betyde, at læreren kan sammensætte fx webquests eller andre aktiviteter og producere små læringsobjekter, som sætter eleverne i stand til med stigende grader af selvstændighed at finde og validere materialer omhandlende andre landes kultur og dagligliv. Progression er altid til stede, i denne kategori både

Figur 2: Illustration af sammenhængen mellem tema 1, CKF og konkret indhold.

ift. graduering af sproglig sværhedsgrad, tilgængelighed af materialer og grad af selvstændighed.

Ift. elevernes sprogtilegnelsesprocesser skal læreren have sin fagdidaktik med sig til at opstille kriterier for hvad der kræves af et godt, fagligt forsvarligt websted til fx færdighedstræning.

Eleverne bør ligeledes arbejde med bevidste valg af træningsmaterialer, også for at blive bevidste om, hvordan it kan være med til at differentiere på læringspræferencer.

Andet tema, Produktion og formid-

ling, hænger naturligt sammen med ckfområdet Kommunikative færdigheder.

Her kan elevernes arbejde og udbytte kvalificeres af it, ved at der fokuseres på proces og ikke blot produkt. LÆREREN skal derfor være bevidst om og have redskaber til at vejlede i dette arbejde og udnytte de muligheder, it også giver for at fastholde processen og kvalificere respons vha. overblik og kategoriseringer i det sproglige arbejde. Dette gælder også for området sprog og sprogbrug.

For at eleverne har realistiske og relevante valg i produktion og formidling skal læreren være i stand til at vejlede

Figur 3: Illustration af sammenhængen mellem tema 2, CKF og konkret indhold.

dem ift. netop de valg, der træffes i forbindelse med kommunikation og formidling; valg af kanal, medie, målgruppe, m.v. betyder, at læreren skal kende til disse områder i en faglig vinkel og have overblik over, hvornår hvilke elever sprogligt vil kunne magte de enkelte.

ELEVERNE skal lære, hvad fordelene er ved fx en elektronisk ordbog, og ikke mindst skal læreren kunne anvende samme på eget niveau og i det hele taget anvende online-tjenester til at finde ord og strategier, når ordene ikke slår til. Endelig skal eleverne kunne anvende stave- og grammatikkontrol på en

fagligt hensigtsmæssig måde – igen alt efter den enkeltes behov og formåen.

Det tredje tema er Analyse, som også kan ses som en taksonomisk overbygning på nogle af de mere basale færdigheder. Man kan se det som oplagt, at der arbejdes indholdsmæssigt med dette tema ift. kommunikative færdigheder, hvor man fx arbejder med proces i receptionen – hvad gør og vil medierne, hjemmesiderne, hvilke virkemidler arbejdes der med. Dette kræver LÆRERENS store overblik og guidning af eleverne, men giver stor gevinst ift. fagets bidrag til ELEVER-

Figur 4: Illustration af sammenhængen mellem tema 3, CKF og konkret indhold.

NES dannelsesproces, og engelsk som kulturteknik spiller her en særlig rolle.

Også ift. sprogtilegnelse vil et relevant indholdsområde være analyse i form af en forholden sig til og arbejde med variation i den repræsentation, som medierne indeholder. Hvad er det for et sprog, hvordan kan det anvendes, hvilke signaler og tilhørsforhold ligger i det. Endelig kan man ift. kultur- og samfundsforhold tale om, at en bevidsthed om it’s rolle i forskellige samfund baseret på kulturelle og – måske – geografiske eller demografiske forhold er væsentlig.

Faget engelsk handler i høj grad om, Kommunikation, lige som videndeling og samarbejde er væsentlige kom-

ponenter i sprogtilegnelse. Disse ting favnes af det fjerde tema i ekspertgruppens beskrivelse af it- og mediekompetence. For engelskfaget er det yderst væsentligt, at LÆREREN sikrer, at de fordele udnyttes, som ligger i, at kommunikationen i (og uden for) klasselokalet nu med stor lethed kan blive autentisk, fx fordi der er et internationalt publikum til ELEVERNES udtryk: de kan kommunikere med andre om deres valg og tanker – og de kan samarbejde om projekter med andre end klassekammeraterne, med alt hvad det medfører af kommunikation (og tilhørende frustrationer) på fremmedsproget.

For deres sprogtilegnelse betyder de autentiske kommunikationssituationer, at ELEVERNE vil få brug for ægte

kommunikationsstrategier, og at de må forhandle betydning med ægte mennesker – det nytter ikke bare at hoppe ”ud af rolle” og sige ordene på dansk.

Og hva’ gør man så?

Ovenstående er et bud på, hvorledes man må analysere de enkelte fag for at identificere dels de områder, hvor it kan give dem et kvalitativt løft, dels de områder, hvor fagene kan bidrage til udviklingen af elevernes generelle itog mediekompetencer.

Med andre ord, frem mod en øget fa-

glig it-inddragelse kan følgende trin og handlinger ses som nødvendige: l Identificere og konkretisere faglige

områder, som løftes – hvordan og hvorfor?

• Viden (fx kultur & samfundsforhold) • Færdigheder (fx kommunikation eller sproglig præcision) • Metoder (fx sprogtilegnelse, kommunikationsstrategier)

l Identificere og validere konkrete fag-

specifikke redskaber til disse løft

Figur 5: Illustration af sammenhængen mellem tema 4, CKF og konkret indhold.

(fx databaser, spil, programmer, webapplikationer (læringsobjekter)) l Aktive valg baseret på ønsker og

krav om • Tættere relation mellem skolefag og virkelighed (relevans) • Autentiske materialer (fx lyd og billede, anvendelse af kendt stof) • It som adgang til at facilitere omverdensforståelse Under alt dette ligger der en præmis, som også skal frem i lyset: Ønsket om en øget (faglig) brug af it KAN forudsætte nedenstående (ønskelige) konsekvenser for undervisningen: l Dynamisk fagforståelse

• Fagdidaktik er ikke statisk (højere grad af både problembasering og automatiseret træning) • Indholdet er ikke statisk (lærebogsbasering og forudsigelighed mindskes) • Lettere adgang til differentiering (it som overbliksskabende for læreren) • l Ændring af undervisningsrummet

• Mindre lærerstyret undervisning (højere grad af elevaktivitet, kommunikation såvel som træning) • Mere elevstyring af egne opgaver, herunder selvforvaltning (karruselarbejde, læreren som vejleder, også i et virtuelt rum) Krav og muligheder…

I de nye Fælles Mål er der i fagene indbygget flere konkrete krav om og anvis-

ninger på it-inddragelse i faglige sammenhænge; men i hvert fald for faget engelsk er der langt flere muligheder, end der er krav. Spørgsmålet er så, om man skal stille sig tilfreds med at opfylde kravene, eller om man skal ”go for the gold” – udnytte de rigtig mange muligheder, som it har for at støtte en faglig udvikling og øge motivation og fagligt udbytte? Vil man det sidste, må læreren, eller endnu bedre fagteamet, evt. med hjælp fra it-vejlederen, kaste sig ud i et analysearbejde á la ovenstående. Kunne man oven i købet – ud over den faglige inddragelse – også på fagteam-, årgangsteam- og skoleniveau – arbejde med en progression og en matrix for det enkelte fags bidrag til elevernes samlede kompetence på forskellige niveauer, ville man være kommet ret langt., Det allervæsentligste er dog, at FAGlæreren involverer sig med sin faglige ekspertise og udnytter it’s muligheder for at løfte og kvalificere den faglige undervisning.

Af musiklærer og pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, Center for Undervisningsmidler, University College Lillebælt It-vejlederen er en uundværlig samarbejdspartner for musiklæreren. Især i disse år, hvor der er stigende fokus på de nye muligheder, som it giver de enkelte faglærere. I Fælles Mål 2009 for musik nævnes, i hvilke fagspecifikke sammenhænge computeren kan bruges, men det står jo musiklæreren frit for, at anvende it på flere områder end de nævnte. Nogle musiklærere har ikke brug for inspiration og hjælp på området. Andre, og nok flertallet, kunne godt bruge et kærligt spørgsmål fra it-vejlederen – ”hvad kunne du have brug for, at jeg skulle hjælpe dig med inden for musik?” Det er ikke sikkert, at musiklæreren lige har et hurtigt svar på så fint et spørgsmål, og derfor vil jeg her i artiklen pege på nogle tilgange, som kunne gøre it-vejlederen til en endnu bedre og mulighedsgivende sparringspartner for musiklæreren.

It-vejlederen og Fælles Mål Teknologi i skolen har groft set gennemløbet 3 faser. Først anskaffelse af teknologi, dernæst integration af it i undervisningen og nu integration af it i faget. Selvfølgelig kan it-vejlederen ikke have dyb indsigt i alle fag - heller ikke musikfaget. Derfor handler det om at være så præcis og specifik som mulig, når vejlederen henvender sig til musiklæreren eller omvendt. Vejlederen kan derfor foreslå musiklæreren, at det fælles udgangspunkt tages i Fælles Mål 2009. Musiklæreren gennemgår faghæftet med ”computerbrillerne” på og udvælger de passager i faghæftet – trinmålene, læseplanen og evt. undervisningsvejledningen - som nævner brug af computer. En tabel oprettes i et worddokument, tabellen har tre celler.

Hvad står der i Fælles Mål om brug af computer i mit fag?

Copy - paste

Hvilke særlige kompetencer vil det kræve, at musiklæreren har? Beskriv

Disse kompetencer har jeg / vi allerede, og disse kompetencer mangler jeg/ vi. Beskriv

Denne status hjælper musiklæreren med at blive fagspecifik i sin henvendelse og giver it-vejlederen de bedste muligheder for at forstå ønskerne og for at kunne stille de gode spørgsmål. Musiklærerne kan givetvis hjælpe hinanden langt hen ad vejen mht. opkvalificering, men på visse områder må it-vejlederen tage over, henvise til et kursus eller pege på en ekstern vejleder. På lignende vis undersøger musiklæreren/ musiklærerne, hvilke krav målopfyldelsen stiller til skolens software og hardware.

Arbejdet foretages af faglærerne, det er vigtigt, for det giver indsigten. Resultatet vendes med it-vejlederen.

Musiklærerens virkelighed Det er desværre tit sådan, at skolens budgetter på musikområdet er temmelig små.

Og på mange skoler er faglærernes innovative tiltag og kreativitet på it-områder besværliggjort, fordi kommunernes it-afdelinger opfatter disse egenskaber som besværlige og har ”låst” skolens computere på alle tænkelige måder. It-vejlederen kommer altså længst med sin vejledning, hvis der kan peges på gratis it-ressourcer, og hvis vejlederen kan pege på ressourcer, som ikke skal installeres, men som blot afvikles i browseren – såkaldt cloud computing. Dette er en spændende udfordring.

På mange måder en god udfordring, fordi det faktisk betyder, at musiklæreren kommer i gang. Ingen besværlige og informationstunge programmer, ingen ledninger og ingen installationer, som forudsætter dette og hint. Så hvad kan der peges på, som på samme tid er gratis, ikke kræver installation og som kan hjælpe musiklæreren til at opfylde kravene fra Fælles Mål 2009 – og mere til?

De første trin sammen med it-vejlederen Det er vigtigt, at musiklæreren har udforsket og føler sig fortrolig med en række programmer, inden de præsenteres for eleverne. Før musiklæreren begynder at udforske de gratis online-muligheder, vil jeg foreslå et par programmer (det kan nemt være andre), som bør være installeret på computeren. For at kunne få det fulde udbytte af online-tilbuddene er det en god idé at kunne tage billeder af det, man har lavet, og som kan ses på skærmen. Det kunne være en række noder i et nodeskrivningsprogram eller en konstrueret guitarakkord. Jeg vil foreslå et lille program SRip32.exe. Det er også et must at kunne optage de musikkompositioner, som man skaber online. Her vil jeg pege på Audacity, som skolen sikkert allerede har. Der findes online programmer til at skrive noder med, fx http://www.noteflight. com/info/make_music , men vil man hellere have et gratis nodeskrivningsprogram installeret og en PDF-tastevejledning, kunne jeg pege på produktet http://www. musescore.org/ .

Internettet og musiklæreren Nu er det bare om at komme i gang på nettet. Jeg vil foreslå to hjemmesider, som kunne være musiklærerens faste udgangspunkter. Den ene er musiklærerforeningen Vejmus’ hjemmeside www.vejmus.dk og den anden www.emu.dk. Begge hjemmesider henviser til en række musikressourcer på nettet. På Vejmus – hvor jeg selv er webmaster - er der en omfattende linksamling til musikressourcer, som har det tilfælles, at de er gratis, at de ikke kræver installation, at der ikke skal forbindes ledninger, og at de tager afsæt i Fælles Mål 2009. Det er vigtigt, at tilgangen til egnede musikressourcer går hurtigt for musiklærere og elever, og at linkene er fagligt re-

levante. Der er ikke tid til at surfe rundt. Skolen kan også have sin egen aktuelle linksamling på SkoleIntra. Vejmus rummer også vejledninger og ideer. Læringspotentialet og læringsindholdet, som disse link konstituerer, skal ikke gennemgås her.

På linksiden henvises der til didaktiske overvejelser.

Musiklokalet og it Det optimale ville selvfølgelig være, at der findes et Smartboard i ethvert musiklokale. Eleverne kan så med fingrene spille online ”musikinstrumenter” på Smartboardet. Det giver mange flere pædagogiske muligheder og et ekstra musikinstrument i musiklokalet. Men mindre kan gøre det. Et realistisk mål kunne for de fleste skoler være, at musiklæreren får lov til at understøtte sin formidling med online teknologi, fx med hensyn til symfoniorkestret, notationstræning, komposition. Det kan klares med en ældre netforbundet computer og en projektor. Computeren forbindes til mixeren, og musikken lyder nu gennem PA-anlæggets højtalere – sammen med de øvrige instrumenter. Den ene væg i musiklokalet bliver et vindue ud i verden. Men computeren og projektoren skal være permanent tilstede, ellers bliver disse fantastiske muligheder ikke en del af musikundervisningen. Der er ikke tid til op- og nedtagning for en lærer, som mange steder kun har én musiktime om ugen.

Tænk hvilken glæde det vil medføre, når it-vejlederen inden længe spørger: ”Hvad kunne du have brug for, at jeg skulle hjælpe dig med inden for musik?”. Har du som it-vejleder eller musiklærer brug for yderligere information, er du velkommen til at maile eller ringe. Du kan finde mig på Center for Undervisningsmidlers hjemmeside http://www.ucl.dk/cfu.

Billedkunst og IT Af Anna Støttrup Anna Støttrup er lærer og medievejleder på Lundgårdskolen og konsulent i Herning Kommune.

Nutidens børn og unge orienterer sig for en stor del i deres omverden ved hjælp af billeder.

De får informationer ved hjælp af billeder, de får viden ved hjælp af billeder, og de kommunikerer ved hjælp af billeder.

Med internettet, mobiletelefonen og digitalkameraet er billedmængden forøget betragteligt, og udvekslingen af visuelle udtryk er hurtig og hyppig.

Derfor er det vigtigt, at man i mange undervisningssammenhænge inddrager arbejdet med at udtrykke sig i og afkode billeder.

I skolens fagrække har billedkunst en vigtig opgave i forhold til at inddrage arbejdet med it-dimensionen.

Færdigheder i og viden om at forstå og kommunikere med billeder er ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal læres.

I fælles mål II for faget billedkunst understeges i formålet, at den digitale dimension er en vigtig del af faget.

Eleverne skal arbejde med plane, rumlige og digitale billeder for derigennem at erhverve sig færdigheder i og viden om bl.a. medier og mediekultur. I trinmålene for 2. og 5. klasse er det præciseret, hvilke specifikke færdigheder, der sigtes mod, og med det begrænsede

timetal, der er til faget, er det vigtigt at overveje, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så arbejdet med it indgår som en dimension, der giver eleven er relevant indsigt og kunnen.

Det gælder selvfølgelig både på det it-tekniske og på det billedfaglige område.

Nogle billedkunstlærere står stadig tøvende og er uerfarne i forhold til de mange muligheder, den digitale dimension byder på indenfor faget.

Derfor er det vigtigt, at lærerne tilbydes videreuddannelse, og at skolen itvejleder er opmærksom på, hvordan billedkunstlæreren kan hjælpes i gang.

I første omgang behøver man ikke bevæge sig så langt væk fra den traditionelle billedkunstundervisning.

Elevernes værker, der er tegnet, malet eller formet i en tematisk sammenhæng kan præsenteres og udstilles ved hjælp af et digitalkamera og lidt filhåndtering.

Så mit første råd til billedkunstlæreren er – tag masser af billeder af elevernes arbejde i processen og af de færdige værker. Udstil billeder på skolens hjemmeside, lav præsentationer til forældremøder, og lad eleverne lægge billeder af deres værker i en digital portefolio.

De fleste har efterhånden et digitialkamera, så det, at tage billeder, er nok ikke så problematisk.

Der, hvor hjælpen er nødvendig, er oftest i forhold til filhåndteringen. Det er vigtigt at få styr på billedstørrelserne, så læreren kan vurdere, hvornår det er nødvendigt at reducere størrelsen, så man ikke får for tunge filer at flytte rundt på.

Også arbejdet med at lægge billeder i forskellige præsentationsprogrammer som fx PhotoStory, skal måske hjælpes i gang.

En anden vigtig ting er at få en projektor i billedkunstlokalet og adgang til internettet.

Det gør det muligt at lave fælles billedsamtaler om bl.a. forskellige kunstbilleder.

Har man desuden adgang til et interaktivt whiteboard, er det muligt at indtegne diagonaler, gyldne snit, symboler

og andre billedmæssige virkemidler direkte på billederne.

Eleverne skal også kunne bruge forskellige billedbehandlingsprogrammer i billedfremstillingen.

Da den obligatoriske billedkunstundervisning allerede stopper efter 5. klasse, er det vigtigt at stifte bekendtskab med nogle enkle tegne-maleprogrammer allerede i de første skoleår.

Der findes flere forskellige gratis programmer, som er udmærkede til den første billedbehandling.

Programmer som TuxPaint, PhotoFiltre, ArtWeaver kan hentes på nettet ganske gratis.

Efterhånden er der også dukket online billedbehandlingsprogrammer op.

Sumopaint og Pixlr er eksempler på dette.

Personlig er jeg meget glad for PaintShopPro, som dog kræver licens. Selv om det er et avanceret program, har jeg

har brugt det allerede fra 3.klasse.

Det kræver nogle timer ved skærmen for at få indsigt i programmerne og dermed at kunne tilrettelægge et forløb, hvor den digitale dimension bliver en selvfølgelig og naturlig del af billedprocessen.

De yngste elever er ofte glade for at tegne og eksperimentere med de muligheder, der er i programmerne. De får nogle grundlæggende erfaringer i hvordan værktøjerne virker i billedbehandling, og de bliver trænet i en præcis brug af musen.

Det vil være oplagt allerede i børnehaveklassen, at give børnene mulighed for at lege med enkle billedprogrammer.

Det er dog ikke ved computeren, at elevernes tegnefærdigheder skal trænes og udvikles. Til dette er papiret og blyanten stadig det vigtigste.

I mere sammensatte billedprocesser har computeren tilføjet faget noget nyt.

Manipulation af digitale fotos eller indscannede tegninger giver et utal af muligheder for at lave helt nye billeder.

Det vigtigste er, at læreren formulerer et tydeligt mål for opgaven.

Selvportrættet kan ændres og omsættes til papirklip – lerfiguren kan fotograferes og placeres på et digitalfoto fra byrummet – man kan lave en digital collage af forskellige affotograferede elementer.

Fælles mål II nævner også arbejdet med det levende billede – altså animation og video.

Dette område er ret tidskrævende at dykke ned i, og det kan være en fordel, at billedkunstlæreren samarbejder med klassen øvrige lærere, så arbejdet med de krævende billedprocesser også indgår i tværfaglige sammenhænge.

Jeg har med stor succes arbejdet med et lille gratis animationsprogram Monkey Jam fra 1. klasse.

Efter et danskforløb om eventyr, omsatte eleverne fortællingerne til små animationer.

Der er nok at tage fat på, og i den begrænsede tidsramme, faget er tildelt, skal man overveje, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så de enkelte forløb rummer flere aspekter af fælles mål.

Som nævnt er samarbejdet i klasseteamet vigtigt, men it-vejlederen har også en vigtig rolle i vejledningen af læreren.

I samarbejde med fagudvalget kan udvælges ét fokusområde ad gangen.

Et år kan det være den digitale collage, et andet år animation.

Ved at begrænse opgaven opnår fagteamet en samlet erfaring inden for et område og udvikler en fælles forståelse af de aktuelle processer.

Vigtigst er dog at prioritere videreuddannelseskurser, hvor læreren får grundig kendskab til nye digitale værktøjer og får tid til grundige fagdidaktiske overvejelser.

Matematik med IT

Af Simon Hempel Jørgensen

Simon Hempel-Jørgensen er pædagogisk konsulent ved Center for Undervisningsmidler, University College Lillebælt.

Med Fælles Mål 2009 har faget matematik taget endnu et skridt i retning af, at it bliver en naturlig del af undervisningen.

Med udgangspunkt i det nye faghæfte vil jeg i denne artikel præsentere en analyse af de muligheder matematiklæreren har for at opnå en pædagogisk merværdi med integration af it.

Jeg vil betragte it-vejlederen som en form for teknologisk jordmoder, der kan facilitere udviklingen af matematiklærerens kompetencer.

Sigtet må være læring med it – og ikke

læring om it!

Der er nok givet, at eleverne i den kommende tid vil medbringe egne computere til skole – eller kunne låne en prisbillig netbook.

Hvis en sådan situation opnås, vil der i sandhed være tale om pc’en som personlig computer.

Denne ressource skal naturligvis udnyttes!

Jeg vil i det følgende bringe seks perspektiver på brugen af it i matematik med tilhørende eksempler. Med undtagelse af Microsoft Word er der tale om

gratis tjenester, der kan tilgås via Internettet.

It som problemløser Computeren kan betragtes som seneste element i en lang udvikling af redskaber til løsning af matematiske problemer. Da lommeregneren gjorde sit indtog i skolen for 20-30 år siden, fik det stor betydning for undervisningen.

Der har lige siden været debat om, hvorvidt lommeregneren hæmmer eller hjælper læring af matematik. Men det er en kendsgerning, at lommeregneren (og regnearket mm.) er et meget brugt redskab i samfundet, hvorfor eleverne naturligvis skal lære at betjene den, lige såvel som de skal lære at bruge stavekontrollen i Word og at bruge Google Translate. Der er her tale om at lære om redskaber eller hjælpemidler.

Prøv evt. at se nærmere på http://www. wiris.com/demo/en. Her er tale om en moderne lommeregner: Et computer algebra system (CAS), som er tilgængeligt online.

It som redskab til erkendelse Det er vigtigt at adskille midler fra mål.

Ovenfor omtalte jeg vigtigheden af, at eleverne er kompetente brugere af relevante hjælpemidler. Dette kan betragtes som en delkompetence af matematisk kompetence, hvor det overordnede mål er at kunne løse problemstillinger med matematisk indhold på en indsigtsfuld måde. Forståelse forudsætter indsigt, så enhver matematiklærers førsteprioritet må være at hjælpe eleverne til at forstå faglige begreber. Her kan man naturligvis også bruge it – først og frem-

mest til at undersøge og eksperimentere. Computeren klarer alle de trivielle regnestykker, så eleven kan fokusere sin opmærksomhed på det begreb, læreren har sat som læringsmål. På http:// www.emu.dk/gsk/fag/mat/fagtema/ geometri/geogebra.html beskrives det (gratis) dynamiske geometriprogram GeoGebra. Der henvises blandt andet til to forløb om trigonometri, som er et nyt matematisk emne (trinmål) i Fælles Mål 2009. Her kan eleverne lave en række undersøgelser direkte i browseren uden at skulle installere noget software bortset fra, at Java skal være installeret.

Figur 1: Interaktiv enhedstrekant der giver eleverne mulighed for at se sammenhængen mellem enhedstrekanten og enhedscirklen.

GeoGebra kan også startes fra nettet (webstart) og køre lokalt, så udrulning ikke er nødvendig. Eleverne har dermed frihed til at lave deres egne undersøgelser og konstruktioner.

It til kommunikation Kommunikation fylder meget i de nye Fælles Mål. Ordet dialog står over 90

gange i hæftet. Kommunikationsværdi har også været en del af FSA i flere år.

Kommunikation hænger tæt sammen med dokumentation og dermed evaluering. Eleverne får med it en række nye muligheder for at dokumentere deres forståelse. Hvor de før var prisgivet, hvis de ikke var gode til at formulere sig skriftligt, kan de nu f.eks. lave en lille film med deres mobiltelefon, som de kan gemme på YouTube. Hvis de vil dokumentere noget, de har lavet på computer, kan de bruge et koncept som http://www.jingproject.com/, der giver dem mulighed for at tage billeder eller lave små film (screencasts) af det, der sker på skærmen. Se et eksempel på en elevproduceret film på http://www. emu.dk/gsk/fag/mat/uvforloeb/tan. html eller en screencast lavet med Jing nederst på: http://www.emu.dk/gsk/ fag/mat/uvforloeb/valgpro.html.

Microsoft Word er lavet til at kommunikere med, og har man 2007-versionen, kan programmet også regne. Man

skal blot installere en lille gratis addin, der indeholder et simpelt CAS-program. Læs på http://www.emu.dk/gsk/ fag/mat/it_red/officemath.html hvordan. Word kan altså være et godt sted at samle screenshots fra GeoGebra, tabeller fra Excel osv. Microsoft Office er ikke gratis. Dog kommer der i starten af 2010 en gratis (light) version, som kan tilgås online, som vi kender det fra Google Apps.

Figur 2: Beregninger i Microsoft Word med officemath add-in

Figur 3: ”Her skriver du ”ca.” efterfulgt af et tal indeholdende 1000-dele af en kubikcentimeter! Det er jo IKKE et cirkatal.”

It som opgavegenerator Man kan få lavet uendeligt mange kopiark med ”hold-kæft-og-regn opgaver” på Internettet. Der er bare at google på ”maths work sheet”. En anden måde at få opgaver på er at følge et onlineforløb. Se f.eks. http://www.matematikkensunivers.dk/fr/ og http://www. matematikkensunivers.dk/vestas/ for de store elever eller http://pengeby.dk/ for de allermindste. Alle er gratis, da de er sponsoreret af henholdsvis Finansrådet, Vestas og Danske Bank.

It som informationsmedie Når matematikken skal bringes i anvendelse er det motiverende for eleverne, at de selv kan bestemme, hvilke data de vil bruge. Her er Internettet deres vindue mod virkeligheden. Der kan findes renter på banklån, priser på alverdens varer og tjenster. Se på http://www.emu. dk/gsk/fag/mat/fagtema/undersoeg/index.html hvordan Statistikbanken kan bruges til at lave egne søgninger i Danmarks Statistiks databaser.

It til videndeling Dansklærere har i årevis arbejdet med procesorienteret skrivning, hvor elever arbejder med skrivning som en varig proces med løbende lærerrespons. Det kan matematiklæreren selvfølgelig også gøre – f.eks. med Word og gennemsefunktionen. Læreren kan også ”plukke” eksempler på sine kommentarer og oploade dem i en samlemappe i ElevIntra til oplysning for klassens øvrige elever.

Sammenfatning Her var en smagsprøve på nogle nemme og gratis indgange til at arbejde på forskellige måder med it i matematikundervisningen. Hvis man er virkelig seriøs, er der selvfølgelig også kommercielle produkter på markedet, der kan mere, men man når langt med de gratis alternativer og undgår samtidig bøvl med udrulning og licenser.

Artikler og indlæg bragt i IT og Undervisning er ikke nødvendigivis udtryk for Danmarks IT-vejlederforenings holdninger.

Af lærer og pædagogisk konsulent Niels Lyhne-Hansen, Center for Undervisningsmidler, University College Lillebælt.

Artiklen tager udgangspunkt i de fire naturfag: Natur/teknik, biologi, fysik/ kemi og geografi. Der argumenteres for, at it skal inddrages i alle naturfagene, hvor det er relevant og giver pædagogisk merværdi. Det medfører, at der skal satses specielt på it-didaktisk kompetence, men at det ikke rykker før it systemerne på skolerne er pålidelige og tilgængelige. Kraftige netværk, Cloud Computing og pc´ere til alle elever kan være en del af løsningen sammen med en it-vejleder og skoleleder, der tager hånd om lærernes kompetenceudvikling.

It skal inddrages hvor det er relevant til effektiv læring En væsentlig nyskabelse i Fælles Mål 2009 er for naturfagenes vedkommende i overbygningen flerfaglige trinmål. Nogle af målene er ens for fagene to og to, andre er identiske for alle tre fag i overbygningen. Ét af disse mål omhandler brugen af it og tilsiger, at eleverne skal være i stand til at anvende it-teknologi inden for fire store og vigtige områder: Informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling.

Trinmålet skal være nået efter 8. klasse og er placeret i kundskabsområdet Arbejdsformer og tankegange. Det indikerer, at brugen af it ikke er et mål i sig selv, men et værktøj eller en del af en række metoder til (effektiv) læring.

Digitale lærermidler er også omtalt, såsom at eleverne skal kunne anvende digitale kort, bruge data-loggere, kunne gøre rede for anvendelse af modeller og simuleringer og videreudvikle og eksperimentere med anvendelsen af itbaserede hjælpemidler. Formuleringen i undervisningsvejledningen i biologi: ”It skal inddrages hvor det er relevant”, rammer meget godt intentionerne: Brugen af it skal give pædagogisk merværdi.

Natur/teknik skaber grundlaget for de øvrige naturfag Trinmålene i natur/teknik er generelt blevet præciseret og i større udstrækning end tidligere sat i progressionsmæssig ramme, så de kan danne grundlaget for undervisningen i biologi, fysik/ kemi og geografi. Om brugen af it er målene dog ligeså generelt beskrevet som det flerfaglige trinmål i overbygningsfagene. Eleverne skal kunne ”sam-

menligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser”. De skal kunne forholde sig kritisk til informationer på nettet og kunne formidle med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier. Vi finder altså samme mønster her; at it skal integreres i faget og inddrages, hvor det er relevant.

Vejledningen1) i natur/teknik breder kravene ud til de muligheder eleverne skal have for at inddrage it. Der skal være computere i lokalet til fx informationssøgning, datafangst, styring af mekanik, som værksted til animationsfilm, arbejde med simulationsprogrammer og der skal være mulighed for udprintning.

It kompetencer Når det således bliver mere konkret, hvad eleverne kan foretage sig med it, melder overvejelser om lærernes kompetencer sig. Her kunne it-vejlederen komme til at spille en væsentlig rolle som samarbejdspartner i at afdække behovene for efteruddannelse, i nogen udstrækning selv at forestå denne efteruddannelse eller sammen med skolelederen lægge planer for den Det kan hurtigt vise sig som en stor opgave. Inden for de generelt beskrevne områder som informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling vil lærerne have glæde af en række it-kompetencer som at kunne håndtere de mest almindelige funktioner 1)

i skriveprogrammer og regneark til informationsopsamling, lagring, bearbejdning og præsentation af data. Kunne søge, pædagogisk og kvalitetsmæssig vurdere og viderebearbejde informationer fra nettet. Kunne anvende kamera og mobiltelefon til dokumentation og formidling i præsentationsprogrammer.

Kunne anvende it til styring og kontrol.

Kunne anvende computerstyrede astronomiske kikkerter. Kunne anvende PC og projektor og lyd.

Kunne håndtere dataopsamlingsudstyr til datafangst og viderebearbejde data i relevante programmer. Kunne anvende it i modelleringssammenhænge. Have overblik over It ´s rolle i den teknologiske udvikling.

Have grundlæggende forståelse for teknikken bag digital kommunikation. Have overblik over tilgængelige it resurser (bl. a. Cloud Computing) og kunne anvende dem i undervisnings sammenhænge. Kunne organisere og anvende relevante platforme for lærere og elever fx til temaarbejder eller projekter. Kunne anvende og udnytte Interaktive whiteboards særlige muligheder.

Og som det helt centrale: Kunne sætte ovenstående ind i pædagogisk-didaktiske sammenhænge.

It-didaktisk kompetence Når læreren skal til at overveje, om it kan fremme elevernes tilegnelse af faglige mål, stiller det nogle helt særlige krav til lærernes didaktiske kompetence, og hvis it-vejlederne vil offensivt på banen her også krav om, at

Fælles Mål 2009, Natur/teknik, Faghæfte 13, side 47

it-vejlederne har stort kendskab til alle naturfagenes målbeskrivelser, og at der på skolen organisatorisk er skabt mulighed for et samarbejdet mellem lærere og it-vejleder, men nok så meget også en mulighed for at naturfagslærerne kan mødes i et fagteam. Naturfagteamene er perfekte steder at vejlede, så vejledningen eller kurset bliver praksisnært. Det kunne være i forbindelse med mulighederne i datalogning, Mindstorms robotter, Interaktive tavler, brugen af mobiltelefoner i undersøgelser, elevforsøg, rapporter osv.

Naturfagslæreren fører ofte stafetten videre til klasseteamet og en god ud2)

http://phet.colorado.edu/simulations/

vikling er i gang. It- vejlederen kan i mange tilfælde selv stå for kurset eller hun kan gennem sit netværk nemt finde nogen, der kan. Vi hjælper også gerne på Centre for Undervisningsmidler.

Ofte skal der ikke så meget til. Når fysik/kemi eller biologilærere først én gang har prøvet at bruge en simulation fra Phet2) og set deres elever forstå fysikken bag fænomener som når salt ”forsvinder” i vand eller hårrejsende forsøg med statisk elektricitet, så er motivationen til at inddrage it vakt.

Men det kræver at it systemerne på skolen er tilgængelige og pålidelige.

Trygge rammer for it-udviklingen Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse3) ”It i skolen”, beskriver tydeligt de problemer, der besværliggør og i nogen tilfælde umuliggør inddragelse af it i undervisningen, og som i sidste ende fører til at lærerne ikke orker at lave to planer for deres undervisning.

Så når der bliver spurgt: Hvordan kan it-vejlederen hjælpe faglæreren, så kunne et bud være, at it-vejlederen skal være den samlende person, der har det tekniske og programmæssige kendskab, og som kan rumme lærernes ønsker til uddannelse, software, videndeling og ikke mindst absolut tilgængelighed og pålidelighed. Opgaven er sammen med skolens ledelse at lægge planer for itudviklingen på skolen, så alle oplever trygge rammer omkring forventninger, og at der foreligger en samlet strategi, som ikke stritter i flere retninger. Blot et enkelt eksempel: Ønsker om central kommunal styring og sikkerhed stemmer ikke overens med ønsker om fleksible tilgange til programmer.

It uden benspænd På Center for Undervisningsmidler i 3)

Vejle-Odense har vi det sidste års tid arbejdet med et projekt vi kalder ”It uden benspænd”, hvor strategien er at alle elever skal medbringe eller låner en mini-PC, at der satses på kraftige netværk og at undervisningsmidlerne i stor udstrækning hentes på nettet.

Det ser ud til at virke – ikke blot sådan rent praktisk, men det afstedkommer også en stærk interesse for at gå på opdagelse i nye it muligheder i et samspil med skolens udviklingscenter (skolebibliotekarerne og it-vejlederen).

Det betyder, at der lægges it-overvejelser ned over rigtig mange trinmål, at kommunikationsvejene ændres, så der kan arbejdes meget mere procesorienteret med opgaver end tidligere, at arbejdsrum i elevintra får en anden central betydning, fordi alle elever kan tilgå indholdet samtidig uden lærerne skal tænke på booking, at antallet af kopiark falder drastisk, at IWB i større grad end tidligere bliver elevernes tavle og at eleverne får et andet forhold til deres arbejde, måske fordi pc´en både rummer skolearbejdet og musik og billeder og derved bliver en del af deres identitet.

http://www.eva.dk/projekter/2008/it-i-folkeskolen

Deadlines for indlevering af stof til IT og Undervisning er for 2010:

Nr. 1: 20.02.

Nr. 2:20.05.

Nr. 3: 20.09. Nr. 4: 20.11.

It og Fælles Mål

- kobling af it, fag og didaktisk design Af Birgitte Holm Sørensen, professor, Forskningsprogrammet Medier og IT i Læringsperspektiv, DPU, Aarhus Universitet

Med internet, mobilteknologi og Web 2.0 må informationsteknologien i dag ses som en omgivelse med it-relaterede kompetencer, der knytter sig til dannelsesbegrebet. Den nye digitale dannelse omfatter, udover basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer i kritisk informationssøgning samt evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer. Derudover omfatter et digitalt dannelsesbegreb den enkeltes evner til at kunne tilpasse sig stadigt nye udfordringer og betingelser i den digitaliserede omverden.

Børn og unge vokser op i en it-baseret hverdag, og deres formelle og uformelle tilstedeværelse i web 2.0-omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunne rumme elevernes uformelle kompetencer og støtte dem i tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse.

It-udviklingen i skolen har gennemgået nogle fase, hvor den første fase var præget af at få computere ud på skolerne. Den næste fase har været præget af pædagogisk it-integration i undervisningen, som ikke har fået det ønskede gennemslag. ”Pædagogisk it-integration” har været for generel en term. Det er vanskeligt tale om it-integration på et generelt niveau, når det kommer til praksis i skolen, idet praksis i høj grad

er fagbundet, og da fagene er forskellige, må it anvendelsen være forskellig i de enkelte fag.

I 2008 nedsatte Undervisningsministeriet et såkaldt ekspertpanel, der fik følgende opgave: • Ekspertpanelet skal på baggrund af de enkelte arbejdsgruppers udkast til Fælles Mål for de relevante fag afgive udtalelser om målene for itog mediekompetencer i fagene.

• Ekspertpanelet skal, på baggrund af de enkelte arbejdsgruppers udkast til samlede beskrivelser af målene for it- og mediekompetencer for de relevante fag, afgive udtalelser om de fagspecifikke beskrivelser samt bistå med udformning af en tværgående beskrivelse af it- og mediekompetencerne i Fælles mål.

• Ekspertpanelets udtalelser skal i alle tilfælde tage udgangspunkt i elevernes rolle som brugere set i lyset af udviklingen af web 2.0.

27

Panelet blev nedsat på et tidspunkt, hvor faggrupperne næsten var færdige med målbeskrivelserne. Panelet udarbejdede et udkast til tværgående beskrivelse, som blev præsenteret for faggrupperne, således at de fire temaer,

som er beskrevet nedenfor, kunne indgå i de fagspecifikke beskrivelser.

Den tværgående beskrivelse af it– og mediekompetencerne i forhold til Fælles Mål tager udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen af web 2.0. lægges der op til at inddrage følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning i den hensigt - at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater - at eleverne tilegner sig digital dannelse.

hverve kompetencer i at kommunikere, videndele og samarbejde i forskellige sammenhænge.

Fagene er indholdsmæssigt forskellige.

Der knytter sig forskellige didaktiske design til fagene og den teknologi, der er anvendelig i de enkelte fag, er ikke den samme, eller den må anvendes forskelligt. Læreren i de enkelte fag må derfor være opsøgende i forhold til teknologiens læringspotentiale og være i stand til at foretage en vurde-ring af web.2.0 ressourcerne. Lærerne må mobilisere en faglig kreativitet i kobling til spørgsmålet: Hvilke læringspotentialer ligger der i brugen af fx blogs, chat, online spil, Game Maker, Skype, You Tube, Flickr, Wigipedia og Google Earth. Men det er ikke nok at stille spørgsmålet, der må også foregå afprøvninger til i praksis, før der kan foretages en vurdering. Den faglige refleksion og vurderingen må gå på dels om web 2.0 ressourcen kan facilitere læreprocesser og/eller give gode læringsresultater, og dels om hvilke itdidaktiske design, der skal konstrueres for at opnå de ønskede resultater.

Vi står i en situation, hvor der er gjort en del erfaring med it i undervisning og læreprocesser, og der en del aktører med it-kompetencer blandt børn og lærere på skolerne. Men den store udfordring nu er at få koblet it, fag og didaktisk design på en måde, så lærernes undervisning kvalificeres, og så det skaber bedre faglige læringsresultater og gør det nemmere for eleverne at lære. Dette fokus på fagene medfører ikke en nedprioritering af tværfaglige

Temaerne omfatter: Informationssøgning & -indsamling Eleverne skal i et research perspektiv erhverve kompetencer i systematisk og kritisk at kunne finde, fortolke og sammenfatte information.

Produktion og formidling Eleverne skal som afsendere erhverve kompetencer i at afpasse en produktion og virkemidler efter budskab, modtagerkreds, publicerings-kontekst og i at forholde sig kritisk til, hvilke former for formidling, der er relevante i forskellige sammenhænge og ud fra formålet med produktionen og/eller formidlingen.

Analyse Eleverne skal ud fra en modtagerposition erhverve kompetencer i systematisk og kritisk at kunne stille spørgsmål til digitale medier som meningsbærende produkter og forholde sig analytisk.

Kommunikation, videndeling & samarbejde Eleverne skal i et deltagerperspektiv er28

projekter. It skal også tænkes ind i forhold til tværfaglighed.

Der er behov for udvikling af modeller for innovativ faglig udvikling på skolerne og i kommunerne, hvor it og fagdidaktisk nytænkning er centrale omdrejningspunkter. Vigtige elementer i disse modeller er brugerdreven innovation, praksisfællesskaber og kollaboration, hvor faglærerne er aktører i udvikling af it-baserede fagdidaktiske design. Endvidere er det vigtigt, at udnytte forskningen. De forskningsresultater vi har på området, må der bygges videre på i praksis. Det gælder også de organisatoriske tiltag, som gav gode resultater i forbindelse med ITMF-projekterne. Her tænkes på de projekter, hvor forskningen var organiseret som aktionsforskning med forskerintervention i kobling med brugerdreven innovation. I Danmark er der opbygget nære relationer mellem it-interesserede

lærere og forskere på området, hvilket er et godt udgangspunkt for en ny udviklingsfase for it i skolen, hvor fokus er på it, fag og didaktisk design.

Vi står overfor en fase, hvor det er en faglig specialiseret anvendelse af it, der er i fokus. Det kræver nogle itfagdidaktiske vejledere eller innovatorer, der har en stærk baggrund i både teknologi, fag og didaktisk design og som samtidig er i stand til at initiere til faglig udvikling og motivere til forandring. Manuel Castels begreb om den selv-programmerede medarbejder, der oplærer sig i samarbejde med andre og tilpasser sig nye opgaver, processer i takt med teknologiens og samfundets forandringstakt øges, aktualiseres her.

Skolens ledelse og de pædagogiske itvejledere bliver centrale aktører for at tage de nye udfordringer op og iværksætte udviklingsprojekter på skolerne.

IT-vejlederen og nye fælles mål Af John Klesner og Malte von Sehested, styrelsesmedlemmer, Danmarks ITvejlederforening Nye fælles mål og ikke mindst det kommende faghæfte om it og medier stiller også krav til it-vejlederen – for hvem skal ellers hjælpe kollegerne med at didaktisere web 2.0 og redidaktisere de mange materialer, der allerede eksisterer men nu skal tænkes ind i nye sammenhænge.

Fælles mål II har nu været tilgængelige i en længere periode, men vi venter stadig på udgivelsen af faghæfte 48, der mere præcist forholder sig til it og medier.

Centrale begreber i denne publikation vil bl.a. være digital dannelse, den multimodale tekst og web 2.0.

Endnu engang udfordres lærerne til at forholde sig konkret til udfordringer i et omskifteligt samfund, der afspejler nye krav til undervisningen.

Det kræver ikke mindst, at skolens vejlederkorps skal være på forkant med udviklingen, så de kan inspirere til nye veje for anvendelse af såvel nye som gamle læringsressourcer, men også facilitere ændrede metodiske og didaktiske rutiner.

Digital dannelse Web 2.0 med brugergenereret indhold er allerede blevet uundværlige ressourcer for eleverne i hverdagen.

Wikipedia, YouTube og Flickr er eksempler på websteder, som eleverne i vid udstrækning anvender både i fritid

og skole.

Det sætter det digitale dannelsesaspekt i fokus, da eleverne skal udvælge deres materiale i et bredt udbud af forskellige medier, men de skal også forholde sig til kilden, som nødvendigvis ikke lader sig entydigt afsløre.

Kritisk stillingstagen til anvendelighed af informationer bliver en kernekompetence, som den daglige undervisning skal udvikle.

Det kan i første omgang måske synes muligt, med de medieudtryk, der i dag er i spil.

Validering af velkendte kildetyper kan vi måske forholde os til, men vi har en kæmpe udfordring i at skue yderligere ud i fremtiden, hvor adgang til nye blandingsformer og ressourcer vil dukke op, og i forhold til disse kan vi ikke operere med eksisterende og velkendte modeller.

Vi må i stedet sikre eleverne en dannelse, som ruster dem til fremtidig udfordringer.

30

Didaktisering af nye materialer Det meste materiale i Web 2.0 regi har aldrig været tænkt til at indgå i formelle undervisningsforløb.

Formålet med publicering af nogle kilder kan endda være svær at finde.

Materialet er ikke bearbejdet og godkendt af forfattere, forlag, skolebibliotekarer og klassens lærer, hvilket har

været normalt for langt de fleste læringsressourcer, som tidligere har fundet vej til skolen.

Materialet er oftest ikke knyttet til en bestemt aldersgruppe, faglig sammenhæng eller undervisningsmetodik.

Det står i modsætning til anvendelse traditionelle bøger og andre medier, hvor de enkelte læringsobjekter er blevet bearbejdet pædagogisk med udgangspunkt i overvejelser om undervisningens planlægning ud fra nærmere aktuelle målbeskrivelser.

De nye netbaserede ressourcer er nødvendigvis ikke indgået i lærerens didaktiske overvejelser, og man kan sige, at ressourcerne ikke er didaktiserede.

Spil er et eksempel på ressourcer, som i de fleste sammenhænge ikke er udvik-

let som læringsressourcer til skolebrug.

Mange drenge læser en begrænset mængde bøger, og deres tilgang til narrative fortællinger sker oftest gennem spil.

En didaktisering af spillets univers giver en mulighed for at person- og miljøkarakteristik, fortællemodeller, genrer og spændingskurveopbygning kan flyttes fra den trykte fortælling til computerspillet. Tilsvarende didaktiske overvejelser kan gøres over for mange andre ressourcer .

Redidaktiser bliver nødvendig For andre ressourcers vedkommende har læringsressourceudvikleren og forlaget udarbejdet deres materiale til en bestemt kontekst, men omskiftelighed

31

kan gøre materialet uanvendeligt i sin eksisterende form.

Selv om det som udgangspunkt er didaktiseret, er en redidaktisering nødvendig, for at det kan anvendes i en ny sammenhæng.

Notebook til SmartBoards og Power Point er oprindelig designet med henblik på at udforme et værktøj til præsentation af faglig formidling og ikke som en læringsressource, hvor værktøjets primære funktion består i at formidle og bearbejde information til viden gennem interaktion og kommunikation.

I eksempelvis disse programmer ligger der en indbygget betjeningsstruktur, som peger i retning værktøjer, der benyttes til at strukturere formidling, mens vi kan vælge at bruge programmerne som samarbejdsværktøjer, hvor eleverne sammen skaber viden og forståelse.

Redidaktiseringen forbigår således heller ikke de digitale ressourcer – også her skal det tænkes ind i sammenhænge og brug, som ligger fjernt fra den didaktik, der blev tænkt, da de blev udviklet.

tid, men i stedet arbejde målrettet ud fra nogle overvejelser lærerteamet har udmøntet i rammer for aktuelle læringssforløb.

Denne opgave kan ikke løftes af itvejlederen alene, men må ske i et bredt samarbejde med skoles faglige vejlederkorps, faglige fællesskaber og fagteams samt den pædagogiske ledelse, hvis det skal lykkedes.

Dette er vejen til at skabe forudsætninger for kompetenceløft på skolerne, så indfrielsen af fælles mål II kan iværksættes.

En udfordring, som ikke løses på det korte træk, men vil strække sig over adskillige år med it-vejlederen som en vigtig ankermand.

Et langt træk mod indfrielsen af fælles mål II Skolens it-vejleder er oftest forandringspiloten i processer, hvor implementering af it og medier spiller den centrale rolle.

Vejlederen medvirker til at åbne lærernes øjne overfor nye udfordringer.

Det vil i forhold til trinmål II dreje sig om blandt andet øget fokus på, hvorfor og hvordan didaktisering og redidaktisering af nye ressourcer er nødvendig, for at eleverne ikke skal spilde deres 32

I den lange række af nye faghæfter skiller særligt et sig ud. Det er nr. 48, som har titlen ”It- og mediekompetencer”. Hæftet betegnes som en vejledning, og det udkommer ultimo 2009.

Af Johan Jacobsen, styrelsen Af ovenstående kan man udlede, at denne kommentar er blevet til på baggrund af en tidlig og ikke offentliggjort version af hæftet.

Den slags indebærer en vis risiko – ikke at det i mindste måde truer rigets sikkerhed – men hæftets tekst kan jo være ændret afgørende, inden den endelige version foreligger, og kommentarerne kan derfor virke mærkværdige.

Eller der kan ske det, som skete med en tilsvarende generel vejledning om edbintegration omkring årtusindeskiftet.

Den udkom slet ikke

Og der er grund til at være spændt på den endelige version, for faktisk er det første gang siden 1993, der udkommer en vejledning med en samlet fremstilling af undervisningen om og med it i skolen.

Manglen på en samlet vejledning har i høj grad været medvirkende til, at der i årenes løb har indsneget sig den fejlagtige opfattelse, at it blot er et hjælpemiddel i undervisningen. Det er det også – men ikke kun.

Det er sådan set fremgået temmelig

33

afgørende forudsætning for at udvikle sig som aktiv deltager i et moderne, demokratisk og digitaliseret samfund.

tydeligt, af de vejledende læseplaner og undervisningsvejledninger, som skolen i så rigt mål er blevet begavet med under den nugældende skolelov - den fra 1993. Seneste skud på stammen er som bekendt Fælles mål II.

Udkast til vejledningen er muligvis skrevet af ministeriets embedsfolk; men et såkaldt ekspertpanel har været stærkt inde over teksten.

Ekspertpanelet bestod af direktør Claus Kvorning Hansen, Pensam, direktør Henrik Hougaard, Bottomline Communications, direktør, CEO, Lars Mikkelgaard Jensen, IBM, professor Birgitte Holm Sørensen, DPU, og lektor Karin Levinsen, DPU.

Den oprindelige årsag til, at edb / it blev interessant for skolen, var politisk, ikke pædagogisk. Der var først og fremmest var tale om fagligt indhold. Eleverne skulle tilegne sig eller bibringes det, der nu kaldes digital dannelse. Det skulle de, fordi informationsteknologien spillede en større og større rolle i alle samfundets forhold.

Vejledningen er naturligvis præget af, hvad der står i de øvrige faghæfter, og formentlig har ekspertpanelet også været inde over der. Herved har hæftet fået karakter af en overordnet programerklæring, som udpeger retningerne, hvori undervisningen skal bevæge sig..

I takt med teknologiens udvikling er det blevet mere og mere oplagt, at it også er et fortræffeligt hjælpemiddel i forhold til undervisningen. Men lærerne bør stadig lige gøre sig klart, hvornår det er undervisning om it, og hvornår det er undervisning med it. I praksis er det ofte en hårfin balance, hvor situationen det ene minut er ”om it”, og det næste ”med it”. ”Med” lader sig imidlertid ikke gøre uden ”om”. Man kan så altid overveje og diskutere indholdet i ”om”, og det gør man da også. Den kommende vejledning er det nyeste bud på indholdet.

I vejledningen udpeges fire temaer, som skal inddrages i den faglige og tværfaglig undervisning med to udtrykkelige hensigter, nemlig at understøtte elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultatet, samt at sørge for at eleverne tilegner sig digital dannelse.

Den oprindelige hensigt er fastholdt den ny vejledning, hvor det i indledningen hedder: Behersker man som borger ikke de nye demokratiske og nyhedsformidlende medier, risikerer man at blive hægtet af. Beherskelsen af it- og mediekompetencer og evnen til at ajourføre dem bliver hurtigt en

Det forekommer lidt sært, at ”bedre læringsresultater” medtages som en hensigt. Der er ingen tvivl om, at brugen af it kan understøtte elevernes læreprocesser, og der heller ingen tvivl om, at undervisningsaktiviteterne kan bibringe eleverne digital dannelse; men gad vide, hvad der egentlig menes med 34

bedre læringsresultater. Håber man at se stigende gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne om fem år eller hvad?

Hvis der så endda havde stået ”andre læringsresultater”.

gen af web 2.0. – sådan hedder det i ekspertpanelets kommissorium. Og det har man taget alvorligt.

Det er helt rigtigt set. Det nytter ikke at operere med en sabeltandet undervisningsplan; men det mindsker bestemt ikke behovet for eksempler.

Jeg vil gætte på, at de allerfærreste lærere har et operationelt beredskab i forhold web 2.0. Eksempler på, hvad undervisningsaktiviteterne kan bestå i, vil i høj grad med til at gøre begreberne operationelle.

Vejledningens fire temaer er: 1. Informationssøgning og -indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde og de forekommer både fornuftige og nutidige.

Den foreløbige version, som denne artikel bygger på, indeholder et antal eksempler på undervisningsforløb ordnet efter de fire temaer, idet alle eksemplerne naturligvis i forskellig grad også rummer elementer fra de tre andre temaer. Det er godt og nødvendigt – og det forlyder, at den endelige vejledning vil indeholde endnu flere eksempler på undervisningsforløb.

Måske er der også en enkelt vejlederkollega – eller to – som lige skal repetere, hvad der egentlig menes med web 2.0. og overveje, hvad det kan betyde for skolens forsyning med it-ressourcer.

Ikke fordi det er it-vejlederens ansvar at implementere hæfte 48 på sin skole – det er skolelederens ansvar – men fordi kollegaerne og skolelederen kan have et udtalt behov for og måske berettiget forventning om, at it-vejlederen er et lille stykke foran og lidt ovenover i denne faglige sammenhæng.

Ekspertpanelets udtalelser skal i alle tilfælde tage udgangspunkt i elevernes rolle som brugere set i lyset af udviklin-

Af Thomas Skovgaard, MPI Mediekonsulent, Hedensted Kommune Et buzzword lige nu er Wave, Googles nyest udviklede samarbejdsplatform, og den seneste tid har ca. 25 af ITvejlederforeningens medlemmer ved at skrive i foreningens SkoleKomkonference fået adgang til preview af

Google Wave.

Google Wave er et realtime samarbejdsværktøj, der tilbyder funktionalitet i stil med newsgroups, instant messaging, blogs og wikis.

Der følger lidt ny terminologi med 35

Google Wave; grundelementet er en Wave, som nok bedst kan sammenlignes med en nyhedsgruppe, og denne består af 1 eller flere blips, som minder om et indlæg, men kan have mange bidragsydere.

Funktionaliteten er drag-and-drop, bots og apps: Skriv en tekst, tilføj en app (applikation) i form af et lille spørgeskema eller et google map, inviter en bot (robot); fx en, der udgiver til din blog og træk fotos ind på waven med drag-and-drop. Du, og andre med adgang til samme Wave, er nu samarbejdspartnere om en fotoblog.

Når man først har prøvet det, virker potentialet enormt.

Størstedelen af de Waves, der eksisterer lige nu, omhandler Wave - som hvis de første bøger handlede om hvordan man kan bruge bogmediet ;-) Og Wave er et samarbejdsværktøj, at være på uden at have forbindelse til

en samarbejdspartner er som at have mailadresse før nogen, man gerne vil skrive med, har det...

Danmarks IT-vejlederforening er ophavsmand til et par Waves, har du allerede adgang så søg efter: “with:public Wave i skolen” og er du interesseret, så er det fortsat muligt i konferencen på SkoleKom at udbede sig adgang.

Happy Waving!

36

Didaktik 2.0

Af Thomas Skovgaard, MPI, Mediekonsulent, Hedensted Kommune Hvordan spreder vi den praksis, der skal til for at binde Fælles Mål 2009 sammen med eksemplariske konkrete aktiviteter?

I Hedensted Kommune kigger vi på behovet for at tilbyde lærerne den nødvendige fortrolighed med Web2 gennem et efteruddannelsestilbud udformet i sam arbejde med Laerit.dk.

Kursusformen bygger på portfoliopædagogik; deltagerne introduceres for en række digitale og gratis læremidler, der er eksemplariske i forhold til gennemførelse af undervisning i folkeskolen, sætter sig ind i læremidlet via videovejledninger og helt konkrete forslag til anvendelse, og reflekterer kort skriftligt over mulighederne og anvendelsen

af det nye digitale læremiddel i et fag.

Kurset er en blanding af Face to face og online undervisning, med fælles opstart og et midtvejsseminar, og vi håber og tror at vi har fundet et niveau, hvor timetallet er rigeligt til at deltagerne får det ønskede udbytte (uden at være så rigeligt at skolelederne afslår tilbuddet ;-)).

Allerbedst vil det blive, hvis vi over en periode får størstedelen af lærerne i Hedensted igennem, og vi drømmer også om at lignende parallelle forløb rundt i landet vil opstå og at deltagerne vil støde på hinanden på de sociale medier online og samskabe, netværke og dele her.

37

Formand

NĂŚstformand

:

Thomas Skovgaard Grusløkkevej 12, Ustrup 8660 Skanderborg Tlf. 38 11 88 19 Thomas.Skovgaard@skolekom.dk

IT · 2.-5. KLASSE

Få bogen op på skærmen!

Skoleunivers består af en grundpakke med en lang række støttefunktioner og -værktøjer, fx: • Oplæsning af alle tekster med Sara-stemmen, ordforslag og stavekontrol • Ordbog med ordforklaringer og billeder • Online portefølje og evalueringsredskaber.

Læs mere på alinea.dk/skoleunivers

Gratis adgang!

Du kan få gratis adgang til hele grundpakken frem til d. 31/12 2010. Så behøver du bare at købe de bogpakker, dine elever skal arbejde med.

(14732) ITU4-DEC-2009

Skoleunivers.dk giver elever med særlige behov for læse- og skrivestøtte mulighed for at arbejde med de samme bøger som resten af klassen – bare online.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666