It, medier og læring, nr. 1, 2018

It, medier & læring Nr. 1 · 42 årgang · Marts 2018

Teknologiforståelse

It, medier & læring Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening

ISSN nummer: 2445 6403 Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter.

Foreningens bestyrelse: Formand John Klesner Tlf: 20 90 15 82

Styrelsesmedlem Søren Dahl

John.Klesner@skolekom.dk

sdahl@outlook.dk

Næstformand Thomas D. Thygesen

Styrelsesmedlem Hanne V. Andersen

Kontingent for 2018 er: 390,- kr. / 195,- kr. for studerende og pensionister.

thomasdreisig@live.dk

Hanne.Voldborg.

Andersen@skolekom.dk

Kasserer Henrik Jakobsen

Styrelsesmedlem Anna Holmbæck

Bladabonnement: 390,- kr. inkl. moms.

Henrik.Jakobsen@ skolekom.dk

anna.holmbaeck@ skolekom.dk

Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk

Styrelsesmedlem Christina Alaelua

Suppleant Thomas Skovgaard

Christina.Alaelua@ skolekom.dk

thosko@gmail.com

layout og opsætning ivimedia.dk

Suppleant Birgitte Reindel thosko@gmail.com

Når du sender digitale fotos til It, medier & læring, bør disse være i så høj opløsning som muligt (300dpi). Send helst originalformatet.

SEND IKKE PNG og GIF filer, de er kun til webbrug.

Brugbare filer TIFF, JPG/JPEG, PDF Det er ikke nok at indsætte fotos i et worddokument. Vedlæg venligst fotos i rå form (direkte fra kamera). Markér eventuelt i dit indlæg, hvor du gerne vil have dine fotos indsat.

2

Indhold: Leder: Nej til programmering – JA til teknologiforståelse........................................... 4 De første erfaringer med Teknologiforståelse på skemaet......................................... 6 Ultra:bit – DR sætter fokus på børn, kreativitet og teknologi...................................... 8 Animationens forunderlige verden.............................................................................. 10 Micro:bit i skolen - Hvorfor og hvordan?..................................................................... 12 Strøtanker om fokus på design.................................................................................. 16 Kan man få teknologiforståelse på recept?................................................................ 20 Hvad skal vi med teknologiforståelse i skolen?.......................................................... 24

Er du it-vejleder og arbejder med: • Differentieret og nutidig læring?

• It-integration i skolen?

Meld • It; fagligt, innovativt og kreativt?

• It-didaktisk skoleudvikling?

• Organisatorisk, pædagogisk og faglig vejledning?

dig ind i idag!

Så er der hjælp at hente i Danmarks it- og medievejlederforening!

Meld dig ind på www.it-vejleder.dk

3

Nej til programmering

– JA til teknologiforståelse Af John Klesner, formand Danmarks it- og medievejlederforening

Det er selvfølgelig med rigtig stor tilfredshed, at vi i slutningen af januar blev bekendte med undervisningsministeriets udmelding om obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen. Forslaget har rod i regeringens overordnede strategi med 38 tiltag i Strategi for digital vækst. Strategien er fulgt op med en Handlingsplan for teknologi i undervisningen samt et kommissorium for den 15 mands store ekspertgruppe , der skal give bud på forskellige løsninger. Strategien peger på både sikkerhedsmæssige udfordringer, arbejdsmarkedets behov, vidensbehov og etiske udfordringer. Ambitiøse og relevante temaer. Man skal helt frem til side 10, før programmering nævnes, og begrebet

findes kun 2 gange i dokumentet. (kodning nævnes slet ikke). Men ministeriets initiativ peger heldigvis bredt i forhold til forståelses-, skaber- og dannelsesperspektiver.

Betryggende at vi på denne måde adskiller os fra andre lande herunder vores nordiske naboer. Ved nordic@bett fremlagde den italienske forsker Stefania Bocconi en sammenligning af de fire landes forskellige tilgang til faget. Som det ses af nedenstående tabel, så er rationalet for den danske tilgang ikke den snævre vej mod programmeringsfærdigheder, men et teknologiforståelses og dannelsesperspektiv.

Kilde: CompuThinkNordic 2018

4

Jeg har fået en plads i ekspertgruppen, og jeg ser frem til det kommende års samarbejde med udmøntning af pejlemærker og initiativer for vore elevers nutid. Det bliver med et Nej tak til programmering, men JA til kreativitet, design og teknologiforståelse.

Det er rigtig ærgerligt, at medier som Version2 og Folkeskolen lader sig hænge fast i fokus på programmering. Lige så lidt som vores tyskundervisning skal bidrage til at uddanne speditører til det tyske marked, så skal arbejdet med teknologiforståelse ikke heller ikke bidrage til uddannelse af programmører. Forståelsen af teknologiens potentiale og implikationer har et langt bredere sigte, og indsigt er nødvendig både i et forbruger- og skaberperspektiv. Programmering er i denne sammenhæng grundlæggende for enhver form for digital produktion. Hver gang der laves kode til et produkt, så skabes dette med en hensigt og er dermed værdiskabende. Det er nødvendigt, at vores elever klædes på til at få forståelse for teknologiens betydning i et samfundsmæssigt, økonomisk, socialt og teknologisk perspektiv.

Programmering er i denne sammenhæng nødvendig for både forståelse og for produktion, men det er ikke grundskolens opgave at uddanne programmører.

Fantastisk, at vi har fået et udviklingsrum med en forsøgsordning, hvor netop disse perspektiver skal afprøves i de kommende år i de eksisterende fag, som selvstændigt fagområde og i tværfaglige sammenhænge. På foreningens vegne er det også dejligt, at nærværende hæfte om teknologiforståelse og vores kommende konference om Kreativitet, Designtænkning og Teknologforståelse er gode bud på foreningens syn på indhold til ministeriets initiativ. Vi står med end en fyldt konference med venteliste og i denne sammenhæng er det værdifuldt at vide, at skolerne er bevidste om relevans og nødvendigheden af kompetenceudvikling.

5

1.

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/ uvm/2018/jan/180130-ny-strategi-skalgoere-danmark-til-digital-frontloeber

2.

https://uvm.dk/-/media/filer/uvm/i-fokus/ fgu/180201-nyhandlingsplan-for-teknologi-iundervisningen-februar-2018.pdf?la=da

3.

https://uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/ folke/pdf18/jan/180124-kommissoriumfor-raadgivende-ekspertskrivegruppeteknologiforstaaelse.pdf?la=da

De første erfaringer med Teknologiforståelse på skemaet

Som én ud af 13 skoler, har vi sagt ja til at deltage i udviklingen af et nyt etårigt valgfag - teknologiforståelse. Her, et halvt år inde i projektet, er det tid til at stoppe op og gøre status. Hvordan er det gået, og hvor bevæger vi os hen?

Af Lisbeth Christensen, lærer på Præstemarkskolen og Helle Kann, tidligere lærer på Præstemarkskolen

Fagformålet for faget Teknologiforståelse er delt i to kompetenceområder; programmering og design, med tilknyttede kompetencemål. Udstyret med fagformål og læseplan i hånden tog to spændte og nysgerrige lærere i september afsted til kickoff-dag på valgfaget. Alle forsøgsskolerne var samlede for at sparke faget i gang.

Til kickoff snakkede vi i projektgruppen om udfordringerne forbundet med et teknologifag. Hvilke elever appellerer faget til?

Hvordan sikrer man sig, at flere piger vælger faget? Den snak viste sig at være meget relevant, da vi fik udleveret holdlisten for vores kommende valghold: 33 drenge og 2 piger.

Det blev hurtigt klart, at vi havde en særlig opgave i ikke at miste de to pigers interesse, samt i hvordan vi kunne sikre os, at faget ikke kun blev interesseskabende for de stereotypt lidt nørdede drenge. Med det i baghovedet kastede vi os over første time.

skulle lære og lave. Og det var vi faktisk også.

Vi havde det første forløb klar til dem og havde også en idé om, hvad vi ellers kunne putte i faget, men vi var også klar over, at vi i løbet af året ville blive skarpere på målene for faget, blive inspireret af kolleger fra de andre skoler, der er med i projektet, og gøre os nogle erfaringer, som ville komme til at præge undervisningen i en retning, som vi ikke helt kunne forudsige.

Første forløb var et designforløb, med fokus på at lære at bruge tegneprogrammet Fusion360 og lære laserskæreren at kende.

Eleverne skulle designe kastemaskiner.

Forløbet gav mulighed for løsninger af meget forskellig art.

Vi startede med en kort undersøgende fase og gik allerede i løbet af den første halve time i gang med de første idéer til design.

Efter denne fase oplevede vi, at det var meget svært for dem, at ændre på deres første idé. Trods indlagte benspænd og de udfordringer som de selv erfarede med deres første modeller, var det kun meget små

35 elever sad tæt pakket i et klasselokale og var klar til at modtage undervisning i det nye valgfag. De var spændte på, hvad de

6

udtryk for, at Lego var kedeligt. Vi tolkede kedsomheden som en reaktion på “den nørdede kodning”. Det blev vi bekræftet i, da vi kiggede rundt og kunne konstatere, at eleverne var begyndt at lege mere med udseende af robotterne end den egentlig kodning.

Med dette i baghovedet var det med spænding og svedige håndflader, da vi kastede os over tredje forløb. Vi havde besluttet at afprøve de nyindkøbte Micro:bits - selvom det involverede endnu mere kodning og dermed en vis risiko for at tabe eleverne.

Micro:bitsene blev taget overraskende godt imod af eleverne. Den lille computer, som syner af ingenting (omend den ser lidt nørdet ud) var meget mere interesseskabende. Vi behøvede ikke bruge ret lang tid på at præsentere Micro:bitten og tilhørende opgaver, før eleverne i par udforskede alle dens muligheder. Her lod vi eleverne forfølge deres ideer og drømme, hvilket resulterede i programmering af forskellige små spil, højtalerbyggeri og meget mere. En uventet drejning i forhold til vores indledende overvejelser.

Det “nørdede” kodning blev, lidt uventet, den indtil videre største succes for valgfaget grundet Micro:bittens utallige muligheder.

justeringer, de lavede undervejs. Vores ønske var, at de igennem processen havde ændret og justeret på deres model flere gange, men det typiske billede var, at de vurderede den første prototype de fik lavet, som værende ‘fin nok’.

Heri ligger en meget vigtig udfordring for os som udviklere af faget. Hvordan får vi eleverne til at forholde sig kritisk til deres design? Hvordan får vi stilladseret dem i en designproces, der giver dem lyst og indsigt til ikke blot at finjustere, men også at ændre og endda forkaste deres første idéer?

Efter designforløbet kastede vi os over den anden gren af fagets formål; programmering.

Vi startede ud med en generel snak om robotteknologi, og hvorfor det er relevant, inden vi tog fat i Lego Mindstorm. Med Lego Mindstorm er der mulighed for opgaver med en jævn progression i sværhedsgraderne. Vi startede naturligt ud med den simple del, nemlig at lære at navigere med robotten og forstå blok-kodningen bag. Eleverne fik hurtigt styr på styringen, og vi kunne begynde at arbejde med de forskellige sensorer og problemløsning. Hermed steg sværhedsgraden af kodningen, da eleverne pludselig også skulle forholde sig til blandt andet “hvis-sætninger” og “løkker”. Opgaverne med Lego var bygget op omkring en iterativ og eksperimenterende proces. Efter et par arbejdsgange med Lego Mindstorm mistede flere elever interessen for opgaverne. De gav

Vores næste udfordring bliver at få eleverne til at forholde sig til digitale produkters samfundsmæssige betydning, hvilket også er en del af fagets formål.

7

Ultra:bit

– DR sætter fokus på børn, kreativitet og teknologi Til efteråret starter DR en indsats om børns teknologiforståelse. Med masser af børneprogrammer på DR Ultra og inspirerende indhold på DR Skole inviterer DR både børn og lærere til at gå ’Ultra:bit’.

Af Trine Charlotte Jensen, projektleder DR Viden i Aalborg

Børn har taget mobiltelefoner, tablets og hverdagens teknologi til sig. De er storforbrugere af teknologi. Men fremtidens generationer skal være mere end teknologibrugere. De skal selv kunne skabe med teknologi, skabe nye løsninger og tage kritisk stilling til teknologien. En række programmer på DR Ultra og DR Skole vil fra efteråret inspirere børn til at bruge deres kreativitet til at skabe med teknologi og stille kritiske spørgsmål til teknologien.

at bruge DRs Ultra:bit-indsats i deres arbejde med børn.

Enten kan man bruge Ultra:bit-indsatsen som en anledning, fordi børnene i deres fritid via mange af DRs programmer vil få inspiration, når det gælder teknologi og kreativitet. Eller man kan bruge materialet på DR Skole som inspiration, for eksempel når det kommer til kodning. DR udvikler i samarbejde med bl.a.

Centre for Undervisningsmidler-Danmark (CFU) undervisningsmateriale og aktivitetstilbud for mellemtrinnet om teknologiforståelse med micro:bit som væsentligt læremiddel.

BBC micro:bit, som er en lillebitte computer, er et af de redskaber, man kan bruge for at lære børn at skabe med logikkens og kreativitetens kraft. Mange it-vejledere og lærere bruger dem allerede på skolerne, og de kan lånes hos CFU.

Vær med Ultra:bit-indsatsen er særligt målrettet 4. og 5. klasse, men kan også brugeres bredere.

DR inviterer i samarbejde med CFU-Danmark alle de fagpersoner og organisationer, der fra hver deres indgang arbejder med børn og teknologiforståelse, til at ’gå Ultra:bit’ sammen med nysgerrige børn og lærere. Det gælder både skoler, biblioteker og frivillige kodeorganisationer – og i høj grad også Itvejledere og andre, der arbejder med børn på mellemtrinnet, og som kunne have lyst til

Fra brugere til skabere På DR Ultra, som hver uge når mere end halvdelen af børnemålgruppen de 7-12-årige

8

i Danmark, vil børnene fra efteråret 2018 møde en af lang række programmer, der fungerer som indgang og inspiration til at bruge kreativitet, teknologi, kodning og kritisk stillingtagen i hverdagen. DRs programmer og DR Skoles undervisningsmateriale kommer til at sætte børnenes skaberkraft og kreativitet i centrum, så teknologiforståelse kommer gennem lysten til at undersøge, opleve og sammen skabe nye lege og idéer til løsninger på hverdagens udfordringer.

Mere information Efter sommerferien kommer meget mere information om, hvordan man kan være med.

Har du lyst til at vide mere allerede nu om, hvordan du kan være med, så kontakt Trine Charlotte Jensen som er projektleder hos DR Viden i Aalborg (TRIJ@dr.dk)

Fotocredit: Bjarne B. Hermansen, DR

9

Animationens forunderlige verden Af Hanne Arberg, Husby Efterskole

Først fik eleverne et lille kursus i at male med blæk på silkepapir, vi så billeder af disse motiver og forsøgte at efterligne dette.

Herefter tog vi ud og besøgte keramiker Eva Hermann, som tidligere havde arbejdet med Japanske eventyr i sin keramik. Hos Eva så vi hendes fortolkninger af to Japanske eventyr.

Vi fik læst et eventyr højt og lærte lidt om, at Japanske eventyr ikke altid ender godt, som mange af vores folkeeventyr gør. Som sidste led i vores research fik vi besøg af den japanske kunstner Rie Tackeuci, som gav os et indblik i det Japanske samfund og som fortalte os yderligere to eventyr. Hun havde bøger med masser af billeder med, som hun var så sød at låne os. Rie gav os også et lille kursus i, hvordan man skriver på Japansk med blæk og pensel på rispapir.

Jeg meldte mine elever til skolefilmfestivalen Animok, første gang for 3 år siden og jeg har været med 3 gange nu, med 3 forskellige hold. Mine elever går på Husby Efterskole, og de kommer på skolen med en interesse for kunst og kreativitet.

Jeg bruger Animok som en opstartsopgave, da et filmprojekt tvinger dem til at samarbejde omkring de mange delelementer, som en animationsfilm består af. Det får også eleverne lidt ud af komfortzonen, i starten af skoleåret, hvor de ikke kender hinanden endnu.

Animok starter altid med en eftermiddag for de involverede lærere i Viborg, her bliver vi opdateret på det nyeste indenfor teknik og vi laver også en lille film i grupper, så når man kommer hjem derfra, er man godt klædt på til at gå i gang med klassen. Alle deltagere kan booke en underviser fra The Animation Workshop for en dag. Det har vi tidligere benyttet os af, og det giver eleverne et friskt pust fra verden og det er fedt for dem at møde en som virkelig kan animere.

Da vi havde fået alle disse indtryk, skulle eleverne til at finde ud af, hvordan deres film om Japan skulle udformes. To af eleverne gik forrest og skrev deres egen historie, inspireret af alt det de havde oplevet, set og prøvet, som skulle blive til filmen Den Grådige Kejser. Du kan se filmen her.

LINK: https://www.youtube.com/ watch?v=hadZiRH2gB4

Der er hvert år et tema for Animok, som vi skal arbejde efter. I 2017 var det Japan. Da vi startede på projektet, havde både jeg og eleverne ikke megen viden omkring Japan. Så til at starte med skulle vi først blive klogere på Japansk billedsprog og fortællestil.

Da historien var skitseret, lavede klassen et storyboard på tavlen med post-its. Gennem denne proces fandt de ud af, hvilke enkeltelementer der skulle laves til hver scene.

10

man fortæller en historie på en enkel måde, og får sorteret ikke væsentlige detaljer fra.

Den historie eleverne havde lavet i år, var på sin vis ret kompliceret, så det var rigtig spændende undervejs, om det overhovedet var muligt at få den kogt ned til 2 minutter, så det var til at forstå for tilskueren.

Næste trin var at fordele figurer, baggrunde og effekter mellem eleverne, og så gik de i fællesskab i gang med at få lavet alt det, der skulle til for at animere historien i pap og papir.

Optagelserne lavede vi på en primitiv optagestation, som var to træstativer, hvorpå vi havde en i-pad liggende i toppen. Vi brugte appen Stopmotion Studio til at optage på.

Der var 3-4 elever i gang ad gangen med at filme: én der trykkede på knappen og tjekkede, at det hele lå som det skulle, og 2-3 som bevægede tingene nede på optagebordet.

Da filmen var optaget, lavede vi et lydhold.

Der blev uddelt roller og arrangeret lydeffekter, og nogle af eleverne var gode til musik, så de stod for et musikspor.

Sidst i september tog vi til Animok-dagen i Viborg, hvor vi så alle indsendte film i biografen og fik en rundvisning på Animationsskolen. Vi var så heldige at Den Grådige Kejser var blevet nomineret og vandt årets 1. pris.

ANIMOK skolefilmfestival

Elevernes mange forskellige kompetencer kommer i spil i sådan et animationsarbejde. Nogle er dygtige til at tegne og male figurerne, nogle er gode til at få ideer, andre er gode til at styre optageprocessen og motivere de andre.

ANIMOK arrangeres af The Animation Workshop i Viborg som en del af Viborg Animation Festival - VAF. ANIMOK inddrager skoleklasser fra hele Danmark i produktion af egne animationsfilm og giver derigennem deltagerne indblik i animationsmediets forunderlige verden. ANIMOK er opbygget som en rigtig filmfestival med filmjury, online afstemning og prisoverrækkelse. Find yderligere information om ANIMOK på

Som lærer synes jeg det er vigtigt, at filmen er et resultat af elevernes eget arbejde. Jeg motiverer og strukturerer processen for dem, jeg hjælper dem også med enkeltelementer, hvis de løber panden mod en mur. Jeg stiller kritiske spørgsmål og guider dem i en realistisk retning.

Filmen må maks. vare 2 minutter, og det er ikke ret meget, så man må tænke sig godt om, hvordan

www.animok.dk

11

Micro:bit i skolen Hvorfor og hvordan?

Micro:bit er en mikroprocessor til skolebrug, der blev frigivet til engelske skoler med afsæt i year 7 elever (11-12 år) i 2016. Micro:bit er udviklet af engelske BBC i samarbejde med en række større firmaer herunder Microsoft og Samsung. Micro:bit er i min optik et godt tilbud også til den danske grundskole. Derfor denne korte præsentation af micro:bit, og nogle af de muligheder, som den åbner for.

Torben Baunsø, tidligere IT konsulent i Horsens kommune

Teknologiforståelse i grundskolen

Markedet byder på et væld af tilbud på ”dimser”, der på forskellig måde giver adgang til at demonstrere ovenstående i grundskolen.

Gennem de senere år har debatten omkring relevansen i at arbejde med teknologi og programmering i grundskolen taget fart. I foråret 2017 formulerede en arbejdsgruppe nedsat af UVM fælles mål for forsøgsvalgfaget Teknologiforståelse, og i skrivende stund er en arbejdsgruppe i gang med at formulere forslag til skolers opbligatoriske arbejde med teknologiforståelse.

Man kan nævne BeeBot, Ozobot, Lego Wedo, Lego EV3 og Arduino, der på hver deres måde demonstrerer principper for digital måling, styring og programmering fra indskoling til udskoling.

Et af skolernes store problemer er at foretage passende valg af materiel i en dagligdag, hvor kun de allerfærreste skoler har ressourcer til at afprøve forskellige teknologier og derefter foretage kvalificerede valg.

Valg af materiel Hvilket materiel kan være relevant at benytte, når skoler skal arbejde med teknologiforståelse?

Micro:bit

Der eksisterer gode bud på hvordan eleverne kan arbejde med programmering på skærmen. Rigtig mange lærere kender Hour of Code og Scratch. Men hvad vælger man, hvis der skal arbejdes med design og programmering af fysiske ”dimser” med en mikrocessor, der kan demonstrere digital måling og styring, når de samtidig skal være realistiske at bruge for elever og deres lærere.

Micro:bit er en mikroprocessor, der er gjort skolevenlig ved at indbygge enkelte sensorer og et simpelt display til henh. input og output, så den er nem at komme i gang med.

Programmering kan gennemføres med online editoren ”Java script blocks editor”, der minder om de blokprogrammeringssprog,

12

Program sender

som mange kender fra Hour of code og fra Scratch. Editoren forenkler arbejdet med programmering betydeligt, men ”familieskabet” med mere avancerede programmeringssprog er tydelig.

Micro:bitten kan forbindes til eksterne input- og outputenheder via kobberbanerne i bunden af printet. Micro:bits kan kommunikere med hinanden via bluetooth med en rækkevidde på op til ca. 50 meter.

Et programeksempel

Program modtager

To micro:bits kommunikerer med hinanden.

Den ene micro:bit placeres f.eks. i et køleskab, hvor den løbende måler temperaturen og sender aflæsningen til en anden micro:bit hvert 5. sekund.

Modtageren viser aflæsningerne. Hvis temperaturen i køleskabet overstiger 7 grader, slår modtager micro:bitten alarm.

Eksemplet viser, at man med enkle midler kan benytte micro:bits til at demonstrere digital måling og overvågning.

Indbyggede sensorer: 2 knapper, termometer, accelerometer, lysmåler, magnetometer.

Praksiseksempler benyttet i faglige sammenhænge Herunder kort info om praksiseksempler fra skoler, der har arbejdet med micro:bits.

Affaldsbeholder med digital respons Én micro:bit placeres i affaldsbeholderens låg. Når låget vippes, sendes et radiosignal til en anden micro:bit, der kan reagere med respons på display og med lyd.

13

Vandraketten 7.b i Hvide Sande skole har arbejdet med Newtons love i fysik/kemi.

En micro:bit blev monteret i en plastpose på siden af en vandraket, så man kunne måle den maksimale acceleration ved opsendelse.

Målinger og efterfølgende beregninger på resultaterne viste en acceleration på ca. 2,8 G.

Lysregulering En micro:bit kan nemt forbindes til og styre 3 eksterne lysdioder.

Eleverne kan lave deres egen lyskurve, der programmeres til at fungere som en rigtig lyskurve. To micro:bits kan styre hver deres lyskurve i hver sin trafikretning.

Synkronisering af de to retninger kan gennemføres ved at lade micro:bits’ene kommunikere via radio.

Elever i 8. klasse på Tørring skole arbejder med

Foto: Marie Juul Moustesgaard, Hvide Sande skole

2 lyskur ver.

14

TOYBOX

påvirker en magnetkontakt ved hullet i kassen, som legetøjet skal lægges ned i.

Dygtige elever fra Lundskolen vandt ”Bering 2018, Horsens’ bedste idé” med deres TOYBOX.

Modtagelse af legetøj markeres med lydeffekter og optælling på micro:bits.

Eleverne ønsker at sikre, at eleverne i indskolingen motiveres til at rydde legetøj op, når de har brugt det på legepladsen. Legetøjet er monteret med en lille magnet. Magneten

Afhængigt af antal ændres løbelysmønstret (neopixels) på tavlen til højre.

• VIA Center for Undervisningsmidler kørte i efteråret 2017 projektet ”Micro:bit i Region Midtjylland” med deltagelse af ca. 30 skoler. Ny projektrunde gennemføres i efteråret 2018.

Nogle ressourcer Herunder webadresse på projektets officielle hjemmeside med ressourcer og adgang til prorammeringseditoren JavaScript Blocks Editor, der tilgås via ”Lets code”. microbit.org

• Undertegnede savnede et dansksproget materiale til danske skoler. Derfor har jeg udarbejdet introforløb, der kan hjælpe skolerne i gang med micro:bit. Materialet kan tilgås via linket herunder: kortlink.dk/q33f

• Karin Høgh, Podconsult har siden frigivelsen af micro:bit i England fulgt udviklingen tæt.I hendes webbutik findes både tilbud på micro:bits, men også på masser af tilbehør. https://www.podconsultsbutik.dk/it-og-leg

Foto: Anne Kathrine Bay-Mortensen, VIA Erhverv, Campus Horsens

15

Strøtanker om fokus på design Arbejdet med design kan være en udfordrende proces. I en didaktiske sammenhæng skal designprocessen understøttes og denne artikel beskriver kort hvordan målbeskrivelse, designmodel, funktionalitetsanalyse og dilemmakort kan inddrages.

Af John Klesner, formand for Danmarks it- og medievejlederforening

Jeg har været lidt rundt i landskabet og kigget på de forskellige måder, hvormed der i øjeblikket arbejdes med programmering og digitalt design på i skolerne. Umiddelbart går det relativt godt med programmeringsdelen, mens designaktiviteterne er mere udfordrede. Men vi har heller ikke rigtigt så meget at læne sig opad i forhold til med arbejdet med design, da dette element ikke fylder så meget i andre landes undervisning.

Et brugbart design fabrikeres herefter på eksempelvis en laserskærer eller 3D printer.

Der realiseres selvfølgelig et produkt, men i sammenhæng med digitale designprocesser er realisering et udtryk for gentagen afprøvning og forbedring af det digitale produkt inden det fabrikeres. Realisering er den iterative forbedringsproces, men fabrikationen dækker over omsætning til færdigt produkt.

Selvfølgelig skal der eksperimenteres, og der skal gøre erfaringer med, hvordan nyt og spændende udstyr virker. Men fabrikationsprocessen skal nedtones og måske kun udgøre 10% af et tidsmæssigt forløb, mens arbejdet med designprocessen skal kvalificeres gennem en mere veludviklet didaktik på digitale designprocesser.

Design begrebet er i virkeligheden tvetydigt, da det både kan pege på design som proces - og design som færdigt produkt. Begge perspektiver vil som hovedregel være i spil i en undervisningsmæssig sammenhæng.

Tilbagemeldinger fra mange lærere tyder dog på, at vi er udfordrede i forhold til at arbejde kvalificeret og målrettet i forhold til design som en proces. Eleverne har en vane med at gå direkte fra ide til produkt.

Dermed springes den væsentligste del af processen over nemlig den iterative proces, hvor eleverne gennem fokus på produktets intenderede anvendelse undersøger forskellig bud på løsninger. I den kedeligste version er der observeret mange tilfælde, hvor elever går fra idé til en søgning af løsning på nettet.

Grundlæggende for designprocessen, er at denne fase skal ses som et forsøg på at frigøre kreativitet. Perspektiverne i elevens idéer skal understøttes i en realiseringsproces, hvor det gøres nemmere at designe en prototype eller noget der minder om et produkt. Eleverne skal med andre ord forstyrres tilstrækkeligt til, at det både giver mening for dem, og for at de kan forbedre deres design.

16

17

For at understøtte arbejdet med designprocesser har vi behov for at introducere designmodeller, som både kan forstyrre og støtte proces fra ide over prototype mod produkt.

Hvor Apple tidligere introducerede Rip, Mix and Burn, så vil vi i denne sammenhæng tale om Rip, Mod and Fab. Alt er inspireret af noget, og selvfølgelig er det helt i orden, at der også i denne sammenhæng arbejdes med at dele filer, kopiere indhold og ikke mindst remixe. Vi lever i en remix kultur og i en didaktisk kontekst, så det vil i mange tilfælde befordre processen, at eleverne i modsætning til at starte fra scratch i stedet præsenteres for en halvfærdig prototype, som skal bearbejdes, udvikles og forbedres.

I forhold til det intenderede i produktet skal eleverne skal både inden og under designproces medtænke:

Hvad er det produktet skal løse: • Hvad er formålet med dit produkt?

• Hvad skal det bruges til?

• Hvem skal bruge det?

• Hvornår skal det bruges?

• Hvilke problemer kan der opstå?

Den danske innovationsvirksomhed MOEF arbejder efter en 3-trinsmodel med udgangspunkt i faserne invent, design og create.

Modellen illustrerer, at selv om der er tre grundlæggende faser, så må netop fastholdelse af et begrænset antal steps medføre, at der suppleres med yderligere tilgange og sådan er det uden tvivl også nødvendigt, at der i valgfaget teknologiforståelse arbejdes med en tilsvarende 3- trins model og i denne kontekst kan nedenstående model bruges til at illustrere forskellige veje. (se fig. 1)

I forhold til realisering skal det understreges, det kan dække over flere veje. Det kan dreje om gentagne overvejelser over forbedringer, hvor både idé, protype og produkt udfordres. Målet er at børnene trinvis skal blive bedre til at gennemskue, hvordan ændringer får betydning for produktets endelige anvendelse.

PROJECT START

PROJECT END

ROUGH CONCEPT

INVENT OPPORTUNITIES

FINAL CONCEPT

IMPLEMENTATION

INSIGHTS

TEST

CREATE

DESIGN DIRECTIONS

PROTOTYPE

PROJECT START

PROJECT END

ROUGH CONCEPT

INVENT OPPORTUNITIES

FINAL CONCEPT

IMPLEMENTATION

INSIGHTS

TEST

CREATE

DESIGN DIRECTIONS

PROTOTYPE

(fig. 1) http://www.moef.dk/om-innovationshuset-moef/metode/

18

(fig. 2) implikationer, som ibrugtagning af et produkt kunne få. I denne proces skal der nogle benspændsøvelser til for, at skærpe opmærksomheden mod hvad der skal forbedres.

Dilemmakort kan være ét redskab til at forstyrre elevens idé. Jeg har her beskrevet et dilemmakort, som kan bruges til overvejelser over et produkts funktionalitet. Tilsvarende kort kan laves til vurdering af bæredygtighed, ergonomiske forhold og æstetiske perspektiver. (se fig. 3)

Når elevernes idéer, prototyper og bud på produkter skal vurderes med henblik på vurdering af den intenderede brug, så er der en bred vifte af perspektiver, der skal fokuseres på. Udvalgte er illustreret i ovenstående figur (fig. 2).

Elevens design skal trykprøves med henblik på at vurdere designets betydning i form af en mindre funktionsanalyse. Det dækker både over potentiale og de negative

19

Kan man få teknologiforståelse på recept?

Begreber som IT-didaktik, teknologiforståelse, Makerspaces, FabLabs, engineering, designthinking, kodning, computational thinking osv. er i den grad sat på dagsordenen for tiden, og for den udenforstående bliver de tilsyneladende brugt i flæng. Men hvordan ruster man sig som underviser bedst til kunne levere undervisning, der modsvarer omverdenens krav? Findes der et quickfix?

Af Anders Pagh. Projektleder, Insero Education

I 2013 udløste en række projekter, hvor vi i Insero Education arbejdede med at udvikle undervisningsforløb, som skulle understøtte og udvikle interessen for naturfag og teknologi, nogle spørgsmål hos os: Hvordan arbejder man didaktisk med implementering af ny teknologi? – og hvordan vurderer man en teknologis potentielle værdi i en given undervisningssituation?

fagdidaktik, både naturfaglig og humanistisk, ikke fandtes den nødvendige stilladsering af de udfordringer, som implementering af ny teknologi byder på.

En anden klar konklusion fra projektet var, at det er meget vanskeligt at introducere en ny og ukendt teknologi, samtidig med at man præsenterer eleverne for andet fagligt stof – uafhængigt af fag i øvrigt.

Da der ikke var meget (dansk) litteratur at konsultere, besluttede vi, at vi ville forsøge selv at udvikle ny viden på området.

I samarbejde med Syddansk Universitet (Jens Jørgen Hansen og Gunver Maigaard) og Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, afprøvede vi en række forskellige undervisningsforløb og -koncepter, hvor vi anvendte 3D printere og de humanoide NAO-robotter.

Der måtte altså findes en anden didaktisk vej ind i det teknologiske felt.

Engineering som metode Inspirationen fandt vi, ikke overraskende, i udlandet. Selv om STEM-begrebet har været kendt herhjemme i årevis, har det, trods et stort potentiale, ikke haft den store synlige afsmitning på den daglige undervisning i naturfaglige/tekniske fag og i matematikken.

Først for nyligt er begrebet for alvor taget op med formulering af en national

Resultatet af vores forskning førte til en erkendelse af, at der i den etablerede

20

HV AD

N IO T TA

ER

EN? ING DR

PR Æ SE

R FO UD

N

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

O PR VE LA

LØ SN ING ER

HV EM ER VI?

TO TY PE R

E AB K S

5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE

STEM-strategi, og i den forbindelse bliver der også lagt op til, at de faglige siloer i højere grad brydes ned, hvilket er helt oplagt og nødvendigt, hvis vi skal udvikle elevernes teknologiske forståelse.

engineering er der altid en naturlig relation til naturvidenskaben og teknologien: Enten er den teknologiske løsning det primære mål for processen, hvor eleverne anvender (blandt andet) deres naturvidenskabelige

21

viden og kompetencer, eller engineeringprocessen kan være drevet af et ønske om at udforske omverdenen og bruge udviklingen af teknologiske løsninger som et led i en naturvidenskabelig undersøgelse.

Efterhånden er det blevet almindeligt anerkendt at tilføje et ”A” for arts til STEM og altså snakke om STEAM, og vi oplever, at STEAM som overordnet ramme og engineering som metode giver rigtig gode muligheder for, at den teknologiske faglighed og forståelse for alvor kan udvikle sig.

Engineering er altså med til at nedbryde grænser mellem fagene, i stedet for at etablere nye grænser, som der kan være risiko for, når man opretter egentlige teknologifag.

På landets skoler og i andre læringsmiljøer står der mange 3D-printere, som stort set ikke bliver brugt – enten fordi de er defekte, eller fordi den lærer, som kunne betjene dem, er rejst, men også fordi, det ofte er svært at se præcis, hvad 3D-print skal bidrage med af læring for eleven i den konkrete faglige sammenhæng.

Digitale fremstillingsteknologier er både spændende og udfordrende og indeholder uden tvivl et potentiale i undervisningssammenhænge. Der er dog langt mellem de forløb, hvor teknologierne bidrager med det, vi gerne vil opnå: at give eleverne et realistisk syn på, hvad teknologi kan og bør bruges til.

Teknologi for teknologiens skyld Hvis vores elever lider af mangel på teknologiforståelse, så er det jo fristende at give dem en målrettet kur – altså en tilpasset mængde eksponering af teknologi.

Men når vi skaber et undervisningsmiljø, der bygger på et koncept eller på en faglig overskrift, som tager udgangspunkt i en konkret teknologi, så er der fare for, at vi opnår en kendt bivirkning, nemlig at det bliver teknologierne, som styrer undervisningen.

Teknologi-dosis vs. livsstilsændring

Her har vi set masser af eksempler de seneste år, og en af de tydeligste eksponenter for netop det fænomen er måske 3D-printeren:

Overordnet set må det være sådan, at hvis vi skal give skolens elever en

22

større forståelse for teknologiers virkemåde og påvirkning af os og samfundet omkring os, så skal vi skabe undervisningssituationer, hvor teknologierne har en naturlig plads.

Der er p.t. for mange situationer, hvor det er teknologien, der definerer, hvad eleverne kommer til at arbejde med, netop fordi vi så pokkers gerne vil give dem kuren, der hedder teknologiforståelse, men hvor bivirkningerne bliver, at de får et billede af, at fx makerteknologier nok er spændende, men at det alligevel bliver lidt for besværligt i det lange løb, fordi det enten tager alt for lang tid eller aldrig lykkes at blive færdig.

Hvis recepten på manglende teknologiforståelse skal skrives ud, så er vores bud, at den må lyde på en egentlig livsstilsændring snarere end en målrettet dosis teknologi. STEAM-tanken generelt og engineering som metode i særdeleshed, kan være med til at ændre den uønskede tilstand – bl.a. fordi engineering ikke er et fag med risiko for silodannelse.

Oprettelse af egentlige teknologifag indebærer en risiko for, at vi byder eleverne indenfor i et rum, hvor det er teknologien, som sætter dagsordenen, snarere end at skabe grundlaget for den nødvendige og naturlige sammenhæng mellem naturfagene.

Og netop dén sammenhæng – at teknologi er, når vi udnytter og anvender vores viden om verden – er vel dybest set den forståelse af teknologi, som vi gerne vil bibringe eleverne.

23

Hvad skal vi med teknologiforståelse i skolen?

Det ser ud til at der kommer et nyt fag/tema, som skal hedde teknologiforståelse, men hvad er det egentlig, og hvordan kan vi arbejde med det ny fag/tema i skolen.

Af Lis Zacho matematiklærer, matematikvejleder PD og cand. pæd. i IT-Didaktisk Design

Undervisningsministeren har iværksat, at der kommer et 3-årigt forsøgsprogram på 50 skoler fordelt ud over hele landet startende i august 2018, som skal hedde teknologiforståelse. Det er meningen, at forsøgsprogrammet skal samle erfaringer og skabe viden om, hvordan man bedst muligt styrker teknologiforståelsen hos den enkelte elev, og gør temaet til en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen. Eleverne skal ikke blot være forbrugere af teknologi, men være dem der former og skaber den.

og kaste sig ud i teknologiforståelsen.

Teknologien vil udfordrer os som lærere hver dag, men har man lyst og overskud og et godt lærerteam at læne sig op ad, kan det blive en rigtig god og meningsfuld udfordring.

Hvad er teknologiforståelse Alle taler om teknologiforståelse, men hvordan definerer man det egentlig. For mig handler teknologiforståelse om, at eleverne har teknologiske færdigheder, som de kan sætte i spil i problemløsning i fag og temaer, og at de har forståelse for teknologiens indflydelse på vores hverdag samt at de kritisk kan vurdere teknologien.

Men hvordan implementerer man som skole så et fag/tema, som man ikke er helt sikker på betydningen af, og som man ikke tidligere har stiftet bekendtskab med, eller været på efteruddannelse eller kursus i. Det er virkeligheden for de allerfleste lærere i hele landet, at de ikke tidligere bevidst har undervist i teknologiforståelse og at temaet for nogen er helt nyt.

Men teknologiforståelse er også at anvende teknologien, hvor det giver mening. Det er ikke et spørgsmål om mest teknologi i undervisningen, men om bedst og mest hensigtsmæssig brug af den. Teknologiforståelse er også når eleverne vælger den teknologi, der passer bedst til den opgave, som arbejder med. Teknologiforståelse er ikke en

Det kræver et vist digitalt mod for lærerne, og at man er parat til at afgive kontrol,

24

25

på en gang. Vi skal hjælpe hinanden og ikke sidde og vente på, at der kommer nogen og fortæller os, hvordan og hvad vi skal gøre. Itvejlederne kan ikke løfte opgaven alene, der skal support til fra frontløberne, dem der lige har opdaget noget nyt, ledelsen der skaber gode rammer for teknologi i undervisningen, medarbejderne på det pædagogiske læringscenter og kollegaerne.

konkurrent til den skole vi kender, men et praktisk supplement og et godt værktøj

Hvorfor teknologiforståelse Man kan stille sig selv spørgsmålet, hvorfor skal man arbejde med teknologiforståelse i skolen. Der er mange gode forklaringer på, hvorfor vi bliver nødt til at arbejde med teknologiforståelse i skolen, hvoraf den vigtigste for mig er, at vi lever i et demokrati, der efterhånden er temmeligt digitaliseret, og derfor kræver det aktive medborgerskab, at man har digitale kompetencer. Rigtig mange uddannelser arbejder med teknologi, og det giver god mening, at man så også er teknologisk forberedt, når man går i gang med en uddannelse. Vi anerkender, at dansk, matematik og engelsk er store og vigtige fag i skolen, men nu skal vi til at føje teknologiforståelsen til. Der er ingen elever i skolen, der kan undgå i deres videre liv, at støde ind i teknologien, så det giver skolen den klare opgave, at forberede dem til at håndtere den. Alle elever skal have muligheden for at blive så teknologisk kompetente, som de kan.

Jeg har gennemført et forløb med en 4.

Klasse i teknologiforståelse. Eleverne arbejdede ud fra en designtænkningsmodel, hvor de først blev præsenteret for opgaven, der lød ”lad en æske med låg til små ting”.

Så gik de i gang med at lave research, hvor de afdækkede mulighederne for at designe æsken, og derefter ind i en idégenereringsfase, hvor de tog stilling til æsken udseende, facon, størrelse osv. for derefter at anvende Tinkercad.com til at tegne æske. Da æsken var tegnet ud fra den prototype, som de havde lavet i pap, skulle de argumentere for deres valg gennem processen, for til sidst at reflektere over hele forløbet. De små æsker kan 3D printes, men det er egentlig ikke nødvendigt, for det vigtigste element i elevernes læreproces er at gå gennem en skabende proces med teknologi, hvor de kritisk har taget stilling og nøje overvejet og gennembearbejdet deres design i et 3D-program.

Hvad er teknologiforståelse i praksis Teknologiforståelse i praksis kan godt være en svær nød at knække, men der er masser af muligheder, der ikke kræver at man er teknologisk ekspert. Jeg tænker, at det vigtigste er, at man har teknologisk mod. At man har lyst og nysgerrighed til at komme i gang med faget, at man ikke er alene. Det er en god ide, at lave teknologiske partnerskaber på skolen, så man aldrig får fornemmelsen af, at man står alene med udfordringerne. Det er altid en fordel at vide, hvor man kan få hjælp, men det er også godt at vide, hvem man kan gå til for at få støtte, når det hele virker uoverskueligt. Så det hjælper at være åben om det, man er god til, og det man ikke lige har styr på, for ingen kan have styr på det hele

Jeg har lavet et andet forløb, hvor eleverne byggede hjemmesider i wix.com over temaet ”min drømmerejse”. Eleverne fik tekniske færdigheder, da de byggede hjemmesiden, og de fik forståelse for teknologien, da de skulle designe siden, og da vi kritisk prøvede funktionaliteten af siderne. Projektet afstedkom mange relevante diskussioner mellem lærer og elev, men også mellem eleverne. Som lærer spurgte jeg ind til deres valg af funktionaliteter og opbygningen af siden, medens deres kammerater var mest optaget af at vurdere sidernes indhold og muligheden for

26

Konklusion

at kommentere i blogfunktionen. Eleverne eksperimenterede med besøgsstatistikkerne på siderne, antal følgere og derudfra talte og debatterede vi IT-sikkerhed og betydningen af ”likes” og ”følgere”, samt spørgsmålet om at offentliggøre sin side, og hvordan man kunne bruge sin hjemmeside. Eleverne arbejdede skabende og udforskende i processen og måtte undervejs tage valg, der gav dem yderligere indsigter i teknologien og resten af verdenen.

Vi skal arbejde med teknologiforståelse i skolen, fordi vi derved kan lære eleverne at anvende computeren til at styrke deres forståelse og udforskning af verden, fx ved at lave digitale produktioner som løsning på en opgave eller en problemstilling. Og så skal vi arbejde med teknologiforståelsen for at eleverne kan lære at være kritisk tænkende omkring teknologien, og for at give dem indsigt i computerens og internettets indflydelse på vores liv og hverdag. Vi skal arbejde med elevernes digitale dannelse, så de kan agere med omtanke i det digitale rum. Og vi skal sørge for at eleverne får tekniske færdigheder, der sætter dem i stand til kunne indtage deres medborgerskab på en konstruktiv måde.

Lærerrollen Teknologien rykker ved lærerrollen og kræver at vi agerer anderledes i undervisningen.

Vi kan ikke mere være eksperter og kontrollere al ting, men bliver til tider transformeret til at være proceskonsulenter.

De digitale muligheder udfordrer den traditionelle lærerrolle og relationen mellem lærer og elev, da eleverne kan søge viden på internettet. Måske er det en film på YouTube, der får 10 øren til at falde for eleven, måske er filmen endda på engelsk, men eleven fik samlet noget viden og nogle færdigheder op, og fik nye kompetencer.

Det kan virke overvældende, men der er mange muligheder og internettet er kommet for at blive, så vi kan lige så godt undervise eleverne, så de kan indtage det på en konstruktiv måde.

Teknologi sparer ikke tid, men kvalificerer vores undervisning og elevernes læring, når det lykkes. Det er dog ikke altid, at det lykkes, og vi skal virkelig turde at fejle og indrømme, når det går galt. Men hvis vi ikke giver teknologien et forsøg eller et genbesøg, når det har drillet eller det bare ikke gav mening, så lærer vi intet. Mit første bekendtskab med ozobotterne var en katastrofe. De stod på mit bord, og jeg kunne ikke se. muligheder, og fik ingen ideér til undervisningsforløb overhovedet. Men den kamp skulle jeg vinde, og efter at have grundige forberedelser og afprøvninger med eleverne, fik de pludselig en anden og mere relevant betydning for mig i min undervisning. Nu er de på repertoiret og de bliver brugt, når det giver mening.

27

Digitalfaget Komplet digitalt undervisningsmateriale

Blokprogrammering, Python, JavaScript og HTML ... Lær eleverne de nye sprog.

PRØV GRATIS

Materialet på Digitalfaget sigter efter at opøve elevernes kreative, analyserende og innovative digitalfaglige kompetencer og færdigheder gennem virkelighedsnære problemstillinger. Der er derfor fokus på, at eleverne arbejder med programmering i en meningsfuld sammenhæng.

Og bare rolig, alle lærere kan være med!

Prøv gratis i 30 dage på Digitalfaget.dk