It, Medier og læring, nr. 1, 2019 - Teknologiforståelse 1

Page 1

It, medier & læring Nr. 1 · 43 årgang · Marts 2019

Teknologiforståelse 1


It, medier & læring Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening

ISSN nummer: 2445 6403 Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter.

Foreningens bestyrelse: Formand John Klesner Tlf: 20 90 15 82

Styrelsesmedlem Søren Dahl

John.Klesner@skolekom.dk

sdahl@outlook.dk

Næstformand Thomas D. Thygesen

Styrelsesmedlem Hanne V. Andersen

Kontingent for 2019 er: 390,- kr. / 195,- kr. for studerende og pensionister.

thomasdreisig@live.dk

Hanne.Voldborg. Andersen@skolekom.dk

Kasserer Henrik Jakobsen

Styrelsesmedlem Anna Holmbæck

Bladabonnement: 390,- kr. inkl. moms.

Henrik.Jakobsen@ skolekom.dk

anna.holmbaeck@ skolekom.dk

Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk

Styrelsesmedlem Christina Alaelua

Suppleant Thomas Skovgaard

Christina.Alaelua@ skolekom.dk

thosko@gmail.com

layout og opsætning ivimedia.dk

Suppleant Birgitte Reindel thosko@gmail.com

Når du sender digitale fotos til It, medier & læring, bør disse være i så høj opløsning som muligt (300dpi). Send helst originalformatet. SEND IKKE PNG og GIF filer, de er kun til webbrug.

Brugbare filer TIFF, JPG/JPEG, PDF Det er ikke nok at indsætte fotos i et worddokument. Vedlæg venligst fotos i rå form (direkte fra kamera). Markér eventuelt i dit indlæg, hvor du gerne vil have dine fotos indsat.


Indhold: Leder: Teknologiforståelse ......................................................................................... 1 Nyt på EMU................................................................................................................ 3 Teknologiforståelse - erfaringer fra forsøgsvalgfaget................................................. 5 Erfaringer med teknologiforståelse delforsøg 2 ......................................................... 9 Programmering af bikini-huer på professionshøjskolerne.......................................... 11 Teknologiforståelse: Undervisning til fremtiden.......................................................... 13 Industri 4.0 - hvad med uddannelse 4.0?................................................................... 17 Ny undersøgelse: ULTRA:BIT har stor virkning ......................................................... 23 Anmeldelse af: En designtilgang til teknologiforståelse ............................................ 26

Er du it-vejleder og arbejder med: • Differentieret og nutidig læring? • It-integration i skolen? Meld • It; fagligt, innovativt og kreativt? • It-didaktisk skoleudvikling? • Organisatorisk, pædagogisk og faglig vejledning?

dig ind i idag!

Så er der hjælp at hente i Danmarks it- og medievejlederforening! Meld dig ind på www.it-vejleder.dk


Teknologiforståelse Af John Klesner, Formand.

Men det gælder om at holde tungen lige i munden på mange fronter. It-understøttelse af undervisning (anvendelse af konkrete værktøjer som MatematikFessor og GeoGebra eller anvendelse af iPads eller Chromebooks) er ikke en del af fagets genstandsfelt. I denne kontekst er det tydeligt, at produktion af en tekst med henblik på at printe næppe er er teknologiforståelse. Tilsvarende om design af infofolder om et fagligt indhold.

Med dette nummer om teknologiforståelse vil vi bidrage til at holde fokus på vejen mod den endelig udformning af fag eller faglighed frem mod 2021. Der vil rejse sig mange spørgsmål i de kommende år, og nogle af dem vil vi forhåbentligt finde svar på i forsøgsprogrammet, mens andre udfordringer først vil blive løst, mens asfalten bliver lagt. Jeg tror, det bliver et interessant arbejde, og i Aftaletekst om justering af folkeskolen fra januar 2019 præciseres det, at: ”Aftalepartierne er enige om at drøfte forsøget senest ved forsøgsperiodens afslutning med henblik på en politisk beslutning om at styrke teknologiforståelse som en obligatorisk del af folkeskolens undervisning” (UVM, 2019). Det må være det tætteste, vi kommer på en cementering af, at det ikke længere er et spørgsmål om et måske - men alene et spørgsmål om hvordan - teknologiforståelse som faglighed skal finde vej ind i folkeskolens obligatoriske undervisning. På vejen håber jeg, at vi bl.a. gendrøfter titlen på faget. Teknologi rummer meget andet end digital teknologi og forståelse matcher ikke helt taksonomisk i forhold til indholdselementet med det kreative og skabende. Titler som Digital teknologi eller Digital design og designprocesser vil i mine øjne ramme bedre ind i det problemløsende og skabende.

• Overvej lige om design af en nøglering i Tinkercad med henblik på et 3D print er teknologiforståelse? • Tilsvarende om en iterativ designproces med design af en animation i et traditionelt stop motion program? Det er svært, at se ret meget teknologiforståelse i eksemplerne. Èn af udfordringerne bliver at få udnyttet de mange gode erfaringer, der er med undervisning med henblik på at skabe artefakter gennem 3D print, laserskæring folioprint m.v. Men i teknologiforståelse drejer det sig om at udvikle didaktik og praksis til også at omfatte digitale artefakter. I Rambølls aktuelle kortlægning af kompetencer på naturfagsområdet peges der på, at mange lærere føler, at de ikke mestrer at arbejde undersøgende. - Det kræver støtte i og udvikling af praksis hvor:

1


“Faliure is a part of learning and it is not good enough We can always do it better”

i år vil være på årets Folkemøde. Håber at se nogle af jer til en god dialog. Bibliografi

(Pandya, 2019)

Pandya, N. (23. Januar 2019). (J. Klesner, Interviewer)

Der er stor interesse for fag og faglighed. STIL har imødekommet den store interesse ved at tilbyde netværksdeltagelse for skoler, der ikke kom med i forsøgsprogrammet. Vores konference i samarbejde med PLCF blev overtegnet i løbet af få uger, og vi tilbyder tilsvarende et supplement med ny konference i november. Flere initiativer følger. Det gælder også fra vores side, hvor vi også

UVM. (januar30 2019). Folkeskoler får styrket faglighed, flere midler til understøttende undervisning, kortere skoledag og øget lokal frihed. Hentet fra Undervisningsministeriet: https://www. uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/ jan/193001-folkeskoler-faar-styrket-faglighed-flere-midler-til-understoettende

2


NYT PÅ EMU

10 gode råd til brug af digital teknologi i undervisningen Digitale teknologier spiller en stadig større rolle i skolehverdagen, og det sætter gang i didaktiske og pædagogiske overvejelser om hensigtsmæssig brug af disse teknologier.

Af Anna Holmbæck teknologien i undervisningen, så teknologien arbejder med og ikke mod elevernes læring:

Digitale teknologier spiller en stadig større rolle i skolehverdagen, og det sætter gang i didaktiske og pædagogiske overvejelser om hensigtsmæssig brug af disse teknologier.

”Det er vigtigt, at vi udnytter teknologien der, hvor den giver mening, og kan håndtere de udfordringer, der også følger med, fx digitale forstyrrelser. Mange steder er lærerne allerede kommet rigtig langt med at bruge teknologi i undervisningen, men jeg håber, at et eller flere af disse helt praktiske råd kan være en hjælp for den enkelte lærer og den enkelte skolepædagog,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Hvornår er det fornuftigt at bruge teknologi i skolen? Hvornår er det bedre at vælge andre løsninger? Hvordan skal man gøre det for at gavne elevernes læring? Hvad skal man være opmærksom på? Der er mange udfordringer i at få det bedste ud af at inddrage digital teknologi i undervisningen, og derfor har Undervisningsministeriet i samarbejde med ministerens rådgivningsgruppe for teknologi i undervisningen, udvalgte lærere, forskere og organisationer udarbejdet 10 gode råd til lærere og pædagoger.

På emu.dk ligger nu en pakke med 10 gode råd til, hvordan du som lærer eller pædagog kan bruge digitale teknologier til at styrke undervisningen til gavn for elevernes læring.

Rådene skal give lærere og pædagoger i skolen bedre forudsætninger for at anvende

Pakken består af en plakat med de 10 gode råd og korte beskrivelser til ophæng relevante steder, en video til hvert råd med

3


Hent plakaten på EMU: http://kortlink.dk/wwgk

praksiseksempler og en mere uddybet beskrivelse, en samlet tekstudgave og en kort introduktion. Materialet kan bruges til det lokale arbejde med at sætte refleksioner om brug af teknologi i undervisningen i spil. Et rigtig godt værktøj, som Skoleledere, It-vejledere, PLC eller pædagogisk råd kan bruge på skolerne. Her kan du læse mere om de 10 råd, downloade plakaten og se et kort video-oplæg til hvert råd. www.emu. dk/modul/10goderåd. Materialet er udarbejdet af Mehlsen Media for Undervisningsministeriet. Rådene bygger på input fra forskere, undervisere og eksperter samt aktuelle undersøgelser om digitale teknologier i skolen.

De 10 gode råd: 1. Tydeliggør det faglige formål 2. Styrk elevernes digitale produktioner 3. Brug digitale redskaber til formidling 4. Giv løbende feedback i processen 5. Inddrag elevernes digitale erfaringer 6. Tilpas teknologi-brugen til den enkelte elev 7. Tag ansvar for digitale forstyrrelser 8. Brug digitale teknologier undersøgende 9. Brug digitale teknologier til at styrke samarbejde 10. Fasthold et fælles fokus på digital teknologi og dataetik

4


Teknologiforståelse - erfaringer fra forsøgsvalgfaget Forsøgsvalgfaget teknologiforståelse er et udviklingsprojekt i samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Aarhus Universitet. 13 skoler var med ved projektets start, og denne artikel giver et indblik i de aktiviteter, udfordringer og generelle erfaringer, der er gjort gennem projektets første levetid. Af Marie-Louise Wagner Videnskabelig assistent ved Center for Computational Thinking & Design, Aarhus Universitet. Projektleder i udviklingsprojektet valgfag i teknologiforståelse (2017-2020)

projektet, da fagligheden har været ny og uafprøvet for alle involverede parter. Udgangspunktet for projektet har været en afprøvning af de udviklede Fælles Mål, hvilket betyder, at der har været fokus på lærernes forudsætninger for at lave en motiverende og faglig funderet undervisning i teknologiforståelse. Lærerne er ikke blevet tilbudt efteruddannelse eller kompetenceløft inden for denne specifikke faglighed forud for projektets start, hvilket gjorde behovet for netværksdannelse stort. Det har været afgørende for de enkelte lærere og skoler, at de har haft mulighed for at kunne dele erfaringer, viden og generelle frustrationer gennem projektet. Både på et professionelt og fagligt plan, men i ligeså høj grad et personligt plan; For hvordan håndterer man en ny faglighed, som man ikke tidligere har arbejdet med

Et udviklingsprojekt med fokus på lærernes faglighed og udvikling Forsøget med teknologiforståelse som valgfag startede ved skoleårets begyndelse i 2017 med en officiel kick off dag i Odense i oktober. Kick off dagen var med til at markere projektets start, hvor de 13 skoler blev introduceret til projektets overordnede formål, og lærerne fik mulighed for at præsentere sig selv og møde hinanden. Vigtigheden i og behovet for netværksdannelse skolerne imellem har været af afgørende karakter gennem

5


eller har haft tid til at lære at kende? - og hvilke elementer består denne nye faglighed egentligt af og hvordan kan den inkorporeres i eksisterende fagmiljøer?

kompetenceområder: Design og programmering. Kompetencemålet for design er, at “eleven kan analysere og designe enkle digitale produkter og vurdere disse i et samfundsmæssigt perspektiv”, og for programmering er det, at “eleven kan programmere digitale produkter”. Uden at skulle gennemgå de enkelte færdigheds- og vidensmål i denne artikel, er det dog relevant at pege på, at der i fagformålene for faget bl.a. er fokus på “at eleverne skal kunne forstå og agere meningsfuldt i et demokratisk og digitalt samfund”. Læser man de enkelte færdigheds- og vidensmål bliver det klart, at

Fokus på kompetenceområderne Design og Programmering De Fælles Mål1, der er formuleret og udviklet for forsøgsvalgfaget består af to 1. Fagformål, introduktion, Fælles Mål og Læseplan på emu.dk om teknologiforståelse forsøgsvalgfag: https://arkiv.emu.dk/modul/ teknologiforståelse-valgfag-forsøg-–-fælles-målog-læseplan

6


dannelsesaspektet i form af det samfundsmæssige perspektiv og elevens evne til at kunne reflektere og agere kritisk, som netop vægtes i fagformålet for faget, kun opnås i et samspil mellem både design og programmering. Altså, at man som lærer i teknologiforståelse valgfaget formår at bringe design- og programmeringsfærdigheder i en kontekst, der fordrer elevernes kritiske stillingtagen til teknologierne omkring dem, og hvordan disse indvirker på deres liv. Det er noget af en mundfuld, og umiddelbart er formuleringen af disse kompetenceområder ikke fyldestgørende ift. at klæde lærerne på til at løse denne opgave.

Krystalliseringen af denne kortlægning viste ret hurtigt, at lærerne overordnet var mest udfordrede ift. at få de to kompetenceområder kombineret i en meningsfuld og relevant undervisning, der også kunne rumme alle elever på et valghold med udskolingselever.

Workshops med på fokus på udvikling af relevante undervisningsforløb og videndeling Det har fra projektledelsens side været vores ønske, at faget skulle have sin berettigelse i klasseværelset på lærerens betingelser - altså, de undervisningsforløb, der blev udog afviklet skulle formuleres og udformes ud fra lærerens egen faglighed, kompetencer og personlige interesser. Vi har derfor ikke tilbudt skræddersyede undervisningsforløb, der kunne tages udgangspunkt i, selvom der har været et tydeligt ønske fra nogle af lærerne om dette. Men hvis denne nye faglighed skulle fæstne sig, og ikke kun blive en niche for de særligt indviede lærere, så var det vigtigt, at de selv var med til at udvikle.

Derfor har udviklingsarbejdet og det kompetenceløft af lærerne, der er indskrevet i projektet, været fokuseret på det dialektiske forhold mellem designprocessen (design) og computational thinking (programmering) med udgangspunkt i lærerens faglighed og hverdag.

Erfaringsopsamling som udgangspunkt for kompetenceløft af lærerne

Gennem workshopdage blev lærerne derfor introduceret til arbejdet gennem og med en iterativ designprocesmodel (http://fablabatschool.dk/designcirklen/), der tager sit afsæt i at definere og undersøge fænomener, som læreren sætter rammerne for. Derudover blev de introduceret til de grundlæggende principper for computational thinking, der skulle bidrage til deres forståelse og sproget omkring de færdigheder, der ligger i programmering. Idéen var at skabe en ramme, der udsprang af lærernes egen hverdag, faglighed og virkelighed, som de så kunne integrere med kompetenceområderne i en kontekst, der var relevant for den enkelte lærer.

Gennem projektet har der været fortløbende indsamling af de erfaringer, som de enkelte skoler og lærere har gjort sig. Det har været i form af skolebesøg, observation af undervisning, surveys og lærerinterviews. Det har været med til at kortlægge de styrker og svagheder, der ligger i valgfaget og hvordan lærerne arbejder med fagligheden lokalt. Overordnet har det været vigtigt at vise lærerne tillid til, at de forvalter fagligheden i faget på en måde, der giver mening for dem - samtidig med, at der gerne skulle ske en udvikling af denne. Den disciplin kræver åbenhed, hvilket lærerne har været gode til. At dele de gode historier, men i ligeså høj grad de frustrerende og mere udfordrende historier med os i projektledelsen og med hinanden.

Kulminationen af dette arbejde præsenterede lærerne i postersession på FabLearnDK 2018 i Kolding. Fokus var på de ovenstående

7


beskrevne aktiviteter, som lærerne havde deltaget i gennem projektet, og hvilke undervisningsforløb, der var kommet ud af dette.

for den enkelte, og de har delt deres frustrationer, succeser og generelle erfaringer, som er dukket op gennem forløbet. Til trods for, at deres forudsætninger for at varetage valgfaget har været vidt forskellige og der som sådan ikke har foreligget nogen efteruddannelse eller kompetenceløft forud for projektets start, så er jeg både imponeret og optimistisk ift. valgfagets berettigelse i den danske folkeskole.

Generelt har valgfaget været begrænset i sin udvikling lokalt på skolerne i sin form af netop et valgfag. Det giver blot 60 timer fordelt henover et helt skoleår, og det har været individuelt hvordan skolerne har valgt at udbyde faget: Nogle skoler har haft kontinuerlig undervisning få timer om ugen og andre har samlet valgfagsaktiviteterne over to uger samlet. Det udfordrer kontinuiteten i faget og aktiviteterne, der ofte har karakter af procesorienterede forløb, der kræver mere tid og flere iterationer end der er mulighed for.

Det bliver spændende at følge det nyeste initiativ, hvor en ny formulering af teknologiforståelse afprøves som obligatorisk fag i forskellige kombinationer og på forskellige trin i folkeskolen.

Vil du læse mere? Hvis du vil læse mere om udfordringer og potentialer i forsøgsvalgfaget, så har vi i forskergruppen omkring valgfaget publiceret en engelsk artikel om disse i “Technology Comprehension - Scaling making into a national discipline”.

Samtidig har det også været tydeligt, at de aktiviteter, der har været en del af projektet, har bidraget positivt til lærernes faglige udviklingen inden for faget. Blot det faktum, at de har fået tid til at dykke ned i fagområdet og opsøge inspiration hos hinanden, har haft en stor indflydelse på deres ejerskabsfølelse over fagligheden og deres lyst til at udforske denne yderligere. Jeg kunne derfor ønske mig, at nogle af disse aktiviteter var indtænkt forud for kick off dag, så lærerne blev kastet ud i en ny faglighed med lidt mere hår på brystet og selvsikkerhed.

Den kan tilgås her: https://jyx.jyu.fi/bitstream/handle/123456789/59006/1/tccamerareadyfinal.pdf Denne artikel følges op af praksiseksempler i blad 4, som udkommer i december 19 (redaktøren).

Fremtiden og de uforløste potentialer Forsøget med valgfaget kører frem mod skoleårets slutning i 2020, hvor den endelige rapport skal afleveres til Undervisningsministeriet. De lærere, som jeg har mødt gennem mit arbejde med dette projekt, har været engagerede og sat deres egen faglighed i spil for at imødekomme de retningslinjer, der er blevet sat op for valgfaget. De har deltaget i diskussionerne om, hvordan faget kan udvikles og gøres relevant

8


Erfaringer med teknologiforståelse delforsøg 2 Af Simon Grandt, Lærer og it-vejleder, Cand.pæd. i it-didaktisk design, Hindsholm børn & unge

Rammerne for forsøget

således i forsøget i 8. og 9. klasse, hvor samfundsfag indgår i forsøget, samtidig med at nye klasse rykker op og indgår som en del af forsøget. Dette betyder, at man i forsøgets sidste skoleår har 3 årgange, der alle arbejder med teknologiforståelse som en integreret del, hvilket betyder, at der efterhånden i forsøget sker en udvidelse af både faglige undervisere og elevgruppe.

Forsøget med teknologiforståelse er nu skudt i gang. Hindsholm børn & unge i Kerteminde Kommune deltager i delforsøg 2, hvor teknologiforståelse afprøves som en integreret del i fagene. Hos os er forsøget yderligere afgrænset ved kun at omfatte 7., 8. og 9. årgang, hvor det er fagene: dansk, matematik, fysik/kemi og samfundsfag, der skal forsøge sig med at integrere teknologiforståelse i det eksisterende fag. Andre skoler deltager i delforsøg 1, hvor teknologiforståelse skal afprøves som et selvstændigt fag med 2 ugentlige lektioner. Begge forsøg skal således danne grundlag for en beslutning om, hvordan teknologiforståelse skal eksistere som faglighed i folkeskolen. Vi søgte bevidst at komme med i delforsøg 2, da man ved at integrere teknologiforståelse i fagene får spredt viden om feltet ud på flere hænder, fremfor at nogle få personer kommer til at sidde alene med det. Måske er teknologiforståelse for svær en størrelse for mange lærere, men jeg har nu en god tiltro til at mine kollegaer kan løfte opgaven.

Erfaringer fra den første læringscirkel Centralt i delforsøg 2 er brugen af de såkaldte læringscirkler, der er strukturerede møder, hvor faglærerne og skolens ressourceperson sammen samler op på den viden, der genereres løbende i forsøget. Læringscirkelformen går igen gennem hele forløbet og fungerer som en opsamling og refleksion over de prototypeforløb, der afprøves i klasserne. Foreløbigt har vi afholdt den første læringscirkel, hvor jeg deltog som ressourceperson og havde til opgave at facilitere mødet ud fra en række refleksionsspørgsmål og samle op på de tanker, der blev delt. Formålet med det første møde var at afdække, hvordan vi forstod teknologiforståelse som faglighed, og hvordan det didaktiske format for prototyperne passer ind i den eksisterende

Forsøget strækker sig over 2 ½ år og starter i indeværende skoleår ud med, at 7. årgang skal afprøve et prototypeforløb i dansk, matematik og fysik-kemi. 7. årgang fortsætter

9


Citatet taler næsten for sig selv og udtrykker meget godt den usikre grund, som mange lærere vil stå på, hvis teknologiforståelse i sin nuværende form skal integreres i fagene, for det er på mange måder en fremmed størrelse, der skal finde sit leje i folkeskolen, hvor begreber som computationel tænkning og iterative designprocesser snarere lyder som en fiks idé fra Silicon Valley, end som noget, der hører til i dansk- eller matematikundervisningen. Forhåbentligt får vi den nye faglighed godt ind under huden i dette forsøg, og forhåbentligt kan vi også være med til at give teknologiforståelse en retning og måske et sprog, der passer ind i folkeskolen. Jeg glæder mig.

undervisning. Til dette første møde var vi blot 3 deltagere, fordi vi for det første kun har ét spor på vores 7. årgang, og for det andet, fordi jeg deltog i en dobbeltrolle som både dansklærer og ressourceperson. Det er både godt og skidt at være få, når man skal forholde sig til en helt ny faglighed, for det er bestemt en mundfuld, der ikke lige sådan lader sig tygge igennem. Flere øjne kunne sandsynligvis have udfoldet forståelsen yderligere og set flere sammenhænge, men omvendt gav vores lille gruppe mulighed for en masse tid til at diskutere faglighedens indhold, der bestemt ikke er noget den gængse lærer ’bare’ inkorporerer i sit fag.

Et nyt sprog Inden den første læringscirkel, var vi blevet tilsendt en ’videnspakke’ bestående af en kort artikel om teknologiforståelse, de didaktiske rammer for prototypeforløbene og en introduktion til den første læringscirkel. Jeg følte mig selv nogenlunde klædt på efter at have deltage i et kick-off arrangement kort før jul, men jeg havde i den grad også brug for alle knager på min it-didaktiske knagerække, for at kunne forstå det hele. Kort efter vi alle var i gang med at arbejde os igennem teksterne i videnspakken, modtog jeg denne mail fra min kollega: ”Det er skrevet i et fagsprog, som grænser til volapyk, og materialet ligger ikke i zonen for nærmeste udvikling for mig. Hvis vi skal komme i mål med dette projekt, og jeg skal kunne komme med fornuftige loop-generator-formatprototyping-balance-dingeling-snik-snakinput, må det forventes, at vi bliver klædt bedre på, end det umiddelbart er tilfældet gennem læsning af artiklerne”

10


Programmering af bikini-huer på professionshøjskolerne Vi skal jo starte et sted, når vi alle sammen skal kompetenceløftes til at håndtere en ny faglighed. Vi har kastet det første blik mod 4 spændende områder indenfor teknologiforståelse: design, digital myndiggørelse, analyse og programmering. Af Lektor Malene Erkmann, Center for Skole og Læring, Professionshøjskolen Absalon.

forskellige specialiseringsmoduler på læreruddannelsen arbejdet med designprocesser og designtænkning. Det er uforudsigelige og kreative processer, som typisk involverer alt fra post-its til lyserøde sugerør og piberensere. I teknologiforståelse har vi måske et lidt snævert fokus på, at designprocesserne i denne sammenhæng skal involvere programmering. Det er der gode argumenter for, men en udfordring her er, at man skal kende en del til programmering, før man for alvor kan være kreativ og modellere koderne, som vi kan forme modellervoks.

Design har længe været på vej ind i skolen. Selv når vi taler om at planlægge undervisning, taler vi nu gerne om undervisningsdesign. Design handler nemlig om at skabe rum, hvor noget kan ske. Et design kan være en kop, som nogen kan fylde med glimmer eller kold mælk, men design kan også være digitale onlinemiljøer, hvor spillere bliver kastet ud fra en flyvende bus, for at kæmpe til sidste mand, eller et læringsmiljø, hvor tid og sted udviskes. Når vi designer, skaber vi noget for andre, som de forhåbentlig kan have fornøjelse af. Jeg er glad for ordet design. Det afslører en særlig respekt for de mennesker, man skaber noget for. Design er samtidig en aktiv handling. Når vi designer, er vi ikke bare brugere. Vi er medproducenter. Siden vi i skolen begyndte at arbejde målrettet med innovation og iværksætteri, begyndte vi også at arbejde med design. Derfor har vi også på den pædagogiske diplomuddannelse for læringsvejledere og på

Til gengæld har vi allerede fået en udvidelse af teknologiforståelse med begrebet teknologifantasi. Om det ligefrem skulle stå som modsætning til teknologiforståelse, eller blot en anden vinkel, vil vi nok komme til at diskutere over de næste måneder. Men for mig at se tager det fat i diskussionen om, hvordan vi designer forløb, hvor programmering

11


i højere grad bliver som modellervoks i claymotion-film. Vi forsøgte det selv på et modul i mediepædagogik, hvor deltagerne programmerede ord som Bikini-hue, ildnisser og ski-konfekt. Prøv det selv. Scratch er et meget fint værktøj til at programmere en bikini-hue! Men først skal du selvfølgelig overveje, hvad du tænker, en bikini-hue kunne være. Ordene fandt vi frem gennem en meget styret designproces, der gik ud på at skabe nye ord gennem en række associationer på ordet solhverv. Digital myndiggørelse dækker et område, som har haft mange navne. Vi har talt om digital dannelse, som en slags digital Emma Gad med retningslinjer for, hvad man må og ikke må, hvad man bør og ikke bør, når man bevæger sig i det digitale landskab. Og vi har talt om digitale kompetencer med fokus på, hvordan vi gør børn og unge klar til at kaste sig ind i en digitaliseret verden. Med digital myndiggørelse hælder vi mest mod den sidste del, og har også fået fat på fokusset på medborgerskab og deltagelse. Jeg har aldrig været rigtig glad for undervisningsforløb alene med fokus på god opførsel og sikkerhed. Det er svært at gøre spændende og undgå fornemmelse af en løftet pegefinger. Vi har brug for undervisningsdesign, hvor digital myndiggørelse indgår med praktiske arbejder i produktion og design – og måske endda analyse af eksisterende digitale artefakter. Hele analyseapparatet henter sandsynligvis en del af sin inspiration fra danskfaget. Her har vi – med større og mindre held – introduceret en lang række analysemodeller, som skal hjælpe eleverne til at få greb om teksterne, men som ikke nødvendigvis styrker glæden ved læsning. Men ligesom ved arbejdet med stor litteratur, så bliver analyser sjovere, når de suppleres af en engageret og vidende lærer, med stor passion for teksten.

Figur 1: Eksempel på løsning af programmeringsopgave med ordet TumlerTue.

Hermed nåede jeg frem til behovet for kompetenceudvikling i forbindelse med teknologiforståelse. Vi har på professionshøjskolerne bevæget os mod teknologiforståelse på flere planer, både gennem kurser fra CFU, specialiseringsmoduler på læreruddannelsen og på den pædagogiske diplomuddannelse. Og uanset om teknologiforståelse ender som et fag eller som del af et fag, så er det en faglighed, der vil brede sig i skolen og stille krav til lærere i alle fag. Elever, der kan programmere i Scratch eller animere i Adobe Animate, vil forvente at skolen betragter det som en tekst, på lige fod med andre tekster. Et format, der har værdi i sig selv som genre, og et format, der kan bruges til at formidle og reflektere over læring i andre fag. Skolerne er derfor nødt til at udvikle strategier, ikke bare for elevernes læring, men også personalets læring. Og ikke bare som formelle undervisningsforløb på professionshøjskolerne, men også i professionelle læringsfællesskaber på skolerne, med og omkring eleverne.

12


Teknologiforståelse:

Undervisning til fremtiden

Af Anja Emilie Madsen, Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune

Hvordan forbereder vi bedst vores elever til fremtiden? Ét af svarene Af Anja Emilie Madsen, Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune på det store spørgsmål må utvivlsomt lyde; igennem teknologiforståelse. Derfor er nysgerrighed og mod nogle af de allervigtigste ingredienser for, at folkeskolen i nutiden og fremtiden kan give eleverne viden og værktøjer til at begå og udfolde sig i en teknologisk tidsalder. Dét skal forsøget omkring teknologiforståelse bidrage til. Men det kræver også noget af os som fagprofessionelle, der skal omsætte de store politiske linjer til letfordøjelige elementer i hverdagen på folkeskolerne. 13


vi starter ikke helt fra ’scratch’. Efterhånden har vi opbygget en stor kapacitet af både know-how (centralt og decentralt), undervisningsmaterialer og noget så simpelt som hardware og et godt netværk.

Der sker nemlig meget på området. Udover forsøget med teknologiforståelse har blandt andet Teknologipagten, Strategi for Danmarks Digitale Vækst og Handlingsplan for Teknologi i Undervisningen alle været med til at koble folkeskolen og teknologi.

Den kapacitet har også været taget i brug i forbindelse med DR’s ultra:bitprojekt, hvor kommunens programmeringskorps har været med helt fra start. Programmeringskorpset består af 8 lærere, der hjælper andre skoler i gang med at programmere i undervisningen blandt andet via fagdage, workshops og sparring. Programmeringskorpset har sparret med DR og bidraget til udviklingen af diverse materialer, ligesom Skoleforvaltningen også aktivt har bidraget med at afholde infomøder, workshops samt koordineret KreaKodeCamps i samarbejde med DR, således at det er let for skolerne at tage det første skridt og tilmelde sig.

For os i Aalborg Kommune handler forsøget med teknologiforståelse om mere end selve forsøget. Det er et initiativ, der skal ses i en større sammenhæng med de digitale og teknologiske kvantespring, der allerede er sket og sker i vores folkeskoler. For det har efterhånden længe stået lysende klart, at vores skoler skal tage teknologi alvorligt for at sikre en tidssvarende undervisning. Men hvor vi tidligere har måttet lænet os op ad få passionerede ildsjæle, er det i dag blevet et langt mere strategisk fokus for os som skolevæsen. Hos os afspejles det især i en organisatorisk ændring, hvorved der er oprettet en særlig afdeling for pædagogisk og digital udvikling, hvis ypperste formål er at prioritere den digitale udvikling og få pædagogik og teknik til at gå hånd i hånd. Vi oplever nemlig, at vi får de bedste resultater, når vi arbejder på tværs af funktioner med projekter som GDPR og Aula, som skal spille sammen med både det pædagogiske og tekniske.

Alt sammen er det noget, der er med til at danne grundlaget for skolernes teknologiske potentiale. På den måde har vi forhåbentligt gødet jorden for skolerne – både de, der nu skal være med i forsøget og resten – så der er grobund for, at teknologien kan spire ude på skolerne. For at lykkes med det, er det Skoleforvaltningens rolle at gå forrest sammen med de skoler, der gerne vil deltage i

Derfor er der heldigvis allerede godt gang i blusset under de teknologiske kedler, så

14


forskellige projekter. Vi presser derfor ikke skolerne til deltagelse i projekter som for eksempel ultra:bit og forsøget med teknologiforståelse. For at hjælpe skolerne bedst muligt sætter vi os ind i diverse udmeldinger, informerer skolerne og omsætter eventuelle komplekse ansøgningsprocedurer. Det er nemlig afgørende for os, at det er skolerne selv, der tager initiativet til at komme ud af busken, hvilket heldigvis ikke har været nogen større udfordring til forsøget med teknologiforståelse.

at kigge dem over skulderen, så forsøget kan give værdi for flere end blot de deltagende skoler og deres elever. Den viden, vi tillægger os, og de erfaringer, vi gør os, skal nemlig være med til at give afsæt for en endnu højere kvalitet i vores undervisning af teknologi. Derfor er der også et afgørende element af opfølgning og videndeling, der presser sig på, så værdien af projektet tilfalder så mange på skoleområdet som muligt. I vores øjne handler det nemlig om at lade nogle ringe sprede sig i vandet, så teknologien kan blive en naturlig del af undervisningen i vores folkeskoler – både for elever og personale.

I forbindelse med dette stort anlagte forsøg er vi også opsatte på at yde support af højeste kaliber til vores deltagende skoler. De har i os ryggen hele vejen – selvfølgelig for deres skyld, men så sandelig også for vores egen, for vi vil slet ikke kunne lade være med

15


Annonce

Hvordan kommer vi i gang med teknologiforståelse - og får det hele med?

Danmarks it- og medievejlederforening inviterer til en konferencedag på dejlige Haraldskær ved Vejle tirsdag d. 12. november 2019 kl. 9.00-16.00 Med udgangspunkt i mål, læseplan og undervisnings- vejledning vil vi på denne konferencedag give input til, hvordan skoler kan komme i gang med udvikling af teknologiforståelse sammen med medarbejdere og elever. Konferencen indledes med et oplæg om den nye faglighed, fagets metoder og perspektiver.

Det samlede program giver deltagerne et indblik i, hvordan de kan arbejde videre med teknologiforståelse på egen skole.

Pris for medlemmer 1095 kr - Andre 1295 kr. Program og tilmelding finder du her:

Derefter vil der være: • Introduktion til programmering med forskellige teknologier • Hands-on workshops med Arcade, Adafruit, Micro:Bits og Lego WeDo • Introduktion til metodiske greb til undervisning med problemløsning i designprocesser • Hands-on workshop om problemløsning og design af en digital prototype

http://korturl.dk/51b4

• Analyse af og dialog om de digitale prototypers brug og betydning

16


Industri 4.0

- hvad med uddannelse 4.0? Den teknologiske udvikling løber hurtigere end nogensinde før, og i industrien har man i nogen tid talt om industri 4.0, som et område med særligt potentiale omgærdet med megen opmærksomhed. Vi ved historisk set, at det der sker i industrien i større eller mindre omfang kommer til at påvirke uddannelsessektoren. Vi har undersøgt, hvilke nuværende nyere teknologier, vi forestiller os, kan have eller allerede har indflydelse på, hvordan man kunne designe uddannelser i fremtiden. Dette arbejde har ført til udviklingen af designprincipper 4.0 Pernille Lomholt, René B. Christiansen, Rasmus Leth Vergmann Jørnøe, Karsten Gynther, Eva Petropouleas, Professionshøjskolen Absalon.

Industri 4.0 teknologier

Den teknologiske udvikling løber hurtigere end nogensinde før, og i industrien har man i nogen tid talt om industri 4.0, som et område med særligt potentiale omgærdet med megen opmærksomhed. Vi ved historisk set, at det der sker i industrien i større eller mindre omfang kommer til at påvirke uddannelsessektoren. Vi har undersøgt, hvilke nuværende nyere teknologier, vi forestiller os, kan have eller allerede har indflydelse på, hvordan man kunne designe uddannelser i fremtiden. Dette arbejde har ført til udviklingen af designprincipper 4.0

Industri 4.0 dækker ifølge World Economic Forum over en kombination af forskellige teknologier, der leder til skift i måden vi opfatter økonomi, erhvervslivet, samfundet og det enkelte individ på

CPS

Cyber-fysiske systemer kender vi fra hverdagen, hvor de findes i en mangfoldighed af “smarte systemer”, det kan fx være luftfartskontrolsystemer, robotteknologier og i forbindelse med fremstilling i det, der ofte

17



Virtualisering

kaldes “smarte fabrikker”. Cyber-fysiske systemer knyttes til forbindelsen til Internet of Everything (IoE).

Virtualisering er den sidste af teknologierne. Virtualisering er central for Industri 4.0, hvor det tilfører en menneskelig grænseflade og således sikrer effektive menneske-maskine interaktioner. Et eksempler på virtualisering er intelligente assistentsystemer, som guider/ tilbyder “on-the-job” træning.

IoE

Begrebet ‘Internet of Everything’ (IoE) dækker bla. over følgende underbegreber: Internet of Things (IoT), Internet of People (IoP) Internet of Service (IoS).

Disse 5 udvalgte teknologier ses som nævnt ikke alle i uddannelsesmæssige sammenhænge endnu, men der er tiltag på vej. Et eksempel på et tiltag er Vækstfonden, der har investeret 190 mio i firmaet Area9, der udvikler digitale adaptive uddannelsesværktøjer til skoleelever, studerende og til medarbejdere, der skal efteruddannes.

OECD fremhæver i sin rapport fra 2016, at IoE vil spredes eksponentielt og at resultatet vil blive: “(...) fremkomsten af en gigantisk, magtfuld superorganisme, i hvilken internettet repræsenterer det globale digitale nervesystem.” (OECD, 2016, p. 50).

Designprincipper for Uddannelse 4.0

Big Data

Big data analytics bliver en af de store spillere i forbindelse med Industri 4.0. Big data forklares som: “(...) et sæt af teknikker og værktøjer, som bruges til at behandle og fortolke store datamængder (..) ” (OECD, Horizon Report on Megatrends, 2016, p. 52).

Designprincipperne for Uddannelse 4.0 skal ses som et redskab til at tænke over og diskutere: Hvordan uddannelsesinstitutioner kan designe uddannelse i lyset af de potentialer og udfordringer, som nye teknologier, processer og forhold mellem fx undervisere og elever/studerende byder på?

Dette giver på den ene side store muligheder for at kunne foretage data-informerede beslutninger. Men der er også risici forbundet med big data i forhold til fx problemer med privatliv, sikkerhed og integritet.

Konnektivitet

Konnektivitet handler om koblingen mellem undervisere, studerende og læringsressourcer, der formateres som IoS. Dette er centralt fordi uddannelse er tilgængelig over internettet.

AI - kunstig intelligens

Den næste teknologi, der tiltrækker sig særlig opmærksomhed i forhold til Industri 4.0 er kunstig intelligens (AI - artificial Intelligence) I OECD-rapporten fra 2016 defineres AI som:

Virtualisering

Dette designprincip indeholder to perspektiver. Det første perspektiv handler om simulering, der skal kunne køre en virtuel simulering, som så vil have en anvendelse i virkeligheden. Det andet perspektiv - det sociale - handler om, at man som deltager oplever at være (virtuelt) til stede.

‘… maskiner og systemers evne til at tilegne sig og anvende viden og til at simulere intelligent adfærd.” (OECD, 2016, p. 54). OECD peger på at intelligente systemer vinder mere og mere indpas i uddannelse, medicin, jura, marketing og finanssektoren.

19


Dataunderstøttede beslutninger

Ovenstående designprincipper (konnektivitet and virtualisering) kan sammenfattes i et princip om datamættede læringsmiljøer. Uddannelsessystemer vil fremover potentielt kunne høste og analysere enorme mængder af data om underviseraktivitet og studenteraktivitet.

Adaptive læreprocesser

Selvorganisering handler om i hvor høj grad et uddannelsesdesigns begrænsninger eller bindinger muliggør uafhængige beslutninger hos deltagerne. Åbner eller lukker et uddannelsesdesign for selv-organisering?

Distribueret service

Det sidste designprincip fokuserer på, at uddannelsessystemets ydelser (services) er distribueret i tid og rum mellem forskellige sociale arenaer, aktører og institutionstyper. Lærertilstedeværelsen er medieret og distribueret i forskellige kommunikative rum.

Modularitet

Modularitet er et eksempel på, hvordan et uddannelsesdesign kan gøres personligt. De studerende kan vælge moduler i forhold til deres personlige ønsker om uddannelsen. I uddannelsesdesign 4.0 er hele uddannelsen tilgængelig over IoS.

Gratis materiale til understøttelse af fremtidsværksteder om uddannelsesdesign 4.0

20


Litteratur

De seks principper for Uddannelsesdesign 4.0 er udviklet til at understøtte, når der arbejdes med uddannelse og undervisning i bred forstand, hvor industri 4.0 teknologier kan indgå i designs for læring. I arbejdet med at designe for læring er det vigtigt at holde sig for øje, at selvsamme teknologier også kan anvendes til kontrol og overvågning.

Christiansen, René, Gynther, Karsten, Jørnø, Rasmus Leth, Petropuleas, Eva, Lomholt, Pernille (2018): How will the societal transformations that can be observed within the concept of Industry 4.0 influence educational design? White Paper, Læremiddel.dk. Fra: https://docs.google.com/document/d/12MkzPTo9 OwZihvEhPF1CNh1v6ayJFTCgTNwbVgvVFJQ/edit

Vi har udviklet et gratis materiale, der frit kan anvendes til at gennemføre en proces hvor der skabes mulighed for at diskutere og fantasere fremtidens design af uddannelse.

OECD. (2016). An OECD Horizon scan of megatrends and technology trends in the context of future research policy. Fra: https://ufm.dk/en/ publications/2016/files/an-oecd-horizon-scanof-megatrends-and-technology-trends-in-the-

Uddannelse 4.0 - Lav et fremtidsværksted om uddannelses-DESIGN 4.0

context-of-future-research-policy.pdf

21


Annonce

Skal du til Folkemøde 2019? Mød Danmarks it- og medievejlederforening på Klippescenen lørdag d. 15. juni

Danmarks it- og medievejlederforening stiller sammen med Pædagogisk Læringscenterforening spørgsmålet: Gør skolernes massive investeringer i teknologi undervisningen mere meningsfuld for elever og lærere? Inden folkemødet hacker vi skoleskemaet for elever og lærere for at undersøge, hvad de bruger teknologi til i skolen. Det kan du lære mere om i næste nummer af It & Medier. På Folkemøde 2019 kan du møde os lørdag formiddag på Klippescenen bag DLF i Allinge, hvor vi sammen med et veloplagt panel, vil diskutere brug af teknologi i folkeskolen i et henholdsvis elev og lærerperspektiv. Kom og deltag i debatten, hvis du er i nærheden.

Danmarks

it-og medievejlederforening


NY UNDERSØGELSE:

ULTRA:BIT HAR STOR VIRKNING 9 ud af 10 børn, der deltager i ultra:bit, synes, det er lettere at kode, end de troede. Det viser første evaluering af ultra:bit foretaget af Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter NEUC). Af Katrine Holst og Louise Stoholm Christensen, ultra:bit, DR

Samarbejde med undervisningsverdenen

9 ud af 10 børn, der deltager i ultra:bit, synes, det er lettere at kode, end de troede. Og 8 ud af 10 lærere oplever, at ultra:bit har klædt dem på til at undervise i at bruge teknologi til kreative løsninger. Det er blandt resultaterne i den første eksterne evaluering af ultra:bit foretaget af Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter (NEUC).

I sommeren 2018 iværksatte DR det 3-årige projekt ultra:bit. ultra:bit er udviklet af DR sammen med store dele af undervisningsverdenen i tæt partnerskab med Centre for Undervisningsmidler (CFU) og er støttet af Industriens Fond. ultra:bit har til formål at inspirere børn til at udvikle digitale færdigheder gennem leg og undervisning, så de går fra at være storforbrugere af teknologi til også at være skabere med teknologi.

Evalueringen viser, at allerede efter mindre end ét år med ultra:bit, har børn og lærere haft meget stort udbytte af det landsdækkende læringsprojekt.

Den 3-årige indsats består af en hel række børneprogrammer på DR Ultra, undervisningsforløb på DR Skole, uddeling af en mikrocomputer på størrelse med en tændstikæske til hvert tilmeldt barn i 4. klasse, kompetenceudvikling til undervisere samt en række forskellige læringstilbud.

Ifølge lærerne har eleverne taget ultra:bit til sig. 95 procent af lærerne oplever, at eleverne synes, det er lettere at kode, end de troede, før de mødte ultra:bit. 96 procent af lærerne oplever, at eleverne gerne vil lære mere om kodning og teknologi. Derudover viser evalueringen at 85 procent af lærerne føler, at ultra:bit har klædt dem selv på til at undervise i at bruge teknologi til kreative løsninger.

60.000 børn fra 1450 skoler Ved indgangen af 2019 deltager mere end 60.000 børn i 4. klasse fra 1450 skoler

23


24


over hele landet (ud af ca. 1600 skoler) i ultra:bit, 4000 lærere har været på ultra:bitkurser, 10.000 børn har været på ultra:bit KreaKodeCamps – og tusindvis af børn har fulgt ultra:bit på DR Ultra og DR Skole.

Sekretariatsleder for ultra:bit, Camilla Laudrup, er glad for den flotte modtagelse af projektet: - Vi har oplevet en fuldstændig vanvittig tilslutning og et kæmpe engagement blandt både lærere og børn over hele landet. Det glæder mig, for jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi klæder vores børn på til ikke bare at være storforbrugere af teknologi. Vores børn skal selvfølgelig være kreative skabere med teknologi og formå at tage kritisk stilling til den. Det skal vi voksne bidrage til – for eksempel med et stort projekt som ultra:bit, siger hun og understreger, at ultra:bit bliver udviklet og forankret i samarbejde med mere en 30 samarbejdspartnere, som er med til at sikre projektets gennemslagskraft.

Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter (NEUC) har foretaget den første evaluering af projektets skolerettede del, som blandt andet er lavet på baggrund af besvarelser fra 330 lærere fra hele landet. Olga Trolle, der har foretaget undersøgelsen fra NEUC, er imponeret over de markante resultater: - Det er meget overbevisende resultater, der er tale om. Jeg tror ikke, jeg nogensinde har set så markant positive tilbagemeldinger på et læringsprojekt efter så kort tid. Der er ingen tvivl om, at ultra:bit har en meget stor opbakning og gennemslagskraft blandt både lærere og elever, siger Olga Trolle, der præsenterede hovedkonklusionerne i delevalueringen ved en konference for ultra:bits mange samarbejdspartnere i DR Byen den 30. januar 2019.

Evalueringen foretaget af NEUC har til formål at undersøge ultra:bits første resultater og gennemslagskraft med henblik på at kunne videreudvikle projektet. Således vil ultra:bit over de næste år med baggrund i den store tilslutning og de positive tilbagemeldinger blive et tilbud til hele mellemtrinnet på landets skoler, hvis de ønsker at deltage.

25


FAKTA FRA EVALUERINGEN • Om undersøgelsen: I november 2018 gennemførtes af NEUC en undersøgelse blandt 330 af de lærere fra hele landet, der deltog i DR ultra:bit. • 90 procent af lærerne oplevede, at det efter arbejdet med DR ultra:bit var lettere at kode • Før mødet med ultra:bit synes 21 procent af lærerne at det var nemt at kode. Efter mødet med indsatsen var den andel hævet til 48 procent. • 85 procent af lærerne oplevede, at de var blevet klædt på til at undervise i at bruge teknologi til kreative løsninger • 61 procent af lærerne var blevet inspireret til at udvikle egne undervisningsforløb/aktiviteter med micro:bit • 95 procent af lærerne oplevede, at eleverne syntes, det var lettere at kode, end de troede, 96 procent af lærerne oplevede, at eleverne gerne vil lære mere om kodning og teknologi, og 90 procent af lærerne at eleverne gav udtryk for, at viden om teknologi er noget for dem • 59 procent af lærerne oplevede, at de i en vis udstrækning var blevet klædt på til at undervise i at tage kritisk stilling til teknologi gennem DR ultra:bit og 50 procent af lærerne oplevede, at eleverne havde udvist tegn på kritisk stillingtagen til teknologi. Læs hele evalueringen på www.dr.dk/projektultrabit

26


ANMELDELSE AF:

EN DESIGNTILGANG TIL TEKNOLOGIFORSTÅELSE Anmeldt af John Klesner

Bogen er et nødvendigt supplement til målbeskrivelser og læseplan for teknologiforståelse. Desuden rummer den et godt potentiale for at initiere dialog om arbejdet i faget. Alene den afsluttende ordbog er en rigtig god støtte gennem læsningen af bogen og tilsvarende den officielle læseplan. Begreber som retrospektiv refleksion, digital artefakt, mockup og iteration m.v. Bogen er inddelt i tre dele, hvor den første lille del introducerer læseren til teknologi og design i uddannelsesperspektivet med beskrivelser af, hvordan teknologi kan understøtte, udvide og forandre undervisningspraksis. I forhold til det myndiggørende perspektiv burde der også have været et lille afsnit om, hvordan teknologi reelt også kan gribe ind i en undervisningspraksis og medføre negative effekter, som obs. til at teknologiinddragelse også kan have negative implikationer i en undervisningssammenhæng. Anden del er der fokus på konstruktion af digitale artefakter gennem design. Denne del rummer et stærkt fundament for at tilrettelægge iterative læreprocesser gennem design. Læseren indføres i Idéudvikling rammesættelse, brugerundersøgelser m.v. og

mange steder i bogen findes inspirerende lister med korte beskrivelser af didaktiske greb suppleret med aktivitetsforslag. Det kunne have været uddybet og måske udmøntet til helt konkret anvendelse. Men fair nok at forfatterne har valgt en refleksiv tilgang, hvor læserne selv kan konkretisere i en given kontekst. Del sidste del har fokus på myndiggørelsesperspektivet og netop denne del rammer plet med en systematisk tilgang i form af en ramme til at analysere både selvproducerede og andres digitale artefakter. Bogens har et hovedspørgsmål om hvordan vi danner og uddanner vores elever til et meningsfuldt liv i en digitaliseret samtid. Forfatterne giver gode bud, men bogen er mest af alt et godt bud på fortsat reflektion over hvad teknologiforståelse skal bidrage til i egen kontekst. Som titlen antyder, så er udgangspunktet designtilgangen, og dermed kommer der også et væsentligt fokus på design som proces. Som svar på didaktisk tilgang til håndtering af teknologiforståelsesfagets kerne om kompleks problemløsning. Det lykkes rigtig godt, og jeg udtrykker min varmeste anbefaling til, at de igangværende forsøgsskoler anskaffer sig bogen, - og bruger den aktivt til at indgå


i læringscirklerne i flere sammenhænge. Indholdet kan bidrage til, at sætte rigtig retning for udvikling af den nye faglighed, men specielt det sidste afsnit om myndiggørelse rummer også et potentiale for skolens ledelse til at skaffe sig viden om det nye fag med optimeret mulighed for at rammesætte på egen skole. Hvis jeg sad som koordinator i teknologiforståelsesprojektet, så ville både mit team, ledelse og skolebestyrelse blive bombarderet med elementer fra bogen, efterhånden som vi kom i proces.

uddannelse af pædagoger og lærere. Ikke bare i teknologiforståelses sammenhæng, men som en del af den almene pædagogik. Det er længe siden, jeg har set en så anderledes tilgang til tidssvarende undervisning.

Designtilgang til teknologiforståelse må være obligatorisk i forbindelse med

God fornøjelse med læsningen

Bogen kan dog ikke stå alene. Den vedrører primært kompetenceområderne digitalt design og designprocesser samt digital myndiggørelse. Det er også hvad titlen lover, så ikke et ondt ord om det, men blot en konstatering.


Lær mere om digitalt design

Prototyper, platforme, brugertest og game mods. På Clio Teknologiforståelse kan du og eleverne skabe jeres egne digitale designs. Lær mere på clio.me


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.