Page 1

Veteranen Fremtiden hviler på fortiden

Udgivet af Idrætshistorisk Samling

Nummer 13. December 2015

Du kan bl.a. læse om

Frode Larsen fortæller i et interview om sin tid i Boldklubben Thor. Side 6-11.

Bjarne Lund Pedersen. Elitespiller i fodbold, håndbold og cricket. Side 12-19.

TV-stjerner. En halv snes dygtige skoleelever fra Danmarksgades Skole i Aalborg vandt en landsomfattende basketballturnering i påsken 1962. Side 20-27.

Søren Højbjerre fortæller om sin tidobbelte jernmand i Mexico 1992. Side 28-33.

Jørn »Saimon« Andersen – aktiv i 70 år. Billedet er fra Sifas veteranfest i 2001. Side 34-39.


Af Lise Pedersen

Beretning

������������������� ���������������������

Idrætshistorisk Samling trives fortsat i bedste velgående på Harald Jensens Vej, og moderniseringen er fortsat i år. Foruden vores efterhånden meget gode og velfungerende hjemmeside, hvor der løbende kommer nye, interessante artikler om danske sportsfolk og -begivenheder, er vi nu også for nylig kommet på Facebook. Find os på Aalborg Idrætshistoriske Samling. Der er stadig fuld gang i de traditionelle aktiviteter, og tempoet er bestemt ikke blevet langsommere, hverken på den almindelige åbningsdag, onsdag kl. 1316, eller i forbindelse med specielt aftalte arrangementer for mindre grupper. Det er stadig muligt at samle grupper af interesserede til et specialarrangement efter nærmere aftale – kontakt Samlingen og lad os finde et tidspunkt, hvis I er en lille flok, der gerne vil mødes og mindes gamle tider.

2015

Medarbejdere Idrætshistorisk Samling har otte faste medarbejdere, som alle lægger et stort arbejde i opgaverne med at modtage og registrere de mange forskellig effekter, billeder m.v., der doneres til Samlingen såvel fra enkeltpersoner som fra klubber og foreninger. Den ene af årets to nye medarbejdere er Anders Widt Christensen, der er historiestuderende og har hjulpet med at få forskellige ting på plads, og derudover nu er gået i skarpt samarbejde med John Laden om udviklingen af vores nye Facebook-gruppe, der allerede har over 100 medlemmer. Den anden er Dorrit Jensen fra Motionsklubben AMOK, der egentlig startede med at registrere og ordne en mængde arkivalier fra sin egen klub, men siden har fattet bredere interesse for arbejdet på Samlingen og derfor er fortsat som medarbejder.

������������������� ��������������������� Harald Jensens Vej 3-5 . 9000 Aalborg . Tlf. 98 16 64 99 . sportshistorie.dk

Styrelse

Medarbejdere

Inga Højmark,

Eigil Christensen Leif Bruno Sørensen John Sørensen John Laden Jensen Arne Nørgaard Tom Kristensen Anders Widt Christensen Dorrit Jensen

tidligere kasserer og æresmedlem i SIFA

Lise Pedersen,

tidligere kasserer og æresmedlem i SIFA

2


p Pudsehold Ved sidste års julekomsammen for idrætsveteraner blev deltagerne opfordret til at melde sig som hjælpere til nogle såkaldte pudsehold på Idrætshistorisk Samling. Mange meldte sig – endda så mange, at flere ikke kom i sving. Til venstre ses Vagn Ove og Karin Brøndum samt til højre Eigil Christensen. I baggrunden Ingelise Sørensen, der er i gang med at stille genstandene tilbage på deres rette plads. A63, Sifa Idrætshistorisk Samling.

Endnu et par nye medarbejdere er forhåbentlig på vej, men alligevel arbejdes der løbende på at finde nye, gerne yngre, frivillige til Samlingen – meget gerne med interesse for EDB samt tid og lyst til registreringsarbejde. Eventuelle interesserede er altid velkomne til at kigge forbi og høre nærmere om, hvad det faktisk er, vi godt kunne bruge lidt flere hænder til. I hele det forløbne år har Allan Pedersen taget en ordentlig tørn med scanning og registrering af billeder, og det har været til stor hjælp. Vi kan nu prale af at have mere end 13.000 lokalhistoriske idrætsbilleder lagt tilgængeligt på Arkiv.dk. Tak for dét!

3

Samlingens medarbejdere arbejder fortsat kollektivt i det daglige i samarbejde med SIFA’s to repræsentanter i styrelsen, Inga Højmark og Lise Pedersen. Året der gik Flere af de frivillige medarbejdere lægger også arbejdstimer på ugens øvrige dage, hvor der er mere arbejdsro, og det betyder, med et stigende antal besøgende i åbningstiden, selvfølgelig bedre tid til registreringsarbejdet. Vores hjemmeside kører helt problemfrit nu, og vi er både glade og stolte over den. Prøv selv at kigge ind på sportshistorie.dk.


p John Andersen, fodboldspiller og holdleder i AaB Samlingen har fra boet efter John Andersen modtaget medaljer, fidusbold, vimpler og scrapbog m.m.

u Stor donation fra Nørresundby Boldklub De første arkivkasser med materiale fra NB er registreret –senere følger flere hundrede billeder. A713, John Andersen, Sifa Idrætshistorisk Samling og A63, Sifa Idrætshistorisk Samling.

Der er i årets løb kommet en række nye artikler om aalborgensiske sportskoryfæer. Vi har valgt at indgå en support-aftale med det lille firma, DeMoIT, der også har opbygget hjemmesiden for os. Dette samarbejde er især bundet op på en enkelt medarbejder, Eigil Christensen, der også forestår den løbende vedligeholdelse af siden. Arkiv.dk, det internetbaserede fælles arkivsystem for alle danske lokalarkiver, som gør det muligt at søge i alle forskellige samlinger i hele Danmark, er nu tilgængeligt. Du kan læse nærmere herom på sportshistorie.dk.

Store donationer i årets løb Igen i år har vi modtaget en meget stor donation fra Solsiden, nemlig fra Nørresundby Boldklub, der nu er fusioneret med Lindholm Idrætsforening til NFB, Nørresundby Forenede Boldklubber. Her mødte to repræsentanter fra klubben op til en hyggelig overlevering af foreningens samlede arkiver. Det skete i overværelse af pressen, der også gav både klubben og Idrætshistorisk Samling en fin omtale efterfølgende. Herudover kan blandt andet nævnes, at Leif Skov, AaB, har afleveret materiale fra pokalfinale, en guld- og sølvmedalje samt fighterpokalen fra 1966. Fra boet efter John Andersen, ligeledes AaB, har

4


vi modtaget en del effekter, blandt andet en meget speciel plakat fra Polen, og fra Karsten Mortensen (Fidi), Aalborg Freja, har vi modtaget en samling af udklipsbøger samt flere årgange af Tipsbladet. Endelig har Jens Dige fra Aabybro glædet samlingen med en række udklipsbøger, autografbog, fodboldbøger og -programmer samt Foska-billeder og -figurer, postkort m.m. Faste aktiviteter Arbejdet med årsskriftet Veteranen har helt som sædvanligt taget en hel del tid, specielt for én medarbejder, Leif Bruno Sørensen, og igen i 2015 er der udkommet et fint og læseværdigt hæfte, som vi også i år har opfordret til, at man enten selv afhenter på Harald Jensens Vej 5 eller på SIFA i Nordkraft, eller kan få udleveret ved den årlige julekomsammen for idrætsveteraner eller kan ringe/maile og bede om at få tilsendt. Det er også muligt at læse hele hæftet på Idrætshistorisk Samlings hjemmeside, sportshistorie.dk. Medarbejdere med ledsagere har traditionen tro været samlet til den årlige

5

sommerfest, der afholdes som tak for indsatsen i det daglige på Samlingen. Dette arrangement har som regel, foruden nogle hyggelige timer med god mad og godt samvær, ofte sammen med repræsentanter fra SIFA’s bestyrelse, også et museumsmæssigt indhold, og i år var dette henlagt til Forsvars- og Garnisonsmuseet på Skydebanevej, hvor vi fik en grundig indføring i stedets udstillinger, køretøjer og bygninger. Det var et godt og spændende arrangement. I det hele taget har det været et meget godt år for Samlingen. Vi har modtaget mange nye effekter og der er sket noget spændende stort set hver onsdag! Afslutning Til slut skal lyde en varm TAK til alle medarbejderne på Idrætshistorisk Samling for den store entusiasme, de lægger i deres frivillige indsats for at bevare en del af Aalborgs idrætshistorie, til Aalborg Stadsarkiv for et rigtig fint samarbejde, samt til Aalborg Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning og medarbejderne her for et velfungerende samarbejde og en god opbakning.


Boldklubben p Mellemrækken 1942 Boldklubben Thors førstehold rykkede op i Mellemrækken i 1942. Forrest fra venstre Kaj Bløde, Gerhard Olsen og Karl Hjorth. Anden række fra venstre, reserven i mørk trøje, Arne Christensen, Alfred Jensen og Fridtjof Larsen. Stående fra venstre ses formanden Sofus Larsen, Børge Olsen, Niels Jensen, Carl Andreasen, Erik Johansen, Poul Nielsen og kassereren Knud Nielsen. A568, lb.nr. 21, Aalborgs idrætshistorie, Sifa Idrætsh. Samling.

u Frode Larsen Idrætsklubben Velo, der blev stiftet i 1912, var for de bedrestillede borgere i Nørresundby, fortæller Frode i dette interview. Vi andre kunne slet ikke gøre os i denne klub. Vi dannede derfor vores egen arbejderklub.

Lidt materiale Det har ikke været muligt at finde mange fotos til denne artikel om Boldklubben Thor. Idrætshistorisk Samling har meget lidt materiale fra den tids sportsklubber i Nørresundby. Skulle du, kære læser, være i besiddelse af materiale fra en klub, vil vi gerne modtage det eller låne det til kopiering. I den periode Frode Larsen fortæller om, fandtes der to klubber der spillede fodbold i Nørresundby, udover Thor også Idrætsklubben Velo. Velo og Thor blev lagt sammen i 1946 til Nørresundby Boldklub.

B1840. A317, Nørresundby Boldklub. Sifa Idrætsh. Samling.

6


Thor Starten på klubben Thor blev startet i 1926. Det var ikke en aflægger af Velo, som nogle tror. Det var unge mennesker, der i stedet for at stå på byens gadehjørner, samlede 10øres mønter sammen. Som noget af det første blev der købt en fodbold, fortæller Frode. Vi gik nu i gang med at finde et sted, hvor vi kunne spille. Nede ved havnen fandt vi et sted ved Hedegaards pakhus, hvor der var en temmelig stor plads, men som ikke var andet end huller. Der fik vi lov til at planere en bane, og vi var ca. 50 unge, som med skovle, river og spader planerede pladsen. Vi byggede bagefter vores eget lille klubhus ved banen. Banen kom der aldrig noget græs på, for det fik aldrig lov til at gro. Klubhuset blev på

7

Denne artikel er baseret på et interview med Frode Larsen fra Nørresundby Boldklub. Frode fortæller om sin tid i arbejderklubben Thor. Interviewet er lavet i 1980 af journalist Eivind Samuelsen (SAM) fra Aalborg Stiftstidende, som avisen Nordjyske Stiftstidende hed dengang. SAM var i en årrække i 1980’erne med til, som medarbejder på Aalborg Idrætsarkiv, at lave mange fortræffelige interviews med den tids mest kendte og mangeårige idrætsledere. Af Eigil Christensen to rum med træbænke, i midten koldt brusebad, som bare var en haveslange. Fattige medlemmer Velo var for de mere velhavende, vel nærmest de rige, som virkelig havde midler. Vi andre kunne slet ikke gøre os i denne klub, fortæller Frode. Vi dannede derfor vores egen arbejderklub. Da Thor havde eksisteret ca. et år, udfordrede vi Velos trediehold, som imidlertid afslog at spille mod os. Men så tilsluttede vi os en turnering og kom her i kreds med Velos andethold, og dem kløede vi eftertrykkeligt. Lidt efter lidt kom vi så meget i gang, at vi også udfordrede deres førstehold, men i den kamp fik vi klø. Der var mange tilskuere til kampen på Nørresundby Stadion.


t Børge Olsen I 1942 var den unge Børge Olsen førsteholdets anfører. Børge bestod allerede i april 1943 på Det ny Missionshotel dommereksamen som »Dagens bedste Mand«. Han opnåede senere stor anerkendelse som en af Danmarks bedste fodbolddommere. A568, lb.nr. 21, Aalborgs idrætshistorie, Sifa Idrætsh. Samling.

u Mellemrækken 1942-43 Boldklubben Thors Mellemrækkehold sæson 1942-43 fotograferet i Hobro. Bagest fra venstre i mørk trøje reserven Knud Arensbach, Poul Nielsen, Niels Jensen, Karl G. Johnsen, Aksel Ørnbøll og Kaj Hansen. I midten fra venstre Svend Nielsen, Børge Olsen og Alfred Jensen. Forrest fra venstre Kaj Bløde, Erling Olsen og Karl Hjorth. A568, lb.nr. 21, Aalborgs idrætshistorie,. Sifa Idrætsh. Samling.

Vi var virkelig fattige. Jeg kan ikke lade være med at more mig, når jeg tænker tilbage på vores fodboldtøj dengang. Vi havde grøn- og hvidstribede trøjer samt hvide bukser, der dog sjældent var hvide. Jeg kan også huske, at der var et medlem, der spillede i sin mors snørestøvler. Var der en spiller, der havde et par rigtige fodboldstøvler, ja, så blev parret delt, og den, der var god venstrebensspiller fik venstrestøvlen, mens en anden, der var god højrebensspiller, fik højrestøvlen. På den anden fod havde de så en snørestøvle eller en sko. Det var et kosteligt syn at se, når vi løb på banen, og ikke mange af os havde den grøn- og hvidstribede bluse på. Vi spillede i alt muligt spraglet. Men som årene gik blev vi bedre udrustet med tøj. Der var mange tilskuere til vores kampe, efterhånden 3.000-4.000 betalende. De betalte alle 25 øre for at komme ind. Vi spillere begyndte at stille fordringer. Vi ville have andel i entreindtægten, men så langt kom vi nu aldrig.

Ledergerning Da jeg havde været medlem af Thor i et års tid, blev jeg materialeforvalter. Jeg skulle bl.a. kridte bane af. Senere blev jeg medlem af bestyrelsen og kom i spilleudvalget. Jeg blev også træner for juniorerne og kontingentopkræver. Vi havde både drenge og juniorer. Vi havde tre-fire senior-, et junior- og to drengehold. Jo, lidt efter lidt fik vi styr på det. Særlinge Når jeg tænker tilbage, mindes jeg også nogle særlinge imellem os. Vi havde en dreng, der hed Valmer (Valdemar), vistnok Pedersen. Vi kaldte ham Semyre. Jeg skaffede ham et par brugte fodboldstøvler og et par strømper. Det var det eneste fodboldtøj, han havde. Han spillede i sine lange bukser og med bar overkrop. Når vi var færdige med at spille, pakkede han strømper og fodboldstøvler ind i en sæk, og den gravede han ned i et hul ved banen, for han havde ingen steder at gå

8


Ifølge Thors love, der blev vedtaget på generalforsamlingen i 1926 hed klubben fra starten Idrætsklubben »Thor«, Nørresundby. Formålet var nemlig at udbrede interesse for både fodbold og atletik. Bemærk logoet, hvor årstallet er 1929 og Idrætsklubben er erstattet af Boldklubben.

hen. Han sov om sommeren på bænke og andre tilfældige steder, men strømper og fodboldstøvler dem vidste han altid, hvor var. Om vinteren, når vi ikke kunne sidde i klubhuset for kulde, var vi hos Barberfrank. Han havde en stue, hvor vi kunne gå op og blive klippet. Der sad vi så ofte 15-20 mand og talte sammen. Det var i Kronprinsens Allé. Jeg kan huske, at vi tit skulle klippes på kredit, men var der nogen, der kunne slippe en 5- eller 10-øre, så splejsede vi, så vi kunne få den mest langhårede klippet. Der knytter sig også en anden historie til Barberfrank, Frank Larsen. Han spillede i sin mors snørestøvler, der gik til midt på benet. De var spidse, og vi havde plejset sammen, så han fik en Thor-trøje og et par hvide bukser. I vores klubhus havde vi petroleumslamper, og vi var tit 45-50 mennesker forsamlede dernede. Det var enormt hyggeligt. Fornøjelser derforuden var der

9

næsten ingen af. Vi havde heller ikke råd til at deltage. Engang kom vi dog til bal på Royal. Det kostede 25 øre at komme ind og en kop kaffe kostede 40 øre. Det var stedet dengang. Vores påklædning var ikke altid så fin til at gå til bal i. I pose og sæk Klubhad var noget, der florerede vældigt i Thors første år. Vi var jo ikke de fine, og Velos medlemmer så ikke til vores side. Ville ikke have noget med os at gøre. Da vi begyndte at snakke om sammenslutning med dem, var vi nået dertil økonomisk, at vi var meget velfunderede, mens Velo intet havde. Thors kassebeholdning var ca. kr. 5.000 og Velo havde kr. 80. Thor søgte tit kommunen om tilskud, men vi fik altid afslag. Velo fik derimod i pose og i sæk. Vi kunne heller ikke få lov til at spille vores turneringskampe på stadion, ligegyldigt hvor pænt vi bad om lov. Først da vi kom i A-rækken i 1938, fik vi adgang.


Vores forskellige tricks har vi moret os meget over. Vi skånede ikke hinanden. Men vi havde tit 8-10 mål i en kamp. Støvlerne var efterhånden blevet udskiftet til rigtige fodboldstøvler for alle, men de var tunge og med jern i næserne. Sommerkamp Jeg husker en sommerdag, hvor vi var i Vester Hassing med to hold. Det var lørdag aften. Vi cyklede til Vester Hassing, og vi havde damerne med. Vi havde kaffe, sodavand og rigtigt vand med, og alt, hvad der var af fortæring, blev samlet til fællesspisning. Vores førstehold skulle spille først. Der havde vi Kanonbørge på holdet. Han lavede et mægtigt spark til bolden, så den røg langt væk. Vores bold var med snøre. Men efter Kanonbørges fuldtræffer var bolden punkteret og skulle lappes. Så gik der 20 minutter før spillet kunne genoptages. Kanonbørge måtte ikke spille med mere. Modspillerne syntes, han var for hård. Efter kampen skulle der festes. Der var to spillere, der havde rabarbergrød og to liter mælk med. Vi lagde os alle på maven og spiste rabarbergrøden fra de to opstillede skåle. Der blev spist op. Når jeg tænker på, hvad unge spiser nu om dage, og hvad vi spiste dengang, undrer jeg mig. Vi havde ofte fire halve stykker rugbrød med sukker på med og vi delte, så alle fik lige meget. Jeg var vel nok den, der tjente flest penge dengang, så jeg betalte faktisk tit for sukkermadderne. Krigsårene Jeg var med i Thor i 10 år. Jeg har i øvrigt modtaget en sølvnål. Men krigen kom og satte en stopper for klublivet, fortæller Frode videre. Vi blev flyttet op på Skansen, hvortil vi flyttede vores klubhus. Tyskerne tog huset til grisesti. Vi blev truet, skulle ikke bryde os om at komme

derop mere. Vi spillede mange kampe under krigen, men vi havde ikke nogen steder at træne. Transporten skete pr. cykel. På disse cykelture havde vi meget skæg og meget godt kammeratskab. Vi hjalp hinanden med punkterede dæk og ventede på hinanden, hvis vi skulle lappe. Vi kom derfor engang imellem en halv eller hel time for sent til kampen. Idrætsuger Vi holdt også idrætsuger i Nørresundby. Med optog gennem byen som start. Her havde vi placeret Verner Nielsen, den senere landsholdsspiller, i en kæmpeballon, der skulle forestille en fodbold på en ladvogn. Ved disse optog stillede alle Thor-medlemmer i klubdragt. Det var kun fodboldklubberne, der deltog i disse idrætsuger. Der var telte på stadion med næsten alt muligt. Restaurations-, forlystelses-, cirkus- og sangerindetelte. Goliath var også deltager. Han var stærk mand og blev kørt over af en lastbil. Indtægterne delte klubberne. I alt fik vi nok ca. 1.0004.000 kr.

u Idrætsklubben Velo Velo afviste i mange år en sammenlægning med Thor. I 1946 var tiden dog moden for begge klubber. Dette Velo-hold er fotograferet ca. 1930. Bageste række fra venstre: Kaj Løth, ukendt, Fynbo Hansen, Viggo Jensen, Eskild Klitgaard og Aage Nielsen (senere et kendt AaB-navn). I midten: Ingvard Hansen, Chr. Michael Pedersen og Harritsøe Jørgensen. Forrest: Henry Villefrance, Chr. Andersen og Chr. Knudsen. B1959. A583, Idrætsklubben Velo. Sifa Idrætshistorisk Samling.

10


»

Frode Larsen: Der var mange tilskuere til vores hjemmekampe – efterhånden 3.0004.000 betalende. De betalte alle 25 øre for at komme ind. Vi begyndte at stille fordringer til klubben. Vi spillere ville have andel i entreindtægten, men så langt kom vi nu aldrig.

Sammenlægning i 1946 Igennem årene har vi haft fem ekstraordinære generalforsamlinger, hvor vi i Thor altid har stemt for sammenlægning med Velo. Femte gang vedtoges sammenlægningen, og det var efter, at vi var blevet de stærkeste både økonomisk og på grønsværen. Vi havde endvidere på det tidspunkt fået mange af Velos medlemmer over i Thor. Vi kunne se, at de sportslige resultater ville blive bedre ved en sammenlægning, og det holdt stik. Allerede året efter rykkede vi op. Men det gik ikke godt det hele, for allerede to år senere, rykkede vi ned igen. Kendte medlemmer Af medlemmer i klubben kan nævnes: Alfred Christensen, bankbud, Alfred Dinge Jensen og Anker Hansen, målmand, »Skind og Ben« Aksel Andersen

11

«

var også en dygtig målmand. Henning Larsen, rådmand og han bror Sophus Larsen, der senere kom i byrådet. Knud Nielsen også byrådsmedlem. De to sidstnævnte var udmærkede spillere, men spillede ikke på førsteholdet. Vilhelm Borggaard var vist Thors første formand, indtil Sophus Larsen kom til. Sophus var formand ved sammenlægningen med Velo. Ernsts far, »Hestewilliam«, William Hansen, var Velos materialeforvalter. Han havde selv 10 drenge og en pige, så han havde egentligt selv et helt hold. Drengene var blandt andet Ernst, Leif og William. Den gamle var en markant person. Han havde kun en tand i munden. Han meldte sig på et tidspunkt i Thor og spillede Old Boys på et hold, som faktisk slog alle andre konkurrerende hold, slutter Frode Larsen om tiden i Thor.


Af Niels Torp

Bjarne Lund

Den mest alsidige

12


Der har gennem tiderne været mange dygtige idrætsfolk i Nordjylland, som har begået sig i flere sportsgrene. I flæng kan nævnes Henrik Mortensen, AaB og Aalborg HK, fodboldmålmand, håndbold og cricket, Erling Krogh Andersen, Hjørring HI/KB, fodbold og cricket, Arne Toft, AaB/Hvidovre og Aalborg HK fodbold og håndbold samt Mikael Kold, Aalborg HK/Kolding IF og AaB, 35 kampe på håndboldslandshold og fodbold. Disse personligheder har alle har repræsenteret Danmark i henholdsvis cricket, fodbold eller håndbold, ligesom de også opnåede stor succes i en anden idrætsgren.

Pedersen

sportsmand i Nordjylland Den største af dem alle er uden tvivl Bjarne Lund Pedersen, der har været på cricketlandsholdet en håndfuld gange. Han har været dansk mester i 1961 som anfører for AaB’s crickethold, og derefter vinder af yderligere fem gange DM i samme sportsgren. Gennem en årrække spillede han over 100 kampe på AaB’s førstehold i fodbold og scorede mere end et halvt hundrede mål, ligesom han også spillede over halvtreds førsteholdskampe for Aalborg Håndboldklub, AH, på divisionsniveau samt en del udvalgte kampe på diverse JBU/JHF-hold samt Aalborg Byhold, både som ungdoms- og seniorspiller i fodbold og håndbold.

t Cricket Bjarne Lund Pedersen viser, hvordan man bowler en googly, og det havde han netop gjort godt i opgøret mod Slagelse for KB. Han tog et yderst sjældent hattrick, hvilket er tre gærder efter hinanden på tre følgende bolde. A662, Bjarne Lund Pedersen, Sifa Idrætshistorisk Samling.

13

Vandt DM seks gange Den nu 76-årige pensionist og tidligere politibetjent var i tre år i slutningen af halvtresserne og begyndelsen af tresserne anfører på AaB’s crickethold. Holdet vandt i 1961 klubbens første danske mesterskab, hvilket var begyndelsen på en helt eminent cricket-æra, hvor den aalborgensiske klub sikrede sig mesterskabstrofæet i 14 år i træk. I en del år tabte holdet overhovedet ingen kampe. Bjarne Lund Pedersen var en dygtig kaster og gærdespiller i de tre sæsoner, 1961, -62 og -63, hvorefter han flyttede til København. Her kom han først på politiskole, og senere blev han udstationeret i hovedstaden. I denne periode repræsenterede han den velrenommerede klub KB i cricket i fire år, hvor han blandt andet spillede med legendariske Eigil Nielsen, kendt fodboldmålmand fra OL i 1948 i London og senere stifter af Select Sport, der i dag er en verdensomspændende virksomhed med fremstilling af de bedste fodbolde.


– Jeg husker, at jeg i en kamp mod Korsør havde scoret century, 100 point, for KB. I modsatte ende stod Eigil Nielsen, og så var det hans tur. Det betød, at jeg kun lavede enere, så han kunne modtage de fleste bolde. Da han nåede 100 point, kom Eigil op til mig på pitchen og sagde: – Jeg er aldrig før i min karriere blevet hjulpet til et century, med et stort smil på læben. Tilbage til Aalborg I 1968 vendte Bjarne Lund tilbage til Aalborg og vandt derefter DM med AaB i årene 1968-1970. – Jeg har haft nogle dejlige oplevelser på cricketbanen, hvor jeg blandt andet

q Fodbold mod B1901 Fodboldspilleren Bjarne Lund Pedersen i et opgør mod B1901 i oprykningssæsonen, hvor AaB efter afslutningen i november 1962 atter var tilbage i 1. division efter 14 års fravær. A662, Bjarne Lund Pedersen, Sifa Idrætshistorisk Samling.

var med på et eminent AaB-hold, der fejede al modstand af banen i en årrække. Vi havde et velfungerende kollektiv, og der var dygtige spillere på alle pladser. Jeg kan ikke lade være med at nævne trioen Henrik Mortensen, Carsten Morild og Hardy Sørensen, der alle var topspillere og engagerede vindertyper. De to førstnævnte gik ofte i spidsen og ville gerne bestemme. Med landsholdet nåede Bjarne Lund Pedersen også at spille på verdens fornemste cricketbane, nemlig Lords Cricketground i London i 1963 på en tur til England og Skotland, hvilket han husker som en herlig oplevelse, at betræde dette historiske cricket-mekka. Travl hverdag for en ung mand Bjarne Lund Pedersen var oprindelig i lære på Aalborg Værft, og det var hårdt fysisk arbejde. Sidst på eftermiddagen foregik undervisningen på skolebænken på Teknisk Skole i Sankelmarksgade, hvorefter turen på cykel et par gange om ugen gik videre til træning på AaB’s anlæg på Ny Kærvej, ofte fra kl. 20.30

14


og et par timer frem. Indimellem blev der også tid til både håndbold- og crickettræning, så det var en hård hverdag for den unge idrætsmand bosiddende i Hobrovej-kvarteret. – Næsten hver frokost cyklede jeg hjem fra værftet i min læretid og til Rostrupvej, tæt ved Zoologisk Have, da vi i familien spiste varm mad midt på dagen. Derefter returnerede jeg de trefire kilometer tilbage til værftet inden frokostpausen var forbi, naturligvis på min ældre herrecykel. Jeg var i god fysisk form, og derfor betød det ikke noget at dyrke flere sportsgrene, nogle gange på samme dag, fortæller Bjarne Lund Pedersen. Valg mellem to sportsgrene Den høje og veltrænede aalborgenser havde ind imellem et vanskeligt dilemma, da han ofte skulle vælge mellem cricket og fodbold. Det betød, at det kunne blive sent for de respektive spilleudvalg en torsdag aften. Bjarne Lund var på det tidspunkt endnu ikke fast mand på fodboldholdet,

15

men ofte inde i billedet til klubbens bedste mandskab. Hvis han IKKE blev udtaget til AaB’s førstehold i fodbold, så var han sikker på, at hans navn verserede på holdkortet på cricket-mandskabet den følgende søndag. Aalborg Stiftstidende havde i begyndelsen af tresserne en meget interessant artikel, som var skrevet af den respekterede sportsredaktør, Eivind Samuelsen (Sam), og den hed: Hvad skal han vælge, fodbold eller cricket. Bjarne Lund har svært ved at vælge. AaB’s alsidige boldbegavelse, Bjarne Lund Pedersen, der aftjener sin værnepligt i Aalborg, er i syv sind. For når man er i toppen i begge idrætsgrene, kan de to vanskeligt forenes.

q Cricket Bjarne Lund Pedersen, anfører for AaB’s crickethold, der vandt det første DM i cricket i 1961. Her får han overrakt en æresnål af AaB’s hovedformand Dahl Engelbrechtsen. A662, Bjarne Lund Pedersen, Sifa Idrætshistorisk Samling.


p Håndbold

u Fodbold

Håndboldspilleren Bjarne Lund Pedersen scorede mange mål for Aalborg Håndboldklub (AH) og var desuden en dygtig forsvarsspiller. Så det blev ikke til mange minutter på bænken i den blå trøje for det lokale mandskab.

Johannes Huus (2) fra Ikast i luftduel med Bjarne Lund Pedersen i en landspokalturneringskamp, hvor AaB sejrede med 2-1. Ifølge Aalborg Stiftstidende var spilleren yderst til venstre Christian Mosegaard fra Ikast kampens bedste spiller.

A662, Bjarne Lund Pedersen, Sifa Idrætshistorisk Samling.

A662, Bjarne Lund Pedersen, Sifa Idrætshistorisk Samling.

16


– Problemet er så meget større, som jeg er anfører på AaB’s crickethold, siger han. Jeg vil så nødig skuffe mine unge kammerater på cricketholdet. Det gik så godt for os i forrige sæson, at jeg har stor lyst til at fortsætte. Jeg vil også gerne spille fodbold, fortsætter Bjarne Lund Pedersen. Men hvis jeg skulle spille mig ind på divisionsholdet, vil det så ikke slå for meget i stykker for holdet, hvis jeg pludselig midt i sæsonen springer fra på grund af cricket? Dertil kommer, at landsholdet i cricket i år skal på en interessant tur til England og Skotland, og det er en

17

oplevelse, som jeg vil gerne have med, siger boldtalentet. Scorede mange mål i fodbold Bjarne Lund Pedersen debuterede i 1956 på AaB’s divisionshold i fodbold og indtil 1962 opnåede han 109 kampe i den rød/hvide trøje og scorede det imponerende antal af 57 mål, ligesom han efter statistiker John Laden Jensens beregning havde 18 assister, og han fik ikke et eneste gult kort i fodboldkarrieren. I samme sportsgren var han også én af de første herhjemme, der tog lange indkast, ofte helt over til den fjerneste stolpe.


p Fodbold AaB-Næstved Næstveds målmand Søren Woldstrup i kamp om bolden med Bjarne Lund Pedersen. Næstved, der var det førende hold i 2. division, vandt kampen i Aalborg med 3-2 foran 6.000 tilskuere. AaB’s mål blev scoret af Bjarne Lund Pedersen og Vagn Lambech. For Næstved var det den tidligere Chang-spiller Jørn Christensen, der scorede alle tre mål. A662, Bjarne Lund Pedersen, Sifa Idrætshistorisk Samling.

18


De forskellige opgør var fordelt med 10 i DBU’s pokalturnering, to oprykningskampe mod HIK, 72 opgør i 2. division, 20 kampe i 3. division, og endelig fem kampe i Jysk Pokalturnering. – Jeg husker, at jeg fik en ledbåndsskade i en af de sidste kampe i sæson 1962 mod Horsens. Det betød, at jeg ikke kunne være med i det afgørende opgør mod B93 i Vanløse Idrætspark, hvor vi spillede 1-1. Det udlignende mål blev scoret på straffespark af Hans Fogtdal blot fem minutter før tid. AaB var tilbage i landets bedste fodboldrække efter 14 år uden for det fine selskab. Det var med den finske træner Kaarlo Niilonen i spidsen og på oprykkerholdet var blandt andre Kjeld Thorst, der året efter debuterede på landsholdet, som den første AaB’er i en længere årrække. Bjarne Lund Pedersen var ikke med i den efterfølgende sæson i 1. division på grund af ledbåndsskaden, men han spillede nogle få cricketkampe. Senere på året startede han på politiskolen i København. I øvrigt rykkede AaB i 1963 ud af 1. division og tilbage i landets næstbedste række. – Det var et privilegium, at jeg aldrig nogensinde blev sat af fodboldholdet, men jeg havde en pudsig oplevelse i slutningen af halvtredserne, da jeg lørdag formiddag måtte gå hjem med influenza fra min arbejdsplads på værftet. Jeg forventede at være klar til opgøret om søndagen med arvefjenden fra Chang. Men rygtet havde spredt sig som løbeild i byen, og nogle timer senere fik jeg pludselig besøg i hjemmet på Rostrupvej af AaB’s UK-chef. Han fortalte, at han havde indkaldt Ingemann Clausen i stedet for mig. Denne spillede en fin kamp og scorede hattrick i sejren over Chang. Han holdt mig ude af holdet i de næste kampe til stor ærgrelse, erindrede angriberen lidt humoristisk.

19

Hurtigt i bad og til håndbold Nogle gange havde den gæve nordjyde en travl søndag, når han først havde spillet en divisionskamp for AaB på Aalborg Stadion, og kampene var færdig omkring kl. 15.15-15.30. Efter et hurtigt bad og nogle hundrede meter i løb, så trådte han ind ad døren i Tennishallen på Annebergvej, for at slutte sig til holdkammeraterne på Aalborg Håndboldklubs, AH, divisionshold. Her blev kampene fløjtet i gang kl. 16.00, så det var ikke nødvendigt med den store opvarmning. – Der var tit totalt udsolgt i Tennishallen, og tilskuerne stod som sild i en tønde. Det var tilladt at ryge og indeklimaet var rædselsfuldt, hvilket betød, at vi svedte meget, når vi spiller kampene i 2. eller 3. division. Især når vi mødte Idrætsklubben 1919 i de drabelige lokalopgør, så var der rigtigt knald på med en fantastisk stemning og det skete ofte, at en del tilskuere måtte gå hjem med uforrettet sag, da der ikke var flere pladser. De lokale kampe var med hårdt spil og en del udvisninger, husker Bjarne Lund Pedersen. Efter to kampe, fodbold og håndbold, var Bjarne hjemme søndag aften og godt træt i hele kroppen. – Det er rigtigt, at jeg sov godt om natten efter sådan en sportssøndag, men jeg nød hver eneste sekund på banen – enten det var på Aalborg Stadion eller i Tennishallen, hvor jeg altid spillede to gange 30 minutter for AH, og det var uden udskiftning, pointerer Bjarne Lund Pedersen – Han har generelt i hele den lange karriere fået prædikatet: En fair og sympatisk sportsmand, der var afholdt af både med- og modspillere inden for alle tre idrætsgrene, cricket, fodbold og håndbold.


TV-stjerner

Skoledrenge vandt basketb

Et kuld dygtige elever fra Danmarksg en landsomfattende basketball-turner 20


Af Niels Torp

ball-turnering

En halv snes skoledrenge fra Danmarksgades Skole i Aalborg blev i begyndelsen af tresserne nærmest TV-stjerner og helte på den lokale skole, da de meget overraskende vandt en landsdækkende basketball-turnering. En del af slutkampene blev sendt på Danmarks Radio TV flere gange direkte lørdag eftermiddag i foråret 1962 med pæne seertal. Det var DR’s TV-børne- og ungdomsafdeling i samarbejde med Dansk Basketball Forbund, som arrangerede turneringen med godt halvfjerds deltagende skolehold, og aldersmæssigt var det op til 16 år. Det blev en vældig succes med masser af medieomtale, der for alvor fik det amerikanske boldspil til at blomstre herhjemme. I finalen skærtorsdag den 19. april 1962 vandt aalborgenserne over favoritter fra Aarhus Katedralskole med 23-17 efter 14-6 ved pausen på neutral bane i Lyngby-hallen nord for København. Fik opsat kurve Danmarksgades Skole fik ved hjælp af gymnastiklærer Arnth Nielsen i slutningen af halvtredserne opsat basket-ballkurve i de tre gymnastiksale på skolen beliggende på hjørnet af Boulevarden og Danmarksgade, da viceskoledirektør Hjalmar Thomsen blev overtalt til at prøve at sætte disse kurve op på væggene i de respektive sale.

sgades Skole vandt ring i påsken 1962 21

t Én for alle og alle for én Der var et godt kammeratskab på holdet, og det var en af årsagerne til, at de otte spillere nåede helt til tops i turneringen. Foto: Privat.


22


– Jeg kan huske under et besøg på Danmarksgades Skole af viceskoledirektør Hjalmar Thomsen i foråret 1959, listede jeg forsigtigt hen til denne og bad om en bevilling til at opstille kurve og spille basketball i den store drengesal, siger Arnth Nielsen, nu bosiddende i Vodskov, med en vis stolthed i stemmen. Vicedirektøren smilede, men lovede absolut intet. Blot fire dage senere var der ophængt kurve i alle tre gymnastiksale. Kollegerne og skolebørnene var forbavset, og jeg husker, at der kom nogle sure bemærkninger fra enkelte kolleger de første dage, men senere ønskede de at blive bekendt med reglerne i dette nye spil, der lynhurtigt bredte sig som en steppebrand blandt børnene på skolen. Danmarksgades Skole fik kort før sommerferien 1961 en fin invitation til deltagelse i en basketball-turnering fra Danmarks Radios børne- og ungdomsafdeling, der var ledet af NielsJørgen Kaiser, senere underholdningschef i DR og direktør i Tivoli og Jan Arentz Nielsen. På dette tidspunkt var der ikke spillet meget organiseret basketball på skolen, men lærer Arnth Nielsen med hjælp af træner Per Gundersen, der var elev i realklassen, fik udvalgt omkring 10-12 spillere, der havde lidt boldføling hovedsagelig fra andre sportsgrene, som

t TV-heltene De dygtige spillere fra Danmarksgades Skole blev TV-helte, da kampene blev sendt af Danmarks Radio TV. Her er spillerne sammen med træner Per Gundersen, der havde en stor del af æren for det flotte resultat. Nederst og opefter: Jørgen Carlsen, Niels Torp, Finn Gundersen, Karl Aage Jensen, Ole Wendelboe, Peter Ammentorp og Svend Aage Jeppesen. Ole Hansen manglede på billedet. Foto: Privat.

23

fodbold, håndbold og bordtennis. I den sidste ende blev der endelig udpeget otte spillere, der ønskede at ofre den nødvendige tid på at træne og deltage i diverse kampe, som på sigt skulle være med til at skabe et slagkraftigt hold. De udvalgte spillere var: Svend Aage Jeppesen, senere glimrende håndboldspiller med cirka 300 kampe for Aalborg KFUM og byholdet, Jørgen Carlsen, mange håndboldkampe for AH, Ole Hansen, Finn Gundersen, Peter Ammentorp, Karl Aage Jensen, Ole Wendelboe, dygtig fodboldmålmand med knap 400 kampe for AGF og Niels Torp, senere på cricketlandsholdet. – Jeg husker, at vi fik udleveret et sæt nøgler til gymnastiksalene, således at vi kunne træne om eftermiddagen eller om aftenen. Det var ofte fire-fem gange om ugen og et par timer ad gangen, fortæller Jørgen Carlsen, tidligere lærer på Skansevejens Skole. Vi kendte efterhånden hinandens løbebaner ud og ind, men vi havde ikke den erfaring i spillet, som udøverne fra de to gymnasier, Aalborghus og Aalborg Katedralskole. De havde en langvarig tradition for dette kurvespil ikke mindst i kraft af de to lektorer i gymnastik, Peter Rousing og Lyng. Stor opbakning Danmarksgades Skole blev naturligvis placeret i kreds Nordjylland, hvor det krævede et par sejre for at gå videre til den landsdækkende turnering og kommende TV-kampe. I det første opgør på Stolpedalsskolen i Aalborg blev det til en sejr på 10 point. Det var en lettelse, da træner Per Gundersen ikke var klar over mandskabets styrke eller svagheder. Det næste opgør var på udebane mod et hold fra Aalborghus Gymnasium, og det var en vanskelig opgave, da modstanderne var klare favoritter.


24


p Gamle minder Jørgen Carlsen, der også var en dygtig håndboldspiller i Aalborg Håndboldklub, opfrisker her gamle minder. Jørgen var en dygtig wing på holdet og scorede mange point i kraft af sin hurtighed. Foto: Privat.

t Rejseprogram Det omfattende rejseprogram for finalen i København i påsken 1962.

– Jeg kan ikke huske cifrene fra kampen, siger Svend Aage Jeppesen, der var holdets bedste spiller. Modstanderne fra Aalborghus havde blandt andet Carsten Gaaei, Oluf Gandrup og Nicolai Hertel, som var dygtig spillere, og vi besluttede at mandsopdække Carsten Gaaei, hvilket gav pote. Vi vandt opgøret (redaktionen.: 19-6) og gik videre til den landsdækkende turnering.

25

I kvartfinalen den 21. januar 1962 i Tennishallen i Aalborg var modstanderne Rugkobbelskolen fra Aabenraa, og denne kamp blev sendt direkte i TV. Journalist Vagn Rasmussen skrev i Aalborg Stiftstidende dagen efter: – Med mere end 400 larmende og begejstrede kammerater medbringende tudehorn, trompeter, plakater og et sandt hylekor, der lød som 4.000, sikrede Danmarksgades skolehold i basketball sig en plads i semifinalen i Danmarks Radios TV-turnering ved at besejre Rugkobbelskolen fra Sønderjylland med 11-5, efter 5-2 ved pausen og efter to gange 15 minutter. Opgøret var meget tæt, og det var små marginaler, der afgjorde, at aalborgenserne nu er klar til semifinalen mod Voldparken Skole i København om fjorten dage, som også sendes direkte i TV. Topscorer for Danmarksgades Skole blev Svend Aage Jeppesen med seks point, Jørgen Carlsen med tre og Finn Gundersen med to point.


Semifinalen mod Voldparken Skole blev spillet i Aabenraa i den nyopførte Sønderjyllands Hallen. Det var også en jævnbyrdig affære, som aalborgenserne vandt med 7-6 på straffekast efter tidens udløb, og mandskabet fra Danmarksgades Skole var klar til finalen. – Jeg erindrer at skulle skyde de to straffekast, der blev dømt få sekunder inden tidens udløb, siger Ole Hansen, en af holdets krumtapper. Det var med rystende hænder og heldigvis scorede jeg på det første forsøg, og det var med til at sikre den smalle sejr. Godt sammenhold Vi havde et fantastisk kammeratskab og samtidig var det en meget disciplineret træningsindsats. Det var medvirkende til, at vi nåede så langt i turneringen, pointerer Jørgen Carlsen. Naturligvis

havde vi også én fremtrædende spiller i forsvaret og angrebet, nemlig Svend Aage Jeppesen, der i kraft af sin højde og et glimrende boldøje ofte var kampafgørende, især når opgørene blev tætte mod slutningen. Dette forenet med nogle hurtige kontraangreb, fastbreak, var styrken på et ellers homogent hold. Onsdag den 18. april 1962 om morgenen satte en flok, nervøse og spændte basketball-spillere sig i toget på Aalborg Banegård med kurs mod København via

Aarhus-Kalundborg. Med på turen var den engagerede træner Per Gundersen og lærer Poul Erik Nielsen, senere ungdomsskoleleder, da den naturlige repræsentant fra Danmarksgades Skole, gymnastiklærer Arnth Nielsen, lå hjemme med benet i gips på grund af en sprængt akillessene. Hver af spillerne havde fået tilsendt et omfattende program fra Danmarks Radio, hvor der var en nøje beskrivelse af hele opholdet. Det bestod blandt andet af rundvisning/frokost i Radiohuset på Rosenørns Allé, inden afgangen til finalen et smut i Idrætsparken og en 1. divisionskamp mellem KB og Køge. Bustur til Lyngby-hallen, hvor der var fest og farver med musik før kampen og flot gymnastikopvisning i pausen af Hermes’ juniorer samt forkamp af to dygtige pigehold. Fredag var der basketball-landskamp mellem Danmark

og Finland for herrer i Bellahøjhallen, hvilket var en stor oplevelse. Flot finalesejr I finalen, direkte i TV på den eneste kanal, spillede Danmarksgades Skole noget af det bedste, som holdet havde præsteret, og kom hurtigt foran. Pausestillingen var 14-6 til de undertippede aalborgensere. Føringen blev holdt i anden halvleg og glæden var enorm hos spillerne, da opgøret blev fløjtet af, og der stod 23-17 på

26


p Alsidig sportsmand Svend Aage Jeppesen var holdets bærende spiller med et glimrende overblik. Senere blev han en markant håndbold- og cricketspiller i henholdsvis Aalborg KFUM og AaB. Foto: Privat.

t 1. divisionskamp En billet til København Idrætspark til opgøret mellem KB og Køge skærtorsdag i 1962 kostede den nette sum af 2,00 kr.

måltavlen efter en suveræn holdindsats. Topscorere blev Svend Aage Jeppesen og Jørgen Carlsen hver med seks, mens Niels Torp scorede fire point. De tabende spillere fra Aarhus Katedralskole hang voldsomt med skuffen bagefter, da de lidt arrogante havde udråbt sig selv, inden opgøret, som storfavoritter. Det var en stor sportslig oplevelse, fortæller Jørgen Carlsen slutteligt. Vi blev hyldet på behørig vis i skolegården efter påskeferien, da skoleinspektøren holdt en

27

smuk tale for spillerne og den dygtige træner, Per Gundersen. Kort efter denne sejr i TV-turneringen rykkede Danmarksgades Skole, foreningen blev døbt DSI i slutningen af halvtredserne, op i landets bedste basketball-liga. Senere skiftede klubben navn til Aalborg Basketball Klub og i dag Aalborg Vikings, der stadigvæk er med helt fremme rent sportsligt. DSI fejrede foreningens 40 års jubilæum i 2002 med flot fremmøde af en del tidligere spillere.


Af Tom Kristensen

Søren Højbjerre

Fra motion til

10 x

ironman 28


Søren Højbjerre, i dag 69 år, fortæller i denne artikel om sit første 300 meter løb i 1978 og til tiden efter han i 1992 gennemførte den tidobbelte jernmand i Mexico. Søren, der i sine yngre dage var en af Aalborgs mest talentfulde brydere, bordtennis-, og fodboldspiller gennemførte i øvrigt sit første marathonløb i 1983 og sin første ironman i 1988. På turen til Mexico i 1992 deltog også Visti Petersen og Tom Kristensen, Aalborg. Den 12. marts 1978 blev retten sat. En konstatering af, at spejlet var blevet for lille. Nu skulle der ske noget. De gamle bordtennissko blev fundet frem. Erfaringen viser, at al begyndelse er svær. Dette her var heller ikke nogen undtagelse. Efter ca. 300 meters løb var der ikke luft til mere. Løbet blev erstattet med gang. Efter 15 minutter med løb og gang var det blevet til 2,3 kilometer. Ikke så dårligt af en 32-årig mand. Året gik med sådanne små løbeture, ca. tre gange om ugen. Allerede næste år havde jeg fået mere smag på den velvære, det er at motionere. En løbetur på fire til fem kilometer inden start på dagens arbejde blev fast rutine. Samtidig begyndte jeg også at lave små strækøvelser. Sidst i 70’erne huserede den store motionsbølge over landet. Hver lille by havde sit eget løb. Der var nok at gå i gang med. Som så mange andre deltog jeg i disse lokale motionsløb. Sådan stod

29

t Det gør godt med et hvil Søren Højbjerre hviler ud efter en vel gennemført Hamburg marathon i 1986. 15 gennemførte marathonløb blev det til på dette ene år. Foto: Privat.

p Klar til start Søren Højbjerre og Tom Kristensen klar til start på decatriathlon udfordringen – 38 km svømning, 1800 km cykling og til sidst 422 km løb. Foto: Privat.

det på i tre til fire år. På et eller andet tidspunkt kom så ideen om at prøve at løbe et marathon. Jeg kan stadig huske Thyge Thøgersens flotte sjetteplads under De olympiske Lege i Rom i 1960. På daværende tidspunkt var marathon kun forbeholdt specielle mennesker: De seje.


Udstyr Beslutningen blev taget. Nu skulle det være. Bordtennisskoene blev skiftet ud. En Bilka-model blev indkøbt. Det var ikke fodens størrelse, men prisen, der bestemte modellen. På en af de lange træningsture måtte jeg sande, at der hørte andet udstyr til. Min gamle fars lange underhylere skulle sørge for, at jeg ikke kom til at fryse. Ak og ve, hvor blev de tunge. Jeg har til rigelighed betalt mine lærepenge på grund af nærighed. Med tiden har jeg dog fundet ud af, at det er med at have udstyret i orden. Marathon I 1983 blev det så til det første marathonløb. Her mødte jeg Tom Kristensen. Han var også ude for første gang. Det viste sig siden at være et godt bekendtskab. Dags dato har vi nok løbet 50 marathon sammen. Ligeledes var Tom med i Mexico og gennemførte den tidobbelte ironman. På et tidspunkt hørte vi, at legenden Holger Rise havde løbet tretten marathonløb på et år. Det lykkedes for os i 1985. Et par år senere syntes vi, det kunne være sjovt at prøve noget nyt. Triathlon Et nyt kapitel startede i 1986. Det blev besluttet, at vi skulle prøve at lave en ironman. Da der ikke var så meget vand i det kvarter, hvor jeg boede som barn, så havde jeg et slemt hængeparti. Jeg skulle først have lært at svømme. Som en anden stiv krikke startede jeg på det, da dåbsattesten viste, at jeg var fyldt 40 år. Det var en utrolig lang kamp. Ironman I 1988 lykkedes det at gennemføre en hel jernmand i Roth i Tyskland. Jeg erindrer stadig, at der var ved at gå panik i mig, da starten gik. Jeg troede faktisk, at jeg skulle drukne. Der blev revet og skubbet

og slået til, så man tror, det er løgn. Jeg var mere end glad, da jeg kom op som trediesidst, ud af de 600-700 som deltog. Det lykkedes dog senere at passere 150 triathleter. Dobbelt og tredobbelt ironman Ja, så kommer vi til de lidt mere atypiske. Dobbelt, tredobbelt, firedobbelt og femdobbelt ironman. En ironman-distance er som bekendt 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb, i nævnte rækkefølge. Så er det op til den enkelte læser selv at gange op. I 1989 havde vi hørt, at der i Holland blev afholdt en dobbelt ironman. Tom Kristensen og undertegnede mente, at nu skulle det afgøres, hvem der var bedst på de lange distancer. Det måtte vi simpelthen prøve. Det skortede ikke på dårlige hentydninger. Vi forstod det ikke. Resultatet blev, at vi gennemførte, og jeg må med skam melde, at Tom fik champagne før jeg. Til gengæld havde det også taget pippet fra ham. Så da jeg meddelte, at næste stop var Frankrig, da slog han bak. Det kunne nu ikke forhindre mig i at deltage. Grenoble blev indtaget, og en tredobbelt ironman lagt bag. For første gang i karrieren var der cool cash. 3.000 kr. for en femteplads. Året efter blev det til en fjerdeplads ud af de 36 deltagere. Det indbragte 5.000 kr. Fire og fem gange ironman Nu var jeg så blevet moden til en fire- og femdobbelt jernmand. I Ungarn blev det til den største triumf til dato. Jeg vandt og blev noteret for verdens hurtigste tid på denne distance. 53 timer og 41 min. for de 15,2 km svømning, 720 km cykling samt 168,8 km løb. Præmie en motorcykel. Jeg burde nok tilføje, at triathlon måske ikke er navnet på konkurrenceformen. Man burde nok kalde det quinathlon,

30


forstået på den måde, at nu er der andre væsentlige faktorer, som spiller ind. Svømning, cykling og løb og så udholdenhed og søvnbehov. Decatriathlon Så er vi nået til sidste punkt på dagsordenen. Den tidobbelte jernmand i Mexico. Vi var tre danske, som var inviteret derover. Visti Petersen, Tom Kristensen og undertegnede. Vi skulle selv sørge for transporten, ellers var en måneds ophold med kost og logi betalt. Forberedelserne var store til denne konkurrence. Nok mest mentalt. Hvordan indstiller man sig på at svømme 38 km, 1800 km på cykel og 422 km løb. 17 timer i et svømmebassin sætter sine spor på både hænder og fødder. De blive lidt rynkede og opløste. Jeg har fundet ud af, at man udmærket kan fordrive noget af svømmetiden ved at høre musik. Så jeg havde påmonteret en vandtæt walkman under svømmeturen. Man forlader kun

31

p Restaurant Kilden Kamp i myrevægt i 1958. Søren Højbjerre fra den arrangerende klub Atletklubben Thor, Vejgaard er ved at trykke Arvid Sørensens, Sparta, skuldre i madrassen. Foto: Privat.

svømmebassinet, hvis man skal på det store toilet. Cykel Efter svømmeturen foretrak nogle af deltagerne at få et par timers søvn. Efter kloren var skyllet af, fortsatte jeg på cyklen. Det var planen at cykle 100 km inden det første hvil. Det lykkedes. Herefter blev det til et par timers søvn, inden turen fortsatte på cyklen. Dagsmarchen var ca. 500 km, så efter godt en tre dage var de 1800 km tilbagelagt. De sidste 100 km var hårde. Vejret skiftede fra solskin til stormvejr.


Træning Træning og atter træning er nødvendigt, hvis man vil deltage i fysisk krævende udfordringer. Her er Søren Højbjerre og hans faste makker Tom Kristensen på vej ud i det blå. Foto: Privat.

Søren Højbjerre Faktaboks for årene 1993-2015

1993: Guinness Book of World Records. 4 x ironman. 53 timer og 42 minutter. Verdensrekord. Ungarn. Her i 2015 har Søren stadig verdensrekorden. 1995: Mount Fuji. Climbing Mount Fuji Race. Japan. 1997: Marathon des Sables. 250 km. 6 etaper. Marokko. 1998: Mount Everest. 100 miles. 5 dage. Himalaya. 1999: Marathon på den kinesiske mur. Jungfrau-Marathon. Swiss Jura Marathon. 2000: Comrades Marathon. 87 km. 25.000 deltagere. Durban. Sydafrika. 2001: Marathon nord for polarcirklen med en afstikker ind over indlandsisen. 2010: World Masters Games. Alice Springs. Bordtennis. Australien. 2015: I dag har Søren lagt de store udfordringer bag sig. I stedet for at svømme og løbe spiller han nu billard i Aalborg SeniorSport. Og når der er godt vejr, solskin, medvind og pit-stop i Nibe, cykler han gerne med. Som noget helt nyt er han begyndt at køre rundt i Aalborgs gader med pensionister fra diverse plejehjem til glæde og gavn for alle parter.

32


Det var lykkedes mig at avancere, så jeg var på en tredieplads, da løbeturen begyndte. Løb 422 km er noget af en herretur at se frem til. Det gik udmærket den første dag. Som de fleste andre kunne jeg tilbagelægge ca. 100 km. Vejret skiftede således, at det vekslede mellem regn og solskin. Fødderne blev opløst. Benene blev stive, når man havde sovet. Det var et mareridt at komme igang igen. Fødderne voksede. Der måtte klippes huller i skoene, så tæerne kunne være der. Efter at have været på en andenplads i et par dage, måtte jeg konstatere, at hverken viljen eller fysikken kunne klare de nødvendige 100 km om dagen. En tysker samt en ungarer var så uforskammede at løbe 140 km om dagen. Hvad værre var, det var ikke til at se på dem. Men det forklarer så også, at det er muligt at træne denne disciplin. De var begge langdistanceløbere – tværs over Amerika. Efter 233 timer og 49 min. når jeg i mål som nummer fem, noget utilfreds med at

33

været blevet overhalet under løbeturen. Visti Petersen kom i mål som nummer 10, i tiden 269 timer og 20 min. Tom Kristensen, som nok var den, der var mest ramponeret, blev nummer 17 i tiden 344 timer og 27 min. I alt gennemførte tyve. Vindertiden var 213 timer og 41 min. Det var min klare overbevisning, at denne tid kunne jeg godt komme under. Jeg forsøgte sammen med tolv andre triathleter at slå denne rekord i 1994. Det mislykkedes. Jeg blev nummer fire i 236 timer, men var ikke mere medtaget, end at jeg var klar til en tur mere, såfremt de økonomiske aspekter kan klares. Dog bliver det ikke lettere med alderen.

q Talentfulde bordtennisspillere 1962 Fra venstre Søren Højbjerre, Kurt Lammert og Svend Klagenberg. Kurt kom i finalen om klubmesterskabet i Tateni for juniorer. Trods deres unge alder blev Søren og Svend doublemestre hos seniorerne. Foto: Privat.


Aktiv i 70 år

SAIMON Af Eigil Christensen

Jørn Andersen, VB

Vejgaard Boldspilklub (VB) har her i 2015 et medlem, der har været med i klubben i 70 år. Et medlem vel at mærke som i alle årene har været aktiv enten som spiller eller som leder på mange niveauer. Her kan nævnes bestyrelsesmedlem, hovedkasserer, medlem af diverse udvalg, sekretær i spareforeningen og medstifter af klubbens initiativforening.

Hvis man siger Jørn Andersen fra VB, så er det nok kun nogle af de ældre medlemmer i klubben, der genkender navnet. Men siger man Saimon, så tror jeg, at langt hovedparten af alle ved, hvem der er tale om. Hvor kommer så navnet Saimon fra? Her skal oplyses, at Saimon i sine unge dage var en flot fyr. Han fortæller selv om navnet: Der var en operetteforestilling, hvor førsteelskeren hed Sigismund. Det var et navn, folk begyndte at kalde mig. På et tidspunkt har journalisten Eivind Samuelsen (SAM) fra Aalborg Stiftstidende nok

34


syntes, at det var for svært at skrive, da han valgte at bruge navnet Saimon i stedet. Det må have været nemmere for folk at huske og sige, for jeg er blevet kaldt det lige siden. Indmeldt i VB i 1945 Saimon og selvfølgelig hans tvillingesøster Karen blev født den 22. februar 1934. Han blev i 1945 indmeldt i VB. I 1954 blev han gift med Britta. Det er han stadig. En stor karriere ventede i VB og et langt ægteskab med Britta ligeså. De fik to børn, en dreng og en pige. Men fodbold det skulle der spilles. Saimon viste hurtigt, at han havde talent for spillet. Sideløbende med fodbold spillede han i nogle år også håndbold i den lokale klub Star. Talentet for fodbold resulterede i en lang karriere på VB’s førstehold. Han var blandt meget andet med til at spille VB op i Jyllandsserien i 1956.

35

t Indendørs fodbold 1959 Vejgaard Boldspilklubs nordjyske mestre i indendørs fodbold. En stor turnering, der i flere år blev afviklet i Aalborghallen med udvalgte hold. I 1959 var det Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Nørresundby, Nibe, Chang, AaB, Aalborg Freja og Vejgaard. Fra venstre ses: Erik Christensen, Karl Chr. Kjeldsteen, Svend Erik Jensen, Tage Kofoed, Jørn Andersen samt holdlederen Arne Dausel. B142. A37, Vejgaard Boldspilklub. Sifa Idrætshistorisk Samling.

p Oprykningen til Jyllandsserien sikret Vejgaard Boldspilklubs førstehold fotograferet på Sæby Stadion i 1956. Bagest fra venstre: Peter Rold Jensen, Jørn Andersen, Kaj Christensen, Herman Carlsen og Bent Larsen samt træneren Hans Jensen. I midten: Jørgen Schultz, Kaj Klausen, Bent Svendsen og Karl Chr. Kjeldsteen. Forrest fra venstre ses: Knud Højfeldt, Erik Sørensen, Svend Erik Jensen og Bent Jensen. B174. A37, Vejgaard Boldspilklub. Sifa Idrætshistorisk Samling.


I 1959 havde han 100-kampes jubilæum. Det var i en kamp mod Brande, som var et divisionshold. VB tabte kampen 0-2. Vi har desværre intet referat fra kampen på Idrætshistorisk Samling. Så vi ved ikke, hvordan Saimon klarede sig som højre back. Det var dog ikke altid, han spillede højre back. Han var også fremragende som højre wing. Rygterne siger, at han var bedst, når bolden var nede på jorden. Det med hovedstød var ikke hans stærke side. Indendørs fodbold Ikke kun på græs var Saimon populær. I slutningen af 50’erne og begyndelsen af 60’erne var indefodbold i Aalborghallen meget populært. VB bidrog til populariteten ved at spille et underholdende spil, som blev belønnet med, at VB i 1959 vandt det nordjyske mesterskab i indefodbold med Saimon på holdet.

p VB’s bestyrelse 1975 Bagest fra venstre: Niels Christensen, Carsten B. Nielsen, Jess Jensen, Svend Aage Kristensen, Henning Hansen, Frits Villadsen og Poul Erik Johansen. Forreste række: Ejnar Frederiksen, Bent Jensen (formand), Verner Toft Jensen og Jørn Anderen. B112. A37, Vejgaard Boldspilklub. Sifa Idrætshistorisk Samling.

u Sifa Saimon har i mange år spillet til såvel julekomsammen for idrætsveteraner og julemik for inviterede gæster og samarbejdspartnere samt medarbejdere med børn. På det øverste billede spiller han trompet, medens Chr. Knudsen fra Lundby Krat Boldklub synger for til en veteranfest i 2001. I midten – som mange kender ham – nissen Saimon. Mange børn har gennem årene hoppet rundt og sunget til Saimon og hans svogers julelege. Billedet er fra julemik 1999. Nederste billede er fra veteranfesten 2001. B2642. A63, Sifa Idrætshistorisk Samling. B3941. A4, Sifa. Sifa Idrætshistorisk Samling.

36


37


Frederikshavn var også med. En ung Harald Nielsen scorede 28 af Frederikshavns 40 mål. VB scorede 48 mål i turneringen. I 1962 vandt VB også først det nordjyske og derefter også det danske mesterskab i indendørs fodbold. Men da havde Saimon valgt at stoppe den aktive karriere som spiller. Mange tillidsposter Saimon stoppede efter at have rundet omkring 150 kampe, vistnok 142, på førsteholdet. I 1963 blev han indvalgt i bestyrelsen som menigt bestyrelsesmedlem, hvorefter hans meget lange karriere som leder startede. I 1963 blev han også kasserer i bladudvalget. I 1966 skiftede han kassererposten i bladudvalget ud med samme post i klubben. Saimon blev en populær kasserer. Et referat fra en generalforsamling omtaler Saimon på denne måde: Det reviderede regnskab blev oplæst af vor populære kasserer, Jørn Andersen. På

generalforsamlingen i januar 1973 måtte Saimon opgive kassererposten, da han skulle på et længerevarende kursus for sit arbejde. Han fortsatte dog som menigt bestyrelsesmedlem. I 1976 blev Saimon ikke genvalgt til bestyrelsen, men han var til gengæld året før blevet valgt ind i junior- og ynglingeudvalget. Det skyldtes sikkert, at Saimon og Brittas søn Steen nu var 16 år og et stort fodboldtalent i klubben. Far og søn Helt uden kontakt med penge var han ikke. Han var med i VB’s Spareforening. En forening der igennem årene har bidraget med meget store beløb til VB. Derudover var han også annoncesælger for klubbladet. Sammen med Jørgen Brix var Saimon rejseleder for VB’s ynglinge, der var regerende »danske mestre«, på en tur til Holland. Det var en stor turnering med ca. 140 hold. Førstepræmien var

38


t 1970’erne Vejgaard Boldspilklubs ynglinge- og juniorudvalg midt i 1970’erne. Bagest fra venstre ses: Sundbæk Kristensen, Leo Tell og Jørn Andersen. Forrest ses: Frits Villadsen, Jess Jensen (leder af juniorafdelingen) og Arne Wosylus (leder af ynglingeafdelingen). B87. A37, Vejgaard Boldspilklub. Sifa Idrætshistorisk Samling.

u »Fidus-fodbolden« Et eftertragtet trofæ blandt VB’s juniorer-, ynglinge- og seniorspillere i årene 1943-1958. Saimon navn findes selvfølgelig også her. »Fodbolden« og protokollen er udstillet på Sifa Idrætshistorisk Samling. A37, lb.nr. 41, Vejgaard Boldspilklub. Sifa Idrætshistorisk Samling.

en rejse til USA for 15 deltagere. Efter en spændende turnering vandt VB’s ynglinge turneringen. På turen deltog Saimon som rejseleder og Steen som spiller. Det blev en stor succes. VB tabte kun en kamp. Det var til et professionelt hold. Efter hjemkomsten fra rejsen forlod Steen VB og meldte sig ind i AaB, hvor han fik en lang karriere på førsteholdet. Det var imidlertid også ensbetydende med, at Saimon forlod junior- og ynglingeudvalget. Men Saimon var stadig medlem af indefodboldudvalget. Og sekretær i Spareforeningen. Og annoncesælger for bladet. Og medarbejder ved Vejgaard Byfest. Og medhjælper ved Idrætshistorisk Samling. Og ... jeg har sikkert ikke fået alt med. Hædret med mange udmærkelser I 1984 var Saimon med til at starte Vejgaard Boldspilklubs initiativforening. En forening, der gennem forskellige

39

initiativer skaffer penge til klubben. Også her kom Saimon i bestyrelsen som kasserer. Initiativforeningen er sammen med andre klubber ejere af den store bingohal i Aalborg Øst. For sin indsats for VB er Saimon igennem årene blevet hædret med mange udmærkelser. Hvilken, der er den største, er det kun ham selv, der ved. I 1993 blev han æresmedlem af VB. Derudover er han blevet tildelt JBU’s sølvnål i 1975. DBU’s sølvnål i 1985. Otto Barsteds Mindepokal i 1980. Svend Aaens Mindepokal i 1990. Dragsbæks Idrætslederpris i 2000. Humørpris Hvis der er en humørpris, så er Saimon en oplagt kandidat til den. Utallige er de gange, han har underholdt med sit helt specielle harmonikaspil. Altid med et smil. Han er i øvrigt den fødte optimist. I Saimons verden kan alt lade sig gøre.


Egentlig burde det være sket for længe siden, men der kommer en tid, hvor man ikke længere kan undgå det. Idrætshistorisk Samling er på Facebook. Anledningen var den store donation, der kom fra Nørresundby Boldklub. Her havde dedikerede ledere samlet i nærheden af 1.000 fotos, og de blev doneret til Samlingen i forbindelse med fusionen i sommer imellem Nørresundby Boldklub og Lindholm Idrætsforening. Det er altid dejligt at få fotos, men det er ikke uden arbejde, og der var ikke mange oplysninger med. Spørgsmålet var kort og godt: Hvad forestiller de, hvem er på, og hvornår? Det lignede en uoverkommelig opgave, men løsningen var nær. Der blev oprettet en gruppe på Facebook, og en række tidligere sportsfolk blev inviteret til at deltage, og de fleste syntes at opgaven var spændende. Samtlige billeder er blevet scannet og lagt ud på Facebook, så alle kunne se dem, og det var en stor succes. I mange tilfælde kom de svar vi manglede i løbet af sekunder, i andre var de lidt tungere at få. Der var diskussioner og i det hele har det været en fantastisk proces at få de svar, der syntes så langt væk. Takket være de friske medlemmer er den store donation færdigbearbejdet, og de mange fine fotos ligger nu på arkiv.dk. Samtidig med at den store opgave blev løst med stor iver og godt humør, har oplevelsen været en stor PR-mæssig succes for Idrætshistorisk Samling. Fra begyndelsen var vi 50 medlemmer, og da nogle var fejlcasted, faldt medlemstallet lidt i starten. Men i skrivende stund er medlemstallet steget, og mens disse linjer skrives rundede medlemstallet 136. Ved årsskiftet runder det formentlig 200, og det vil være en meget stor succes. Nu hvor Nørresundby-samlingen er færdigbearbejdet må medlemmerne ikke komme til at kede sig, så der oploades nogle af de næsten 13.000 fotos, der er i databasen på Facebook med spændende historier. Adressen på Facebook er Aalborg Idrætshistoriske Samling, hvis der skulle være en eller anden, der gerne vil lege med. Tak for hjælpen til de gæve sportsfolk i alle aldre, der har hjulpet med at levere informationer. Uden jeres samarbejde havde det været en sej en at få orden på. Det eneste, vi ved helt sikkert om fremtiden, er, at der bliver brug for jer igen.

Tryk: Solo Grafisk A/S

Idrætshistorisk Samling på Facebook Af John Laden

Profile for ihs9000

Veteranen Nr. 13 - 2015  

Veteranen Nr. 13 - 2015  

Profile for ihs9000
Advertisement