Veteranen Nr. 15 - 2017

Veteranen Fremtiden hviler på fortiden

Udgivet af Idrætshistorisk Samling

Nummer 15. December 2017

Du kan bl.a. læse om

Mogens Jørgensen.

Fra langtidsledig til stjernereporter.

Side 6-11.

Aksel C. Nielsen fortæller om faldskærmssporten i Nordjylland.

Side 12-17.

Kjeld Ranum.

En personlighed i idrætsverdenen i Nordjylland.

Side 18-25.

Tommy Englund.

AaB Ishockeys første udlænding kom fra Sverige i 1967.

Side 32-34.

Hardy Sørensen.

Danmarks bedste cricketgærdespiller i mange år var elegantier.

Side 35-38.

Ove Kjærsgaard.

Gammelfar fra Assentoft, der blev rekordholder i Lindholm IF. Side 39-40.

Af Lise Pedersen

Beretning Igen i år har Idrætshistorisk Samling haft det godt på Harald Jensens Vej. Der er fortsat god aktivitet og mange gæster, der kigger forbi i åbningstiden, hver onsdag eftermiddag fra klokken 13-16.

Også uden for denne åbningstid finder en hel del gæster vej til Samlingen, og vi har meget ofte besøg af mindre grupper af interesserede, enten fra en idræts- eller anden forening eller gruppe, som gerne vil se, hvad vi kan byde på.

Disse besøg er en glæde og udfordring for Samlingens medarbejdere, og dem ser vi meget gerne flere af. Interesserede, mindre grupper, klubber o.l. er altid velkomne til at kontakte Samlingen og aftale et besøg/arrangement, som kan foregå enten dag eller aften, og Samlingens medarbejdere er altid gerne behjælpelige med at finde materiale frem fra gemmerne til klubber der har brug for det, f.eks. i

2017 forbindelse med jubilæumsaktiviteter af forskellig art.

Medarbejdere Her i efteråret har vi haft den glæde at finde en ny arkivleder, der er i fuld gang med at spore sig ind på opgaven og lære medarbejdere og arbejdsgange på Idrætshistorisk Samling at kende.

Jens Kærvad Pedersen har sit afsæt i Idrætsklubben Aalborg Freja, hvor han bl.a. gennem flere år har beskæftiget sig med sponsoropgaver, og han vil blive præsenteret på december måneds sammenkomst for idrætsveteraner, hvorefter han fra nytår vil have det fulde ansvar for den daglige drift af SIFA / Idrætshistorisk Samling – og sammen med de to af SIFA’s bestyrelse udpegede repræsentanter også udgøre Samlingens styrelse.

Harald Jensens Vej 3-5 . 9000 Aalborg . Tlf. 98 16 64 99 . sportshistorie.dk

Styrelse

Medarbejdere

Inga Højmark,

Eigil Christensen, tlf. 25 39 01 83 Leif Bruno Sørensen, tlf. 22 16 97 26 John Sørensen, tlf. 82 43 89 87 John Laden, tlf. 53 80 22 72 Arne Nørgaard, tlf. 20 78 56 69 Tom Kristensen, tlf. 21 51 89 40 Jens Kærvad Pedersen, tlf. 22 11 81 81 Dorrit Jensen, tlf. 40 52 77 70 Karsten Mortensen, 40 13 16 65 Jan Jensen, tlf,. 20 29 53 54

tidligere kasserer og æresmedlem i SIFA, tlf. 40 71 80 14

Lise Pedersen,

tidligere kasserer og æresmedlem i SIFA, tlf. 28 90 49 70

2

6-7 trofaste frivillige medarbejdere lægger fortsat et stort arbejde i opgaverne, enten med at modtage og registrere de mange effekter, der doneres til Samlingen primært fra Aalborgs idrætsverden samt fra enkeltpersoner, eller på anden vis, f.eks. med modtagelse og rundvisning af gæster, udarbejdelse af artikler o.l.

Medarbejderstaben er inden for det seneste år udvidet med to nye personer. Året der gik Flere af de frivillige medarbejdere lægger efterhånden også arbejdstimer på ugens øvrige dage, hvor der er mere »arbejdsro«, og det betyder – med det stigende antal besøgende i åbningstiden – selvfølgelig bedre tid til registreringsarbejdet. p Ny leder af Idrætshistorisk Samling

3

q Supermatch, Anzuth, Model 54

Jens Kærvad Pedersen, der har sit afsæt i Idrætsklubben Aalborg Freja, er den ny leder af Samlingen. Han vil blive præsenteret på sammenkomsten for idrætsveteraner i december måned.

Samlingen har for første gang modtaget et våben. Giveren er Harry Pedersen, Skytteforeningen DAC (i dag Nørresundby Skytteforening). Våbnet har vi haft hos en våbenkyndig, der har gjort det ubrugeligt.

Foto: Privat.

Foto: Sifa Idrætshistorisk Samling.

John Laden Jensen udfører et stort arbejde med Samlingens Facebook-side, der blev oprettet for snart tre år siden og nu har mere end 700 medlemmer, og flere kommer løbende til. Ad denne vej lykkes det ofte f.eks. at få sat navne på rigtig mange personer fra forskellige foreninger, som vi i Samlingens arkiver har billeder af.

Allan Pedersen har igen i år fortsat sit »hjemmearbejde« med billedregistrering samt fotografering og registrering af effekter, dog i mindre omfang. På nuværende tidspunkt er mere end 16.000 billeder fra Aalborgs idrætsliv samt omkring 700 indleveringer af effekter til Samlingen registreret i ARKIV.dk. Åbningen af ARKIV.dk – det internetbaserede fælles arkivsystem for alle danske lokalarkiver, som gør det muligt at søge i alle forskellige samlinger i hele Danmark, forrige efterår har været rigtig godt for Samlingen, og medfører en del henvendelser, også fra udlandet, fra folk der søger oplysninger, ofte i forbindelse med slægtsforskning.

I samlingen har vi godt styr på modtagelse og registrering af nye arkivalier, som alle kan søges på ARKIV.dk, men vi skal blive bedre til PR, synliggørelse og formidling af samlingen, så det er kendt i en bredere kreds, hvad det er vi har og kan tilbyde.

Nye tiltag Udover det vi allerede gør i dag, med fx rundvisninger, facebook og »Veteranen«, så overvejer vi nye tiltag: bedre hjemmeside, nyhedsbreve, pressedækning, udstillinger, interviews, foredrag, tættere kontakt til klubberne m.v., men i sidste ende handler det om ressourcer, og der kan vi stadig bruge nye folk til små og større opgaver, så hold dig ikke tilbage, hvis du har tid og lyst til at give et nap med.

Store donationer i årets løb I foråret 2017 modtog Idrætshistorisk Samling for første gang et skydevåben – fra Harry Pedersen, Skytteforeningen DAC, nu Nørresundby Skytteforening.

Våbenet er blevet gjort ubrugeligt til sit oprindelige formål, således at det er muligt at udstille denne fornemme gave.

Desuden har Hermann Jensen fra NUBI afleveret en større samling NUBIeffekter, Nørresundby Forenede Boldklubber har afleveret en større samling materiale fra de hedengangne foreninger Idrætsklubben »Velo« og Boldklubben »Thor«, begge Nørresundby, og fra roeren Poul Henrichsen, Roklubben Ægir (nu Aalborg Roklub) har vi modtaget en meget stor samling medaljer vundet gennem et langt roerliv.

Faste aktiviteter Leif Bruno Sørensen er stadig den faste »ankermand« på arbejdet med årsskriftet »Veteranen«, der hermed udkommer for 15. gang. Der arbejdes løbende på at begrænse de stadigt stigende portoomkostninger, så det er en stor hjælp, at så mange interesserede gerne selv vil hente årsskriftet enten hos SIFA i Nordkraft eller på Harald Jensens Vej. Selvfølgelig kan de, der beder om det, også få årsskriftet tilsendt, på samme måde som alle udenbys boende får det – og dét benytter en hel del sig heldigvis også af. Årsskriftet ligger endvidere digitalt på Samlingens hjemmeside, www.sportshistorie.dk, for de, der gerne vil læse det på den måde. Endelig kan årsskriftet fås ved deltagelse i den årlige julekomsammen for idrætsveteraner, som i år afholdes tirsdag den 12. december i Aalborgparken.

Der skal her udtrykkes en stor tak til de forfattere, der har medvirket med artikler i dette års udgave af »Veteranen«.

4

En årlig sommerfest for medarbejdere med ledsagere afholdes som tak for indsatsen i det daglige. Arrangementet har som regel – foruden nogle hyggelige timer med god mad og godt samvær, ofte sammen med repræsentanter fra SIFA’s bestyrelse – også et »museumsmæssigt« indhold. I 2017 var dette et spændende og anderledes besøg på det nyrenoverede »Kunsten«, hvor vi fik en flot rundvisning og indføring i nogle af de mange forskellige typer kunst, museet udstiller.

Fint samarbejde Som afslutning skal lyde en varm TAK til alle medarbejderne på Idrætshistorisk Samling for deres store iver og frivillige indsats for at bevare Aalborgs idrætshistorie, til Aalborg Stadsarkiv for et rigtig fint samarbejde, samt til Aalborg Kommunes Sundheds- og Kul-

5

turforvaltning og medarbejderne her for et ligeledes glimrende samarbejde – og hertil endnu et: Velkommen til Jens Kærvad som ny arkivleder – samt held og lykke til alle med det fremtidige, daglige samarbejde på Samlingen.

q Idrætsklubben »Velo«, Nørresundby Den nye klub på Solsiden Nørresundby Forenede Boldklubber har afleveret mange gode billeder fra Idrætsklubben »Velo« og Boldklubben »Thor«.

Her ses et fodboldhold fra »Velo« i 1940.

Fra venstre ses: Anker Hansen, Gerhardt Olsen, Alfred Jensen, Poul Jensen, Karl Hjorth, Niels Jensen, Kaj Bløde, Fritoft Larsen, Arne Christensen, Erik Johansen, Vilhelm B. og Poul Nielsen.

B13077. A583, »Velo«. Sifa Idrætshistorisk Samling.

Stillingen er 11-0 til Storvorde-Sejlflod Boldklubs drengehold. Den underlegne modstander er Skalborg Sportsklub. Det er et par år før Jacob Taz Sørensen spillede for klubben. Skalborg har lige givet bolden op og straks blev den erobret af en lille spirrevip af en venstrefløj. Igen gik det i lyntogsfart mod den stakkels Skalborg-målmand, og stille og roligt blev bolden puttet ind til 12-0. Og der var stadig et par minutter til pausen. Wingen, der scorede til 12-0, havde for resten også scoret de andre 11 mål, så Mogens Jørgensen kunne krediteres for karrierens første og eneste fire-dobbelte ægte hattrick på en halvleg.

– I alt scorede jeg 18 mål i den kamp. Resultatet blev 30-1. Til sidst syntes vores målmand, der knap nok rørte bolden i kampen, at det var synd, så han kaldte på bolden fra en forsvarer. Da målmanden fik bolden, kastede han den direkte ud til en Skalborg-angriber, der scorede deres enlige trøstmål, fortæller Mogens Jørgensen om den første gang han kom i avisen. Det er sket et par gange siden.

Fra langtidsledig til stj

6

Af John Laden

Bette Mogens kom forbi i AaB for første gang i 1978. Den meget lille og spinkle, men også meget talentfulde venstre wing, fik sin debut mod Brøndby på den mark, der kaldtes Brøndby Stadion.

– Kampen endte 1-1, og jeg fik ikke den helt store succes i AaB. Nej. Mogens var for klein til træner Vince McNeice, og det var der mange, der i flere år rystede på hovedet af, for i stedet kom Mogens til at spille en stor rolle i først Nørresundby og siden Ikast, der dengang var det højst placerede nordjyske hold. Nordjysk, fordi næsten

til stjernereporter alle spillerne blev hentet i Nordjylland.

Bette Mogens var kun en af dem.

Mogens havde kort forsøgt sig i Norge inden eventyret i det midtjyske. Den norske klub Strømmen havde ambitioner om at forbedre sin tredjeplads i ligaen, så den satsede på, at Mogens Jørgensen kunne hjælpe dem lidt længere frem i tabellen.

p Mogens Jørgensen Mogens debuterede for AaB i 1978. Afskedskampen fandt sted på Høje Bøge Stadion, Svendborg i 1986.

B3597. A223, AaB. Sifa Idrætshistorisk Samling.

t Aalborg Stadion Mogens ses her i en kampsituation den 7. september 1986. Modstanderholdet er fra den fynske klub B1909.

B2677. A223, AaB. Sifa Idrætshistorisk Samling.

7

– Det var lidt ironisk, for i den sæson jeg spillede for klubben, gik det ikke særlig godt, men da jeg året efter rejste hjem, blev Strømmen norsk mester, griner Mogens selvironisk.

Oprykning Hjemve fik Mogens til at søge hjem til Aalborg, først fra Strømmen og nogle år senere fra Ikast, og det kan man da godt forstå. Han kom først hjem til Nørresundby, men fra 1984 var Mogens igen at finde i rødt.

– Det blev de bedste og festligste år i min karriere, fortæller Mogens. Vi rykkede op i 1984 efter en fantastisk sæson med Peter Rudbæk som træner, og med nogle herlige veteraner som John Holm Jensen, Ove Flindt Bjerg og Flemming Nielsen på holdet. Det var dejligt at se AaB rykke frem igen efter et par svære år i 3. division.

p Genoptræning Uheldige Mogens i gang med genoptræning af venstre ben efter en skade.

B4006. A223, AaB. Sifa Idrætshistorisk Samling.

Svendborg 1986 Det stoppede ikke med én oprykning.

Mogens var nemlig med igen i Svendborg i 1986, og her blev han efter sin egen mening årsagen til, at den uafgjorte kamp, der sikrede oprykningen, kom hjem.

– Jo. Jeg havde nemlig overblik nok til at bede om at blive skiftet ud midt i 2. halvleg.

Det skete så et kvarter før tid, hvor Henrik Andersen kom ind. Han havde kun været på banen i få minutter, da han kanonerede oprykningsmålet i kassen.

Så det synes jeg var godt set, smågriner Mogens.

– Det var i øvrigt en kamp, hvor jeg for alvor fik øjnene op for kvaliteten af AaB’s fans. Da spillerbussen ankom til Svendborg, var byen allerede klædt i rødt og hvidt, og da vi kom til Høje Bøge Stadion, var der allerede et par tusinde nordjyder på plads for at overvære oprykningen. Så jeg var selvfølgelig nødt til at finde på noget, da vi nærmede os kampens slutning, og vi stadig var bagud, ironiserer Mogens.

Den kamp blev desværre Mogens’ afskedskamp for AaB, da han nogle måneder senere brækkede benet i indendørsturneringen Rævhede Cup. Det var sort uheld for AaB. I dag står det klart, at Mogens ville have haft svært ved at fastholde niveauet alligevel, men benbruddet betød et farvel til fodbold for den 30-årige Mogens Jørgensen.

– På det tidspunkt havde jeg slemme problemer med min ene lyske, så det var måske et godt tidspunkt at stoppe på, fortæller Mogens Jørgensen.

Ungdomslandsholdet I Ikast lykkedes det for Mogens at få sin debut på ungdomslandsholdet. Dengang var reglerne således, at der måtte bruges to spillere over 23 år på holdet, så derfor fik den 27-årige Mogens Steen Jørgensen sin debut i rødt og hvidt med Richard Møller Nielsen som træner.

– Efter kampen smed jeg min trøje i bunken midt på gulvet i omklædningsrummet, men holdlederen sagde, at vi bare kunne tage den med hjem som souvenir. Jeg ville gerne have haft min trøje med mig hjem, men jeg ville ikke vise det alt for tydeligt for holdkammeraterne. Skidt med det, tænkte jeg. Jeg tager bare en næste gang.

Men der kom aldrig nogen næste kamp.

Richard Møller Nielsen kaldte ikke på Mogens igen, så hans fodboldliv sluttede uden det trofæ i trøjesamlingen.

8

Langtidsledig sportsjournalist Efter karrieren skulle Bette Mogens til at finde ud af, hvad resten af livet skulle gå med. Han havde spillet håndbold, badminton og leget med alt, der lignede en bold, men han havde ikke rigtigt tænkt over, hvad der så skulle ske rent arbejdsmæssigt. Det så derfor lidt besværligt ud, da han fik muligheden for at komme ind som langtidsledig på det daværende TV-Aalborg. Inden havde han været frivillig på Radio Aalborg, hvor han havde hjulpet den gamle fodboldkammerat Peter Skram med at læse nogle bingotal op, og da Skram og den tidligere, nu afdøde, SIFA-leder Leo Møller gik med ideen om at starte et ugentligt sportsprogram på den lille kanal, spurgte de Mogens, om han ville være TV-vært. Det ville han, og han var på rette hylde med det samme.

– Jeg kendte ikke meget til TVbranchen, men jeg gik i gang. Da jeg

9

p AaB’s spillertrup i 1984 Bageste række fra venstre: Holdleder Børge Bach, massør Henrik Stieper, træner Peter Rudbæk, Søren Larsen, Henrik Vandet Kristensen, Andreas Andersen, Søren Kusk Larsen, John Holm Jensen, Søren Thorst, Lars Rohde og formand Preben Larsen.

Forreste række fra venstre: Lars Ravnholt, Mogens Jørgensen, Ole Bach Jensen, Henrik Pedersen, Henrik Hansen, Peter Enevoldsen, Ove Flindt Bjerg og Flemming Nielsen.

B8269. A223, lb.nr. 198, AaB. Sifa Idrætshistorisk Samling.

skulle lave min første udsendelse, havde jeg fået et scoop. AaB var på træningslejr i et arabisk land, og via en araber, jeg kendte, havde jeg fået fat i et klip fra en af kampene dernede. I min visdom havde jeg gemt det lange klip til slutningen af programmet, så det endte med, at vi gik en halv time over tiden.

Det skabte røre i den bingoglade del af Aalborg, fordi den, Mogens huggede tiden fra, var Peter Skram, men han var jo også bidt af en gal fodbold.

Mogens gjorde det lille sportsprogram, der selvfølgelig kom om mandagen, til en succes, og det kunne ikke fortsætte på den måde. Til skade for de nordjyske seere, men til glæde for fodboldfolk over hele Danmark, kom tilbuddet så som lyn fra en klar himmel.

– Jeg blev kontaktet af TV-2, om jeg havde lyst til at være sportsmedarbejder på den lokale station i Aabybro, og det ville jeg selvfølgelig meget gerne.

På oplæring i Odense Mogens startede i et tre-måneders job som føl i Odense, hvor han lærte så meget om jobbet, der var nødvendigt. Via den gamle radiomand Jens Gjøl havde Mogens lært at se efter de skæve vinkler, og dem har han haft stor succes med siden. Men hans primære opgave var at dække AaB, mens TV-2 havde rettighederne til kampene i den bedste række.

– Det gav nogle meget sjove situationer, når jeg skulle interviewe de gamle holdkammerater. De første 10 minutter

10

gik til kameramandens utilfredshed op i pjat og pjank, og Søren Thorst forlangte hver eneste gang 5.000 kr. for et interview.

Det blev Søren nu ikke rig af, for han nød selvfølgelig at snakke med sin gamle holdkammerat. Også selv om Mogens spredte det ud over hele landet.

– Desværre mistede TV-2 rettighederne til at sende fra ligaen, og derfor har jeg ikke længere så meget med AaB at gøre.

Vi er selvfølgelig klar, når AaB har store nyheder, eller når der er en journalistisk vinkel at arbejde på, men det er langt fra den store dækning, vi havde indtil vinteren 1999, fortæller Mogens Jørgensen, der tydeligvis stadig ærgrer sig over skiftet.

Han har heldigvis udviklet sig så meget som reporter, at han nu laver meget andet end sportsstof.

– Det er også godt at arbejde med andet end sport, og det er helt utroligt, at jeg nu

11

p 100 års jubilæum i 1985 Mogens Jørgensen interviewer Preben Elkjær.

AaB’s 100 års jubilæumskamp den 28. maj.

Forstærket AaB-Verona. I lys frakke Preben Larsen, AaB. B3753. A147, Fodbold. Sifa Idrætshistorisk Samling.

er den medarbejder, der har været længst på TV-2’s lokale station i Aabybro.

Mogens har nemlig været på stationen, så længe man kan huske, og den tidligere langtidsledige journalistspire kan næste år fejre 30 års jubilæum på stationen.

Han er indstillet på at fortsætte i jobbet, så længe stationen kan bruge ham, og det signalerer, at han til sidst er kommet på den rette hylde.

– Ja. Jeg er glad og stolt over, at det er gået, som det er. Jeg har det fantastisk i min hverdag, og det regner jeg da med fortsætter, slutter den lille TV-mand.

Faldskærmssport i No Faldskærmssporten i Nordjylland kan i år fejre 50 års jubilæum.

Aalborg Faldskærms Klub begyndte sine aktiviteter i 1966, men stiftedes først den 10. januar 1967, som landets tredie faldskærmsklub.

Interesseforskelle gjorde imidlertid, at nogle af klubbens medlemmer i 1970 brød ud og dannede Jysk Fritfalds Center.

Af Aksel C. Nielsen

Dansk faldskærmssport tog sin begyndelse i 1962, da det blev tilladt at springe faldskærm civilt. I København stiftedes Dansk Faldskærms Klub i 1962. Arbejdet for at oprette en faldskærmsklub i Aalborg begyndte i 1963, idet jeg, på vegne af en gruppe interesserede, rettede henvendelse til Dansk Faldskærms Klub om oprettelse af en afdeling i Aalborg. Der

skulle imidlertid gå tre år før det lykkedes. Jægerkorpset var på dette tidspunkt oprettet og det blev daværende chef for Jægerkorpset P. K. Larsen og E. A. Arboe, Jægerkorpset, der blev fødselshjælpere for opstart af Aalborg Faldskærms Klub i 1966. Fysiske træningsaktiviteter fandt fra begyndelsen sted i gymnastiksalen på Nr. Uttrup Kaserne, idet Forsvaret var venligt stemt overfor faldskærmssporten.

Dette betød bl.a., at klubben kunne leje faldskærme hos Jægerkorpset. På dette tidspunkt lå det udenfor økonomisk ræk-

12

Aksel C. Nielsen

Medstifter af Aalborg Faldskærms Klub 1967.

Bestyrelsesmedlem, formand, kasserer, sekretær 1967-1992.

Præsident, Dansk Faldskærms Union 1980-1984.

Formand, Kongelig Dansk Aero Klub (Danmarks Luftsportsforbund) 1992-2008.

Vicepresident World Airsport Federation 1994-2008.

Forretningsudvalgsmedlem DIF 1983-1992.

Bestyrelses/forretningsudvalgsmedlem Aalborg Sportshøjskole 1987-2013. Æresbevisninger: Danmarks Idrætsforbunds guldnål. World Airsport Federations »Diploma Poul Tissandier«.

Svensk Luftsports Æresmedalje. Æresmedlem Aalborg Faldskærms Klub. Æresmedlem Kongelig Dansk Aeroklub.

rt i Nordjylland t Suveræne Aalborgspringere Erik Justesen forsøger at ramme 5 cm-deadcenter pladen, hvilket lykkedes. En disciplin, hvor Aalborgspringerne var suveræne i adskillige år.

Foto: Aksel C. Nielsen.

kevidde for de fleste at købe sin egen skærm. Springudstyr, hjælm, støvler, dragt lånte man sig frem til hos medlemmerne.

Kontingentet var kr. 25 pr. måned, herudover et indskud på kr. 150. Køb af logbog udgjorde kr. 25. Et almindeligt uddannelsesspring kostede kr. 40-45, hvilket dækkede leje af faldskærm samt udgifter til fly, lidt afhængigt af hvorfra man kunne få fly og pilot. Klubbens hovedproblem var at få godkendt en springplads, der opfyldte Luftfartsdirek-

13

toratets krav. På grund af lufttrafik var Aalborg Lufthavn ikke en mulighed, idet der kun var springmulighed ved særlige lejligheder.

Efter adskillige ture primært rundt i Nordjylland lykkedes det at få godkendt Knivholt Flyveplads ved Frederikshavn.

Udover flyvepladsen havde klubben stor fordel af at kunne benytte en hangar, der også var bygget af tyskerne i 1940.

Aktiv klub fra starten Aalborg Faldskærms Klub markerede sig fra starten som en meget aktiv klub, idet den i 1967 afholdt sit første faldskærmsstævne, som også var det første vinterstævne i Danmark. Springvirksomheden vakte stor opmærksomhed blandt befolkningen og pressen, idet det var det første faldskærmsstævne nord for Flyvestation Vandel, hvor mange af klubbens springere fik deres første

faldskærmsuddannelse. Stævnet tiltrak sig så megen opmærksomhed, at politiet måtte dirigere færdslen, idet bilkøerne strakte sig fra Frederikshavn og langt ud mod Sindal. Dramatikken udeblev ikke, idet Falck måtte rekvireres for at få en springer ned fra et kæmpe træ, hvor hun var landet.

Generelt var miljøet spartansk. Til stævnerne overnattedes i telte eller på gulvet i hangar. Pakning af faldskærme fandt sted direkte på jorden. Et forhold der ikke har ændret sig synderligt i årene siden.

I 1968 realiseredes ønsket om et klublokale. Det indrettedes i et tidligere mejeriudsalg på Engtoftevej 18, Aalborg. Pr 1. juli 1975 udgjorde medlemstallet efterhånden 54 – hvoraf en pige, hvilket øgede behovet for et større lokale. Det fandt vi i Fredericiagade, Aalborg. Det bestod af to kælderværelser, der ikke var godkendt til beboelse. En sammenlægning af de to værelser kunne være endt i en katastrofe, idet den nedbrudte væg var bærende for en tilsvarende væg i lejligheden ovenfor.

Takket være materiel fra en venlig murer,

p Miljøet spartansk Erik Andersen pakker skærmen på et primitivt underlag, hvilket ofte var det normale.

Foto: Aksel C. Nielsen.

lykkedes det ved en hurtig afstivning at ride stormen af. Dem havde der i øvrigt været nogle stykker af. Klubbens sidste klublokale i Aalborg, inden aktiviteterne flyttedes til Vesthimmerlands Flyveplads, var i Danmarksgade, hvor vi i 1987 fik rådighed over egnede lokaler. Få år senere fik klubberne tilbudt en gammel tysk flygtninge-barak, der blev hentet til flyvepladsen og opstillet der. Den tjente som klubhus og overnatningsmulighed indtil 2012, hvor den erstattedes af nyt klubhus. I perioden blev der opført en hangar, der gav mulighed for opbevaring af faldskærme og andet udstyr.

Landejendom i Nr. Kongerslev De første to år benyttedes Knivholt Flyveplads som springplads, men pro-

14

blemer med at finde en bedre egnet springplads gjorde, at man i 1969 købte en landejendom i Nr. Kongerslev i kanten af Vildmosen. Købsprisen kr.

65.000 blev delvis finansieret via indskud fra medlemmerne, hvoraf flere også kautionerede – til ægtefællernes store fortrydelse. Det lykkedes desværre ikke at få etableret det, der ville have været Nordeuropas første permanente springcenter. En stor mosegrøft kom i vejen. Finansieringen af rørlægningen af denne kunne ikke klares.

Fra 1969 flyttede springaktiviteterne gradvis til Vesthimmerlands Flyveplads ved Års, der netop var anlagt ved at fælde en del af en plantage. Ufrivillige trælandinger i stort tal bidrog til, at medlemmerne forbedrede pladsen ved at fælde et betragteligt antal træer. Farsø Sygehus kunne med god grund påberåbe sig behovet for en akutmodtagefunktion, idet træerne og ikke særligt styrbare skærme bidrog til adskillige benbrud.

Stigende interesse for sporten I 1971 indkøbtes klubbens første skærme, tre stk. i alt – men uden reserveskærme, der fortsat skulle lejes. Klubbens medlemstal var nu steget til 68, der i alt i 1971 havde udført 318 spring. Et antal som to elitespringere i dag med lethed udfører på et år.

Sportsligt steg interessen stærkt. Dette betød bl.a., at begge Aalborgklubber i 1978 indkøbte fælles faldskærmsfly.

Købspris kr. 130.000 for en Cessna 172, der kunne medføre tre springere.

Den afløstes senere af en Cessna 182, der kunne medføre fire springere. I 1979 udførte klubbens springere 2033 spring, heraf nogle i forbindelse med faldskærmsopvisninger, hvilket var meget populært. Samtidig gav det lidt til flykassen! Aalborg Faldskærms Klub markerede sig stærkt inden for sporten,

15

p Fornemt skulderklap Eileen Mikkelsen, nordisk mester. Deltog i åbningen af OL i Seoul 1988 efter en kvalificering ved World Cup i Seoul i 1987.

Foto: Aksel C. Nielsen.

idet der blev hjemtaget adskillige danske og nordiske mesterskaber og rekorder, ligesom klubben altid har været repræsenteret på landsholdene.

Efter anmodning fra Dansk Faldskærms Union accepterede klubben at arrangere en landskamp med Kinas dame- og herrelandshold, hvilket skulle vise sig at blive skelsættende på flere måder. Landskampen fandt sted i 1983 på Vesthimmerlands Flyveplads, hvor man også overnattede.

Danmark havde på dette tidspunkt ikke et formelt damelandshold, idet landsholdene ofte var mixede. Det lykkedes at få opstillet et damehold, der senere viste sig at blive blandt Europas bedste.

Kina havde ikke på dette tidspunkt sprunget i Europa, hvilket gav Danmark megen international opmærksomhed,

som yderligere forstærkedes af, at genvisitten i Kina i 1984 var første gang, der deltog springere fra Europa i kinesiske konkurrencer.

Nordjyske springere på landsholdet Generelt har nordjyske springere domineret konkurrencesporten inden for især præcisionsspring. I adskillige år bestod landsholdene således primært af nordjyske springere inden for denne disciplin. Klubbens medlemmer har opnået fornemme resultater, der bl.a. tæller en ungdomsverdensmester og topplaceringer på europæisk- og verdensplan, samt et stort antal danmarksmesterskaber for både individuelle og hold.

I forbindelse med OL i Seoul i 1988 fik faldskærmssporten i Danmark vel nok det fornemmeste skulderklap indtil nu, idet Eileen Mikkelsen, der var nordisk mester, blev udtaget til verdensholdet, der sprang opvisningsspring på det olympiske hovedstadion i forbindelse med åbningen af OL. Fusion I 1995 enedes de to klubber Aalborg Faldskærms Klub og Jysk Fritfalds

Center om at fusionere, hvilket skete på baggrund af dels et årelangt samarbejde, sportsligt og økonomisk, dels et behov for at effektivisere driften af klubberne.

Da klubberne efterhånden havde medlemmer fra hele Nordjylland, fik den navnet Nordjysk Faldskærms Klub (NJFK).

Flystøj Stigende aktiviteter bl.a. i form af afholdelse af danske og nordiske mesterskaber på Vesthimmerlands Flyveplads medførte klager over støj, hvilket har bevirket store ulemper for sporten, idet der kun må flyves inden for bestemte perioder af dagen. Dette gælder dog ikke alle andre småfly, der frit kan flyve på alle tidspunkter. Baggrunden for indførelse af restriktioner kom bl.a. fra en underskriftsindsamling, der protesterede mod flystøj.

En tilsvarende større underskriftindsamling, der støttede aktiviteterne, havde tilsyneladende ingen virkning. En støjmåling i området, hvor klagerne boede, måtte afbrydes på grund af støj fra plæneklippere! Så der har været udfordringer!

16

Beklædt mange tillidsposter Foruden på det sportslige plan har klubbens medlemmer gennem årene også haft indflydelse på det organisatoriske plan inden for dansk faldskærmssport.

Klubben var således medstifter af lokalunionen Jysk-Fynsk Faldskærms Union og beklædte her flere bestyrelsesposter.

Unionsopdelingen var en forudsætning for, at Dansk Faldskærms Union blev optaget i Danmarks Idrætsforbund i 1969.

Klubben har således i to perioder 198084 og 1985-87 leveret formænd – eller præsidenter som det hed tidligere – til Dansk Faldskærms Union og endvidere beklædt mange tillidsposter i adskillige år.

Klubben kan se tilbage på en spændende periode i dansk faldskærmssport, som for klubbens vedkommende har betydet uddannelse af mere end 3000 springere, der i alt har udført næsten 40.000 spring, hvoraf en faldskærmsspringer Michael (Mike) Pedersen, Aalborg, i skrivende stund har rundet 15.000 spring. Klubben har ikke været skånet for fatale uheld, idet tre af klubbens medlemmer desværre er omkommet.

NJFK kan glæde sig over en god økonomi og en stabil udvikling i medlems-

17

tallet, der runder de 200 i jubilæumsåret.

Ledelsesmæssigt kan klubben glæde sig over, at der hen over årene er sket et glidende generationsskifte, der sikrer, at klubben kan matche nye tiltag.

t Aalborgensisk deltagelse q Det første danske damelandshold 1984.

Fra venstre: Lisa Holstein, Farum, Hanne Burmeister, Aalborg, Kirsten Hjørlund, Aalborg, Eileen Mikkelsen, Aalborg og Johnna Jensen, København.

De fem damer er også siddende på hug foran mændene på billedet til højre.

q Kina 1984 Dame- og herrelandsholdet, der deltog i konkurrencen i Kina i 1984.

Fra venstre stående: Aksel C. Nielsen, teamleder, Svend Brøsted, dommer, København, B. S. Christiansen, Michael Pedersen, Erik Hougaard Sørensen – alle Aalborg, Bjørn Stephensen, København, Michael Burmeister og Mogens Clausen – begge Aalborg. På billedet ses både moder og søn Hanne og Michael Burmeister.

Foto: Aksel C. Nielsen.

Kjeld Ranum

- personlighed i idrætsverdenen i Nordjylland Kjeld Ranum var stifter af B52 som ni-årig, og han var formand i 28 år.

Han har fået DBU`s sølvnål, som 34-årig, da den tidligere næstformand i DBU Dahl Engelbrechtsen bekræftede, at Kjeld startede B52 i 1952.

Senere har man ændret startalderen for tildeling af DBU`s sølvnål!

Han er stifter og har været formand i B52 i perioden 1952-1979.

Sæde i JBU`s dameudvalg, det første under JBU i 1972-1976.

Sæde i JBU`s indefodboldudvalg, det første under JBU i 1986-1990.

Sæde i DBU`s repræsentantskab i 1977-89.

Suppleant til DBU`s appeludvalg, indkaldt flere gange i perioden 1990-2009.

Medlem af DBU`s appeludvalg i perioden 2009-2015.

Kjeld Ranum har været aktiv i JBU/DBU uafbrudt i 43 år.

Rent klubmæssigt i B52 har Kjeld Ranum også været meget aktiv: Holdleder for serie 1 i 1982.

Udnævnt til æresmedlem i 1983. Årets leder, formand for herreseniorudvalg, holdleder serie 3 i 1986.

Formand for ungdomsudvalget 1988-90. Hanne og Kjeld Ranum valgtes til Årets ledere i 1997.

Det er absolut ikke uden grund, at Kjeld Ranum for år tilbage blev hædret med DBU’s sølvnål. Han er blevet belønnet af unionen for 34 års frivilligt lederarbejde i fodboldverdenen, hvor han med sine glimrende initiativer og fremadrettet visioner har skabt grobund for fodboldklubben B52, der gennem en årrække var med til at præge damefodbold herhjemme på ungdoms- og seniorsiden.

Kjeld Ranum startede i sine drengeår en klub i Aalborg kaldet HB, Holbergsgades Boldklub. En flok drenge på 9-10 år spillede på »Jyden« en hård og ujævn græsbane beliggende, hvor »Kunsten«, Kunstmuseum i Aalborg, er placeret i dag.

Denne bane blev i øvrigt oversprøjtet om vinteren, hvor det var byens skøjtebane

med kunstig belysning og et par boder med vafler og varme drikke.

– Vi havde en drøm om at blive en divisionsklub, erindrer Kjeld Ranum, og det blev vi også mange år senere på kvindesiden. Vi var en drengeflok, der betalte det svimlende beløb af 10 øre i kontingent, og for pengene købte vi et

18

Af Niels Torp

sæt røde trøjer og en udstoppet jaguar.

Vi blev oprindelig kaldt buskmændene, og vi var også dem, der gennemførte de første og formentlig eneste Aalborgmesterskaber i gadefodbold i 1956, som blev afholdt på det store åbne område kaldet Sauers Plads mellem Jyllandsgade, Kayerødsgade og Kjellerupsgade. Stedet var også hjemsted for en del sprittere.

I slutningen af halvtredserne startede klubben også med kvindefodbold, og det var helt uhørt i det aalborgensiske, da der blot fandtes klubber som Femina i Gladsaxe og et par andre i Fredericia og Frederikshavn. En af initiativtagerne og pionerer hos kvinderne var Lise DahlEngelbrechtsen, der var datter af AaB’s mangeårige formand. Hun lavede et kæmpearbejde og fik hurtigt denne afdeling til at vokse eksplosivt. Det var generelt vanskeligt at finde modstandere i lokalområdet og man måtte køre langt for at spille kampe. På den positive side gav

19

det også klubben et klart forspring med fodbold på kvindesiden, som er vedligeholdt i mindst fyrre år.

– I 1959 skete det skelsættende for HB, at jeg flyttede til Peter Freuchens Vej i Grønlænderkvarteret, hvilket var langt ude på landet, og det blev vendepunktet for klubben. Jeg erindrer, at Ib Th. og Bruno Beblein med flere tilmeldte sig, og så kunne vi ikke mere hedde HB, men omdøbte klubben til B52, hvilket var på grund af året for etableringen.

Jeg kan huske, at jeg medbragte den udstoppede jaguar og de røde trøjer, som sidenhen har været vores klubtrøjer.

B52 blev medlem af AAGI, Aalborg Amts Gymnastik- og Idrætsforeninger og DAI, Dansk Arbejder Idrætsforbund,

q Banerne ved Ny Kærvej i 1969 Suppen serveres ved sæsonstart til fra venstre: Hans Jørgen Andersen, træner Carsten Holm Thomsen, Bjarne Aagaard, formand Kjeld Ranum, Arno Beblein og Inge Beblein.

B5810, A145, B52/AFC. Sifa Idrætshistorisk Samling.

p 25 års jubilæumskamp i 1977 B52’s ledere og spillere. Stående fra venstre: Carsten Antonsen, Hans Jørgen Jensen, Sonny R. Sørensen, Ib Th. Petersen, Johnny Hansen, Villy Therkildsen, Bjarne Heilesen, Niels Thorsen, Kjeld Ranum, Arne Bloch, Søren Nielsen og Jan Christiansen. Siddende på hug: Eigil Bundgaard, Mogens Stensgaard, Benny Pedersen, Erik Hansen, Palle Thøgersen og Per Sørensen.

Dommertrioen i midten af billedet: Thomas Fedder, Kaj Christensen, og Knud Bøhme.

AFC’s ledere og spillere. Stående fra venstre: Børge Jensen, Finn Saabye, Poul Erik Hansen, Børge Jensen, Erik Rom Jensen, Jan Møller, Finn Andersen og Carl Viggo Jørgensen. Siddende på hug: Bent Pedersen, Knud Petersen, Jens Møller, Stig Nielsen, Christian Buus, Preben Nielsen og Erik Esmann.

B3384. A145, B52/AFC. Sifa Idrætshistorisk Samling.

og hovedparten af klubbens aktive var involveret i de andre klubber i området, nemlig Aalborg Fodbold Club, Aalborg Boldspilklub og Idrætsklubben Chang.

– Jeg spillede selv i AaB som ungdomsspiller, og på et tidspunkt måtte vi vælge, da det ikke var lovligt at spille i to forskellige klubber, tilføjer Kjeld

Ranum. Vi skulle også have love for at blive medlem af organisationerne AAGI og DAI, så jeg lånte Aalborg Kvindegymnastikforenings love, hvor min mor var i bestyrelsen. Det vil sige, at B52 blev grundlagt og stadigvæk eksisterer på denne kvindeforenings lovsamling.

20

Tilsluttet JBU I 1961 besluttede B52 at tilmelde sig JBU, Jysk Boldspil Union, hvilket betød, at alle spillerne måtte forlade deres oprindelige klubber, hvis de skulle spille i den røde trøje i klubben. En af de mest markante spillere, der tørnede ud for B52, var Arne Conradsen, der på dette tidspunkt spillede på Vejgaard Boldspilklubs danmarksseriehold.

– Vi startede i serie 5 og vandt denne række helt suverænt, fortæller Kjeld. I 1963 havde vi to seniorhold samt et juniorhold og et par år senere fik vi virkelig gang i ungdomsafdelingen med gode trænere og dygtige ledere.

Klubben har gennem tiderne haft forskellige kampbaner i henholdsvis Mølholm, Rørdal, ved Filstedsvej og i Frydendal og indtil midten af tresserne, hvor Aalborg Kommune tildelte B52

21

banerne og klubhuset på Kærby Stadion, hvor der kun var koldt vand.

Det var en fantastisk fornemmelse, at det var vores eget anlæg og det havde stor betydning for klubben, som oplevede en imponerende tilgang, og vi blev virkelig en faktor i fodboldverdenen i Aalborg og omegn, siger Kjeld Ranum. Vi begyndte også med et nyt tiltag, nemlig afholdelse af de nordjyske mesterskaber for ungdom i indefodbold, hvilket blev en kæmpesucces både sportsligt og ikke mindst økonomisk. Det kørte i rigtig mange år, men pludselig blev der hård konkurrence og vi droppede det, da JBU startede indefodbold-turneringer.

Klubben har gennem årene markeret sig flot på kvindesiden og var i den bedste række herhjemme, ligesom B52 på et tidspunkt havde det næstbedste pigeungdomshold, og klubben har fostret

mange dygtige fodboldspillere. I flæng kan nævnes de to landsholdsspillere, Nadia Nadim og Line S. Jensen, ligesom også kendte navne som håndboldlandsholdsspilleren Lærke Møller og OL-sølvvinder i badminton Christinna Pedersen begge har slået deres folder på grønsværen i klubben.

Startede med andespil I slutning af tresserne startede B52 andespil på Enghavevej i Vejgaard, og det blev en vældig succes lige fra begyndelsen. Efter nogle år blev lokalerne desværre nedlagt, og klubben måtte ud og finde et nyt hjemsted. Det blev lokaler i Håndværkerforeningen beliggende på Østeraagade tæt ved havnen.

Nogle år senere flyttede andespillet derfra og til Bispecentret i Bispensgade og slutteligt ud til Vestbyen.

– Samme år havde jeg hørt om en spilleforening med enarmede automater i Fredericia, fortæller Kjeld Ranum.

Jeg foreslog klubbens bestyrelse, at vi skulle køre ned og bese disse maskiner, men det faldt ikke i god jord. Et af bestyrelsesmedlemmerne Finn Andersen sagde, at jeg var bindegal. Dog fik jeg dem overtalt og vi begav os til Fredericia.

Det udmøntede sig senere i B52’s spilleklub i Håndværkerforeningen og den er velfungerende sammen med andre klubber. Men lokalerne blev opkøbt til Bio 5 og vi flyttede ud og til Bispecentret.

Vi fik et købstilbud på tre mio. kr., og fik vor sponsor Bikuben til at låne klubben pengene. Desværre viste det sig, at det kun var for første sal og ikke hele bygningen, så det blev for dyrt og vi måtte droppe den tanke.

I 1970 flyttede AaB fra Ny Kærvej til sit nye anlæg i Øster Uttrup, og det betød, at anlægget blev ledigt. To klubber lagde billet ind på disse faciliteter, men det var B52, som fik tildelt banerne og

klublokalet. Den anden klub var AFC, som måtte fortsætte med kummerlige kår i Østre Anlæg og det var uden klubhus og omklædningsforhold.

– De to klubber blev i 1972 enige om at gå sammen, erindrer Kjeld Ranum.

Det var spændende, da det var to vidt forskellige kulturer, men alligevel blev det vældig hurtigt en succes. Jeg kan ikke huske, at der var nogle større problemer internt, men vi fik lavet en bestyrelse, hvor der også var aktive fra AFC. Tidligere var det Saabye og familien, der trak det store læs i AFC, men nu kom der pludselig flere unge mennesker, der ønskede at deltage i bestyrelsen, hvilket var positivt.

Begyndelsen af halvfjerdserne blev skelsættende for B52 med nye baner og klubhus på Ny Kærvej og sammenlægning med AFC. Nogle år senere blev banerne ved Scoresbysundvej færdige, og det var en travl periode, da klubben havde 50 ungdomshold, der måtte klæde om under vanskelige forhold i interimistiske skurvogne. Det forhold ændrede sig radikalt, da klubhuset på Scoresbysundvej stod færdigt i 1977.

Det var en hård tid for B52 under yderst vanskelige forhold, men det betød også et tæt sammenhold, som blev uvurderligt på længere sigt.

Første koncert B52 har gennem en årrække været kendt for mange forskellige koncerter, som hovedsageligt skæppede godt i klubkassen.

– Det første musikarrangement var med Alrunes Rod og Burning Red Ivanhoe, fortæller den nu 74-årige Kjeld Ranum.

Det blev en stor succes og vi havde 1.500 kr. i overskud, hvorefter det gik slag i slag. Vi havde et væld af koncerter i Aalborghallen, og de fleste med et pænt overskud. Der var en enkelt kikser, nemlig

22

med Johnny Winter, albino topguitarist, a la Eric Clapton, men desværre var han ikke rigtig kendt i Provinsen og det betød ganske få fremmødte.

B52 brugte meget tid og mange kræfter på disse koncerter, men der har gennem årene også været mange morsomme oplevelser. Kjeld Ranum forsøger at give et kort resume med nogle af de sjoveste oplevelser.

– I 1982 havde vi besøg af Cliff Richard, og han ville gerne have, at jeg arrangerede tenniskamp om eftermiddagen i Tennishallen. Det skete via Aalborg Tennisklub, der også stillede klubmesteren til rådighed. Jeg hentede den engelske sanger på hotellet i min ældre Citroen og vi begav os ud på Annebergvej.

Det blev en herlig eftermiddag i den gamle sportshal med masser af tilskuere, autografer til de fremmødte og bagefter nød vi et glas mælk sammen med den kendte sanger!

23

p Cliff Richard B52 var i mange år kendt for sine koncerter i Aalborghallen med verdenskendte kunstnere.

I 1982 var Cliff Richard gæst.

Foto: Privat.

Senere var Hanne og Kjeld Ranum på ferie i Spanien, hvor det helt store hit var pigegruppen Boney M, og da ægteparret kom hjem til Nordjylland, lykkedes det efter nogle måneders hårdt arbejde at få gruppen til Aalborghallen til et yderst vellykket arrangement.

– Vi havde dog et kæmpeproblem med denne koncert, idet pigerne hadede hinanden og ikke ønskede at være sammen. Det betød, at vi måtte have tre limousiner til landingsbanen i Aalborg Lufthavn og disse var også til rådighed permanent i de kommende døgn. De ønskede altid at lave noget forskelligt,

og det eneste tidspunkt, hvor de var sammen, var på scenen et par timer om aftenen, smiler Kjeld Ranum.

Der har været andre morsomme oplevelser. I firserne arrangerede B52 koncert med hollandske, Dutch Swing College Band, der spillede big band-jazz.

Desværre blev der ikke solgt ret mange billetter, men klubben fik pludselig mulighed for at fat i Gasolin med unge Kim Larsen.

Det var to vidt forskellige stilarter, men det blev en aften, som gik over i historien, idet der var udsolgt med 3.000 tilskuere og en fantastisk stemning til både første- og anden del af denne atypiske musikaften i Aalborghallen.

James Last Et af de største og måske mest interessante arrangementer var med den tyske dirigent og orkesterleder James Last, der spillede for fulde huse i hele Europa.

– Vi fik ham tilbudt en fredag og jeg skulle give besked senest mandag mor-

gen, tilføjer Kjeld Ranum. Der skulle rejses et forskudshonorar på 50.000 kr., hvilket var mange penge. Jeg samlede bestyrelsen og vi accepterede betingelserne, men der var den hæmsko, at bankerne var lukket. Jeg måtte jagte min bankrådgiver, og lørdag aften ringede han fra et kursus i København.

Efter en længere diskussion godkendte han beløbet, som hele bestyrelsen kautionerede for, og vi fik accept fra det kendte band.

I forbindelse med den udsolgte koncert i Aalborghallen, så havde jeg arrangeret et modeshow forinden og det var sket efter aftale med James Lasts danske agent. Kort forinden modeshowet ankom en vred James Last. Han ønskede under ingen omstændighed, at der var flotte piger på scenen før hans koncert. Han satte os stolen for døren, at hvis vi ikke droppede dette modeshow, så blev der ingen James Last koncert. Det var nogle skuffede piger og tilhørende forretninger, som havde brugt mange ressourcer og

24

meget tid på at vise den seneste mode, men det var forgæves.

– Koncerten blev en vældig succes, og bagefter fik vi en ekstra opgave, da James Last og musikerne ønskede at komme til striptease. Gode råd var dyre, men jeg fik ringet til Katten i Aalborgs midtby, der i første omgang sagde, at alt var optaget, men da jeg nævnede, at det var James Last, så blev der skaffet plads, og der blev serveret masser af drinks i aftenens løb.

Jeg troede, at den travle aften og nat endelig var omme, da min telefon pludselig ringede kl. 03.00. Det var James Last himself, som ønskede en hel flaske Black Label på hotelværelset. Jeg måtte i tøjet og ind på banegården og videre til Hotel Hvide Hus for at overrække denne ædle flaske til en tørstig orkesterleder, slutter Kjeld Ranum.

Siden havde B52 en del koncerter med stor succes i Mølleparken. Det blev vanskeligere, da der gennem årene blev mere og mere konkurrence fra Skråen,

25

Nibe Festivalen og Aalborghallen, men der har været mange hyggelige stunder gennem årene for den aktive klub, der stadigvæk er beliggende på Scoresbysundvej og med en håndfuld velplejede fodboldbaner.

Kunststofbane Det næste større projekt for den aktive fodboldklub er anlæggelse af en kunststofbane, som forventes at stå klar i 2018, og det vil give klubben et ekstra pift til diverse aktiviteter i vinterhalvåret.

t Nyt klubhus Kjeld Ranum holder tale i forbindelse med det første spadestik til et nyt klubhus.

B3883, A145, B52/AFC. Sifa Idrætshistorisk Samling.

q Festlig aften Mange mennesker var i 1970 mødt op på anlægget til en festlig sankthansaften.

B3883. A145, B52/AFC. Sifa Idrætshistorisk Samling.

Å 1

2 Å

Hårdt fysisk arbejde var tidligere hverdagkost ikke blot på værftet i Aalborg, men også på andre virksomheder i byen.

Så med en 48 timers arbejdsuge var en aftentur på Limfjorden en ren lise for sjæl og krop. Bl.a. derfor blev Arbejdernes Roklub grundlagt en aften i juni 1942.

Da man skrev december samme år havde klubben 46 kvindelige og 115 mandlige aktive medlemmer.

Klubben fik på en generalforsamling i 1955, det nuværende navn Roklubben Ægir.

75 år

Roklubben Ægir

3 Å

26

4 Å

5

5 Å

6 Å

år

gir

3 Å

7 Å

27

Å 8

!:

1. Roernes juletombola var en stor succes i 1953. B1367/F121.

2. To medstiftere af Arbejdernes Roklub: Harry Ellermann og Leopold Hupfeldt. B2460.

3. Klubbens første bådehal i 1943.

B1363/F119.

Å 9

4. En flot samling ungmøer i klubben lige efter dens start.

B1367/F121.

5. Deltagelse i optog i Aalborg Idrætsuge 1943. B1371.

6. Knud Bloch som nisse ved de berømte juletombolaer. B1367/F121.

10 Å

7. Kaproningshold i 1947. Fra venstre Hans Christensen, Svend Aage Thomsen (deltager ved OL i brydning), Henry Nielsen, Johannes Hupfeldt og ukendt. B2456.

8. Sæsonen 1956-1957. B315.

9. Sæsonen 1962-1963. B239.

10. Der gøres klar til rotur på Limfjorden. B2459.

11. Kaninerne gør oprør i 1965, så den bange livlæge søger hjælp hos dronningen. B2480.

12. Knud Bloch fejres på sin 70 års dag. Han står her sammen med hustruen ved båden, der er opkaldt efter ham. B2473.

13. Lene Echwald og Knud Rasmussen. B2478.

14. Klar til sæsonen 1987. B2469.

15. Hjemkomst fra Nordjylland Rundt i 1990. B2470.

A100, Roklubben Ægir.

28

11 Å

en stor

12 Å

ernes g Leopold i 1943.

i rt.

13 Å

org

ed de 367/F121.

ra Svend ed OL i ohannes

14 Å

5.

9.

på

65, så ælp hos

n 70 års med opkaldt

Rasmus-

B2469.

and

29

15 Å

Nu’ det jul igen og nu’ det jul igen... Sådan lyder en del af teksten til en kendt julemelodi. En flok veteraner i Vejgaard Boldspilklub har siden en gang i 1960’erne haft et særligt forhold til teksten, da de hvert år i oktober samles til et møde om salg af juletræer. Et salg, klubbens ungdomsafdeling har haft stor glæde af.

Juletræssalg si Af Leif Bruno Sørensen Ungdomsafdelingen startede salget I 1963 blev det daværende ungdomsudvalg enig om at påbegynde salg af træer.

Klubben, der er fra 1925, nærmede sig et 40 års jubilæum og ungdomsafdelingen havde planer om at arrangere et stort fodboldstævne. Udvalget manglede penge og da moderklubbens kasse var tom, skulle der findes på nye indtægter. Bestyrelsen kunne godt stå inde for ideen med salg af juletræer, men kun på én betingelse, at klubben ikke blev involveret økonomisk.

Starten var vanskelig, for i de årtier, der gik forud for tredserne, var det de arbejdsløse, der sad på stadepladserne i byen. Den øgede velstand blandt danskerne gjorde sit til, at denne ordning var under opløsning. Yngre udvalgsmedlemmer fik argumenteret og overtalt et par ældre medlemmer til at være med på ideen. Det holdt hårdt i følge mødereferater, da de ældre udvalgsmedlemmer havde svært ved at forliges med tanken om, at de måske gik arbejdsløse i bedene.

Salget startede fra Nørre Tranders Vej Det første år måtte udvalgsmedlemmer hæfte personligt for at salget, der fandt sted fra en plads foran huset Nørre Tranders Vej 11, kunne komme i gang. Årets

resultat blev et overskud på ca. 1.000 kr.

Salget fandt kun sted om aftenen, når de få hjælpere havde fri fra arbejde.

Andet år blev salget flyttet til Vejgaard Torv. Smedens Hjørne var blevet ryddet og opførelsen af de nuværende bygninger skete bl.a. under Elman Hansens ledelse.

Ungdomsudvalget fik nu – med fru Elman Hansens hjælp – lov til at sælge træer fra bydelens bedste plads. Siden har klubben haft et godt samarbejde med Grundejerforeningen »Smedens Hjørne«, der er ejer af torvet.

I 1964 blev der kun solgt træer – ca.

700 stk. i alt – og næsten alle var rødgraner. Salg af pyntegrønt m.m. i de år skete fra gartner Riis, der havde forretning, hvor unlocking.dk i dag har domicil.

Overskuddet dette år blev ca. 2.000 kr.

I 1964 blev der åbnet en ny afdeling i Grønlænderkvarteret på C. P. Holbølls Plads. Den blev dog nedlagt igen efter tre år. Et enkelt år blev der også solgt træer uden for en villa på Hadsundvej mellem Riishøjsvej og Humlebakken. Nogle træer må klubben have solgt, for ejeren

u Tiltrængt pause i skoven Tre veteraner Leif Jacobsen, Erik Johansen og Preben Janner Jensen holder en pause, medens andre i baggrunden læsser træer, så de er klar til salg før første søndag i advent.

Foto: Privat.

30

ville året efter selv sælge egne træer. I Østbyen har udvalget også prøvet lykken et enkelt år.

I de første mange år var det en prøvelse at være sælger, for det eneste sted, man kunne finde læ, når det ruskede, regnede

deltager i afhentning af træer. Allerede fra den første dag i november starter salget til institutioner, firmaer m.m. Derefter går det fra sidst i november slag i slag fra kl. 10 formiddag til torvets forretningers lukketid. Også i weekender findes der

og sneede var den nærmeste opgang. I dag er forholdene bedre. For et par år siden købte foreningen en brugt mandskabsvogn og den står i dag flot renoveret af medlemmer og på grund af økonomisk støtte fra Spar Nord Fonden.

sælgere på torvet. I dag er kundernes krav hovedsageligt normannsgraner.

Træerne gav et overskud i de første par år, der gjorde, at ungdomsudvalget i 1965 kunne invitere klubber fra Norge, Sverige og Danmark til et succesfuldt flere-dages-stævne. Bespisningen fandt sted i hold i klubhuset ved Øster Sundby Vej. Maden kom fra Folkekøkkenet på C.W. Obels Plads og overnatningen fandt sted i gymnastiksal.

I flere end 50 år har klubbens ungdom gang på gang nydt godt af overskuddet.

lg siden 1963 Nye tider I dag har klubben et særligt udvalg med egen formand, der påtager sig det årlige salg. I alt er over 20 personer involveret i køb, afhentning, salg og distribution m.m.

Også en del af klubbens seniorspillere

31

Man kan ikke være i tvivl om, at beboeren i det usædvanligt flotte træhus er af svensk afstamning, og skulle man alligevel være usikker, kan man bare se på flaget, der blafrer lystigt ved festlige lejligheder.

Det er nemlig gult og blåt, selv om ejermanden er dansk statsborger.

– Vi fandt en dejlig grund i Vejgaard, og der byggede vi drømmehuset, der selvfølgelig er svensk, fortæller beboeren, der er ingen mindre end manden, der skabte AaB som ishockeyklub. I hvert fald når man snakker om spillet på banen.

AaB’s første ishockeyudlænding Af John Laden

Tommy Englund kom til Aalborg i 1967, hvor den helt nystiftede ishockeyklub AaB spillede i 2. division.

– Man kan ikke sige, at der var en helt anden ishockeykultur i Danmark end i Sverige. Der var slet ingen, husker Tommy Englund, der altid spillede med nr. 2.

– Eksempelvis var der slet ingen omklædningsrum i den nybyggede Aalborg Skøjtehal. Vi måtte klæde om i et primitivt rum mellem alt muligt ragelse, og efter træningen, der foregik mellem kl.

21 og 23, måtte vi tage et håndklæde om os, og løbe »ud i natten« for at bade i nabohallen på Østre Allé. Knagerækken var et fem tommer søm, der var banket ind i fugen mellem to mursten.

Efter en tid blev forholdene bedre, og Tommy Englund og ungdomskammeraten Per Dahlström, der var AaB’s første ishockeyudlændinge, kunne koncentrere sig om at spille hockey.

Det var egentlig ikke meningen, at Tommy Englund skulle spille for AaB.

Fuld af eventyrlyst var han taget til Aalborg ansporet af en svensk træner for AFC’s ishockeyafdeling, men Tommy vidste lidt for meget om landsmandens trænerevner.

– Jeg var ikke interesseret i at træne og spille under ham, og hårdt presset fortalte han mig, at der var en anden ishockeyklub i Aalborg.

Tommy Englund ringede derfor til AaB’s daværende formand Poul Munk, som blev ellevild over at få tilbudt en svensk spiller. De to talte engelsk sammen, og i løbet af no time havde AaB fået sig en spillende svensk træner på 22 år.

– AaB skaffede mig et job som møbelsnedker, hvor jeg arbejdede 40 timer om ugen. Klubben garanterede mig en samlet indkomst på 3.000 kr. om måneden forstået sådan, at hvis jeg måtte gå ned i løn, supplerede klubben op.

I 60’erne måtte man kun have to udlændinge på holdet, så Tommy Englund tog dansk statsborgerskab så hurtigt han kunne.

– Det var i 1971, og jeg gjorde det udelukkende for klubbens skyld. Dermed kunne klubben lave spilleraftale med

32

Tommy Englund i tal

139 kampe for AaB, 92 mål, 70 assist.

Andre klubber: GAIS, IK Aalborg –10 år på førsteholdet.

Oprykninger med AaB i 1968 og 1970.

Sølvmedalje i 1976.

Var med i AaB’s allerførste ishockeykamp i 1967.

Familien Englunds sportsbedrifter

Ældste søster Mona Lisa var på landsholdet i håndbold, badminton og atletik. Blev kåret som årets idrætskvinde i Sverige 1952.

Den yngste søster var »kun« på landsholdet i badminton og håndbold.

Broderen var fodboldspiller i GAIS. Tommys søn Thomas har været landsholdsspiller.

Datteren Malene har været dansk juniormester i kunstskøjteløb.

q AaB Ishockeys sølvvindere i 1976 AaB’s 1. divisionshold i ishockey. Bageste række stående fra venstre: Erik Haugaard, Morten Thuen, Kent Smidt, Preben Sørensen, Kim Nygaard, Per Terp, Jens Erik Thorndahl og Søren Hjortshøj.

Mellemste række: Materialechef Anders Kousholt, Henrik Færgemann, Palle Libak, Per V. Jacobsen, Anders Færgemann, Finn Møller, Gorm Christiansen, Steen Petersson og holdledereren Jørn Møller Nielsen. Siddende fra venstre: Frits Nielsen, Tommy Englund, Erik Stiller, formanden Erik Rendbæk, Carsten Pedersen, Peter A. Hansen og Richard David.

B3337. A81, AaB Ishockey. Sifa Idrætshistorisk Samling.

33

de to meget populære canadiere Rob Aquiline og Bob Gaston. Med dem på holdet begyndte det at gå fremad rent sportsligt, og tilskuerne strømmede til.

Tommy Englund spillede 10 år i AaB, og han har deltaget i mange mindeværdige kampe.

– Et af de flotteste resultater var, da vi spillede i Herning i 1976 og var bagud med 1-5 efter anden periode. Hvad der skete, ved jeg ikke, men vi vandt tredie periode med 5-0, og dermed kampen 6-5.

Det største, jeg har været med til, var da vi rykkede op i den bedste række i 1968 efter fire hårde kampe mod Hvidovre. Vi vandt sammenlagt og vist også lidt overraskende med 17-16. Da kom der liv i ishockeyen i Aalborg, lyder det fra Englund, der selv spillede en altafgørende rolle i det samlede resultat.

I 1968 var Tommy hjemme i Sverige for at lade sig uddanne til svømmelærer, og det skulle vise sig, at det lille upopulære afbræk i hockeykarrieren i Aalborg blev guld værd. Tommy blev nemlig ansat som svømmelærer i Haraldslund, da hallen blev færdig i 1969. Her var han i 18 år, inden han søgte nye græsgange.

En stilling som halinspektør i Arden trak ham væk fra svømningen, men han kan stadig svømme 25 meter under vandet i et stræk.

– Arden var et godt sted, fordi jernbanelinien går lige igennem byen, og fordi de fleste tog standser der. På den måde har jeg let til arbejde, og jeg har haft alle tiders job i Arden.

t AaB Ishockey Tommy Englund var i 1975 formand for klubbens ungdomsafdeling og træner for de yngste drengehold.

B4016. A81, AaB Ishockey. Sifa Idrætshistorisk Samling.

34

Både på og uden for cricketbanen var AaB’eren Hardy Sørensen gennem en snes år en af de bedste hjemlige spillere, ligesom han altid var nobel, velklædt og med sportsmanship, som en vigtig prioritering.

Danmarks bedste gærdespiller

Hardy Sørensen var elegantier Af Niels Torp

p Regimentsrekord Hardy Sørensen fik dette sølvfad overrakt, da han satte ny regimentsrekord i 100 meter løb på 11.3 sekunder på Nr. Uttrup Kaserne.

Det hedder sig, at rekorden aldrig er blev forbedret.

Foto: Niels Torp.

35

73-årige Hardy Sørensen er indfødt Aalborg-dreng. Han var en dygtig og alsidig idrætsmand. Han var talentfuld fodboldspiller og på JBU’s ungdomshold, habil håndboldmålmand i Aalborg Haandboldklub og en fremragende cricketspiller med 19 landskampe og over 200 førsteholdskampe for AaB samt 15 danske mesterskaber fra 1961 til 1975 og igen et i 1977. Han lagde cricketbattet på hylden efter det sidste mesterskab og kan se tilbage på en glorværdig cricketkarriere på allerhøjeste niveau.

Et af de mange højdepunkter i karrieren var Danmarks første landsholdssejr i cricket, hvilket skete i 1972 på Akademisk Boldklubs smukke anlæg i Bagsværd. Hardy Sørensen var på banen i hele kampen, da han først scorede 92 not out for Danmark, der fik en samlet score på 251. Derefter bidrog han med et fint markspil og var medvirkende til, at favoritter fra Holland blev ryddet for en langt mindre total. Sluttelig skulle Danmark blot score otte point i anden halvleg, og dem lavede, de to aalborgensere, Hardy Sørensen og Johan Luther på ganske få bolde, så

– Det var en milepæl for dansk cricket, da vi aldrig havde besejret nogle af de forholdsvis stærke cricketnationer, tilføjer Hardy Sørensen, der i alt nåede 19 landskampe, hvilket er fornemt i denne sportsgren, da der højst spilles et par landsholdskampe om året.

p Glorværdig karriere Hardy Sørensen har spillet med i 19 landskampe og har været med i over 200 førsteholdskampe for AaB, der har resulteret i 15 danske mesterskaber. Han har scoret 9.844 point i den glorværdige karriere på AaB’s hold, som en af de bedste cricketspillere herhjemme.

B4265, A223, AaB, Sifa Idrætshistorisk Samling

den samlede sejr til Danmark lød på 10 stående gærde. Hin kamp går over i cricket-historien både for Danmark, men ikke mindst for den dygtige venstrehåndede gærdespiller, som også betegner opgøret som en vis personlig triumf.

– Jeg erindrer, at vi spillede i Bagsværd på Akademisk Boldklubs anlæg i et herligt solskin, og opgøret mod Holland gik over tre dage.

Tid på AaB Hardy Sørensen er opvokset på Ørstedsvej, som er en sidevej til Hobrovej, og skolegangen foregik på Hobrovejens Skole, der var beliggende tæt på AaB’s anlæg på Ny Kærvej.

– Der var ikke nogen fritidsordning efter skoletid, og jeg tilbragte hverdagene på AaB’s anlæg i hyggeligt selskab med andre drenge, Vi spillede fodbold i timevis, fortæller Hardy.

En af de første trænere, han fik i AaB, var skolelærer Egon Thon, der var velrespekteret og i øvrigt meget striks.

Han forlangte, at drengene var pæne i tøjet, og at de opførte sig ordentligt!

Som drengespiller blev Hardy Sørensen udtaget til Aalborg Byhold i angrebet, hvor han konkurrerede med kendte fodboldnavne, som Bjarne Jensen, også kendt som Basse, fra Chang og Kurt Berthelsen, Vejgaard Boldspilklub.

Vi spillede forkamp på Aalborg Stadion, hvilket var stort, ligesom vi også var i Aarhus, hvor vi mødte det lokale byhold på Aarhus Stadions lille bane.

Juniortiden blev et virkeligt gennembrud på fodboldbanen, da den lille, vævre og hurtige centerforward deltog i Jysk Boldspil Unions fællestræning i Viby ved Aarhus. Det lykkedes Hardy Sørensen at blive udtaget til det endelige unionshold for JBU, der skulle møde de andre unionshold KBU, SBU og FBU i en turnering i Idrætsparken i København, hvilket var en kolossal oplevelse og med mange kendte navne på de respektive hold.

36

Valgte sportsgren I begyndelsen af tresserne fik Hardy Sørensen sat stolen for døren, da han nødvendigvis måtte vælge sportsgren.

Han blev for første gang udtaget til cricketlandsholdet, som 17-årig, og mandskabet skulle spille på udebane mod Skotland i Edinburgh.

– Fodboldleder Kaj Holm Jensen, far til John Holm Jensen, sagde til mig, at jeg måtte vælge mellem fodbold eller cricket, fortæller Hardy Sørensen.

– Det var en af mit livs sværeste beslutninger, da jeg satte stor pris på begge sportsgrene. Jeg var overrasket og meget i vildrede, og husker at jeg måtte sige farvel til gode medspillere og kammerater, som Aksel Jensen, Preben Frederiksen og Svend Aage Nielsen. Det blev cricketsporten som sejrede, da jeg allerede var inde i landsholdsvarmen på

37

p AaB Cricket Stående fra venstre: Carsten Morild, Henning Olesen, Keld Lassen, Claus Morild, Erik Westergaard, Svend Aage Jeppesen, Henning Hoff og Henrik Mortensen.

Knælende fra venstre: Henrik Espersen, Ole Isakson, Hardy Sørensen og Per Terp.

B2777, A223, AaB, Sifa Idrætshistorisk Samling

dette tidspunkt, erindrer Hardy, der som nævnt debuterede mod Skotland i 1961.

Siden scorede han i alt 811 point i de 19 landskampe.

Det første danske mesterskab i cricket med AaB blev vundet allerede i 1961, der i modsætning til mange andre hold, begyndte at træne mere seriøst, også fysisk og udenfor sæsonen. Siden blev der til 14 mesterskaber, hvoraf AaB også i flere

tilfælde vandt The Double, mesterskabet og pokalturneringen. Svanholm løb med titlen i 1976, men i 1977 genvandt AaB det danske mesterskab, hvorefter Hardy Sørensen besluttede at lægge battet på hylden, Han ville koncentrere sig lidt mere om familielivet og erhvervskarrieren. Han har i mange år været og er en yderst kapabel ekspedient i herreekviperingsbranchen i Aalborg.

– Jeg følger naturligvis stadig cricketsportens udvikling herhjemme, men spillet er inde i en lidt negativ retning, da medierne ikke mere skriver noget om denne herlige sportsgren, siger Hardy Sørensen. Jeg kan huske, at da vi spillede i tresserne og halvfjerdserne, bragte Pressens Radioavis, med Gunnar Hansen i spidsen, de foreløbige resultater til middag og mindre referater om aftenen med både topscorere og andre vigtige detaljer, ligesom aviserne over hele landet skrev

p Grebet ud Fra venstre Jørgen Ib Nielsen, en modstander ved gærdet, Niels Jørgen Andersen, der har grebet modstanderen ud, Hardy Sørensen og bag Hardys arm Jørgen W. Larsen.

B4265, A223, AaB, Sifa Idrætshistorisk Samling

spalte op og spalte ned. Uden på nogen måde at være racist, så mangler cricketsporten også etniske danskere, da hovedparten af spillere på de bedste hold i Eliterækken og 1. division, enten er fra Pakistan, Sri Lanka eller Indien.

Til sidst slutter veteranen Hardy Sørensen med nogle formanende ord.

– Det er lidt synd for spillet, og jeg håber, at yngre drenge over hele landet får øjnene op for dette ædle spil, som i øvrigt er en af verdens mest udbredte sportsgrene,

38

Der var ikke meget, der tydede på, at den nye landmålerstuderende årgang 1978 på AUC skulle ende som forsvarslegende og overlegen kamprekordholder i Lindholm IF. Men det var lige det der skete, og i mellemtiden skulle Ove Kjærsgaard lade sig omstille fra målfarlig angriber til forsvarer, fra medlem af Sønder Hald til Lindholm IF, og fra studerende til landmåler. Man kunne også sige, at der skulle en ny identitet til for at blive prominent medlem af LIF.

Gammelfar fra Assentoft rekordholder Af John Laden

Rent faktisk var det ret tæt på, at Gammelfar var blevet medlem af Nørresundby Boldklub i stedet for LIF, men trods ukendskabet til fodboldgeografien på Solsiden, fandt han alligevel sin rette plads i første forsøg.

– Det første halvandet års tid tog jeg hjem til Assentoft, som ligger syv kilometer udenfor Randers og er kendt for sine siloer, for at spille sammen med de gamle kammerater på Øster Halds serie 3-hold. Det gik egentlig meget godt, men jeg trænede aldrig, og med tiden måtte jeg erkende, at hvis jeg skulle fortsætte med fodbolden, måtte det blive tættere på det miljø, jeg levede i.

Ove boede i Østergade lige mellem Nørresundby og Lindholm, og det, der gjorde udslaget for hans klubvalg, var, at Lindholm kun var i serie 1, mens Nørresundby dengang var et par rækker højere oppe i systemet.

39

– Jeg havde allerede i 1978 været en tur på Åvej for at se på forholdene, men den dag, jeg var forbi, var der var ikke mange til træning, så jeg købte i første omgang en enkelt øl i klubhuset for derefter at liste hjem igen.

Men da det nye anlæg på Voerbjergvej blev indviet i 1979 samtidig med at turene til hjemegnen var ved at blive en tand for trivielle, blev det alvor. Ove Kjærsgaard gjorde sin entre i Lindholm IF. – Det viste sig hurtigt, at det blev en succes. Det sociale passede mig perfekt. Indtil da havde jeg haft hele min omgangskreds omkring mine studier, men nu blev det hele ændret. I Lindholm var man rigtig gode til at kombinere det seriøse fodboldspil med det sociale, og resultaterne var heller ikke helt umulige.

Vi rykkede allerede op i det første år jeg spillede for klubben. Jyllandsserien var ikke noget helt tosset resultat, for en gammel serie 3-spiller.

I den periode satsede Lindholm på stærke trænerkræfter, og med John Holm Jensen som spillende træner, kom der for

p Ove Kjærsgaard Seriøst fodboldspil i LIF kombineret med det høje sociale liv i klubben passer mig perfekt.

Foto: Privat.

Dermed var der dømt oprykningsfinale på Lindholm Høje Stadion ugen efter.

Her var betingelserne, at Lindholm skulle monsterbanke Thisted, og Silkeborg måtte ikke vinde sin sidste kamp.

– Vi holdt vores del af aftalen og vandt 9-0 over Thisted. Desværre vandt Silkeborg-holdet sin kamp, så vi fik ikke den hjælp, vi skulle bruge, så oprykningen glippede. Alligevel står sæsonen for mig som højdepunktet, også selv om vi i stedet for en fin oprykningsfest måtte nøjes med en fin fest. For sådan gør man nemlig i Lindholm, og det er derfor jeg har haft så gode tider der gennem 30 år.

Tryk: Solo Grafisk A/S

alvor styr på begivenhederne omkring det bedste hold.

– Han fandt den gode balance omkring det sociale og det sportslige, og det var en rigtig god periode, hvor vi havde megen medvind, og et godt spillermateriale.

Kampen over alle kom i 1980, hvor klubbens bedste resultat nogensinde kom i land. Situationen var den, at Lindholm og et meget stærkt besat Silkeborg-hold var i parløb mod oprykningen mod 3. division.

Med to kampe tilbage var Silkeborg foran med tre point, og de to hold skulle mødes foran et rekordpublikum på Silkeborg Stadion.

– Det var nok min største oplevelse i min tid på Lindholms førstehold.

Masser af tilskuere holdt selvfølgelig på hjemmeholdet, men det var heldigvis forgæves. Vi vandt 1-0 og jeg var heldig at få scoret sejrsmålet, husker Gammelfar tilbage.