Page 1

Veteranen Fremtiden hviler på fortiden

Udgivet af Aalborg Idrætsarkiv

Nummer 6 . December 2008

Inde i bladet

John Laden Jensen har talt med Arne Toft. Se siderne 3-6.

Hvem er det? Kender du bokseren? Se side 7.

B52 – fra gadeklub til divisionsklub. Se siderne 8-11.

Hvor blev de af? Portræt af Jørn Lund. Se siderne 12-15.

Aalborg ældste idrætsleder. Se siderne 16-18.

Verdensmester blandt veteraner. Se side 20.


Aalborg Idrætsarkivs

beretning 2008

Af Poul-Erik Madsen Du sidder med »Veteranen« i hånden, det sjette i rækken, og det betyder, at der endnu engang er gået et helt år, siden vi sidst mødtes til en veterankomsammen. Et år med meget arbejde på arkivet. Først og fremmest for at inde de få ledige kvadratcentimeter, der gør, at der stadig er reolplads til alt det materiale, vi fortsat modtager. Pladsen er fortsat vort største problem, men også tiden og evnerne til at få alt registreret på EDB. Kravet er i dag, at man hjemme – ved egen computer – kan se, hvad der ligger på arkivet. Et krav, vi håber, vi kan opfylde, når det nationale arkiveringssystem, som vi i dag er tilknyttet, bliver lagt ud på internettet. Til den tid vil man også kunne bladre i vores store billedsamling. Vi er stærkt i gang med at scanne alle billederne ind i systemet. Et arbejde der skrider hurtigt frem, men som det vil tage år at fuldføre. Vi støder ofte på et billede, hvor vi siger »Hvem er det…?«. Derfor har vi

også i »Veteranen« en ny spalte med det navn. Her vil vi spørge jer, om I kan hjælpe med at sætte navn på personen eller personerne på et af vore billeder. En anden nyhed i dette nummer er spalten »Hvor blev de af?«. Her vil vi kontakte nogle af byens store sportsfolk, for at høre, hvor de beinder sig i dag. Første person er cykelrytteren Jørn Lund. Vi har en artikel om fodboldklubben B52, skrevet af ingen mindre end den person, der om nogen er »Mr. B52« – Kjeld Ranum. Vi har en artikel om den tidligere spiller på landsholdet og i AaB, tidligere borgmester i Arden og tidligere folketingsmedlem Arne Toft. Det bliver mere fodbold, når vi bringer et portræt af en af arkivets faste gæster, den 92-årige William Larsen, der som spiller og ikke mindst som træner, har huseret i mange fodboldklubber. Alle på arkivet håber I vil nyde læsningen af »Veteranen«, og vi siger tak for et godt år 2008.

Aalborg Idrætsarkiv

Skydebanevej 1 / Vestre Fjordvej 23 . 9000 Aalborg Tlf. 98 16 64 99 . www.idraetsarkiv.dk . aalborg@idraetsarkiv.dk Styrelse

Leder og medarbejdere

Inga Højmark,

Poul-Erik Madsen, 98 14 08 90 Leo Krogh Hansen Birthe Wendt Jensen John Qvist Leif Bruno Sørensen John Sørensen Jahn Poulsen Peer Steen Hansen

mangeårig kasserer og æresmedlem i SIFA

Leo Møller,

mangeårig formand for SIFA og medstifter af idrætsarkivet. Leo er protektor for arkivet

Lise Pedersen, kasserer i SIFA

Poul-Erik Madsen,

leder af SIFA/Aalborg Idrætsarkiv

2


Arne Marius Toft . Født 20. januar 1948

Sportslige resultater 173 kampe for AaB, 7 mål Vandt bronze med AaB i 1969 Pokalmester 1970 Dansk mester for U-18 i 1966 Vinder af DBU’s talentturnering 1967 5 landskampe, 1 landskampsmål Dansk mester med Hvidovre IF 1973 69 kampe for Hvidovre IF Teknikermærket i guld som junior Håndboldspiller i Aalborg Håndboldklub Dansk Boldspil-Union-instruktør i 25 år Instruktør for Dansk Håndbold Forbund

Sport

undervisning . politik Tidligere klubber Lundby Krat Boldklub/Gistrup Glostrup IC Hvidovre IF Haverslev IF, spillende træner IF Jarl Arden, spillende træner Aalborg Håndboldklub

– Jeg var rent faktisk gift med min søster! Arne Toft indleder sit foredrag for sine gamle venner i AaB på en ganske bombastisk måde, og da alle kender ham som en spøgefugl, venter man bare på pointen. Men historien er god nok, selv om Arne skal ud på en lang udlugt for at dokumentere den. – Sagen er nemlig den, at jeg mistede min mor, og da min svigerfar døde næsten samtidig, skete der det forunderlige, som vi var meget glade for, at Lisbeths mor og min far fandt hinanden midt i tabet. Så min svigermor blev min mor og Lisbeths

3

Arne Marius Toft.

Folketingets hjemmeside

Af John Laden Jensen svigerfar blev hendes far. Det lyder rodet, men vi inder ud af det. Aalborg Den gråskæggede Arne Toft, der talte til sine gamle venner, er identisk med en ung dreng, der engang tidligt i 60’erne forlod sin første fodboldklub Lundby Krat Boldklub i Gistrup til fordel for AaB. – Jeg havde en fantastisk tid i AaB, der dengang havde anlæg på Ny Kærvej. Der er mange oplevelser at berette om. De største sportslige resultater var bronzemedaljerne i 1969 og sejre i


pokalinalen i 1970, og da AaB ikke har vundet pokalen siden, er jeg faktisk med på klubbens seneste vindere. Der har også været store succeser i ungdomsårene, hvor Arne havde den store ære, at blive den anden AaB’er, der tog DBU’s teknikermærke i guld.

John Holm Jensen, Claus Johansen med lere, og til sammen spillede de mere end 1.300 kampe for AaB. Foruden fodbolden var Arne også ivrig håndboldspiller i Aalborg Håndboldklub, ligesom han også blev instruktør for JHF.

Uddannelse og erhverv Danmarks Højskole i Legemsøvelser, 1972-1973 Læreruddannelse, Aalborg, 1967-1972 Maskinlære (ikke færdiggjort), Aalborg, 1965-1967 Realskolen, Aalborg, 1962-1965 Gistrup Skole, 1955-1962 Tillidshverv Medlem af Arden Byråd 1978-2002 Borgmester i Arden 1986-2002 Medlem af Erhvervsrådet i Arden 1986-2002 Medlem af Kommuneforeningen Nordjylland og af Reno Nords bestyrelse 1990-2002 Medlem af og senere næstformand i Arbejdsmarkedsrådet i Nordjylland 1990-2002 Formand for Det Skæve Danmark 1998-2002 Medlem af Kommunekredits bestyrelse 1998-2004

– Det var meget in i midten af 60’erne, og det var AaB’s gamle leder Kaj Holm Jensen, der stod for det. Derfor var det også meget retfærdigt, at det var Kajs søn John Holm Jensen, der blev den første med den ine udmærkelse, lyder det lunt fra Arne Toft. Men Arne var også med på det første hold danmarksmester AaB fostrede. – Vi blev danske mestre i 1966 på ynglingeholdet. Vi mødte Frem på Aalborg Stadion i en inalekamp mellem vinderne af ynglingemester i øst- og vestkredsen, og Frem var favoritter. Men på et mål af Ove Flindt Bjerg vandt vi kampen og blev danske mestre. Når man ser på holdet, der vandt, kan det ikke undre nogen, at de blev et mesterhold. Foruden Arne Toft bestod det af Karsten Simensen, Ove Flindt Bjerg,

– Jeg spillede i Aalborg Håndboldklub og havde også en in tid med håndbolden, der dengang var vinteridræt. Det er sket ikke så få gange, at jeg er løbet direkte fra kamp på Aalborg stadion, dog via bruseren, og ind på kampbanen i Stadionhallen. Der kunne man i en årrække se den store bagspiller tyre 10-12 mål ind kamp efter kamp i de lavere divisioner. København Arne blev uddannet som folkeskolelærer på Aalborg Seminarium i 1972, men da man ikke den gang kunne få sin idrætslæreruddannelse i Aalborg, tog han til København for at tage den på Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Dermed var han i realiteten tabt for AaB og Aalborg.

4


p Ungarn-Danmark 1969.

AaB var dominerende med hele syv spillere, da det danske A-landshold og U-landshold spillede i Ungarn. Spillerne, der var udtaget til landsholdene, var fra venstre: Ove Flindt Bjerg, Kjeld Thorst (Kjelds sidste landskampstur), Henning Munk Jensen, Kaj Poulsen, Arne Toft, Ole Storch og Jørgen Christensen. AaB, reol, Aalborg Idrætsarkiv

5

q AaB 1968.

1. divisionsholdet. Bagest fra venstre: Holdlederen Helge Haugsted, Ole Storch, Børge Bak Andreasen, Finn Døssing, John Holm Jensen, Kurt Berthelsen og træneren Rudi Strittich. Forrest fra venstre: Kjeld Thorst, Henning Munk Jensen, Kjeld Gregersen, Kaj Poulsen, Jørgen Christensen, Ove Flindt Bjerg og Arne Toft. AaB, reol, Aalborg Idrætsarkiv


– Jeg startede i Glostrup IC, hvor vi spillede lidt hyggebold, men topklubben Hvidovre IF stod på det nærmeste uden hold i 1974 og spurgte om jeg ville være med på deres nye hold. Det var i de glade amatørdage, og det lykkedes dem at samle et hold sammen, og da sæsonen var slut, var vi danske mestre. Det skete i øvrigt på Aalborg Stadion med 1-1 mod AaB. Arden Familien trak Arne og Lisbeth tilbage til Nordjylland igen, og det blev Arden, der ik glæde af den tidligere landsholdsspiller. Han ik job på Arden Skole i 1974 og så skulle man tro, at Arne Tofts arbejdsmæssige skæbne var beseglet. – Der kom et planlagt vejbyggeri i vejen for min karriere i folkeskolen. Der var problemer med nogle udstykninger med utilfredse borgere, der i blandt mig selv, så enden på det hele blev, at jeg stillede op til byrådsvalget i 1978 på afbud. Jeg blev så valgt på en uafhængig liste, men kunne godt indse, at jeg måtte inde ud af hvilket parti jeg ville repræsentere. I 1986 blev jeg borgmester, og tog orlov fra mit lærerjob. Da byrådspolitikeren Arne Toft valgte parti stod det hurtigt klart, at hans opvækst i en arbejderfamilie, sendte ham til Socialdemokraterne. Han sad i byrådet i 24 år, var borgmester i de 16 og sidste ire var han samtidig formand for sammenslutningen af fattige kommuner ved navn Det Skæve Danmark, og dermed var vejen banet for landspolitik. Arne Toft stillede op til folketingsvalget 2002 og blev valgt ind som den første fodboldlandsholdsspiller, og også som den første AaB’er. Men han var ikke den første AaB’er i Folketinget, da den gamle venstre back og formand for Typografforbundet i Frederikshavn Karl Møller sad i tinget i 18 måneder for

AaB 1971. Arne Toft og Ove Flindt Bjerg jubler. Der blev mål og det første point er hjemme. Forårssæsonen gav ellers kun sølle ire point og en bundplacering. AaB, reol, Aalborg Idrætsarkiv

Kommunisterne som suppleant indtil folketingsvalget 1979. – Jeg havde besluttet, at jeg ikke ville sidde i Folketinget længere, end til jeg fyldte 60 år, og da jeg rundede det hjørne i januar, stillede jeg ikke op til det sidste valg. I dag har familien førsteprioritet for Arne Toft med de mange titler. Kort før deadline på dette blad kom der to nye børnebørn til de to der var i forvejen. Mon ikke der er stof til aktivitet i IF Jarl Arden i fremtiden.

6


Traditionen tro har vi en gæstetaler ved den årlige julekomsammen. Dette års taler er OL-deltager fra Beijing, VM-bronzevinder, EM-bronze- og -guldvinder med herrelandsholdet i håndbold, assisterende landstræner og cheftræner for AaB Håndbold Peter Bredsdorff-Larsen.

Årets gæstetaler Peter Bredsdorff-Larsen har selv spillet elitehåndbold og har fungeret som træner i Randers, Århus GF og Skanderborg Håndbold. Sammen med Ulrik Wilbek står han bag herrehåndboldlandsholdets seneste succesår. Et samarbejde, der formentlig vil fortsætte frem til De olympiske Lege i London 2012. Et samarbejde, der skal passes ind med cheftrænerjobbet i AaB Håndbold. Et hold, der også er

Peter BredsdorffLarsen.

godt på vej til succes i årets hjemlige turnering. Peter Fredsdorff-Larsen er gift og har tre børn på ti, otte og ire år. Familien bor i Mårslet ved Århus. Vi kan tirsdag, den 9. december glæde os til at høre om AaB Håndbold, triumferne med herrelandsholdet og de senere års mange medaljer samt naturligvis om, hvordan det var at være deltager i de velorganiserede olympiske lege i Beijing.

?

AaB Håndbolds cheftræner er årets gæstetaler.

Hvem er det...

Hvem er den unge – tydelig toptrænede bokser på billedet? Billedet stammer fra et albumsblad med billeder af den tidligere formand i AK Jyden Carl Jylling. Han var formand fra 1924 til 1926, men medlem af bestyrelsen i en længere årrække. Billedet er sikkert fra den tid. Kendere har også fastslået – ved at studere baggrunden – at billedet er taget på Poul Paghsgades Skole, som dengang var træningssted for AK Jydens boksere. Men hvem er den unge mand på dette helt fantastiske foto? B107, Aalborg Idrætsarkiv

7


... fra gadeklub til divisionsklub

’’

I 1952 var vi en lille lok drenge i alderen ni til ti år, der startede en gadeklub i Holbergsgade i Aalborg midtby. Andre gader i området havde deres hold, og det ville vi også have. Her hørte ligheden imidlertid op, idet vi var enige om, at vores klub, som vi kaldte HB – Holbergsgade Boldklub – skulle være en divisionsklub – og det blev vi, selv om vi ikke lige havde regnet med, at det blev inden for kvindefodbold.

’’

Af Kjeld Ranum

Vi startede med at spille på »Jyden«, som var det græsareal, hvor Nordjyllands Kunstmuseum nu ligger, og vi blev kaldt »Buskmændene«, da vi klædte om i de omkringliggende buske. Som mål brugte vi trøjer, da der ingen mål var på arealet. Efter kort tid fandt vi ud af, at det var nødvendigt med penge, da vi gerne ville have nogle materialer, så derfor vedtog vi et kontingent på 10 øre pr. måned, og det medførte, at vi kunne købe en fodbold – en Jaguar med snøre – af en af drengene – så var vi i gang. Der var stort initiativ i os, så i 1956 afholdt vi de første og eneste Aalborgmesterskaber i gadefodbold på Sauers Plads, fordi der var mål, og der deltog 12 gader – stor succes. Kvindefodbold Sidst i 50-erne var vi de første i Aalborg, der startede kvindefodbold, og på det tidspunkt var der kun dameklubber i Fredericia, Frederikshavn og København, så det var en besværlig opstart med store

afstande. Det dannede dog grundlaget for, at vi i mange år var de førende inden for kvindefodbold i Aalborg. Det var Lise Dahl Engelbrechtsen, hvis far dengang var formand for AaB, der var årsagen til starten, da hun gerne ville spille fodbold, men AaB var ikke interesseret i hende. Det var vi imidlertid – så det var starten på kvindefodbold. Nyt klubnavn 1959 blev det afgørende vendepunkt for klubben, idet jeg lyttede til Peter Freuchensvej – som dengang lå »langt« ude på landet. Her kom mange gode og initiativrige nye medlemmer til, og vi blev på et gadehjørne enige om, at klubben skulle skifte navn til B52 – det år vi startede i Holbergsgade. Jeg havde Jaguar fodbolden med, og i mellemtiden havde vi fået råd til et sæt trøjer – de blev røde. Gadeklubmiljøet var ved at uddø, så vi besluttede, at vi ville spille mod »rigtige« klubber, så vi meldte os ind i amtsforeningen og DAI, men for at blive medlem skulle klubben have love, så jeg »lånte« Aalborg Kvindegymnastik Forenings love – min mor var i besty-

8


Dygtige ungdomshold. I 1978 blev B52/AFC’s dygtige lilleputhold nr. 2 ved Aalborgmesterskaberne. Bagest fra venstre ses: Kjeld Olsen (træner), Flemming Johnsen, Kenn Christensen, Lasse Nygaard, Heinz Ehlers, Jens Carlsen, Erik Jensen og Erik Pedersen (Mumi). Forrest fra venstre ses: Lars Jensen, Jan Ranum, ukendt, Thomas Fedder, Torben Kyneb og Thorkil Olsen. B1647, Aalborg Idrætsarkiv

relsen – så derfor hviler vores nuværende love på kvindeforeningens. I 1961 besluttede vi, at tilmelde os JBU, og det betød, at vi alle skulle melde os ud af de klubber, vi spillede i ved siden af – jeg spillede i AaB – og vi havde en som spillede på VB’s danmarksseriehold, alle meldte sig ud. Vi startede i serie 5 og vandt første år denne serie suverænt. I 1963 havde vi to seniorhold og et juniorhold – men fra 1965 gik det stærkt med rigtig mange hold, idet grønlandskvarteret myldrede med børn og unge. Da vi blev en »rigtig« klub, skulle vi have en bane med mål og kridtstreger, så derfor lejede vi os ind på Mølholm og senere Rørdals baner (disse eksisterer ikke mere). Midt i 60-erne var vi så heldige, at vi ik Kærby Stadion som vores eget med en bane og et klubhus med kun to omklædningsrum med den luksus, at vi kunne vælge mellem koldt og iskoldt vand – men endelig havde vi fået vores eget. Sidst i 60-erne startede vi de nordjyske mesterskaber i indefodbold for ungdom,

9

og det var det første stævne af den art i Nordjylland. Det blev en stor succes både sportsligt og økonomisk, men turneringen er nu væk, da indefodbold kom under JBU. Andespil og spillehal Også i 60-erne startede vi »andespil« på Enghavevej i Vejgaard, og det var økonomisk en stor succes. Nogle år senere blev spillet lyttet til Håndværkerforeningen i midtbyen, og samme år hørte jeg, at man i Fredericia havde startet en spilleforening med enarmede tyveknægte, og jeg foreslog bestyrelsen, at vi tog ned og kiggede på den. De mente jeg var bindegal, men tog alligevel med, og vi etablerede en spillehal i forbindelse med andespillet med stor succes for både andespillere og B52. Da Håndværkerforeningen blev til BIO 5 lyttede vi til Bispensgade og åbnede Bispecentret. Vi ik tilbud om at købe centret for tre millioner, og vi havde fået grønt lys af vores sponsor Bikuben, men det viste sig, at det kun var for første salen – hele bygningen kostede 5,5 millioner, og det turde vi ikke binde an med. I dag ville det have været en guldgrube.


I dag kører vores spil fra det tidligere tekstilcenter i vestbyen, og det er stadig en succes. Klubsammenlægning og nyt anlæg I 1970 lyttede AaB til deres nuværende anlæg, og derfor blev Ny Kærvej ledig. Vi var to klubber, der lagde billet ind på anlægget Ny Kærvej, nemlig AFC og B52. B52 ik tildelt anlægget, og derfor var AFC presset, idet de ikke havde noget klubhus med samlingslokale. Vi blev herefter enige om at lægge klubberne sammen, og det er blevet en stor succes med kun få opstartsproblemer. Starten af 70-erne blev skelsættende for B52 med rigtigt klubhus/baner på Ny Kærvej, sammenlægning med AFC, færdiggørelse af anlægget på Scoresbysundvej (vi havde 40 ungdomshold med omklædning i skurvogne). Det var en fantastisk tid med stort sammenhold under dårlige forhold. Vores nye klubhus blev indviet i 1977.

gerne spille en tenniskamp, så jeg arrangerede en kamp for ham gennem Aalborg Tennisklub i den gamle tennishal. Han bad mig hente ham, så jeg hentede ham på Hotel Hvide Hus i min gamle Citroen, og kørte ham til tennishallen, der var stopfuld af tilskuere, da tennisklubben havde gjort et stort nummer ud af det. Bagefter blev jeg inviteret med ind på hotellet til et glas mælk, hvilket jeg dog pænt afslog. James Last er et andet kapitel. Ham ik vi tilbudt en fredag eftermiddag, og vi skulle allerede give besked om mandagen og samtidig stille et depositum på 50.000 kr. Dette er 30 år siden, så det var mange penge. B52 havde ikke disse penge, men jeg troede helt sikkert på udsolgt, så jeg prøvede at få fat i vores bankmand Schrøder fra Sparekassen, men fangede ham først søndag aften i København.

Økonomi Samtidig med, at klubhuset blev indviet, startede vi op med koncerter. Den første koncert blev med Alrunes Rod og Burnin Red Ivanhoe, og det blev en stor succes med 1.500 kr. i overskud. Det gav blod på tanden, og vi har siden haft et utal af koncerter i Aalborghallen, med mange specielle oplevelser med kunstnerne. I 1982 kunne vi præsentere Cliff Richard i Aalborghallen, og han ville

Divisionsklub. I 1986 rykkede B52/AFC’s bedste kvindehold op i 1. division. Billedet til højre er en kampsituation fra oktober 1987. 0.51/18-2830, Aalborg Idrætsarkiv

10


Han var imidlertid ikke glad for at låne klubben så mange penge uden garanti, så alle fem i bestyrelsen skulle kautionere for lånet privat – jeg sagde ja. Heldigvis var alle med på ideen, men »glemte« at fortælle deres bedre halvdele om det! Vi ik totalt udsolgt og økonomisk succes – men arrangementsmæssigt ik vi problemer. Vi havde arrangeret modeshow før koncerten efter aftale med manageren, men inden det skulle starte, blev jeg kaldt ind til James Last, som spurgte mig, om jeg ikke ville have, at han skulle spille. Jo, det var da meningen. Ja så skulle vi alyse modeshowet, for det havde han ikke godkendt. Så jeg måtte fortælle forretninger, modeller og frisører m.v., at de godt kunne gå hjem uden opvisning – jeg var ikke populær. Manageren havde glemt at aftale det med James Last.

11

Da Boney M var på deres højeste, ik vi dem til Aalborg, men der var bare det problem, at de tre i gruppen overhovedet ikke kunne sammen, så vi skulle sørge for tre limousiner – en til hver, og de skulle holde klar på landingsbanen, når de ankom. Samtidig skulle de have en chauffør hver til rådighed i 24 timer i døgnet – selvfølgeligt klarede vi også dette problem. Vi stoppede med koncerter i Aalborghallen og kørte videre i Mølleparken med endagskoncerter, og det har vi haft stor succes med. Foregangsklub Som det fremgår af dette indlæg, har B52 været foregangsklub på mange områder, og jeg tror, at en af grundene var, at vi var meget unge og derfor havde mange ideer, som vi turde føre ud i livet.


( Hvor »Veteranen« ønsker under overskriften: Hvor blev de af? at portrættere tidligere topidrætsfolk fra Aalborg. Første navn i denne portrætsamling er cykelrytteren Jørn Lund, Aalborg Cykle-Ring.

blev de af? Af Poul-Erik Madsen

Jørn Lund.

Jørn Lund, der er født i Astrup ved Arden, startede sin karriere som cykelrytter i Hobro. Efter juniortiden lyttede han i 1962 til Aalborg og blev medlem af Aalborg Cykle-Ring. Allerede i 1963 kørte han sig op i det, der dengang var cykelsportens fornemste klasse Aklassen. Trods denne lovende start på en cykelkarriere valgte Jørn Lund allerede i 1964 at stoppe totalt, da han skulle ind som soldat; men i 1967 genoptog han cykelsporten. Allerede i 1969 gik det igen stærkt for Jørn Lund. Han blev udtaget til cykelløbet Algeriet Rundt og Grand Prix Annaba, hvor han vandt den sidste etape. Han repræsenterede Danmark ved de Nordiske Mesterskaber, hvor han vandt sølv. Han var derfor selvskreven deltager

ved verdensmesterskaberne det år, og sammen med Jørgen Emil Hansen, Leif Mortensen og Mogens Frey blev det til en andenplads i 100 km holdløb efter de navnkundige svenske Pettersson-brødre.

Jørn Lund er født i Astrup ved Arden. Han lyttede i 1962 til Aalborg og blev medlem af Aalborg Privatfoto Cykle-Ring.

Esbjerg I 1971 lyttede Jørn Lund til Esbjerg Cykle-Ring, som kunne tilbyde ham arbejde og et sted at bo. Opholdet i Esbjerg skulle kun have varet 3 år; men han blev hængende og bor den dag i dag stadig i Esbjerg. Under et cykelløb i Sverige i forsæsonen 1971 styrtede Jørn Lund og brækkede kravebenet. Det forsinkede forberedelserne til årets løb, og Jørn Lund kastede sig i stedet over rekordkørsler. Han satte dansk rekord på 50 og 100 km og på den olympiske bane i Rom

12


p Årets navn i nordjysk idræt 1969.

Alle komiteens 14 medlemmer stemte på Jørn Lund. Fra kåringen ses fra venstre: Poul Mortensen, Jørn Lund, Karl Hesselvang, Bent Johansen, fru Elin Lund, Carlo Møller, Tage Sørensen og Jørgen Brix Steby. Viggo Kragman, Aalborg Stiftstidende

13

q Tourmalet.

Jørn Lund har endnu ikke sat cyklen ud i skuret. Her er han i 2005 på toppen af et i Tour de France sammenhæng kendt bjerg: Tourmalet (2115 m). Jørn Lund var rejst til Sydfrankrig for at cykle op Privatfoto af alle de kendte bjergtoppe.


Jørn Lund. Et postkort med Jørn som han huskes af mange sportsinteresserede. Privatfoto

satte han verdensrekord på 100 km med tiden 2:18.43,6. Dermed slettede han Ole Ritters rekord sat seks år tidligere. I 1972 blev det til en dansk rekord på 30 km landevej, og Jørn Lunds første OL-deltagelse ved OL i München. Han deltog på 100 km holdet, der blev nr. 11 af 35 nationshold. Sammen med Jørgen Emil Hansen trænede han i efteråret i Mexicos tynde luft med rekorder for øje, og han satte da også ikke mindre end 3 verdensrekorder på 4, 5 og 10 km. Ved hjemkomsten fra Mexico blev Jørn Lund syg. Først mange år efter blev det konstateret, at han havde astma, og opholdet i Mexicos tynde luft havde åbenbart fået sygdommen til at bryde ud. 1973 bød på lere sejre på landevejen og en andenplads ved det danske mesterskab

i 4 km holdforfølgelsesløb på bane. Året efter blev det til DM-guld i 4 km-hold for Århus sammen med Niels Fredborg, Gunnar Asmussen og Jan F. Pedersen. Midt på sæsonen 1975 stoppede Jørn Lund helt med cykelsport. Mest i protest mod den daværende landstræner, der ønskede en »ung linie«. Da de unge ikke slog til, sluttede landstræneren og Jørn Lund blev opfordret til at genoptage cyklingen med henblik på, at få et hold med til OL i Montreal i 100 km holdløb på landevejen. Den 18. juli 1976 på den Transcanadiske Highway 40 ved Montreal vandt Jørn Lund en olympisk bronzemedalje sammen med holdkammeraterne Jørgen Emil Hansen, Gert Frank og Verner Blaudzun. Efter hjemkomsten fra OL i Montreal kørte Jørn Lund kun to løb inden han valgte at stoppe sin karriere som cykelrytter. Det betød dog ikke et farvel til sporten, idet Jørn Lund var hovedmanden bag Team Esbjerg. Motionscykling Jørn Lund fortsatte også med motionscykling, og den dag i dag træner han mellem 12-15.000 km på landevejen om året. Han har tre gange deltaget i motionsløbene til Paris for at se afslutningen på Tour de France. Første gang på et hold fra SparNord. I foråret 2009 går turen til Sydafrika, hvor han den 8. marts deltager i verdens største motionsløb. Sammen med bl.a. Jørgen Emil Hansen og tidligere landbrugsminister og amtsborgmester Lauritz Tørnæs skal han sammen med de 36.000 øvrige deltagere køre det 110 km lange motionsløb.

14


Jørn Lund er som tidligere OL-deltager medlem af Den olympiske Klub, hvor han sidder i bestyrelsen. Som sådan er han netop nu ved at planlægge et stævne, hvor tidligere OL-deltagere skal konkurrere i en fem-kamp. Disciplinerne er fægtning med bl.a. Pernille Svarrer, cur-ling, orienteringsgang, Le-Mans go-cart og noget så specielt som østersåbning.

’’

Arbejdsmæssig har Jørn Lund, der er uddannet smed, været langt omkring. Han har bl.a. arbejdet på boreplatforme i Nordsøen inden han endte i sit nuværende job som fabrikschef ved Arovit Petfood. Jørn Lund, der fylder 65 år i august 2009, har sammen med hustruen Elin valgt at gå på efterløn, og den 19. december i år har han sin sidste arbejdsdag. Parret har to døtre.

Bedste OL-oplevelse Den største oplevelse, synes jeg, var OL i 1976. En sen nattetime kom vi hjem efter fejring af vores medalje og vi overværede den rumænske gymnast Nadia Comameci i samtale med den store russiske sværvægts-vægtløfter Vasily Alekseyev. Vi så hun ik sit ønske opfyldt, nemlig en autograf fra den berømte løfter. Den glæde, de viste sammen, var en stor oplevelse at overvære. Nadia var jo OL’s gymnastikdarling. (Kilde: Olympen 2008)

’’

Vejgaard 1925... Berthel Kristensen (Kong Berthel) og sønnen Erik Kristensen (Prins Erik) ved indvielsen af det gamle stadion i Lundbyesgade. I klubhusets dør står Vejgaard Boldspilklubs formand 1925-1927, barbermester Hans Hansen. Den oficielle indvielse fandt sted i 1926. Samme år blev det forbudt medlemmerne, at spille i træB146 og B155, Aalborg Idrætsarkiv og futsko.

15


Aalborgs ældste idrætsleder...

William Larsen Af Peer Steen Hansen

William er en lot ældre herre, der blev født 30. oktober 1916 i Kolding midt under den 1. verdenskrig, der varede fra 1. august 1914 - 11. november 1918. William kom ikke som spæd til at lære Kolding at kende, idet han sammen med sine forældre lyttede til Dannebrogsgade i Aalborg i 1916. Skolegangen blev som for mange andre kendte aalborgensere gennemført på Ryesgades Skole, hvor William startede i 1923. Idrætstimerne på skolen lagde kimen til en smuk karriere indenfor fodbold og atletik. Idrætslæreren var Sonny Kofoed, der også grundlagde det kendte gymnastikhold Primitive Drenge, hvor det kolde brusebad var obligatorisk. Fodbold Sonny Kofoed så et målmandstalent i William. På den plads startede William i Aalborg Freja som 8-årig, men senere gjorde man brug af Williams fodboldmæssige kvaliteter i marken, indtil han sluttede sin karriere i 1953 som 37-årig på Frejas førstehold efter ca. 300

William Larsen. Født 30. oktober 1916 i Kolding. Flyttede samme år sammen med sine forældre til Dannebrogsgade i Aalborg. Privatfoto

Ny idrætspark. Medlemmer af Freja er her i 1935 i gang med indretningen af klubbens nye idrætspark. Fra venstre ses: Kaj Jensen, Hans Jacob Larsen, ukendt, Anker Jensen, Herman Christensen, Peter Christensen, Ole Rømer, Bertram Granding, Aksel Christensen, Eivind Samuelsen (i trillebøren), Holger Petersen, Jens Christensen, Harry Petersen, Willy Sørensen, Carl Nielsen og ukendt. B1219, Aalborg Idrætsarkiv

16


i

i

kampe på stort set alle pladser i forsvaret. William var sjældent skadet, men på de tider spillede man heller ikke mange kampe – 9 kampe henholdsvis forår og efterår. Inden William trak sig tilbage fra førsteholdet, var han begyndt et overveje en trænerkarriere. Han gennemgik DBU’s trænerkurser med kursus I i 1950, II i 1951 og III i 1952. På kursus III blev han makker med den senere landstræner Arne Sørensen, der stod bag vores sølvmedaljer i Rom under OL i 1960. I mellemtiden nåede Arne Sørensen også et trænerengagement i AaB. Atletik Udover fodboldkarrieren havde William også tid til at dyrke en karriere som løber i AFF. Williams speciale var mellemdistanceløb med et jysk mesterskab i 4x400 meter stafet som bedste resultat. Han deltog i lere år som fast deltager i det traditionsrige Kildeløb med gode placeringer som resultat. Williams samtid i atletikken var sammen med de stadig kendte Erik

17

Idrætshøjskole. William stoppede den aktive del af sin fodboldkarriere i 1953 som 37-årig. På billedet ses han allerede i 1952 på Krogshedes Idrætshøjskole sammen med bl.a. den senere AaB- og landsholdstræner Arne Sørensen. Arne ses til venstre og William til højre i de små Privatfoto indsatte billeder.

JM i atletik. William opnåede at blive jysk mester i 4x400 meter stafet sammen med fra venstre Kaj Hansen, Erik Simonsen og Hans Westergaard. Længst til højre ses William. Williams scrapbog


Simonsen, Kaj Hansen, Preben Larsen, Hans Westergaard, Poul Eriksen og Børge Møller m.v. Fodboldtræner Trænerkarrieren startede William i Aalborg Freja i 1953, hvor han var træner og formand for ungdomsafdelingen i fem år. Derefter blev William træner for førsteholdet i tre år. I 1961 overtog William førsteholdet i Idrætsklubben Chang som træner, men forblev i nærheden af 30 år Frejas repræsentant i udvalget for indefodbold,

Karrikaturtegninger. William Larsen er også kendt for sine tegninger af fordums sportsfolk. På arkivet har vi en lang række af hans tegninger, og der er ikke mindre en 70 år mellem et par af tegningerne. Her ser vi Williams tegning af Ole Rømer, Aalborg Freja (tegnet 1932) og Søren Andersen, AaB (tegnet 2004). T9 og T21, Aalborg Idrætsarkiv

der startede i Tennishallen, over Aalborghallen til Aalborg Stadionhal. William var en aktiv herre, der også havde en inger med i de forskellige optog til idrætsugerne. I 1969 blev William ansat i AaB som træner på Ny Kærvej og lyttede i 1970 med ud på Hornevej. Han har i mange år været en god og respekteret træner. Han er i dag tilknyttet seniorafdelingen i AaB af 1885. Privat På den mere private front kom William i lære som skiltemaler i 1930 med en læretid på 5 år hos ARSA i Kattesundet. Efter udtjent læretid blev William selvstændig skiltemaler som 19-årig på adressen Rantzausgade 5, hvor William havde forretning i 65 år – imponerende. Udover arbejde, fodbold og atletik blev der også tid til kærlighed med Edith. De mødtes i 1941 gennem atletikken, blev gift i 1944 og holdt sammen indtil Ediths død i maj 2008 – et samliv gennem 67 år.

18


Aalborg Idrætsarkivs medarbejdere Poul-Erik Madsen

Birthe Wendt Jensen

Arkivets daglige leder og medlem af arkivets styregruppe. Lederjobbet indbefatter styringen af arkivets økonomi, samarbejde med SIFA og offentlige myndigheder og idéudviklingen af fremtidige aktiviteter for arkivet. I det daglige tager Poul-Erik del i EDB-registreringen af materialet i arkivfondene.

John Sørensen

Birthe – eller »Mølle« – er ansvarlig for registrering og arkivering af alle de nye og gamle klubblade, som idrætsarkivet modtager. Hun har tilknytning til Aalborg Dame Roklub og var en af roklubbens berømte syngepiger under fordums pinsemarkeder i Aalborg.

Leo Krogh Hansen

Arbejder med mange praktiske opgaver på arkivet. Bl.a. vedligeholdelse af det indleverede materiale og genstande. John har en stor interesse for sport og er kommet til arkivet gennem sit virke på Vestbyens Erindringsværksted.

Peer Steen Hansen

Arkivets »Grand Old Man« med mere end 60 års ledergerning indenfor sporten. Specielt atleterne har Leo’s store bevågenhed. Leo er tilknyttet Brydeklubben »Thor«. Han begyndte som medarbejder på arkivet kort efter dets start. Leo arbejder med alle de praktiske opgaver – herunder omrokering, så der til stadighed kan fremskaffes hyldemetre til arkivets materiale.

Jahn Poulsen

Arbejder i arkivet med EDBregistrering specielt med indkomstregistreringen. Peer Steen har sin rod i fodbolden – specielt AaB, hvor han har virket både som spiller og medlem af bestyrelsen. Peer Steen har arbejdet i det kommunale system bl.a. Skole- og Kulturforvaltningen, og arkivet har megen gavn af hans store netværk.

Leif Bruno Sørensen Ansvarlig for arkivets udstillinger. Medarbejderen der har gjort arkivets store materiale og bibliotek mere tilgængelig. Hans sans for orden og systematik har haft stor betydning for, at arkivet i dag har det høje stade, det har. Graiker på vort blad »Veteranen«. 59 års medlemsskab af Vejgaard Boldspilklub. I arkivet tager han imod alt indkommende materiale.

19

Tager sig af arkivets store samling af fotos. Først og fremmest den tekniske registrering i arkivets billedfonds, men på det seneste også indskanning af billederne, så de forhåbentlig om få år vil blive tilgængelige for alle interesserede. Jahn er formand for Vestbyens Samråd.

John Qvist Arbejder i arkivet tæt sammen med Leo Krogh omkring det at sikre og skabe plads til alt det materiale, der tilgår idrætarkivet. Specielt de mange genstande vi modtager. John kommer fra fodbolden, specielt AaB hvortil han kom i 1949. I 50’erne spillede han på klubbens førstehold. Efterfølgende har John virket som træner i Vejgaard, Vodskov og Skalborg.


Mester blandt veteraner I kredsen blandt de trofaste gæster ved vores veterankomsammen er også en nybagt verdensmester. Ved Verdensmesterskabet for veteraner den 2. oktober 2008 i Argostoli Kefalonia sikrede Preben Kreds fra AK Jyden sig verdensmesterskabet med en tokamp på 231 kg og 354,37 Masterspoint var han hele 26 point foran nr. 2 Vi ønsker Preben Krebs hjertelig tillykke. Ikke registreret, Aalborg Idrætsarkiv

Aalborg Idrætsarkiv, der som kortet viser, har adresse i Vestbyen, er åbent for alle interesserede hver onsdag eftermiddag kl. 13.00-16.00. Foreninger og grupper er også velkomne til at kontakte os, hvis man har ønske om en anden åbningstid. Vores adresse er: Skydebanevej 1 / Vestre Fjordvej 23 – den lave røde bygning på Vesterkærets Skole, der vender ud mod Vestre Fjordvej. Bussen holder lige uden for arkivets indgangsdør.

Tryk: Antonsen Bogtryk/Offset ApS

Aalborg Idrætsarkiv

Profile for ihs9000

Veteranen Nr. 06 - 2008  

Veteranen Nr. 06 - 2008  

Profile for ihs9000
Advertisement