POTENTIALER FOR BRUG AF VÆRKTØJSDRONER - case: Drone med en ukrudtsstryger

Page 1

POTENTIALER FOR BRUG AF VÆRKTØJSDRONER CASE: DRONE MED EN UKRUDTSSTRYGER PROJEKT: DRONES-AS-A-TOOL


Titel: Potentialer for brug af værktøjsdroner Case: Drone med en ukrudtsstryger

Udarbejdet af: Teknologisk Institut Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Analyse & Erhvervsfremme Juli 2020

Kontakt: Malene Hartung Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut Mobil +45 72 20 11 07 Mail: mhar@teknologisk.dk

Forfattere: Malene Hartung Emil Dam Skyum

Teknologisk Institut er en selvejende og almennyttig Institution, der blev etableret i 1906 og er godkendt som GTS-institut af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Teknologisk Instituts samarbejde med erhvervslivet bygger på fortrolighed, tavshedspligt og vores brandpromise. Læs mere på teknologisk.dk og dti.dk

Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. er protektor for Teknologisk Institut.


Indhold INTRODUKTION OG HOVEDKONKLUSIONER

4

BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN

6

METODEN OG DATAGRUNDLAGET BAG UNDERSØGELSEN

8

POTENTIALEANALYSE FOR VÆRKTØJSDRONE MED UKRUDTSSTRYGER

9

LANDBRUGET

12

- POTENTIALEVURDERING I LANDBRUGET

14

- SAMMENFATNING PÅ POTENTIALEVURDERING I LANDBRUGET

17

DEN KOMMUNALE SEKTOR

19

- POTENTIALEVURDERING I KOMMUNERNE

21

- SAMMENFATNING PÅ POTENTIALEVURDERING I KOMMUNERNE

24

ANALYSER OG DRONETEKNOLOGI PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT

26

26

SAMFUNDS- OG ERHVERVSANALYSER

DRONETEKNOLOGI

27

Vi takker de virksomheder, organisationer, kommuner og universiteter, der via interview har delt deres synspunkter, overvejelser og erfaringer med os.

3


INDLEDNING

Introduktion og hovedkonklusioner En ny generation af droner er en realitet. Droner med et værktøj, der identificerer og udfører et stykke arbejde. Men hvilket værktøj og hvilket arbejde giver det mening, at dronen udfører? Mulighederne er mange, og næste skridt inden for droneteknologien åbner op for helt nye kommercielle markeder. Dette skridt kan ses som en naturlig udvikling fra, at kommercielle, civile droner indtil i dag hovedsageligt har været brugt til dataopsamling via kameraer og sensorer. I denne rapport undersøger vi potentialerne for, at droner med en ukrudtsstryger kan entrere på det danske marked, som dog er afgrænset til to brancher med det umiddelbart største potentiale; landbruget og den kommunale sektor.

Potentialet for markedsentré betyder i denne sammenhæng, hvilken værdi værktøjsdronen bidrager med, samt hvilke potentielle barrierer der forhindrer realiseringen af dronens potentiale. Dronen er fritflyvende og har en ukrudtsstryger påmonteret til ukrudtsbekæmpelse. Dronen er understøttet af kamerateknologi, der identificerer ukrudtet via kunstig intelligens. Den primære motivationsfaktor for udviklingen af dronen har været bekæmpelsen af kæmpebjørneklo, men teknologien er overførbar til andre ukrudtsarter, hvorfor potentialet undersøges bredt på tværs af andre arter. Dronen er fortsat under udvikling, hvilket begrænser yderligere teknologiske specifikationer.

4

Potentialeanalysen tager afsæt i eksplorative interviews med relevante virksomheder, organisationer, kommuner og universiteter samt anden relevant litteratur. Inden for de tre udvalgte brancher kan du som professionel dronebruger, droneproducent, droneinteresseret erhvervsdrivende eller generel droneinteresseret i denne rapport blive klogere på: » Forskellige markedsentré-potentialer for denne type værktøjsdrone » Mulige gevinster ved brug af værktøjsdronen » Mulige barrierer ved brug af værktøjsdronen, hvis potentialet skal realiseres


INDLEDNING

» Hvad næste skridt i implementeringen af værktøjsdronen i samfundet er, hvis potentialet for markedsentré skal lykkes. Hovedresultaterne i analysen viser, at de to branchers vurdering af de potentielle gevinster og barrierer ved værktøjsdronens markedsentré er forskellige. På tværs af brancherne tegner der sig dog et billede af, at værktøjsdronen kan bidrage positivt til deres effektivitet og økonomi. Det er under den forudsætning, at der i fremtiden kommer testresultater og demonstrationscases, der kan bevise potentialerne. I de næste sektioner præsenterer vi hovedresultaterne for de to brancher. I landbruget er det største potentiale for værktøjsdronen med en ukrudtsstryger inden for bekæmpelse af spredte ukrudtsforekomster på marker, hvor ukrudtet står højt eller er nemt at skelne fra afgrøden. Det forventes at skabe økonomiske og miljømæssige gevinster gennem en reduktion af pesticidforbruget. Imidlertid ser landlandbruget nogle begrænsninger ved dronen, som reducerer potentialet for en fremtidig markedsentré. Dette gælder særligt spørgsmålet om sikkerheden i tildelingen af pesticidet på ukrudtet, hvor landmanden skal kunne vide sig sikker på, at dronen behandler det tiltænkte ukrudt og ikke omgivende planter. Dertil kommer en betænkning ved dronens robusthed over for vind og vejr, hvor landmændene forudser, at dronen under flyvning kan påvirkes – også når den skal afsætte pesticidet. Slutteligt, er en central begrænsning, at det ifølge EU’s dronelovgivning er ulovligt at sprøjte pesticider fra droner, hvilket kan sætte en stopper for en eventuel fremtidig implementering af værktøjsdronen. Ukrudtsstrygeren kan muligvis i fremtiden dispenseres fra rammedirektivet, hvis den anvender et mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel som et alternativ til den kemiske bekæmpelse med pesticid.

I den kommunale sektor ser kommunerne særligt et potentiale i værktøjsdronens kamerateknologi, idet den kan identificere uønskede ukrudtsarter, herunder kæmpebjørnekloen. Den kan bidrage med effektiv overvågning og kontrol med udbredelsen af uønskede ukrudtsarter. Kommunerne har dog en række betænkeligheder ved selve ukrudtsstrygeren på dronen. De er endnu usikre på teknologien i forhold til, om ukrudtsstrygeren på dronen rammer tilstrækkelig præcis samt leverer den rette mængde pesticid på ukrudtet. Dertil er lovgivningen en uundgåelig barriere for flysprøjtning med pesticider. Det er ifølge den nuværende dronelovgivning ulovligt at flysprøjte med pesticider, og det er endnu uklart, hvorvidt ukrudtsstrygeren hører derunder. Derudover forbyder den danske miljølovgivning brug af pesticider i beskyttede natur- og vådområder, hvor kæmpebjørnekloen ofte vokser. Dertil er en barriere, at man fra politisk side generelt er tilbageholdende med brugen af sprøjtemidler samt droneoverflyvninger, grundet hensyntagen til borgernes privatliv. På tværs af de to brancher ser der ud til at være et potentiale for værktøjsdronen i forhold til en effektivisering af arbejdsgange, hvor en usikkerhed omkring teknologien vidner om en mangel på testresultater, der kan verificere dronernes potentiale på de to markeder. Dronen er på nuværende tidspunkt ikke færdigudviklet og testet, hvorfor potentialet for en markedsentré for dronen kan vokse i takt med udviklingen. Rapportens opbygning: » Baggrund for undersøgelsen » Metoden og datagrundlaget bag undersøgelsen » Potentialeanalysen for de to brancher.

5


BAGGRUND

Baggrund for undersøgelsen Droneteknologien har det seneste årti gennemlevet en betydelig udvikling. For eksempel er 87 pct. af alle dronepatenter på verdensplan ansøgt fra 2008-2018, se Figur 1. Figur 1 viser også, at dronerelaterede patentansøgninger er beregnet til at vokse med 3.000-4.000 patenter årligt (stiplet linje). Ifølge dette skøn vil der være 18.000 ansøgninger i 2020, hvilket er 65 gange flere end for 10 år siden. Dronemarkedet har været i hastig udvikling og forventes også at være det fremover. The Global Drone Service Market1 forventer, at det globale dronemarked stiger fra 4,4 milliarder dollars i 2018 til 63,6 milliarder dollars i 2026 med en samlet årlig vækstrate på 55,9 pct.

1

6

fra 2018-2026. Det er blot to ud af flere forudsigelser om fremtidens dronemarked, men fælles for dem alle er, at udviklingen forventes at stige eksplosiv de kommende år. Det betyder også, at dronepotentialerne konstant udforskes og udvikles. Det er svært at spå om værktøjsdronernes andel af fremtidens dronemarkedet, men der er et stort uudnyttet potentiale, idet de autonomt eller delvist-autonomt ikke blot indsamler data, men også kan udføre forskellige arbejdsopgaver i direkte interaktion med omgivelserne. Det åbner op for et utal af potentielle nye forretningsmuligheder.

Global Drone Service Market (2019): Global Drone Service Market Analysis 2019; Maj 2019


BAGGRUND

FIGUR 1: ANTALLET AF DRONEPATENTANSØGNINGER FRA 1990 TIL 2020, INKLUSIV FORUDSIGELSER 2008-2018: 87%

12624

16.000

8643

14.000

13176

18.000

12.000

3977

8.000

5333

10.000

100

117

139

146

188

212

275

398

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

23

59

1999

2020*

54

1998

2019*

36

1997

2018

31

1996

2017

11

1995

2016

10

806

8

1994

1991

-

2015

12

1993

9

8

1990

2.000

2014

9

14

585

9

5

1992

4.000

1547

6.000

Note: *: Nedgangen i patenter fra 2018 skyldes, at alle ansøgningerne fra 2018 endnu ikke er registreret. Kilde: Beregninger af Teknologisk Institut, der er baseret på den globale patentdatabase PatSnap. 48.712 patentfamilier identificeret den 12/5-20.

Udviklingsprojektet, som denne rapport er en del af, er støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og udforsker potentialet for en række forskellige værktøjsdroner. Teknologisk Institut vil montere værktøjer på rotorbaserede droner, som både er kablet til en

strømforsyning eller fritflyvende samt målrettet flyvninger til inden- og udendørs brug. Denne rapport undersøger potentialet for en fritflyvende drone med en ukrudtsstryger, som anvendes til bekæmpelse af kæmpebjørneklo og anden ukrudt.

7


METODE

Metoden og datagrundlaget bag undersøgelsen Droneteknologien har gennemlevet en hastig udvikling de seneste år og har opnået et modningsniveau, hvor teknologien i vid udstrækning bruges til dataindsamling. Men der eksisterer ikke et bredt funderet vidensgrundlag om værktøjsdroner, da dette næste skridt inden for teknologien fortsat er under udvikling. Derfor har vi valgt at udforske potentialet for værktøjsdronen med en sprøjtefunktion eksplorativ, hvor vi gennemført kvalitative interviews med udvalgte interviewpersoner på tværs af tre brancher. De udvalgte brancher er valgt på baggrund af interviews med interne og eksterne personer, som er involveret i udviklingen af værktøjsdronen. Det er vurderet ud fra: » Om der allerede er nogen i branchen, som bruger droner i deres arbejde » Om værktøjet allerede bruges i branchen, men ikke via en drone » Om værktøjsdronen henvender sig til nogle oplagte brancher.

Ud fra følgende udvælgelseskriterier har vi valgt at undersøge 1) den kommunale sektor og 2) landbruget. Der er potentielt flere brancher, som er relevante at undersøge, men vi har vurderet, at det umiddelbart største potentiale er i disse brancher. Kommunerne og landbruget er udvalgt, fordi kommunerne i dag er underlagt bekæmpelsespligt af kæmpebjørnekloen, mens teknologiens overførbarhed gør dronen relevant til ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Dataindsamlingen består af dybdegående, eksplorative interviews med relevante aktører fra virksomheder, kommuner, universiteter og brancheorganisationer. De medvirkende interviewpersoner har vurderet værktøjsdronens potentiale ud fra, at dronen kan sprøjte væske ud på en vertikal eller horisontal overflade, samt at den forsynes med strøm og væske fra beholdere på jorden. I vurderingen er der ikke medtaget yderligere teknologiske specifikationer. Interviewpersonerne er alle anonymiseret, for at få åbne udtalelser om fremtiden, uden at de skal stå til ansvar for dem fremover.

DATAINDSAMLINGSOVERSIGT

2

VI HAR GENNEMFØRT

UDVÆLGELSESKRITERIER

» 9 interviews inden for landbrugs- og gartneribranchen » 6 interviews inden for den kommunale sektor med medarbejdere i miljø- og teknikforvaltningerne. » 2 interviews med dronevirksomheder.2

» Bruger droner i forvejen eller er teknologiske frontløbere, idet sandsynligheden for fremtidig brug af værktøjsdroner er størst hos dem » Faglig ekspert på branchen eller droneteknologien

Dronevirksomheder er udbydere af droneløsninger til fx kortlægninger, fotoproduktion og overflyvninger af natur- og boligområder.

8


POTENTIALEANALYSE

Potentialeanalyse for værktøjsdrone med ukrudtsstryger I nedenstående afsnit fremlægger vi en potentialeanalyse af værktøjsdronen med en ukrudtsstryger inden for to brancher, landbruget og kommunerne. Tekstboks 1 på side 10 indeholder en mere detaljeret beskrivelse af teknologien bag dronen, og hvordan den i praksis kan bekæmpe kæmpebjørneklo og andre ukrudtsarter.

Potentialeanalyserne er struktureret ud fra fire potentialetemaer, se Tabel 1. I vores eksplorative interviews med forskellige aktører har vi identificeret fire temaer, som har været essentielle i deres potentialevurdering af værktøjsdronens mulige fremtidige markedsentré. Hvert potentialetema vil i analysen både inkludere potentielle

TABEL 1: BESKRIVELSE AF POTENTIALETEMAER

LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER Værktøjsdronens potentiale er vurderet ud fra, om det lovgivningsmæssigt er muligt at implementere og anvende dronen på markedet. Det er vurderet ud fra de eksisterende rammevilkår i 2020 (juni) samt den kommende EU-lovgivning på droneområdet.

TEKNOLOGISKE SPECIFIKATIONER Værktøjsdronens potentiale er vurderet ud fra dens teknologiske specifikationers anvendelighed. Interviewpersonerne har vurderet, i hvilke omfang de finder værktøjet på dronen anvendelig, samt hvad der skal til, for at værktøjet tilvejebringer øget effektivitet, forbedret kvalitet og/eller bidrager til opgaveløsningen på anden vis.

BÆREDYGTIGHED Økonomisk: Værktøjsdronens økonomiske potentialer er vurderet ud fra, hvor villige brancherne er til at investere i dronen. Potentialet er vurderet ud fra, hvilken økonomisk værdi dronen tilfører branchen sammenlignet med de hidtidige omkostninger, der har været forbundet med dronens arbejde.

Miljømæssigt: Værktøjsdronens potentialer er vurderet ud fra dens miljømæssige bæredygtighed sammenlignet med de nuværende anvendte metoder.

AKTØRERNES PARATHED Værktøjsdronens potentiale er vurderet ud fra målgruppens engagement, prioritering af droneaktiviteter, innovationslyst og investeringsparathed. Målgruppen inkluderer professionelle dronebrugere, droneproducenter, droneinteresserede erhvervsdrivende og formidlere af droneydelser. Udover målgruppens parathed er værktøjsdronens potentiale også vurderet ud fra offentlighedens holdninger til flyvning med værktøjsdroner.

Note: Der er ikke foretaget økonomiske og miljømæssige beregninger af potentialerne. Potentialet er udelukkende baseret på interviewpersonernes udtalelser og relevant litteratur.

9


POTENTIALEANALYSE

TEKSTBOKS 1: OM VÆRKTØJSDRONEN MED EN UKRUDTSSTRYGER

Værktøjsdronen med en ukrudtsstryger er en fritflyvende, rotorbaseret drone, hvorpå der er monteret et mobilt kamera. Udover kameraet, er der på dronen på-

1

2

Overflyvning for at indhente billedemateriale

Billedematerialet analyseres ved brug af kunstig intelligens – her identificeres ukrudtet

Dronen er udviklet med det formål at lokalisere og bekæmpe uønsket ukrudt, her særligt kæmpebjørneklo, på en hurtig, nem, sikker og ikke mindst autonom måde. Invasive arter som kæmpebjørneklo vokser ofte i ufremkommelige eller svært tilgængelige områder, hvor en drone vil have nemmere ved at komme frem og i højere grad kunne lokalisere spredte forekomster af f.eks. kæmpebjørneklo. Dronen vil kunne flyve ned til planten og ved hjælp af en ukrudtsstryger (weed-wiper) – en svamp vædet med et pesticid – bekæmpe emnet. Påstrygning med en ukrudtsstryger er en sikker måde at bekæmpe ukrudt eller anden uønsket vegetation på, fordi den præcist rammer emnet. Ukrudtsstrygeren påfører nemlig det virkende middel direkte på ukrudtsplantens blade ved at stryge hen over dem.

10

monteret en ukrudtsstryger, som er forsynet med et pesticid eller lignende bekæmpelsesmiddel - se figuren herunder.

3 Dronen bekæmper det identificerede ukrudt autonomt ved at påstryge bekæmpelsesmidlet

Målet er at bekæmpelsesindsatsen skal foregå autonomt, dog skal droneoperatøren manuelt vælge, hvilke af de identificerede ukrudtspletter der skal bekæmpes. Det vil sige, at dronen først overflyver et område, hvor den indsamler billedmateriale. Efterfølgende analyseres billedmaterialet via billedgenkendelsesteknologier (kunstig intelligens), hvor ukrudtet identificeres. Droneoperatøren vælger derefter manuelt, hvilke ukrudtspletter der skal bekæmpes. Efter identificering og udvælgelse af ukrudtet foretages der endnu en droneflyvning, hvor selve bekæmpelsen af ukrudtet finder sted. Dronen kan herefter flyve ud til de lokaliserede planter, hvor den sammenholder live-feedet fra kameraet med det billede som den kunstige intelligens har analyseret. Hvis der findes et match, vil dronen autonomt flyve ned og afsætte bekæmpelsesmidlet med ukrudtsstrygeren.


POTENTIALEANALYSE

gevinster og barrierer for værktøjsdronen, da der inden for hvert tema både er synspunkter, der taler for og imod, at dronen i fremtiden kan entrere i branchen. Selvom temaerne i Tabel 1 er defineres særskilt, så er de oftest overlappende i interviewpersonernes potentialevurdering, hvilket også tydeliggøres i analysen. De næste afsnit præsenterer potentialeanalysen for værktøjsdronerne målrettet de tre udvalgte brancher. Vi har undersøgt:

1. Branchens nuværende metoder til bekæmpelse af kæmpebjørneklo og andre ukrudtsarter 2. Branchens brug af og holdning til teknologier, herunder droner 3. Potentialerne for værktøjsdronens markedsentré med afsæt i de fire potentialetemaer 4. Overførbarheden af ukrudtsstryger til andre kontekster i branchen.

11


POTENTIALEANALYSE

LANDBRUGET I dette afsnit gennemgår vi potentialeanalysen for værktøjsdronen med en ukrudtsstrygeren inden for landbruget. Nuværende metoder til ukrudtsbekæmpelse Den teknologiske udvikling inden for landbruget er godt i gang, og præcisionslandbrug vinder stadig mere indpas. Faktorer som jordbundsforhold, udsæd og tilførsel af vand, næringsstoffer og planteværnsmidler kan variere mellem områder på samme mark.3 Ved at bruge GPS- og satellitdata kan landmanden tilrettelægge sin indsats på marken ned på få meter eller centimeter, så tilførslen af næring og planteværnsmidler optimeres til de enkelte markområder. Traditionelt og til stadighed i dag har man sprøjtet hele markarealet med samme mængde planværnsmiddel eller næringsstof. I stedet for denne tilgang, kan de indsamlede GPS- og satellitdata bruges

til at udarbejde udbyttekort, ukrudtskort og sprøjtekort m.v., som kan samkøres med landmandens marksprøjte, der tildeler de rette mængder af næringsstoffer og planteværnsmidler til de rette områder på marken. Præcisionsstyring med GPS bruges i dag på godt 50 procent af landbrugsarealet, men det bruges primært til autostyring, der sikrer imod overlap i kørsel på markerne.4 Det er et fåtal på tre procent af landmændene, der bruger præcisionsstyring i en sådan grad, at der udarbejdes tildelingskort på baggrund af data. Nylige undersøger viser dog, at der udover økonomiske gevinster gennem et bedre udbytte også er miljømæssige fordele forbundet med præcisionsstyring grundet et reduceret forbrug af pesticider og en øget optagelse af kvælstof.

TEKSTBOKS 2: BESKRIVELSE AF PRÆCISIONSLANDBRUG I præcisionslandbruget anvender landmanden digitale informationer fra sensorer på satellitter og droner, GPS-udstyr, udbyttemålere m.v. samt maskinudstyr, som kan omsætte digitale informationer til bestemte handlinger i forbindelse med dyrkning. Grundprincipperne i præcisionslandbruget er:

3

» Præcis timing ifm. vækstsæson, temperatur, planternes aktuelle behov m.v. » Geografisk præcision ifm. at undgå overlap ved jordbehandling, fordeling af gødning afhængig af behov, brug af pesticider kun hvor der er angreb m.v. » Præcis dosering af såsæd, gødning og pesticider i rette og beregnede doser.

IFRO Udredning, Erhvervsøkonomiske gevinster ved anvendelse af præcisionslandbrug, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi,

Københavns Universitet 4

Effektivt Landbrug (2020): Det er økonomi i præcisionssprøjtninger. Majbritt Christensen. Udgivet den 9. januar 2020.

Effektivt Landbrug (2020): Seges ser stort potentiale i pletsprøjtning. Majbritt Christensen. Udgivet den 9. januar 2020. Effektivt Landbrug (2020): Pletsprøjtning af tidsler er baseret på kort fra droner. Majbritt Christensen. Udgivet den 9. januar 2020.

12

5

FutureCropping, https://futurecropping.dk/video-faa-dronen-registrere-tidsler-spar-paa-kemien/

6

Volocopter, https://press.volocopter.com/index.php/john-deere-and-volocopter-cooperate-on-cargo-drone-technology

7

DJI, https://www.dji.com/dk/mg-1p?site=brandsite&from=nav


POTENTIALEANALYSE

Værktøjsdronen med en ukrudtsstryger kan ses som en yderligere udbygning af teknologien til præcisionsstyring i landbruget. Billedgenkendelsesteknologien lokaliserer markens ukrudt, og herefter bruger ukrudtsstrygeren et herbicid til at bekæmpe ukrudt eller uønsket plantevækst. Dronen dækker store afstande og give et hurtigt overblik over markens situation.

Tabel 2 præsenterer landbrugets generelle holdning til ny teknologi, samt hvordan droner på nuværende tidspunkt er udbredt og anvendt inden for landbruget.

TABEL 2: BRANCHENS BRUG AF OG HOLDNING TIL NYE TEKNOLOGIER, HERUNDER DRONER

LANDBRUGETS HOLDNING TIL NYE TEKNOLOGIER » Varierende grad af villighed over for nye teknologier og arbejdsgange » En mindre kerne er meget innovationsorienterede og teknologiparate » Vigtigt med en økonomisk eller tidsbesparende gevinst.

DRONERS ANVENDELSE I LANDBRUGET » Droner bruges af landbruget, dronevirksomheder og universiteter til kortlægning af marker med henblik på udvikling af sprøjtekort til præcisionsstyring i markerne » Anvendes til markforsøg til at give et overblik over arealerne, måling af planter og træers vækst- og stressniveau. Målinger fra droner kan bruges til fx bestemmelse af biomasse, vækstmodeller, udbyttepotentiale, plantedække, tælling af enkeltplanter, skadebedømmelser ifm. forsikringsskader, stresssymptomer m.m. » I Innovationsfondsprojektet, FutureCropping, er der bl.a. brugt droner til at registrere dækningsgraden af tidsler i kornmarker5 » Selvom dronerne vinder indpas i landbruget, er udbredelsen af droner dog stadig relativt begrænset. Stadig flere dronevirksomheder med ydelser målrettet landbruget kommer til, og de interviewede landmænd forventer, at droneteknologien i højere grad bliver brugt, da de er ved at få øjnene op for potentialet.

BARRIERER FOR UDBREDELSEN AF DRONER » Landmændene mangler generel viden om dronernes anvendelsesmuligheder » Der mangler i landbruget rådgivning om droner og andre nye teknologiske muligheder, og vores interviewpersoner oplever en skepsis fra landbrugsrådgivere og -konsulenter mod de nye redskaber » Dronerne er for ustabile, og er ofte letpåvirkelige ift. vind og vejr, ligesom der for ofte er brug for reparationer og reservedele. Tit opstår der problemer, når dronens indsamlede data skal samkøres med eksisterende systemer » Udbredelsen af droner i landbruget er væsentligt større i udlandet, og udviklingen af landbrugsdroner går stærk. Volocopter og John Deer har i fællesskab skabt en sprøjtedrone, der kan bære over 200 kg6, mens DJI har en mindre model, som interviewpersonerne har eksperimenteret med.7

13


POTENTIALEANALYSE

POTENTIALEVURDERING I LANDBRUGET

TEKNOLOGISK SPECIFIKATIONER De medvirkende landmænd og eksperter ser en række muligheder ved værktøjsdronen, men øjner også teknologiske problemer, som kan udfordre dronens mulige markedsentré. Særligt er robustheden i selve teknologien og brugen af den et opmærksomhedspunkt, hvor flere ser udfordringer. De forudser en usikkerhed i, hvorvidt en plante har fået den ønskede behandling, fordi det pga. afstanden til dronen kan være svært at kontrollere. Dette kan dog være muligt på marker, hvor ukrudtet står højere end afgrøden samt er spredt i klynger. Her påpeger interviewpersoner tidsler i roemarker og unge kornmarker som mulige fokusområder. Derudover bliver ukrudt i frøgræsmarker og engbrandbægere også anset som mulige indsatsområder for denne værktøjsdrone. Vores interviewpersoner har generelt meget få problemer med udbredelsen af kæmpebjørneklo, men udtrykker et potentiale for, at teknologien er relevant inden for andre ukrudtsformer. Derudover udtaler både landmænd og dronevirksomhederne, som har erfaringer med droneflyvninger inden for landbruget, at der på nuværende tidspunkt ofte er udfordringer med, at dronerne er letpåvirkelige af vind og vejr.

14

HIGHLIGHTS

» Manglende sikkerhed ved tildelingen af bekæmpelsesmiddel » Usikkerhed om robustheden i teknologien » Muligheder for droneflyvninger er begrænset af vejrforhold.


POTENTIALEANALYSE

BÆREDYGTIGHED Både forskere, landmænd og brancheorganisationer øjner muligheden for, at værktøjsdronen kan have både miljømæssige og økonomiske gevinster. Ukrudtsstrygeren kan reducere brugen af bekæmpelsesmidler i marken, hvor man kun rammer ukrudtet eller den uønskede plantevækst, som er tiltænkt at skulle bekæmpes. Et stort landbrugsdriftsselskab ser potentialet for, at ukrudtsbekæmpelse med dronen kan udmønte sig økonomisk, hvor dækningsbidraget på markerne kan øges betragteligt grundet en mere effektiv reduktion i mængden af ukrudt. En landrugsforsker ser derudover en mulig økonomisk og miljømæssig besparelse for landmændene, grundet et mindre forbrug af planteværnsmidler, som ville være brugt ved en sprøjtning af hele marken. Interviewpersonernes forventninger understøttes af undersøgelser foretaget af SEGES, der netop viser, at pletbehandling giver store besparelser, både økonomisk og miljømæssigt.8 Beregninger foretaget af Københavns Universitet omhandlende pletbehandling af tidsler via traktor viser, at der særligt er økonomiske gevinster at hente for større landbrug, hvor udbredelsen af tidsler ligger på under 50 procent, og hvor der overflyves mellem 20-50 hektarer ad gangen.9 Klyngerne med ukrudt skal være spredte og tilpas store, så det kan betale sig at bruge en drone til bekæmpelsen, uden at ukrudtet breder sig så meget, at en totalsprøjtning giver mere mening.

HIGHLIGHTS

» Reducere brugen af bekæmpelsesmidler » Både økonomisk og miljømæssig gevinst » Kræver en tilpas spredning af ukrudtet » Kræver et tilpas stort areal, før pletbehandling er rentabelt.

8

Effektivt Landbrug (2020): Seges ser stort potentiale i pletsprøjtning. Majbritt Christensen. Udgivet den 9. januar 2020

9

Effektivt Landbrug (2020): Der er økonomi i præcisionssprøjtninger, Majbritt Christensen. Udgivet den 9. januar 2020

15


POTENTIALEANALYSE

LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER Lovgivningen er en central udfordring, som indbefatter selve det at flyve med dronen, og det at behandle med planteværnsmidler fra luften. Særligt de landmænd og dronevirksomheder, som har brugt droner, fortæller, at de lovgivningsmæssige restriktioner – som at dronen under flyvningen ikke må være uden for synsvidde (BVLOS) – er en udfordring i deres arbejde. Derudover ses det EU-fastlagte rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider, der forbyder sprøjtning fra luften med planteværnsmidler som en naturlig barriere for udbredelsen af dronen.10 Sprøjtning fra luften er ikke tilladt under nuværende lovgivning. En brancheorganisation anser det dog for muligt, at en drone med en ukrudtsstryger kan komme uden om eller dispenseres fra rammedirektivet forudsat, at weed wiperen ikke drypper eller spilder væske, hvorved dronen kan bruges til luftsprøjtning. Derudover anser en brancheorganisation det også for muligt at komme udenom rammedirektivet, hvis dronen kan anvende et mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel. Både landmænd og brancheorganisationen ser desuden problemer i placeringen af ukrudt og kæmpebjørneklo. Hvis det står tæt på randzoner eller vandløb, så er det ikke hensigtsmæssigt at behandle med planteværnsmidler grundet miljøhensyn og ofte står kæmpebjørneklo også dækket af træer eller andet buskads, hvorfor dronen ikke vil være effektiv.

10

16

Miljøstyrelsen, https://mst.dk/kemi/pesticider/strategier-og-regler/handlingsplaner-og-eu/

HIGHLIGHTS

» Problematisk med begrænsninger på flyvninger uden for synsvidde » Kan omgå rammedirektiv imod luftsprøjtning » Planter vokser i beskyttede områder.


POTENTIALEANALYSE

AKTØRERNES PARATHED

HIGHLIGHTS

Der er uenighed blandt interviewpersonener om landbrugets holdning til ny teknologi. To større landbrug mener, at landmændene er meget villige over for nye teknologiske muligheder, mens flere forskere og brancheorganisationen ser en større tilbageholdenhed. Brancheorganisationerne vurderer, at der er tale om en kerne på 10-15 pct. af landbrugene, som er teknologiparate, hvor dette særligt er de større virksomheder, som er villige til at afprøve nye teknologiske redskaber. Ifølge interviewpersonerne er det vigtigt, at værktøjsdronerne skaber en effektivisering i bekæmpelsen af ukrudt, som kan resultere i en økonomisk gevinst. Derudover skal dronen være brugervenlig og lettilgængelig. Udover landmændenes egen villighed, har flere den opfattelse, at rådgivningen fra landbrugskonsulenterne ikke inddrager de nyere teknologiske muligheder. De er ofte fastlåst i mere traditionelle arbejdsgange, som de ikke er interesserede i at få ændret. Dette skyldes bl.a. manglende viden om potentialet for nye teknologier, herunder også droner.

» Varierende innovations- og investeringslyst » Mangelfuld rådgivning » Mangler demonstrationscases.

Dronevirksomhederne har stor villighed til at afprøve nye droner og teknologier, men de oplever også en tilbageholdenhed hos de potentielle brancher, herunder landbruget. Dette skyldes ifølge en dronepilot, at der mangler gode business-cases og viden om rentabiliteten ved at bruge droner i landbruget. Dette stemmer overens med flere forskeres udtalelser, hvor de økonomiske perspektiver er udslagsgivende for landmændenes teknologiparathed.

SAMMENFATNING PÅ POTENTIALEVURDERING I LANDBRUGET Potentialevurderingen på tværs af de fire potentialetemaer er overordnet illustreret i Figur 2 side 18. Landmænd ser et potentiale for dronen inden for bekæmpelse af en række ukrudtsarter, men ikke af kæmpebjørneklo, da det sjældent synes at være et problem inden for landbruget. I stedet ser flere potentiale i bekæmpelse af ukrudt i markerne som: » Tidsler i roe- og kornmarker » Ukrudt som kvikgræs i frøgræsmarker

» Engbrandbægere i fodermarker til dyr. Interviewpersonerne identificerer en række forudsætninger for, at dronen skal kunne bekæmpe ukrudtet effektivt: » Ukrudtet skal være nemt at skelne fra afgrøden. Både i farven, men også i højden, hvor fx tidsler står højere end roerne i en ung roemark » Marken og udredelsen af ukrudtet skal være i en størrelsesorden, hvor det kan betale sig, uden udbre-

17


POTENTIALEANALYSE

delsen bliver så stor, at en sprøjtning af hele marken giver mening » Ukrudtet skal være tilgængeligt, hvor det ikke står i skjul af andre planter eller er i nærheden af beskyttede områder. Overordnet tegner der sig et broget billede af potentialet for værktøjsdronen, da interviewpersonerne kan se økonomiske og miljømæssige gevinster gennem øget effektivitet og en reduktion i brugen af sprøjtemidler. Men de har også stor usikkerhed omkring dronens teknologi og tildelingen af pesticider, og lovgivningen står som en stor barriere for brugen af værktøjsdronen til plante-

bekæmpelse. Hvis det skal være attraktivt at bruge en drone med en ukrudtsstryger til bekæmpelse af ukrudt i marken, er det afgørende for landmændene er det er en tidseffektiv løsning, som på sigt skal reducere omkostningerne ved ukrudtsbekæmpelse. Landmændene, brancheorganisationer og dronevirksomheder fokuserer især på vigtigheden af, at dronerne er lettilgængelige med en høj brugervenlighed. Desuden er det et klart ønske fra dronevirksomhederne, der tilbyder services til landmændene, at de innovative teknologier bliver implementeringsparate, inden de lanceres, for ellers er omkostningerne ved at investere i dem for store.

FIGUR 2: ILLUSTRATION AF POTENTIALEVURDERINGEN

Teknologiske specifikationer

Bæredygtighed

Lovgivningsmæssige rammer

Aktørers parathed

Note: De fire potentialetemaer er vurderet ud fra en skala på tre niveauer: Rød = potentialet for markedsentré er lille. Gul = potentialet for markedsentré er muligt, men der er barrierer, der umiddelbart forhindrer det. Grøn = potentialet for markedsentré er stort, og der er ikke store barrierer, der forhindrer det.

TEKSTBOKS 3: ANDRE POTENTIALER FOR VÆRKTØJSDRONEN MED UKRUDTSSTRYGER

I et interview udtaler en brancheorganisation for gartnerier, at pletbehandling med en drone med ukrudtsstryger kan have potentiale og vil kunne finde anvendelse i gartnerier. Brugen af pesticider er under pres, så den reduktion, en pletbehandling kan tilvejebringe, kan være med til at bløde holdningen til pesticidbehandling op. Frilandsgartnerierne og væksthusene er dog i for-

18

vejen tilbageholdende med at bruge pesticider. Og branchen er derudover udfordret af, at den består af mange små virksomheder, som kan mangle den økonomiske likviditet til at investere i ny teknologi.


POTENTIALEANALYSE

DEN KOMMUNALE SEKTOR I dette afsnit gennemgår vi potentialet for værktøjsdronen med ukrudtsstrygeren inden for den kommunale sektor. Analysen fokuserer på, hvordan dronen kan bruges i bekæmpelsen af kæmpebjørneklo og andre invasive arter, som kommunen ønsker at bekæmpe. Nuværende metoder til ukrudtsbekæmpelse Borgeren har i dag pligt til at bekæmpe alle forekomster af kæmpebjørneklo på sin matrikel, og kommunerne står for udarbejdelse af indsatsplaner til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Kommunen fører kontrol med udbredelsen inden for kommunens grænser og kan påbyde private matrikelejere at bekæmpe forekomster på deres grunde. Ved manglende bekæmpelse efter et påbud, kan kommunerne bekæmpe kæmpebjørnekloen på grundejerens regning. Metoden til bekæmpelse afhænger af omfanget af udbredelsen og placeringen af kæmpebjørnekloen. Ved mindre bestande under 1.000 planter er myndighedernes generelle anbefaling rodstikning eller skærmafkapning. Her ødelægger man manuelt hhv. roden på kæmpebjørnekloen med formålet at dræbe planten eller klipper frøskærmene af for at forhindre frøsætning. På større natur- og landbrugsarealer, hvor bestanden af bjørneklo er større, kan der bruges græsning eller maskinel slåning.

Brug af sprøjtemidler til bekæmpelse af kæmpebjørneklo er tilladt indtil to meter fra vandløb og lignende, hvor det anbefales, at der bruges en rygsprøjte eller ukrudtsstryger for at beskytte de omkringstående planter. Brugen af sprøjtemidler i kommunerne er dog nedadgående grundet en tværgående aftale mellem staten, regionerne og kommunerne om at nedbringe pesticidforbruget. Kommunes kontrol af udbredelsen af kæmpebjørneklo sker i dag ved borgerindberetninger om planten eller ved egen kontrol, hvor der sendes en mand i marken for at vurdere bestanden, både opsøgende eller som opfølgning på et påbud. Værktøjsdronen med en ukrudtsstryger er tiltænkt at skulle opspore og bekæmpe mindre og spredte bestande af kæmpebjørneklo autonomt. I en kommunal kontekst vil dronen kunne bidrage til at overvåge og kontrollere udbredelsen og bekæmpelsen af kæmpebjørneklo på store naturområder. Særligt i vådområder eller i uvejsomt terræn kan dronen øjensynligt fremme opsporingen. I de tilfælde, hvor kæmpebjørnekloen findes på kommunal jord, eller hvor kommunen rykker ud for at bekæmpe kæmpebjørnekloen på borgerens regning, vil dronen bekæmpe kæmpebjørnekloen autonomt. Den kommunale

11

Retsinformation, BEK nr. 842 af 23/06/2017, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/842

12

Miljøstyrelsen, https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-arter/hvad-kan-jeg-selv-goere/bekaempelse/

bekaempelse-bjoerneklo/ 13

Miljøstyrelsen, https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-arter/hvad-kan-jeg-selv-goere/bekaempelse/

bekaempelse-bjoerneklo/ 14

Miljøstyrelsen, https://mst.dk/kemi/pesticider/anvendelse-af-pesticider/forbrug-af-pesticider-statistik-og-indikatorer/offentlige-arealer/

15

Miljøstyrelsen, https://mst.dk/kemi/pesticider/anvendelse-af-pesticider/brugere-professionel-brug/offentlige-arealer/

19


POTENTIALEANALYSE

sagsbehandler, der styrer dronen, skal blot acceptere, de planter dronen har valgt at bekæmpe. Af lovgivnings- og sikkerhedsmæssige årsager skal sagsbehandleren være i nærheden, imens dronen udfører sit arbejde. Dronen vil kunne programmeres til at understøtte overvågningen af en række planter og andre invasive arter, som kommunerne ønsker kontrol over, da den kunstige intelligens

kan lære at genkende andre objekter, hvis den gennemlæser nok billedmateriale af den uønskede art. Tabel 3 præsenterer den kommunale sektors generelle holdning til ny teknologi, samt hvordan droner på nuværende tidspunkt er udbredt og anvendt i kommunerne.

TABEL 3: SEKTORENS BRUG AF OG HOLDNING TIL NYE TEKNOLOGIER, HERUNDER DRONER

KOMMUNERNES HOLDNING TIL NYE TEKNOLOGIER » Kommunerne er præget af en vis skepsis og modstand mod introduktionen af nye teknologier » Der er især modstand, hvis det ændrer på de vante arbejdsgange » Mangler ofte viden om fordelene ved at introducere ny teknologi.

DRONERS ANVENDELSE I KOMMUNERNE » Droner anvendes i mange kommuner til en lang række opgaver, der går på tværs af fagområder. Opgaverne indbefatter bl.a.: » Foto- og videoproduktion til reklame og præsentationer » Bygnings- og vejinspektioner » Trafikmålinger » Opmålingsopgaver » Sfæriske fotos » Volumenberegninger » Kortlægning og overvågning af natur- og vådområder, herunder klimasikring » Kortlægning af kæmpebjørneklo » Dronerne giver mulighed for at anskaffe værdifulde data, der ved andre indsamlingsmetoder ville være meget omkostningsfulde.

UDBREDELSEN AF DRONER I KOMMUNERNE » Dronerne har gjort deres indtog i kommunerne inden for de sidste 5 år » Introduceres ofte af medarbejdere, som ser et potentiale og bringer deres private droner i spil i opgaveløsning i kommunerne » Lovgivning, samt ustabil og umoden teknologi med mange tekniske problemer sætter ofte begrænsninger på brugen af droner.

20


POTENTIALEANALYSE

POTENTIALEVURDERING I KOMMUNERNE

TEKNOLOGISK SPECIFIKATIONER Blandt de interviewede kommuner er der udbredt villighed over for kamerateknologien og den kunstige intelligens, der giver mulighed for autonom og hurtig opsporing af ikke bare bjørneklo, men også andre plantearter. Muligheden for effektiv kortlægning, opsporing og kontrol ser mange kommuner som et område, hvor dronen kan have et væsentligt potentiale. En af kommunerne udtaler dog, at det er problematisk, at kæmpebjørnekloen ofte står i skyggen af træer og buske, hvor kameraet ikke kan se den. Idéen med en ukrudtsstryger på en drone har spændende perspektiver, mener flere kommuner, men de ser også en række tekniske udfordringer ved værktøjet. Særligt sikkerheden ved brugen af en ukrudtsstryger på en drone synes problematisk for mange, da de forudser en stor usikkerhed ved tildelingen af sprøjtemidlet. Der skal være en sikkerhed i, om den tiltænkte plante er den, som bliver ramt af ukrudtsstrygeren, så nærmiljøet ikke bliver påvirket. Kommunerne forudser, at dronen vil være letpåvirkelig af vind og vejr, som også kan forstyrre i tildelingstidspunktet. Derudover vil en ukrudtsstryger ikke være effektiv, hvis der er tale om store populationer af kæmpebjørneklo. Her vil en manuel slåning eller rodstikning være mere anbefalelsesværdig.

HIGHLIGHTS

» Velvillighed over for kamerateknologien » Kæmpebjørneklo står ofte gemt under træer » Usikkerhed om korrekt tildeling af sprøjtemiddel » Drone er letpåvirkelig under flyvning.

Interviewpersonerne ser et potentiale for værktøjsdronen med en ukrudtsstryger i kortlægningen og bekæmpelsen af andre arter som japansk pileurt, hybenroser og ålegræs. Værktøjsdronen med en ukrudtsstryger kan også bruges til at bekæmpe og begrænse uønskede fuglearter ved at påstryge et bekæmpelsesmiddel på deres fugleæg.

21


POTENTIALEANALYSE

BÆREDYGTIGHED Vores interviewpersoner, der sidder i de tekniske forvaltninger som miljøsagsbehandlere, eller personer der arbejder med geografiske informationssystemer, ser særligt et potentiale for dronen i, at den effektivt og hurtigt kan lokalisere og kontrollere områder med kæmpebjørneklo. Det tager ofte lang tid og er krævende arbejde, især fordi kæmpebjørnekloen kan stå i uvejsomt terræn. Dronen kan derfor både spare mandetimer og effektivisere processen. En af kommunerne har på nuværende tidspunkt forsøgt at bruge droner til opspring af kæmpebjørneklo, men sparede dog ikke nok tid ift. at sende en mand i marken. Derfor blev tiltaget indstillet.

HIGHLIGHTS

» Potentiale for hurtig og effektiv kortlægning med drone » Kæmpebjørneklo findes i sårbare miljøområder

Den økonomiske og miljømæssige gevinst ved selve ukrudtsstrygeren synes ikke at være umiddelbar for de interviewede kommuner. Særligt fordi kæmpebjørnekloen ofte findes i naturområder, som er indbefattet i Naturbeskyttelseslovens §3, hvor sprøjtemidler ikke er tilladt at bruge.16 Hvis der er tale om spredte planter på en landbrugsgrund, så kunne der ifølge én af kommunerne måske være et potentiale.

HIGHLIGHTS

LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER Selvom lovgivningen på nuværende tidspunkt forbyder brug af sprøjtemidler i §3-områder, så udtaler en af vores interviewpersoner, at der øjensynligt er større chance for at få en dispensation, hvis der anvendes en ukrudtsstryger i områderne i stedet for en traditionel ryg- eller håndsprøjte, eller hvis der anvendes et mikrobiologisk middel. Dog er der bred enighed om blandt vores interviewpersoner, at lovgivningen om de §3-beskyttede områder udgør en væsentlig udfordring for brugen af dronen. Derudover er det under EU-rammedirektivet ulovligt at lave pesticidbehandling fra luften. Flere af vores interviewpersoner ser ydermere en række problemer med de begrænsninger, som den nuværende lovgivning lægger på flyvning med droner – som vil ramme anvendelsen af værktøjsdronen. Særligt nævner vores interviewpersoner, at der er regler omkring flyvningen med dronen inden for synsvidde, regler for flyvning i byområder, krav om varslinger ved flyvninger og regler om certifikater, der kan være en forhindring i deres arbejde.

22

» Ulovligt at sprøjte i områder, hvor kæmpebjørnekloen ofte findes » Lovgivning sætter store begrænsninger på nuværende flyvning.


POTENTIALEANALYSE

AKTØRERNES PARATHED De interviewede fra kommunerne ser generelt stort potentiale for droner i kommunerne, og de har oplevet en generel stigning i brugen af dem og velvillighed over for dem. Dog bærer kommunerne præg af en skepsis over for nye teknologier, hvor introduktionen af de nuværende droner ofte var et resultat af, at interviewpersonerne medbragte deres private droner på arbejdspladsen. Interviewpersonerne ønsker at udbrede droneløsninger og ser også en potentiel rolle for især kamerateknologien, som de øjner mange forskellige anvendelsesmuligheder for. Dog påpeger flere interviewpersoner, at den modvillighed mod at ændre på de traditionelle arbejdsgange i kommunerne kan være en forhindring for introduktionen af teknologien i kommunerne. En af interviewpersonerne udtaler dog, at dette måske kan afhjælpes, hvis der laves gode demonstrationer af dronernes teknologiske styrker og anvendelsesmuligheder, som kommunikeres til kommunerne.

HIGHLIGHTS

» Stor personlige interesse for udbredelsen af droneteknologi » Modvilje mod at ændre nuværende arbejdsgange » Politisk tilbageholdenhed ved brug af droner og sprøjtemidler.

Den politiske villighed, mener flere af vores interviewpersoner, er tilbageholdende, særligt grundet debatten om krænkelse af privatlivet ved flyvninger i beboede områder. De oplever dog, at når de bruger droner – på en forsvarlig måde – så er danskerne mest af alt nysgerrige og vil gerne i dialog med kommunernes medarbejdere om dronerne. Derudover er der generel politisk modvilje mod at bruge sprøjtemidler, og mange kommuner har også forpligtet sig til at nedbringe forbruget af pesticider. Hvis værktøjsdronen med en ukrudtsstryger skal entrere det kommunale marked, så mener vores interviewpersoner, at rentabilitet er afgørende. Det skal kunne betale sig at anvende dronen i stedet for at sende en medarbejder i marken. Hertil skal værktøjsdronen være overkommelig at investere i og ikke være for teknisk svær at betjene. Det ville ligeledes være fordelagtigt, at dronen er fleksibel i sin anvendelse på tværs af kommunens fagområder. Det vil sige, at den kan bruges i forskellige kontekster ved at påmontere forskellige værktøjer, kameraer og sensorer.

16

Miljøstyrelsen, https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/3-beskyttede-naturtyper/beskyttelse-af-3-naturtyper/

17

Miljøstyrelsen, https://mst.dk/kemi/pesticider/anvendelse-af-pesticider/brugere-professionel-brug/offentlige-arealer/

23


POTENTIALEANALYSE

SAMMENFATNING AF POTENTIALEVURDERING I KOMMUNERNE

Potentialevurderingen på tværs af de fire potentialetemaer er overordnet illustreret i Figur 3.

nen vil blive taget i brug i deres kommuner, udover at det skal være lovligt.

Baseret på ovenstående analyse er der på tværs af potentialetemaerne begrænset optimisme for brug af værktøjsdronen til kæmpebjørneklosbekæmpelse. Selvom de medvirkende interviewpersoner fremhæver kamerateknologien som en fordel til identifikation af kæmpebjørnekloen, så har de en række bekymringer ift. selve leveringen af bekæmpelsesmidlet samt miljølovgivningens begrænsninger ift. brugen af pesticider i beskyttede vådområder. Derudover forbyder EU’s dronelovgivning sprøjtning af pesticider fra fly, og det er uklart om strygeren hører herunder. Dertil kommer en skepsis hos politikerne omkring brugen af sprøjtemidler og om hensynet til borgernes privatliv.

Den primære forudsætning er økonomisk rentabilitet. Værktøjsdronen skal være et værktøj, der øger effektiviteten og spare mandetimer ift. den traditionelle arbejdsgang. I forlængelse af dette skal anskaffelsesomkostningerne være overkommelige for kommunerne. Hvis dronerne er for dyre eller hvis, der er for høje udgifter ved fx rekvireringen af dronecertifikater, vil kommunerne vige tilbage for at investere i nye teknologiske løsninger. Det samme gør sig gældende, hvis dronerne er for svære og tekniske at betjene. Det skal være et redskab, som kan være bredt anvendeligt og kunne bringes i spil inden for flere fagområder. En fælles, kommunal drone vil sprede investeringen og gevinsterne over flere afdelinger, hvilket øger attraktiviteten i at investere.

Interviewpersonerne fra kommunerne udpeger en række forudsætninger, der skal være til stede, før værktøjsdro-

FIGUR 3: ILLUSTRATION AF POTENTIALEVURDERINGEN

Teknologiske specifikationer

Bæredygtighed

Lovgivningsmæssige rammer

Aktørers parathed

Note: De fire potentialetemaer er vurderet ud fra en skala på tre niveauer: Rød = potentialet for markedsentré er lille. Gul = potentialet for markedsentré er muligt, men der er barrierer, der umiddelbart forhindrer det. Grøn = potentialet for markedsentré er stort, og der er ikke store barrierer, der forhindrer det.

24


POTENTIALEANALYSE

25


TEKNOLOGISK INSTITUT

Analyser og droneteknologi på Teknologisk Institut Teknologisk Institut tilbyder en række ydelser inden for erhvervs- og samfundsudvikling og på droneområdet, og nedenfor finder du en kort beskrivelse af, hvad du blandt andet kan bruge Teknologisk Institut til.

SAMFUNDS- OG ERHVERVSANALYSER Teknologisk Instituts analyseenhed leverer viden og rådgivning til politiske og strategiske beslutningstagere – nationalt som internationalt. Vi skaber ny viden om erhverv og samfund med udgangspunkt i fakta og analyser. Vi arbejder aktivt, analytisk og innovativt med udvikling af velfærdssamfundets udfordringer og virksomhedernes teknologi-, udviklings- og kompetencebehov. Vores ydelser omfatter: • • • • • • •

Potentialeanalyser på tværs af teknologier og brancher Teknologianalyse, herunder trend- og scenarieanalyser Analyse af virksomheders styrkepositioner og udfordringer Analyser af hvordan Danmark placerer sig forskningsmæssigt og som et attraktivt sted for F&U-aktiviteter Evaluering af forsknings- og innovationsinitiativer (evaluering af processer, opnåede resultater og impact) Rådgivning om, hvordan ny viden bedst bliver sat i spil – fx gennem samarbejder i værdikæden eller mellem virksomheder og videninstitutioner Strategianalyser eller forundersøgelser af forsknings- og innovationsinfrastrukturen.

Vores ydelser omfatter evalueringer, implementeringsstudier, forundersøgelser, sammenlignende undersøgelser, konsekvensanalyser, fremsyn og meget andet. Tøv ikke med at kontakte os omkring et muligt samarbejde eller opgave, du ønsker løst. KONTAKT Karsten Frøhlich Hougaard, Centerchef, Analyse og Erhvervsfremme Telefon: 7220 2886 / e-mail: kafh@teknologisk.dk

26 26


TEKNOLOGISK INSTITUT

DRONETEKNOLOGI Droneteknologien har gennemgået en radikal udvikling de seneste år. Fra at være et område, som man kun beskæftigede sig med på universiteter og i forsvarsindustrien, er droner nu blevet hvermandseje. For et relativt beskedent beløb kan man købe sig en drone og få billeder, der tidligere var utilgængelige eller omkostningsfulde at skaffe. Perspektiverne i teknologien er store, og de tilbyder adgang til en tredimensionel verden, hvor fugleperspektivet på problemet også kan tages med som en naturlig del af problemløsningen. Det kræver en ny måde at tænke på for at kunne indfri potentialet i teknologien til fulde, og den nuværende anvendelse af droner er bestemt kun toppen af isbjerget af, hvad vi vil se dem anvendt til i fremtiden. Mange af de flyvetekniske problemstillinger er i dag løst for dronerne, og det er derfor applikationen af dronerne – og den teknologi, der monteres på dronerne – som adskiller dem fra hinanden. For at understøtte virksomheder, der producerer og arbejder med droneteknologi og -løsninger, tilbyder Teknologisk Institut bl.a.: • • • •

Match af ønsker med den tilgængelige drone- og sensorteknologi – herunder inspektion vha. AI og visionteknologier Rådgivning om droners opbygning og teknologi Sparring i forhold til droners integration i eksisterende systemer Måling, test og analyse af droner.

KONTAKT Lars Dalgaard, Sektionsleder, Cand. Polyt., Erhvervs-ph.d. Telefon: 7220 3983 / e-mail: ldd@teknologisk.dk

27 27