Titus KAPITEL 1 1 Paulus, Guds Tjener og Jesu Kristi Apostel, efter Guds Udvalgtes Tro og Erkjendelse af Sandheden, som er efter Gudfrygtighed; 2 I Haab om evigt Liv, som Gud, som ikke kan lyve, lovede, før Verden begyndte; 3 Men har til sin tid åbenbaret sit ord gennem forkyndelse, som er overgivet til mig efter Guds, vor Frelsers, befaling; 4Til Titus, min egen Søn efter den almindelige Tro: Naade, Barmhjertighed og Fred fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus, vor Frelser. 5 Derfor forlod jeg dig på Kreta, at du skulle ordne de ting, der mangler, og indsætte ældste i hver by, som jeg havde bestemt dig. 6 Dersom nogen er ulastelige, en Hustrus Mand, som har trofaste Børn, ikke anklagede for Oprør eller uregerlige. 7 Thi en Biskop skal være ulastelig som Guds Forvalter; ikke egenrådig, ikke snart vred, ikke givet til vin, ingen angriber, ikke givet til beskidte gevinst; 8 Men en som elsker Gæstfrihed, elsker gode Mennesker, ædruelig, retfærdig, hellig, afholden; 9 Hold fast ved det trofaste ord, som han er blevet lært, for at han ved den sunde lære kan være i stand til både at formane og overbevise dem, der siger imod. 10 Thi der er mange uregerlige og forfængelige talere og bedragere, især de omskærende. 11 hvis Mund skal stoppes, som undergraver hele Huse og lærer Ting, som de ikke burde, for den snavsede Fortjenestes Skyld. 12 En af sig selv, endog deres egen Profet, sagde: Kreterne er altid Løgnere, onde Dyr, langsomme Maver. 13 Dette vidne er sandt. Derfor irettesætte dem skarpt, for at de kan være sunde i troen; 14 Giv ikke agt på jødiske fabler og menneskebud, som vender sig fra sandheden. 15 For de rene er alt rent; men for dem, som ere besmittede og vantro, er intet rent; men selv deres sind og samvittighed er besmittet. 16 De bekende, at de kender Gud; men i Gerninger fornægter de ham, idet de er vederstyggelige og ulydige og forkastelige til enhver god Gerning. KAPITEL 2 1Men tal det, som bliver til den sunde lære: 2 At de gamle skal være ædru, alvorlige, afholdende, sunde i tro, i barmhjertighed, i tålmodighed. 3 Ligeså de gamle Kvinder, at de opfører sig, som det er helligt, ikke falske Anklagere, ikke givne til megen Vin, lærere i gode Ting; 4 For at de kan lære de unge piger at være ædru, at elske deres mænd, at elske deres børn, 5 at være kloge, kyske, vogtere hjemme, gode, lydige mod deres egne Mænd, at Guds Ord ikke skal bespottes. 6 Unge mænd formaner ligeledes til at være ædru. 7 Vis dig selv i alle ting et mønster af gode gerninger: i lære, som viser ufordængelighed, alvor, oprigtighed,
8 Sund tale, som ikke kan fordømmes; for at den, der er modsat, skal skamme sig, uden at have noget ondt at sige om dig. 9 Forman tjenere til at være lydige mod deres egne herrer og behage dem vel i alle ting; svarer ikke igen; 10 Ikke slyngende, men viser al god troskab; at de kan pryde læren om Gud vor Frelser i alle ting. 11 Thi Guds nåde, som bringer frelse, er åbenbaret for alle mennesker, 12 Lær os at fornægte ugudelighed og verdslige lyster og leve ædrueligt, retfærdigt og gudfrygtigt i denne verden; 13 venter på det velsignede håb og den store Guds og vor Frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst; 14 som gav sig selv for os, for at han skulde forløse os fra al Misgerning og rense sig et ejendommeligt Folk, nidkært for gode Gerninger. 15 Disse Ting tale og formane og irettesætte med al Myndighed. Lad ingen foragte dig. KAPITEL 3 1 Husk dem at være underlagt fyrstedømmer og magter, at adlyde dommere, at være rede til enhver god gerning, 2 Ikke at tale ondt om nogen, ikke at være slagsmålere, men milde og vise al sagtmodighed for alle mennesker. 3 Thi ogsaa vi selv vare undertiden tåbelige, ulydige, bedragne, tjente mangfoldige Lyster og Fornøjelser, levede i Ondskab og Misundelse, hadefulde og hadede hverandre. 4 Men efter at Guds, vor Frelsers, godhed og kærlighed til mennesket viste sig, 5 Ikke ved retfærdighedsgerninger, som vi har gjort, men efter sin barmhjertighed frelste han os ved genfødelsens bad og Helligåndens fornyelse; 6 som han har udgydt rigeligt over os ved Jesus Kristus, vor Frelser; 7 for at være retfærdiggjorte af hans nåde, skulle vi blive arvinger efter håbet om det evige liv. 8 Dette er et trofast Ord, og disse Ting vil jeg, at du bestandig skal stadfæste, for at de, som troe paa Gud, skulde vogte sig for at holde gode Gerninger. Disse ting er gode og gavnlige for mennesker. 9 Men undgå tåbelige spørgsmål og slægtshistorier og stridigheder og stridigheder om loven; thi de er unyttige og forfængelige. 10 En mand, som er en kætter efter den første og anden formaning afvise; 11 Velvidende, at den, som er saadant, er fordrejet og synder, idet han er fordømt af sig selv. 12 Når jeg sender Artemas til dig eller Tychicus, så vær flittig at komme til mig til Nicopolis; thi jeg har bestemt mig til at overvintre dér. 13 Bring advokaten Zenas og Apollos flittigt med på deres rejse, for at intet skulle mangle dem. 14 Og lad også vores lære at holde gode gerninger til nødvendige brug, at de ikke skal være ufrugtbare. 15 Alle, som er med mig, hilser dig. Hils dem, som elsker os i troen. Nåde være med jer alle. Amen. (Det blev skrevet til Titus, ordineret til den første biskop af Kreternes kirke, fra Nicopolis i Makedonien.)