4 minute read

Uddannelse og kurser

EJENDOMDANMARKS EFTERUDDANNELSE FORTSAT STOR OPBAKNING

Kurser

EjendomDanmarks kurser spænder vidt – fra grundlæggende emner inden for bolig- og erhvervslejeret til foreningsret, økonomi, investering og finansiering, byggeri samt kommunikation og ledelse. Kurserne fokuserer på de aktuelle problemstillinger i branchen og er tilrettelagt særligt til branchens medarbejdere. EjendomDanmark lægger vægt på at udbyde kurser af fagligt høj kvalitet. På kurserne kombineres den seneste teoretiske viden med en praktisk vinkel i samspil med både interne og eksterne undervisere. Se de kommende kurser her

Nyt undervisningslokale

EjendomDanmarks nyindrettede undervisningslokale er blevet udstyret med den seneste teknologi, og derfor får kursister nu mulighed for at følge undervisningen hjemme fra sofaen eller fra kontoret, når vi livestreamer vores undervisning. I slutningen af 2020 kom prikken over i’et, da der blev installeret en loftsmikrofon i undervisningslokalet.

De nye tiltag i kursuslokalet giver mulighed for fortsat at tilbyde relevant efteruddannelse til branchens medarbejdere i hele landet. Noget 1.267 benyttede sig af sidste år.

Dermed tangerer EjendomDanmark rekordåret fra 2019 – på trods af udfordringer med coronarestriktioner og flere omgange af nedlukning.

EA-uddannelsen

Der er stor tilslutning til EjendomDanmarks ejendomsadministratoruddannelse (EA), der er offentligt godkendt og udbydes i samarbejde med Erhvervsakademi Dania. Med en EA-uddannelse får du en solid faglighed og mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for dit fag-

område. Du bliver bedre rustet til at imødekomme branchens stigende kompetencekrav og ikke mindst optimere din arbejdssituation.

Blended learning

EjendomDanmarks EA-uddannelse blev allerede i 2019 transformeret fra klassisk klasseundervisning til ”blended learning”. Det betød, at undervisningen nemmere kunne rettes til, da coronarestriktionerne satte begrænsninger på det fysiske fremmøde.

Uddannelse

For at rekruttere den yngre generation skal ejendomsbranchen øve sig på at fortælle en historie, der rækker længere ud end investering og afkast. Sådan lyder et af rådene fra arkitekt og projektchef Anders Sælan, Tetris. Det fortalte han til Ejendom, februar 2020.

Læs artiklen

I 2020 var der 257 aktive studerende, der i gennemsnit fulgte to fag i årets løb.

Desværre betød coronarestriktionerne, at EjendomDanmark ikke kunne fejre de 60 nyuddannede ejendomsadministratorer sammen med deres nærmeste ved den årlige dimission, som vi plejer i september. Men vi glæder os til at samle to årgange på den anden side af sommerferien i 2021.

Bliv certificeret ejendomsinvestor

Som medlem af EjendomDanmark kan du blive certificeret ejendomsinvestor. Investering i ejendomme adskiller sig væsentligt fra investeringer i eksempelvis aktier og obligationer. Det kræver en grundlæggende økonomisk, juridisk og teknisk viden, som medlemmerne vil tilegne sig gennem et nøje tilrettelagt undervisningsforløb. Tværfagligheden kan bidrage til en endnu større forståelse af, hvad der skal til for at foretage en fornuftig ejendomsinvestering, og hvilke risici der kan være forbundet med investeringen. Denne viden vil være nyttig både for dem, der selv investerer i ejendomme, og for dem, der arbejder for eller hos en ejendomsinvestor. En certificeret ejendomsinvestor skal som minimum have modtaget grundlæggende undervisning i lejefastsættelse, investeringsteori, finansiering og værdiansættelse.

Ny uddannelse på trapperne

I september 2020 trådte et nyudnævnt uddannelsesudvalg sammen for første gang, og allerede fra første møde har udvalget arbejdet målrettet efter at udvikle nye uddannelsesmuligheder til branchen. Det bliver spændende at følge udviklingen til dørs i 2021 og forhåbentlig præsentere nye attraktive uddannelsesmuligheder, der bygger oven på den populære EA-uddannelse.

Store fælleskøkkener, studierum, sofahjørner og attraktive udendørsarealer. Der er skruet ekstra op for at styrke fællesskabet i det nyopførte PFA-kollegie i Odense. I majnummeret af Ejendom 2020 kunne vi fortælle, at de første beboere var flyttet ind.

Læs artiklen

Foto: Hung Tien Vu.

”Det faglige udbytte har været lige så godt digitalt”

I 2019 solgte Anders Ulrik Sørensen sin robotvirksomhed Intelligent Marking. En del af avancen fra salget valgte han at investere i ejendomme, og han grundlagde ejendomsselskabet A. Sørensen Ejendomme. Siden da er det blevet til yderligere tre ejendomsselskaber, herunder et nybyggerprojekt med 15 rækkehuse i Hjørring. I 2020 kunne den driftige nordjyde bryste sig af at have taget EjendomDanmarks ellers toårige EA-uddannelse på blot otte måneder.

Fordele ved digital undervisning

Vekselvirkningen mellem fysisk og digital undervisning er en stor fordel, mener han:

”Jeg kan godt lide det sociale aspekt i at møde op til fysisk undervisning, men også digital undervisning kan have sine fordele. Muligheden for at inkorporere undervisningen i en hektisk hverdag, hvor kontorets geografiske placering på en given dag ikke altid er kendt – det giver en god fleksibilitet. Og særligt da Covid-19 ramte Danmark og satte en stopper for fysisk fremmøde, var det en fordel, at undervisningen ikke gik i stå,” siger Anders Ulrik Sørensen.

Han mener, at den digitale undervisningsform er markant anderledes end den fysiske – blandt andet da de stude-

rende ikke får samme interaktion med underviserne og de andre studerende – men det er hans klare vurdering, at det faglige udbytte har været lige så godt digitalt.

Dygtige undervisere

”Underviserne fra EjendomDanmark er rigtig gode til at håndtere denne undervisningsform. Hver uge har vi modtaget et pensum, der skulle læses op på, og så har underviserne gennemgået det med os efterfølgende. Det kræver forberedelse fra den studerendes side, men sådan er det jo altid, hvis man gerne vil have succes med noget.”

This article is from: