Formandskabet om 2020

STYRKET ORGANISATION TRODS HÅRDT ÅR

2020 spændte – som for mange andre – ben for ejendomsbranchen. På trods af udfordringer er der dog også grund til at glæde sig, mener EjendomDanmarks formænd. Synligheden er steget – blandt andet takket være organisationens strategi ”Visibility 2021”. Nu er der tid til at se indad mod medlemmerne igen.

Det er et ambitiøst formandskab, der ser frem mod det kommende år. Ikke alene glæder de to adm. direktører Henrik Dahl Jeppesen og Boris Nørgaard Kjeldsen fra hhv. DEAS og Dades sig over, at landet så småt er ved at genåbne. 2021 bliver også startskuddet på at tage yderligere skridt mod en endnu mere relevant og synlig organisation.

Et eftersyn

Hvor erhvervsorganisationen de sidste år har arbejdet på at skabe mere synlighed og gøre ejendomsbranchens stemme relevant som samfundsaktør, er tiden nu inde til at give det medlemsrettede arbejde et eftersyn. Der skal øget fokus på at få skabt endnu bedre service og gavn for medlemmerne i det daglige arbejde. Men der skal også øget fokus på at fremtidssikre ejendomsbranchen – blandt andet via flere digitale løsninger og ved at gøre branchen endnu mere tillokkende som karrierevej for fremtidens arbejdskraft.

EjendomDanmark har de sidste par år arbejdet intenst med at forbedre den eksterne kommunikation. Der er blevet skruet op for analyser og politiske oplæg, der har sat fokus på konsekvenserne ved blandt andet generationsskifte- og lagerbeskatning, men også § 5, 2-indgrebet, klimaudfordringerne og konsekvensen af de restriktioner, corona har ført med sig.

”Undervejs er vi blevet stadig mere synlige i samfundsdebatten. Det er en forudsætning for at lykkes

som brancheorganisation, så det er jeg tilfreds med. Nu er det tid til næste skridt på rejsen,” siger Henrik Dahl Jeppesen.

Sværdslag med Folketinget

Synlighed og indflydelse – på både de indre og ydre linjer – er alfa og omega for organisationens politiske arbejde og nøglen til at råbe Christiansborg op. Særligt i 2019 og 2020 var der flere store slag, der skulle slås. Enhedslisten og LLO førte i 2019 kampag-

ne mod internationale investeringer i danske ejendomme generelt – og mod § 5, 2-moderniseringer. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet fulgte trop med konkrete trusler om et såkaldt ”straksindgreb”.

EjendomDanmark satte i perioden alle sejl til for at afværge et sådant indgreb og sad blandt andet med i en ekspertgruppe, der frem til oktober 2019 skulle analysere brugen af den omstridte paragraf og komme med anbefalinger til politikerne.

”Vi gjorde det klart, hvor voldsomt det ville påvirke hele branchen med et indgreb. Hvordan det ville påvirke vær-

dien af pensionskassernes porteføljer negativt og have en afsmittende negativ virkning på andelsforeningerne. Hvordan det ville få konsekvenser for kvaliteten af boligmassen, som på sigt ville forfalde. Og selvfølgelig det tab, en hel branche ville opleve, fordi ejendommene ville falde drastisk i værdi,” siger Henrik Dahl Jeppesen.

EjendomDanmark satte blandt andet fokus på andelsboligerne via hjemmesiden andelsboligtab.dk, hvor andelshavere kunne beregne, hvor meget deres andel kunne risikere at tabe i værdi ved et indgreb.

Fra mavepuster til knockout

Længe så det ud, som om ejendomsbranchen kun stod til en mavepuster med et forholdsvist mildt indgreb – men sidst på aftenen den 30. januar blev håb forvandlet til knockout, da regeringen efter nogle opsigtsvækkende dage indgik en aftale om et snævert og overraskende boligindgreb med Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Alternativet. Indgrebet vil ikke kun ramme de kortsigtede investeringer, hvis de ellers finder sted, men bredt i hele ejendomsbranchen, er EjendomDanmarks vurdering.

”Der skal ikke herske tvivl om, at vi som brancheorganisation var på stikkerne til det sidste for at advare politikerne om, hvad denne slags indgreb betyder for Danmarks vækst og mulighed for at kunne tilbyde moderne lejeboliger fremover. Men vi blev desværre overhørt i sidste ende. Den politiske fortælling var for stærk,” siger Boris Nørgaard Kjeldsen.

Indgrebet blev afslutningen på en lang debat, der havde raset i medierne i månedsvis, hvor udenlandske kapitalfondes investeringer på det danske ejendomsmarked passede som fod i hose med en regering, der gerne ville markere sig som lejernes værn mod især storbyernes stigende priser på boliger.

Branchens bidrag til Arnes pension

Knap havde støvet lagt sig, før regeringen smed endnu en bombe, der blandt andet skulle ramme ejendomsbranchen. Det blev besluttet, at en ny beskatning fra 2023, sammen med bankernes nye ”samfundsbidrag”, skal bidrage til at finansiere det, der i folkemunde er blevet døbt Arnes pension. Ejendomsbranchens bidrag vil lyde på i omegnen af 850 mio. kr. om året.

Selskaber er allerede på nuværende tidspunkt skattepligtige af ejendomsavancer, men beskatningen sker dog først, når en gevinst realiseres ved salg af ejendommen. De nuværende regler giver dermed mulighed for, at skat-

Så mange er beskæftiget i ejendomsbranchen med drift, vedligeholdelse og administration af ejendomme.

ten skubbes foran – i princippet i det uendelige – når ejendomme handles som selskaber. Derfor har der længe været bred enighed i Folketinget om at fjerne denne mulighed.

Ulogisk skat

Stik mod alle anbefalinger valgte regeringen dog at holde fast i en løbende beskatning af værdistigninger på selskabers ejendomme – en såkaldt lagerskat. EjendomDanmark kæmpede intenst imod lagerbeskatning og for, at en justering af reglerne fortsat skulle bindes op på realisationsprincippet. Dette blev besværliggjort af de internationale dobbeltbeskatningsoverenskomster, der regulerer beskatningsmulighederne for internationale virksomheder.

I diskussionerne om den konkrete indretning argumenterede EjendomDanmark for i det mindste at friholde små og mellemstore ejendomsvirksomheder. I den foreliggende aftale er personligt ejede selskaber og selskaber med

ejendomsværdier for mindre end 100 mio. kr. undtaget. Diskussionen om de mange endnu uafklarede elementer i beskatningens indretning pågår frem til lovens forventede vedtagelse i 2022.

”Det har gjort ondt, og vi har i processen protesteret voldsomt, samtidig med at vi har forsøgt at være konstruktive. Lagerskatten er en svær størrelse at fastslå, og det synes ulogisk at betale skat af en fortjeneste, man måske aldrig får. Bliver de enkelte virksomheder presset på likviditeten, kan det i sidste ende koste både investeringer, arbejdspladser og vækst,” siger Henrik Dahl Jeppesen.

Positiv forskel for samfundet

Ud over fortsat at søge politisk indflydelse er det nu tid til næste skridt – at få vist omverdenen, hvilken positiv forskel ejendomsbranchen gør i samfundet generelt og på lokalt niveau. Allerede i 2020 fik branchen en del positiv spalteplads, da corona satte en stopper for blandt andet butikslivet ad flere omgange. Ejendomsejerne tog hurtigt et samfundsansvar og indgik aftaler med deres erhvervslejere om henstand i huslejen. I februar 2021 var det foreløbige beløb godt på vej mod de fire milliarder kr.

”Selvom det har været på et trist grundlag, er det i situationer som denne, at det bliver helt tydeligt, at ejendomsbranchen ikke er fuld af bolighajer og spekulanter – men

tværtimod en professionel branche, der bekymrer sig om sine kunders ve og vel. Branchen er jo intet uden lejerne, så selvfølgelig vil vi gå langt for at hjælpe dem igennem en krise som denne,” siger Boris Nørgaard Kjeldsen.

For at få sat endnu mere fokus på ejendomsbranchens rolle i samfundet fremadrettet har EjendomDanmark udarbejdet en 2030-plan, der går under overskriften ”Ejendomsbranchens bidrag til liv og vækst i Danmark”. I planen skitseres, hvordan branchen kan bidrage til løsningen af de vigtigste samfundsopgaver de næste ti år, blandt andet den grønne omstilling og et mere fleksibelt boligmarked med flere boliger, der er til at betale.

EjendomDanmark og Danske Shoppingcentre har løbende været i dialog med politikerne om en hurtigere genåbning af shoppingcentrene. Her ses Finn Sture Madsen, COO og Jesper Faurholdt, CEO, Danske Shoppingcentre. Finn Sture Madsen er desuden formand for EjendomDanmarks retailudvalg.

”Med planen i hånden vil branchen med stolthed kunne fortælle omverdenen, hvor den gør en synlig forskel nu og i fremtiden. En historie, vi ganske enkelt ikke har været gode nok til at få spredt ud,” siger Henrik Dahl Jeppesen.

Fra hovedstaden til provinsen

At få skiltet med ejendomsbranchens rolle i samfundet handler også om at få de personlige fortællinger i spil – at få sat kød og blod på branchen.

”Det kræver selvfølgelig, at vi kender medlemmerne virkelig godt – store som små, fra hovedstaden til provinsen. Vi skal have en viden om, hvad vores medlemmer vil med deres forretninger, og hvad de tager af gode initiativer ude i lokalsamfundene,” siger Henrik Dahl Jeppesen.

EjendomDanmarks formand forudser derfor, at de næste år vil byde på mere dialog, flere rejser og møder for erhvervsorganisationens ansatte. Det handler om at nå længere ud over rampen, ud forbi Valby Bakke og måske endda vest for Storebælt, uddyber næstformanden. Alle typer medlemmer – også i provinsen og dem, som driver eller ejer en lille virksomhed – skal føle sig knyttet til deres brancheorganisation.

”Hvad der sker i København og på Christiansborg, kan for nogle ligge lidt fjernt. Det er heller ikke sikkert, at

EjendomDanmark altid er ”top of mind”, når man spørger de mange mindre medlemmer, hvordan de sikrer deres virksomheds fremtid. Men vi ønsker at kunne hjælpe både store og små, så selvfølgelig skal vi arbejde på at komme bedre ind på lystavlen hos hele medlemsskaren,” siger Boris Nørgaard Kjeldsen.

Henrik Dahl Jeppesen tilføjer, at alle typer medlemmer skal mærke, at de bliver hørt.

”Nok driver man en virksomhed i Næstved eller Sønderborg. Men man er en del af en stor branche med muligheder og indflydelse, som kan bruges konstruktivt. De fleste kan med rette være stolte over deres virksomhed – men de kan også være stolte over deres branche. Og de skal også vide, at hvis de rammes af uheld eller shitstorm, så kan deres brancheforening hjælpe dem.”

Digitale løsninger – en løftestang

2020 blev også året, hvor EjendomDanmark fik taget nogle indledende spadestik til en række større projekter, som vil fylde i årene fremover. I efteråret 2020 blev et nyt toårigt digitaliseringsprojekt skudt i gang med EjendomDanmark i spidsen og med støtte fra Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Projektet bakkes op af en lang række aktører med vidt forskellige baggrunde og skal blandt andet afdække digitaliseringens muligheder, potentielle faldgruber, perspektiver og potentialer.

Fremtidens digitale løsninger skal blandt andet være en løftestang til at indfri grønne ambitioner, skabe stærkere forretninger, bedre bygninger at bo og arbejde i samt muliggøre en endnu bedre dialog og kommunikation til gavn for både lejere, ejere og administratorer samt store og små virksomheder.

”Via projektet skal vi øge vores viden og belyse de muligheder, som også mindre virksomheder kan få konkret gavn af. Ejere skal se, hvor nye digitale løsninger kan gavne dem i forretningen og i forhold til at servicere deres lejere. Om det så handler om værktøjer, der kan bidrage til optimering af ejendomsdriften, energieffektiviseringer, kommunikation med lejere eller det daglige vedligehold af bygningerne,” siger Henrik Dahl Jeppesen.

25

Fremtidens arbejdskraft

Et andet projekt, der tog form i 2020, er at få søsat en langsigtet rekrutteringsindsats målrettet fremtidens arbejdskraft. Projektet fik endeligt grønt lys i februar 2021. Ejendomsbranchen skal gøres mere synlig og attraktiv som karrierevej for den næste generation af medarbejdere. Samtidig er det vigtigt at fastholde de medarbejdere, der allerede har valgt ejendomsbranchen til.

”Også i ejendomsbranchen og dens mange store og små virksomheder kommer vi til at vænne os til begreber som employéer branding, employéer advocacy mv.,” siger Henrik Dahl Jeppesen.

Ikke del af selskabet

Det generelle image af ejendomsbranchen giver stadig udfordringer i forhold til rekruttering. At medierne i 2020 fik fremstillet udenlandske kapitalfonde i et negativt lys, gavner ikke ejendomsbranchens sag, siger Boris Nørgaard Kjeldsen:

”Når unge vælger karriere, er det med ønsket om at gøre en forskel. Derfor er vores arbejde med at få skabt synlighed på alt det positive, vi udretter som branche, så vigtigt. Der er ganske få i branchen, som ikke kan finde ud af at spille efter reglerne – men de er ikke en del af det større selskab, og ejendomsbranchen er meget mere end det. Ejendomsbranchen er om noget en branche præget af ordentlighed.”

I majnummeret af Ejendom 2020 kunne du læse om Louise Le, der drømte om at blive bankrådgiver, men studiet åbnede hendes øjne for ejendomsbranchen. Efter et praktikophold er hun hooked, og en fastansættelse venter efter studiet.

Læs artiklen

Foto: Jeppe Carlsen.

Fortsat fokus på politisk indflydelse

Selvom EjendomDanmark får travlt med de nye projekter og en endnu bedre medlemsservice i det kommende år, er formandskabet enige om, at fokus på det politiske ikke må svækkes.

”Vi står med store udfordringer både her og nu, men også i tiden efter corona. Samtidig har vi en regering, som ikke har de store moralske kvababbelser over at lade en del af regningen gå til vores branche. Uanset at det kan betyde både dårligere boliger, færre nye moder-

ne boliger og flere regninger til lejerne. Men det er nok desværre p.t. vilkåret. Vi skal blot gøre dem klart, hvad de reelle konsekvenser af flere skatter eller flere nye regler og bureaukrati betyder,” siger Henrik Dahl Jeppesen.

Ny struktur

Sidste år indførte EjendomDanmark en ny governancestruktur. De to bestyrelser blev lagt sammen til én samlet, der dækker både ejere og administratorer. Forretningsudvalget blev i samme ombæring gjort større. Med omlægningen vil EjendomDanmark fremover hurtigere kunne agere på ejendomsbranchens vegne.

Se hvem der er med i EjendomDanmarks bestyrelse

Foto: Anders Hviid.

Mere moderne udtryk

Ud over at arbejde på at blive mere synlig har EjendomDanmark de seneste år gået målrettet efter et mere moderne udtryk. I 2019 blev medlemmerne blandt andet præsenteret for en helt ny hjemmeside og et nyt medlemsmagasin, og i 2020 solgte erhvervsorganisationen sit hovedsæde på Nørre Voldgade og flyttede til nye, moderne rammer.