HPRD RESERVEN 2/2015

Leder – Forsvaret har brug for reserven Altcar Challenge 2015 Operation Gritrock Nye stormfulde vinde Totalstyrkekonceptet – principper og konsekvenser

MAJ Nr. 2/2015

MILCOMP i sydafrika

Hvor er nato på vej hen?

Internationalt samarbejde

Nyt fra HPRD kredse

Leder

Forsvaret har brug for reserven Det blev slået fast med den politiske godkendelse af DS-9 for snart et halvt år siden. Det vil være en overdrivelse at sige, at der er kommet godt gang i implementeringsprocessen. Blankt vand udelukker imidlertid ikke en stabil strøm under overfladen.

Vi ser i stigende grad enhederne arbejde med, hvordan reserven kan bidrage til deres opgaveløsning. Helt konkret bliver der på job-i-forsvaret.dk løbende slået nye rådighedsstillinger op.

Mest markant er opslaget vedr. stillingen, som rådgiver til chefen for Hærstaben omkring implementeringsprogrammet for Hærens

totalstyrkekoncept. Den første oberst-R stilling i mange år og et bevis på, at medens vi stadig har et reelt momentum til gode, så spirer DS-9 processen stille og roligt mange steder i Forsvaret.

Totalstyrkekonceptet kommer gradvist til at favne hele Forsvaret, og det udgør rammen for den fremtidige anvendelse af personel af reserven og Hjemmeværnets frivillige. Det er et udenlandsk inspireret koncept, og inde i bladet kan du læse en artikel om, hvad det nærmere går ud på. Totalstyrkekonceptet lægger op til en gennemgribende revitalisering af reserven, og potentielt vil vi i

fremtiden kunne se et forsvar med mange kapaciteter bemandet af reserven og Hjemmeværnet.

Reserven har meget at bidrage med både i og uden for Forsvaret.

Forsvarsministeren udtrykte det klart, da jeg mødte ham for et par uger siden: ”Reserven tilfører ledelsesmæssig kompetence til det civile arbejdsmarked.” Det gør vi – fra konstabel til oberst, og der er langt mere i det end det. Det er der bare endnu ikke så mange ud over reserven, der ved. Den øgede anvendelse af reserven vil stille krav til os alle om i stigende grad ved eksemplernes magt at synliggøre, hvordan tjeneste

INFORMATION Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark Protektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim Sekretariat Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark Rigensgade 9 1316 Købehavn K Tlf. 3314 1601 – Fax 3314 3667 mail@hprd.dk www.hprd.dk Sekretariatet har åbent dagligt mandag til fredag fra kl. 09.00 til 14.00.

Sommerferielukning – se www.hprd.dk Sekretariatschef Peter Henrik Lynard e-mail phl@hprd.dk

2 RESERVEN/2/2015

i reserven gavner den enkeltes civile kompetencer og karriere, og dermed vores primære arbejdsgivere i det civile.

Nu hvor Forsvaret er ved at vænne sig til tanken om, at reserven er tilbage i Forsvaret, åbner sig endnu en frontlinje: Employer Support. Det er her det næste store slag for reserven skal slåes.

Forudsætningerne for succes er gode. Succesen kommer dog ikke af sig selv.

Med inspiration fra Churchill ønskes alle ’twice the citizen’ en god sommer.

Maria Vang Knudsen

RESERVEN

Forsidefoto Forsidefoto: EAGLE IV – Spejderkøretøj Foto: Hærstaben Læs også artiklen vedr.

Totalstyrkekonceptet – principper og konsekvenser på side 11

kompatibelt format som vedhæftet fil til en e-mail. Fotos sendes i et af formaterne JPEG, EPS eller TIFF som en selvstændig fil.

Redaktionen forbeholder sig ret til at korrekturlæse samt forkorte og redigere manuskripter.

RESERVEN Ansvarshavende redaktør oberstløjtnant-R Peter Henrik Lynard

Layout og tryk KLS Grafisk Hus A/S

Artikler Forslag til artikler sendes til: Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark Rigensgade 9 1316 København K e-mail hprd@hprd.dk Manuskripter sendes i Word eller et

ISSN 1902-5750

Oplag: 3.000

Ophavsret og presseansvar Bladets artikler må kopieres og eftertrykkes, når kilden angives.

Artikler med forfatterangivelse udtrykker forfatterens mening, som ikke nødvendigvis deles af

HPRD. Rettigheder til fotos uden credit tilhører forfatteren af pågældende artikel eller HPRD. Abonnement Reserven tilsendes gratis medlemmer af HPRD. Institutioner og biblioteker kan tegne abonnement til en pris af kr. 410 årligt (momsfrit).

Adresseændring eller udeblevet blad meddeles HPRD’s sekretariat.

Kommende udgivelser Nr. 3 / 2015 den 17. september (stoffrist den 1. september).

Nr. 4 / 2015 den 26. november (stoffrist den 10. november).

INDHOLD/ MAJ NR 2/2015 2 Leder: Forsvaret har brug for reserven 4 Altcar Challenge 2015 – ”Vikingerne vender tilbage” 6 Operation Gritrock – Den danske indsats mod ebola i Sierra Leone 9 Skammens jubilæum og det kommende forsvarsforlig 4: “Vikingerne er klar”

10 Nye stormfulde vinde 11

Totalstyrkekonceptet - principper og konsekvenser

14 MILCOMP 2014 Military Skills Competition, Potchefstroom, Sydafrika 16 Young Reserve Officers Outreach Seminar 2015 17 Hvor er NATO på vej hen?

6: Sygeplejerske Merethe Due Schmidt klar til indsættelse mod ebola.

18 CIOR 20 Seneste nyt fra CIOR 22 Air Force Training Centre udnævner første hold premierløjtnanter og oversergenter af reserven.

24 Nyt fra HPRD kredse 28 HPRD søger presse- og informationsofficer

22: Hold Eisenhower

RESERVEN/2/2015 3

Altcar Challenge 2015 –

”Vikingerne vender tilbage” Af oversergent af reserven Anders Skovgaard Hvergel Altcar Challenge er en årlig konkurrence i militære færdigheder, arrangeret af UKFRA, den britiske reserveorganisation. Formålet er primært at teste britiske reserveenheders færdigheder. Øvelsen gennemføres i 4-mands hold og havde i år deltagelse af 48 hold, heraf 10 internationale hold.

Det foregår i Altcar Training Camp lidt nord for Liverpool. Området på 250 ha ligger ved vandet og består af sandklitter, marker, små skovstykker, skydebaner og en lejr med plads til knap 500 mand.

4 RESERVEN/2/2015

Øvelsen gennemføres over to dage og foregår i fire områder og der forskydes til fods mellem områder og stationer.

Dag 1 gennemføres efter stationsprincippet, med 20 stationer af 14 minutters varighed. Blandt stationerne kan nævnes; Assault Course (forhindringsbane), March to Shoot (Ilmarch og skydning), Weapons (adskillelse og samling af forskellige våben samt flytning af ammunitionskasser), Grenade Stalk (håndgranatkast), BHE (bårefræs i sandklitter), BFA (førstehjælp), C-IED, Fire Fight (brandøvelse) og Map Reading. Holdene bliver testet i en

lang række færdigheder, samarbejde, viden og fysik.

Dag 2 er alene skydekonkurrence, hvor der kæmpes efter cup-systemet. To hold møder hinanden og skyder liggende på 300 meter, knælende på 200 meter og stående på 100 meter, med fem skud på hver afstand og en skydetid på 3 gange 10 sekunder. Der benyttes faldskiver, dog uden respons på træf.

Arrangørerne er dygtige til at lægge taktiske elementer ind i opgaverne og gøre det realistisk. F.eks. benyttede man en veteran,

som havde fået sit ene ben sprængt af i Afghanistan, som meget realistisk førstehjælpsmoment. Granatkast indeholdt en taktisk fremrykning og kast fra skjul og dækning under støtte.

Til dette års konkurrence stillede Danmark med et enkelt hold der bestod af to tidligere PNINF´ere og to artillerister. Forudsætningerne for samarbejdet var begrænset. Der var lidt kendskab på tværs af holdet. To af deltagerne var i nabodelinger i PLR i 1998 og de er pt. sammen med en tredje deltager tilknyttet Wing Reserve Skrydstrup. Den fjerde er tilknyttet Totalforsvaret i København.

Holdet havde ikke arbejdet sammen tidligere og ikke haft mulighed for fælles forberedelse forinden. Kun én af deltagerne har missionserfaring, men til gengæld var en mand lige kommet fra TSE INST kursus.

Ventetid og transporttid blev udnyttet til indøvelse af ild og bevægelse, VCP og førstehjælp. Rusten i føringsvirket blev banket af og basale enkeltmandsfærdigheder blev hurtigt fundet frem. Holdet gik på med krum hals, team spirit og stor motivation, og fik indarbejdet standarder i løbet af dagen.

Konkurrencen gik overraskende godt, med en del topplaceringer på stationerne og holdet fik skrabet points sammen til en 5. plads.

Holdet viste også gode evner i skydning og blev nummer 1 i pistolskydning og blandt de tre bedste i geværskydning i skydekonkurrencen dag 2.

Bedømt på denne konkurrence er danske reservefolk på et godt niveau, og er kreative og tilpasningsdygtige.

Altcar Challenge er underholdende, spændende, varieret og tempofyldt. Det er en god mulighed for at interagere med andre Nato enheder og få indblik i briternes udrustning og SOP´s. Desuden er det en fin mulighed for test af egne færdigheder, få læring og endelig inspiration til uddannelsen derhjemme.

Hos GF er det kunderne, der deler årets overskud.

Hvert år gør Forsikringsklubben for Officerer i Forsvaret bilskaderegnskabet op og sender overskuddet retur til bilkunderne. Vil du også have et tilbud på en fleksibel bilforsikring med overskudsdeling – så kontakt os.

Forsikringsklubben for Officerer og Civilt ansatte under Forsvarsministeriet Valdemarshaab 1, 1. tv. · 4600 Køge Tlf.: 44 66 52 44 · www.gfforsikring.dk

RESERVEN/2/2015 5

Operation Gritrock – Den danske indsats mod ebola i Sierra Leone Af sygeplejerske Merete Due Schmidt ”Rugi Conteh” (mit Sierra Leonske navn) Fredag aften i slutningen af november modtager jeg et opkald fra oversygeplejerske Michael Wiberg fra Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU): ”Kan du møde ind nu på tirsdag til MISU i forbindelse med udsendelse til Sierra Leone?”. Jeg havde ansøgt om udsendelse, for at deltage i bekæmpelsen af ebolaspredningen i Vestafrika

to dage forinden, så et tilsagn om orlov i mit civile job som skadestuesygeplejerske var endnu ikke gået igennem. Jeg havde dårlig nok selv vænnet mig til tanken om at muligheden for udsendelse kunne blive en realitet, men med stor velvilje og fleksibilitet blandt ledelse og kollegaer på min arbejdsplads, sad jeg 4 dage senere i FSU Skalstrup blandt 12 sygeplejersker, 4 læger, 2 bioanalytikere og 1 medicoteknisk medarbejder fra hele landet. Vi udgjorde nu hold 1 i operation Gritrock, hvor FSU skulle være den overordnende organisatoriske og ledelsesmæssige ansvarlige for den dansk statslige indsats af sundhedsfagligt personale, som del af en EU–aftale. Der var på det tidspunkt behov for hurtig og massiv indsats for at inddæmme ebola- epidemien.

Baggrund for udsendelse Spredningen af ebola i det vestlige Afrika, begyndte i september 2014 at udvikle sig

6 RESERVEN/2/2015

til en krise med sammenbrud af sundhedssystemerne i de mest berørte lande Guinea, Mali og Sierra Leone, hvor antallet af ebolasmittede pr. 15. oktober var 8997 smittede og 4493 døde (Kilde: WHO). I forlængelse af Sikkerhedsrådsresolution 2177 af 18. september, har FN etableret en mission til håndtering af ebola-krisen. Ebola er ikke en luftbåren smitte, som forkølelse, influenza m.m., men smitter ved direkte kontakt med kropsvæsker som sved, blod, opkast og diarre. Man mener ebola udbruddet er opstået via smitte fra flagermus, og spredes nu grundet blandt andet begravelsesritualer, hvor liget afvaskes. Der er en stor mangel på sundhedsfagligt personale i de berørte lande, da en del af de ansatte på hospitaler og behandlingscentre er blevet ramt af sygdommen. Et land som Sierra Leone, med indbyggertal på ca. 6 millioner indbyggere, råder i forvejen over kun ca. 140 læger, hvilket

gør at sundhedssektoren i landet er totalt kollapset, som følge af ebolaudbruddet. Det danske hold skulle arbejde i Non Government Organisationen Goal (NGO), en irsk organisation med stor erfaring i Sierra Leone.

Danmark har i alt udsendt 4 hold, hvert hold med en udsendelse på ca. 2 måneder, hold 4 vender hjem til Danmark 11. juni 2015.

MISU i henholdsvis Danmark og York, England Vi startede vores MISU i Forsvarets Sundhedstjenestes lokaler i Skalstrup, under ledelse af Rekrutteringsafdelingen (RDR). Det blev til én uges tæt pakkede undervisning om situationen i Sierra Leone, kulturelle forhold, briefing fra Udenrigsministeriet, samt personlig helbredsundersøgelse (PHU) og én times psykologsamtale med forsvarets psykologer, som skulle vurdere egnethed til udsendelse.

Den 7. december afgik vi fra Kastrup mod York, England hvor vi skulle trænes af det britiske militær i procedurerne omkring personel protektion equipment (PPE) det beskyttelsesudstyr vi skulle arbejde i for at beskytte os mod ebola. En flok spændte danskere under ledelse af Oberstløjtnant Jørgen Clasen Trænregimentet Ålborg Kaserner, alle ivrige efter at komme i gang med arbejdet, ankom til Queen Elizabeth II Barracks, den britiske hærs Army Medical Services Training Centre, hvor et fiktivt Ebola Treatment Center (ETC) var opbygget og 10 dages træning stod nu for døren, for at vi som hold 1 var godt udrustet til at varetage opgaven i Sierra Leone.

Ankomst til Sierra Leone, arbejdet påbegyndes Vi ankom midt på natten til Sierra Leone og allerede i lufthavnen i Freetown så vi hvordan procedurer i forhold til ebola blev udført. Håndvask med kloropløsning inden indgangen til lufthavnen, formularer om helbredsstatus skulle udfyldes og måling af ens temperatur. Vi skulle arbejde og bo i byen Port Loko, i et område hvor ebolaspredningen var værst. Vores indkvartering blev i den danske Beredskabsstyrelses Camp, som var opført i løbet af november måned, og kunne rumme op til 100 personer. Vi boede blandt andet sammen med andre organisationer så som WHO, UNICEF og Partners In Health (Amerikansk NGO). At bo i en Camp opført af Beredskabsstyrelsen gjorde, at vi havde den luksus at kunne komme i bad hver dag, kunne sove med aircondition i vores telte, og havde adgang til internet stort set 24 timer i døgnet (kun 2 % af Sierra Leonerne har net-adgang). For os gjorde det at hverdagen fungerede optimalt, og vi kunne koncentrere os om arbejdet på Ebola Treatment Centeret (ETC), som lå ca. 4 km fra Beredskabsstyrelsens Camp. Vi blev inddelt i 5 teams med læge og sygeplejerske i stort set hvert team.

De forskellige teams bestod af såvel nationale som internationalt afrikanske sundhedsfagligt personale. Et samarbejde som også kunne give udfordringer, da syn på sygepleje og behandling kunne ligge lang fra vores danske standard. Samarbejdet med Goal og introduktion på ETCen kunne nu begynde.

Sygepleje bag masken At skulle udføre sygepleje iført beskyttelsesudstyr (PPE) er i sig selv en udfordring når luftfugtigheden nærmer sig 100 % og temperaturen er langt over 30 grader. Dehydrering opstår hurtigt.

Desuden skulle vi til enhver tid tænke på vores egen sikkerhed, eksempelvis hvis en patient var meget urolig og ikke kunne holde armen stille under forsøg på anlæggelse af drop (væske som gives i en åre i armen), så måtte vi undlade at give det, hvilket kunne få fatale konsekvenser for patienten. Eller lade en patient ligge på gulvet selvom vedkommende beder om hjælp, hvis vi kunne mærke vi havde ramt den maksimale tid for at være i dragten. I mine 25 år som sygeplejerske har jeg aldrig set så mange patienter dø inden for så kort tid, børn som ældre. I de knapt 2 måneder jeg tilbragte på ETCen, var jeg med til at passe over 150 patienter, nogle af patienterne kunne vi heldigvis udskrive igen, da det viste sig de ikke havde ebola. Men med en overlevelses procent på over 40, havde vi den glæde at deltage i en del udskrivelser af patienter, som blev fejret med dans og sang på Centret. Det danske hold 1 var udsendt hvor ebolaen var på sit højeste. I løbet af efteråret er antallet af tilfælde faldet drastisk. Status 28. april 2015 i Vest Afrika 26.277 smittede 10.884 døde (kilde: WHO).

Perioden medio december 2014 til medio juni 2015 er der i alt sendt 79 civile sundhedsfaglige til Sierra Leone.

De er fordelt med 20 læger, 46 sygeplejersker, 12 bioanalytiker og 1 mediokotekniker.

Herudover har der været en militær holdfører på hvert hold (4 i alt).

Af de 79 sundhedsfaglige har 10 af disse en rådighedskontrakt med forsvaret – som alle tidligere har deltaget i forsvarets missioner.

RESERVEN/2/2015 7

FOUAT Når ens tilknytning til Forsvaret som aktiv reserveofficer er slut, hvad så? Det emne blev drøftet mellem generalmajor (pens.) Jens Erik Frandsen, formand for Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste (FOUAT) og HPRD’s sekretariatschef, oberstløjtnant-R, Peter Henrik Lynard under en kaffepassiar den 3. februar 2015.

Fynskredsen på ekskursion til Fregatten Jylland i Ebeltoft

Fakta boks:  FOUAT har kredse i nær sagt hele landet.  Vi er for tiden ca. 350 medlemmer på landsplan.

Medlemmerne er i hovedsagen tidligere officerer af linjen og reserven fra alle tre værn samt Hjemmeværnet.  Vi arbejder med et årskontingent på mellem 100 og 150,kr.  FOUAT har en hjemmeside benævnt http://wp.fouat.dk

8 RESERVEN/2/2015

bærende, og søger at holde kontakt til Forsvaret i den udstrækning, det er muligt.

Da FOUAT oprindeligt blev dannet i 1891, var idégrundlaget, at man ville sørge for, at hjemsendte officerer kunne få en mulighed for at vedligeholde deres færdigheder i våbenbrug samt holde sig ajour med planlægning og tilrettelæggelse af militære manøvrer.

I FOUAT arbejder vi decentralt inden for de enkelte kredse. Det er derfor forskelligt, hvad kredsene sætter på dagsordenen. Fælles gælder dog, at der i de fleste kredse gennemføres skydning på pistol. Man tager på en eller flere årlige ekskursioner, der er tematiserede over et militært eller historisk emne.

I de mørke måneder gennemføres der en række foredrag, som har relation til dagens Forsvar eller et forsvarspolitisk emne eller blot et causeri over et militærhistorisk emne.

Det var den dengang truende storkrig, som var drivkraften bag foreningsdannelsen.

Er din direkte tilknytning til Forsvaret rundet ud, kunne det være at FOUAT ville være noget for dig?

Nu til dags er egentlig indlæring og vedligeholdelse af militære færdigheder, når man ser bort fra pistolskydning, lagt på hylden. Men foreningen anser sig selv som værende traditions-

FOUAT protektor er Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen

ER DU HELT

SPECIEL? VI SØGER DANMARKS SEJESTE Du skal være helt speciel for at blive optaget på Forsvarets specialstyrkeuddannelser. Og endnu mere speciel for at gennemføre. Du skal nemlig have fysik, vilje og udholdenhed udover det sædvanlige.

Men hvem, der kommer igennem, kan vi ikke vide på forhånd. Det er nemlig en kombination af mange faktorer, der gør dig speciel. Første skridt er, at du har mod på at sende en ansøgning …

Ansøg senest 1. juni 2015 på forsvaret.dk/uddannelser

Læs mere på forsvaret.dk/uddannelser

Skammens jubilæum og det kommende forsvarsforlig Af Lektor, cand.mag., oberstløjtnant-R Ebbe Juul-Heider I 2005 nedlagdes den danske hærs mobiliseringsstyrke. Det var naturligvis en politisk beslutning med rod i en ikke eksisterende trussel mod dansk nærområde. Hærens transformation til udenlandske interventioner accentueredes, medens et forsvar af dansk territorium nedprioriteredes til en kvantitativ og kvalitativ beskeden størrelse.

Mobiliseringsstyrken forsvandt altså aldeles fra dag til anden. Og hvad var så det for en størrelse?

Ja, dens oprindelse er vel så gammel som landet selv - altså at kunne mobilisere eller indkalde større styrker, end de, som til dagligt er til stede.

Og op til begyndelsen af 1990’erne bestod denne mobiliserede og kampklare styrke af ca.

72.000 soldater. Dette var altså, hvormed Riget kunne imødegå /afværge en udefrakommende mulig trussel. Et nærområde-krisestyringsværktøj.

Mobiliseringsstyrken var - for hærens vedkommende - sammensat af et minde tjenestegørende element, medens vel 96% var reservister det vil sige hjemsendte værnepligtige, som blev mønstret - eller genindkaldt, om man vil.

Mønstringer blev gennemført hyppigt - enten blot for nøglepersonel eller hele enheder - altså for eksempel et motoriseret infanterikompagni

på omkring 120 soldater. De genindkaldte mødte typisk i den enhed, hvori de havde gjort værnepligtstjeneste og fik i reglen de samme funktioner - signalmand, morterskytte osv. Altså den funktion, som de var uddannede i. Uniformer, støvler, udrustning, kanoner, soveposer, våben og alt til faget henhørende var opmagasineret i depoter - køretøjer var militære eller i forvejen udskrevne civile. En mønstring - genindkaldelse kunne vare fra et par dage til et par uger. Planer for indsættelse var klar og ofte havde mønstringen også det formål at teste denne skarpe indsættelse - naturligvis i teorien.

Disse ca. 72.000 soldater blev helt overvejende ført af officerer af reserven: sektioner, delinger, underafdelinger og mængder af stabsfunktioner. Samme officerer af reserven udførte tillige et betydeligt planarbejde - noget blev aflønnet andet ikke. Officeren af reserven var billig: løn og ydelser kun for de dage, der blev gjort tjeneste - ingen pension. For nogle et beskedent årligt rådighedsvederlag. Sammenlagt: en ganske effektiv og kvantitativ betydelig styrke, som i løbet af kort tid kunne gøres klar.

(Reserveofficersuddannelsen blev suspenderet - dog genopvakt af Søren Gade - ganske mange

officerer af reserven er i øvrigt veluddannede og velplacerede i samfundet - det være sig erhvervsliv, landbrug og meget meget andet).

Forsvaret - Hæren har i dag ingen virkelig reserve. USA, som er Danmarks allierede nummer 1, kunne her tjene som model: reservestyrker (frivillige, naturligvis) er tilstede, integreret, veludrustet - og uundværlige. Men et mere sammenligneligt land er Finland: den stående hær er på ca.

16.000 soldater - heraf 11.000 værnepligtige og den enkadrerede mobiliserede felthær andrager 100.000 soldater. Og Finland deltager samtidig i internationale operationer - og prioriterer sikringen af Hjemlandet! Ikke sådan i Danmark.

Ved næste forsvarsforlig må et klart mål være: at genindføre mobiliseringsforsvaret sådan som det blev nedlagt i 2005. Hvis Forsvaret ikke evner eller magter opgaven - ja, så er det mere end sandsynligt, at en betydelig pulje af pensionerede linje- og reserveofficerer effektivt vil bistå hermed.

Beslutningen om at nedlægge mobiliseringsforsvaret af Danmark var selvsagt politisk.

Men den daværende forsvarsledelse syntes ikke at have været aktive modstandere heraf.

Hvor kunne I?

RESERVEN/2/2015 9

Nye stormfulde vinde Af kaptajn af reserven Thomas Biehl

Danske Divisions tema eller fokusområde i år er indsættelse og krisestyring ved større naturhændelser. Disse nye vinde har naturligt ramt Regionerne og dermed også LFA’erne. (For uvidende kan LFA sammenlignes med en BTN).

Hvad stiller man pludselig op, når H’erne er orkaner, olieudslip, grundstødte nukleare skibe og oversvømmelser og M’erne er evakuering af store menneskemængder, sikring af diger, rydning af vejpassager i rum og tid?

Enkelte gamle soldater ville sikkert tænke, at ”den slags civilt fnidder er jeg ikke sat i verden til at beskæftige mig med”, mens vi i LFA´erne tog ja-hatten på og tænkte: ”det kan på ingen måde gøre mig til en dårligere soldat, hvis jeg ud over mine kampfærdigheder også kan indsættes og gøre en forskel for civile under en stor katastrofe”.

Med de briller på mødtes stabe, underafdelingschefer og delingsfører en weekend i april for at blive ”klædt på” til denne nye udfordring.

Denne gang var fokus på samarbejdet med politiet og beredskabskorpset, da regulær stabsarbejde og befalingsudgivelse allerede var blevet trænet og testet under årets STØV FELT.

10 RESERVEN/2/2015

Highlights Under et væld af aktiviteter den weekend vil jeg nævne et par enkelte highlights. Politiet og beredskabskorpset holdt foredrag i krisestyring og om hele beredskabet i Danmark. Ud over at det var virkelig interessant, må vi også erkende, at en ”hændelse” eller flere hændelser ikke skal strække sig over lang tid, før disse to instanser har ”skudt tomt”, og militæret må bakke op.

Vi fik en minutiøs gennemgang af krisestyringen og samarbejdet mellem forsvar, politi, redningsberedskab, hospitaler, kommuner m.m. i forbindelse med stormen Bodil og kunne sagtens se ST/LFA indgå i et sådant samarbejde.

Sidst men ikke mindst fik vi ”hands on” og gik selv i gang med at løse mange forskellige scenarier og problemstillinger og fik lavet overvejelser i forbindelse med den type indsættelser.

Robust Af de mere ”bløde” aktiviteter fik vi besøg af Samtænkningssektionen fra Hjemmeværnskommandoen og deres ”game masters”, som førte os igennem dilemmaspillet ”ROBUST”. Et spil, der på bedste vis udfordrede os og satte

vigtige og fine diskussioner i gang. En stor ros til Samtænkningssektionen, der tog turen helt fra København og til Brovst for at træne os.

På weekenden blev vores robusthed også yderligere trænet, da alle mand blev ”udsat” for den nye træningstilstandsprøve, der bestod af en coretest og en løbetur til stranden.

Enhedsånden LFA er en BTN, og LFA opfører sig som en BTN med hvad det indebærer af korpsånd og det hele. Så selvfølgelig ingen weekend uden fælles festmiddag. Lørdag aften blev der trukket i ”69’er” påsat ordner og medaljer og derpå spist, sunget, underholdt og drukket igennem. Og som ved enhver anden festaften i BTN regi, så er det ikke alle detaljer, der tåler dagens lys.

Alt i alt havde vi en lærerig og oplevelsesrig weekend med gode udfordringer og oplevelser.

I fremtiden er LFA’erne OGSÅ klar til at indgå i krisestyringsstaben med politi og redningsberedskab, og mændene er klar til at udskifte geværer og kugler med skovle og sandsække, og det uanset hvor hårdt de nye vinde måtte ramme os!

Totalstyrkekonceptet - principper og konsekvenser Af major af reserven Jeppe P. Trautner, Ph.d. og HPRD næstformand.

Forligspartierne vedtog i december 2014, at Forsvaret skal overgå til totalstyrkekonceptet. Det er et markant farvel til de principper, der har styret anvendelsen af personel og opstillingen af kapaciteter i to årtier. Konceptet blev vedtaget på Forsvarschefens og Chefen for Hjemmeværnets anbefaling baseret på Forsvarets ”HR Delstrategi 9”, som i 2013-14 blev udarbejdet af en ekspertgruppe styret af de tre værnschefer og Hjemmeværnets stabschef. Såvel Reserven som Hjemmeværnets frivillige kan derfor imødese en mere varieret og langt mere omfattende anvendelse.

Det vil tage nogle år at omsætte totalstyrkekonceptet til konkrete mål og opstille nye kapaciteter, og udenlandske erfaringer peger på at fuld implementering tager 15 til 25 år. Dette fordi det er personel det drejer sig om, ikke ludobrikker. Da det er for tidligt at sige, hvordan Forsvaret vil implementere konceptet, vil jeg her forklare hvordan konceptet bidrager til at skabe et forsvar med større dybde, bredde, slidstyrke og ressourceøkonomi. Det er en lidt tør omgang principper, men i betragtning af den evolution der nu er iværksat, bør reservister med i alt fald policy-relaterede funktioner sætte sig ind i konceptet og dets implikationer.

tet fokuserer på personelanvendelsen, og skaber grundlaget for et professionelt, effektivt og politisk anvendeligt forsvar, der samtidig er ressourceøkonomisk og i balance. Herunder dets fire princippet:

i. Budgettet bestemmer Det første princip er ”budgettet bestemmer”, hvilket betyder at Forsvarets kapaciteter dimensioneres efter hvor stort forsvarsbudgettet aktuelt er. Dette er modsat det princip man normalt anvender i f.eks. operativ planlægning i fredstid, hvor man dimensionerer kapaciteterne til opgaverne. Det ideelle tilpas-til-opgaven princip kan bare ikke anvendes til forsvarsplanlægning (måske undtagen under langvarige storkrige), men uanset at build to budget-princippet kan opleves følelsesmæssigt utilfredsstillende, er det nødvendigt.

ii. Billigst til opgaven Det andet princip er ”billigste personel til opgaven”. Igen følelsesmæssigt utilfredsstillende, men i det mindste er den militære logik i orden, fordi i forberedelse til krig og under krig handler det om at få mest mulig kampkraft ud af de midler, man nu engang har.

1. Overordnet om konceptet

iii. Reservister/Frivillige

Kort sagt anviser totalstyrkekonceptet, hvordan forsvar bemandes mest ressourceeffektivt, så der kan opstilles den størst mulige militære kampkraft med udgangspunkt i et givet forsvarsbudget. Konceptet bygger på erfaringer dels fra USA, Canada, Australien og Storbritannien, der har opstillet ekspeditionsstyrker ud fra konceptet, dels fra Finland, Schweiz og Israel der har opstillet deres særdeles skarpe og meget dybe territorialforsvar ud fra samme principper suppleret med de betydelige fordele værnepligt giver.

Konceptet skal naturligvis tilpasses nationale behov og muligheder og traditioner, og ikke mindst landets arbejdsmarked og sociale forhold.

Konceptet er således ikke en automat, hvorfra man kan trække den perfekte bemanding ud fra et givet budget. Det er snarere et sæt af principper og best practise erfaringer, der skal anvendes konsekvent for at sikre, at landets militære styrker til enhver tid har et optimalt mix af personeltyper med den til de forskellige formål rigtige alder, rang, uddannelse og erfaring.

Det tredje princip er at Reservister og frivillige er et bærende element.

Det følger af den kolde kalkule, at de er billigere, men dog også af de muligheder som den folkelige forankring og dermed opbakning til Forsvaret giver. Soldater der lever et civilt liv og lever af et civilt arbejde, og som alligevel føler så stor loyalitet over for Forsvaret at de udfører tjeneste snarere end at holde fri, og tilmed frivilligt sætter liv og førlighed på spil under operationer, er nemlig generelt gode ambassadører for Forsvaret.

Militære forsvar skrues sammen af penge, materiel, infrastruktur og personel. Penge kan fremskaffes fra dag til dag, hvis den politiske vilje er til det. Infrastruktur kan lejes eller bygges på kort tid. Materiel kan anskaffes og implementeres på fra måneder til nogle år. Det virkeligt vanskelige er at skaffe personel. For centrale funktioner tager det fra et til tre årtier at modne personellet, der bl.a. derfor er forsvarets vigtigste, mest kritiske og dyreste ressource. Totalstyrkekoncep-

Det fjerde princip er ”konstant udfordring” af personelsammensætningen. Erfaringen er entydig: Militære systemer sander til i fredstid, hvor vanetænkning, værns- og personelgrupperivalisering og kampen om privilegier undergraver den militære effektivitet, jo mindre disse onder udfordres konsekvent. Inddragelse af udenlandsk erfaring og aktiv Foto: Forsvaret

2. Generelle principper

iv. Konstant udfordring

RESERVEN/2/2015 11

Foto: Forsvaret

politisk opmærksomhed, som det sås i DS9-processen, er med til at udfordre stilstand og velerhvervede rettigheder, men det er en proces der aldrig bliver færdig.

De fire ovennævnte grundprincipper sætter rammen for totalstyrkekonceptet.

3. Personeltyper For at forstå hvordan totalstyrkekonceptet virker, skal man overveje de forskellige personeltypers militære, beredskabsmæssige og ressourcemæssige særkender. Lad mig gennemgå personeltyperne med de økonomisk billigste først.

Civilansatte er klart den billigste ressource, idet deres uddannelse er fuldt ud betalt uden for forsvarsbudgettet. De fås oftest meget veluddannede og erfarne inden for deres felt og alskens kompetencer kan skaffes. Tilmed er de fleksible, idet de fleste specialer kan anskaffes, flyttes og afskaffes med beskedne udgifter for forsvaret (hvis man er hensynsløs nok). Men selvsagt er det store flertal uden militære kompetencer, og kan ikke indsættes i konflikt og krig.

Serviceleverandører som ISS og Forenede samt visse logistikvirksomheder og konsulentfirmaer kan levere fremragende og fleksibel kapacitet inden for deres område, og i mange - ikke alle - tilfælde til en fornuftig pris. I visse situationer kan deres ydelser bæres ind i et operationsområde, men generelt er det i fredstids- og hjemmeorganisationen, de kan gøre nytte.

Frivillige har som reservister deres primære indkomst fra deres civile job, men er ulønnede under militær indsættelse. Mange af Hjemmeværnets frivillige er tidligere udsendte eller er så erfarne soldater, at de militært set er på højde med fastansat personel. Og prisen er fantastisk attraktiv, idet dagslønnen, der er laveste dagpengesats, er lav. Det betyder dog, at de ikke kan støtte forsvaret inden for normal arbejdstid, men lægger deres timer om aftenen, i weekenden og ferieperioder, hvilket reducerer muligheden for at opstille og samøve kapaciteter med den faste struktur.

Reservister lever af deres civile job, men modtager en dagsløn tilsvarende fuldtidsansat personel når i tjeneste. Anvendt rigtigt, kan reservister trænes til et højt niveau i en bred vifte af kapaciteter, der med et middel varsel - et par måneder - kan indsættes i konflikt og krig. Udenlandske erfaring og NATO-beregninger angiver, at en reservekapacitet typisk koster 15 procent af hvad en kapacitet bemandet med fuldtidsansatte koster.

Kontraktsoldater Den næstmest militært anvendelige og næst dyreste personelgruppe er de der er kontraktansatte, der typisk gør tjeneste tre-seks år (konstabelgruppen) til ti-femten år (sergent- og officersgruppen). Deres

HDMS Peter Willemoes og HDMS Esbern Snare, da de begge var indsat i Middelhavet i maj 2014. (Foto: Thorbjørn Hein, NATO.)

12 RESERVEN/2/2015

krigsbrugbarhed i de farligste funktioner forudsætter at helbred og træningstilstand er i top, fremragende militær uddannelse samt betydelig modning i realistiske øvelser og fra mindre krævende indsættelser. Jo højere grad, jo mere kompleks funktion, og jo længere tid tager modningen. Et fysisk aldersvindue taler for pensionering når de er sidst i 30erne. Der er desuden et socialt og psykologisk vindue, der for de fleste lukker når de er først i 30erne, fordi ægtefælle, børn og familiens mobilitet reducerer muligheden for realistisk erfaringsopbygning og farlige og lange indsættelser. Totalstyrkekonceptet tilsiger derfor, at Forsvaret tager derfor afsked med praktisk taget alle konstabler efter få års tjeneste, foruden at en del af befalingsmændene og det store flertal af officerskorpset skal afgå til civil uddannelse og karriere senest når de er midt i 30erne.

Karrieresoldater Hvad angår militær professionel kvalitet, er det klart, at fastansatte soldater der har mulighed for at udvikle deres professionalisme gennem hyppig deltagelse i realistiske øvelser og skarpe operationer i hele deres professionelle liv, er bedst. Økonomisk er der heller ingen tvivl, de er i særklasse dyrest, fordi al deres uddannelse og hele pensionsbyrden plus en mængde sociale forpligtelser betales af forsvarsbudgettet. Men dyb professionalisme og erfaring er alfa og omega for en professionel og målrettet udvikling og indsættelse af forsvaret, og de absolut dygtigste og mest dedikerede af befalingsmands- og officerskorpset skal fastholdes til pensionering, typisk når de er midt eller sidst i 50erne.

Værnepligtige og mobiliseringsstyrker Især USA, Storbritannien, Canada og Australien har i de seneste årtier opbygget en voldsom kulturel og ideologisk modvilje mod værnepligt. Den modvilje er via bl.a. NATO desværre blevet udbredt til en del Europæiske allierede, der hverken er velhavende eller geografisk isolerede fra problematiske naboer. Realiteten er, at værnepligt er en tvingende nødvendig forudsætning for at forsvarsstyrker kan have personelmæssig dybde til andet end korte, fjerne småkrige. Man vil erindre, at de amerikanske hærstyrker blev slidt ned til nær bristepunktet i Irak i 2004-06, hvor værnepligt blev offentligt overvejet. Uden værnepligt bliver et lands militære kapaciteter ekstremt dyre og små og uden dybde og slidstyrke, idet selv særdeles intensiv brug af frivillige og reservister, som i USA og Canada, kun delvis kompenserer for fraværet af værnepligt.

Værnepligtige kan anvendes til flere formål. Som herhjemme i dag kan de udgøre en rekrutteringsbase for kontraktsoldater, en bro til samfundet og en mulighed for at øve fast personel. De kan derudover udgøre en rekrutteringsbase til frivillig- og reservestrukturer, og opstilles

som mobiliseringskapaciteter. Deres træning er relativt dyr, men den rekruttering og træning af uddannerne deres tilstedeværelse giver, har en meget høj værdi, og skulle tilkøbes dyrt uden dem. Effektiv anvendt, er værnepligt samlet set fra økonomisk neutral som i Danmark til et meget stort plus for et forsvar. Det siger dog sig selv, at værnepligtige ikke umiddelbart kan indsættes undtagen i nationale nødsituationer.

Som det ses af figur 1, der skal læses med det forbehold at internationale sammenligninger er vanskelige, er der set i forhold til personelanvendelsen i hovedsagen tre hovedtyper af vestlige forsvar: En stor gruppe af europæiske ikke-totalstyrke-lande, der som Danmark i dag praktisk taget ikke anvender reservister, frivillige og værnepligtige, men alene fastansat personel, og som derfor kun kan opstille små-kapaciteter. I midten ligger en gruppe lande som USA, Canada og til dels Storbritannien med ekspeditionnære totalstyrker, der anvender et økonomisk optimeret mix af 25-50 procent reservister og 40-60 procent fastansatte soldater, befalingsmænd og officerer i deres kapaciteter (og desuden civile leverandører ganske intensivt). Og endelig er der en gruppe lande, som af forskellige årsager opstiller ekstremt slagkraftige territorialforsvarsstyrker, for Finlands og Schweiz’ vedkommende til en meget lav pris. Så længe situationen i Østersøregionen er som nu, sigter Danmark formentlig på at opnå et mix et sted mellem det britiske og det canadiske med værnepligtige iblandet så der opnås dybde i strukturerne til en rimelig omkostning.

nes årsværk kan besættes med civile, og at det dertil er økonomisk at anvende civile leverandører også til at understøtte udlandsoperationer. At anvende militært personel til funktioner der kan varetages af civile, er en af de mest bekostelige fejl et forsvar kan begå. Ud over den økonomiske ekstrabelastning, medfører anvendelsen af militært personel i en civil stilling dels at den civiles faglige ekspertise mangler, dels at den militære efterhånden mister sit militære fokus og afprofessionaliseres.

Trin 3: Reserve-komponenten Alle militære funktioner der er i anden række, dvs. megen kampstøtte og meget store dele af logistik, stabe og forvaltning samt sekundære overvågnings, sikrings, CIMIC, CBRN funktioner og i sanitetstjenesten kan besættes med reservister og frivillige. Dertil kommer at en stor del af de kampenhederne også kan fuldt eller delvis besættes med reservister, bl.a. morter-, artilleri-, kampvogns- og skibsbesætninger og piloter. Erfaringen er som nævnt at 25-50 procent af funktionerne i kapaciteterne og den operative struktur kan besættes med reservister og frivillige selv uden værnepligt, og en langt større andel når der opstilles mobiliseringsstyrker. Omkostningerne til dette personel er som nævnt i snit 15 procent af fuldtidspersonellets, og samlet set koster reservekomponenten erfaringsmæssigt derfor op til 10 procent af lønsummen.

Trin 4: Fuldtidspersonel Flertallet af de militære stillinger der forudsætter højt beredskab og intensiv tjeneste og erfaringsopbygning skal naturligvis besættes med kontraktsoldater, der er ansat typisk mellem 3 og 15 år. Omkring en femtedel procent af det samlede officerskorps og en højere andel af befalingsmændene fortsætter indtil alderspensioneringen for at fastholde kritisk erfaring, og naturligvis varetage de mest komplicerede og erfaringskrævende funktioner.

Trin 5: Løbende optimering

FIGUR 1: Personelanvendelse i de operative kapaciteter.

4. Personelsammensætningen De grundlæggende principper for dimensionering af personellet jf. budgettet, billigst til opgaven, og intensiv brug af reservister og frivillige kombineres med de generelle overvejelser om de forskellige personelgruppers fordele og ulemper. Denne proces kan beskrives som en fem-trins proces:

Trin 1: Personeltal Det grundlæggende trin er som nævnt at dimensionere personelantallet ikke ud fra opgaverne, men fra de rådige midler, og fastslå, hvor meget personel Forsvaret har råd til inden for det givne forsvarsbudget. Antallet af årsværk kan med en vis sikkerhed fastsættes ud fra forsvarsbudgettet, det nationale omkostnings- og lønniveau samt internationale erfaringer.

Trin 2: Den civile komponent Så mange stillinger som overhovedet muligt besættes med civilt personel.

Erfaringerne fra totalstyrkelandene er at 25-30 procent af forsvare-

Totalstyrkekonceptet forudsætter derfor løbende optimering, for ikke kun opgaverne, men arbejdsmarkedet, kulturen og de sociale forhold ændrer sig. Balancen mellem fastansatte civile og civile leverandører, reservister og frivillige, kontrakt- og karriere fuldtidsansatte og selvfølgelig det samlede personeltal og dets rang- og aldersfordeling må løbende skulle justeres.

5. Implementering Som gennemgangen af konceptets principper viser, står vi foran en på mange områder markant anderledes tilgang til personelanvendelsen end Forsvarets nuværende. Totalstyrkekonceptet anviser principper og redskaber der bygger på optimal udenlandsk best practise, og som givet Forsvarets og det politiske niveaus vilje kommer til at give Danmark et markant dybere, mere slagkraftigt og mere øvet forsvar om et tiår eller to fra nu. Værnsfælles Kommando nedsætter i disse uger et totalstyrkesekretariat, der skal forestå og udmønte implementeringen. HPRD følger processen, og bidrager med ekspertise om Reservens muligheder og udfordringer - mere herom i kommende udgaver af Reserven.

Jeppe P. Trautner er chef for JMTO Reserve. Civilt er han ansat som forsker på Forsvarsakademiet og tilknyttet bl.a. Tel Aviv Universitet. Han er tidl. leder af Afdelingen for Forsvarsforvaltning ved det Baltiske Forsvarsakademi, og har bidraget til DS9-projektets arbejdsgruppe om personel.

RESERVEN/2/2015 13

MILCOMP 2014 Military Skills Competition, Potchefstroom, Sydafrika Af premierløjtnant af reserven Simon Ekelund Nielsen

Sydafrika er ikke bare en sort-hvid stumfilm, men et farvehav af summende energi. Når man først tilfører en konkurrence i militær femkamp, har man opskriften på en uge i paradis for to friske reserveofficerer. Og selvom Forsvaret ikke betaler en krone til gildet, kan man komme langt med egenbetaling, gåpåmod og et smil på læben.

Konkurrencen MILCOMP 2014 Military Skills Competition med sloganet ”Prove you are the complete soldier!” blev arrangeret af HPRD’s sydafrikanske pendant Reserve Fource Council i samarbejde med den sydafrikanske hærs reservestyrker. Byen Potchefstroom, der dannede ramme om konkurrencen, ligger et par timers kørsel uden for Johannesburg og er med sine 1400 højdemeter, gunstige klima og lave kriminalitet et tilflugtssted for internationale atleter.

Efter 14 timers flyvetur gennem den samme tidszone ankom vi i god behold, kun for at blive modtaget af det mest af surrealistiske af alt i 35 graders varme i oktober måned: En lufthavn fyldt med pyntede juletræer. Efter lidt forvirring om, hvilket juletræ vi skulle mødes ved, fandt vi noget benovede vores velkomstkomité bestående af oberst Motswadira med kører.

Allerede fra ankomsten til basen i Potchefstroom stod oberstløjtnant Uys van der Westhuijzen fra Reserve Force Council klar til at byde os velkommen sammen med de knap 150 deltagende sydafrikanere og de internationale hold fra Tyskland og Holland. Herefter blev alle disciplinerne gennemgået punktligt og humoristisk af kaptajn Dougie le Roux fra sydafrikanernes førstehold.

I de næste dage under de sydlige himmelstrøg måtte vi vænne os til den ubarmhjertige sol og skyggens bagende 35 grader fra tidlig morgen til først på aftenen. På alle tider af døgnet føltes det, som om det var meget senere på

14 RESERVEN/2/2015

dagen, end det egentlig var, fordi det enten var meget lyst eller meget mørkt. Til gengæld var vi og de internationale hold heldige at have major A.W. Duvenhage som fast chaperone, velvillig kører og en god ven af de danske vikinger.

Under disse betingelser brugte vi de første dage på at afprøve konkurrencens fem discipliner: Skydning med pistol og riffel, håndgranatkast, vandforhindringsbane, landforhindringsbane og terrænløb.

Særligt vandforhindringsbanen bød på et pudsigt indblik i den lokale kultur, for det var helt nyt for de fleste af sydafrikanerne at skulle bevæge sig ud i vandet, og de havde først for nylig med nød og næppe lært at svømme. For en dansker med havet i blodet og kystlinje overalt tænker man ikke lige over, at ud af det grågrumsede flodvand på Sydafrikas højplateau kan døden vise tænder i form af en snarrådig krokodille. Derfor er mange sydafrikanere vokset op med en grundlæggende og naturligt frygt for åbent vand – en frygt de på flot vis overvandt med bævende miner, desperate hundesvømmetag og under stor jubel fra alle tilskuere til træningen i 50-meter-bassinet.

På anden dagens eftermiddag var vi blevet lovet en overraskelse. En times kørsel fra basen blev spændingen udløst, og den afrikanske savannes storslåethed stod klart for os: Vi skulle på safari! Fordelt på højt opspændte jeeps med

gyngende gondoler blev vi sendt ud på eventyr, men lige før afgang blev vi indhentet af et af den sene eftermiddags lumske fænomener: Støvstormens buldren indhyllede os kortvarigt, og heldigvis sad den skærmende rygmarvsreaktion fra Afghanistans hede ørken stadig i kroppen. Eneste betaling var, at ryg og nakke blev farvet pikant lysebrun.

Da det klarede op, gik det ud over stepperne, balancerende med en kold øl i den ene hånd og spejlreflekskameraets glubende appetit klar i den anden. Vi fik også udleveret godteposer med endnu en klar sydafrikansk favorit, nemlig tørret kød i adskillige afskygninger.

Det var en kæmpe oplevelse at være i pagt med naturen, og jeepens bumlen rask hen over alle forhindringer gav virkelig kontakt med jorden. Da de første vilde dyr kom til syne ud af buskadset, ville jublen ingen ende tage – strudse, emuer, bøfler, hjorte, eksotiske fugle fortryller os med deres elegance og eksotiske særpræg. Men da vi fjernt i horisonten skimtede en langstrakt stribet hals, blev alle musestille, og jeepen listede sig tavs nærmere: Den smukkeste flok giraffer sejlede lige forbi os og tog ganske enkelt vejret fra os. Tak for skaberværket!

Efter safarien var stemningen høj, og vi blev mødt af en duftende grill med alskens lækkerier, og samtidig stod et folkloristisk kor af sydafrikanere klar til at underholde os. De tog os på

en rejse igennem Sydafrikas mange forskellige kulturer i ekstatisk sang og dans, og til sidst blev alle inviteret op og dansede med om det store båls fællesskab i højt humør. Bagsiden af medaljen var de optrædendes personlige historie, da de alle er forældreløse gadebørn og på denne måde gennem truppens optrædener skaber mulighed for at både de og andre i samme situation kan få en uddannelse og en fremtid.

Konkurrence blev bogstavelig talt skudt i gang med riffelskydning på 200 meter med værtslandets våben, og med over 20 aktive standpladser samtidig, var der gang i kuglerne, og man skulle holde tungen lige i munden mellem præcisions- og hurtigskydningerne. Pistolskydningen på 25 meter trak også tænder ud og krævede dyb koncentration og gode armmuskler i den tidlige formiddags nådesløse hede.

Belønningen kom samme eftermiddag, hvor vandforhindringsbanens svalende bassin udgjorde ramme for de mange starter. De vandfrygtige sydafrikanere kastede sig koldblodigt ud i vandet og gennem de fem forhindringer, hvor man både skal over og under vandoverfladen med stor behændighed, og kun få måtte reddes i land af bar åndenød. Der blev præsteret flotte tider hele vejen rundt fra de internationale deltagere.

Næste konkurrencedag bød på landforhindringsbane og håndgranatkast, der behageligvis blev afviklet det samme sted. Og arrangørerne havde udnyttet lejligheden til at gøre

begivenheden til én stor fest, med partytelte, balloner og stadionspeak, når ikke der gjaldede kæk pop og tekno ud over anlægget. Fra tidlig morgen til sen eftermiddag asede og masede alle deltagere to og to igennem heden, højdemetrene og hele banens 20 forhindringer.

Som et behageligt afbræk kunne man på passende tidspunkter afvikle sine håndgranatkast til 15, 20, 25 og 30 meter med præcision og de tre længdekast med stor styrke. Ud over at være en fremragende ventetidslektion er håndgranatkast værd at øve oftere i det daglige, for helt nemt er det ikke.

Tilbage på forhindringsbanen var irsk bænk, firebommen og sukkenes dal selvfølgelig de store attraktioner, men det der nok vil pirre de flestes interesse, var banens opbygning som et ottetal – lige efter svensk bare i den ene ende og sukkenes dal i den anden krydsede man faktisk sit eget spor. Der blev løbet med lungerne uden på tøjet og sat flotte tider, men sydafrikanerne udnyttede helt naturligt hjemmebanefordelen og slog alt og alle.

Konkurrencens sidste dag og sidste disciplin var 8 kilometers terrænløb ud over den afrikanske steppe. Stemningen i feltet var på kogepunktet lige inden start snært omkring kl.

8, og de folkloristiske sange gjaldede mellem alle deltagere. Straks gik det over stok og sten, nærmere bestemt sten, da ruten bød på passage af et højdedrag med mængder af skærver og udstikkende klippestykker.

I dagene op til terrænløb havde der været meget spøg og skæmt med, hvorvidt der skulle løbes i støvler eller kondisko, da de sydafrikanske soldater ikke var meget for at løbe i støvler.

Dog endte det med, at alle måtte løbe i kondisko, og til det kan bare siges – husk at vælge rigtigt fodtøj! Barefoot natural running er ømt og har sin berettigelse, men måske ikke helt på den stenede afrikanske steppe, hvor hvert et fremspring kan mærkes gennem de tynde skosåler.

Vel i mål var der vild jubel, og glæden var stor over, at konkurrencen var tilendebragt i flot stil. De drypvise fotoseancer med glade sydafrikanske soldater, der gerne ville have taget deres billede med de gæve danske vikinger, tog til i omfang. Der blev sunget og danset afrikansk til den store guldmedalje, så man skulle tro, at folk kunne have brændt mere krudt af ude på ruten – men glæden og bedriftens energi giver én vinger.

Samme eftermiddag var der afsluttende parade med gallaspisning og medaljeoverrækkelse. Aldrig er der blevet uddelt så mange og så opulente pokaler, men desværre for de internationale deltagere, der klarede sig godt, var det vandrepokaler, som skulle forblive i Sydafrika.

Heldigvis var det sydafrikanske førstehold fortjent også konkurrencens helt store vinder.

Efter den formelle festivitas blev det tid til at slå gækken løs med dans og drinks i Potchefstrooms natteliv, og her blev der også festet til den helt store guldmedalje.

Med MILCOMP 2014 i Sydafrika er vi blevet en fantastisk oplevelse rigere både mellemmenneskeligt og militærfagligt. Og fordi konkurrencen er for egenbetaling, og de internationale deltagere blot føjer ekstra kolorit og stjernestøv til arrangementet, har dansk reservepersonel en stående invitation til at deltage. Så det er bare med at komme ud på landevejen og forhindringsbanen, så turen kan gå til fantastiske Sydafrika igen i år!

RESERVEN/2/2015 15

Young Reserve Officers Outreach Seminar 2015 Solens varme stråler spejler sig i de store sorte propeller på det lille fly i Wiens lufthavn. Den danske delegation er ved at boarde flyet, da et medlem af delegationen genkender en anden passager på afgangen. ”Det er jo Swiss-Chris”, bliver der sagt, og hurtigt er kontakten skabt, hvorefter der bliver hilst og introduceret på kryds og tværs. Allerede inden delegationen ankommer til Tjekkiet, hvor seminaret skal afholdes, mærker man det internationale sammenhold som CIOR og YROS giver sine medlemmer.

Vi ankommer til hotellet i Prag, hvor seminariet skal afholdes, og bliver modtaget af de tjekkiske reserveofficerer, der skal være værterne for årets seminar. Allerede inden det officielle program starter, begynder folk at finde sammen på tværs af nationaliteter.

Networkingen er skudt i gang fra første øjeblik.

Der bliver delt viden om, hvordan de respektive landes reserver er organiseret og opererer, samt hvordan man får det til at hænge sammen med det civile liv og karriere.

Det bliver aften og det officielle program begynder med velkomst og icebreaker. Deltagerene fortsætter egentlig blot, hvor de var startet og efter programmet slutter fortsætter aftenen med et par tjekkiske øl og mere uformel mingling.

16 RESERVEN/2/2015

Torsdag morgen starter det reelle seminar-program med en mere officiel velkomst og præsentation af forløbet, fremgangsmåden og indholdet. Det første punkt på programmet er et noget udtrukket oplæg om det tjekkiske militærpoliti, som mest af alt har karakter af et påduttet foredrag, som ikke havde nogen nævneværdig relevans for reserveofficerer. Det lange MP foredrag bliver efterfulgt af Danmarks eget medlem af YROW-komiteen, Løjtnant-R Simone Flinthøj, der gennemgår CIOR’s struktur, formål og YROW-komiteens arbejde.

Efter disse rammesættende foredrag går Captain Jimmy Madi og Kate Smith på. De er hentet ind fra US Army’s TRADOC Culture Center ved Fort Huachuca i Arizona og er eksperter på Cross-Cultural Competency. De næste tre dage vil de stå for den faglige del af seminaret, som er døbt: ”NATO and Cross Cultural Leadership”.

Undervisningen forløber ved at Jimmy og/ eller Kate gennemgår noget teori inden for et af emnerne. Hvorefter grupper sammensat på tværs af nationaliteter på omkring 8 reserveofficerer arbejder hands-on med den netop indlærte teori i et forsøg på at omsætte det bedst muligt i praksis. De forskellige nationaliteter - og derved kulturer – gør, at der hurtig opstår gode debatter ved bordene og stoffet bliver gennemarbejdet

fra mange forskellige vinkler. De to underviser ynder også at minde os om, at det er deltagerne, der er eksperterne, og det blot er deres job at facilitere vores indbyrdes vidensdeling.

Over de tre dage bliver der arbejdet med mange forskellige spændende emner. Der bliver dykket ned i verbal og non-verbal kommunikation, hvordan man bedst mulig bruger en tolk (og slemme eksempler på hvordan det kan gå galt), samt hvordan kultur har en stor indflydelse på folks perception af den samme situation. Det sidste døgns tid bliver alle før nævnte emner koblet sammen med forhandlingsteori og –strategi med udgangspunkt i konstruktive forhandlingsteknikker og fokus på at skabe relationer og win-win situationer. Det bliver kædet sammen i en større sammenhæng, hvor parterne bliver sat ind i en tænkt NATO problemstilling, og skal derpå gennem de nye værktøjer kursisterne har fået løse problemet på bedst mulig vis.

Ud over det rent faglige indhold går seminariet også på et andet ben - nemlig den sociale interaktion mellem deltagerne. Dette indebærer en sightseeingtur i Prag den ene af dagene, hvor vi bl.a. fik set Prags borg og St. Vitus katedralen sammenholdt med et interessant oplæg om Tjekkiets tilblivelse samt den sikkerhedspolitiske situation det har medført først at være en del Østblokken og sidenhen et NATO medlemskab. Alt sammen understøtter selve undervisningen, men også sammenholdet som kommer til at bestå efter seminarets afslutning.

Den sidste dag - efter certifikaterne er blevet uddelt - er der en længere seance, hvor de forskellige delegationer opfordrer hinanden til at deltage i diverse nationale militære aktiviteter.

Seminaret har styrket både den faglige viden inden for temaet om Cross-Cultural Leadership, og det har ligeledes givet et langt større kendskab til NATO og reserveofficersorganisationen CIOR’s arbejde. Men det har ikke mindst også givet deltagerne en international oplevelse og nye reserveofficers kollegaer fra det meste af verdenen.

- Den danske delegation

Hvor er NATO på vej hen?

Foto: NATOs Pressebibliotek

Traditionen tro inviterer HPRD medlemmer og ansatte i Forsvaret til et todages spændende Sikkerhedspolitisk Seminar på Vordingborg Kaserne. Seminaret har i de seneste år haft fokus på sikkerhedspolitiske emner og potentielle trusler rettet mod Danmark og vores allierede.

I år vil fokus imidlertid være mere indadrettet, med det formål at blive klogere på den NATO-alliance som vi fæster vores lid til. Men er NATO i virkeligheden så stærk en alliance, som vi forestiller os, og hvilke opgaver er NATO i stand til at løse?

I september sidste år mødtes Alliancens stats- og regeringsledere til en stor konference i Wales, for sammen at drøfte alliancens fremtidige udfordringer og opgaver. Med udsigten til afslutningen på den over 10 år lange ISAF-mission, stod alliancens ledere over for det relevante spørgsmål; hvad skal alliancens (NATOs) opgave være i fremtiden? Efter Ruslands raslen med sablen og annektering af Krim ville en nærliggende opgave være at gå tilbage til Koldkrigstidens fokus på territorialforsvar af alliancens medlemslande. På den anden side er konflikterne i Mellemøsten eskaleret både i antal og ikke mindst i omfang, hvilket taler for bibeholdesen af evnen til at indgå i out-of-area-operations, som vi kender det fra bl.a. ISAF missionen. Eller skal NATO i virkeligheden kunne det hele, set i lyset af omskifteligheden i den internationale sikkerhedspolitik?

Konferencen i Wales gav ikke noget entydig svar på det presserende spørgsmål, hvilket måske ikke er så mærkeligt, når man tænker på alliancens indbyrdes divergerende interesser. USA, som står for over 70 % af NATOs samlede kapaciteter, har i lang tid efterspurgt et større bidrag fra alliancens øvrige medlemslande, et ønske som klinger hult i et Europa, som stadig kæmper med at få økonomien på ret køl efter finanskrisen i 2008. Samtidig har USA, med Præsident Obama i spidsen, ytret ønske om i højere grad at flytte fokus, og dermed landets militære tilstedeværelse, mod Asien. Europa er derimod i højere grad interesseret i at finde en løsning med Rusland, som ud over at være et vigtigt eksportmarked også står for store dele af EU’s energiforsyning, alt imens at Italien desperat

Foto: NATOs Pressebibliotek

Af premierløjtnant af reserven Oscar Cosman Brøndum

beder om en hjælp til at modsvare det massive pres af bådflygtninge, der søger en bedre tilværelse i Europa.

Spørgsmålet er derfor om NATO igen kan samle sig om en fælles sag, som det var tilfældet dengang den Kolde Krig stadig rasede, eller om alliancen er ved at blive splittet i manglen på en fælles fjende? For at blive klogere på de mange ubesvarede spørgsmål, har vi derfor inviteret en række interessante indlægsholdere, som hver især vil give deres bud på NATOs nuværende udvikling og fremtidige opgaver.

Årets seminar finder sted den 25. til 26. september på Vordingborg Kaserne og tilmelding er mulig via www.hprd.dk eller ved at skrive en mail direkte til projektansvarlig, Oscar C. Brøndum: ocb@hprd.dk med følgende oplysninger: Navn, Grad, MA-nummer, Enhed og E-mailadresse. Tilmeldingsfristen er 17. september, men da pladserne gives væk efter først-til-mølle princippet, anbefales det at man tilmelder sig snarest.

For at kunne deltage i seminaret skal man have indkommanderingsdage med fra sin egen enhed. Yderligere spørgsmål kan rettes til projektansvarlig, Oscar C. Brøndum.

Tilmelding

RESERVEN/2/2015 17

Det internationale samarbejde Af major af reserven Allan Sørensen, Vice President CIOR og medlem af HPRD bestyrelse Efter flere anmodninger omkring hvad CIOR og NRFC vedrører og går og laver har vi på de efterfølgende sider kort beskrevet CIOR og NRFC. HPRD deltager aktivt i CIOR, som er reserveofficerens internationale forbund. Vi har pt. sæde i Council, hvor undertegnede er dansk repræsentant. Dernæst har vi de sidste 3 år været særdeles aktive i CIMIC komiteen, hvor KN-R Preben Hebsgaard er repræsentant. Dernæst har vi haft en repræsentant i YROW ved LT-R Simone Flinthøj, som i år overdrager ansvaret til LT-R Morten Steen Kruse. MJ-R Kim Åge Nielsen Birkerød har fortsat ansvaret for MIL COMP. Udover CIOR og NRFC deltager vi også fra dansk side i CISOR ved SSG-R Bjarne Askholm, som er NGO forbund (forbund for befalingsmænd) og i CIOMR, som er lægernes internationale organisation. RLG-1-R Christopher G. Clemmesen har i år overtaget ansvaret efter STLG-2-R Peter Juel Thiis Knudsen.

Såfremt man er interesseret i at deltage i de forskellige organisationers aktiviteter skal det opfordres til at holde øje med HPRD’s kalender og opslag på vores hjemmeside.

Mere info kan ses på følgende link: http://www.cior.net/ http://www.act.nato.int/nrfc http://www.ciomr.org/en/ http://cisor.info

CIOR Den Interallied Confederation of Reserve Officers, der almindeligvis omtales med den franske forkortelse CIOR, repræsenterer interesserne for over 1,3 millioner reservister i 36 deltagende nationer inden og uden for NATO, hvilket gør det til verdens største militære reserveofficers organisation.

Organisationen blev stiftet i 1948 af reserveofficers forbundene i Belgien, Frankrig og Nederlandene. CIOR er nu en NATO-tilknyttet, ikke politisk og ikke profit paraplyorganisation for medlemslandenes nationale reserveofficersforeninger.

18 RESERVEN/2/2015

CIOR mødes to gange om året – sommer og vinter – og arbejder gennem udvalg, der undersøger spørgsmål og udarbejder analyser vedrørende reserven. Typiske spørgsmål af interesse omfatter bidrag til reservestyrker til internationale operationer, reintegration af reservister inden for deres respektive samfund efter indsættelse i udlandet, loven om væbnet konflikt, virkningen af NATO-udvidelse på reserverne, og arbejdsgiverstøtte til reservister.

De er derfor i en unik position til at bidrage til en bedre forståelse af sikkerheds- og forsvarsområdet i befolkningen som helhed, samt

at bringe civil ekspertise og erfaring til opgaver og udfordringer i NATO.

Struktur CIOR er bygget op omkring en forfatning, som indeholder et roterende formandskab, en CIOR hovedbestyrelse, der består af næstformænd i de deltagende nationer, centrale udvalg og flere årlige arrangementer, der fremmer uddannelse og faglig udvikling. Præsidentens embedsperiode er to år. Bulgarien har i øjeblikket formandskabet og overdrager dette forventeligt til Tjekkiet i sommeren 2016.

Roller CIOR har to hovedopgaver: at rådgive om Reserven, herunder spørgsmål og støtte til NATO-alliancen, og at fremme den faglige udvikling af reserveofficerer.

Støtte til NATO CIOR er en stemme for dels spørgsmål til NATO-alliancen vedr. krav til reserven og dels for rådgivning om den bedste udnyttelse af reserven i en række operationelle indstillinger. Endvidere studeres og fremmes harmoniseringen i roller, pligter og rettigheder for reservister i alliancens nationer. CIOR bidrager også direkte til NATOs mål ved at fremme og forbedre samarbejdet og inter operabiliteten mellem reserven inden for Alliancen og dens partnere.

Enabler til NATO Transformation, der i NATO betyder koordinere denne indsats i en alliance af 26 suveræne nationer. Navigere i de udfordringer, som mangfoldigheden af militære kulturer, sprog, geopolitiske overvejelser, unikke nationale sikkerhedshensyn og økonomiske faktorer stiller. CIOR bringer sin kollektive ekspertise til at bære til støtte for disse udfordringer ved at bringe nationer sammen, udvikle vigtige tværkulturelle dialoger og skabe et forum for samarbejdstiltag på fælles problemer.

Forholdet mellem CIOR og NATO er fuldt defineret i NATO Militærkomité (MC) 248/1.

Professionel udvikling CIOR er en organisation forpligtet til faglig udvikling. Det giver en bred vifte af høj kaliber og omkostningseffektive programmer, der gavner individuelle reservister, deres medlemslande, og NATO som helhed. Dette bl.a. ved at skabe opmærksomhed om nutidige reserve spørgsmål og fremme interoperabilitet og samarbejde med respekt for nationale traditioner. Nogle af de vigtigste muligheder for faglig udvikling unikt tilgængelige via CIOR omfatter følgende: CIMIC: Første seminar blev afholdt i København i forbindelse sommerkongressen i 2012 og har siden været afholdt i Tjekkiet og Tyskland efterfølgende. Derudover producere komiteen en håndbog med bidrag fra de deltagende nationer. Danmark har gennem flere år haft en ledende rolle i denne komite.

Militær Konkurrence (MILCOMP): Over 250 atleter deltager i CIOR militære feltsportskonkurrence hvert år. Etableret i 1957, og er en international anerkendt konkurrence, der er fokuseret på militære færdigheder, og som virkelig udfordrer reservister fra hele NATO og dets partnere.

Young Reserve Officers Workshop (YROW): Ca. 60 unge reserveofficerer deltager i denne ugelange workshop med fokus på aktuelle forsvarsog sikkerhedsspørgsmål, der vedrører reservestyrke problemstillinger inden for NATO og dets partnere. Den er designet til at være et første internationale eksponering for unge officerer til kolleger fra Alliancen og dens partnere. YROW er

en berigende oplevelse for disse unge officerer, som er fremtiden for Alliancen. Dette giver dem en mulighed for at etablere professionelle relationer og samtidig erhverve erfaringer med NATO, der ofte varer gennem hele deres karriere.

CIOR Language Academy (CLA): The CIOR Language Academy underviser i engelsk og fransk som andet sprog. De studerende er reserveofficerer i NATO-nationer, nye medlemsstater og partnerlande i Øst- og Centraleuropa og Middelhavsdialogen lande. Gennem Language Academy, er studerende forudsat et vigtigt og uundværligt redskab til at udføre international NATO business - evnen til at kommunikere på en af NATOs to officielle sprog.

CLA blev etableret i 2000 og vokser hvert år og underviser op til 100 studerende årligt – primært fra Øst- og Centraleuropa.

Winter Seminar - afholdes årligt, med den direkte støtte og samarbejde med Konrad Adenauer Foundation (DE), hvor omkring 70 deltagere i denne fire dages aktivitet, der udforsker aktuelle forsvars- og sikkerhedsspørgsmål.

Partnerskab for Fred Seminar (PfP): CIOR Partnerskab for Fred-udvalg afholder et årligt seminar for Partner medlemmer, som afholdes i et af partnerlandene. Denne aktivitet har til formål at udvikle viden og forståelse af Alliancen, samt at få en bedre forståelse af struktur og organisation af en reserve, herunder krav til en sådan inden for Alliancen. Denne aktivitet til støtte for partnerlande er godt afstemt med NATOs mål for samarbejde, partnerskab og inddragelse.

Foto: Henry Plimack

Endvidere er i strukturen indbygget forskellige udvalg, der er nærmere beskrevet nedenfor.

RESERVEN/2/2015 19

National Reserve Forces Committee (NRFC) Af major af reserven Allan Sørensen, Vice President CIOR NRFC er en inter-allieret blandet udvalg bestående af den højtstående embedsmand med ansvar for Reservestyrker i hvert medlemsland, som rapporterer til Militærkomitéen (MC). NRFC begyndte i 1981 som en uformel gruppe, og blev formelt anerkendt af NATO MC i 1996 i henhold til MC 392, og rapporterer til MC hvert år.

NRFC tre målsætninger er, at yde politisk rådgivning til Militærkomitéen om reservekrav og spørgsmål, at styrke beredskabet i Reserve Forces og reservister ved at give et forum for udveksling af bedste praksis og erfaringer med hensyn til alle relevante Reserve spørgsmål, og at sørge for forbindelsen til organisationer og foreninger, der har en interesse i Reserven og som betyder noget for at bevare en bevidsthed om deres aktiviteter. Endvidere som kan være af interesse og støtte til medlemslandenes Reserver.

Mange af Alliancemedlemmers Reserve er en væsentlig bestanddel af udsendte styrker og den øgede anvendelse af Reserven til støtte for NATO-operationer i løbet af de seneste 10 år, er blevet et fokus for udvalget. Mange af Alliancens medlemmer står over for den udfordring, at omdanne fra værnepligtige til frivilligt militære organisationer og tilpasse sig realiteterne i NATOs nye fokus og deltagelse i operationer uden for de traditionelle grænser for Alliancen.

Denne grundlæggende transformation har skabt et krav om at udvikle nye Reservestyrkestrukturer og roller, der er mere operationelt fokuseret og som sådan er en betydelig afvigelse fra det tidligere koncept af strategiske Reserve kræfter. For at løse disse problemer har NRFC underskrevet et forståelsesbrev med ACT, som anerkender, at NRFC kan have en vigtig rolle at spille, som støtte til NATO ’s transformations dagsorden vedrørende Reserve kræfter.

Den åbne udveksling af oplysninger inden for NRFC har givet sammenligning af forskellige Reservestrukturer for mange medlemsstater, som undergår strukturændringer, og ofte giver en kanal for mere detaljerede bilaterale udvekslinger af oplysninger mellem nationer, som har fælles eller lignende force udvikling, styrkeopbygning og beskæftigelsesmæssige krav.

NRFC giver også et forum for diskussioner i relation til arbejdsgiverens support, der er anerkendt som en kritisk faktor for at sikre tilgængeligheden af reservister til støtte og deltagelse i NATO-operationer.

Seneste nyt fra CIOR Af major af reserven Allan Sørensen, Vice President CIOR

Efter afholdelsen af mødet i CIOR i februar i Bruxelles oplyste ROA (det amerikanske reserveofficers forbund), at man havde store problemer med at gennemføre kongressen i Washington DC til sommer 2015, på grund af deres økonomiske situation. Flere muligheder blev herefter overvejet, herunder gennemførelse af sommerkongressen i Vermont, Bruxelles eller Sofia.

Efter en heftig mailkorrespondance efterfølgende mellem det bulgarske præsidentskab og de respektive nationers Vice Presidents blev det herefter besluttet i forbindelse med IBM mødet i Sofia i april, at flytte kongressen til Sofia, Bulgarien.

Sommerkongressen gennemføres herefter i Sofia og Military Competition gennemføres i SHUMEN (ca. 300 km øst for Sofia).

På grund af den korte frist og muligheden for at det bulgarske forsvar kan støtte op omkring sommer-kongressen, er datoerne herefter ændret som følgende: 2. – 5. august - CIMEX (Sofia) 3. – 9. august - YROW (Sofia) 5. – 9. august - CIOR kongres (Sofia) 2. – 9. august - Military Competition (SHUMEN – 300 km øst for Sofia) Denne ændring af datoerne giver flere problemer mht. deltagelse, idet der bl.a. for YROW’s vedkommende gennemføres kursus og for andre er der øvelsesaktiviteter i samme periode.

Såfremt man er interesseret i at deltage, men har problemer mht. datoerne, vil vi forsøge at finde en fleksibel løsning.

20 RESERVEN/2/2015

Der er også sket en mindre ændring af den danske delegation i CIOR og delegationen har nu følgende bemanding: Vice President: MJ-R Allan Sørensen, (allan@advokathb.dk) CIMIC: KN-R Preben Hebsgaard, (hebsgaard@c.dk) YROW: LT-R Morten Steen Kruse, (Krusemorten1@gmail.com) MILCOMP: MJ-R Kim Åge Nielsen Birkerød, (kanb@outlook.com) Såfremt man har interesse i at deltage i sommerens aktiviteter kan man rette henvendelse til ovennævnte personer.

Vi har ikke modtaget noget program eller yderligere information, men så snart vi ved mere, herunder omkring tilmelding m.m. vil vi hurtigst muligt annoncere dette på HPRD’s hjemmeside.

Foto: Leif Ernst.

UDNÆVNELSER Udnævnelse til major af reserven pr. 1. april 2015 kaptajn-R Thomas Lyse Hansen

Udnævnelse til kaptajn af reserven pr. 1. april 2015 premierløjtnant-R Jørgen Marlo Werenberg premierløjtnant-R Mark Dana Alcuela Westh premierløjtnant-R Benjamin Webster Rømer

Udnævnelse til premierløjtnant af reserven pr. 27. marts 2015 løjtnant-R Sigurd Christiansen løjtnant-R Martyin Dahl Fuglsang løjtnant-R Gorm Grønborg-Forsingdal løjtnant-R Martin Henriksen løjtnant-R Frederik Fischer Hjerl løjtnant-R Svend Martin Holst løjtnant-R Peter Michael Tetzlaff løjtnant-R Oscar Cosman Brøndum Foreningen ønsker stort til lykke.

Kongelig hofleverendør

Danske og udenlandske

Ordensbaand Miniatureordner medaljer sløjfer . rosetter Peder Skrams gade 3 . 1054 København K Tel. & fax: 33 12 82 53 e-mail: mwm@mwmorch.dk www.ordensbaand.dk

HPRD fødselsdag mandag den 27. april 2015 – og tildeling af Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn.

Mandag den 27. april fejrede foreningen sin 95 års fødselsdag. Dagen begyndte med kranselægning ved Monumentet for Danmarks Internationale Indsats. En god tradition, der blev indledt sidste år og hvor både Hæderstegnsmodtagere og gæster deltager.

Derefter Gudstjeneste i Kastelskirken, efterfulgt af overrækkelse af Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn med deltagelse af foreningens Protektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim. Fødselsdagen blev afsluttet med en let frokost for Hæderstegnsmodtagere og øvrige gæster.

På billedet ses dette års Hædertegnsmodtagere, Fra venstre er det generalløjtnant Per Ludvigsen, tidligere formand, oberstløjtnant-R Birger Kjer Hansen, major-R Carl Christian Høy, Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, kaptajn-R Henning Bossen og foreningens formand, kaptajnløjtnant-R Maria Vang Knudsen.

Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn er indstiftet den 27. april 1950 efter at have opnået Hans Majestæt Kong Frederik den IX’s approbation den 22. februar 1950.

Reserveofficersforeningen i Danmark (ROID) er i dag et binavn til Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark – eller HPRD. Binavnet korresponderer således med hæderstegnets benævnelse.

Hæderstegnet kan af foreningen, efter enstemmig vedtagelse i bestyrelsen, tildeles personer, såvel aktive militære som afskediget, og i ganske særlige tilfælde civile, som bestyrelsen finder i særlig grad bør hædres for deres indsats for reserveofficerskorpset som helhed og for foreningen i særdeleshed.

Den 4. maj i forbindelse med en mindehøjtidelighed i Ansgar kirke og anlæg i Odense blev OL-R Finn Jensen og MJ-R Lars Hegelund Knudsen tildelt Hjemmeværnets Fortjensttegn af aftenens taler OB Flemming Agerskov.

På billedet ses fra venstre MJ-R Lars Hegelund Knudsen, OL-R Finn Jensen og OB Flemming Agerskov.

Foreningen ønsker stort til lykke.

RESERVEN/2/2015 21

Air Force Training Centre udnævner første hold premierløjtnanter og oversergenter af reserven Af premierløjtnant af reserven Peter Michael Tetzlaff Den 27. marts 2015 udnævnte Air Force Training Centre det første hold premierløjtnanter og oversergenter af reserven. 13 premierløjtnanter og kun én oversergent ud af de i alt oprindelig 24 elever der begyndte fra både Hæren og Flyvevåbnet, klarede sig igennem den 4 år lange uddannelse.

Et stort tillykke og ”godt arbejde” skal der lyde fra staben ved Air Force Training Centre til de 14 nyudnævnte.

Nedenstående er en beskrivelse af uddannelsen såvel som Flyvevåbnet og dets kultur, set fra en tidligere kursists (og hærofficers) perspektiv.

Hold Eisenhower

Bedste kammerat PL-R Svend Martin Holst

22 RESERVEN/2/2015

I 2011 blev en stor del af det senere hold Eisenhower færdig og hjemsendt som løjtnanter I Hæren. Flere havde håbet på at skulle fortsætte karrieren i reserven eller via én korttidskontrakt i Hæren. Det skulle hurtigt vise sig, at der endnu en gang blev skudt med løs krudt fra de ellers evigt optimistiske udstikkere, med hensyn til de reserveofficerer man nok i virkeligheden ikke vidste ville overgå på daværende tidspunkt. Heldigvis var der folk fra et andet værn, der var årvågne. Flyvevåbnet havde et par måneder tidligere sendt en officer fra vores kommende stab til Nymindegab for at fortælle os om Flyvevåbnets aktiviteter i reserven, hvilket resulterede i at interessen for Flyvevåbnet blev vakt ved flere af os.

Tingene tog for alvor fart da tidligere chef for Air Force Training Centres Skolereserve MJ-R Jeppe Trautner med sin ildsjæl og meget troværdige stemme i telefonen fortalte, at han havde noget konkret at tilbyde os. Det

bestod i et 4-årigt skoleforløb med en grad som premierløjtnant for enden af vejen, med sideløbende indkommandering som instruktører i regi af VME. Et tilbud som vi ikke kunne sige ”nej tak” til.

Efteråret 2011 ramte vi det nye værn med fuld fart. Det første ”der ramte os” var jargonen, som var signifikant anderledes end det vi var vant til i Hæren, og både vores nye overordnede og ikke mindst os selv skulle vende os til dette. Men fra vores side tog det ikke lang tid at vænne sig til de nye forhold, og den mere uformelle omgangstone og kommunikation i lærer/elev forholdet gjorde både indlæringen høj og motivationen stor. Der er sikkert flere af vores overordnede der mener, at de stak en finger frem og vi åd hele armen. Vi elskede i hvert fald de nye muligheder for at komme til orde og ellers diskutere og argumentere til vi på et tidspunkt blev stoppet igen, eller lektionerne var forbi.

I det hele taget virkede skridtet stort i begyndelsen, men det viste sig at være et nemt skridt og alle har nydt godt af den moderne kultur og de meget inspirerende mennesker, vi mødte i det nye værn.

I løbet af det 4 år vi har været tilknyttet Flyvevåbnet og Skolereserven har vi været vidt omkring. Først og fremmest har vores uddannelse være opbygget omkring nogle obligatoriske kurser, hvor vi har modtaget omskoling til Flyvevåbnet, dets opgaver både nationalt og internationalt, og ikke mindst mange andre komplementerende læringsområder. Kurserne har til dels været afholdt af Skolereservens stab, holdledelse og eksterne undervisere, der

til hver eneste undervisning har rullet det fulde skyts ud for at sikre maksimal indlæring hos os.

Og på trods af budgetter, der ikke just har lagt op til overflod af festfyrværkeri som supplement til undervisningen, så har Skolereserven alligevel formået at tillokke meget kompetente gæsteundervisere og erfarne foredragsholdere med givende budskaber.

Sammenholdet på hold Eisenhower har været stort. Mange på holdet har kendt hinanden siden den spæde begyndelse i Hæren og det er kommet til udtryk i form at et stærkt sammentømret hold både militært og civilt. Den tætte relation har ikke kun været internt på holdet, men har også rakt til holdledelsen og staben, som med sin uformelle omgangstone og tilgang har fået en tættere relation til holdet end man ellers kunne vente.

Oplevelserne har inkluderet mange interessante og lærerige episoder i forbindelse med VME’er hos de forskellige wings, vi har besøgt og støttet. Fælles er, at vi hos stort set alle vi er udlånt til, får et stort ansvar grundet vores friske og differentierede baggrund fra Hæren.

Indkommanderingerne har ikke kun talt VME, men også MISU, VME for værnspræster, skydelejre, skydeledertjeneste i samarbejde med Frømandskorpset og diverse andre planlægningsopgaver.

Vi har mødt et værn, der komplimenterer den virkelige verden godt. Det samme gør de

Der undervises mennesker der er i dét. Dette er gentagne gange kommet til udtryk igennem de wingreserver, vi har været rundt og samarbejdet med i løbet af de seneste 4 år. Mange af de bærende kræfter i disse har civile karrierer der spænder bredt over politifolk, brandfolk, ingeniører, malingsælgere og ikke mindst erhvervsledere.

Tiden i Hæren gav os hår på brystet og lærte os at tage beslutninger i situationer hvor pulsen var over skrivebordspuls. Dette vil vi kunne bruge til den dag, vi stiller træskoene. Men for mange af os der nu uddanner os mod det private erhvervsliv, vil Flyvevåbnet

fortsat kunne bidrage til vores personlige læringskurver.

Fremadrettet vil jeg personligt søge opgaver, der relaterer sig mere imod overordnet problemløsning end decideret undervisning i Flyvevåbnet. Dette føler jeg mig nu i stand til efter at have modtaget undervisning, der både gør mig i stand til at forstå Flyvevåbnet, men også dets måde at operere og agere på.

Hold Eisenhower vil gerne sige tak til sin holdledelse og stab, og ikke mindst love dem at vi også i fremtiden vil holde ”momentum” i vores fortsatte militære og civile karrierer.

Uddannelsens formål og indhold: Flyvevåbnets Lederkursus for Reserven (FLEKUR) er en fireårig videreuddannelse for løjtnanter og sergenter i reserven i Flyvevåbnet, som har til formål at give dimittenderne et stærkt fundament i forhold til deres videre virke som leder og uddanner i Flyvevåbnet.

Uddannelsens tre fokusområder er: - Instruktørvirke – pædagogik, læringsteori, formidling, uddannelsesplanlægning, samt faglig opdatering inden for de forskellige VME fag.

- Ledelse – Forsvarets ledelsesgrundlag, egen ledelsespraksis, ledelsesteori og best practice inden for ledelse.

- Force Protection – Defensive operationer, Force Protection i FLV, Counterinsurgency

Oberst Palle Mikkelsen og HPRD næstformand MJ-R Jeppe PlengeTrautner

Uddannelsen er delt op i to spor, et for sergenter og et for løjtnanterne, hvor der dog er en række moduler som f.eks. instruktørvirke, pædagogik og uddannelsesplanlægning der er fælles for begge uddannelser. Den primære forskel på de to uddannelser er, at hvor sergenternes uddannelse fokuserer på det instruktørmæssige og en skydelederuddannelse, så er løjtnanternes rettet imod ledelse og Force Protection.

Uddannelserne består af 80 tilstedeværelsesdage fordelt over de fire år, hvor ca.

35 dage er undervisning og de resterende 45 dage er praktisk træning som instruktører eller planlæggere i forbindelse med gennemførelse af VME i Flyvevåbnet.

RESERVEN/2/2015 23

Formand: Major-R Martin Dam Magnussen Gulløkken 20 5471 Søndersø.

Tlf.: 2566 5935 (M) mm@kmd.dk

Fynskredsen AKOS 2015-4 HPRD – Fyn www.hprdfyn.dk Aktivitet

Dato

Tid

Sted

Bemærkninger

Ansvarlig

Pistolskydning (P) udendørs Geværskydning (G) udendørs

Hver onsdag fra 1. april til medio oktober (1. gang 1. april)

P 17-19 G 16-17 se Bem.

Skallebølle Skyttecenter

Pistolskydning med M49. Pistol kan lånes på banen.

Geværskydning med biathlon gevær 6. maj og 5. august.

Skydning med 7,62 mm gevær 3. juni og 2. september

Gert Schultz

O-løb

Torsdag den 21. maj

1730-19

Elmelund Mødested: Elmelunden 117, 5200 Odense V

O-løb af forskellig sværhedsgrad. E-mit brikker kan lånes hos Per Søgaard. Medlemmer af Odense Orienteringsklub tilmelder sig selv.

Per Søgaard.

Tilmelding (ikke-OO medlemmer) nødvendig senest 4 dage før

O-løb

Tirsdag den 26. maj

1730-19

Skibhusskoven Mødested: Parkering på Sandhusvej, 5000 Od C. Ved Sandhusgrillen

O-løb af forskellig sværhedsgrad. E-mit brikker kan lånes hos Per Søgaard. Medlemmer af Odense Orienteringsklub tilmelder sig selv.

Per Søgaard.

Tilmelding (ikke-OO medlemmer) nødvendig senest 4 dage før

O-løb

Torsdag den 28. maj

1730-19

Kerteminde Mødested: Nordre Havnekaj 27, 5300 Kerteminde Sprint: reduceret længde

O-løb af forskellig sværhedsgrad. E-mit brikker kan lånes hos Per Søgaard. Medlemmer af Odense Orienteringsklub tilmelder sig selv.

Per Søgaard.

Tilmelding (ikke-OO medlemmer) nødvendig senest 4 dage før

O-løb

Tirsdag den 2. juni

1730-19

Åløkkeskoven Mødested: Jægerhuset, ved Odense Havn, Gammelsø

O-løb af forskellig sværhedsgrad. E-mit brikker kan lånes hos Per Søgaard. Medlemmer af Odense Orienteringsklub tilmelder sig selv.

Per Søgaard.

Tilmelding (ikke-OO medlemmer) nødvendig senest 4 dage før

LLB sommerstævne med øvrige HPRD kredse og MHV

Tirsdag den 9. juni

1645 fra Odense

Tirsbæk Ved Vejle Fjord

Pistolskydning, MBT O-løb, Granatkast Fællestransport fra Odense Kaserne

Gert Schultz Tilmelding senest onsdag den 3. juni

Midsommer-stævne Briefing om Hærens Efterretningscenter

Onsdag den 17. juni

1700

Skallebølle Skyttecenter

Præmieskydning efterfulgt af grill-mad. Ægtefæller/ kærester yderst velkomne. Pris 130 kr. per person.

Efter middagen gives en kort briefing om den nye enhed i forsvaret: Hærens Efterretningscenter ved MJ-R Martin Dam Magnussen

Martin Dam Magnussen eller Gert Schultz Tilmelding senest onsdag den 10. juni

Formand Martin Dam Magnussen mm@kmd.dk tlf. 2566 5935

Næstformand/Leder Terrænsport Per Søgaard per.sogaard@dadlnet.dk tlf. 2177 9334 / 6615 0207

Feltsportskursusleder Martin Kaasgaard martin@ fam-kaasgaard.dk tlf. 6612 6215 / 2231 7940

Formand Major-R Lars H. Knudsen Morelvej 19 9000 Aalborg tlf.: 2010 3090 larshknudsen@hotmail.com

Nordjyske Kreds Udendørs skydning er genoptaget på Lindholm Høje alle tirsdage fra klokken 17:00-19:00.

Tilmelding ikke nødvendig. Pistol kan lånes på banen. Sidste skydning 29. september 2015.

Specialskydningen om vandrepokalen ”Kaukasisk Horn” finder i år sted den 16. juni kl. 17 efterfulgt af præmieoverrækkelse og spisning (laks og rejer). Tilmelding til nlsptr@stofanet.dk

Nordvestjyske Kreds 24 RESERVEN/2/2015

Leder Skydning Gert Schultz elgert@schultz.mail.dk tlf. 4042 4479

senest den 9. juni. Egenbetaling 50 kr.

Udvidet bestyrelsesmøde den 21. august 19:30 i Vestre Bådelaugs restaurant på Bådehavnsvej 6, Aalborg. Fri adgang for kredsens aktive medlemmer. Ledsagere og gæster er velkomne mod egenbetaling. Menu: nationalretten Stegt flæsk med persillesovs. Tilmelding til nlsptr@ stofanet.dk senest den 16. august.

O-løb fortsætter som anført på http://www. feltsport.dk/nordjyske/. Næste løb i kredsens konkurrence BLOKHUS den 3. juni. Tilmelding via sms 2182 9875 Send os en mail (aasted@stofanet.dk) for at blive holdt ajour.

Formand: Kaptajn-R Ole Overgaard Olsen Bøgens Kvarter 99, Gullestrup 7400 Herning Tlf. 97 21 13 86 o.olsen@vip.cybercity.dk

Formand: Major-R Lars Reuther Regnbuen 20 8400 Ebeltoft Tlf.: 8635 05 58/Mobil: 2040 0213 E-mail: lar@terma.com

Midtjyske Kreds Arkivering af kredsens dokumentarkiv Bestyrelsen har valgt at indlevere kredsens fysiske arkiv (referater, notater, billeder) mv. til Stadsarkivet i Aarhus for at sikre det for eftertiden. Medlemmer der måtte have dokumenter, billeder el. lign. med relation til Midtjyske Kreds, som de mener bør arkiveres sammen med kredsens øvrige fysiske materiale er velkomne til at kontakte KN-R Lars Trier Husted, larshusted@ hotmail.com med henblik på samlet aflevering til arkivaren ved Stadsarkivet snarest.

O-Løb Kredsen afholder månedlige O-løb, ofte i samarbejde med de civile O-løbsklubber. Kommende O-Løb kan ses i AKOS.

Skydning Vi er nu igen startet skydning med 9mm Neuhausen på Vestereng skydebaner i Århus.

Skydningerne foregår hver tirsdag i sommerhalvåret fra kl. 17.00. Vi arbejder i øjeblikket på ligeledes at få faste skydninger med pistol på flyvestation Karup. Information om dette kommer via mailinglisten.

Feltsport Efter mange år på posten, har KN-R Rune Erichsen valgt at stoppe som feltsportsleder.

Ny feltsportsleder er blevet PL-R Steffen Poulsen. En stor tak skal lyde til Rune som har gjort et rigtigt stort arbejde for feltsport i Midtjyske kreds.

Tilmelding AKOS 2015 • O-løb, torsdag d. 11. juni, kl. 1800, Sletten/ Sønderskov.

• O-løb, torsdag d. 9. juli, kl. 1800, Vesterskov.

• Familie O-løb og grill, torsdag d. 6. august, True skov.

Det var Hærens Efterretningscenter (HEC), som velvilligt orienterede om deres meget

spændende opgaver og hvordan en moderne efterretningsenhed arbejder i dag.

I samarbejde med Lillebæltskredsen gennemfører vi en tilsvarende aften engang i efteråret, så de, der ikke nåede denne aften med HEC, får

Flere end 700 af kredsens medlemmer er i dag på kredsens e-mail-liste og modtager ”Nyt fra Københavnskredsen”.

Storstrømskredsen

Lillebæltskredsen

muligheden igen.

Pistolskydningen i april er nu slut med deltagelse fra kredsen og Hjemmeværnet, men den første onsdag i september begynder skydningen atter og der er plads til mange skytter.

Formand: Oberstløjtnant-R Peder Jon Andersen Gartnerhaven 8 2800 Kongens Lyngby Tlf.: 4585 7733/4074 5334 (M) peajay@pc.dk

Københavnskredsen Er du på kredsens e-mail-liste?

Ønsker du at blive tilmeldt feltsport, gå da venligst ind på www.feltsport.dk, vælg tilmelding, og indtast dine oplysninger. Herefter vil du modtage feltsports mailingliste, med information om kommende arrangementer.

Formand: Major-R Carl Christian Høy Brokærvej 6 6771 Gredstedbro Tlf.: 7643 1042 (P) / 6083 2278 (M) cchoey@mail.dk

Sydvestjyske Kreds Torsdag den 23. april var kredsen indbudt til en spændene aften på Varde Kaserne. Også Hjemmeværnseskadrille 282 KONGEÅEN var indbudt.

• O -løbs weekend med påhæng, lørdag d.

29.-30. august, Husby Klit.

• O -løb, lørdag d. 5. september, kl. 1230, Grund skov.

• K reds arrangement, mandag d. 5. oktober, Århus.

• O -løb, lørdag d. 10. oktober, kl. 1100, Fussingø, • O -løb, lørdag d. 7. november, kl. 1230, Ølsted.

• O -løb, lørdag d. 5. december, Marselis Nord.

• J ulebanko, tirsdag d. 8. december, Århus.

• S kydning på Vestereng fra kl. 1700 hver tirsdag i sommerhalvåret.

Har vi ikke din e-mail-adresse, så send den til Peder Jon Andersen, Københavnskredsens bestyrelse - peajay@pc.dk

Flere arrangementer når kun at blive annonceret gennem ”Nyt fra Københavnskredsen”.

Formand: Major-R Tomas Bo Legarth Bækkeskov Stræde 5, Engelstrup 4733 Tappernøje Tlf. 55 56 44 50 malecastre@gmail.com

Formand: Major-R Hans Henrik Algreen-Ussing Tirsbækvej 133 7120 Vejle Ø Tlf.: 7581 5105 (P) / 2033 1260 hhau@tirsbaekgods.dk

RESERVEN/2/2015 25

Formand: Major-R Thorbjørn von Alm Philippsen H.P. Hansensvej 8 6400 Sønderborg Tlf.: 3026 3603 (M) tp@advokatcentret.dk

Sønderjyske Kreds

I Haderslev for 75 år siden

Tre veteraner, Garnisonskommandant og Forsvarschef

Parademarch

Tysk PzKv. Maj 1940

Den tyske indmarch i Danmark ”Operation Weserübung”, der skete for 75 år siden den 9. april 1940, blev mindet i Danmark og specielt i Haderslev, med kranselægning ved kasernen og ved obelisken i den indre gård ved Hertug Hans kirken, ikke langt fra stedet ved møllestrømmen, hvor garnisonens soldater ydede de indtrængende tyskere modstand.

Garnisonskommandant, oberst Søren Bo Bojesen lagde en krans ved mindetavlen for de fire soldater der faldt, da de ydede modstand mod den indtrængende tyske overmagt. Tre af veteranerne fra denne træfning deltog ligeledes ceremonien og den 96 årige Anders Justesen fra Vester Nebel lagde en krans ved monumentet.

Skuespillerne fra filmen ” 9. april ” deltog i højtideligheden sammen med veteranerne. De havde givet megen inspiration under optagelserne i Hadeslev. Filmen der bør ses.

Senere på formiddagen klokken 10.35 formeredes til parademarch med Sønderjyllands Musikkorps i spidsen og alle repræsenterede faner, for at marchere gennem Haderslev til Hertug Hans kirke, for ved Obelisken i den indre gård, at afholde en mindehøjtidelighed.

Parade ved Obelisken, Hertug Hans Kirke

Forsvarschef, general Per Bartram holdt en tale, hvor han trak linjer mellem nutidens udsendte soldater og den modstand veteranerne havde ydet mod den tyske indmarch. At veteranerne ikke havde modtaget en medalie for den indsats de havde ydet, var kun at beklage, Men det kan jo nås til 4. maj.

Efterfølgende afholdtes mindegudstjeneste i Hertug Hans kirken.

Efter tilbagemarchen til Haderslev Kaserne formeredes parade og der afholdtes to minutters stilhed inden Dannebrog kl.

12.02 hejstes til tops.

26 RESERVEN/2/2015

Jubilæer Foreningen ønsker stort til lykke Ved en lille ceremoni ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse i Ballerup den 13. maj, fik entitetschefen ved HQ MNC NE i Stettin oberstløjtnant-R Claus Weirum Glädesdahl lejlighed til at overrække Fortjensttegn for god tjeneste i Forsvarets Reserve til følgende: 40 års tegnet til oversergent-R Ole Leif Schnor.

25 års tegnet til major-R Hans-Henrik Langthjem og seniorsergent-R Ole Rebner.

Fortjenstegnet tildeles (både 40 og 25 års) i forbindelse med Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag den 16. april.

Oversergent-R Ole Leif Schnor modtager sit 40 års tegn af oberstløjtnant-R Claus Weirum Glädesdahl.

Tre glade modtagere, fra venstre seniorsergent-R Ole Rebner, major-R HansHenrik Langthjem og oversergent-R Ole Leif Schnor.

HPRD Formand: Kaptajnløjtnant-R Maria Vang Knudsen Tlf.: 4071 0932 (M) mvk@hprd.dk

Bestyrelsesmedlem: Premierløjtnant-R Oscar Cosman Brøndum Tlf.: 3122 8802 (M) ocb@hprd.dk

Næstformand: Major-R Jeppe Plenge Trautner Tlf.: 8618 7067 (P) jpt@hprd.dk

Bestyrelsesmedlem: Sektionsleder-R Peter Fristrup Tlf.: 3154 3641 (M) pf@hprd.dk

Bestyrelsesmedlem: Major-R Klaus Munch Kjøller Tlf.: 3964 9394 (P) kmk@hprd.dk

Bestyrelsesmedlem: Seniorsergent-R Bjarne Askholm Tlf.: 7258 2854 (M) ba@hprd.dk

Bestyrelsesmedlem: Major-R Kim Pedersen Tlf.: 3135 3516 (M) kp@hprd.dk Bestyrelsesmedlem: Major-R Allan Sørensen Tlf.: 2128 8960 (M) as@hprd.dk Bestyrelsesmedlem: Premierløjtnant-R Peter Kaare Thomsen Tlf.: 5190 9007 (M) pkt@hprd.dk

RESERVEN/2/2015 27

Afsender: Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark, Rigensgade 9 1316 Købehavn K

HPRD søger presse- og informationsofficer Hvad og hvem er reserven?

Det er der ikke mange ud over reserven, der ved. Det er du med til at gøre noget ved. Du kommer med ind i maskinrummet, når den fremtidige anvendelse af reserven bliver implementeret. Du rapporterer til reserven om, hvad der sker i Forsvaret, og du er med til at synliggøre, hvordan reserven skaber værdi både i og uden for Forsvaret.

Du vil som PIO, presse og informationsofficer, arbejde tæt sammen med HPRD’s bestyrelse, sekretariat og webmaster om at udbrede kendskabet til HPRD og reserven.

Du skal kunne afsætte et par timer om ugen, og derudover et par timer ekstra, når der sker noget særligt.

Mulighed for at få PIO-erfaring Det er en fordel, hvis du har erfaring som PIO eller med kommunikationsarbejde; det er dog ikke et krav. Dette kan også være din

mulighed for at få det. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og initiativrig, så du kan finde og formidle de gode historier. Derudover skal du selvfølgelig have flair for at kommunikere på skrift og via de sociale medier.

HPRD er en forening drevet af engagerede frivillige. Du bliver en del af HPRD’s kerne og får mulighed for at opbygge netværk på kryds og tværs af reserven. Du bliver den første dedikerede PIO i HPRD; som banebryder vil du derfor være med til at definere og forme, hvordan det skal gøres.

Er du interesseret eller vil du gerne vide mere, så kontakt formanden for HPRD, Maria Vang Knudsen, på mvk@ hprd.dk eller mobil 40 71 09 32.