Vi giver dig hurtigt overblik over din opsparing, dit afkast og dine forsikringer på mitpfa.dk
Magasinet udgives af
Højnæsvej 56 2610 Rødovre, Danmark
Ansvarshavende redaktør René Andersen
Faglige redaktører Jacob Christensen Torsten Mathias Augustsen
Kontaktperson Troels Leth tle@shw.dk / 2469 3081
Giv den gas resten af året og vind lækre præmier med FIT4SEA! 09
Få licens til at oprette og håndtere kemikalier i @SEA-@SHORE 14 Karrieren til søs begynder på en fuldrigger 16
Elever bruger GEORG STAGE som springbræt til maritim uddannelse og job 22 Spørg konsulenten: personlige værnemidler 24 Kort nyt fra SHW 26
Send os dit bedste foto og vind præmier til hele skibet 28 Nominér årets velfærdsskib 2022 – I kan nå det endnu 29
Ny bog på Søfartens Bibliotek: ”18000 sømil midt i verden” 32 Podcasts til dig, der vil have nyheder 34
Forfattere
Kirstine Thye Skovhøj, Irene Olsen, Ester Ørum, Rolf J. Trap, Anne Ries og Troels Leth Design og medieproduktion Kailow A/S, CSR-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret. Oplag 3.000 Bladet udkommer tre gange om året Tilmeld/afmeld atsea@shw.dk Forsidebillede: Hans Ravn. Besætningsmedlemmer på NORDSØEN
Besætningen på det splinternye og topmoderne fiskerikontrolskib NORDSØEN har sagt farvel til deres tidligere arbejdsplads gennem 35 år, og goddag til helt nye rutiner og arbejdsgange, men også til et arbejdsliv med langt bedre arbejdsforhold og endnu mere arbejdsglæde.
Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist · Foto Hans Ravn
To fødder iklædt sorte bomuldsstrømper stikker ud under Stefan Gøttsche Schmidts blå arbejdsbukser. Han tager imod i døråbnin gen ind til messen på det nybyggede skib NORDSØEN, hvor han er skibsassistent: ”Vi passer godt på vores nye skib. Vi kan ikke helt bære, at det skal blive for snavset endnu,” siger han og slår lidt und skyldende ud med armene, mens han understreger, at den udsendte fra SEA HEALTH & WELFARE dog gerne må beholde skoene på.
Når den ni mand store besætning færdes i messen, eller arbejder på et af skibets kontorer, så er det indtil videre i strømpefødder. Her dufter af nye gulvtæpper og frisk maling, væggene er stadig hvide uden mærker og lyset strømmer ind ad skibets vinduer.
”Det er helt nyt for os, at vi får så meget lys ind. På vores gamle skib VESTKYSTEN foregik det meste under vandoverfladen. Det er fantastisk at kunne sidde her i messen og kigge ud, mens vi spiser. Det gør altså noget godt ved os,” siger Stefan Gøttsche Schmidt med et lunt smil.
NORDSØENS kerneopgaver er at kontrollere fiskeri i Nordsøen og Skagerrak, være redningsskib og bistå Miljøstyrelsen på miljøtogter, hvor der for eksempel skal tages vand- og bundprøver. NORDSØEN afløser skibet VESTKYSTEN, der var i tjeneste i 35 år.
Det nybyggede og topmoderne skib er konstrueret med høje krav til sø- og manøvredygtighed og høje miljøkrav. Arbejdsmiljøet er også prioriteret højt blandt andet i forhold til støj og vibrationer.
Stefan Gøttsche Schmidt har tidligere arbejdet som landkontrollør for Fiskeristyrelsen i Hvide Sande, og har været tilknyttet VEST KYSTEN siden 2020 som afløser. Han er nu fast afløser på NORD SØEN, og sammen med kollegerne har han indtaget en helt ny arbejdsplads:
”Det er ligesom at få en ny bil. Det er dejligt og stort at få et nyt og nøgleklart skib. Det giver også fornyet energi at få et nyt skib over draget,” siger Stefan Gøttsche Schmidt og uddyber: ”Det svarer på en måde også lidt til at få en baby: Hvorfor gør den sådan, når vi gør sådan? Lige nu er vi i en tilpasningsperiode, hvor der er rigtig meget, der skal tilpasses og testes. Vi skal opbygge nye rutiner og sammen finde ind i en daglig rutine.”
Det nye fiskerikontrolskib NORDSØEN.
Da SEA HEALTH & WELFARE besøger NORDSØEN, ligger skibet i Hvide Sande, hvor det lokale værft, der har bygget skibet, er i gang med at foretage forskellige justeringer. Imens er besætningen om bord og i fuld gang med at etablere rutiner og lære det nye skib at kende. ”Det tog lige et par dage, inden jeg kunne finde rundt,” siger Stefan Gøttsche Schmidt, da han på strømpefødder viser op på broen.
NYT KRÆVER TILVÆNNING
”Vi skal tænke helt anderledes i forhold til rengøring og vedlige holdelse. På VESTKYSTEN havde vi en arbejdsgang i forhold til rengøring, hvor vi gjorde hovedrent, inden vi overdrog skibet til næste hold. Det kan slet ikke lade sig gøre her, fordi der er så mange kvadratmeter. Rengøringen skal nu være en del af den daglige rutine oveni alle de andre opgaver, og det er noget af det, vi lige skal vænne os til,” siger Stefan Gøttsche Schmidt.
Som noget helt nyt er der indført en overleverings-session, når det er skiftedag mellem besætningsholdene. I alt tre hold, der er om bord i 10-12 dage ad gangen, skal have samarbejdet om det nye skib og de mange nye rutiner til at spille sammen og fungere. Det fortæller Rune Arnbjørn, der også er skibsassistent og derudover uddannet brandmand.
”Vi har en times overlap på skiftedagen, hvor vi får overleveret. Vi snakker om de ting, vi skal have lavet. Vi gør rigtig meget for at få de tre hold synkroniseret. Det er svært, men vi gør, hvad vi kan. Vi
05 – Tema: Det nye skib NORDSØEN –
har selvfølgelig skibsmøder og sikkerhedsmøder, og vi læser altid referater fra de to foregående møder, for at sikre kontinuitet og sammenhæng.”
På broen er overstyrmand, Peter Heldager, i gang med at se på justeringer sammen med et par besætningsmedlemmer, mens ansatte fra Hvide Sande Shipyard er i gang med at tilpasse de elektriske gardiner.
”
”Det er rigtig spændende at lære et nyt skib at kende, men der er også rigtigt meget arbejde i det. Alt skal laves fra ny: procedurer, risikovurderinger, nye systemer, manualer og arbejdsgange. Jeg tror, at det vil tage os 1-2 år, før vi har været igennem alle de årstids bestemte udfordringer. Vi har fået rigtig meget ny teknologi, som vi er i fuld gang med at lære at kende,” siger Peter Heldager og lander blødt i den ene af de to store og komfortable stole, hvorfra skibet navigeres, og der tilbringes mange timer med at holde udkig.
for navigatørgruppen at skulle manøvrere på en ny måde end på det gamle skib. I stedet for traditionelle manøvregrejer med skrue og ror er NORDSØEN udstyret med pods, der kan dreje 360 grader rundt. Her styrer vi kontraintuitivt, og her i starten er det udfor drende at skulle vende alt på hovedet,” forklarer Peter Heldager.
”Prøv lige at se her,” siger Stefan Gøttsche Schmidt og tager fat i et stort tungt gardin, der kan trækkes for, så lyset fra kortbordet ikke forstyrrer den, der har opgaven med at holde udkig fra broen i mørket om natten.
Stefan Gøttsche Schmidt på vej ned ad trappen til agterdækket.
Førstemester Stefan Højriis Schmidt (i midten) får energi af at lære nyt. ”Jeg kan godt lide at blive udfordret, og at det hele ikke kun er drift. Det er sjovt og spæn dende at være med til at tage noget helt nyt i brug.”
”Det er en lille, men lækker og virkelig god detalje,” siger han og fortæller, hvordan nogle af dem i begyndelsen undrede sig over, at man ikke kan åbne nogle af vinduerne, der er på broen. Men det er der en grund til, for et moderne klimanlæg sørger for at justere temperaturen.
”Vi kampsvedte på VESTKYSTEN om sommeren, og her på vores nye skib, skulle vi lige vænne os til, at vi ikke kan åbne koøjerne i de fine nye kamre. Men det er, fordi vi har fået et vidunderligt klima anlæg, der fungerer. Ikke som aircondition på et hotel, hvor man får træk, nej, et topmoderne anlæg, der sørger for at luftkvaliteten er god,” fortæller Rune Arnbjørn, der oprindeligt er uddannet smed.
Dragterne skylles på dækket og tørring og ophængning af dragter er samlet i et stort rum med god plads.Han er især begejstret for skibets nye værksted, hvor alt hvad et værksteds-hjerte kan begære er samlet på ét sted.
”På VESTKYSTEN havde vi fire små værksteder fordelt rundt på skibet. Det var virkelig mange steder at skulle rende imellem, og det var ikke fordelagtigt for processerne. Det nye værksted er langt skønnere at arbejde i, og så er det voldsomt støj- og lyd dæmpet, og vi har fået en langt bedre udsugning. Værkstedet er godt indrettet, med godt lys og gode arbejdsgange”.
Skibets forskellige faggrupper har været inddraget i arbejdet med at indrette skibet.
”Vi har virkelig været inddraget meget i processen, og er blevet spurgt, hvad vi mener er mest hensigtsmæssigt. For eksempel kunne en af mine kollegaer se, at det ville være langt smartere at vende drejebænken på en anden måde, og det blev den. Det har gjort, at vi har fået en dejlig og meget harmonisk arbejdsplads,” siger Rune Arnbjørn og uddyber:
”Vi er en statslig arbejdsplads, og det har nok været medvirkende til, at vi virkelig er blevet inddraget i processen. Der har været mange udvalg og alle har haft en stemme. Det er vigtigt, for skibet er som en lille by, der skal fungere med eget vandværk, egen skraldeordning, maskine, værksteder, køkken og så videre. Vi tager alle ejerskab for at få alt det nye til at fungere.”
Hele to koøjer slipper dagslys ind i Stefan Gøttsche Schmidts mandskabskammer. Her er både plads til sofa, seng, TV, skrive bord og masser af skabsplads, og på det tilhørende badeværelse er der bruser og toilet.
”Det er helt fantastisk, at vi nu kan kigge ud over vandet fra vores kamre. Vi har også fået vores helt eget faste skab og en skuffe under sengen, hvor vi kan efterlade tøj og sager. Det lyder som en lille detalje, men det betyder rigtigt meget og er med til, at man føler sig mere hjemme,” forklarer Stefan Gøttsche Schmidt.
Rune Arnbjørn sætter også stor pris på de nye kamre og de gode faciliteter. ”Jeg ligger og smiler i køjen om aftenen, og nyder de gode arbejdsforhold, vi har fået. Der var resonans i alt på VESTKY STEN, vi kunne jo nærmest ikke snakke sammen. Det føles stadig E
Det vigtigste værktøj for at kunne udføre fiskerikontrollen er boardingbåden. Den er bygget af aluminium og har større motorkraft end den gamle.
”Vi kan sejle hurtigere i den nye boardingbåd. Det betyder, at vi kan nå endnu hurtigere frem, når vi skal lave kontroller og i søredning.” siger skibsassistent Rune Arnbjørn.
Besætningen er trænede til søredning og er en del af det dan ske beredskab. Skibet har i styrbord side tæt på vandlinjen en redningszone, hvorfra der kan opsamles nødstedte personer fra havoverfladen. Skibet har også infrarøde og almindelige søgelys samt tension-slæbespil med en kapacitet på op til 40 tons til at bugsere skibe i nød.
Skibet er forberedt til at kunne håndtere droner. Der er afsat dæksplads til såkaldte drone-pads dvs., at når Fiskeristyrelsen på et tidspunkt vælger også at bruge droner til for eksempel hurtigt at kunne dokumentere ulovligt fiskeri fra luften, så kan NORDSØEN fungere som platform til søs.
meget mærkeligt, at vi kan føre en samtale. Når jeg ligger i min seng om aftenen, og kan høre sekundviseren på uret, bøjlerne, der rasler lidt i skabet, så bliver jeg helt i tvivl, om jeg sidder hjemme i stuen hos mormor,” siger han med latter i stemmen og fortsætter:
”Der er ingen tvivl om, at det har en stor betydning, at vi nu har vores arbejdsliv på et skib, hvor der ikke er støj og vibrationer i samme grad som på VESTKYSTEN. De forbedrede arbejdsvilkår, vi har fået her, påvirker trivslen. Det vil helt sikkert have en langsigtet positiv effekt på vores trivsel.”
For Stefan Gøttsche Schmidt, Peter Heldager og Rune Arnbjørn er det at få overdraget et helt nyt skib og dermed en ny arbejdsplads ikke hverdagskost.
”Det er første gang i min karriere som søfarende, at jeg får lov at gå om bord på et nyt skib, og jeg regner ikke med, at jeg kommer til at opleve det igen. Det var meget vemodigt at sige farvel til VESTKYSTEN, det skib har tjent os virkelig godt. Nu har vi fået et nyt skib, som skal være i tjeneste de næste 35-40 år,” siger Rune Arnbjørn og slutter:
”Vi er meget passionerede og tager vores arbejde meget seriøst – vi har vigtige opgaver herude på søen, som vi løser for skatte borgernes penge. Når vi mugger lidt over, at det er hårdt at alt er nyt, så formår vores chefer at holde gejsten og motivere. Vi er et stærkt fællesskab, og fordi vi har så god trivsel og inddragende kultur, så oplever jeg, at det går forbavsende hurtigt med at lande i alt det nye.”
• Statens største fiskerikontrolskib obererer primært i Nordsøen og Skagerrak men sejler også et årligt togt til Nordatlanten
• Indgår i det nationale søredningsberedskab, som koordineres af Forsvaret
• Er flere gange om året base for Miljøstyrelsens vand- og bundprøvetogter
Fiskerikontrollen udføres af navigatører og skibsassistenter. Boardingholdet består typisk af vagthavende styrmand og vagthavende skibsassistent. Dagmanden (skibsassistent) er bådfører. Under fiskerikontrol-operationer overtager skipperen vagten på broen.
Besætningen består af ni personer. Udmønstringsperioden er normalt 10-12 døgn. Besætningen vil årligt udføre omkring 250 boardinger af fiskeskibe som led i arbejdet med at kontrollere, om fiskerireglerne overholdes.
Skibet er bygget på Hvide Sande Shipyard Steel & Service og stod færdigt 22. august 2022. Det er 64 meter langt, 11 meter bredt og kan skyde en topfart på op til 18 knob. Hvide Sande Shipyard Steel & Service vandt opgaven med bygningen af NORDSØEN på baggrund af et EU-udbud i juni 2020 i konkurrence med fem andre værfter.
Overstyrmand Peter Heldager (TH) med overstyrmandskollega Mads Grundvad Nielsen på broen hvorfra skibet navigeres med navigationspakke og automation.”Året er snart slut, og det er nu slutspurten skal sættes ind. Giv din træning en ekstra skalle, så du og kollegerne rigtig får sved på panden og er med i kampen om de lækre præmier,” siger sundhedsfremmekonsu lent Anna T. Rasmussen fra SEA HEALTH & WELFARE.
FIT4SEA konkurrencen slutter klokken 00.00 nytårsaften. Derfor er det nu, at du skal give den en ekstra skalle, hvis du skal vinde 2022 konkurrencen og slå alle de andre deltagere.
FIT4SEA er SEA HEALTH & WELFAREs årlige sportskon kurrence, hvor søfarende og skibe i den danske handelsflåde konkurrerer om flest kilometer og timer tilbagelagt på et år i disciplinerne løb, gang, cykling, cross-training, roning og vægttræning.
Du kan deltage i så mange af de ovenstående discipliner, som du har lyst til. Både din træningsresultater på skibet
og derhjemme tæller med i konkurrencen. Husk, at der er lækre præmier på spil til 1.-5. pladserne i hver disciplin og 1.-3. pladserne på skibene.
Derudover vil du modtage en flot FIT4SEA t-shirt, når du gennemfører 100 km eller 4 timer i én af disciplinerne. Gen nemfører du tre discipliner, modtager du en ekstra præmie. For hver 25 km du tilbagelægger, optjener du også lodder til præmiepuljen sidst på året, hvor der trækkes lod om mange fede præmier.
Læs mere på shw.dk/fit4sea
Kabyssen på det nybyggede fiskerikontrolskib NORDSØEN er indrettet med øje for gode arbejdsgange, effektive hjælpemidler og trivsel for skibets kokke.
Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist · Foto Hans Ravn
Når skibskok Bent Borup Winkel står i kabyssen på det nybygge de fiskerikontrolskib NORDSØEN, kan han se så langt øjet rækker, og han kan følge med i kollegaernes færden rundt på skibet. Det kunne han ikke på det gamle kontrolskib VESTKYSTEN fra 1987, hvor kabyssen var placeret midtfor i skibets bund. Der kunne han kun lige spejde vandoverfladen gennem de højt placerede koøjer.
”Jeg får masser af lys ind i den nye kabys og kan se ud hele vejen rundt – både fra kabyssen og pantryet. Fra pantryet er der også direkte udgang til agterdækket. Jeg kan også let gå ud og trække frisk luft. Det er et kæmpe plus. Jeg går så meget alene, og der er jo bare mig i kabyssen, så det er virkelig rart, at jeg nu kan følge med i, hvad der ellers foregår på skibet. Jeg føler mig ikke så inde lukket og afskåret længere,” siger Bent Borup Winkel.
Han har været skibskok på VESTKYSTEN i to et halvt år og indtog sammen med resten af besætningen det nybyggede NORDSØEN i august 2022. Besætningen består af tre mandskabshold, der typisk er på søen 10-12 dage.
Bent Borup Winkel har været på et enkelt prøvetogt og er netop vendt hjem fra sin første tur i normal drift, da SEA HEALTH & WEL FARE besøger skibet. Det er kokkens opgaver at servere alle målti der ombord, og han er stadig ved at lære den nye kabys at kende.
”Skibet er stadig så nyt, så der er nogle ting, der skal justeres ind og tilpasses. Det kan ikke være anderledes. Det kræver, at vi kom mer ud i nogle forskellige situationer, før vi kan se, hvordan tingene fungerer i praksis,” siger skibskokken.
På et stort anretterbord i messen serveres morgenmad og måltider, når besætnin gen skal have ”byg selv mad” fx burgere og hotdogs. Frokost og aftensmad serve res altid direkte på det lange spisebord, hvorfra besætningen kan nyde udsigten.Sund kost fremmer velvære og trivsel – både fysisk og mentalt – og er vigtige komponenter i et godt arbejdsliv til søs. Tag kontakt til sundhedsfremmekonsulent, Anna Tofte Rasmussen og få hjælp og inspiration til:
• At udvikle en kostpolitik, der fx tager hensyn til forskellige kulturer og religioner
• Hygiejne og indretning af kabyssen
• At sætte fokus på en sund og nærende kost
• Madopskrifter og nye retter
Gå ind på shw.dk/kost-og-ernaering og læs mere.
tre store køleskabe, tre fryseskabe, tre skabe til tørproviant og et skab til skåle og fade.
”Det er mærkbart, at jeg nu har det hele tæt på. Jeg skal heller ikke længere rende helt ud i forlasten, når jeg skal finde de flåede tomater. Det samme gør sig gældende for vores rengøringsmidler, som vi nu har i et skab tæt på, hvor vi bruger dem.”
I pantryet tæt på udgangsdøren til agterdækket er placeret et bord med en håndvask ved siden af – et såkaldt grovkøkken. Det er kokkens foretrukne arbejdsstation, når der skal ordnes grønt og skæres kød.
”En anden ny funktion, som på sigt kom mer til at lette arbejdsgangene, er, at vi har fået en proviantkran ombord. Det er genialt med den kran, for den betyder, at vi kan få varer leveret på paller og så løfte dem direkte op på agterdækket. Derfra er det meget let at bære det ind i pantryet, siger han og fortsætter:
Når skibskok Bent Borup Winkel planlægger menuen og tilbereder måltiderne, er det vigtigt, at maden er sund, smager af noget og frister besætningen.
Brug flere grøntsager end kød i gryde retter, bolognese og lignende. Det holder kødforbruget nede, det er sundt, og det er langt mere interessant og smagfuldt at servere fx kødfyld til tortilla med mas ser af grøntsager, end det er at servere kogte gulerødder ved siden af.
På det første prøvetogt, som han var med på, var det meget hårdt vejr, og her viste det sig blandt andet, at den nye opvaske maskine havde brug for tilpasning.
”Bakkerne med service tæskede ind i siderne, fordi skibet rullede. Lågen til opvaskemaskinen blev også banket helt op, så bakkerne kunne køre ud og ramle på gulvet. Skibet bevæger sig i det hele taget på en helt anden måde end det gamle VESTKYSTEN.” Lidt forskellige finjuster inger på opvaskemaskinen og nogle beslag, der stopper bakkerne, har afhjulpet problemet.
Et affaldsrum lige om hjørnet, så affald ikke længere skal slæbes fra bunden af skibet og op på dækket i alt slags vejr, er én af de nye og gode arbejdsgange, som Bent Borup Winkel fremhæver. I pantryet, der er placeret lige ved siden af kabyssen, troner
”Tingene er mere moderne i den nye kabys. Vi har for eksempel også fået en ovn, der selv kører to slags sæbe ind under rengøring. Det er en stor fordel, at jeg ikke skal stå og fedte rundt med stærk ovnrens.”
Det naturlige lysindfald og de effektive halogenlamper i loftet er også med til at skabe et bedre arbejdsmiljø, men set med skibskokkens øjne er den største og bedste forandring på det nye skib, at det er så stille og roligt. Bogstaveligt talt.
”Der er ingen støj og rystelser, så jeg mærker ikke vibrationerne op gennem benene, som jeg gjorde på det gamle skib. Skibet er så stille, at det er svært at mærke, om vi ligger i havn eller sejler –medmindre vi selvfølgelig er ude i uvejr. Jeg kan mærke, at jeg er mindre træt i benene om aftenen, og jeg er meget mindre træt i hovedet. Der var virkelig meget lydpåvirkning i det gamle skib.”
Variér den måde du laver klassiske retter på ved at bruge det, som trænger til at blive brugt. Blend fx masser af grøntsa ger i tomatsuppen, fyld op med kål og grøntsager i den klassiske hønsekødsup pe eller opfind en helt ny ret med det, der trænger til at blive brugt.
Frugt, der er skåret ud fx æbler, pærer og melon, frister langt mere end en frugtskål med hele stykker frugt. Servér udskåret frugt til alle pauser og frugt i tern til morgenmaden, så det kan drysses på yoghurt eller skyr.
Kilde: Bent Borup Winkel Komfuret kan hæves og sænkes, så det kan tilpasses kokkens højde og højden på de gryder, der er i brug.Besætningen på det nybyggede skib NORDSØEN har indtaget en helt ny arbejdsplads, hvor begrænset støj og vibrationer styrker arbejdsmiljøet.
Nattesøvnen er blevet bedre, og arbejds livet til søs er blevet betydeligt mere stille efter, at Fiskeristyrelsen har taget et helt nyt kontrolskib i brug. Det fortæller Poul Grupe, der er vedligeholdelseschef for det nybyggede NORDSØEN. Et moderne og skræddersyet skib, der er bygget efter de højeste standarder til at udføre operationer primært i Nordsøen og Skagerrak.
”Skibet er bygget med gode materialer og efter højeste standarder. Der er gjort meget for at mindske støjen – specielt fra maskinen,” siger Poul Grupe og forklarer:
”Det er et hybridskib, der har en batteri pakke, som gør, at vi kan køre på ren bat teridrift, når batterierne er blevet opladet
af dieselgeneratorerne eller ved hjælp af landstrøm, når det er muligt. Det mindsker støjen kolossalt meget. Folk kan få deres nattesøvn, og vi har ikke helvedesstøj i beboelsesdelen af skibet eller i maskinen.”
Poul Grupe og kollegaerne oplever netop den reducerede støj og de begrænsede vibrationer, som en enorm forbedring i hverdagen. Især i maskinen er der gjort alt for at begrænse støjen, og skibet er isole ret, så lyden ikke forplanter sig rundt på skibet. Skibets høje komfortniveau skyldes blandt andet dobbelt gummiophængte mo torer og ekstra isolering i dæk og skotter.
””Nærmest alt i maskinen er hængt op på gummiklodser. Det vil blandt andet sige,
På skibet er der en batteripark i et særligt batterirum. Batteriparken oplades ved den overskuds-power-produktion, der sker, når skibet sejler. På billedet ses Stefan Schmidt, 1. mester. Vedligeholdelseschef Poul Grupe i maskinen, hvor han viser den dobbelte elastiske ophængning af motorerne. Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist · Foto Hans RavnDer er rigtig mange nye arbejdsrutiner, som skal etableres, når man indtager en helt ny arbejds plads. Gennem hele udviklingsprojektet har vi haft nedsat arbejdsgrupper, hvor alle besætningens faggrupper har været repræsenteret.
”
at der både er gummi under motoren og under den ramme, som motoren står på i maskinrummet,” siger Poul Grupe.
Skibet skal kunne være 20 døgn i søen på operationer, og det betyder, at det aldrig vil være muligt at sejle udelukkende på den stilfærdige batteridrift.
”Vi bruger diesel ombord, da batteridrift alene ikke er tilstrækkeligt. Vi ligger i perio der stille mange timer om dagen, når vi laver boarding-operationer og fiskerikontrol. I de situationer kan vi køre ren batteridrift i stedet for at bruge dieselmotor.”
Poul Grupe har været ansat i Fiskeristyrel sen i 30 år og været dybt involveret i pro jektet med at få et nyt kontrolskib bygget.
Det nye skib skal være i funktion de kom mende 35 år, og derfor er der gjort alt, hvad der er teknisk muligt for at stå tilbage med et moderne skib med gode arbejdsfaciliteter.
”Det er forsøgt bygget efter alle kunstens regler. Det her skib er et kvantespring i forhold til det, vi kom fra. Især i forhold til støjen. Vi tilbringer så meget af vores arbejdsliv her. Det er ikke et 8-16 job, hvor vi kan tage hjem og lægge os i vores egen
NORDSØEN er hele 15 meter længere end det tidligere kontrolskib VESTKYSTEN, og der er etableret stabilisatorer, der gør, at det er markant lettere at gennemføre operationer og redningsekspeditioner i hårdt og dårligt vejr.
Der er tre forbrændingsmotorer om bord. AC-anlægget, som også kan fungere som varmepumpe, sikrer opvarmning af apteringen, når skibet er i 100% elektrisk drift-mode.
seng og få fred og ro. En tredjedel af året er skibet vores hjem, og det er tit i meget hårdt vejr. Jeg er ved at have tilbragt 10 år af mit liv på fiskeristyrelsens skibe,” siger Poul Grupe og fortsætter:
Det nybyggede fiskerikontrolskib NORD SØEN er et skoleeksempel på, at de søfarendes trivsel og sundhed er indtænkt ned til mindste detalje, lyder det fra SEA HEALTH & WELFARE.
”Det er en gevinst for alle, når nye tekno logier og innovativt skibsdesign indtænkes sammen med kravene til det miljø, som besætningen skal arbejde i,” siger faglig leder hos SEA HEALTH & WELFARE, Torsten Mathias Augustsen og under streger, at det er positivt, hvis den tilgang breder sig til andre nybyggerier.
”Det gode arbejdsmiljø i skibe begynder lang tid før besætningen overhovedet går om bord. I udførelsen af de konstruktive
”Man kan sammenligne vores nye skib med et af de her topmoderne krydstogtsskibe, som er enormt rolige at være på, og som nærmest er lydløse, så de kan sejle helt tæt på fx hvaler.”
krav til bygning af et skib, er det muligt at indtænke løsninger, der tilgodeser mange forskellige aspekter, der bidrager til at ska be et godt arbejdsmiljø for besætningen.”
Hos SEA HEALTH & WELFARE er det muligt at få rådgivning om alle de forhold, der har betydning for besætningens ve og vel. Det er for eksempel lovgivning, konstruktive krav såvel som krav til uddannelse, udstyr og procedurer, samt rådgivning om de udfordringer, som opleves i operationen af danske handels skibe.
Se mere på shw.dk
Stefan Schmidt, 1. mester (til venstre) og skibsassistent Rune Arnbjørn (til højre). Torsten Mathias Augustsen, SEA HEALTH & WELFARE,En helt central opgave på skibet er at holde styr på risikovurderinger og kemiprodukter om bord. Det er nemt med en licens til @SEA-@SHORE, da det øger tilgængeligheden for besætningen,
Sådan bruger du kemikaliedatabasen.
og gør det lettere at arbejde med og opdatere oplysningerne, når der skal anvendes nye kemikalier. Det hele foregår digitalt, og du har det hele samlet ét sted.
”Vi har tæt dialog med Søfartsstyrelsen, så vores programmer lever op til de gældende lovkrav. På den måde er det også en stor fordel at bruge @SEA-@SHORE, for bru gerne kan stole på, at systemet lever op til
Når du har tilføjet et nyt kemikalie til et opbevaringssted om bord, kan du nemt udskrive det nye værnemiddelskema for opbevaringsstedet samt arbejdsplads brugsanvisningen for det enkelte produkt. Placér det i opbevaringsstedet, så be sætningen nemt kan se, hvordan de beskytter sig, inden de begynder at anvende kemikaliet.
Når et rederi opretter et nyt produkt eller opdaterer et eksisterende sikkerhedsda tablad, får de andre brugere også glæde af det. Sikkerhedsdatabladet bliver auto matisk opdateret på tværs af systemet. På den måde er alle med til at sikre, at der hele tiden er det nyeste sikkerhedsdatablad for et produkt, der er tilgængeligt.
styrelsens krav. Det er medvirkende til, at så mange skibe bruger vores plat form, og det er vi stolte af,” siger Rolf Johan Trap, der er konsulent og administrator for @SEA-@SHORE.
Sikkerhedsdatablade er en del af kemika liedatabasen, og når disse kombineres med skibsspecifikke oplysninger om brugen, kan systemet automatisk oprette en arbejds pladsbrugsanvisning for hvert produkt.
Den 31. december er sidste chance for at ansøge om en feriebolig i præcis den uge, du ønsker dig i 2023.
Udlejningssæsonen følger kalenderåret. Derfor skal vi have din ansøgning om ferie bolig senest 31. december 2022. I begyn delsen af januar vil du modtage besked, om vi kan efterkomme dit ferieønske.
Til næste år implementerer SEA HEALTH & WELFARE et nyt risikovurderings modul i @SEA-@SHORE, der til forskel fra det nuværende blandt andet vil have et øget fokus på STOP principperne.
Hvor det i dag er muligt helt selv af beslutte, hvordan man indtænker forbyg gende handlinger i forbindelse med arbejdet, vil den nye modul guide brugerne igennem en proces, hvor de skal forholde sig til de fire forebyggelsesprincipper:
• Substitution
• Tekniske foranstaltninger
• Organisatoriske tiltag
• Personlige værnemidler.
Når det nye risikovurderingsmodul er implementeret, vil der senere på året blive lanceret en kemisk risikovurdering. Den nye kemiske risikovurdering indeholder et værktøj til at vurdere risikoen for eksponering for det enkelte kemikalie på baggrund af anvendelsessted, ventilation, mængde, brugsmetode mv. Dette vil kunne overføres til risikovurderingen for det arbejdssted, hvor kemikaliet anven des. Arbejdspladsbrugsanvisningen vil blive tilpasset således, at det nærmere bliver en instruktion.
Årsagen til, at vi implementerer det nye kemiske risikovurderingsmodul er, at der er kommet nye arbejdsmiljøregler, der gælder på land, og så kan vi forvente at Søfartsstyrelsen på lidt længere sigt vil implementere lignende lovgivning på dansk-flagede skibe.
Hvis der efter lodtrækningen er ledige uger i sæsonen, er du også velkommen til at kontakte SEA HEALTH & WELFARE for at leje en feriebolig i en af de ledige uger.
Du finder ansøgningsskemaet på shw.dk/ferieboliger
Allinge Holmsland Klit Skallerup KlitVil man møde nogle af fremtidens søfarende, kan man med fordel besøge et tremastet skoleskib. Statistikker viser, at næsten alle eleverne på GEORG STAGE fortsætter med en karriere til søs – enten ved at sejle videre som ubefaren skibsassistent eller søge ind på en maritim uddannelse. Men hvem er de unge, og hvad har de lært efter 20 uger ombord?
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE · Foto Hannah Paludan
Vejret er glimrende og havet roligt, da SEA HEALTH & WELFARE besøger Ungdoms øen – også kendt som Middelgrundsfortet – en dag sidst i oktober. Øen er et gammelt søfort i Øresund, der for 130 år siden skulle beskytte København mod angreb udefra. På denne dag ligger det danske skoleskib GEORG STAGE ved øen, fordi de 57 elever i alderen 18-22 år om bord har afsluttet deres 20-ugers togt og nu skal til eksamen.
En af de unge er Dejan Tomovski fra København. Han står på agterdækket og rigger en bådsmandsstol til. Han skal også klargøre en såkaldt stilling. Det er ikke hans favoriteksamen.
”Det var noget af det værste, jeg kunne trække. Jeg har øvet mig meget på at splejse reb, det er jeg god til,” siger Dejan Tomovski.
På dækket og på kajen er andre elever også i gang med forskellige eksamensopgaver i praktisk sømandskab. Kaptajn Bjarke Wahlqvist og overstyrmand Idalene Lund Nielsen går fra elev til elev, tjekker deres arbejde og spørger ind til metoderne. Dejan Tomovski venter spændt i et kvarters tid, før det bliver hans tur. Han har styr på det vigtigste, men er også tydeligt lettet, da kaptajnen oplyser, at han er bestået.
”DET
Dejan Tomovski blev elev på GEORG STAGE nærmest ved et tilfælde. Han gik på en produktionsskole, da hans klasse som en del af undervisningen skulle besøge GEORG STAGE.
”Jeg kendte slet ikke til skoleskibet før. Vi skulle som opgave besøge skibet og ele verne, og det de fortalte, fangede mig. Så samme aften søgte jeg om at komme med på togt og var heldig at få en plads,” siger han og fortsætter:
”Jeg føler, at jeg virkelig kan meget nu og har fået en masse gode evner. Det er fedt at stå her og kunne alle de ting.”
Det 20 ugers uddannelses-togt han har været på, har givet ham mod på at sejle endnu mere.
”Jeg vil gerne ud at sejle igen. Det har virkelig fanget mig. Jeg har også en stor interesse for at arbejde med træ, så måske jeg vil søge ind på en uddannelse som bådebygger. Men først og fremmest glæder jeg mig til at komme hjem til min mor og slappe lidt af,” siger han med et bredt smil.
Skoleskibet GEORG STAGE ligger til ved Ungdom søen for at give de 57 elever ro til at fokusere på deres eksamener. Sidst på dagen er der tid til de praktiske gøremål.
Alle elever, som SEA HEALTH & WELFARE møder på GEORG STAGE, har omtrent samme planer som Dejan Tomov ski. De vil enten ud at sejle igen eller søge ind på en maritim uddannelse.
Michelle Nicoline Bodholdt fra Varde var egentlig begyndt på landbrugsskole, men gjorde op med sig selv, at hun hellere ville ud at sejle. Hun tog dog på gymnasiet, inden hun søgte om en plads på GEORG STAGE.
”Jeg prioriterede gymnasiet først, fordi det giver nogle flere muligheder efter togtet.
Jeg planlægger at søge ind på en maritim uddannelse på SIMAC i Svendborg med start næste sommer. Min drøm er at blive styrmand på et stort passagerskib. Jeg kan godt lide at have mange mennesker om kring mig, så måske på en stor færge eller et krydstogtskib,” siger hun.
Samme plan har københavnske Ida Hein Truelsen, der også tog en gymnasial ud dannelse, før hun søgte plads på GEORG STAGE.
”Før togtet havde jeg aldrig forestillet mig at blive styrmand. Jeg er så glad for, at jeg hoppede ud i det. Nu har jeg fået blod på tanden og vil læse til styrmand.”
Michelle Nicoline Bodholdt mener selv, at hun har forandret sig på togtet med GEORG STAGE.
”I starten ville jeg gerne styre og planlægge alt. Det kunne jeg i gymnasiet, men det kan man ikke på GEORG STAGE. Der kommer ændringer hele tiden, så jeg erfarede hurtigt, at man ikke behøver at stresse over tingene. Jeg er samtidig blevet mere omstillingsparat. Det skal man være her, for du kan uden varsel få en besked, som du skal reagere på, uanset om du måske ikke har lyst. Nattevagterne er hårde, og vi er trætte. Men du kan ikke lade din irritation
”Jo mere forskelligartet gruppen af elever er, jo mere udvikler de sig. Derfor forsøger vi overordnet at gøre gruppen af elever så forskelligartet som muligt. Det vil sige omtrent lige mange af hvert køn og gerne elever, der kommer fra geografisk forskellige steder. Vi har flest ansøgere fra København, men vi ser også på de an dre landsdele samt Grønland, Færøerne,
Norge og Sverige. Tilsvarende gør vi også en indsats for at have et match mellem bogligt stærke elever og elever, som ikke var blandt de bedste i skolen. Vi prioriterer også pladser til ansøgere, der vil ud og ar bejde med hænderne, som ikke dur til at sidde ved en computer. Erfaringerne siger, at den dygtige gymnasieelev og ham, der har adskilt og samlet en knallert, de får
meget ud af at lære hinanden at kende. Vi hører også fra ordblinde elever, at det at være ordblind på GEORG STAGE er en mindre udfordring for dem.”
Asser Amdisen, direktør i Stiftelsen Georg Stages minde.
eller træthed gå udover de andre, som også er trætte,” siger hun.
Ida Hein Truelsen har fået mange nye venskaber om bord, også med nogle, som hun måske ikke ville tro have troet, at hun havde noget til fælles med. Samtidig har skoleskibet været et godt læringssted for hende.
”Jeg har fået flyttet mine grænser og løst opgaver, som er meget anderledes, end andet jeg har prøvet, og som kun er muligt at prøve på sådan et skib. Det er jeg meget glad for. Vi har oplevet hele verden fra
vandsiden og samtidig lært en masse, som du skal bruge, når du arbejder på skibet.”
Michelle Nicoline Bodholdt supplerer: ”Vi har lært alt muligt praktisk på skibet. Nok også ting, vi aldrig mere får brug for. Men som elev bliver du klædt på til at kunne søge ind på alle mulige maritime uddannelser bagefter. Det synes jeg er meget værdifuldt. Jeg lærte også ret hurtigt at sige fra, når jeg har en dårlig dag og ikke lige er med på så meget sjov. På et skib er det vigtigt, at man er ærlig om hvordan man har det.”
Eleverne får støtte og vejledning til jobsøgning efter togtet
”Efter elevernes eksamen afholder vi en ’hyrecafé’ i salonen, hvor eleverne kan få hjælp og vejledning til jobsøgning. Det gør vi, fordi der er nogle af eleverne på hvert togt, der for eksempel aldrig har prøvet at søge et job. Samtidig ved vi, at nogle rederier har nogle ret avan cerede processer for at søge et job. Det kan en 19-årig let gå kold i. Møder man den mur, er det nemt at vælge et andet job på land.”
”Det er fedt, når jeg hører om nogle af de spradebasser, jeg har sendt videre til et skib. Så får jeg en melding om, at der er noget krudt i dem. Det, at få ung energi om bord, liver et skib op og får gang i messen. Vi ringer gerne til et re deri, hvis vi har elever, der passer godt til de profiler, rederiet typisk søger. For eksempel kan vi hjælpe vores grønland ske elever med kontakt til ROYAL ARC TIC LINE, hvis det er noget for dem.”
Morten Hess-Nielsen, maskinmester på GEORG STAGE, underviser i motorlære, læsning af tekniske tegninger, el-lære og værkstedsskolen i land.
uddannelsen
”På togtet har jeg bevist for mig selv, at jeg kan mere, end jeg selv troede. I starten var jeg for eksempel ikke så tryg ved at gå ud på rærerne,” siger Sofie Wildt Settgast.
Sofie Wildt Settgast fra Rømø har lært nye sider af sig selv om bord. Det er slet ikke til at undgå, mener hun. Før togtet ville hun nok betegne sig selv som en af de stille elever. Nu er det en betydeligt mere selvsikker Sofie, der afmønstrer.
”Jeg har helt sikkert lært at være mere åben og udadvendt. Vi er meget forskellige, så vi lærer at være sammen med mange forskellige typer mennesker. På togtet har jeg bevist for mig selv, at jeg kan mere, end jeg selv troede. I starten var jeg for eksem pel ikke så tryg ved at gå ud på rærerne. Nu tænker jeg slet ikke over det mere. I det hele taget er jeg blevet mere selvsikker og finder en anden ro i mig selv.”
Det ligger nogenlunde fast, at Sofie Wildt Settgast vil sejle videre, og det er blandt andet styrmændenes historier og erfarin ger, der har inspireret hende.
”Umiddelbart vil jeg gerne ud at sejle som ubefaren, men jeg har ikke besluttet, hvil ken slags skib, jeg gerne vil søge job ved. Vi har hørt så mange historier fra styrmæn dene, om hvor de har sejlet, og hvad de har oplevet. Det er meget inspirerende,” siger Sofie Wildt Settgast.
Det er ikke tilfældigt, at hun har begivet sig ind i det maritime felt: ”Min familie har en sejlbåd, så jeg har
været med på ture hele livet. Jeg er glad for at være på vandet og har længe været interesseret i at tage en maritim uddan nelse. Idéen om at søge om en plads på GEORG STAGE kom fra en af min brors venner, der havde sejlet med et skoleskib,” siger Sofie Wildt Settgast.
Emil Meyer fra Kalundborg sigter også mod en maritim uddannelse. Før togtet havde han ingen idé om hvilken uddannelse, der ville være den rette for ham.
”Nu er jeg ret sikker på, at jeg vil søge ind på SIMAC næste år for at blive skibsfører. På GEORG STAGE taler vi jo sammen og bliver præget af de andre elevers idéer og tanker om mulighederne for maritime uddannelser,” siger Emil Meyer.
Det er ikke bare drømmen om en maritim uddannelse, der har taget form om bord på GEORG STAGE. Emil Meyer har også lært en hel masse om sine egne og andres grænser.
”Absolut. På det personlige har jeg rykket mig meget og er blevet langt mere pæda gogisk. Før kunne jeg godt blive utålmodig og måske lidt ophidset, hvis tingene ikke var, som jeg syntes, de skulle være. Nu ved jeg, at jeg er en del af et hold, og at vi kommer længst ved at hjælpe hinanden og lytte. Det er en kæmpe gave, som jeg har fået med,” siger Emil Meyer.
”Med 63 elever foruden de ti officerer om bord, vil der opstå kriser. Kriser kan handle om, at folk kommer fra forskelli ge miljøer og har forskellige sprog. Når man kommer ud på et skib, kender man ikke tonen. Man skal lære selv at sige fra, men også kunne begå sig og opføre sig ordentligt.”
”Det kan ske, at man føler sig krænket selv eller på andres vegne over et eller andet. Så tager vi en snak om, hvordan man er sammen med forskellige men nesker. Det afgørende er, at vi løser det. Vi er et pædagogisk skib med fokus på dialog. Vi har en vigtig opgave i at sikre, at eleverne ikke jokker i spinaten, når de kommer om bord på det næste skib. At de tværtimod kan begå sig og lære at færdes i et nyt miljø. En vigtig del af det er naturligvis, at man også kan sige fra.”
Hess-Nielsen, maskinmester på GEORG STAGE.Efter dagens eksamener er overstået, er der elever overalt på skibet. Der skal tages gruppefoto, så de tager uniformen på og fordriver ellers ventetiden med at hygge sig med hinanden og slappe af under efter middagssolen. Nogle elever var før togtet spændt på, hvordan det sociale miljø ville være på skibet. Det var faktisk Anne-Sofie Brunhøj Sørensens bekymring.
”Jeg troede, at det sociale ville blive hårdt, men det kom helt af sig selv. Det faglige indhold med navigation og alt det prakti ske om bord var derimod virkelig intenst og mere hårdt, end jeg forventede,” siger Anne-Sofie Brunhøj Sørensen, der er fra Horsens.
Hun synes, at officererne om bord var gode til at fylde dagene ud, og eleverne blev kastet ud i det fra første dag. ”Så jeg nåede ikke at tænke over, hvor hårdt det var, for der var hele tiden noget nyt, jeg skulle lære. Og fordi vi var sammen om at løse tingene, lærte vi hinanden at kende på en anden måde, end jeg før har været vant til. Undervisningen kunne jeg
Efter det formelle gruppefoto er taget, er der tid til at tage nogle sjove fotos med vennerne om bord.
nemt koble til arbejdet ombord – det var let at forbinde teori med praksis. For eksempel at kunne kende de forskellige skibe, vi så på havet,” siger Anne-Sofie Brunhøj Sørensen.
Hun skal i gang med at søge arbejde som ubefaren og vil så på sigt gerne læse til skibsingeniør.
”Jeg har allerede sendt to ansøgninger afsted. Vores kaptajn er god til at fortælle os, når der er en ledig stilling et sted. Jeg vil gerne afsted hurtigt, så jeg regner med at tage, hvad jeg kan få,” siger Anne-Sofie Brunhøj Sørensen.
Jannis Wolf Höflich er også en af de elever, der gerne vil ud at sejle igen snarest mu ligt. Men på den helt korte bane håber han på at få lov til at blive på GEORG STAGE, når det skal på værft i et par uger.
”Som maskingast har jeg lært mange nye ting. Men det vil så give mig en enestående erfaring at kunne være med på skibet og følge de reparationer og den vedligeholdel se, der skal laves.”
Man skal lige lære tonen at kende og kunne sige fraMorten
Derefter skal han ud at sejle igen. Det kan være på et træskib eller på en båd, der fanger kongekrabber ud for Norge.
”Det vil være en god mulighed for at tjene gode penge ved hårdt arbejde i en måneds tid. Det vil give mig råd til at arbejde med noget andet, der måske ikke er så velløn net. På længere sigt vil jeg gerne læse til befaren, og når jeg har brug for at slå mig ned, så vil jeg gerne uddanne mig til skibs fører. På et tidspunkt vil jeg gerne have et job til søs, der ikke er så fysisk hårdt,” siger Jannis Wolf Höflich, der oprindeligt er uddannet tømrersvend.
”Det konstante tidspres som tømrer passe de mig ikke så godt. Så da en ven fortalte mig om GEORG STAGE, syntes jeg det lød fedt. Jeg så det som en mulighed for at arbejde med noget nyt, lære en masse og få nye oplevelser. Jeg kan også godt lide, at vi går i det samme tøj. Her er ingen, der dømmer hinanden på deres påklædning,” siger Jannis Wolf Höflich.
Det, Jannis Wolf Höflich havde det sværest med på togtet, var at blive vækket før en vagt og med det samme gå i gang med arbejdet.
på sigt som skibsfører.
”Det er ud af køjen, pakke køjen sammen, få tøj på og så op på dækket. Uden at have tid til at gøre sig klar og spise morgenmad stille og roligt. Jeg er blevet vant til det, men jeg hader det,” siger Jannis Wolf Höflich, der i begyndelsen var lidt usikker på det med, at alle elever sover i samme rum.
”Men det blev hurtigt helt normalt, for vi kunne mærke, at vi var i trygge rammer. Og det med at bade sammen var lige meget, for vi så jo ikke noget, vi ikke havde set før. Det ydre er ens, det indre er forskelligt, og det er en god måde at lære folk at kende. På GEORG STAGE er det ikke det ydre, man først bedømmer de andre på.”
”Vi har haft elever, der er født som et køn, men føler sig som et andet, og som italesætter det om bord. Det er generelt helt problemfrit, fordi alle har fokus på at arbejde sammen og løse opgaverne. Så de kan godt føle, at de har et frirum på Georg Stage, fordi du i høj grad bliver bedømt på, hvad du gør, og ikke, hvad du er.
De forskelle, jeg bemærker eleverne imellem, er derfor ikke i forhold til deres køn, for de er i forvejen bevidste om ligestilling – og på mange måder er de unge foran os ældre.”
Morten Hess-Nielsen, maskinmester på GEORG STAGE.
”Vi vil gerne lære eleverne alt det, vi kan, og gøre dem klar til et job på skibene og de maritime uddannelser. Derfor holder vi løbende samtaler med erhvervet for at høre, hvad der er vigtigt for dem, at vi giver eleverne. På den måde fandt vi for eksempel ud af, at ESVAGT rigtig gerne ser, at vores elever får et radiocertifikat. Det lagde vi så ind i planen. Omvendt piller vi noget andet ud, hvis det er forældet.
Sådan arbejder vi hele tiden med at tilpasse uddannelsen. Vi skal opfylde en minimumsbekendtgørelse, men vi gør meget mere. Det er vigtigt for mig, at det er en moderne uddannelse på et gammelt skib. Vi gør de unge til kompe tente søfolk, der kan løse de problemer, de møder.”
Asser Amdisen, direktør i Stiftelsen Georg Stages minde.
påvirkeAnne-Sofie Brunhøj Sørensen har allerede sendt to ansøgninger til job som ubefaren. På lidt længere sigt drømmer hun om at læse til skibsingeniør. Jannis Wolf Höflich (th) er uddannet tømrersvend, men valgte at tage med GEORG STAGE. Hvad frem tiden byder, er han ikke sikker på, men han vil helt sikkert arbejde på havet, først som ubefaren og
Det er en god investering for samfundet, at skoleskibe som GEORG STAGE får støtte fra staten. Størstedelen af skoleskibets elever går nemlig videre til en uddannelse eller kommer i job, viser tal fra Danmarks Statistik. Derfor er pengene til uddannelsesskibet givet godt ud, mener Asser Amdisen, direktør for Stiftelsen bag GEORG STAGE.
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARELangt de fleste af de elever, der gen nemfører et togt med GEORG STAGE, er i arbejde eller i gang med en uddannelse halvandet år efter deres eksamen. Det gælder over 99 pct. af eleverne, viser opgø relse fra Danmarks Statistik. Blot en halv pct. modtager offentlig ydelse.
”Det er en enestående statistik, og jeg kan ikke forklare, hvordan vi opnår så godt et resultat. Det viser, at vi hvert år sender en masse unge mennesker ud på arbejds markedet og i uddannelse,” siger Asser Amdisen, der er direktør i Stiftelsen Georg Stages Minde.
Støtte fra staten er en forudsætning for at GEORG STAGE kan gennemføre to togter årligt, hvor i alt 126 elever er om bord. Hver elev skal selv betale 18.000 kr. for et ophold på GEORG STAGE. Dette beløb dækker dog langt fra omkostningerne til at drive skibet, løn til medarbejderne og uddannelsen om bord.
Statistikken er derfor et hovedargument, når stiftelsen søger om støtte til uddannel sen fra folketinget.
”Hvis vi vil bygge energi-øer og vindmøller på havet og være i stand til at servicere dem i fremtiden med uddannet arbejds kraft, skal der investeres i at tiltrække de unge til maritime uddannelser, som skoleskibene er en vigtig del af,” siger Asser Amdisen, der er direktør i Stiftelsen Georg Stages Minde.
Stiftelsen gennemfører også sin egen årlige dimittendundersøgelse, hvor de sender et skema til eleverne, der bliver bedt om at oplyse, hvad de har lavet efter deres togt med GEORG STAGE. Stiftelsens under søgelse fra 2021 og tidligere undersøgelser viser, at ca. 70 pct. er eller har været ude og optjene sejltid. Dertil kommer de elever, som er i gang med en maritim uddan
nelse, herunder dem, som tager en HF med henblik på at søge ind på en maritim uddannelse.
”Der er ikke nok besvarelser fra eleverne til, at undersøgelsen er valid, men den er en god indikator. Dybest set handler det om, at vi giver de unge en uddannelse og en vej til en karriere med mange muligheder. Statsstøtten er faktisk en god investering,” siger Asser Amdisen.
Stiftelsen Georg Stages Minde modtager et fast tilskud fra staten på knap ti mio. kr. til ét togt pr. år. I seneste finanslov har Folketinget givet en ekstra bevilling, som gør det muligt at gennemføre to togter i 2022 og 2023 for 126 elever pr. år. I 2019 og 2021 var der også to togter, men i 2020 blev GEORG STAGE også ramt af COVID-19 og kunne derfor kun gennemføre et togt.
Søfartsuddannelsen på Georg Stage varer 20 uger. Der er plads til 63 elever og 10 erfarne søfolk, som bor på skibet under hele forløbet. Når uddannelsen er afslut tet og eksamen bestået, kan eleverne søge job om bord på et skib og få hyre som ubefaren skibsassistent. Hvis elever på et tidspunkt gerne vil læse videre, har de også mulighed for det.
Vil du være elev på Georg Stage, skal du opfylde følgende krav:
• Som minimum have bestået 9. klasse
• Være mellem 18 og 22 år gammel
• Have gyldigt sundhedsbevis.
Ansøgningsfristen for togt 2023-1 er udløbet. Ansøgningsfrist for togt 2023-2 er 15. marts 2023. Læs mere på www.georgstage.dk
Du kan også blive ubefaren skibsassistent eller tage en lignende uddannelse her:
• Svendborg Søfartsskole
• MARTEC i Frederikshavn
• Skoleskibet Danmark
• HF Søfart i Frederikshavn, Svendborg og Marstal.
Vi har fået en anden leverandør til vores maling og vil gerne vide, hvilken type maske og handsker vi skal anvende. Vi skal male ude på dækket med ruller og pensel. Jeg har vedhæftet SDS’en for produktet og håber du kan hjælpe os på vej.
Mvh Søren P.
Billede 1
KÆRE SØREN Reglerne om kodenumre gælder for maling, og de angiver, hvilke personlige værnemidler, der skal anvendes ved forskellige typer af arbejdsopgaver. Se kodenummerskemaet. Den information skal gerne stemme overens med oplysningerne i sikkerhedsdatabladet, arbejdspladsbrugsanvisningen og værnemiddelskemaet.
Under punkt 8 på SDS’en, kan du se, hvilke værnemidler, som er foreskrevet fra leverandørens side. Se billede 1.
En nemmere måde at finde oplysningerne på er ved at logge ind på @sea. Find produktet i kemikaliemodulet og kig i ”Workplace Instruction” eller ”Arbejdspladsbrugsanvisning” (APB), hvor du kan finde de samme oplysninger om værnemidler ved brug af det pågældende produkt. Se billede 2.
Billede 2
I har mulighed for at tilføje de værnemidler, I ønsker at anvende ombord, i jeres APB. Disse ændringer vil automatisk blive indsat i jeres værnemiddelskema.
På oversigtsbilledet over kemikaler, som findes på samme opbevaringssted, kan du udskrive et værnemiddelskema, som giver et hurtigt og tydeligt overblik over hvilke værnemidler,
som skal anvendes i forbindelse med malerarbejdet for det pågældende produkt. Se billede 3.
For at svare på dit spørgsmål, skal du i dette tilfælde anvende en luftforsynet halvmaske og kemikalie-resistente handsker (EN374). Producenten anbefaler følgende typer handsker: Silver Shield / Barrier / 4H gloves, polyvinyl alcohol (PVA), Viton®, nitrile rubber.
I tilfælde af kortvarig eksponering kan følgende handsker an vendes: Neoprene rubber, butyl rubber, natural rubber (latex), polyvinyl chloride (PVC). Jeg håber, at dette svar vil hjælpe jer til hurtigt at finde frem til de nødvendige værnemidler i fremtiden.
Mvh
Ester Ørum, Arbejdsmiljøkonsulent
VI MINDER OM, at SEA HEALTH & WELFARE fra 31. december 2022 ikke længere godkender sikkerhedsdatablade, der er dateret før 1. januar 2021 ved oprettelse af et nyt produkt.
Det er rederiet, som er ansvarlig for at fremsende det nye SDS til Kemikaliedatabasen.
Den nye og opdaterede version af branchevejledningen ”Lokaludsugning” erstatter den tidligere branchevejledning fra 2001.
Lokaludsugning er et nødvendigt og vigtigt redskab til at fjerne generende og farlige dampe, gasser, støv og røg, som kan forår sage erhvervssygdomme herunder kræft.
I branchevejledningen kan du blandt andet få vejledning om, hvordan du om bord ind
tænker STOP princippet ved konstruktion og brug af lokaludsugningen.
Du kan også læse, hvordan du beregner den nødvendig luftmængde, som er nødvendig for at fjerne de skadelige stoffer, samt hvordan luftstrømme og gribehastigheder måles.
Branchevejledningen om lokaludsugning kombinerer tekniske tekster med praktiske eksempler på konstruktion, anvendelse og vedligehold af lokaludsugning på skibe til gavn for reder, værfter, skibsledelsen og til de daglige brugere om bord.
VIDSTE DU, AT:
Der skal anvendes trans portabelt udsugnings udstyr ved for eksempel svejseopgaver, som udføres på åbent dæk?
Det er ikke kun personen, som udfører en opgave, der skal beskyttes imod eksponering, men også personer i eller omkring arbejdsstedet?
Det er lovpligtigt at have en fungerende alarm på lokaludsugnings anlægget, hvis det skal bruges til fjernelse af kræftfremkaldende stoffer?
Vejledningen indeholder dialogværktøjer, der kan hjælpe med at identificere en kollegas psykiske udfordringer, samt råd til hvordan du kan være aktivt lyttende.
Formålet med vejledningen er at give let til gængelige råd om, hvordan du kan hjælpe en kollega i krise. Den henvender sig til skibsle delsen, men kan også anvendes af den enkelte søfarende.
Denne vejledning henvender sig til ledelsen på skibe, der ønsker sig konkrete værktøjer til at afdække besætningens psykiske trivsel og til at indlede en samtale om et besætnings medlems psykiske trivsel på en konstruktiv og ligeværdig måde.
Hvert år modtager vi mange smukke, sjove, finurlige og fantastiske billeder af livet til søs fra søfarende, der vil være med i den årlige fotokonkurrence. Det kan være fotos af smukke solnedgange, vildt vejr, hvaler og pingviner eller stemningsbilleder af søfarende om bord på skibet.
Du kan også deltage i konkurrencen og måske vinde et gavekort. De fem bedste billeder vinder præmier og deltager automatisk i den Nordiske Fotokonkurrence for søfarende, der afholdes i samarbejde med Island, Finland, Norge og Sverige.
Vi håber, at du vil dele dine fotos med os og deltage i konkurrencen!
Du finder reglerne for deltagelse på shw.dk under fanen Velfærd
Her der de fem vinderfotos fra Fotokonkurrencen for Søfarende 2021.
Fotos: Laura Karas, Per Janus Böhme, Aldrin Ulep, John Holm og Malik Pars Markussen.
Gør besætningen på dit skib en stor indsats for at skabe trivsel og velvære for alle om bord fx ved at afholde fælles sociale aktiviteter?
Så kan du nominere dit skib til Årets Velfærdsskib 2022. Vi udlover en valgfri præmie til skibet til en værdi af USD 1,000.
For at nominere dit skib, skal du sende en mail til: welfareship@shw.dk senest den 31. december 2022. I mailen skal du fortælle, hvorfor dit skib skal kåres til Årets Velfærdsskib og gerne vedhæfte billeder eller videoklip fra dit skib. Du behøver ikke nominere det skib, du er påmønstret lige nu, det kan også være et skib, du har været tilknyttet tidligere i år.
Læs mere om konkurrencen og kåringen af Årets Velfærdsskib 2022 på www.shw.dk
Følger du med i nyheder, er podcasts en god og nem måde at blive opdateret på. Der er rigtig mange podcasts, der formidler nyheder på forskellig vis – nogle udkommer dagligt, mens andre bruger tid på perspektivering. Her kan du læse om en række gratis podcasts, du kan finde på din foretrukne tjeneste.
Weekendavisen udgiver Avistid hver fredag og vender ugens vigtigste nyheder. Chefredaktør Martin Krasnik er vært. På Weekendavisens hjemmeside for podcasts kan du finde flere andre podcasts om f.eks. videnskab, kultur og mad.
https://www.weekendavisen.dk/podcast
Dette er en daglig podcast fra DR, der går i dybden med et aktuelt emne, og emnerne spænder vidt, fra krig og klima til kongehus og kultur.
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/ genstart
Pilestræde er Berlingske Tidendes nyheds podcast. På alle hverdage går værterne i dybden med et aktuelt emne inden for politik, kultur og samfund.
https://www.berlingske.dk/podcastpilestraede
Denne podcast går i dybden med hvad der foregår på Christiansborg. Politisk kom mentator Lars Trier Mogensen har svarene, og journalist Thomas Qvortrup stiller de skarpe spørgsmål. Udgives af Qvortrup Media.
https://www.borgenunplugged.dk/
Denne podcast produceres af A4 Medier og er en faktabaseret podcast om politik baseret på viden, data og undersøgelser. Ambitionen er at sætte dagsordenen med emner, der optager den danske lønmod tager.
https://www.spreaker.com/show/pollster
Denne podcast er produceret af Rasmus Mark Pedersen, der er iværksætter og forhenværende direktør på Radio Loud. Podcasten handler om udland, politik og grøn omstilling, og hvert afsnit er på ca. 10 min.
https://podcast24.dk/podcasts/hvadsker-der-dagens-vigtigste-nyhederpa-max-10-minutter
Journalist og politisk kommentator Henrik Qvortrup har en gæstevært med i studiet og behandler i hvert afsnit tre af ugens politiske historier.
https://ekstrabladet.dk/temaer/ ?tag=tag%3Atemaer%40ekstrabladet. dk%2C2020%3AQ_CO
Den daglige nyhedspodcast fra DR, hvor værterne behandler tre aktuelle historier på 30 minutter.
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/tiden
Den bog, der oftest kommer forespørgsler på til biblioteket, er 18000 sømil midt , som Jan Eske Bertelsen skrev i 1971. Gennem mange år har bibliotekaren måttet skuffe de søfarende, der har spurgt efter den, da den har været helt og aldeles udsolgt, men nu er den tilgængelig igen!
FORLAGETS OMTALE AF BOGEN:
”Jan Eske Bertelsen var en drømmer, men han var også en vaskeægte eventyrer. Som kun 19-årig byggede han FRØJ af en ældre norsk silde-dory, for at sejle fra Sønderborg til Australien. Han havde hverken tilstrækkelig erfaring eller midler til sådan et ambitiøst projekt, men han havde drømmen og modet til at gøre det alligevel. 18000 sømil midt i verden er den utrolige historie om en ung mands passionerede kærlighed til havet, eventyret og friheden. Gennem hans levende fortællinger kommer man med ombord og mærker bølgernes vuggen og vinden i sejlene. Bogen giver sine læsere mulighed for at række ud og mærke den store, vide verden og eventyret som altid venter lige rundt om hjørnet.”
Den lange rejse begyndte i Sønderborg i 1974 og tre år senere lagde FRØJ til i Cairns, Queensland.
På bogens facebookside ”18000 Sømil Midt i Verden af Jan Eske Bertelsen” kan man bl.a. se en masse spændende billeder fra rejsen, og læse om skibet FRØJs videre skæbne.
https://www.facebook.com/ 18000SomilMidtiVerden/
Bogen blev genudgivet på Forlaget Stem pel i 2021 efter at over 1.000 mennesker havde tilkendegivet, at de gerne ville købe bogen. Bogen er ikke oversat til engelsk.
”18000 sømil midt i verden: en sand historie om en ung mands kærlighed til havet og eventyret” kan lånes via Søfartens Bibliotek. Du kan skrive til sbib@sbib.dk, hvis du vil låne den – og måske have udskiftet eller suppleret skibs biblioteket om bord på dit skib.
www.phsport.dk
Vi siger ikke noget om, hvor tit du skal vaske den. Vi bestemmer heller ikke, om du skal have den på under kedeldragten, i et svedigt motionsrum eller i off-duty-uniformen med pistøflerne.
Til gengæld laver vi gerne fede, personlige tryk på T-shirten. Fx med skibstegning og logo.
SEA HEALTH & WELFARE hjælper gerne med indkøb af sportudstyr, tøj og meget mere gennem Poul Holm Sport. Kig forbi www.shw.dk/skibsklubben
2022 was a busy year for our consultants. One special event this year was the Day of the Seafarer in June. In the week leading up to the celebration, we delivered cakes to 70 ships in Rotterdam, Port Said, and several ports in Denmark. We published two new guides that focus on mental well-being and how to help a colleague who is in crisis. Also, a record number of seafarers use the FIT4SEA platform to keep track of their fitness training, and we are very close to 2,000 followers on Instagram.
Next year, we look forward to visiting many ships and seafarers and offering guidance, tips, and ideas for health and welfare on board.
Stay safe, and take care of each other on board.
