”DET ER IKKE LUTTER DELFINER FOR BOVEN”

På skolen får eleverne indblik i, hvordan det er at styre et skib med virkelighedstro træning på avancerede simulatorer. På trods af simulatorer og praktiske øvelser på skolen, så er det ikke alt, som eleverne kan forberedes på. Mange eleverne har fx aldrig prøvet at rejse ud på egen hånd før, og det kan være et stort skridt for mange.

Overgangen fra skolebænk til en hverdag til søs kan være lidt af et kulturchok for unge søfarende. Derfor er der på MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE et særligt fokus på at give eleverne et realistisk billede af det arbejdsliv, som de skal lære at være en del af og navigere i.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

På MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE er de yngste elever bare 15-16 år, når de begynder på HF-Søfart. De bliver indlogeret på skolen og tager hul på tre år med nye oplevelser. Efter uddannelsen til ubefaren skibsassistent læser nogle af de unge videre til fx skibsingeniør, shipping trainee, mægler, søofficer i marinen eller skibsinspektør.

Lige meget hvilken retning de vælger, så skal de alle sammen på et eller andet tidspunkt skifte skolebænken i Marstal ud med deres allerførste påmønstring. Det kan være svært at forberede sig 100 procent på, hvad der venter derude i virkeligheden, hvor simulatorer og skolebøger er skiftet ud med nye rutiner og helt nye kollegaer. Det fortæller Helle Bak Poulsen, der er rektor på MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE:

”Det er vigtigt, at vi er med til at tegne et realistisk billede og ikke giver dem et indtryk af, at det er et forkromet eventyr med lutter delfiner for boven, som de skal ud på. Derfor lægger vi også vægt på, at vores undervisere er tidligere søfolk, der kan fortælle, hvordan virkeligheden er,” siger hun og uddyber:

”På sådan en institution, som vores hvor vi både har ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, laver vi både formelle og uformelle tiltag internt. Det er virkelig en fordel, at vi har to grupper i huset, som får gavn af hinanden. De helt nye har nogle vigtige rollemodeller i de ældre og mere erfarne elever”.

Skolen har også et tæt samarbejde med rederier og Søværnet, som kommer på

skolen til en særlig uddannelsesdag en gang om året for at give eleverne et indblik i arbejdet ombord og svare på spørgsmål. Størstedelen af de unge, der hvert år begynder på HF Søfart, kommer direkte fra folkeskolen:

”Når vi siger farvel til dem tre år senere, er de fleste kun 19-20 år, og for mange af dem er det at skulle påmønstre et skib en stor ting. For måske har de aldrig været ude at rejse alene før. Derfor griber vi det også meget lavpraktisk an og taler om, hvordan det for eksempel foregår, når man påmønstrer. Hvordan kommer de typisk hen til skibet? Hvordan ser en hyrekontrakt ud? Hvad skal de sørge for at have pakket osv.,” siger Helle Bak Poulsen.

KULTURCHOK AFBØDES

Ude på søen venter mange nye rutiner og anderledes forhold, end man er vant til hjemmefra. Helle Bak Poulsen fortæller, at der altid er nogle fælles temaer, som de unge især er optagede af, inden de skal påmønstre: Hvordan er internettet ombord? Kan man game og holde kontakten til dem derhjemme?

”Når de spørgsmål kommer, så tager vi også altid en snak, om det er godt eller dårligt med internet. Vi taler om og understreger, at det er de unges ansvar at engagere sig i fællesskabet ombord. De skal være klar til at gå ud med en stor åbenhed over for de nye mennesker, de møder ombord,” siger Helle Bak Poulsen. På uddannelsesrejsen mod at blive klar til at påmønstre er der også vægt på at forberede dem på arbejdsmiljøet, og hvordan de unge selv bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø og mental trivsel ombord.

”Vi arbejder med forskellige cases, der giver os anledning til at tale om den særlige jargon, der kan være på nogle skibe. Vi understreger, at det altid er OK at sige fra, hvis man mærker ens egne grænser bliver overskredet,” siger Helle Bak Poulsen og fortsætter:

” Vi kommer også godt omkring det her med, at der er mange forskellige nationaliteter, og hvad det er for nogle nationaliteter, man traditionelt møder, i de forskellige rederier.”

Et andet vigtigt fokus i at gøre de unge klar og afbøde et eventuelt kulturchok er at dygtiggøre dem i det engelske sprog.

”Det engelske sprog er en af de allervigtigste ting at have med sig. Alt hvad de får i hænderne af lastepapirer, instrukser osv. er på engelsk. Det er arbejdssproget, men det er også adgangen til at sikre et godt arbejdsmiljø ombord, for det er det sprog alle taler. Derfor er det at tale engelsk også vigtigt at kunne for at kunne være inkluderende og høflig over for kollegaer og bidrage til et godt arbejdsmiljø ombord.”

Som en del af uddannelsen til færge-navigatør får eleverne et skibsskrog og en kasse med ledninger og dippedutter, og så skal de bygge, programmere og optimere motoren. Når skibet sættes i vandet, skal de vise, at det kan holde sig flydende og manøvreres via computer. Den praktiske opgave er endnu et tiltag for at få uddannelsestiden til at smage mest muligt af søfart. På Marstal Navigationsskole forberedes eleverne, så overgangen fra skolebænk til skib ikke bliver et ubarmhjertigt kulturchok. Der er især fokus på at dygtiggøre dem i at bruge engelsk som arbejdssprog. ”Det er arbejdssprog, men det er også adgangen til at sikre et godt arbejdsmiljø ombord, for det er det sprog alle taler,” siger rektor Helle Bak Poulsen. Helle Bak Poulsen er rektor på Marstal Navigationsskole på Ærø, hvor i alt 255 elever uddanner sig på den maritime begynderuddannelse og på skolens navigatøruddannelse. ”Det er virkelig en fordel, at vi har to grupper i huset, som får gavn af hinanden. De helt nye har nogle vigtige rollemodeller i de ældre og mere erfarne elever,” siger rektoren.

HELLE BAK POULSEN OM MENTORORDNING

”Det er en fantastisk ordning. Udfordringen er, at eleverne ikke ved, at ordningen findes, ordningen skal synliggøres, og måske skal man gøre den obligatorisk, hvis det virkelig skal batte.”

”Hvis man formaliserer ordningen, så alle får en mentor, man kan kontakte før, under og efter påmønstring, tror jeg, vi vil give de unge endnu mere tryghed med i bagagen på første påmønstring. Hvis man gør ordningen obligatorisk, skal de unge ikke selv være opsøgende på det. Det tror jeg er en kæmpe fordel. Det skal være lige så naturligt at have en mentor, som det er at have sit søfartsbevis, sit sundhedsbevis og sin hyrekontrakt.”