5 minute read

SKIBSOFFICER VED ET TILFÆLDE

Skibsrejsen til Antarktis var en drøm, der gik i opfyldelse for den unge Amy Harding-Goodman, da hun studerede marinbiologi og oceanografi i Cape Town for ti år siden. Men rejsen over det sydlige ocean og livet til søs var så fascinerende, at hun besluttede sig for at ændre kurs. I dag er hun 33 år, 1. styrmand på containerskibet VISTULA MAERSK og mentor for nye kadetter om bord.

Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE

Amy Harding-Goodman var egentlig godt på vej mod en karriere som forsker på universitetsniveau, men hendes interesse for at blive skibsofficer kom pludselig og uventet, da hun som 22-årig studerende var forskningsassistent på et forskningsskib med kurs mod Antarktis.

Der skete noget med hende, da hun fik stål under fødderne og på nærmeste hold oplevede, hvordan skibets besætning lever og arbejder.

”Det var første gang, jeg var på et skib, og efter kort tid om bord tilbragte jeg al min fritid på broen. Jeg stillede en masse spørgsmål til officererne og besætningen om deres liv, om skibet og om at arbejde til søs. Jeg blev meget fascineret af det og elskede straks følelsen af at leve og arbejde på et skib. Jeg elskede, at der altid skete noget om bord, selv i de tidlige morgentimer,” siger Amy Harding-Goodman.

BEGYNDTE FRA BUNDEN

Amy Harding-Goodman vendte tilbage til sine studier, men hun kunne ikke glemme den glæde, som ugerne på skibet havde givet hende. Hun afsluttede universitetet med en kandidatgrad i oceanografi & atmosfærevidenskab og besluttede at skifte karriere, fordi der på det tidspunkt ikke var nogen faste job til forskere om bord på skibe.

”Der forekom ikke at være nogen anden løsning. Jeg indså, at jeg ville være nødt til at skifte karriere og starte forfra. Jeg valgte at gå efter min nye drøm.” Hun begyndte på navigationsskolen og fik en kadetuddannelse hos Maersk som 26-årig. ”Min første rejse som kadet gik til Kina, Singapore og Australien, og det var fantastisk. Jeg var så begejstret. Der stod jeg på broen og bevægede mig hele tiden og ændrede bredde- og længdegrader – noget, jeg havde drømt om i de tre år, siden jeg var på skibet til Antarktis,” siger Amy HardingGoodman.

Amy Harding-Goodman elsker livet til søs og samarbejdet med de andre søfarende om bord. GIK YDMYGT TIL ALLE OPGAVER OM BORD

Det hele er dog ikke lutter solskin og regnbuer, når man er kadet. Amy HardingGoodman kan også huske, at det var rigtig hårdt arbejde i starten. Hun var vant til at være god til det boglige, men nu skulle hun udføre mange flere praktiske opgaver, end hun nogensinde havde gjort før i sit liv.

”Jeg grinede for mig selv da jeg en dag fik besked på at vaske dækket på hele skibets indkvarteringsområde. Jeg kan huske, at jeg tænkte på det paradoksale i at jeg, der har en kandidatgrad, skulle vaske dækket på et skib. Men jeg gik 100 procent ind i det og gik ydmygt til enhver opgave. Når man virkelig elsker noget, er ingen opgave eller pligt for lille eller uværdig for én. Jeg mener, at man skal være villig til at gøre

På broen højt over vandet føler Amy Harding-Goodman sig hjemme.

alt for at udleve sin drøm,” siger Amy Harding-Goodman.

MODGANG GØR STÆRK

Amy husker de hårde dage, følelsen af hjemve, og når hun ikke havde lyst til at stå op og begynde vagten. Men disse dage og følelser er også med til at gøre dig stærkere, påpeger hun.

”Man finder ud af, at man kan være en værdifuld del af et fællesskab og hjælpe med at løse opgaver, som man aldrig havde troet, at man ville være i stand til at løse. Man lærer at presse sig selv, og man lærer at håndtere pres fra andre mennesker. Man vokser enormt som person, og man har lyst til at lære noget nyt hver dag,” siger Amy HardingGoodman.

NYE KADETTER BRINGER DE SAMME VÆRDIER MED SIG

Efter syv år til søs er Amy Haring-Goodman blevet en erfaren skibsofficer, der

1. STYRMAND AMY HARDING-GOODMAN

Alder: 33 Land: Sydafrika Fartøj: VISTULA MAERSK Covid-19-pandemien forhindrede i lang tid mange søfolk i at få fast grund under fødderne. Her fortæller styrmand Amy Harding-Goodman, hvad hun og to kolleger oplevede i Rotterdam, da de endelig kunne gå i land.

”Pandemien var meget stressende for alle søfolk om bord, så det var bare en fantastisk følelse, da vi endelig fik chancen for at gå i land igen. På vores første tur i land efter pandemien kom vi til Brielle i Holland, hvor fantastiske Belinda Hoff havde arrangeret den bedste dag for os. Vi blev kørt til den forrygende klub for søfarende, som SEA HEALTH & WELFARE driver.”

”Klubben for søfarende føltes som ens andet hjem og der er en meget afslappet atmosfære, så man får virkelig en pause fra skibet og man kan genoplade sine batterier. Vi lånte klubbens cykler og kørte en dejlig tur rundt i byen. Vi tog masser af billeder af seværdighederne og nød at få fast grund under fødderne. Da vi kom tilbage om bord, var vi helt opstemte af alle de dejlige indtryk fra besøget. Det gjorde virkelig en stor forskel for os at besøge SEA HEALTH & WELFARE.”

er blevet mentor for nye kadetter. Når hun møder nye kadetter på skibet, bestræber hun sig på at videregive sin erfaring, entusiasme og glæde ved jobbet.

”Jeg gør meget ud af at undervise kadetterne i alle aspekter af jobbet som skibsofficer og jeg forsøger at opmuntre og motivere dem til at se på livet til søs med nysgerrighed og påskønnelse. Jeg forsøger at lære kadetterne at være interesserede i jobbet, og jeg lærer dem, hvad der skal til for at blive en god skibsofficer. Når de viser fremskridt, giver jeg dem mere ansvar, og jeg sørger for, at de er klar til at tage styringen, når det bliver deres tur,” siger Amy Harding-Goodman.

Hun forsøger blandt andet at lægge mærke til kadetter, der har fået dårlige vaner eller ikke udfører opgaver korrekt.

”Jeg prøver at guide dem til at komme på rette spor og forklare, hvorfor det er vigtigt, at de gør tingene korrekt. Når man opmuntrer kadetterne til at gøre deres bedste, forbedrer man kvaliteten af deres arbejde, og jeg tror, at det gør dem til endnu bedre skibsofficerer,” siger hun.

Landlov i Brielle er noget helt særligt

Amy Harding-Goodman og hendes kolleger kan kun anbefale andre søfarende at kigge forbi skibsklubben i Brielle.

INSPIRATION:

Læs mere om SEA HEALTH & WELFAREs støttepunkter i Brielle og Port Said på shw.dk/overview-of-support-points

DEL DINE FOTOS MED OS :

Del gerne billeder fra din seneste landlov på SHW’s Instagram-profil.