/Nye-store-opgaver-venter-Danske-Artilleriregiment

Page 1

Hæren

Update

November

Danske Artilleriregiment

11-2010

Nye store opgaver venter Danske Artilleriregiment Af Birger Mejlholm, oberst chef for Danske Artilleriregiment Danske Artilleriregiment (DAR) – Hærens Center for Ildstøtte, CIMIC og ISTAR, er navnet på det nye tjenestegrenscenter, som ud over de kendte kapaciteter Ildstøtte og CIMIC fremover også omfatter PSYOPS samt ISTAR med tilhørende HUMINT. (Se faktaboksen). Organisationen vil med udgangen af 2010 være på plads på papiret, og dermed vil 2011 have fokus på transformation fra den nuværende organisation, udvikling af doktrin, tilpasning af uddannelser og forhåbentlig en teknologisk forbedring. Ny artilleristruktur Den nye organisation tager udgangspunkt i mange årtiers erfaring, viden og udvikling samt ikke mindst erfaringer fra de seneste fem års indsættelse af ildstøtte- og CIMIC- enheder i INTOPS. Fokus er entydigt på kampgruppeniveauet og på de modulære kapaciteter, som DAR skal opstille, uddanne og indsætte i det fulde opgavespektrum. Regimentet vil i slutmålet bestå af en Stab, 1. Ildstøtteafdeling, 2.

Uddannelsesafdeling og 3. ISTARafdeling. Som følge af det reducerede indtag af værnepligtige vil 2. Uddannelsesafdeling indledningsvis dog ikke være aktiveret. I stedet bliver 1. HBUBT (batteri i Hærens Basisuddannelse) aktiveret med fire HBU-delinger, og batteriet underlægges 3. ISTAR-afdeling. Reservepersonellet får en styrket rolle i den nye struktur med en separat afdeling og underafdeling – fokuseret på CIMIC og PSYOPS – således at den enkelte har et tilhørsforhold og tydelige karrieremuligheder, ligesom rekruttering til INTOPS styrkes. Staben, der er baseret på den nuværende Hærens Ildstøtteskole, skal varetage den overordnede ledelse, HR (Human Resource), økonomi, logistik, strukturelle uddannelser i våbenarten, evaluering og rapportering, studieudvikling samt støtte DAR og den øvrige del af Hæren med teknologisk viden og afprøvning. Ildstøttekapaciteter Hærens ildstøtte vil være forankret i 1. Ildstøtteafdeling, som med en Joint Fires and ISTAR Cell (JFIC) kan støtte en brigadestab. Desuden indgår to ildstøttebatterier, der leverer ildstøtte-detachementer med JFIC, Fire Support Teams (artille-

Faktaboks: ISTAR = Intelligence, Surveillance, Target Acquisition and Reconnaissance (efterretningsindhentning, overvågning, måludpegning og opklaring) HUMINT = HUMan INTelligence (indhentning af efterretninger gennem personlige kontakter modsat indhentning med brug af fly, satellitter og anden elektronik) CIMIC = Civilian-military cooperation (civilt-militært samarbejde) INTOPS = Internationale Operationer PSYOPS = Psykologiske operationer, der anvender kommunikationsmetoder og andre midler mod godkendte målgrupper for at påvirke deres opfattelse af situationen, holdninger og adfærd.

De danske soldater i Afghanistan bruger blandt andet det lille førerløse fly Raven til at indhente oplysninger om fjenden uden at skulle risikere egne menneskeliv i en sådan operation.

riobservatør-hold og Tactical Air Control Party) samt skytsdelinger med langt- og kortrækkende ildstøtte til en kampgruppe. Hver af de seks ildstøtte-detachementer parres med en kampbataljon for at skabe det bedst mulige grundlag for samvirke. Indledningsvis vil skytsdelingerne have selvkørende haubits M109 til uddannelsesbrug og fastholdelse af kompetence på rørartilleriet indtil et nyt våbensystem indfases, desuden LMT (let mortér) og TMT (tung mortér), samlet formeret i en struktur, der på sigt kan få tilført nye TMT- og artillerisystemer. ISTAR-kapaciteter ISTAR-afdelingen vil med sin relativt store stab skulle levere ”reach-back” støtte indenfor efterretningstjeneste og PSYOPS til en kampgruppe. De relativt små kapaciteter på førerløse fly (p.t. RAVEN) og CIMIC baseres nu for første gang på delingsstrukturer i stående styrke forankret i hver deres batteri (BT). I disse BT indgår også

de nye kapaciteter HUMINT og PSYOPS, ligeledes af delingsstyrke. Også i 3. ISTAR-afdeling vil kapaciteterne være målrettet organiseret i moduler, der hver er forudset at støtte en udsendt kampgruppe. Personelmæssig styrkelse Af andre ændringer skal nævnes, at senior- og oversergenter i stor udstrækning skal væk fra kontoret og ud i delinger og sektioner som fører, næstkommanderende samt operations- og efterretningsbefalingsmænd. Dermed vil de to personelgrupper fremadrettet have obligatorisk deltagelse på våbenkurserne. Endelig er de fleste BT blevet styrket med instruktører for at yde uddannelsesstøtte til personel under forberedelse til INTOPS, og sekundært varetagelse af en krigsfunktion.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.