net, som man får med de nuværende typer, hvor der er anvendt sortkrudt som drivladning. Pyroknaldpatronen, kaldet skræmmeskud, anvendes til at jage fugle væk fra start- og landingsbanerne således, at fuglene ikke udgør en fare for flysikkerheden. AMA har derfor udviklet et skræmmeskud med røgsvagt krudt som drivladning. En sidegevinst har været, at civile lufthavne også har vist interesse for produktet. Skræmmeskuddet består af et jagtpatronhylster med en drivladning og »et flyvende kanonslag«. Det er kanonslaget, der skal jage fuglene væk. Selve kanonslagets hylster er fremstillet i en biologisk opløselig plast, som består af stivelse og polymérer, der formulder, når den kommer i kontakt med jord og fugt. Polyméren er den samme som anvendes til indkapsling af hovedpinetabletter. Med en godstykkelse på op til to mm er opløsningstiden ca. én måned. Almindeligt kanonslag Til erstatning for det kendte kanonslag M/66 (blå lyn)
har AMA udviklet et miljørigtigt kanonslag, hvor »knalddelen« fra ovennævnte skræmmeskud anvendes i stedet for det nuværende plastikhylster med sats. Samtidig er lydstyrken i kanonslaget reduceret til under 120 dB, hvilket er et krav fra vores kunder, som har fået et påbud fra arbejdstilsynet om at reducere lydniveauet på kanonslaget. Endvidere er lukkeproppen i kanonslaget (det der holder lunten) fremstillet i samme nedbrydelige materiale som hylsteret. Sikkerhedsmæssigt er det nedbrydelige materiale i kanonslaget en gevinst, idet en forsager, som ikke samles op, bliver uskadeliggjort af naturen efter forholdsvis kort tid i modsætning til kanonslag M/66, som er aktivt i meget lang tid (typisk op til et år). Ammunitionsarsenalet er således på forkant med udviklingen og er konkurrencedygtige på pris, kvalitet og nu også miljøbevidsthed. Disse tiltag vil forhåbentlig være med til at fremtidssikre Ammunitionsarsenalet som leverandør til det danske forsvar og andre aktører indenfor NATO.
Øverst det gamle kanonslag. Nederst det biologisk nedbrydelige nye kanonslag.
HÆRNYT 4-2003
Side 23