Hæren 3-2011

Page 1

Hæren Nr. 3 | 2011 | 21. Årgang

Side 16

US-tak hang i luften Tre kvarters luftshow leveret af F-16 teamet Thunderbirds

Side 10:

3009 km tilbagelagt 12. april 2011 løb Hærens Officersskole i den gode sags tjeneste og samlede 11.505 kr. ind til foreningen Støt Soldater & Pårørende


Indhold

Side 20

Den nationale flagdag...................... side En smuk tradition der bare vokser og vokser

3

Bevogtningskoncept, masseskader og en forvirret journalist ................. side 24 Den Danske Kampgruppe hjælper ny politichef...................... side

4

GEO-cellen – kort og godt ............... side

8

Koldkrigstræf i Tovby ....................... side 22 Gamle koldkrigere mødes til træf i Tovby MMR blanketten ............................... side 26 Fra fejl til fix og færdig

Side 8

Løb en tur og støt sårede soldater og pårørende ..................... side 10 Idrætstilbud til skadede soldater ... side 20 Nyt EDB system DLIMS .................... side 12 Altid huske – aldrig glemme Hærprovst Ole Brehm ...................... side 14 Ingen kan overbringe budskab om døden på en smertefri måde Intelligens i udvikling ....................... side 18 FN Museet ......................................... side 28 Nutiden tegnet af fortiden Forsvarsforliget: ............................... side Formål og omfang er på plads – nu skal de fysiske rammer fyldes

Side 16

6

Amerikansk tak for indsats hang i luften...................................... side 16 Nye bøger .......................................... side 30

Side 5

Farver letter navigation i Hæren..... side 31 Veteranportalen ny fælles indgang til støtteorganisationer .... side 32

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Major Svend Steg Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Dennis Vang Knudsen Tlf. 97 10 15 50 tast 7039 Presseofficer Erik Bøttger Tlf. 97 10 15 50 tast 7033

2

Hæren nr. 3 | 2011

Besøg HOK’s hjemmeside på:

forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7038 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Abonnement: Tlf. 97 10 15 50 tast 7035

Foto Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer fem gange årligt - oplag 4500 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Layout | produktion GB Grafisk Tryk CS Grafisk ISSN 1902-5734

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk


Den nationale

FLAGDAG

Den nationale flagdag:

En smuk tradition, der bare vokser og vokser Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK Udtrykket ”tredje gang er lykkens gang” kommer ikke i anvendelse i forbindelse med gennemførelsen af Danmarks Nationale Flagdag den 5. september i år. Det er ganske vist tredje gang, flagdagen gennemføres på landsdækkende basis, men der har ikke været grundlag for at forbedre sig. Traditionen var fra første færd både rigtig og smuk. I dag er den blot blevet af et større omfang. De faste ingredienser i ceremonien omkring hyldningen af Danmarks udsendte – mindegudstjenesten, paraden ved Christiansborg og receptionen i Folketinget – vil blive gennemført som sædvanligt, men i år er der i forbindelse med det officielle flagdagsarrangement ikke færre end tre arrangementer, der har valgt at lade sig afvikle, når der nu alligevel er mange mennesker til stede.

Det ene af arrangementerne er allerede godt i støbeskeen og har været det siden april. Her blev grundstenen til monumentet for Danmarks Internationale Indsats lagt af statsminister Lars Løkke Rasmussen, og den 5. september er tiden inde til at afsløre helt monumentet. Monumentet er etableret i respekt for de mange, der har været udsendt til konflikt- og katastrofeområder siden 1948, for dem der er udsendt nu og for dem, der er omkommet. Monumentet udtrykker – sammen med flagdagen, Veteranpolitikken og de mange frivillige organisationers arbejde – en klar anerkendelse af de mange tusinde udsendtes indsats. Dette foregår på Kastellet i tidsrummet klokken 10-11.

at åbne dørene for en udstilling, der skal vise omfanget af dansk indsats i Afghanistan. Udstillingen bliver bygget op hen over sommeren, og Tøjhusmuseet holder i dagens anledning Åbent Hus og glæder sig til at se mange af de veteraner, der har gjort tjeneste i Afghanistan og som måske kan genkende noget af det udstillede som noget, de selv har arbejdet med. Endelig laver De Blå Baretter et arrangement ved Christiansborg, hvor der i tidsrummet 17-21 kan opleves tattoo, koncert og forskellige konkurrencer. Hvad de enkelte dele konkret kommer til at indeholde er endnu ikke endeligt på plads, men det vides dog, at koncerten får såvel militært som civilt islæt.

Genoplev Afghanistan Selv om indsatsen i Afghanistan langt fra er afsluttet, har Tøjhusmuseet valgt

march gennem , blev holdet på sin an ist å an gh Af fra em n var fyldt med sm Da hold ti kom hj skemængde, og lufte ne en m r sto en af København hyldet kivfoto. dannebrogsflag. Ar

har alle ationale Flagdag g af Danmarks N rin ke ar agelse. m dt s un år e n er ge De tidlig lborg var in rver og musik. Aa fa t, fes af et æg pr været Arkivfoto.

Hæren nr. 3 | 2011

3


Ny polichef i

GERESHK

Den Danske Kampgruppe hjælper ny politichef Succesen blev skudt i gang af et stort heroinfund. Den blev prompte fulgt op af fyringer af korrupte betjente og kontant håndhævelse af streng disciplin. Saifullah, politichefen i Gereshk, har lagt hårdt ud og udstikker nye veje med hjælp fra danske soldater og dansk politi Af Sisse Dall, presseofficer, Den Danske Kampgruppe, ISAF 11 Den nye politichef i Gereshk, Saifullah, tog en hurtig beslutning. Han sendte straks det danske polititræningshold (POMLT), britiske soldater og det afghanske politi (ANP) ud til et compound (hus) i Gereshk, som ifølge danske efterretninger skulle være skjulested for en stor mængde heroin. Det afghanske politi førte an i eftersøgningen af compoundet, og efter et par timers gennemsøgning af området fandt de 27 kilo heroin nedgravet i haven. Heroinen vurderes til at have en markedsværdi på 4,8 millioner dollars, hvilket svarer til cirka 24 millioner danske kroner. I forbindelse med eftersøgningen blev to

4

Hæren nr. 3 | 2011

personer anholdt og taget med til politistationen i Gereshk. De er senere blevet sendt videre til politiet i provinshovedstaden Lashkar Gah. ANP står selv for den fortsatte efterforskning. Operationen sikrede Saifullah en øjeblikkelig succes, og han kunne bruge narkotikafundet til at profilere sig som handlekraftig og kompetent overfor lokalbefolkningen. Store forventninger til ny politichef Heroinfundet var Saifullahs første succes som nytiltrådt politichef, og generelt er der store forventninger til den nye politichef i Gereshk. Saifullah blev udnævnt 25. maj, og han har allerede skiftet kraftigt ud i rækkerne og gjort disciplin og god opførsel til sin mærkesag. Ifølge de danske politimentorer har Saifullah udskiftet to ud af tre vagter i hovedkvarteret i Gereshk, smidt seks politimænd i fængsel, fordi de havde for langt hår, og han forlanger, at alle politi-

Det store heroinfund som var en god start på Saifullahs karriere.

mænd bærer uniform, hovedbeklædning og støvler. - Alle, som er afhængige af stoffer og bedriver illegal taksering, skal fjernes fra politiet. Det er vigtigt, at jeg selv udstråler det, jeg gerne vil have gennemført. Jeg bærer uniform og er ikke til at bestikke. Det er fundamentet for at opretholde en god disciplin i politiet, og det vil


Ny polichef i

GERESHK

Danske soldater på patrulje med ANP.

løse mange af vores problemer, forklarer Saifullah. Det er ikke nogen hemmelighed, at samarbejdet med det afghanske politi er en udfordring for den Danske Kampgruppe. - ANA’s (hæren) største udfordring lige nu er mangel på nye rekrutter, mens ANP’s er en grundlæggende mangel på forståelse for politiarbejde. Det gælder om at finde et niveau, som afghanerne er tilfredse med, men vi kan selvfølgelig ikke se passivt til, at de bærer våben, men ingen uniform, at de tager stoffer eller begår andre former for kriminalitet, siger oberstløjtnant Flemming Meinertz, næstkommanderende i Den Danske Kampgruppe.

har gode muligheder for at ændre på ANP’s omdømme blandt lokalbefolkningen, og han går personligt op i at sende de rigtige signaler. Det er et skridt i den rigtige retning, siger chefen for Den Danske Kampgruppe oberst Jens Riis. - Når hold 11 tager hjem, vil vi have en god indikation på, om Saifullah også kan præstere det, der er behov for, fortsætter han. Udskiftningen af politichefen er næsten sket simultant med udskiftningen af distriktsguvernøren. I følge Jens Riis vil Saifullah være godt hjulpet på vej af dette, da det nye makkerpar kan starte sammen på en frisk. - De kan støtte hinanden i den kommende periode, og der er gode chancer for, at vi vil se et markant skifte i forholdet mellem regeringen og lokalbefolkningen, forklarer Jens Riis. Og det er ikke kun Saifullah selv, som skal foregå med det gode eksempel. Også lederne for byens checkpoints forventes at repræsentere ANP. De er politiets ansigt ud mod lokalbefolkningen, så deres handlinger og fremtoning er altafgørende for politiets renommé. To tidligere checkpointledere er mistænkt for at sælge ammunition og tage imod bestikkelse. Efter Saifullahs tiltrædelse er de flygtet, og Saifullah har ikke haft muligheden for at anholde dem, som han ønskede.

Søn af skoleinspektør Foruden disciplin er uddannelse af politiet en prioritet for den nye politichef. Han er søn er af en skoleinspektør, og skrive- og læsefærdigheder er vigtige for Saifullah. Hans første skridt er at få uddannet sine folk i politihovedkvarteret, og næste skridt vil være uddannelse af betjentene ude ved byens checkpoints. Saifullah er vokset op i Helmand, men ifølge de danske politimentorer er hans største udfordring, at han ikke kommer fra Gereshk og derfor mangler indflydelse. Men Saifullah er politimand til fingerspidserne. Han har tjent i 30 år, kun afbrudt af årene hvor taleban havde magten, og nu har han chancen for at sætte sit præg på fremtidens afghanske politi. Danske mentorer Blandt andet er der blevet indsat yderligere et polititræningshold, hvis opgave er at uddanne det afghanske politi. Der er nu to polititræningshold med sammenlagt 44 soldater, hvoraf seks er fra militærpolitiet, og fire er fra det danske politi. - Det er en naturlig transformation af vores organisation, hvor vi har øget fokus på kapacitetsopbygning af både ANA og ANP, og derfor er det en selvfølge, at vi har en dedikeret enhed, som er rustet til at styrke denne del, siger oberstløjtnant Flemming Meinertz, næstkommanderende i Den Danske Kampgruppe.

Ny mand i byen giver nye regler Derfor er det også med stor interesse, at man blandt de danske soldater og politimænd nu venter på konsekvenserne af Saifullahs nye og væsentlig hårdere linje. - Saifullah har rigtig gode intentioner, men det er selvfølgelig for tidligt at sige noget om, hvordan det udvikler sig. Han

Saifullah (tv.) udenfor politihovedkvarteret i Gereshk. Hæren nr. 3 | 2011

5


Forsvars-

FORLIGET

Forsvarsforliget:

Formål og omfang er på plads – nu skal de fysiske rammer fyldes Af Kaj-Ivan Bæk, HOK Ser man på opslagstavlen med skitser over forsvarsforligets forløb og faser hos major Kristian Kold i Strukturafdelingen ved Hærens Operative Kommando (HOK), kunne man godt få det indtryk, at her bor en bindegal kørerlærer med en særlig mani for trafiklys. Det er i hvert tilfælde de farver, som dominerer tavlen, men det er der en god mening i, mener Kristian Kold: - Hver enkelt farve viser på en overskuelig måde, hvor den pågældende enhed befinder sig i forligsimplementeringen. Ved en status i maj har vi modtaget rap-

porter fra vores niveau III-myndigheder, og de følger i det store og hele den lagte plan. Den 1. januar 2012 skal den nye struktur i princippet være på plads. Det betyder, at nogle enheder går ud af strukturen eller omdøbes og får en ny funktion, og at der kommer nye enheder til. Den 1. juni havde alle myndigheder fået starttilladelse til at begynde at flytte rundt, så enheder, personel, materiel og ikke mindst etablissementsområdet får mulighed for at manøvrere indtil årsskiftet. - Udgangspunktet for prioriteringen har været den, at enheder, der snart skal ud i internationale missioner, skal på plads først, og derfor har de allerede nu fået

en grøn farvemarkering. Men her ved starten af juni skulle alle være i færd med at flytte rundt på ”byggeklodserne”, så tidsfristen til nytår kan holdes, siger Kristian Kold. - Der er nogle steder, hvor ændringerne bliver af betydeligt omfang. Det er der redegjort for i de vægaviser, som HOK har udgivet løbende siden sidste efterår. Jeg kan i flæng nævne forandringer ved Telegrafregimentet og Trænregimentet samt andre steder, hvor tjenestegrensskoler og regimenter skal smeltes sammen til tjenestegrenscentre. Det er generelt i støttestrukturen, det sker. For hærens kampbataljoner betyder forliget, at de bevares under brigaderne, dog med und-

n nye struktur i Den 1. januar 2012 skal de tyder, at nogle be et D s. ad pl på re væ et pp princi eller omdøbes og får en en ur kt ru st af ud r gå r de enhe mer nye enheder til. m ko r de at og n, tio nk fu ny Et af de steder, hvor der sker store forandringer er Aalborg kaserner. Arkivfoto. 6

Hæren nr. 3 | 2011


Forsvars-

FORLIGET

tagelse af Den Kongelige Livgarde, der får ansvaret for sin uddannelsesbataljon, der tidligere har ligget under 2 Brigade. Det er af praktiske årsager den bedste løsning. I ny struktur januar 2012 - Ser vi på skitsen pr. 1. januar 2012, vil den omfatte grøn markering for hovedparten af de enheder, der udgør den nye hær. Man skal dog her især være opmærksom på, at en lang række administrative forhold, for eksempel rejser, løn eller andre arrangementer skal være afsluttet i den nuværende struktur for at kunne lukke den. Men det ved myndighederne godt, så det er jeg ikke spor bekymret for, siger Kristian Kold. Den første vurdering af den øjeblikkelige situation i forløbet fik HOK i forbindelse med, at der blev rapporteret fra myndighederne den 1. maj. Sammenfattende viste det sig, at transformationen var i en god gænge. Det blev også klart, at der for HOK lå en række indsatsområder, der krævede aktion, især på etablissementsområdet (Kold: ”Huse er jo ikke en frysetørret størrelse, der popper op og bliver til virkelighed, fordi man hælder vand på”), identifikation af det personel, der skal

Major Kristian Kold holder styr på implementeringen ved hjælp af skemaer og ”trafiklys”, som angiver en rimeligt retvisende placering i tidsforløbet for de enkelte projekter. Foto: K.-I. Bæk.

flytte til ny struktur samt det materiel, der som følge af de øvrige justeringer også skal omfordeles. - Denne rapportering viste, at der var meget fint sammenfald mellem de ønsker, HOK havde for transformationstempoet og niveau III´ernes vilje og evne til at gennemføre det. Jeg er således helt sikker på, at når vi tager den næste måling på status til august, så vil de fleste af mine ”trafiklys” være skiftet til minimum gult, og en stor del til rent grønt, vurderer Kristian Kold. Store personeludfordringer Mens det etablissementsmæssige kan sættes i gang og forventes færdigt til en bestemt dato, så er problemet med manglende personel noget, der skal arbejdes intenst på. - Vi har i forbindelse med status konstateret, at vi har varierende personelunderskud på flere niveauer. På det manuelle niveau kan vi foretage omplaceringer til de opgaver, der skal løses i forbindelse med de internationale missioner. Men

betydelige vakante stillinger fra oversergent-niveau til kaptajns-niveau betyder, at det vil tage længere tid at fylde disse huller ud, fordi vi skal uddanne os ud af problemerne. Vi henter jo ikke lige 20-40 kaptajner og premierløjtnanter ind fra gaden. Det tager år at uddanne en sådan soldat, siger Kold. - Hvis jeg skal komprimere status til nogle få linjer, så må det være, at • generelt følger vi tidsplanen fra koordinationsgruppe forlig • vi har stadig nogle udfordringer på etablissementsområdet, men de er erkendt og der er taget aktion på dem • vi skal udvise stor behændighed for at få personelsituationen til at dække både uddannelse og udsendelser, og • der vil endnu en tid være behov for omfordeling både lokalt og mellem myndighederne, når det gælder materiel. - Jeg synes, at vi har fået et godt grundlag at fortsætte transformationen på. Tilbagemeldingerne fra maj har vist os problemområderne. Nu fokuserer vi så på løsningerne, slutter Kristian Kold.

Hæren nr. 3 | 2011

7


GEO

CELLEN

GEO-cellen – kort og godt

Seniorsergent Ole Juul Sørensen og OKS-1 Ryan Isaksen kan skabe lige nøjagtigt det kort, som situationen kræver.

GEO-cellen kan levere de kort, som er nødvendige til planlægning og udførelse af operationer. Helt ned i skala 1:500, så man kan se, hvad der er på den anden side af muren

lægningen, men også senere ved den missionsorienterede del i Oksbøl. Faktisk er det nu femte hold i træk, som GEO-cellen er koblet op med, fordi det at bruge mulighederne i eksklusive kortudsnit skal indarbejdes mere og mere i såvel planlægning som udførelse af operationer. Sådan foregår det nemlig i den skarpe ende i Afghanistan. Der udnytter man alle de fordele, man

kan opnå, hvilket også vil sige de bedste betingelser for planlægning og forberedelse. Dér kommer et avanceret kortmateriale ind i billedet på et meget tidligt tidspunkt. GEO-folkenes avancerede og omfattende datagrundlag og muligheder for at skaffe yderligere data gør, at man kan se, hvad der er på den anden side af en mur, hvis dét er behovet. Og det kan det være.

Af Torben Øllegaard Sørensen, journalist og major-R Hvad sku’ det være? Sådan kunne det indledende spørgsmål sagtens lyde fra folkene i GEO-cellerne. For de er klar til at levere stort set lige det kort, der er behov for. Indtil videre hovedsageligt over ethvert tænkeligt punkt i Danmark, men også over landområder over alt i verden. - Vi kan lave lige nøjagtig det kort, der er behov for, fortæller seniorsergent Ole Juul Sørensen. Han og overkonstabel-1 (OKS-1) Ryan Isaksen er på øvelse med ISAF12. I første omgang under plan-

8

Hæren nr. 3 | 2011

Dataene fra kommunernes databaser, fra Danmarks Statistik eller fra alle mulige andre steder kan indarbejdes i kortene fra GEO-cellen. Ved at lægge dataene på lag på lag fremkommer et kort, som kan give optimal forberedelse og planlægning for såvel stab som soldaten på jorden.


GEO

CELLEN

På den anden side af muren Eksempelvis brugte ISAF11 masser af superdetaljerede kort under deres afsluttende øvelser. Kort, hvor Oksbølterrænets småbyer og bygninger blev studeret nøje. Dels for at stab og kompagnichef kunne danne sig et overblik over hvilke bygninger, der skulle renses først. Dels for at den enkelte gruppefører og enkeltmand kunne være forberedt på, hvad han stod overfor, og hvor han skulle løbe hen. Dette kræver et kort, som er udarbejdet på baggrund af mange, mange data. - Veje ved vi godt, hvor er, og søer ved vi også godt, hvor er. Det er alt det andet, som gør et decideret target-kort ekstra vigtigt, fortæller Ole Juul Sørensen. Dataene sammenkører kort-eksperterne og lægger dem lag på lag, så operationsofficeren, kompagnichefen, delingsføreren eller gruppeføreren får nøjagtig det kort, han ønsker sig. - Faktisk kan vi vise – groft – hvad man burde kunne se fra en given position i forhold til terrænet, forklarer Ryan Isaksen. 2 cm Hærkort på pension De velkendte standard 2 cm Hærkort er så godt som sendt på pension og afløst af en helt ny tidsalder. Ikke uden kort, men med meget mere specialiserede, detaljerede og målrettede kort. Dataene til de nye kort kommer fra alle tænkelige datakilder. Eksempelvis kommunernes data om religion eller socialgrupper. Altså hvilken slags folk, der bor i et givent område. Kan dataene fremskaf fremskaffes, så kan de indarbejdes sammen med kort, satellitfotos, luftfotos med mere. Arbejdet afbrydes, da en engelsk stabsof stabsofficer kommer ind i GEO-cellen. Han skal bruge et kort over Grærup-krydset og husene her med henblik på en operation i forbindelse med missionsorienteret uddannelse. Ikke et kort trykt på papir, men et kort overført til USB-stik, så det kan bruges i PowerPoint til briefing og befalingsudgivelse. Selve GEO-cellen er bygget op som en standardcontainer og sat på en lastbil. Dens indre gemmer på nogle kraftige

GEO-cellen kan levere de kort, som er nødvendige til planlægning og udførelse af operationer.

computere, en printer til A3 samt en plotter. Kortene kan skrives ud i standardstørrelser, eller de kan laves helt op til to meter lange. De bedste kort på hånden Et A3 eller A4-kort kan tilmed laves, så det har et oversigtskort på den ene side og et target-kort på den anden side. Kun fantasien sætter grænserne. ISAF11 fik således under den afsluttende øvelse lavet 133 forskellige kort i forskellige størrelser og målestoksforhold. Nogle af dem blev trykt i 50 eksemplarer og uddelt til enkeltmand, som skulle udføre operationerne på jorden. - Det er der, de afgørende detaljer kommer ind i billedet. Manden på jorden skal have de bedste kort på hånden, siger Ole Juul Sørensen. Foreløbig er der indrettet to GEO-celler og en tredje er på vej. På sigt kan der blive tale om op til seks GEO-celler, som kan hjælpe soldater på alle niveauer til at få optimale betingelser for øvelse, forberedelse og udførelse af operationer.

GEO-cellen ligner alle mulige andre celler i en ”stabs-by”. En lastbil med en container. Men et kig indenfor giver unikke muligheder for at få nøjagtigt det kort, som kan være afgørende for succes.

Fakta GEO! Det geospatiale område omfatter blandt andet:

· · · ·

Geografi/Geodæsi Hydrografi Oceanografi Meteorologi.

”Ved geospatial information forstås data og andre oplysninger om jorden og dens atmosfære, der kan refereres i rum og tid. Den tidsmæssige reference varierer fra statisk information, hvor forandringer kun kan registreres over årrækker, til dynamisk information, hvor ændringer registreres i løbet af timer og minutter”.

9


Løb i

EN GOD SAG

Løb en tur og støt sårede soldater og pårørende Af David Witthøft Lenbæk, sekondløjtnant, hold Anker 12. april 2011 løb Hærens Officersskole i den gode sags tjeneste. Flere end 300 kadetter og lærere deltog og tilbagelagde sammenlagt 3009 km. Det blev til et samlet bidrag på 11.505 kr., der gik ubeskåret til foreningen Støt Soldater & Pårørende. Det hele startede med en god ide hos kadet Morten Krüger, der er tidligere formand for skolens idrætsforening (HOI).

10

Hæren nr. 3 | 2011

nne slå de - Jeg fik den idé, at man ku arrangement to ting sammen og lave et de og ud af det til fordel for såre sdagen for pårørende til soldater på år fghanistan. en kammerats dødsfald i A


Løb i

EN GOD SAG

Siden af en VW pick-up kan i en snæver vending bruges til reklameplads.

& Pårørende Læs mere om Støt Soldater e www.ssop.dk på foreningens hjemmesid

Han havde i længere tid gerne villet lave et løbearrangement for hele skolen, hvor klasserne på tværs af årgange skulle dyste indbyrdes for at finde frem til den bedste løbeklasse. - Jeg fik den idé, at man kunne slå de to ting sammen og lave et arrangement ud af det til fordel for sårede og pårørende til soldater på årsdagen for en kammerats dødsfald i Afghanistan. Jeg tænkte, at det var en god måde at lade de tilbagelagte kilometer komme mange til gode. Idéen blev derfor vendt med min holdfører og chefen for grundofficersuddannelsen, som bakkede op om projektet og gav lov til, at løbet kunne foregå inden for normal arbejdstid, siger Morten. Han gik efterfølgende i gang med at kontakte potentielle sponsorer til løbet, hvor skolen blandt andre stillede op med økonomisk støtte. Morten havde kendskab til foreningen Støt Soldater & Pårørende og tog derfor kontakt til den for at høre, hvad de syntes om projektet. - Vi synes, det er et meget prisværdigt initiativ, og vi sætter stor pris på, når folk uden for foreningen støtter arrangementer som dette. Vi er en frivillig forening, hvor alt arbejde udføres ulønnet efter normal arbejdstid. Derfor betyder det også ekstra meget, når der laves støttearrangementer, hvor vi ikke selv skal stille op, fortæller Steen Vig Jørgensen, der er medstifter af foreningen. Han fortsætter: - Vi fokuserer meget på, at hjælpen kommer ud til de rigtige mennesker, der har brug for den. Derfor tager vi alle

ansøgninger seriøst, og så er det jo dejligt, at der er frivillige kræfter uden for foreningen, som ønsker at støtte os og vores arbejde. Vi har efterhånden delt mere en 600.000 kroner ud, siden vi startede uddelingerne i december 2009. Klar med hurtig støtte Foreningens overordnede formål er at bidrage med økonomisk støtte til soldater, der er kommet til skade i tjenesten og til den sårede eller afdøde soldats pårørende. - Når en soldat bliver såret eller i værste fald dør, så er det en meget tragisk og ofte uoverskuelig hændelse for de pårørende, der samtidig bliver ramt økonomisk. Ved dødsfald bliver familiens konti normalt spærret, hvilket efterlader

ægtefællen i en endnu sværere situation. Det er blandt andet her, at vi ser et behov for støtte udefra, forklarer Steen Vig Jørgensen, der uddyber: - Vi har et rigtigt godt samarbejde med forsvaret og det offentlige, men der er bare nogle områder, hvor de ikke kan hjælpe soldaterne og de pårørende så hurtigt, som det er ønskværdigt på grund af lovgivning. Her kan vi inden for 48 timer gå ind og støtte dem, der pludselig er fanget i en gråzone og som har et behov, der ikke bliver tilgodeset af andre. Så vi har brug for al den støtte, vi kan få og er derfor dybt taknemmelige for Morten og skolens indsats i forbindelse med løbet. Både Steen Vig Jensen og Morten Krüger håber, at dette kan blive startskuddet til en ny tradition med et årligt tilbagevendende støtteløb på Hærens Officersskole, men også at andre får lyst til at tage initiativ til lignende arrangementer rundt omkring på garnisonerne landet over.

11.505 kroner blev det til, da mere end 300 kadetter og lærere tilbagelagde 3009 kilometer i en god sags tjeneste.

Hæren nr. 3 | 2011

11


Nyt EDB system

DLIMS

Altid huske - aldrig glemme Forsvaret arbejder på at indføre et nyt system kaldet DLIMS. Det skal hjælpe forsvaret med hurtigere sagsbehandling, bedre prioritering samt fastholdelse af viden Af Dennis Knudsen, journalist, HOK ”Erfaring er den bedste læremester,” siger et gammelt ordsprog. Det er noget, forsvaret i mange år har kunnet nikke genkendende til. Seneste tiltag i denne forbindelse ses ved de Lesson Learned (LL) personer, der nu er implementeret rundt om i forsvaret. Deres fornemmeste opgaver er netop at sikre, at erfaringer

ikke går tabt, så studie- og udviklingsmyndighederne kan drage nytte af dem. Erfaringer, der kan være dyrekøbte. Indtil nu har man ikke haft ét centralt sted at samle alle erfaringer, informationer og viden. Det kan derfor være svært at spore, hvem der har taget hvilke beslutninger og på hvilket grundlag, når man vil se tilbage i historien. Mange informationer har været forankret hos den enkelte medarbejder og kan derfor være gået tabt, efterhånden som disse har skiftet stilling. Det skal DLIMS (Defence Lessons Identified Management System) nu være med til at råde bod på. - DLIMS er et sagsbehandlings- og databaseprogram. Bundlinjen er, at det er et program, der fastholder viden og synliggør dén og processen. Hvem har taget beslutningerne, eller hvem mangler at tage aktion på det. Det vil betyde, at forsvaret hurtigere kan implementere æn-

Sten Holm Iversen i gang med at forklare om DLIMS. Der har været en løbende debat og diskussion for at få alle hjørner vendt og drejet, inden programmet skal prøves af.

12

dringer, fordi sagsbehandlingstiden bliver væsentligt afkortet, forklarer kaptajn Lars Hebel, sagsbehandler ved LL-elementet ved Hærens Operative Kommando (HOK). Målet er altså at forbedre hærens evne til at indhente og lære af de erfaringer, man får fra såvel styrkeudvikling, styrkeproduktion som styrkeindsættelse. Desuden at man får mulighed for at udnytte erfaringer på tværs af hæren såvel som forsvaret. Nøgleordet er prioritering Det er rigtig mange sager, de skal behandle ved myndighederne og enhederne. Små som store. Det er derfor vigtigt, at der bliver prioriteret rigtigt, så man ordner de vigtigste først. I yderste konsekvens kan det koste soldaters liv, hvis væsentlige erfaringer ikke analyseres og ændringer implementeres i tide. - Prioritering er det vigtigste i alt det her. Hvis ikke vi prioriterer, så kommer vi ingen vegne. Så sagsbehandler vi bare alt ud i en grå masse i stedet for at fokusere og sige, at det er det her, vi skal gøre noget ved lige nu, pointerer Lars Hebel. Også inden DLIMS kom på banen, havde man fokus på hurtigere sagsbehandling. For eksempel er man begyndt at få observationer og Lesson Identified (LI) løbende fra de forskellige missioner og ikke først ved deres afslutning. Derved vil man nogen gange kunne opleve, at de erfaringer, man har gjort sig på et hold, fører til procedureændringer på selv samme hold. Samtidig vil næste hold, der skal af sted, kunne nå at uddanne sig i forhold til disse nye ændringer. - De sidste tre år har vi, på trods af manglen af DLIMS, nedsat tiden fra vi har set en problemstilling, til den er løst. Altså at den er rullet helt ud, så det

efence Lessons D r fo år st S IM L D ent System Identified Managem Hæren nr. 3 | 2011


Nyt EDB system

DLIMS

DLIMS – LI – LL

Hændelse

Observation/behov

En observation bliver gennem analyse til en identificeret erfaring(LI). Først når man direkte kan måle, at de implementerede afhjælpende foranstaltninger virker, kalder man det for en lært erfaring(LL).

Analyse behov

Analyse

LI

Afhjælpende foranstaltning

Godkendelse & opgavestilling

Implementering & monitering

Forbedring

LL

også gælder uddannelsen af enkeltmand, fortæller Sten Holm Iversen, chef for Lesson Learned sektionen ved Hærens Kampskole (HKS). Han bider dog mærke i, at vi ikke har haft den fornødne struktur, de procedure og de databaser, der har skulle til for at kunne bevare viden om indhentede erfaringer varigt og forankre dem. Derfor glæder han sig til, at DLIMS kommer på banen. Der skal tastes i vildskab Det er enorme mængder data, der skal fyldes ind i det nye system. Alene de erfaringer, der er hentet fra krigen i Afghanistan, fylder som et ondt år. Men det er erfaringer, man er nødt til at få lagt ind. Både for at være sikker på at man forankrer den viden, man har indhentet. Og for at være sikker på at undgå gentagelser af samme fejl eller, at man foretager sagsbehandling af samme emne. - Der er ingen tvivl om, at man burde taste fra nu af og så i al vildskab, indtil man er færdig. Men det er altså helt enorme mængder data, det drejer sig om, fortæller Sten Holm Iversen. En del af HKS opgaver er jo blandt andet studie- og udvikling, og her bliver der ofte trukket på både nationale og internationale erfaringer for at få det bedst mulige resultat. Men Sten Holm Iversen er ikke blåøjet og ved godt, at det også er et spørgsmål om ressourcer. Han ser derfor i første omgang tilbage på missionen i Afghanistan og de erfaringer, der skal lagres derfra. - Desværre kommer der nok til at gå en række år, før man kan mærke det fulde

Lars Hebel sidder ved LL elementet hos HOK. Han er den første ved HOK, der modtager LI’er. Efter en indledende analyse sender han dem videre med anbefalinger til de respektive chefer, der så skal tage aktion på dem.

potentiale af DLIMS, for det vil tage tid at opbygge vidensbanken, der skal give det her system sin fulde eksistensberettigelse, forklarer Sten Holm Iversen. Både han og Lars Hebel understreger i øvrigt, at det jo ikke kun er erfaringer fra missionsområderne, det drejer sig om,

men selvfølgelig også små som store erfaringer fra den nationale styrkeudvikling og styrkeproduktion. Hæren gennemfører en afprøvning af DLIMS fra midten af juni i ISAF. Det er planen, at DLIMS skal udrulles i hæren medio 2012.

Hæren nr. 3 | 2011

13


Hærprovst

OLE BREHM

Ingen kan overbringe budskab om døden på en smertefri måde Efter 28 år som præst i forsvaret trækker hærprovst Ole Brehm Jensen sig tilbage med udgangen af august – En begivenhedsrig tid rundes af med denne konklusion: Hold orden i pudsekassen – og vogt dig for journalister Af Kaj-Ivan Bæk, HOK, tekst og foto - At skulle overbringe dødsbudskabet til en familie, søster, kæreste, ægtefælle eller andre nære pårørende til en soldat, der er omkommet i tjenesten, er det værste, man kan komme ud for. Uanset om man er præst og burde have et afklaret forhold til døden, eller om man er kontaktofficer, psykolog eller en helt tredje person, der bliver sendt på familiebesøg med det ultimative budskab.

At se en verden synke i grus eller opleve en sønderknust erkendelse af, at ”vi vidste jo godt, det kunne ske”, giver dybe ar på sjælen. Og disse ar er lige svære at hele, uanset hvem man er. Hærprovst Ole Brehm Jensen slutter sin udgankarriere siden 1967 i hæren med udgan tilbagegen af august. Det obligatoriske tilbage blik rummer øjeblikke af stor værdi, både på den glade og humoristiske side, men også fra livets skyggeside. Ole Brehm vil helst snakke om de glade minder, men har alligevel brug for at hæfte flere ord på følgedet faktum, at døden er soldatens følge svend, og hvad det faktisk fører med sig. - Vi har haft feltpræster til alle tider. Ser vi tilbage i historien for eksempel til 1848 og 64, så har man hver gang nærmest måttet opfinde feltpræstetjenesten forfra. Dengang var krigen jo undtagelsestilstanden, med normale fredsperioder ind imellem. I vore dage, hvor Danmark fører den aktivistiske udenrigspolitik, og de væbnede styrker er blevet et globalt

sikkerhedspolitisk instrument i politikernes hænder, er danske styrkers indsættelse i konfliktområder – eller direkte i krig - i langt højere grad blevet noget, vi lever med. Under den kolde krig var feltpræsten på stand by. Vi forberedte en krig, som heldigvis aldrig kom. I dag har den aktive udenrigspolitik medført, at trækket på feltpræsterne er permanent og vil være det, så længe politikerne mener, at Danmark skal være en aktiv spiller på den internationale militære scene. Paradoksalt nok er antallet af feltpræster i de seneste år faldet fra 118 alene i hæren, da der var flest, til cirka 60 i hæren og hærhjemmeværnet tilsammen. Danske styrkers indsættelse i internationale opgaver er blevet en del af hverdagen, derfor er feltpræsterne det også. Jeg var aldrig i tvivl For Ole Brehm Jensen blev deltagelsen som feltpræst på det første danske hold i Bosnien-Herzegovina i 1992-93 en

m Jensen Hærprovst Ole Breh 1967 i hæren en d si e er ri ar k n si slutter gust. med udgangen af au

Ole Brehm Jensen har holdt mange feltgudstjenester. Her er det i Ex-jugoslavien. 14

Hæren nr. 3 | 2011


Hærprovst

OLE BREHM

bekræftelse på, hvad det er, der skaber det helt ufattelige sammenhold blandt soldater, der har været på mission sammen. Et sammenhold og en fælles følelse af at have udført en opgave med en sådan intensitet og i et unikt univers, at det ikke kan beskrives med ord. Det, som nu for nogle enkelte giver sig udslag i problemer med at falde tilbage i rollen som kammerat, kæreste eller familiemenneske. - Sammenholdet! Den fantastiske følelse af at være en del af en enhed, der vil gøre alt for hinanden. Gå i døden for hinanden. Jeg følte, at alle mine ”sognebørn” ville være der for mig. Jeg var aldrig i tvivl. De vidste til gengæld også, at jeg ville ofre mig for dem med mit liv, hvis det skulle komme dertil. Det tog mig godt et år at komme tilbage til ”normaltilstanden”, hvis jeg nogensinde er kommet det helt. Mig, der var så godt forberedt. Jeg forstår behovet for en meget omhyggelig omsorg for vores veteraner og ser det som et udtryk for, at der er mange andre, der tager problemet alvorligt, at der nu dukker veteranhjem op flere steder i Danmark. Filosofisk livssyn og protest mod fodnoter Ole Brehm Jensens militære karriere startede ved artilleriet i Holbæk i 1967. Han blev hurtigt sergent og officer af reserven og havde frem til 1983 nogle år med mange indkommanderinger. I 1970 startede han på universitetet og blev allerede fem år senere magister i idéhistorie (historien om, hvor vores verdensanskuelse kommer fra, red.). Ind imellem underviste han som timelærer på Gedved Statsseminarium og blev senere adjunkt. I 1979 valgte Ole Brehm endegyldigt side og blev præst i Glud-Hjarnø sogn, og fire år senere blev han feltpræst, en direkte følge af den socialistiske fodnotepolitik, som partierne til venstre i folketingssalen uophørligt forsøgte at genere dansk udenrigspolitik med (og dermed blandt andet hæren). I årenes løb var det blevet til skiftende job og udsendelser med hæren, og i 2002 kom så udnævnelsen til feltprovst, som er den officielle titel, mens hær-

provst er funktionen. 65 feltpræster har Ole Brehm Jensen været chef for og dermed ansvarlig for. Det handler om rekruttering, uddannelse, udsendelse og hjemtagning af feltpræster. Designering i hærens og hærhjemmeværnets struktur og endelig koordinering med ”den civile” kirke. Gå i brechen for dine folk Man skal gå i brechen for sine folk, hvis de kommer i vanskeligheder. Det falder langt fra Ole Brehm Jensens natur at ville overlæsse sin efterfølger med gode råd. Det er en voksen mand, der er blevet valgt til jobbet, og han ved godt, hvad han skal foretage sig, mener Ole Brehm. På det mere overordnede plan er der dog et par erfaringer, der, uden at konflikte med den nye hærprovsts ret til selv at lægge sin linje, godt kan gives videre. Sådan i al venskabelighed, forstås! - Jeg har oplevet soldater i mange situationer. Også dem, hvor gemytlighederne har været over norm, og det har udviklet sig til mere end almindelige soldatersange. Selvfølgelig er ”felt-pateren” med, men præsten går aldrig ”hele vejen”, men lader uden moralsk indignation soldaterne selv sætte grænser. På den måde er han stadig blandt kammerater, og han bliver opfattet med respekt og en vis acceptabel distance. - Præsten er sjælesørger på godt og ondt, og han skal på lige fod gå i brechen for sine folk. Feltpræsten bør også afspejle bredden i folkekirken, for vi møder jo alle trosretninger inden for kristendommen – og ind imellem også andre trosretninger. Men jeg vil gerne slå fast, at vi ikke er med til at føre religionskrig. Vi udbreder ikke ordet med sværdet i hånd. Men somme tider kan det være nødvendigt at slås for retten til frit at tro, tænke og tale. Det er værdier, vi skal værne om. - Skulle jeg sætte lidt kolorit på min fratrædelse kunne jeg godt tænke mig at lancere et slogan for feltpræster, som skulle hedde: ”Hold orden i pudsekassen (og det ved de godt, hvad jeg mener med) og vogt dig for journalister”. Ole Brehm Jensen og hans hustru flyt-

ter efter en velfortjent ferie til Kysing Næs, hvor de i flere år har arbejdet med at renovere deres sommerhus og til en lejlighed i Aarhus, som de nu skal til at istandsætte. Der er dejligt afslappende arbejde. - De sidste år af min tid som hærprovst har været væsentlig mere besværlige, end de første. Jeg har haft gode feltpræster og gode kammerater i HOK og i hæren i det hele taget, men kampen mod vore egne systemer har kostet mange kræfter. Jeg siger somme tider med et humoristisk glimt i øjet, at kampen i Irak og Afghanistan tilsammen er for intet at regne mod kampen imod vore egne interne systemer. Det skal selvfølgelig tages med et gran salt eller to, men noget er der om det. Slutter Ole Brehm Jensen

Ole Brehm Jensen har sin tjenestebolig i Kastellet, men qua sit embede har han været en hyppig gæst i Hærens Operative Kommando. Nu forlader han begge dele.

Hæren nr. 3 | 2011

15


Luftshow med

F-16

Amerikansk tak for indsats hang i luften Af Kaj-Ivan Bæk, journalist HOK Fotos: Kim Zimmermann og Stine S. Nielsen USA og Danmark har gennem mange år fulgtes ad i bestræbelserne på at skabe ro og ordnede forhold i verdens brændpunkter. I forrige århundrede på Balken, og i tyverne primært i Irak og i Afghanistan. USA har ønsket at vise sin tilfredshed og taknemmelighed over for de tre værn, som alle har deltaget på forskellig vis i internationale missioner. Så derfor var den tak, som amerikanerne medio juni ”lod hænge i luften” over Karup da også rettet mod det danske forsvar som helhed. Helt konkret udmøntede takken sig i et luftshow leveret af F-16 teamet Thunderbirds, der i cirka tre kvarter viste gæsterne på jorden, hvad en F-16 rent faktisk kan, når den ikke er tynget af pods og våbensystemer. Og det var ikke småting, der blev åbenbaret, hvad der da også fremgår af vores fotoreportage fra opvisningen.

16

Hæren nr. 3 | 2011


Luftshow med

F-16

øntede Takken fra USA udm ret af F-16 sig i et luftshow leve s, der teamet Thunderbird e i cirka tre kvarter vist hvad en gæsterne på jorden, , når F-16 rent faktisk kan pods og den ikke er tynget af våbensystemer.

17


Intelligens i

UDvIKLING

Intelligens i udvikling I hæren arbejdes der med strategisk kompetenceudvikling. Det, du lærte i går, kan nemlig om ganske kort tid kan være forældet. Men det handler også om generel udvikling

- Jeg har sådan set lidt ild i røven, fordi jeg gerne vil udvikle mig. Og det havde min chef egentlig også, fortæller oversergent Michael Lundgaard, der idrætsbefalingsmand på Hærens Kampskole. Han har netop gennemført Det Komprimerede Diplomtrænerkursus. - Jeg har en forhåbning om, at det kan bringe mig videre til at blive idrætsleder, for det er det, jeg gerne vil, forklarer han.

Af Dennis Knudsen, journalist, HOK

Muligheder og behov Strategisk kompetenceudvikling i hæren dækker over flere ting. Først og fremmest betyder det, at medarbejdernes udvikling skal have rodfæste i hærens daglige og især fremtidige opgaveløsninger. Men det kan deles op i to elementer: En kompetencestrategi, der dækker arbejdspladsens samlede indsats og tager udgangspunkt i arbejdspladsens behov. Samt en individuel udviklingsplan, der skal skabe overblik over medarbejdernes personlige behov. Det er også den, man kalder FOKUS (Forsvarets Kompetenceudviklings- og Bedømmelsessystem) udviklingskontrakten.

Det lyder så fint, når man siger kompetenceudvikling. Egentlig handler det bare om at lære noget nyt. At udvikle sine færdigheder eller holdninger. Eller sagt på en anden måde, at vedligeholde eller måske forbedre sin markedsværdi på arbejdsmarkedet. I en tid, hvor udviklingen flyver af sted, især på det teknologiske område, opstår der hurtigt et hul imellem det, man lærte på sin grundlæggende uddannelse og den virkelighed, man befinder sig i i dag. Men det handler også om ikke at gro fast og kunne udvikle sig fremadrettet.

18

Hæren nr. 3 | 2011

- Planen blev vel egentlig lagt, da jeg var til FOKUS-samtale med min chef. Her fandt vi sammen nogle punkter, hvor jeg skulle udvikle mig. Jeg kendte så det her Diplomtrænerkursus, og så blev vi simpelthen enige om, at hvis jeg skulle udvikle mig, så var det den vej, jeg skulle gå, fortæller Michael Lundgaard. Men der er mange måder at udvikle sine kompetencer på i hæren. I flæng kan for eksempel nævnes både kortere og længerevarende kurser, virksomhedsinterne

Michael Lundgaard har allerede sendt en ny ansøgning til Kompetencefonden og håber nu at kunne få kurset, der er niveauet højere end det komprimerede diplomtrænerkursus, han lige har gennemført.


Intelligens i

UDvIKLING

kurser, nye jobfunktioner samt jobrotation og meget andet. I forsvaret anser man også udstationering og udsendelse i internationale missioner for at være kompetenceudviklende. Men ellers er det, de fleste nok kan nikke genkendende til, de virksomhedsinterne kurser, man kender fra sin dagligdag i hæren. Disse er oftest målrettet den funktion, man bestrider i hverdagen. Ud over det sædvanlige Der er desuden også mulighed for at søge støtte til en erhvervsrettet efteruddannelse. Det kan gøres via Kompetencefonden, fordi der i overenskomsten er afsat penge til individuel kompetenceudvikling. Nogle af disse penge er blevet opdelt i decentrale puljer. En pulje til ”manuelt niveau,” en til ”mellemleder niveau” samt en til ”leder niveau”. Dette er sket for at kunne fokusere på de rette tiltag til medarbejderne. For at komme i betragtning til den individuelle kompetenceudvikling, skal to kriterier være opfyldt. For det første skal det være en del af din FOKUS udviklingskontrakt. For det andet skal de kompetencer, man søger udviklet, være en del af arbejdspladsens kompetenceudviklingsstrategi. - Jeg har fået det ud af det, at jeg udvikler min viden om idræt. Jeg skal udvikle min tilgang til at motivere andre mennesker samt min viden om kost. Og det skal jo så gerne hjælpe mig til at udvikle de elever, jeg får på skolen. Det er jo også mit mål. Det er helt sikkert noget, jeg bruger inden for mit arbejde i forsvaret. At det så også har gavnet mig i mit civile liv, det er jo bare fantastisk, uddyber Michael Lundgaard. Et par gode råd og forslag Har du først besluttet dig for at gå i gang med et kompetenceudviklingsforløb, er der et par gode råd, der er værd at følge. De to ovennævnte kriterier skal selvfølgelig være opfyldt. Derudover kan det være en god ide at aftale nogle retningslinjer med arbejdspladsen, inden ansøgningen bliver sendt. Det være sig ting som at præcisere målet og det konkrete

Man kan være åh så god en træner, idrætsmand og rollemodel, men hvis man ikke formår at motivere sine elever, så nytter det ingenting, fortæller oversergent og idrætsbefalingsmand Michael Lundgaard.

men det er virkelig noget, jeg har fået noindhold af aktiviteten, lægge en tidsplan, get ud af. Og det vil jeg gerne give videre aftale hvor mange timer du kan bruge til folk. Jeg går jo også og fortæller det til på forløbet, få afklaret hvem der dækker alle mine andre kollegaer, så de også kan udgifterne samt sørge for en opfølgning, komme af sted på nogle kurser, slutter når forløbet er afsluttet. Michael Lundgaard. Men eller gælder det bare om at komme Og den opfordring er så givet videre. ud over stepperne. - Jeg har i mange år gået rundt som konstabel og befalingsmand og ikke haft en anelse om, at der har ligget nogle penge i en pulje, som gør, at man på perom kompete nceudvikling sonligt plan kan udvikle sig og her. samtidig bruge det inden for forsvaret. Og det er jo en super positiv oplevelse, at jeg har fået Scan koden lov til at bruge nogle penge, med din smartphone og forsvaret har støttet mig i og se mere at udvikle mig personligt. Det lyder helt som en salgstale,

Læs mere

Eller tryk he r på link og se mere om kompetenceu dvikling

Du kan også kontakte kompetenceu dviklingssekt ionen hos HOK

Hæren nr. 3 | 2011

19


Idrætstilbud til

vETERANER

Idrætstilbud til skadede soldater

Fakta

Af Marie Tanggaard Leffler Foto af LarsThomsen Samfundsmæssigt ansvar - På Danmarks Idræts-Forbunds (DIF) årsmøde den 7. maj var der massiv opbakning til DIF nye politiske program ”Idræt for alle”. En af hjørnestenene i det politiske program for perioden 20112014 er, at DIF sammen med sine specialforbund ønsker at påtage sig et samfundsmæssigt ansvar. DIF har allerede på nuværende tidspunkt afsat midler fra

20

Hæren nr. 3 | 2011

den såkaldte udviklingspulje til en række aktiviteter inden for dette område. Et af disse projekter omhandler etablering af idrætstilbud til soldater, som er blevet skadede i forbindelse med deltagelse i forsvarets internationale missioner. - Det er jo ikke nogen tilfældighed, at det netop blev de to specialforbund, DHIF og DMI, der blev samarbejdspartnere. DHIF har mange års erfaring med at engagere fysisk handicappede i idrætsaktiviteter og herigennem opnå øget livskvalitet, skabe sociale netværk og give

Udviklingsprojektet profilering af ”Idræt for soldater med fysiske skader” løber i en knap tre-årig projektperiode fra 1. april 2011 til 31. december 2013. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har bevilget 1,8 millioner kroner til projektet og påtager sig dermed et ansvar for at hjælpe de soldater, der har betalt en høj pris under udsendelse i internationale militære missioner. Idrætten kan spille en stor rolle i bestræbelserne på, at disse soldater også fremover får livskvalitet og sociale relationer. Tilbuddet er primært rettet mod soldater, der har samme skader som andre atleter i DHIF-regi, som har medført:

• Amputationer • Rygmarvsskader • Nedsat balance/ bevægelighed • Hjerneskade • Synshandicap


Idrætstilbud til

vETERANER

Første april i år søsatte Dansk Idræts-Forbund (DIF) et nyt projekt, hvis formål er at etablere idrætstilbud til skadede soldater. DIF har lanceret udviklingsprojektet sammen med to af sine specialforbund, Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) og Dansk Militært Idrætsforbund (DMI). Formanden for Dansk Militært Idrætsforbund, generallæge Erik Michael Darre forklarer her baggrunden for projektet, der allerede har flere idéer på tegnebrættet.

den enkelte øget tro på egne evner. DMI har netværket og kontakten til forsvarets tjenestesteder, hvor hovedparten af de forhåbentlig mange idrætsaktiviteter i projektet skal finde sted. Mange af de skadede soldater er jo i forvejen også medlemmer af DMI. Geografisk virke Erik Darre fortæller videre: - Hovedsigtet med projektet er at skabe idrætstilbud i det miljø, hvor de skadede soldater er i hverdagen. Der vil således blive rettet fokus mod kasernemiljøerne og her især mod kamptrop-regimenterne i Høvelte, Slagelse og Holstebro. I den forbindelse er det naturligt at nyttiggøre erfaringerne fra de to succesrige idrætsseminarer for skadede soldater, som i et samarbejde mellem Soldaterlegatet, DHIF og DMI er blevet holdt i 2010. Udviklingsprojektet lægger videre op til, at der skal etableres samarbejder med andre specialforbund under DIF. Det kunne eksempelvis være Dansk Basketball Forbund omkring etablering af kørestolsbasket. - Det er også en del af projektet at undersøge mulighederne for, at nogle af soldaterne kan rekrutteres til DHIF elitearbejde. DHIF’s elitekonsulenter vil derfor følge projektet tæt med henblik på eventuel rekruttering til en elitesatsning inden for udvalgte idrætter. Det er ikke utænkeligt, at vi vil se en eller flere af de skadede soldater fra projektet som deltager ved de Paralympiske Lege i 2012 i London, siger generallægen.

Status på projektet DHIF har pr. 1. april ansat to konsulenter i projektet, en idræts- og en kommunikationskonsulent. Idrætskonsulent, Rune Oland, er cand. scient. i idræt og psykologi fra Københavns Universitet og UBC i Vancouver. Hans primære opgaver bliver at organisere og planlægge aktiviteter for de fysisk skadede soldater samt motivere dem på et individuelt plan til at være fysisk aktive. Derudover kommer han til at planlægge træning for de soldater, der har brug for det. Kommunikationskonsulent, Marie Tanggaard Leffler, er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hendes største opgaver er at synliggøre projektets tiltag og resultater samt lave pressearbejde på DHIF’s andre events og mesterskaber. - Projektet er kommet rigtig godt fra start og en masse spændende tiltag er sat i søen. De indledende samtaler med de enkelte soldater er i gang, således at deres ønsker og tanker kan medtages i projektets videre forløb. Disse samtaler danner tillige grundlag for den konkrete og individuelle idrætsmæssige handleplan, fortæller idrætskonsulent Rune Oland fra DHIF. I øjeblikket arbejder Rune Oland på at arrangere en camp sidst på året på Fuerteventura, der er en del af De Kanariske Øer. Det sker i samarbejde med Daniel Agger og Soldaterlegatet. Sideløbende med samtaler og Camp har Rune Oland fokus på at opbygge et optimalt samarbejde med genoptræningscentret på Rigshospitalet, samt idrætslederne på de respektive kaserner.

New York Marathon Derudover er projektet inde over et andet projekt omkring deltagelse i New York Marathon den 6. november 2011. Her skal Rune Oland sammen med en række personer fra forsvaret og en god håndfuld af de fysisk skadede soldater til New York for at gennemføre det eftertragtede marathon – nogle på håndcykler og andre på proteser. På turen deltager også en række psykisk skadede soldater. - Dette projekt indebærer, at den enkelte soldat kan sætte sige nogle målsætninger og træne op til at kunne klare en række fysiske krav. Ved Copenhagen Marathon søndag den 22. maj viste alle soldater stor entusiasme og glæde ved at deltage, så det tegner til at blive et projekt, hvor de kan gennemføre det, de sætter sig for. Det kan de også tage med sig uden for sportens verden – både privat og professionelt, forklarer Rune Oland. Både firmaet Wolturnus og Invacare har udlånt håndcykler til nogle af soldaterne, så de kan være aktive og opbygge den form, der er nødvendig for at kunne få den bedste oplevelse ud af at deltage i et marathon. Så der er fuld fart over feltet. Tingene udvikler sig hurtigt og mange af de fysisk skadede soldater har vist stor interesse for at deltage i de træningssamlinger og events, der bliver arrangeret. - Vi har enormt travlt på projektet lige i øjeblikket – men det ser jeg som en positiv udfordring og et tegn på at der er brug for os! slutter Rune Oland.

Hæren nr. 3 | 2011

21


Koldkrigstræf

TOvBY

Gamle koldkrigere mødes til træf i Tovby Af Kim Leerhøy, chef Lokalstøtteelement, Jydske Dragonregiment Hvis man er lidt til gamle militærkøretøjer, gamle uniformer og våben, så er der en uovertruffen mulighed for at genoplive momenter fra den kolde krigs dage. I hvert tilfælde hvad angår udstyr og materiel. I perioden 17.-21 august indbyder Jydske Dragonregiments ( JDR) Veteranpanserforening til et af Danmarks største arrangementer for militærhistoriske køretøjer. Foreningen har to gange tidligere, i 2007 og 2009, holdt ”JDR Show”, som arrangementet kaldes. De foregående gange har øvelsesterrænet i Holstebro dannet ramme, men i år har

22

Hæren nr. 3 | 2011

arrangørgruppen valgt at lægge JDR Show ved øvelsesbyen ”Tovby”, på Finderup Øvelsesplads. Formålet med JDR Show er at samle entusiaster og interesserede fra både ind- og udland for at kunne fremvise og demonstrere historiske militærkøretøjer og materiel til fælles glæde for både deltagere og publikum. Deltagerne på JDR Show kommer blandt andet fra JDR Veteranpanserforenings søsterforeninger ved henholdsvis Hærens Kampskole og Gardehusarregimentet, samt Flyvevåbnets Historiske Samling, Hjemmeværnet, og flere civile foreninger og grupperinger. Det tilstræbes på JDR Show at kunne gøre historien levende. Ikke blot stille køretøjer op på rækker, men gennem

Formålet med JDR Show er at samle entusiaster og åde interesserede fra b ind- og udland


Koldkrigstræf

TOvBY

Willys jeep, VW ”Slumstormer” og russiske kampvogne er til stede ved veteranpansertræffet i Finderup. Arkivfoto.

inddragelse af personel i historiske uniformer, udstillinger, effekter, musik, udsmykning og så videre at kunne tegne et billede af forskellige militærhistoriske perioder. Tovby, som til arrangementet omdøbes til ”Camp Tovby”, vil blive opdelt i et antal temaområder – ”2.verdenskrig”, ”Kold Krig”, ”INTOPS”, med videre, hvor der vil blive indrettet spændende miljøer. For eksempel vil der, for de af læserne, der stadig har koldkrigsperioden i nogenlunde frisk erindring, blandt andet være mulighed for at gense soldater fra DDR, samt at få repeteret WAPA-siden på panserkendingskortet, idet der blandt andet er tilmeldt privatejet T-72 kampvogn,

BTR 60 mandskabsvogn, BRDM-2, OT 90, UAZ, med flere Fredag den19. august forberedes der med bidrag fra Karup, Skive, Oksbøl og Holstebro også et program, hvor noget af Forsvarets nyere materiel fremvises. Denne dag har været specielt tiltænkt tilmeldte HBU/FBU, men alle øvrige tjenestegørende er naturligvis meget velkomne. Weekenden 20.-21. august er de store annoncerede publikumsdage, hvor der forventes mange besøgende fra omkringliggende byer. Det skal understreges, at JDR Show er 100 % non-profit, og der er således gratis adgang for alle besøgende.


Bevogtnings-

KONCEPT

Bevogtningskoncept, masseskader og en forvirret journalist Jeg havde sat mig selv som fluen på væggen, da der blev diskuteret landmilitære forhold, det nye bevogtningskoncept og forhold ved masseskader. Anledningen var den seneste studieperiode for totalforsvarsregionerne

I pauserne blev det hele vendt og drejet endnu engang. Også emner der ikke var på programmet, fik sig en tur, nu hvor lejligheden bød sig. Networking må være det rette udtryk.

Af Dennis Knudsen, journalist, HOK Jeg var klar til at notere. Klar til at finde den røde tråd. Efter fire måneder ved HOK følte jeg mig rustet til diverse forkortelser, man bliver udsat for i forsvaret. Alligevel åndede jeg lettet op, da jeg så, at de fleste af dem var pillet ud af plancherne. - Så har jeg måske også en chance for at forstå det, tænkte jeg ved mig selv.

Egentlig havde jeg lyst til at sætte et stort tykt punktum, hver gang der, med klar røst, var blevet talt. Jeg tænkte, at så kan der da ikke være mere at sige i den sag. Alligevel røg hænderne i vejret, inden den sidste planche kom på skærmen: Spørgsmål? Det var dog oftest alt andet end spørgsmål, der kom retur. Det drejede sig mere om kommentarer, rettelser og konstateringer, der skulle være med til at give det fulde billede... Altså for alle andre end mig. For selvom jeg havde forsøgt at

forberede mig, så var det tydeligt, at der lå en masse viden og indforståethed bag ved alle de ting, der ikke blev sagt. Mere debat end diskussion Det var chef for Hærens Operative Kommando (HOK), generalmajor Agner Rokos, der lagde for. Med den store pensel tegnede han hurtigt et billede af, hvad der skulle forgå. - Orientere om og drøfte landmilitære forhold

Oberst Jørgen Høll - chef for Operationsdivisionen ved Hærens Operative Kommando. - Formålet er at få en diskussion omkring det nye bevogtningskoncept, der lige er blevet godkendt. At få diskuteret ansvarsfordelingen mellem totalforsvarsregionerne og de enkelte garnisionskommandanter, der er i regionernes ansvarsområde. Og her få afklaret uklarheder, som skal belyses i forbindelse med vores næste øvelse i Taktisk Træner. Det vigtigste formål var dog at få alle involverede til at forstå, hvordan bevogtningskonceptet forventes operationaliseret i et landmilitært miljø. Også så alle kunne få svar på eventuelle spørgsmål. Og så var det for at tvinge alle til at sætte sig ind i bevogtningskonceptet. Der er mange bolde i luften, der skal vendes og drejes, inden de er helt i mål, men boldene er kastet, kan man sige. Og med direktivet om at hæren overtager ansvaret for bevogtning af landmilitære installationer pr. 1. januar 2013, så har vi travlt med udpegningen og uddannelse af personel samt etablering af de faste rammer.

24

Hæren nr. 3 | 2011


Kommandør Karsten Riis Andersen chef for Program- og Planlægningsafdelingen ved Forsvarskommandoen. - Vi har gjort meget for at få sikret forsvarets etablissementer, så de bliver endnu bedre. Også at ansvarsfordelingen og opgaverne er klart defineret for myndighederne, så kommando og kontrol er entydig og nemme at forstå. Der skal heller ikke være nogen tvivl om, at den enkelte chef har ansvaret for, at sikkerheden på hans etablissement er i orden og i overensstemmelse med de gældende bestemmelser på det her område. Og så er det vigtigt, at der skabes en fælles forståelse for sikkerhed i forsvaret. Derfor er det godt, at alle værn og funktionelle tjenester er repræsenteret her i dag.

- Orientere om det nye bevogtningskoncept - Klarlægge forhold omkring masseskader - Arbejde med ovennævnte problemstillinger og komme med løsningsforslag. Da de store linjer var tegnet, tog chef for Program- og Planlægningsafdelingen fra Forsvarskommandoen (FKO), kommandør Karsten Riis Andersen, over. Efter at have forklaret opgaveporteføljen for garnisionskommandanterne i forhold til bevogtning, lægger han traditionen tro op til spørgsmål. Det ender dog med en lille debat i stedet for. Hvem har ansvaret for hvad, hvornår, i forskellige scenarier. - Der er godt nok mange meninger, men ikke for mange kokke, tænker jeg, mens jeg som så mange andre noterede på livet løs. En sagte mumlen spreder sig på rækkerne, da Karsten Riis Andersen når halvvejs igennem bevogtningskonceptet.

Der blev debatteret livligt hele dagen. Her er det på de bageste rækker, imens Karsten Riis Andersen er i gang med at fortælle.

Til sidst føler oberst Jørgen Høll, chef for Operationsdivisionen ved HOK, sig nødsaget til at rejse sig. - Jeg gør opmærksom på, at alle inputs vil blive taget til efterretning, hvilket jo netop er ideen med denne studieperiode. De fleste falder lidt til ro med forsikringen om, at deres bekymringer nok skal blive taget til efterretning. Personligt sidder jeg tilbage med et lille smil, nu da jeg kan se, at jeg ikke er den eneste, der er forvirret og har spørgsmål. Omend omfanget af mine spørgsmål nok er noget større end de andres. Problem-udredende kaffe Efterhånden som den ene sæt stjerner overtog det andet foran projektoren, skulle de mange indtryk selvfølgelig have lov at sætte sig. Kaffepauserne kom derfor som en kærkommen lejlighed. Ikke bare for mig, der skulle have overblik over notaterne, men for alle de deltagende. Mens jeg summede rundt mellem de små forsamlinger, der spontant samlede sig, lagde jeg mærke til, det ikke kun var kagen, der blev tygget på, og konstateringer, der skulle skylles ned. De mange inputs blev vendt, drejet og diskuteret. Og ikke så ofte startede foredragsholderen op med at vende nogle af de ting, der var kommet frem under den seneste kop kaffe. - Jeg blev i pausen gjort opmærksom på, at... Og så kørte det ellers igen. Jeg måtte tilbage i notaterne og rette til, hvis jeg da ikke opgav de sporadiske indlæg, der trak mig ud af den ellers trygge kontinuerlige linje, der var igennem plancherne. Jeg var derfor også en anelse lettet, da en af de sidste plancher for dagen kom på skærmen: Gruppearbejde. Mens de deltagende blev delt op i grupper, der skulle diskutere emner som bevogtning, berøring til politiet, kommando og kontrolforhold samt meget andet,

kunne jeg begynde at pakke stumperne sammen og reflektere lidt over en hektisk dag. Egentlig synes jeg til sidst, jeg havde fanget det store billede. Men da jeg sætter mig ind i bilen for at vende snuden hjemover, går en ting igen og igen igennem mine tanker: - Hvordan skal jeg nogensinde få skrevet om det her?

Major Knud Nielsen chef for militær sikkerhed, Hærens Operative Kommando (HOK). - Oplæg og debatten i Aalborg skal også ses som en del af grundlaget for Hærens Operative Kommandos årlige øvelser med Totalforsvarsregionerne, som i år bliver ændret til gennemførelse i Hærens Taktiske Træner i Oksbøl i stedet for i de respektive regioner. Deltagerne er cheferne for totalforsvarsregionerne med deres stabe som øvelsestagere og et hold fra HOK som mentorer. Formålet med øvelserne i år er at øve regionernes føring under bevogtningstrin 2 og 3. Øvelserne gennemføres i tidsrummet 15. til 18. november i Oksbøl.

Hæren nr. 3 | 2011

25


MMR

BLANKETTEN

Jens-Åge Mikkelsen sidder til daglig og er med til at prioritere de meldinger, der kommer ind samt sørger for, at der bliver taget aktion på henvendelserne.

et er den D ! n e R M Brug M elde tilbage m t a e d å m e enest vis man har h , å p t e m e t i sys t problem e il t b a k s d ken edring eller en forb

Fra fejl til fix og færdig

Af Dennis Knudsen, journalist, HOK

god ide til forbedringer, så er MMRen vejen frem. - Hvis man har en eller anden form for kvalitetssvigt, jamen så sender man en MMR ind til den tekniske sagsbehandler, som så tager aktion på det. Enten via det pågældende værksted eller via forhandleren, fortæller Jens-Åge Mikkelsen, der sidder i Logistikafdelingen hos Hærens Operative Kommando (HOK). Sammen med FMT sørger han for, at der bliver fulgt op på problemerne. Ofte er det også et spørgsmål om at prioritere dem, så det vigtigste bliver ordnet først.

Det er langt fra alle, der kender til MMR-blanketten (Materielfaglig Melding og Reklamation.) Det er ellers det direkte link mellem soldaterne og Forsvarets Materiel Tjeneste (FMT). Ja faktisk det eneste link, alle kan bruge. Hvis man oplever kvalitetssvigt, fejl på nyt eller gammelt udstyr eller bare har en

Feedback er vejen frem Jens-Åge Mikkelsen lægger vægt på, at det er de daglige brugere af udstyret, der kender bedst til eventuelle fejl og mangler. Det er dem, der sidder med en masse viden og know-how om, hvordan udstyret eventuelt kan forbedres. Derfor er det essentielt, at MMRen bliver brugt,

Kender du til en tilbagevendende fejl på dit udstyr? Eller har du længe gået med nogle ideer til forbedringer? MMR-blanketten er i begge tilfælde løsningen

26

Hæren nr. 3 | 2011

så man kan få rettet fejlene og implementeret forbedringerne. - Det er som om blanketten er gledet lidt i baggrunden i alt det her strukturskifte. Der sker jo også løbende udskiftning i personellet, så de kender simpelthen ikke den her. Brug MMRen! Det er den eneste måde at melde tilbage i systemet på, hvis man har kendskab til et problem eller en forbedring, opfordrer Jens-Åge Mikkelsen. Han pointerer desuden, at blanketten er en form for garantibevis. Bliver fejlene meldt ind, kan det jo være, det er forhandleren, der skal dække reparationerne. Så den klare opfordring er: Brug den! Den gør en forskel! Blanketten kan findes på Forsvarets Fælles Intranet. Kontakt det nærmeste faglige led med dit problem, så udfylder og sender vedkommende MMRen.


God

SOMMER

Hæren ønsker alle en rigtig god sommer – på gensyn til efteråret Du kan altid følge med i nyheder og aktuelle ting på

forsvaret.dk/hok

Følg med på Forsvarets egen TV-kanal Nyheder | Reportager | Interviews Meninger + meget andet

www.forsvarskanalen.dk Ses bedst i Microsoft Explorer

Hæren nr. 3 | 2011

27


FN

MUSEET

Nutiden tegnet af fortiden FN Museet ser sig selv som Danmarks internationale veteranmuseum. Det forsøger at tegne et billede af udsendte danskere fra 2. Verdenskrig og frem til i dag. Senest med en opdateret udstilling fra Afghanistan Af Dennis Vang Knudsen, journalist, HOK Han bruger både fagter, mimik og stemmeføring, når han fortæller. Per Amnitzbøl Rasmussen er formand for FN Museet. Han er desuden en af de mange, der arbejder som kustode, når der skal vises gæster rundt. Alt sammen frivilligt arbejde. Måske det er derfor, man tydeligt kan mærke, det er noget, han brænder for.

Både når han fortæller om de historiske perspektiver med udsendelser til Gaza, Congo og Cypern, og når han forsøger at tegne den røde tråd, der er til den seneste udstilling fra missionen i Afghanistan. - Min vision er, at det her museum bliver stedet, der fortæller Danmarks sikkerhedspolitiske historie. At det bliver hjemstedet og ejerskabet til befolkningen generelt, om hvad har man lavet efter 2. Verdenskrig, fortæller Per A. Rasmussen. ”Vi fandt næsten vores farfar” Mere end 100.000 danskere har deltaget i internationale missioner siden 2. Verdenskrig. Det være sig læger, sygeplejersker, politifolk, soldater med flere. Det er altså rigtig mange mennesker, der enten direkte eller indirekte er linket til museet. Et hurtigt kig i gæstebogen afslører da også, at mange udnytter besøget til at få genopfrisket minder eller finde pårørende: ”Tak for en god og spændende rundvisning. Vi fandt næsten vores farfar, som var med i Gaza i slutningen af 50erne...”

”Det var et syn værd. Sjovt at se folk man kender på billederne. Det var sgu en god tid, dengang man var soldat...” ”Imponerende hvad der er samlet fra de forskellige missioner. Undertegnet har gjort tjeneste ved Itzehoe 1956-1957, UNTSO 1976-1978 og UNFICYP 1983-1984.” Dækker et behov Langt fra alle har dog en tilknytning til museet. Mange kommer for at blive klogere på historien og med egne øjne se, hvad det er, vi udsætter soldaterne for i dag. Den store mediedækning af krigene i Irak og Afghanistan har selvfølgelig været med til at øge interessen. - Vi har ikke nogle familiemedlemmer, der har været udstationeret, men vi har hørt om museet i skolen. Det er ren historisk interesse, fortæller Hanne Jensen, der var på besøg med samleveren Klaus Christensen. Det ligger i god tråd med Per A. Rasmussens vision for museet, at det både dækker dem, der vil have minderne genopfrisket, dem der vil finde pårørende og dem, der vil have et indblik i historien. - Der er ikke nogen, der dækker det spekter og har den mangfoldighed, vi har inden for det her område, uddyber Per A. Rasmussen bestemt og med en smule stolthed i stemmen. Nye skud på stammen Ved sæsonåbningen var tre nye tiltag klar på FN Museet. En ny og opdateret udstilling fra Afghanistan, en nyhedsvæg samt en ti års jubilæumsudstilling fra Eritrea. Afghanistan-udstillingen er lavet i samarbejde med Charlie-kompagniet – ISAF Hold 10. - De har sagt ja til at være med til at skaffe materialer og være med til at udforme tingene hernede. Jeg har den slet skjulte dagsorden, at ved at give de unge mennesker ejerskab, så stimulerer vi nok også besøgskredsen. Men det er

28

Hæren nr. 3 | 2011

Per Amnitzbøl Rasmussen med sin body foran FN Museet. Fotos: Dennis Vang Knudsen.


Der er rig mulighed for at finde sig selv eller pårørende i de mange albums, der ligger fremme ved de forskellig udstillinger.

så sandelig også fordi, vi ikke kan være troværdige, hvis ikke vi viser det nyeste nye, når det er det, vi praler af, forklarer Per A. Rasmussen. Udstillingen er delt op i to. En museumsdel, der afspejler forløbet, samt en udstilling, der afspejler det, der sker her og nu. Håbet med udstillingen er, at man ved at sætte fokus på en bestemt punkt fra en bestemt periode kan fortælle rigtig meget om det, der sker i Afghanistan. Og så har de besøgende jo mulighed for at se og røre ved noget af alt det udstyr, soldaterne bruger. Ligesom de i øvrigt har mulighed for at bladre i diverse gamle albums, der ligger fremme på museet. - Jeg tror, det er mere værd for folk, at de kan prøve fragmentationsvesten, som de har set så meget i fjernsynet, at de kan se den sovepose, soldaterne har sovet i, at de kan se de støvler, der har gået patrulje. Dermed kan de bedre forestille sig og

sætte sig ind i, hvordan det er dernede, fortæller Per A. Rasmussen. Nyhedsvæggen, der fortæller det seneste fra missionsområderne, ser han som et bevis på, at museet vil være aktuel. Det er også derfor, at missionen i Libanon skal flages op inden for de næste år, men det kniber en smule med pladsen på museet, så der skal hele tiden prioriteres. Eritrea-udstillingen lå lige til højrebenet, da det er planen, at museet hvert år gerne vil have en sær- eller jubilæumsudstilling. Da den daværende chef for udsendelsen i Eritrea, oberstløjtnant Peter Kølby Pedersen, i dag sidder i Museets ledelse, var det oplagt, det blev den i år. - Det er vigtigt, vi har FN Museet, for hvis ikke vi fastholder vores historie, så mister vi vores fundament, slutter Per A. Rasmussen målrettet af. FN Museet har åbent alle dag fra 1. april til 31. oktober.

Rigtig mange gæster er henne at prøve soldaternes fragmentationsvest. Her er det Klaus Christensen, der under kyndig vejledning prøver vesten.

Hæren nr. 3 | 2011

29


Nye

BØGER

Toldstrup. En biografi om en modstandshelt Under dæknavnet Toldstrup var Anton Jensen en af de vigtigste aktive modstandsfolk under besættelsen og blev kaldt for ”Europas bedste nedkastningschef.” Biografien fortæller historien om den unge toldassistent, der hurtigt blev en del af modstandskampen, og som, med Gestapo i hælene, styrede modtagelsen af en stor del af modstandsbevægelsens våben. Men det er også historien om en mand, der blev fanget i et politisk spil mellem Frihedsrådet, SOE, de gamle politikere og Den lille Generalstab. ”Toldstrup. En biografi af en modstandshelt,” er et portræt af en handlingens mand, der under krigen udrettede store ting, men som efter krigen havde svært ved at finde sin plads i Velfærdsdanmark.

216 sider, hæftet Forlaget Gyldendal Vejledende pris: Kr. 249,Sven Ove Gade ISBN: 978-87-02081-49-7

Forsvareren, Ebbe Mogensen Tæt på elitesoldaten, stjerneadvokaten og retssager, der skrev danmarkshistorie. Han bliver kaldt både ”stjerneadvokat” og ”Bagmandspolitiets hårdeste modstander.” Forsvarsadvokat Ebbe Mogensen har i årtier kæmpet i retssalene for talrige kendte erhvervsfolk som Kurt Thorsen, Per Villum Hansen, Bjørn Stiedl, Michael Ljungmann, Kay Wilhelmsen og Klaus Riskær Pedersen. Forsvaret af Annemette Hommel, der blev anklaget for tortur i Irak, har dog været hans største og mest personlige sag. Det skyldes blandt andet, at han selv opgav en lynkarriere som officer efter et opgør med Forsvarets øverste ledelse. I bogen fortæller Ebbe Mogensen om sine etiske og strategiske overvejelser, og bogen opruller historierne bag nogle af de mest spændende og dramatiske straffesager herhjemme.

250 sider Forlaget Gyldendal Vejledende pris: Kr. 299,95 Ole Andersen og Henrik Tüchsen

Danmark i krig - Balkan og Irak „Danmark i krig - Balkan og Irak“ handler om danskernes krige på Balkan og i Irak. Mange danskere husker knap missionerne i Kroatien og Bosnien, mens krigen i Irak jævnligt giver avisoverskrifter. Soldaterne, der var med, og deres familier har ikke glemt noget. For alle, der deltog, var det dog en oplevelse for livet. For nogle mere, end de kunne rumme. Sven Arvid Birkeland har talt med over 200 soldater, kærester, børn, forældre og dræbtes familier og med udsendte FN- og EU-observatører, politifolk og flygtningehjælpschauffører. Det er deres stemmer, der kommer til orde i bogen. Bogen giver et uhyggelig præcist billede af indsatserne på Balkan og i Irak.

383 sider Forlaget Gyldendal Vejledende pris: Kr. 349,95 Sven Arvid Birkeland

Det sidste kapitel - en bog om begravelser En smuk, indbydende og oplysende bog om begravelser. Bogen berører både de praktiske og følelsesmæssige aspekter ved at miste en, man har kær. ”Det sidste kapitel” fortæller både om afskeden, døden og sorgbearbejdelsen. Derudover kan man læse om de mange praktiske ting, man skal huske, når nogen dør. Hvem skal man kontakte, hvad præsten kan hjælpe med, hvornår bedemanden kan træde til og så videre. Bogen giver svar på alle vigtige spørgsmål omkring både kirkelige og borgerlige begravelser og hjælper samtidig med tabet af et kært menneske.

30

Hæren nr. 3 | 2011

311 sider Kristeligt Dagblads Forlag Vejledende pris: Kr. 299,Karin Bonnesen, Trille C. B. Skjelborg og Dorthe Thersholt


Farver til

NAvIGATION NA NAv IGATION

Farver skal lette navigation i Hæren Du kender sikkert situationen. Du sidder med dit yndlingsmagasin i glittet papir og glæder dig helt vildt til at læse dine favoritartikler. Og der er selvfølgelig nogle, der er mere ”favorit” end andre. Du interesserer dig måske mest for internationale missioner, våben og idræt. Nu gør vi det lidt mere overskueligt og hurtigt at finde frem til det, der interesserer dig mest ved hjælp af nogle emnebokse med farvekoder, der findes øverst på alle bladets sider.

Nationalt Internationalt Uddannelse/øvelser/MISU/SIKU Våben, køretøjer, materiel med videre Idræt Features Museum/historie/mindesten/flagdag/dekorationer Admin/jura Markedsføring/Facebook/hjemmeside Andet

Nyt om navne Frank Lynge Lissner er pr. 16. maj udnævnt til oberst og forretter fra samme dato tjeneste som chef for Totalforsvarsregion Sjælland. København.

Flemming Kent Vesterby Agerskov er pr. 16. maj udnævnt til oberst og forretter fra samme dato tjeneste som chef for Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland. Odense.

Hæren nr. 3 | 2011

31


Veteran-

PORTALEN

Veteranportalen ny fælles indgang til støtteorganisationer Nu behøver du kun huske én internetadresse for at komme i forbindelse med alle de organisationer, der skal gøre hverdagen lettere for hjemvendte soldater Den 29. april og 1. maj introducerede forsvaret to nye initiativer for forsvarets udsendte soldater, veteraner og deres pårørende. Begge initiativer indgår i regeringens veteranpolitik og skal sikre forsvarets udsendte medarbejdere, veteraner og deres pårørende bedre støtte og adgang til informationer om livet før, under og efter udsendelse i internatonale missioner. Portalen samler de eksisterende Pårørendeportalen og Soldaterportalen, og vil også samle forsvarets psykologer og forsvarets socialrådgivere under ét tag. Den nye fælles portal vil derfor i fremtiden være indgangsstedet til forsvarets information, råd, vejledning og støtte. Portalen indeholder foruden information og støtte også en chat-funktion og et nyt spil til børn og unge, der gennem spillet kan få et indtryk af livet som udsendt soldat. Portalen har også et nyt interaktivt verdenskort, som kan bruges af de pårørende til i ”børnehøjde” at vise, hvor familiens udsendte befinder sig. Portalen vil på sigt også komme til at in-

Der bliver stadig større politisk fokus på de danske veteraner. Bl.a. er der oprettet flere veteranhjem. Her åbner forsvarsminister Gitte Lund Bech Veteranhjem Trekantsområdet i Fredericia. Arkivfoto.

deholde en digital indgang til eksempler på god praksis henvendt til kommunale sagsbehandlere og distriktspsykiatriens medarbejdere. Portalen findes på: forsvaret.dk/veteran Døgnåben telefonlinje: 4145 7000 Et andet led i regeringens veteranpolitik er, at adgangen til forsvarets psykologer og socialrådgivere bliver lettere. Den 1. maj blev der oprettet en døgnåben telefonlinje, hvor både veteraner og pårørende kan henvende sig. Telefonen er bemandet af forsvarets

socialrådgivere 24 timer i døgnet alle ugens dage. Telefonnummeret er 4145 7000. For at lette adgangen til forsvaret bliver pårørendetelefonen og psykologernes krisevagttelefon fremover en del af forsvarets døgnåbne telefonlinje. Det betyder, at de hidtidige telefonnumre til pårørendetelefonen og psykologernes krisevagttelefon vil udgå. Der vil i en overgangsperiode ske en automatisk viderestilling fra de gamle numre til 4145 7000. Inden for daglig arbejdstid kan man via 4145 7000 komme i kontakt med enten en socialrådgiver, en psykolog, en læge, eller de operative kommandoer. Uden for daglig arbejdstid, det vil sige i alle aften- og nattetimer, i weekend og på helligdage, kan man komme i kontakt med en socialrådgiver. Socialrådgiveren kan afdække, hvilke former for støtte der er behov for. Hvis der er behov for anden faglig kompetence end den, socialrådgiveren kan give, vil socialrådgiveren formidle kontakt inden klokken ni på førstkommende arbejdsdag.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.