Vi skal ikke alle være general(ist)er:
TAG EN MASTER I LÆREPROCESSER AF Jens Ulrik Beck Lise Kaptajn, Hærens Materielkommando I en verden under stadig forandring og stigende kompleksitet stilles der på alle niveauer stadig større krav til den enkelte medarbejders kvalifikationer og kompetencer. Forsvarets varemærke har altid været nogle særdeles veluddannede ledere, som har høstet anerkendelse ikke mindst på det civile arbejdsmarked. For officersuddannelserne har mantraet været bred anvendelighed på bekostning af en mere specifik viden
I uddannelsen indgår følgende studieelementer: 1. og 2. semester (fællesdelen): Organisatorisk læring (6 ECTS) Evaluering af læreprocesser (6 ECTS) og Projektenhed med læringsteori og metode (18 ECTS) 3. semester: Specialeforberedende modul (3 ECTS) Læring via informations og kommunikationsteknologi (6 ECTS) Didaktik og undervisningsformer (6 ECTS) 4. semester: Masterspeciale (15 ECTS) Samlet svarer uddannelsen til ét studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS). Side 28
inden for et begrænset felt. Forskning på området gennem det seneste årti peger dog i højere og højere grad mod en øget grad af specialisering inden for afgrænsede arbejdsområder - også for lederen. Alene kompleksiteten i arbejdsopgaverne medfører, at den faglige indsigt nødvendigvis må styrkes, for at officerer kan fremstå som kompetente ledere i fremtiden. Alle medarbejdere i Forsvaret kender svagheden ved den evindelige rotation blandt officererne og ikke mindst deres medarbejdere har mærket det. Begrebet Tourist Management er lidet flatterende, men nok meget betegnende for karriereofficerens hidtidige tjenesteforløb. Lysten skal være der Men længere tjenesteforløb gør det ikke alene. Problemstillingen synes forstærket af en delvis manglende lyst til efter- og videreuddannelse blandt hovedparten af de ældre officerer, der vælger et horisontalt karriereforløb. Denne gruppe af officerer burde netop være garant for fagligheden, fordi de ofte har lange tjenesteforløb inden for samme funktion eller arbejdsområde. Jeg accepterer naturligvis fuldt ud, at ikke alle ønsker videreuddannelser eller supplerende uddannelser. Problemet er bare, at Forsvaret ikke opnår en tilstrækkelig udvikling og dybde på det enkelte område. På områder som bl. a. logistik og økonomi er det min opfattelse, at Forsvaret er nødt til at vende blikket udad og se, hvad andre uddannelsesinstitutioner kan tilbyde. Her tilbyder forsvaret ikke efteruddannelse for officerer. Vi sammenligner os med civile virksomheder på mange områder og anvender deres begreber og teorier. Alligevel stiller vi ingen krav om en eller anden form for teoretisk uddannelse inden for feltet. Det er ikke ligefrem de bedste betingelser for udvikling og vil aldrig bringe Forsvaret frem i forreste række. Mit budskab er, at Forsvaret på alle niveauer skal være bedre til at hente viden uden for hegnet, og disse ressourcepersoner kan hentes blandt de nuværende officerer. Især blandt de unge og yngre officerer er det min opfattelse, at mange overvejer at gå i gang med supplerende uddannelser. Det gælder også officerer, som ikke nødvendigvis skal ende i de absolutte topstillinger i Forsvaret. Jeg har selv gennemgået Master i lærerprocesser (MLP). Baseret på erfaring Masteruddannelser har i lighed med HD-uddannelser et niveau svarende til kandidatuddannelse. En master adskiller sig fra kandidatuddannelserne ved, at den skal være erfaringsbaseret og altså være forankret i praksis dvs. arbejdslivet. Udbudet af masteruddannelser er efterhånden overvældende, så der er muligheHÆRNYT 3-2003