Hæren 02 2012

Page 26

Afghanistan er

RYKKET IND

Afghanistan er rykket til Frøslevlejren

Prøv en fragmentationsvest. Opfordringen kommer, når de besøgende når til Afghanistan-udstillingen. Her er også muligt at opleve et indkvarteringsområde for en udsendt soldat. Et lille hjørne, der rummer både private og militære minder fra en udsendelse. Foto: Per Amnitzbøl Rasmussen.

Tekst: Michael Christiansen, major-R, PIC HOK FN Museet i Frøslevlejrens røde barakker ved den dansk-tyske grænse byder i år på en helt ny satellitudstilling i barak H3 med titlen ”Forsvaret i Dag”. Der er også nye udstillinger om missionerne i Libanon og Libyen samt en særudstilling om 15-året for OSCE-missionen i Albanien. Alle sammen udstillinger, der hver for sig og samlet er et besøg værd, uanset om man er tidligere udsendt, pårørende til en udsendt eller blot interesseret i at lære mere om de missioner, dansk personel har deltaget i gennem årene. - Satellitudstillingen i barak H3 er helt ny og fortæller om perioden, hvor Danmark havde soldater i Irak placeret i Basra-provinsen og de danske soldater i Afghanistan fra 2006, hvor de første danske soldater kom til Helmand-provinsen,

26

Hæren nr. 2 | 2012

fortæller museets formand Per Amnitzbøl Rasmussen. - Den 80 kvadratmeter store plancheudstilling er blevet til i et samarbejde med Hjemmeværnsmuseet, der har lagt lokaler til. Det er planen at udbygge udstillingen med de missioner, som forsvaret og hjemmeværnet har til fælles, nemlig bevogtningsenhederne i Afghanistan og Kosovo. Senere skal også Brigadesamlingen placeres i barak H3. Mange nye udstillinger På selve FN Museet i barak 46 handler årets nyheder om FN-missionen i Libanon, hvor Danmark igennem de seneste fem år har haft soldater udstationeret. Senest er udstillingen tilført et hjørne om indsatsen i Libyen, hvor flyvevåbnets meget omtalte F-16 fly har opereret. - På den historiske side markeres 15-året for udsendelse af danske soldater til

Albanien. Missionen Albania Forca Multinationale Protectione (AFMP) havde 58 danske soldater, der kørte patrulje i det centrale Albanien, under præsidentvalget i 1997. Det er årets særudstilling, forklarer Per Amnitzbøl Rasmussen. - Vi er langt fremme med at lave en unik medaljeudstilling – med god hjælp fra DANILOG (Det danske internationale logistik center). Den kommer forhåbentlig til at indeholde et eksemplar af hver slags medalje tildelt dansk personel. Æresvæg for tapperhed Bestyrelsen arbejder også med at etablere en æresvæg, der forventes at blive afsløret på museets 20-års åbningsjubilæumsdag onsdag 2. maj. Den vil indeholde et portræt (navn, billede, medalje og indstilling for dåden) af alle de danske soldater og politifolk, der siden 1948 har modtaget dekoration for


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.