En beboelsescontainer skulle slukkes. Den eneste adgangsvej var gennem taget.
Nysgerrighed førte til godt samarbejde Af Carsten R. Jensen kaptajnløjtnant Søværnets Teknikskole, Havarikursus
Da jeg, en kaptajnløjtnant i søværnet, pludselig befandt mig i en flyvemaskine fra Frankfurt på vej mod Zagreb iført grøn uniform, så opstod spørgsmålet »hvordan havnede jeg egentlig her?«. Og da jeg så efter en lang rejse trådte ind i North Pole Barracks i Doboj i Bosnien og kunne se de forundrede udtryk i ansigterne på de danske og udenlandske soldater, da de betragtede mine og kollegernes maritime distinktioner, så vidste jeg godt, at de havde lyst til at stille et tilsvarende spørgsmål, nemlig »hvad laver I her?«
Side 14
Før Havarikursus Før Søværnets Teknikskole, Havarikursus fik opgaven med branduddannelse af røgdykkere og instruktører i hæren, blev uddannelserne købt i dyre domme hos Falck og beredskabscentre. Problemet med disse uddannelser var måske ikke så meget prisen; sikkerhed er som regel dyr, men mere at uddannelserne var forskellige. Brandfolkene blev uddannet på forskellige niveauer og arbejdede efter forskellige rutiner. Et væsentligt problem, når der er tale om teamwork som brandbekæmpelse.
Havarikursus fik besøg I sommeren 1997 kom Søværnets Teknikskole, Havarikursus så ind i billedet. Hærens Operative Kommando havde netop afsluttet et seminar på Flyvestation Skagen. Af nysgerrighed, eller måske for at foretage sig noget meningsfyldt på deres hjemtur, havde uddannelsessektionen ved Hærens Operative Kommando arrangeret et virksomhedsbesøg ved Havarikursus. Uddannelsessektionen fik den obligatoriske rundvisning blandt faciliteterne, som blandt andet består af en røgdykkerbane, en brandplads til små brande, et skibsskrog og en brandruin. Alt sammen så godt som nyt, da skolen er opført i 1995. Starten på samarbejdet Besøget ved Havarikursus førte til en officiel anmodning fra Hærens Operative Kommando til Søværnets Operative Kommando om at bistå i de fremtidige branduddannelser i hæren. Søværnets Operative Kommando var med på ideen. Havarikursus fik besøg af personale fra de forskellige regimenter og en ny og spændende verden åbnede sig for brandafdelingen og dens instruktører. Det var noget af en balancegang i forhold til andre uddannelser, indHÆRNYT 2-2003