HRN_02_2003

Page 12

Som en flok vrede hvepse kom helikopterne summende ind over landskabet til Flyvestation Karup. Foto: Fototjenesten Karup.

HFT-helikoptere giver Karup operativ status Af Kaj-Ivan Bæk journalist, major PIC/ST/HOK Mandag den 2. juni kl. ca. syv minutter i 12 fik Flyvestation Karup midt på den jyske hede atter operativ status. Netop da satte den første Fennec-helikopter fra Hærens Flyvetjeneste mederne på jorden, og i løbet af de næste minutter landede yderligere 16 helikoptere af typen Fennec og Hughes 500. Kort forinden var en køretøjskolonne på ca. 50 køretøjer passeret gennem hovedvagten, og overflytningen af materiellet fra Flyvestation Vandel til Karup var dermed gennemført i store træk. Selve den officielle overflytning sker den 1. juli, og derfor var det også en meget uformel stationschef, oberst Steen Ø. Nielsen, der iført flyvedragt og uden hue kunne byde HFT og chefen, oberstløjtnant Jannik Skov, velkommen til Karup. Han fandt dog skråhuen frem

til den korte velkomsttale, men ellers var stemningen, som den kendes fra flyvermiljøet, når piloter mødes. Obersten glædede sig over atter at få fly på stationen og ønskede HFT velkommen til mange års samarbejde og mange »happy landings«. Fra at være navngivet som Hærens FLyvetjeneste skifter HFT den 1. juli til at have et ægte flyvernavn, nemlig Eskadrille 724.

Senere kommer redningseskadrillens Sikorsky-helikoptere til Karup, og endelig slutter søværnets Lynch sig til rotorflyene i Karup, så der fremover vil være omkring 50 helikoptere på stationen. Når der er tale om ca. 50, skal det forstås sådan, at der stadig vil være udstationeret redningshelikoptere på Skrydstrup, Aalborg og Værløse. Men helikopternes nye hjemsted er altså Karup.

Chefen for Flyvestation Karup, oberst Stig Ø. Nielsen, bød i første omgang uofficielt velkommen til HFT, første del af den samlede danske helikopter-flåde, der skal samles i Karup. Foto:

Side 12

HÆRNYT 2-2003


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.