set kender i dag, har eksisteret siden 1947, da Danmark skulle stille styrker til en allieret besættelsesstyrke i Tyskland i årene efter besættelsen. Det vil sige, at det danske Militærpoliti netop i år kan markere 55 års-dagen for oprettelsen. Men hvis man skal gå mere detaljeret i dybden historisk set, så vil man dog kunne føre Militærpolitiets historie yderligere adskillige år tilbage, selv om det den gang var forskellige former for gendarmeri eller feltpoliti, som havde som primær opgave at sikre, at det militære personel opførte sig ordentligt. Manuelt niveau, men… Når man kigger ned over striben af fag, eleverne skal igennem på fire måneder, får man et helt klart billede af, at hverken Joachim Hertz eller Merete Holm har overdrevet. Og selv om det hedder manuelt niveau, så er der ganske megen teori med i uddannelsen, blot som eksempler militærpolitibestemmelser, psykologi, rets- og straffeforhold samt politi- og efterforskningsuddannelse. Og så er der naturligvis det meget hårde fysiske program, som allerede er omtalt, som ud over almindelige fysiske træningsprogrammer også omfatter et stort selvforsvarsprogram. Dertil kommer alle de almindelige militære færdigheder som eksercits, skytteuddannelse og uddannelse på de fleste af de håndvåben, hæren har. Dertil kommer en omfattende køreuddannelse og meget, meget mere. Den tilsvarende uddannelse for MP-sergenter varer omkring den dobbelte tid, men omfatter foruden de nævnte emner også en egentlig mellemlederuddannelse.
arbejde med politiopgaver. Jeg har desværre ikke noget belæg for at sige, at de unge har nemmere ved at komme ind i politiet efter en periode hos os, men de ved langt mere om, hvad det er de søger ind til. Og det vil næppe skade en ansøgning om at komme i Politiet. Både Merete Holm og Joachim Hertz sigter efter en fremtid i politiet, når de forlader forsvaret. Merete Holm var oprindelig ved Telegrafregimentet som konstabel, og var faktisk ude af forsvaret i halvandet år, da der pludselig blev åbnet for konstabler i militærpolitiet. Det fik hende til at søge ind igen. - Lige så langt tilbage, jeg kan huske, har det været min drøm at komme ind i politiet, fortæller hun, og det er stadig det mål, hun forfølger. Trods kampuniformen i vintersammensætning kan Merete Holm godt virke spinkel, selv om man ikke er tvivl om, at hun er mere end i almindelig god form. I almindelighed bliver konstabler ikke uddannet som instruktører, men ved MP bliver konstabelgruppen også inddraget i uddannelsen.
Således har Merete Holm flere gange deltaget i den missionsorienterede uddannelse af personel til SFOR og KFOR, når de skulle træne i »Riot control« – kontrol med optøjer – i Oksbøl. Hun er en af eksperterne. På samme måde har hun også været brugt som instruktør i forbindelse med uddannelse af MP’ere i Baltikum. Både Merete Holm og Joachim Hertz understreger endnu en gang, at der er tale om en hård uddannelse, så det bedste råd, de kan give eventuelle ansøgere, er, at være godt forberedt hjemmefra, ikke mindst fysisk. - Hvis man er fysisk velforberedt, så betyder det, at der er langt mere overskud til den ret store boglige del, som MP-uddannelsen omfatter, siger Joachim Hertz. Til gengæld venter der en spændende og afvekslende tjeneste til dem, der har viljen og evnerne til at komme igennem. - Og så skal man have prøvet det på sin egen krop, for rigtigt at kunne føle tilfredsstillelsen, når man efter endt uddannelse får den røde baret udleveret. Det er de to overkonstabler og majoren enige om!
Springbræt Ikke mindst den politimæssige side af uddannelsen, mener major Ole Bech Kristensen kan være attraktiv for unge konstabler. - Vi ved, at der er mange af Hærens konstabler, der efter en periode i forsvaret søger ind i politiet i det civile liv. Derfor mener vi også, at vores uddannelse af konstabler til MP’ere, kan give disse en slags forsmag på, hvad det vil sige at MP’s p. t. eneste kvindelige medlem, Merete Holm ønsker sig en fremtid som »sort« politimand. HÆRNYT 1-2002
Side 21