at bevare det smarte udseende. Derfor blev der i 1989 indført en decideret kampskjorte (M/89), der stadig anvendes. Skjorten er fremstillet efter norsk model. M/84 skjorten blev fremstillet i et mere brugervenligt materiale, der ikke skulle stryges så ofte, og som så alene skulle anvendes som tjenesteskjorte. Siden hen har vores internationale engagement bevirket, at der også er blevet indført en grøn kortærmet, lettere skjorte, der sidst i 1990’erne også blev tilladt at anvende nationalt. Stadig tilpasninger Selve yderuniformen er også blevet strammet op gennem årene. Udover at der er skiftet farve på knapper, sytråd og burrebånd, er der blandt andet blevet indsyet membran i jakkens skulderparti og albuer samt på forsiden af kampbukserne. Denne membran er byge- og vindtæt og har medvirket til, at man som soldat har det en smule mere behageligt end tidligere, hvis man ellers har fået en af de nyere uniformer udleveret. Da det var blevet besluttet, at det skulle være ét system og ikke bare en række enkeltgenstande, der mere eller mindre heldigt passede sammen, betød næsten hver ændring, at det senere ville blive nødvendigt at ændre på noget andet. For eksempel betyder indførelsen af membraner i både regntøj og uniformer, at undertøjet ikke længere har den optimale funktion. Bomuld, som undertøj M/84 er fremstillet af, er utroligt egnet til at suge sved væk fra kroppen, men til gengæld ikke særlig velegnet til at sende opmagasineret væske videre væk fra kroppen og ud til membranerne, der jo til gengæld har, som en af deres stærke sider, evne til at kunne transportere sved til ydersiden og dermed væk fra kroppen. Dette problem er endnu ikke blevet afhjulpet, ikke af mangel på egnede materialer, men på grund af mangel på penge. Sommer og ørken Da det i begyndelsen af 1990’erne blev besluttet at sende danske styrker til Balkan, blev det hurtigt klart, at der er meget varmere på Balkan end i Danmark Efter en del års tovtrækkeri blev Let Kampuniform M/01 så implementeret som HÆRNYT 2-2006
Da de internationale opgaver på Balkan begyndte, var kravet en uniform af et lettere stof. Senere er modellen udviklet til også at omfatte ørkenmønster. Stof og vævning er den samme. Fotos: Lars Sørense, HKS.
et supplement til M/84. Kort derefter begyndte vi så at vise os i ørkenområder, og ørkenkampuniformssystemet blev til. Yderuniformen er fremstillet af de samme materialer som den lette kampuniform, men farven er ændret til ørkensløring. Dertil kommer så en hel masse særlige munderingsgenstande, der skal lette soldatens liv i de meget varme områder. Uniformssystemet har altså gennem de sidste 22 år siden indførelsen i 1984 udviklet sig, dels ved forædling og dels ved knopskydning til det, vi kender i dag. Det er stadig ikke helt perfekt, for det kan til stadighed forbedres, mest fordi teknologien gør fremskridt. Hærens Kampskole har udarbej-
det en ønskeliste over, hvad vi gerne så indført som de næste nye ting i kampuniformssystemet, nemlig en kort svedtransporterende undertrøje, et par lignende lange underbukser, en kampskjorte, en hue og en fleecejakke. Disse ting er kun toppen af en lang liste med gode og relevante ideer, der blandt andet er fremkommet via kontaktbesøg ved udsendte enheder og ved besøg ved de hjemlige garnisoner. Aktuelt arbejdes der med et nyt design af både kampuniform og regntøj, og det ventes på plads i løbet af i år. Hvornår det så er fuldt udbredt i systemet, vil tiden vise.
Side 21