Page 1

2016

højskolebladet

#7

siden 1876

"JA, JEG ER EN DEL AF ELITEN, MEN JEG ER IKKE ELITÆR" PIA KJÆRSGAARD OM SPLITTELSE OG SAMMENHÆNGSKRAFT _________________________________________

RUSLAND

UNGE PÅ BARRIKADERNE. 19-ÅRIGE MARK ER PUTINTILHÆNGER _________________________________________

PSYKISK SÅRBAR PÅ HØJSKOLE HVAD STILLER VI OP?


TESTRUP HØJSKOLE SØGER NY FORSTANDER

FORSTANDER

TIL TESTRUP HØJSKOLE

En levende højskole er et sinds- og samfundslaboratorium, der går til daglig kamp mod snæversynet, ufriheden og – med Grundtvigs ord – „dødbideriet”. På Testrup Højskole skal vi sige farvel til Jørgen Carlsen, skolens forstander gennem 30 år, og leder derfor efter en ny forstander, som kan stå i spidsen for dén ambition på en af landets førende højskoler. Som forstander på Testrup Højskole har du en stærk vision på ikke alene skolens, men hele samfundets vegne, og som højskolens leder evner du både indadtil og udadtil at tydeliggøre den vision og omsætte den til virkelighed.

Testrup Højskole er beliggende lidt syd for Århus. Siden oprettelsen i 1866 har skolen været kendt for at kombinere en højt kvalificeret faglig undervisning med den atmosfære af hjemlighed, som kendetegner et godt højskoleliv. Vi kalder os „Det frie akademi“.

Som forstander på Testrup Højskole brænder du for at lede og vejlede en engageret og bredt sammensat personalegruppe i den daglige drift af skolen, du har erfaring med ledelse og økonomistyring og en klar strategi for, hvordan skolens i dag meget tilfredsstillende elevtal fastholdes – også i fremtiden.

Højskolen har en række planer for og ønsker til renoveringer og nybyggeri. Byggeriet skal finansieres eksternt, og det vil derfor være en vigtig opgave for den kommende forstander at stille sig i front på disse opgaver.

Endelig er du desuden glødende optaget af at videreføre og udvikle højskolens pædagogiske praksis med udgangspunkt i den grundtvigske tradition. Du forstår højskolen som livspraksis og som det forpligtende fællesskab, det er.

Løn- og ansættelsesvilkår Forstanderen refererer til skolens bestyrelse, som har det overordnede ansvar for de langsigtede rammer og den økonomiske udvikling. Lønforhold og øvrige vilkår følger højskoleloven. Der er tjenestebolig og bopælspligt knyttet til stillingen.

Ansøgningsfrist 30. november 2016

Ansøgning sendes som én samlet pdf til testrup@testrup.dk.

Ansættelsessamtaler i januar 2017 Tiltrædelse 1. august 2017

Eventuelle spørgsmål kan rettes til bestyrelsesformand Nanna Rørdam Knudsen på telefon 22 42 12 59 e-mail nanna.knudsen@gmail.com


INDHOLD

INDHOLD

TENDENS PSYKISK SÅRBARE

# 7 — 2016

______________________________

04 LEDER

______________________________

05 LIDT AF HVERT ______________________________

10 HB UNDERSØGER

HØJSKOLERNE VENDER VRANGEN UD PÅ SIG SELV ______________________________

12 OVERBLIK

DET ER PENGENE GÅET TIL

06

______________________________

14

HØJSKOLEN KORT

______________________________

24 HØJSKOLELIV ______________________________

26 BILLEDLIGT ______________________________

30

PÅ SPIDSEN

KRAVET OM HANDLING ER FOR VOLDSOMT FOR UNGE ______________________________

INTERVIEW PIA KJÆRSGAARD ”Alle steder i samfundet burde folk være forskellige. Høj og lav. Ung og gammel. Håndværkeren og akademikeren.” s.16

PRIS 42

PEDELLEN POLLE ER KANDIDAT TIL HØJSKOLE- PÆDAGOGISK PRIS ______________________________

32

38

44 NAVNE

SIMON UNDERVISER I MUSIK, ØL-BRYGNING OG KARATE ______________________________

46 FFD NYT ______________________________

HØJSKOLEPÆDAGOGISK KONFERENCE

REPORTAGE: PÅ BARRIKADERNE I PUTINS RUSLAND

3


VELKOMMEN

# 7 — 2016

LEDER

Psykisk sårbar på højskole Andreas Harbsmeier Redaktør

D

e fleste lærere vil nok have oplevet en situation, hvor de står med elev, der har det dårligt. Med en elev, der af den ene eller den anden grund ikke magter fællesskabet. Men været i tvivl om, hvad man som lærer skal gøre, fordi netop fællesskabet kan være med til at hjælpe eleven. Og været i tvivl om hvorvidt højskolen er det rigtige sted at være lige nu for eleven. Statistikkerne fortæller om flere og flere psykisk sårbare unge og flere unge med både lette og svære diagnoser. Og dermed også om flere og flere på højskolerne. På den ene side kan højskolen være en stor hjælp for mange i denne voksende gruppe af unge. Men det kræver meget af højskolen. Og det kræver meget af de øvrige elever. På den anden side kan udfordringerne for den enkelte og for højskolen være så store, at det måske ikke var det, der skulle til. Men det kan være vanskeligt at få øje på og vurdere. I dette nummer af Højskolebladet er meldingen heldigvis entydig fra højskolerne: nemlig at det er vigtigt, at der også er plads til psykisk sårbare på højskolen. Også selv om det kræver, at der afsættes ressourcer, og at der skal opbygges kompetencer på området på den enkelte skole. For behovet er der, lyder meldingen fra skolerne.

KOLOFON #7/oktober 2016. 141. årgang UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk REDAKTION Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Tlf. 3336 4047 Zenia Søjberg (journalist) redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk facebook.com/hojskolebladet twitter: @hojskolebladet REDAKTIONSPANEL Dagmar Winther, Jeppe Søe, Håkon Stolberg, Claus Staal Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. Deadline 3 uger før udgivelsesdato. SKRIBENTER I DETTE NUMMER Sofie Buch Hoyer Zenia Søjberg Andreas Harbsmeier Journalistelever fra Vallekilde Højskole ABONNEMENT Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk ANNONCESALG AC-AMS Media Aps / Tlf. 2172 5939 www.ac-amsmedia.dk LAYOUT/TRYK Katrine Dahlerup, FFD/ Dystan & Rosenberg

Statistikkerne fortæller om flere og flere psykisk sårbare unge, og flere unge med både lette og svære diagnoser. Og dermed også flere og flere på højskolerne. 4 HØJSKOLEBLADET

FORSIDE Folketinget

UDGIVELSESPLAN 2016 #8: 1. december ISSN: 0018-3334


HØJSKOLELIV

LIDT AF HVERT

TRE GODE GRUNDE - TIL AT VÆRE STOLT AF AT VÆRE HØJSKOLELÆRER LIGE NU IFØLGE KENNETH DEGNBOL, LÆRER PÅ RØNDE HØJSKOLE

FOR DET FØRSTE

FOR DET ANDET

FOR DET TREDJE

Der er ikke noget vigtigere lige nu end at lære mennesker at danne stærke fællesskaber på tværs af alle de sædvanlige skillelinjer

Det er fedt dagen igennem at gå rundt og overveje, hvad der kan sige eleverne noget til en samling, være den rette vinkel på et tema i filosofi, eller hvad det næste gode nummer er at spille, så det passer til bandet.

Det er et privilegium at arbejde det stort set eneste sted idag, hvor dannelse er hovedformålet med vores arbejde.

MEST LÆSTE MEST LÆSTE HISTORIER PÅ HOJSKOLEBLADET.DK

1. ”JEG GÅR I FLÆSKET PÅ ELEVERNE” Portrættet af lærer på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Simon Finnerup, var særdeles populært. Rigeligt til en førsteplads. 2. EN LIVSKLOG PEDEL MED PÆDAGOGISKE EVNER Pedellen Polle fra Toftlund, kandidat til Højskolepædagogisk Pris, er en populær herre. Ikke kun i Toflund, også på nettet. Han er i øvrigt portrætteret andetsteds i dette blad. 3. EN TRAVL FOREDRAGSHOLDER Jesper Trier Gissel, lærer på Nørgaards Højskole, er også indstillet til Højskolepædagogisk Pris. Det ville mange gerne læse begrundelsen for. 4. FREMRAGENDE FORTALER FOR EN AKTIV OG MEDLEVENDE HØJSKOLEPÆDAGOGIK Og se, om ikke også en tredje kandidat til prisen, forstander på Jyderup Højskole, PoulHenrik Jensen, har fundet vej til listen. 5. HANDLEKRAFTENS TALENTUDVIKLER Mikkel Vinther, Krogerups SoMe-mand, er selvfølgelig også på listen med sine ideer til en udvikling af udkantsdanmark.

”Selvfølgelig kan staten ikke trække en konkurrencementalitet ned over samfundet. Det er samfundet ganske enkelt alt for stærkt til.”

VIDSTE DU AT Kun

3

Højskoler deltog i Ungdommens Folkemøde: Brandbjerg, Vestjyllands og Den Rytmiske Højskole. 30.000 unge var på plads.

Chefredaktør Rune Lykkeberg på Højskolepædagogisk Konference

ANEKDOTEN CYKELTYVEN KAJ MUNK

Da Hal Koch var formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, inviterede han Kaj Munk til Askov Højskole for at holde foredrag. Året var 1942, og Kaj Munk var nu glødende antinazist! Han havde aftalt med Hal Koch, at han skulle fortælle om nationalhelten Niels Ebbesen, men brugte i stedet al sin taletid på at tordne mod nazisterne – et synspunkt der dengang ikke faldt i god jord blandt alle tilhøre, der både talte landmænd og andre, der tjente tykt på nazisterne. Også Hal Koch var svært knotten over sin gæsts brud på aftalen, men formåede at mane tilhørernes buh-råb og

vredesudbrud til jorden, da han tog ordet og sagde: ”Først må vi lade Munk tale færdig og så stille spørgsmålene bagefter.” Efter sigende var der flere, der fik en tår over tørsten den aften, og historien gik videre på, at Kaj Munk efterfølgende blev så sur, at han først smadrede en stol i J.T.H. Arnfreds forstanderbolig og dernæst stjal en af elevernes cykler, så han kunne komme væk fra højskolen i en fart. FORTALT AF OLE KOBBELGAARD, JOURNALIST, FRIMENIGHEDSPRÆST OG TIDLIGERE HØJSKOLEFORSTANDER PÅ RYSLINGE OG ASKOV HØJSKOLE.

5


6 HØJSKOLEBLADET


Højskoler efterlyser viden om psykisk sårbare Flere og flere unge rammes af psykisk sårbarhed, angst og depression – unge der også tager på højskole. Højskolerne efterspørger viden om, hvordan de tackler elever med psykiske vanskeligheder, men de skal selv sætte grænserne for, hvilke psykiske problemer, de kan rumme som skole Af Zenia Søjberg

7


TENDENS

# 7 — 2016

PSYKISK SÅRBARE

D

a 18-årige Katja startede på højskole, var det med et håb om, at opholdet ville blive et vendepunkt, efter hun havde været indlagt på psykiatrisk afdeling. Her havde hun fået diagnoserne depression og personlighedsforstyrrelse – sygdomme hun valgte at gøre højskolens ledelse opmærksom på allerede fra første dag. Det viste sig imidlertid hurtigt, at intensiteten på højskolen var hård for Katja. Hun havde svært ved at komme op om morgenen, og nogle gange havde hun det så psykisk dårligt, at hun blev væk fra timerne. ”Jeg følte, at jeg sakkede bagud både socialt og undervisningsmæssigt. I starten havde jeg samtaler med en lærer en gang om ugen, men det fadede hurtigt ud, og jeg blev lidt overladt til mig selv med mine problemer,” siger hun. Der er kommet flere unge med psykiske vanskeligheder på højskolerne, og højskolelærere og forstandere efterspørger i stigende grad råd og vejledning på området. For hvad stiller man op, når en elev får et angstanfald, hvordan skal man gribe ind, og hvornår er man for syg til at gå på højskole? Når Katja tænker tilbage på sit ophold, bar det præg af ensomhed og manglende anerkendelse af hendes tilstand. ”Jeg følte, at de troede, jeg var umoden og doven. De, der ikke kunne komme op om morgenen, blev vækket af en, der gik rundt på gangen og slog på en gryde. Hvis du har ligget hele natten med tankemylder, hjælper den metode ikke. Enten forstod de ikke, hvor dårligt jeg havde det, eller også manglede de viden om, hvad de kunne gøre for at hjælpe. Hvis de havde vidst det, havde de også vidst, at vejen frem ikke er at slå på en gryde,” siger hun. LÆG BERØRINGSANGSTEN PÅ HYLDEN

Men det kan være svært at være åben om sin egen lidelse. Det vi-

ser undersøgelsen "For og imod åbenhed – om fordele og ulemper ved åbenhed om psykiske sygdomme", udarbejdet af organisationen En Af Os, der arbejder for at aftabuisere psykiske sygdomme. Den viser, at 22% af dem med en psykisk sygdom kun indvier deres nærmeste familie og venner i deres sygdom. Af de 22% svarer 57%, at en af grundene til, at de ikke ønsker at fortælle om deres psykiske sygdom på jobbet, uddannelsesstedet og lignende, skyldes frygten for, at det vil få negative konsekvenser for dem. Over 50 % svarer også, at de er bange for at blive set på som svage. Organisationen Headspace er et anonymt rådgivningstilbud, der hver dag rådgiver psykisk sårbare unge. Centerchefen i København Christian Lund oplever, at de unge kan have stor gavn af en kontaktperson eller mentor med faglig viden på området. Han understreger, at man som kontaktperson ikke bør være bange for at gribe ind, hvis ordningen skal fungere. ”Der er generelt en stor berøringsangst i forhold til at gribe ind over for myndige unge, men som kontaktperson eller mentor skal man gøre sig bevidst om at insistere på at spørge, hvordan eleven har det. Mange unge har aldrig fået det spørgsmål. For nogen kan det være et stort dørtrin at træde ind over, når de oplever, at der rent faktisk er nogen, der interesserer sig for dem,” siger Christian Lund. SKIZOFRENI OG PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER ER DEN STØRSTE UDFORDRING

Der skal være plads til unge med psykiske problemer på højskolen, mener forstander på Vestjyllands Højskole Else Mathiassen, men hun understreger også, at elever med ubehandlede lidelser som skizofreni og personlighedsforstyrrelser er for stor en udfordring. ”Der skal bestemt være plads til psykisk sårbare på højskolen – også dem med angst og depression. Jeg synes, vi rummer de psy-

”Jeg følte, at de troede, jeg var umoden og doven. De, der ikke kunne komme op om morgenen, blev vækket af en, der gik rundt på gangen og slog på en gryde. Hvis du har ligget hele natten med tankemylder, hjælper den metode ikke.” Katja, tidligere højskoleelev

8 HØJSKOLEBLADET


kisk sårbare rigtig godt. Det er meget sværere, når vi en sjælden gang i mellem har en elev med en heftig diagnose som skizofreni eller border line. Så kan man godt føle sig på herrens mark,” siger Else Mathiassen og udtrykker samtidig et ønske om mere rådgivning om, hvad man gør i akutte situationer. ”Jeg ville ønske, at der var en hotline, man kunne ringe til og få rådgivning. Vi har stået i situationer, hvor vi har været meget i tvivl om, hvad vi skulle gøre – i sær når det drejer sig om elever, der udviser tegn på skizofreni,” siger Else Mathiassen. På Hadsten Højskole har de også elever med psykiske vanskeligheder. Margit Bruvik-Hansen, der er højskolelærer og uddannet inden for psykologien, oplever, at fællesskabet som oftest har en meget positiv virkning på de psykisk sårbare elever. Hun ved dog også, at fællesskabet ikke er nemt for alle. ”Jeg kunne godt ønske, at vi fik noget mere grundlæggende viden om, hvad depression og angst er for en størrelse. På den måde kunne vi blive klogere på, hvad der er svært for deprimerede, og hvad man kan gøre, hvis nogen får et angstanfald. Jeg tror, det vil være meget gavnligt at tilbyde lærerne en større faglig viden på området. Det tror jeg, at alle kunne have glæde af,” siger Margit Bruvik-Hansen.

”Der er generelt en stor berøringsangst i forhold til at gribe ind over for myndige unge, men som kontaktperson eller mentor skal man gøre sig bevidst om at insistere på at spørge, hvordan eleven har det.” Christian Lund, centerchef i Headspace, København

KRISEPLANER PÅ KROGERUP

Nogle af de samme erfaringer har de også på Krogerup Højskole, hvor Maja Fjord Lindqvist som studievejleder, højskolelærer og uddannet psykolog, er hende, de unge går til, hvis de har problemer eller brug for en snak. ”Det er min opfattelse, at eleverne føler, at de har et sikkerhedsnet her på højskolen. De kan altid komme og snakke, og hvis jeg vurderer, at der skal tages mere hånd om eleven, end vi kan tilbyde som højskole, hjælper jeg dem videre til det rette tilbud,” siger Maja Fjord Lindqvist. Hun oplever, at interessen for området er vokset blandt kollegerne, og derfor arrangerede hun en pædagogisk workshop med fokus på psykisk sårbarhed, diagnoser og kriseplaner. ”Vi har blandt andet sammensat en ordning, hvor eleverne kan komme til mig, hvis de har brug for en kriseplan. Her kan de lave en forhåndsaftale med mig og lærerne om, hvordan de sammen bedst tackler en krisesituation,” siger Maja Fjord Lindqvist. FFD SÆTTER FOKUS PÅ UDFORDRINGEN

Og netop hvordan de enkelte højskoler bør tackle krisesituationer vil Folkehøjskolernes Foreningen (FFD) gerne sætte fokus på. Efter nytår er der arrangeret et kursus i psykisk førstehjælp, hvor formålet er at ruste lærerne til bedre at kunne hjælpe de elever, der har det psykisk svært – særligt hvis der opstår en akut situation. Desuden råder FFD højskolerne til at udarbejde en beredskabsplan for, hvordan de tackler akutte kriser som angstanfald, psykotisk opførsel eller lignende situationer. Der er også planlagt en workshop med fokus på psykisk sårbarhed til lærerkonferencen i november. Henrik Mosbæk, der er konsulent hos foreningen og står bag workshoppen, pointerer, at de enkelte højskoler bør vurdere, hvilke situationer de vil og kan rumme som skole.

”Højskolen er en fri skole, så den enkelte skole vil i virkeligheden selv have et meget stort spillerum for at beslutte hvad grænsedragningen skal være, og det bør de diskutere,” siger Henrik Mosbæk. Har den enkelte højskole et ansvar for at gribe ind, hvis en elev viser tegn på sygdom? ”Ja, jeg mener højskolerne har et ansvar, når de vælger at optage en elev. Højskolen bør hjælpe eleven til at komme i kontakt med psykiatrien eller vise eleven videre til tilbud som Headspace eller Ungekompasset, hvis der er behov for det,” siger Henrik Mosbæk. Selvom Katja i dag godt kan se, at højskolen måske ikke var det rigtige valg for hende dengang, er hun sikker på at en større forståelse for hendes sygdomme kunne have gjort en forskel. ”Set i bakspejlet var jeg måske ikke klar til at gå på højskole i min daværende tilstand, men jeg tror bestemt, at det kunne have gjort en stor forskel, hvis der havde været en lærer eller kontaktperson med viden om psykisk sårbarhed, som jeg vidste, jeg kunne gå til – eller som vidste, hvordan de skulle gå til mig,” siger Katja, der i dag har det godt og læser Hf-enkeltfag.  Katjas fulde navn er redaktionen bekendt.

9


UNDERSØGER

# 7 — 2016

FOLKEOPLYSNING

Vrangen ud på højskolen HB UNDERSØGER

Højskolerne har de sidste år intensiveret den lokale folkeoplysningsindsats med debatskabende aktiviteter. Godt hjulpet på vej af en kulturministeriel pulje på mere end fire millioner kroner. I puljen er der lagt op til samarbejde med lokale partnere. Men kun et fåtal af projekterne samarbejder med den måske mest indlysende folkeoplysningsaktør – aftenskolerne.

Indtil videre har indsatsen kastet 50 større eller mindre projekter af sig på højskoler i hele landet. Fælles for de mange projekter er, at de på den ene eller den anden måde ansporer til lokalte engagement eller forsøger at styrke demokratisk deltagelse. Det var daværende kulturminister Marianne Jelved, der tog initiativ til at ændre lovgivningen på højskoleområdet, så det blev muligt for højskolerne – i et vist omfang – at anvende egne midler til lokal folkeoplysningsvirksomhed, dels at oprette Folkeoplysningspuljen, som understøtter de initiativer, man kan se i oversigten på det næste opslag i dette blad. I dag siger Marianne Jelved, at formålet med lovændringen og puljen var at styrke civilsamfundet over en bred kam ved at gøre det muligt for højskolerne at lave flere og bedre udadvendte aktiviteter. ”Der foregår så mange ting inden for højskolens fire vægge – dem ville jeg gerne have ud lokalt – som led i en generel styrkelse af civilsamfundet,” siger hun til bladet. En præmisserne for at en højskole kan få del i Folkeoplysningspuljen er, at der skal indgå lokalt samarbejde med andre aktører.

Af Andreas Harbsmeier

AFTENSKOLERNE

S

CENE 1: I den lokale Føtex i Kalundborg tilbyder højskoleelever fra Ubberup Højskole guidede indkøbsture til kunderne. Eleverne har selv produceret materialet, der vejleder om mærkningsordninger, det sundere alternativ eller giver hjælp til at forstå varedeklarationer. SCENE 2: I Ollerup på Fyn samles mere end 5.000 mennesker til en demokratifestival, arrangeret af Gymnastikhøjskolen i samarbejde med lokale partnere, andre højskoler og medier. Festivalen er en udvidelse af den traditionelle Grundlovsfejring og fordeler sig over to dage med omfattende akiviteter. Begge scener er blot et par af resultaterne af højskolernes forsøg på at styrke det civilsamfundslige engagement ved at lave lokal folkeoplysningsvirksomhed. Højskolerne kan finansiere deres aktiviteter via en pulje, der blev finansieret af Kulturministeriet og administreres af Folkehøjskolernes Forening. Puljen blev etableret tilbage i 2014 og lyder på 4,4 millioner kroner over tre år. Den udløber i år, men i finanslovsforslaget for 2017 er der lagt op til at den fortsættes – dog med et lidt mindre beløb, nemlig 1,2 millioner årligt. 10 HØJSKOLEBLADET

Først i 2017 skal puljen evalueres samlet. Det er derfor for tidligt at sige noget endegyldigt om den samlede effekt af initiativerne, men en foreløbig evaluering fra Videnscenter for Folkeoplysning fra sidste år pegede på, at netop etablering af lokale samarbejder er lykkes. Men ikke alle typer af samarbejdspartnere er i spil. Den lokale folkeoplysningsarbejde har ligger ofte i hænder på mindre foreninger og aftenskoler. Men kun fem ud af de 50 højskoleprojekter har lokale aftenskoler som samarbejdspartner. Forklaringen på det forhold kan måske findes i store forskelle i opfattelsen af, hvad folkeoplysningsaktiviteter egentlig skal indeholde, og hvad kursisterne skal have ud af det. En nylig undersøgelse lavet af Videnscenter for Folkeoplysning, viser at aftenskolernes fokus de senere år er skiftet fra det alment dannende og demokratisk engagerende til mental og fysisk sundhed. Ifølge rapporten er det kun hver tiende kursist på aftenskolerne i Aalborg Kommune, hvor undersøgelsen er lavet, der ”bliver engageret i samfundet,” når man spørger dem, hvad de får ud af at gå aftenskole. Ifølge Henriette Bjerrum, chefanalytiker ved Videnscenteret tjener effekten af aftenskolerne snarere til at fremme folkesundhed og modvirke ensomhed end samfundsengagement.


Mere end 5.000 mennesker samles til en demokratifestival i Ollerup på Fyn. Foto: Gymnastikhøjskolen i Ollerup.

OPFORDRING TIL SAMARBEJDE

Højskolerne kan godt have en selvforståelse, der går på, at man er længere fremme på beatet end aftenskolerne. Per Paludan, formand, Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Marianne Jelved betoner over for Højskolebladet, at hendes initiativ til at styrke højskolernes folkeoplysningsarbejde ikke var udtryk for, at aftenskolerne og de øvrige folkeoplysende institutioner ikke magtede opgaven, men skulle ses som led i generel styrkelse af civilsamfundet. En anden del af Jelveds indsats var formuleringen af en ny national vision for folkeoplysningen. Der fulgte dog ingen penge med. Per Paludan, sekretarietsleder i LOF, og formand Dansk Folkeoplysnings Samråd kunne godt have ønsket sig mere samarbejde mellem højskolerne og aftenskolerne. Af alle højskolernes folkeoplysningsprojekter er det kun fem, der indebærer samarbejde en aftenskole eller oplysningsforbund. Per Paludan peger på to grunde til, at samarbejdet er relativt begrænset: ”Dels kan højskolerne kan godt have en selvforståelse, der går på, at man er længere fremme på beatet end aftenskolerne. Dels kan lokale ledere på aftenskolerne føle, at de har meget travl med at holde kerneforretningen kørende og derfor ikke har mulighed for at involvere sig i nye samarbejder.” Ifølge Folkeoplysningsloven skal af-

tenskolerne afsætte 10% af det tilskud, de modtager fra det kommunen, til debatskabende aktiviteter. Bliver de ikke brugt, skal de tilbagebetales til kommunen. Der findes ingen samlet opgørelse over, i hvor stort omfang, midlerne til debatskabende aktiviteter bliver brugt, men Per Paludan ved, at en del uforbrugte midler bliver tilbagebetalt. Både Marianne Jelved og Per Paludan kunne godt ønske sig, at højskolernes øgede indsats på folkeoplysningsområdet ville kaste mere lokalt samarbejde af sig med de øvrige folkeoplysningsaktører. "Det ville være godt, hvis vi kunne fokusere på det, vi kan være samlet om, snarere end det, der adskiller os inden for folkeoplysningen," siger Per Paludan. En samlet evaluering af højskolernes folkeoplysningspulje vil til år næste vise, om det lykkes. 

11


TENDENS

# 7 — 2016

OVERBLIK

FOLKEHØJSKOLE, FOLKEKØKKEN OG FOREDRAG Kombinationen af foredrag og folkekøkken. Højskolen Marielyst

SPISEFÆLLESSKABET

FESTIVAL FOR NY DANSK LITTERATUR

En videreudvikling af

Oplysning, debat og formidling af ny dansk

Spisefælleskabet 2015.

litteratur. Vestjyllands Højskole

ALLE STEMMER

Holbæk Kunsthøjskole

112.615 kr.

Skabelse et forum for

35.622 Kr.

128.464 kr.

politisk debat og del-

HVAD MENER

tagelse for personer

BORUPS?

FOUR BOXES

med udviklingshæm-

Etablering af højsko-

En række udstillinger, fore-

ning.

len som et kulturelt

drag og rundvisninger i

Djurslands Folkehøj-

kraft-varmeværk i

skole

København.

80.000 kr.

Borups Højskole 160.000 kr.

FIRE FOLKEMØDER I SILKEBORG Nye overraskende oplysningsaktiviteter. Silkeborg Højskole: 57.280 kr. NYE HALFDANSANGE

DET ER PENGENE GÅET TIL

skolens udstillingsbygning Four Boxes. Krabbesholm Højskole 160.000 kr.

SØNDERBORG BREAKDOWN Trivselsfremmende aktiviteter for unge, der ikke har naturlige fællesskaber. Idrætshøjskolen i Sønderborg 95.000 Kr.

Sangkonkurrence om

OVERBLIK

Halfdan Rasmussen sange med finale-

KVINDFOLKEMØDET En videreudvikling af

Penge fra Kulturministeriet skal styrke højskolernes lokale folkeoplysningsvirksomhed. Bladet giver her et overblik over, hvad der egentlig er sket.

koncert. Den Internationale Højskole 34.000 kr.

Kvindfolkemødet 2015. Højskole Marielyst 98.500 kr.

TAG DEL I LOKALDANMARK Elev- og borgerdrevent proHVOR ER DET ANSVAR, SOM ALLE

SCHADE SERIEN OG SCHADE PRISEN

jekt, der skal skabe grobund

MÅ BÆRE?

Lokal dialog og debat gennem litteraturarran-

for en social intervention.

Folkeoplysning og aktivt medborger-

gementer. Krabbesholm Højskole

Vallekilde Højskole

100.000 Kr.

skab gennem ”social operation dags

55.643 kr.

værk”. Silkeborg Højskole 58.354 kr.

DFUNK SOMMERHØJSKOLE Uddannelse af unge danske og

DEMOKRATIFESTIVAL

flygtninge til at arbejde med

IDRÆT, HØJSKOLE OG INTEGRATION

10 arrangementer.

andre flygtninge.

Kulturmøde og lederuddannelse til integration gen-

Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Løgumkloster Højskole

nem idræt. Gymnastikhøjskolen i Ollerup

111.800 kr.

70.000 Kr.

16.376 Kr.

SAMMEN ER VI HILLERØD Samarbejde mellem borgere og højskolen om engagement og tilhørsforhold til Hillerød Vest. Grundtvigs Højskole

NYE FÆLLESSKABER

HØJSKOLERNE I

Foreninger og institutio-

TRE HØJSKOLEDAGE

FOLKEOPLYSNING

ners samlede indsats for

At åbne højskolen for

FOR FLYGTNINGE

folkelig oplysning og dan-

lokalsamfundet

Bidrag til integration af

nelse i Ollerup.

Jyderup Højskole

flygtninge i Danmark og

FORTÆL I NORD

Gymnastikhøjskolen i

25.323 kr.

medvirken til initiativer

Højskole og borgere mødes og ud-

Ollerup

der kan hjælpe flygtnin-

fordres på holdninger og værdier.

100.000 kr.

gene, når de er i landet.

73.030 kr.

Vrå Højskole 12 HØJSKOLEBLADET 93.000 kr.

FFD 51.770 kr.


BÆREDYGTIGHED OG BORGERINDDRAGELSE VED HJEMMEBIER Lokalt forankret folkeoplysningsprojekt. Nordfyns Højskole 50.000 kr. ALVERDENS STEMMER Kulturel ”byttehandel” gennem sange. Vestjyllands Højskole GRUNDLOVSMARKERING 2015

133.092 kr.

Fejring af Grundlovsændringen i 1915 gennem samarbejde mellem mindst 20 højskoler, DB, og COOP. Folkehøjskolernes Forening i Danmark

SPISEFÆLLESSKABET

652.663 kr.

Etablering af en bæredygtig

HØJSKOLE SOM KULTUREL DYNAMO

model for et spisefællesskab.

Skabelse af større lokal samhørighed og

Kunsthøjskolen Holbæk

tilhørsforhold.

48.844 kr.

Gerlev Idrætshøjskole

FESTIVAL ON THE HILL

99.320 kr.

Nyskabende kunstneriske udtryksformer specielt inden for kirkekunst.

VI ER PÅ HØJSKOLE

STÆRKE KVINDER

SEISMOGRAAFEN

Kolding Internationale Højskole

Opbygning af en

GENNEM 100 ÅR

Udvikling af en ny kulturel

græsrodsbevægelse

Fejring af 100-året for

platform for unge i Aalborg.

bestående af lokale

Grundloven.

Ålborg Sportshøjskole

ildsjæle og nøgle-

Højskolen Marielyst

91.420 kr.

69.000 kr..

40.000 kr. HØJSKOLEFORENING VERSION

HOTEL DEMOCRACY

personer.

21. ÅRH.

Demokratifremmende

Rønde Højskole

Revitalisering af

arrangementsrække.

87.320 kr.

højskoleforening.

Ry Højskole

KULTUR OG KIRKEBLAD

gennem sang.

Hadsten Højskole

98.660 kr.

I BJERRINGBRO

Grundtvigs

GRUNDLOVSDAG SOM SAMTALEDAG

Samarbejde mellem en

Højskole

Et involverende samtalebasseret grundlovs-

række kulturelle og kirke-

96.000 K r.

møde, Vallekilde Højskole

lige organisationer.

60.000 kr.

SANGVÆRK Folkeoplysning

25.000 kr.

FIRE FOLKEMØDER I SILKEBORG

Nørgaards Højskole 52.950 kr.

Nye overraskende oplysningsaktiviteter. Silkeborg Højskole

AKTIV INTEGRATION AF FLYGTNINGE

GUDENÅENS NATUR, MYSTIK OG MUSIK

57.280 kr.

I CIVILSAMFUNDET

Bred formidling af kendskab til kultur, na-

Aktivering af det omliggende civilsamfund

tur og musik omkring Gudenåen.

KUNST OG KUNSTNERE

i Norddjurs Kommune.

Nørgaards Højskole

SAMTALESALON PÅ

Udbredelse af kendskabet til

Væksthøjskolen

KLOSTERMÆRKEN

kunstinstitutioner i Vejleområdet.

Folkeoplysning på

Engelsholm Højskole

gaden.

70.110 kr.

99.800 kr.

100.000 Kr.

DET GRØNNE PARCELHUS Folkeoplysning om grøn bæredygtig omstilling og

Løgumkloster Høj-

ORDET ER LØS

inddragelse af lokale gennem konkret arbejde med gammelt parcelhus. Jyderup Højskole.

skole

FOLKEOPLYSENDE SAMARBEJDE

Litteraturfestival.

5.950 kr.

Opbygge landsdækkende folkeoplysende

Grundtvigs

samarbejder, som bidrager til den generelle

Højskole

folkesundhed. Ubberup Højskole

30.000 kr.

214.830 kr.

26.910 kr.

HOTEL DEMOCRACY Samarbejde mellem Turist-

HØJSKOLEAFTENER

EN HYLDEST TIL

foreningen, Ry Højskole,

EGNENS HØJSKOLE

FORTÆLLINGEN

Skanderborg Museum og

Åbne foredrag.

To dages fortællefestival

Skanderborg Kommune.

Seniorhøjskolen Nr.

Vestjyllands Højskole

Ry Højskole

Nissum

118.256 kr.

50.000 kr.

35.000 Kr.

I ODSHERRED

DEMOKRATIFESTIVAL I

Højskoleaftener

OLLERUP

med en blanding af

Stort inkluderende sam-

folkeoplysning og

arbejdsprojekt mellem

kulturoplevelser.

skolerne i Ollerup.

HØJSKOLEN, LOKALSAMFUNDET OG

En levedygtig platform for en lokalt

Den Rytmiske Høj-

Gymnastikhøjskolen i

ASYLCENTER BORNHOLM

forankret debat.

skole

Ollerup

At invitere asylansøgere ind i den danske højskole-

78.359 kr.

102.100 kr.

kultur. Bornholms Højskole. 25.000 Kr.

Højskolen Skærgården 37.500 kr.

EN NY FOLKELIGHED UNDER UDVIKLING

13


AKTUELT

# 7 — 2016

HØJSKOLEN KORT

HØJSKOLEN KORT Tidligere højskoleelev vinder sprogpris Tidligere højskoleelev fra Hadsten Højskole Khaled Ksibe er netop blevet tildelt Den Europæiske Sprogpris for sit succesfulde arbejde med at gøre danskundervisning lettere tilgængelig for arabisktalende indvandrere. Prisen uddeles hvert år af Uddannelses- og forskningsministeriet til projekter, der har bidraget til læring af fremmedsprog. Da den 22-årige ingeniørstuderende for tre år siden ankom fra Syrien, oplevede han, at der manglede et alternativ til sprogskolernes danskundervisning. Det var svært at få sprogskolernes skemalagte undervisning til at passe ind i dagligdagen, der for manges vedkommende også bestod af praktik, studier eller lignende. Derfor oprettede han for ti måneder siden Youtube-kanalen ”Danskundervisning på Arabisk med Khaled” og han har med sin kanal skabt et uformelt online rum, hvor brugerne uafhængigt af tid og sted bliver undervist i dansk. Kanalen har over en million visninger.

VELLYKKET SEMINAR OM GRØN OMSTILLING Netværket for højskoler med interesse for grøn omstilling er voksende, og i september deltog repræsentanter fra 20 højskoler i et seminar om bæredygtighed på Brandbjerg højskole. På seminaret delte de ud af deres erfaringer med en bæredygtig hverdag til inspiration for hinanden og diskuterede blandt andet, hvordan man som kulturinstitution og skole bedst indgår i lokalsamfundene.

Højskoleelever står ikke bag overfald En motorcyklist blev i september overfaldet af en gruppe unge mennesker nær Idrætshøjskolen i Sønderborg. Der gik rygtern om, at det var elever fra højskolen, der stod bag overfaldet, men det kan politiet nu afkræfte. I stedet var det en gruppe gymnasieelever fra hovedstadsområdet, der i forbindelse med et ophold i Sønderborg var indlogeret på højskolen. Skolens forstander Michael Willemar tager stærkt afstand fra episoden og udtaler, at højskolen i fremtiden ikke vil samarbejde med gymnasiet. 14 HØJSKOLEBLADET


JYDERUP VIL KØBE SLOTTET Jyderup Højskole ønsker at købe slottet Sølyst, der i øjeblikket ejes af Holbæk kommune. Siden 2013 har højskolen boet til leje i bygningen, men har nu henvendt sig til kommunen med et ønske om køb. Kommunen er positiv over for et eventuelt salg til højskolen.

CPH:DOX og højskolerne sammen om filmkonkurrence

jyderup

CPH:DOX og Folkehøjskolernes Forening har i samarbejde skudt en filmkonkurrence for højskoleelever i gang! Folkehøjskolernes Forening håber blandt andet at få et bedre indblik i elevernes højskoleliv set fra deres eget perspektiv. En jury bestående af tv-folk fra DR3 og CPH:DOX skal bedømme elevernes film og kårer tre vindere i midten af november.

HØJSKOLETÆPPER TIL HJEMLØSE Køkken- og rengøringspersonalet fra Højskolen Marielyst har med succes søsat et velgørende strikkeprojekt. I løbet af det sidste år har højskolens kursister strikket tæpper i den gode sags tjeneste. Planen er at donere tæpperne til ’Perronen’ – et lokalt værested for hjemløse i Nykøbing. Indtil videre har de doneret 20 højskoletæpper og de fortsætter projektet året ud, så endnu flere hjemløse kan få glæde af de varme tæpper.

15


PORTRÆT

# 4 — 2016

ÅRGANG 1946

”Ja, jeg er en del af eliten, men jeg er ikke elitær” 16 HØJSKOLEBLADET


PORTRÆTINTERVIEW

INTERVIEW Pia Kjærsgaard er bekymret for sammenhængskraften.Vi er i fare for at blive for opdelte. I land og by. I elite og ikke-elite. Men hvis opdelingen er problemet, hvad er så løsningen? Af Andreas Harbsmeier Foto: Polfoto

17


PORTRÆT

E

# 7 — 2016

INTERVIEW

r vi stadig ét folk? Eller er Danmark ved blive splittet op i en akademisk elite, der bor i byerne og befolker medierne, administrationen og det politiske miljø, og en anden del, der bor i de mindre byer og føler sig utryg og overset? For nylig luftede Pia Kjærsgaard lige netop den bekymring i et interview i Berlingske Tidende. Og reaktionen kom prompte. Fortrinsvis fra dem, hun mener tilhører eliten. Fra Politiken og fra Stine Bosse og andre fra samme fløj. Pia Kjærsgaard er selv en del af eliten. Og hun har selv et stort ansvar for splittelsen, lød modargumenterne. Men hvad skal der til, for at vi kan løse problemet, vil vi gerne vide. Bladet møder Pia Kjærsgaard i hendes kontor på Christiansborg, hvor hun som formand for Folketinget har sit daglige virke. ”Vi er stadig ét folk, men jeg har været lidt bekymret for sammenhængskraften,” indleder hun fra sofahjørnet i sit kæmpemæssige kontor. ”Man ser tingene på forskellig måde, når man bor i byen, og når man bor på landet. Jeg ønsker ikke, at vi skal være delt. Danmark er Danmark. Det at være dansk er det at være dansk. Danmark er et lille land. Man kan sagtens være helt forskellige fra Ohio til New York. Det siger sig selv. Men ikke i Danmark.” Det er udgangspunktet for Pia Kjærsgaard. Men udfordringen er nu, at vi er ved at blive mere og mere opdelt. ”Jeg fornemmer klart, at der er en elite. Bare tag ud på Østerbro. Der kan man i hvert fald tale om en elite. Men også i andre dele af landet i de store byer. Vi skal passe på, at vi ikke synes, det er underligt at møde folk i Sønderjylland. Jeg er tindrende imod, at man er så meget imod udflytning af arbejdspladser. Vi er et lille land, så selvfølgelig skal de store institutioner også ligge over hele landet,” forklarer Kjærsgaard og taler for en større mangfoldighed i hele landet. ”Alle steder i samfundet burde folk være forskellige. Høj og lav. Ung og gammel. Håndværkeren og akademikeren. Jeg har ikke noget imod akademikeren, overhovedet. Dem er der virkelig brug for. Vi skal bare passe på, vi ikke samler dem på Østerbro og omegn,” forklarer Pia Kjærsgaard, der er bosat i Gentofte. Pia Kjærsgaard læner sig frem i lædersofaen og peger selv på højskolerne som en del af løsningen på risikoen for det opdelte Danmark: ”Højskolerne er et ganske godt element til, at vi kan være ét folk. Det er godt at være forskellige på den måde, at man har sin egn og sin dialekt. Men vi er jo fælles om de værdier, vi sammen har skabt. Højskolerne er gode til at samle de ting,” mener Pia Kjærsgaard, der ganske vist ikke selv har gået på højskole, men har deltaget i flere højskolearrangementer og har mange bekendte, der har været på et højskoleophold. ”På højskolen kommer man for at lære, for at være sammen og for at udvikle sig. Derfor er jeg glad for højskoletanken. Det er godt, at flere tager på højskole, hvad enten man er pensionist eller et ungt menneske. Højskolerne styrker sammenhængskraften, fordi der er så mange forskellige mennesker. Man ser mange sider af Danmark. Højskolen ligger midt imellem eliten og ikke-eliten. Der mange forskellige baggrunde og forskellige aldre. Højskolen er mangfoldig, og det er fint, at den er det.”

18 HØJSKOLEBLADET

ELITEN SKAL DELE UD AF SIT OVERSKUD

At de fleste højskoler ligger i provinsen og de små byer er nok heller ingen skade til, hvis man spørger Kjærsgaard. ”Byboerne skal ikke være hånende over for provinsen. Men provinsen skal heller ikke være forskrækket i forhold til byboerne.” Hvad skal byboerne gøre for at modvirke den tendens? ”Jamen, de skal simpelthen tale ordentligt og respektere folk i provinsen. Efter valget var der jo en del bekymring og for-

Alle steder i samfundet burde folk være forskellige. Høj og lav. Ung og gammel. Håndværkeren og akademikeren. Jeg har ikke noget imod akademikeren, overhovedet. Dem er der virkelig brug for. Vi skal bare passe på, vi ikke samler dem på Østerbro og omegn.


19


PORTRÆT

# 7 — 2016

INTERVIEW

undring, og man tog til Sønderjylland for at kigge på de folk, der havde stemt på Dansk Folkeparti – hvad var det nu for nogen mærkelige nogen? Og det er jo helt knald i låget. Det var lige før, de blev fodret som dyr i zoologisk have. Det er jo helt grotesk.” Også i forbindelse med folkeafstemningerne mærker Pia Kjærsgaard elitens mangel på respekt. ”Vi har set det i forbindelse med EU, at man ikke vil acceptere og respektere et folkeafstemningsresultat. Det gør man jo ikke. Man får skældud, hvis man efter elitens mening har stemt forkert.” Så eliten bærer alene ansvaret for splittelsen? ”Ja, hovedansvaret i hvert fald. For eliten har jo lidt mere at give af. Godt uddannede mennesker, som økonomisk og kulturelt har en base, bør dele ud af det. Altså ikke fysisk dele penge ud. Men dele ud af deres empati – nej, ikke empati – men rumme de andre i stedet for, at man lukker sig inde i sin villa eller sin Østerbrolejlighed. ” Hvad så med den anden gruppe – er de så ofre, eller bærer de også en del af ansvaret? ”Man skal også passe på, at man ikke hele tiden går og føler sig set ned på. Man skal ranke ryggen. Man skal passe på, at man ikke får mindreværdskomplekser, at man – bare fordi der er nogen andre, der har taget en boglig eksamen – føler sig mindre værd, fordi man har en håndværksmæssig eksamen. Lad os dog komme dertil, at vi er gode til noget hver især,” siger Pia Kjærsgaard, der ynder at bruge sig selv som eksempel. ”Jeg fik 9. klasse eksamen for mange år siden. Jeg er SOSUassistent, og nu sidder jeg som formand for Folketinget. Bare det kan jeg jo godt lide at sige, for det kan måske få andre til at sige, jamen hvorfor ikke mig?” Er det blevet sværere at gøre, som du har gjort? ”Det har aldrig været nemt for mig. Men man skal også tage sine kampe selv. Ingen kommer sovende til noget som helst.”

Ja, jeg er en del af eliten. Jeg har en god løn, jeg sidder her. Jeg bor i Gentofte. Men jeg er ikke elitær. Men det er rigtigt, at jeg har mere end andre mennesker på mange måder, men det er jo netop derfor, jeg kan sige: hold nu op med alt det der. FORFEJLET KRITIK

BLÅ BOG Pia Kjærsgaard Født 1947 på Østerbro i København som datter en af farvehandler og en husmoder. Uddannet SOSU-assistent. Fremskridtspartiet. Blev første gang valgt ind i Folketinget i 1984 for pariet Stiftede i 1995 Dansk Folkeparti, som hun var formand for frem til 2012, hvor hun overlod posten til Kristian Thulesen Dahl. Formand for Folketinget siden 2015.

20 HØJSKOLEBLADET

Selv om Pia Kjærsgaard selv på mange måder er en del af eliten, kommer hun aldrig selv til at være elitær, lader hun os vide. ”Det er fuldstændig forfejlet, når folk siger og skriver: ’Hvordan kan hun udtale sig om det, for hun er jo selv en del af eliten.’ Jamen, det er jo netop derfor, jeg gør det. Hvis hr. og fru Jensen gør det, så bliver de ikke hørt. Men det gør jeg. Og derfor er det vigtigt, at det netop er mig. Ja, jeg er en del af eliten. Ja, jeg har en god løn, jeg sidder her. Ja, jeg bor i Gentofte. Men jeg er ikke elitær. Og det er rigtigt, at jeg har mere end andre mennesker på mange måder, men det er jo netop derfor, jeg kan sige: hold nu op med alt det der. Der er jo derfor, jeg har rejst debatten.” En del af kritikken gik jo på, at du også har bidraget til splittelsen. ”Det ved jeg ikke, om jeg har. Hvorfor har jeg det? Jeg har bare altid sagt, hvad jeg har ment. Og nu japper alle andre efter mig. Den kritik kan jeg ikke tage alvorligt.” Er splittelsen større nu, end da du startede i politik?


”Hvis du tænker på indvandringen, så ja. Igennem mange år er der kommet mennesker med en anden holdning, en anden kultur, andre normer. Og derfor er vi nok også mere splittede, end vi har været før.” Også danskere imellem? ”Ja. Og det har jeg været meget ked af fra første færd i den her udlændingedebat, at man sætter danskere op mod danskere. Meget hårdt.” Hvad kunne et eksempel på det være? ”De rare Venligboere. De taler om alle os andre som koldhjertede mennesker.” Så de bidrager til splittelsen? ”Det gør de da. Når vi så hektisk, som vi gør, på en meget ondsindet måde diskuterer udlændingepolitikken. Folk bliver uvenner. Det er jo trist. Familier kan blive uvenner. Det er lidt uhyggeligt, synes jeg.” Men der ville indvendingen være, at den måde, som blandt andre du selv har italesat indvandringen på, også har bidraget til splittelsen? ”Jamen, så må folk komme med nogle eksempler på, hvad det er, jeg har sagt og gjort. Jeg kan ikke bruge det til noget. Folk kommer altid med et eller andet. Men når jeg siger, kom med det, jeg har sagt, så sidder folk lige og tænker. Det har de ikke lige et eksempel på,” siger Pia Kjærsgaard og skærper tonen. Særligt Dagbladet Politiken må stå for skud. ”Der er altid en automatreaktion fra Politiken. Politiken er eliten. Helt klart. 100 procent,” Må den ikke være det? ”Det må den da selv om. Men vi skal bare vide, hvad vi snakker om.” Men du, der kommer med en anden baggrund, er også kommet i en position, hvor du kan sætte en dagsorden og har indflydelse. Du er vel lige så meget elite som Politiken?” ”Ja. Og det erkender jeg. Men denne her debat er mere til fordel for ikke-eliten end for eliten. Jeg kunne da også bare holde bøtte i stedet for at få så mange verbale hug, som jeg får. Men hvorfor skulle jeg det? Jeg har også som politiker pligt til at rejse den debat, som jeg synes er nødvendig.”

SAGT OM PIA KJÆRSGAARD Chefredaktør Christian Jensen i en leder i Politiken

”Hun har hele vejen op gennem 00'erne og nu igen selv som en indflydelsesrig del af magten haft muligheden for at gøre noget ved problemerne, så hun har – mindst – et lige så stort ansvar som alle andre. Jeg synes, det er på høje tid, at hun kommer med nogle konkrete løsninger på, hvad vi skal gøre, i stedet for at kritisere alle mulige andre. Hvad er hendes konkrete bud på at få de dårligst stillede med.” Stine Bosse til BT

”Hvis vi skal tage Pia Kjærsgaards forsøg på at skabe national samling på tværs af land og folk alvorligt, må hun starte med at rydde op efter sig selv.” Chefredaktør Christian Jensen i en leder i Politiken

GAMLE DAGE

At Pia Kjærsgaard er i stand til at sætte en dagsorden hersker der vist ingen tvivl om. Det har hun demonstreret i sine godt 30 år i dansk politik. I den tid er der sket meget, der giver anledning til bekymring, mener hun. Det mener også Dansk Folkepartis vælgere, hvis bekymringer Kjærsgaard har været dygtig til at sætte ord på. Hvis der ikke sker nogen forandringer eller forbedringer, hvad er så scenariet? ”Jamen, så er jeg bekymret for Folkestyret, som jeg sætter så stor pris på. Nu kommer vi over i politikerleden. Så kommer vi over i,

21


PORTRÆT

# 7 — 2016

INTERVIEW

at folk bliver så utilfredse, at de ikke gider at stemme på os længere. Og det ville jo være forfærdeligt.” Er det en reel risiko? ”Ikke i dag og heller ikke i morgen. Men vi skal passe på.” Var verden bedre i gamle dage? ”Ja, da jeg var barn, var der altid sne om vinteren og sol om sommeren,” siger Pia Kjærsgaard og griner, men lægger hurtigt ansigtet i mere alvorlige folder igen. ”Jeg vil sige, at tryghed er utrolig vigtigt for mig. Og jeg synes på mange måder, at der tidligere var større tryghed, økonomisk og for en selv. Terrortruslen var der ikke. Der var ikke vagter ved de store magasiner, når man går ned af strøget. Det synes jeg simpelthen er en falliterklæring. Ligesom i USA. Jeg ved ikke, om verden var bedre, men den var tryggere.” ”Og det var da rart, da mor gik derhjemme. Det var da meget hyggeligt,” kan hun alligevel ikke lade være med at indskyde med et smil. ”Der var større tryghed og større sammenhængskraft, men jeg mener ikke, at vi skal have en længsel tilbage til gamle dage.” Hvordan modvirker man så den utryghed? ”Der er ikke andet at gøre end at kæmpe og gøre de ting, vi har

Højskolerne styrker sammenhængskraften, fordi der er så mange forskellige mennesker. været inde på. At vi tager befolkningen alvorligt. At vi prøver at lade være med at splitte os op. Man flytter statslige institutioner til provinsen, og vi ved, det er godt for børn at vokse op på Samsø. Det er det. Meget bedre end på Nørrebro.” Men er det rigtigt, at verden er farligere og mere utryg? Er det ikke kun reaktionen, der er overdrevet? ”Nej. Det mener jeg ikke. Jeg har bevæget mig rundt med to sikkerhedsvagter siden 2003. Det kunne man ikke forestille sig før i tiden. Det havde jeg heller ikke forestillet mig, da jeg begyndte på Christiansborg.” Vi er kun få dage fra Folketingets åbning, og der er meget, formanden skal nå inden da. På vej ud af kontoret når hun dog lige at udtrykke et ønske, når det nu er Højskolebladet: ”Jeg håber at komme på højskole med mine børnebørn på et tidspunkt. Det kunne være hyggeligt.” 

Rødding Højskole søger litteraturlærer Da vores dygtige litteraturlærer, Andreas, søger nye udfordringer, søger vi pr. 1. januar 2017 en dygtig, engageret og dynamisk litteraturlærer med et godt fagligt netværk, som har lyst til at tegne og videreudvikle højskolens litteraturprofil. Ud over litteraturhovedfaget Litteratur & Horisont skal du gerne kunne undervise i flere af følgende mindre sidefag: Grammatik for nørder og Skriveværksted. Kom gerne med eventuelle andre forslag også. Foruden din faglighed må du besidde glæden ved at formidle til unge mennesker. Vi har et positivt og konstruktivt arbejdsklima, og du bliver en del af et fagligt velfunderet og inspirerende lærerkollegium.

indstillet på at flytte til Rødding, og vi hjælper dig naturligvis gerne med at finde en passende bolig. Der er tale om en trekvart fuldtidsstilling. Med mulighed for fuldtidsansættelse efter et halvt år.

Pædagogik og etik

Du er meget velkommen til at kontakte forstander Hvor fører folkeskolereformen os hen? Anja Rykind-Eriksen på mail anja@rhskole.dk eller på telefon 7484 du vil vide mere – eller 28.2284, juni hvis - 4. juli 2015 ønsker at besøge os.

Har vi en skole for folket efter folkeskolereVi ser frem tildannelsen at modtage din fører ansøgning, og beder formen? Hvor blev af? Hvor dig give dit bud påosvidereudviklingen af litteraturprouddannelsestænkningen hen? Siden filen påPISA-chok RøddingharHøjskole. 1990’ernes den danske folkeskole været udsat for et massivt politisk pres Ansøgningen bedes pr. mail for at udvikle sig til det, man isendt dag kalder for til ovennævnte adresse ogog skal være osskole. i hænde en kompetenceoutputstyret Mød senest den oktober kl. 12.00. Samtaler vil blive afholdt og 23. debatter med2016 Kjeld Holm, Lars-Henrik umiddelbar derefter. Schmidt, Ove Korsgaard, Asger BaunsbakJensen, Alexander von Oettingen og Niels Buur Hansen m.fl.

At være højskolelærer er mere end et 8 -16 job – det er snarere en livsstil, hvor det handler om at bidrage til stadig udvikling af højskolens særegne læringsrum og samværsform. For at blive en fuldt integreret del af højskolens miljø må du derfor være Pris 4.300 kr.

www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

Rødding Højskole – Danmarks første, grundlagt i 1844 – er en moderne almen grundtvigsk højskole med et bredt udbud af fag inden for en lang række områder. Højskolen ligger i Rødding by, 15 km syd for Kongeåen, midt i Sønderjylland i en dejlig by med to skoler, gode indkøbsmuligheder, idrætscenter med svømmehal, bibliotek og to biografer samt et meget engageret foreningsliv.

22 HØJSKOLEBLADET


BLIV KLOG PÅ ALFA TRAVEL

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870 Hos AlfA Travel er vi eksperter i grupperejser, og vores speciale er skræddersyede studierejser. Blandt vores mere end 30.000 årlige gæster har vi mange faste kunder, som køber deres rejse hos os år efter år. Vores succes skyldes først og fremmest en unik service, som altid er inkluderet i prisen!

ALFA TRAVELS PRISER INKLUDERER ALTID: • • • • • • • •

Fast kontaktperson og effektiv kommunikation Tips og vejledning fra erfarne medarbejdere Høj kvalitet og valuta for pengene Gennemskuelige og konkurrencedygtige priser 24 timers kundeservice med AlfA Gate Stor fleksibilitet hvor det er muligt Sikkerhed - vi er dækket af ansvarsforsikring Danske vognmænd på egne busture (ikke ved

rutebusser)

nonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: nonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: Ring på tlf. 8020 8870 og få et GRATIS tilbud til jeres gruppe!

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12 s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

nonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: nonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det skoler gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

2010

januar januar2010 2010

2010

januar januar2010 2010

· Korte højskolekurser med foredrag, sang, udflugter, god mad, fantastisk beliggenhed og godt samvær.

Rude Strand · Temakurser med særlige temaer.Højskole · Kurser/ophold, hvor vi arrangerer kurser med søger nyt det indhold, der ønskes. forstanderpar/ NYHED forstander · Udlejning af dejlige undervisningslokaler til foreninger, klubber, interesseorganisationer, www.rudestrandhojskole.dk kommuner og private - med forplejning. - en del af

Kystvejen 114, 8300 Odder 8655 8944 info@rudestrandhojskole.dk · www.rudestrandhojskole.dk – en del af

Kystvejen 114 8300 Odder VI HJÆLPER Tel 8655 8944 info@rudestrandhojskole.dk www.rudestrandhojskole.dk

HINANDEN

23


AKTUELT

# 7 — 2016

HØJSKOLELIV

ELEVPORTRÆT SEOKWON YANG 38 år, Krogerup Højskole, elev på linjen Crossing Borders. Kommer fra Sydkorea. JEG ARBEJDEDE I IT-BRANCHEN I 15 ÅR, før jeg kom her. Jeg har arbejdet for mange forskellige virksomheder – store som små – men følte, at jeg havde brug for en pause for at finde ud af, hvad jeg ville i fremtiden. Beslutningen om at tage på højskole var præcis, hvad jeg havde brug for. Her er der tid til at tænke og blive afklaret. FØRST VAR MIN PLAN FAKTISK AT TAGE TIL FINLAND, fordi de har verdens bedste uddannelsessystem. Men så hørte jeg om de danske folkehøjskoler fra en koreansk forfatter og journalist og tænkte, at dét måtte jeg prøve!

Foto: Nobuo Shuto, elev på Krogerup højskole

JEG LÆRER NOGET NYT HVER DAG, og jeg føler, at jeg har lært mere her, end

jeg har lært hele mit liv. I undervisningen har jeg mødt mennesker, som jeg ellers aldrig ville møde. Der var for eksempel tre kvinder på besøg på skolen, som alle var flygtet fra krig eller fattigdom – de fortalte nogle meget rørende historier, og jeg lærte meget om deres vilkår og kultur. DET BEDSTE VED HØJSKOLEN ER, at demokrati er så stor en del af hverdagen. Her er det en slags livsstil, og dét er, hvad jeg forstår ved ægte demokrati. Nogle gange kan det dog godt tage meget lang tid at tage en beslutning, modsat hvad jeg er vant til i Korea, hvor det går hurtigt. Jeg er også glad for undervisningsformen. I Korea går universitetsstuderende i skole fra kl. 07.00 om morgenen til kl. 24.00 om aftenen, og de unge mennesker er så udkørte. Det vil jeg gerne ændre, og derfor er det nu min drøm at udbrede den fantastiske højskoleidé i Korea!

INSTAGRAM #HØJSKOLE

@betinalundsteen/Der er kærlighed til alle ... også kaktusser i Egå #lys #kaktus #Repost #højskole #højskoleopfindsomhed #cactus #kærlighed #EUH

24 HØJSKOLEBLADET

@schjorring/De er sgu uhyggelige deroppe på @krogeruphojskole #højskole #horrortema #coulrofobi #repost @schjorring

@metalsvinet/Rygestop a la @ubberuphojskole. Respekt herfra! #højskole #højskoleliv #livsstil #rygestop #Repost @metalsvinet


DE NAVNKUNDIGE

DERUDE

LIVSMODETSHØJSKOLE OG ARNE NØRGAARD (1903–66)

Hadsten Højskole var skeptisk, da man i 1955 fik en ny nabo: Nørgaards Højskole for Erhvervshæmmede med 40 elever. Grundlæggeren Arne Nørgaard havde som ung frivillig mødt Kofoeds Skoles principper om ”Hjælp til selvhjælp”. Da han blev lærer på Ryslinge højskole i 1932, ville han gerne hjælpe de mange arbejdsløse. I 1945 blev han lejrchef for 700 tyske flygtninge på højskolen og oplevede mange skæbner. Der udbrød tyfus, og knap 10 % døde. Som astmatiker kendte han selv til fysiske begrænsninger. Efter 20 år på Ryslinge Højskole fik han sammen med sin kone, sygeplejersken Johanne, ideen til en særlig højskole, hvor man kunne

KALENDER

9. november FredeMeet-n-greet med Mette riksen når SocialMød Mette Frederiksen, og statsnd ma for ts atie okr dem dvanligt usæ ministerkandidat lidt le for at sko høj s vig gæster Grundt itiske pol le uel akt den debattere et. folk d me n atio situ skole Kl. 19.30, Grundtvigs høj

Et Danmark under forandring Politisk weekend: Der er lagt op til paneldebatter, når samfundsdebattører, som forfatter, journalist og sociolog Aydin Soei og redaktør og forsker i køn og racisme Nazila Kivi m.fl. gæster højskolen for at diskutere, hvad en mangfoldighed af kulturer betyder for det nationale fællesskab. I programmet er der også politisk quiz-underholdning ud på aftentimerne. Asluttes med festmiddag. 28.-29. oktober. Starter fre. kl. 13.30 Testrup Højskole

give svage unge livsmodet tilbage. De lejede den tidligere gymnastikhøjskole i Hadsten og åbnede en højskole, hvor eleverne også lærte fag som erhvervslivet efterspurgte. Nørgaard havde opbygget et netværk til arbejdsgivere, så skolens erhvervsvejledning endte ofte med et jobtilbud. Efter få år var højskolen overfyldt, og man søgte udvidelsesmuligheder. Bjerringbro kommune tilbød en byggegrund. Nørgaard slog til, men døde en uge senere. Hans søn Jørgen overtog styret, indtil man i 1972 flyttede til en helt ny højskole i Bjerringbro. LARS THORKILD BJØRN HOJSKOLEHISTORIE.DK

med 52 minusgrader, hun de-hyl og en speciel arktisk diæt. Kl. 19, Vejle Idrætshøjskol e

22. november

Sirius-patruljen indefra Tobias Bartholdy rejste som 20årig til verdens største nat ionalpark i Nordøst Grønland for at være en del af den danske slædep atrulje Sirius-patruljen. Nu er han hjemvendt efter 26 måneder i tjeneste , og giver i sit foredrag et indblik i en hverdag

Musikalsk jordomrejse Vi kan lære meget om i hinanden kulturer og sprog, når vi samles om sangen, mener Vestjyllands Højskole! Derfor har de arrangeret sangfestivallen ”Alverdens stemmer” - en festival spækket med workshops, fællessang og musikalske indslag fra de Grønlandske bygder i nord tilde vibrerende barrios på Cuba. 19. og 20. november Vestjyllands Højskole

”Jeg har i et døgn været fanget i ørkenens intethed. Men det har i den grad været det værd. Det er en natur, der hviler i sig selv, og det får menneskelivet til at føles ydmygt.” Franziska Weiss Lauritzen 19 år, Vallekilde Højskole, forår 2016, studietur til Jordan.

25


22 HØJSKOLEBLADET


BILLEDLIGT TraktortrĂŚk i Lysabild Fotograf: Frederik Danielsen

27


BILLEDLIGT

28 HØJSKOLEBLADET


BAG OM BILLEDERNE Fotograf: Frederik Danielsen Fotoelev på Krogerup Højskole "Jeg tog hjem til Lysabild - eller LA som mine kamerater og jeg kalder vores hjemby med små 600 indbyggere. Lysabild er placeret på øen Als i den allersydligste del af landet. I lang tid handlede det for mig kun om at komme væk fra det, nogen engang har døbt udkantsdanmark. Væk fra det kedelige, uciviliserede og kulturløse Lysabild. Jeg ville til storbyen. Men jo længere væk jeg kommer fra Lysabild, jo mere savner jeg det, og jo mere jeg tænker over det, er mine tanker om udkantsdanmark mest bare noget, som jeg engang har læst i Politiken.  Jeg føler mig hjemme i Lysabild. Jeg føler mig velkommen, når den modkørende cyklist slipper grebet om cykelstyret med den ene hånd for at sige mojn til mig. Ikke fordi jeg kender vedkommende, men fordi vi kan lide at komme hinanden ved her ude på landet.  Jeg føler mig kulturelt beriget, når jeg tager til traktortræk for at se mine gamle klassekammerater “gi den nav gas” på en mark. Måske er det ikke ligeså finkulturelt som at tage på Louisiana og spise dyr økologisk spidskål fra årstiderne, men det er helt sikkert sjovt."

29


DEBAT

# 7 — 2016

PÅ SPIDSEN

PÅ SPIDSEN

KRAVET OM HANDLING ER FOR VOLDSOMT Højskoler har både et stærkt samfundsengagement og lægger vægt på de æstetiske fag. Æstetisk dannelse har potentiale til at revitalisere politikken.

Af Tore Haltli, rektor på Sund folkehøgskole i Norge

H

øjskolerne vil forberede elever på et omskifteligt og uforudsigeligt liv. Det gør vi gennem en åben dannelsesproces uden pensum og fastlagt indhold, som forsøger at åbne op for en forståelse af os selv og verden. For ungdommen tror jeg, at samfundsengagement og politik ofte bliver forbundet med et krav om handling. Verden brænder, og de skal gøre noget for at løse problemerne. Det er i mine øjne et urimeligt krav at stille til unge mennesker. Kan man forestille sig en politisk dannelse, hvor fokus flyttes fra handling til erkendelse? Nogle gange møder vi elever, som har en indbygget modvilje mod aktivistisk undervisning. Kritikken går på, at den opleves som både manipulerende og virkelighedsfjern. Men har du mødt nogen, som er uenige i, at vi skal kende til de udfordringer, vi står over for i dag? Æstetiske fag handler om erkendelse, og i mødet med nærmest uløselige problemer, er det faktisk sådan, at vi må appel-

30 HØJSKOLEBLADET

lere til mere end fornuften. Ved at arbejde med æstetiske fag får vi lejlighed til at bruge både fantasi og fornuft. Vi får et blik for sammenhænge og dermed muligheden for at tænke nyt. ÆSTETIKKENS POTENTIALE

I den norske offentlighed er Maja S.K. Ratkje et eksempel på en kunstner, som tager et politisk standpunkt. En af hendes mange sager er modstanden mod sponsorpenge fra olieindustrien i norsk kulturliv. Hun får os til at huske på, at kunst og festivaler ikke opererer i et politisk neutralt rum. Kunsten bruges tværtimod til at

Verden brænder, og de skal gøre noget for at løse problemerne. Det er i mine øjne et urimeligt krav at stille til unge mennesker.

legitimere ideologier, og de norske olieselskabers ideologi kan hun ikke stå inde for. ”Jeg vil ikke være reklameskilt for fossilindustrien,” har hun sagt til den norske avis Bergens Tidende. En anden form for kunstnerisk aktivisme står den sydafrikanske fotograf Zanele Muholi for. Via sine portrætter konfronterer hun os med virkeligheden for lgtb-miljøet i Sydafrika. Hun tematiserer frygten, volden og sårbarheden, som disse mennesker lever med. Begge kunstnere peger på forhold som, de mener, vi skal forholde os til. De mener noget om, hvordan vi skal forholde os til os selv og hinanden. De inviterer os til en æstetisk erkendelse af sammenhænge og forhold, som former verden, og som vi skal forholde os til. I bogen Demokratisk Dannelse skriver Malthe Ipsen Sørensen i artiklen ”Begejstringens dannelse”, at æstetisk dannelse har et potentiale til at revitalisere politikken. Det kan ske gennem en udvidelse af, hvad vi betragter som fornuft. De skal igen være legitimt at spørge om, hvad vi vil og ønsker os. Der skal være plads til social fantasi. I en tid, hvor den benhårde realpolitik dominerer, er det vigtigt at betone, at sanselighed og følelser ikke skal forvises til det private rum. De har en selvfølgelig plads i det politiske rum. 


DEBAT

DET TALER VI OM

@DEBAT "Når jeg taler med en LA’er, føler jeg mig som en socialist. Når jeg taler med en EL’er, føler jeg mig som en liberalist. Når jeg taler med en DF’er, føler jeg mig som en verdensborger. Når jeg taler med en RV’er, føler jeg mig som en nationalist. Når jeg taler med en konkurrencestatsteori-tilhænger, som jo findes i alle partier, føler jeg mig som... nå ja, som en liberal socialistisk nationalistisk verdensborger." Lektor Thomas Aastrup Rømer, DPU, på Facebook.

TIDSÅNDEN KORT

Morsomt

Forbyd

Samtale. Anekdoter, fortællinger og delte øjeblikke er langt mere morsomme og bevægende end den endeløse strøm af underholdningshysteriske narkomaniudviklende ensomhedsfremkaldende masseproduktioner.

Pseudovidenskabelig danskhedsdebat. Forbyd det ævl. Det er intet andet end en konkurrence om at holde flest selvhøjtidelige patentspejle op for egen snottede snude. Brug tid på etik og rummelighed.

Træls

Genialt

”Dialog har vi prøvet. Det virkede ikke.” Den høres stadig oftere som en overbærende kommentar til indsigelser imod gennemførslen af ører-løse, ”realistiske” og ”nødvendige” forandringer. Pænt træls.

Kedsomhed. Tænk sig at dette gamle og fejlagtigt frygtede koncept stadig er kilde til endeløs nysgerrighed, kreativitet, balance, eftertanke, fantasi og alt andet godt fra det ubevidste hav. Prøv det!

SIMON LÆGSGAARD, FORSTANDER PÅ BRANDBJERG HØJSKOLE

3 FOREDRAGSHOLDERE ENHVER HØJSKOLE BØR BOOKE

1. BERETNINGER FRA ARBEJDET I DET ETISKE RÅD Tidligere formand for etisk råd Jacob Birkler sætter spot på, hvilke etiske dilemmaer bioteknologien medfører. Det er allerede muligt at diagnosticere fostre, designe børn og befrugte et æg med DNA fra tre forskellige personer, men spørgsmålet er, om det er etisk forsvarligt. ”Vi har allerede booket ham igen,” siger Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole.

2. HISTORIER FRA MELLEMØSTEN Med sin stærke analytiske sans for samfundene i Mellemøsten giver Weekend-avisens Mellemøstkorre s p o n d e n t H a n s Henrik Fafner et spændende indblik i regionens politiske, kulturelle og religiøse situation. ”Eleverne syntes, at det var aktuelt og relevant,” siger Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole.

3. FORFATTERAFTEN MED MADAME NIELSEN Da Claus Beck-Nielsen gik bort i 2001, blev Madame Nielsen født. Som eksponent for moderne litteratur, leger hun med identiteten, og bruger den som kunstredskab i hendes forfatterskab til at sætte spot på moderne problemstillinger. ”Eleverne husker hende altid – både fordi hun er den, hun er, og fordi hun er en dygtig formidler,” siger Mads RykindEriksen, forstander på Rødding Højskole.

31


DEBAT

32 HØJSKOLEBLADET

# 7 — 2016

REPORTAGER


På Højskolepædagogisk Konference var der også plads til poetiske forstyrrelser. Digter Nikolaj Zeuthen viser sine tegninger.

Forfaldsfortællinger og dannelsesdrømme REPORTAGER

Højskolerne havde inviteret bredt til en diskussion om dannelsens vilkår. Billedet var en anelse dystert. Fire elever fra Vallekilde Højskoles journalistlinje har været på Højskolepædagogisk Konference II og rapporter fra hver deres debat. Foto: Janne Bavnhøj

33


TENDENS

# 7 — 2016

MAGTLISTEN

Engagement kommer indefra Elevers engagement skal komme indefra. Det er ikke en egenskab, som de tilegner sig over tid. Så meget er de fire paneldeltagere enige om, når dannelsens vilkår i fremtiden er til debat. Af Nina Pedersen, elev på Vallekilde Højskoles journalistlinje

Fire aktører: Camilla Wang, Kim Helsted, Alex Young Pedersen og Jacob Kjærsgaard er på plads i panelet. Første debattør, som griber mikrofonen, er rektor ved UC Sjælland, Camilla Wang: ”Som samfund har vi en tilbøjelighed til at mene, at det bliver sværere og sværere at engagere unge mennesker i deres uddannelser. Men faktisk engagerer de unge sig mere end nogensinde før.” Samme tendens ser også forstander ved Hadsten Højskole Jacob Kjærsgaard, som oplever, at flere unge mennesker vælger at tage på højskole – og dermed engagere sig i en endnu højere grad i deres eget liv og fremtid ved at tage et så aktivt valg, som en højskole er. ”Eleverne er i forvejen interesserede. Dermed er de også engagerede. Engagementet kommer nemlig indefra,” siger Jacob Kjærsgaard. ENGAGEMENTET ER IKKE ALLE STEDER

Engagement er dog ikke lige let at spore alle steder. For forstander på Produktionshøjskolen i Brøndby, Kim Helsted, tegner der sig et helt tydeligt billede af, at de elever, som kommer på skolen, er elever, som føler sig ekskluderet fra systemet og fællesskabet. Det er unge mennesker, som alle har oplevet at være blevet erklæret ”ikke uddannelsesparate”. ”Når man får alt det at vide, man ikke kan – så mister man motivationen og bliver derfor mindre engageret,” siger Kim Helsted. Han mener, at løsningen på problemet er at få genvundet ele34 HØJSKOLEBLADET

vernes engagement via produktionshøjskolens mange tilbud. ”Vi skal have vores elever i gang med at arbejde, efter de har lukket sig inde og mistet troen på sig selv. Det vigtigste er, at eleverne bliver åbnet op. Bliver de dét, vil deres motivation og engagement vise sig igen. Det kommer nemlig indefra, så det er ikke umuligt,” siger Kim Helsted. Arbejdet på produktionshøjskolen hjælper også med til at få dannet de unge mennesker. ”Eleverne dannes igennem hverdagen. Via deres arbejde på forskellige værksteder og lignende tilegner de sig nogle kvalifikationer, der er med til at danne og udvikle dem,” konstaterer Kim Helsted. Alex Young Pedersen, lektor ved Aarhus TECH, har erfaret det samme med sine elever. ”Dannelsesprocessen hos os sker igennem elevernes arbejde. De arbejder primært med forskellige projekter og tværfagligt arbejde – og det er derigennem, at vi ser en klar udvikling hos dem.” Jacob Kjærsgaard erklærer sig enig, men mener samtidig også, at dannelsen er en proces, der konstant er i bevægelse. Lige meget hvad eleverne foretager sig – eller hvor de er henne – så vil de altid gennemgå en eller anden form for udvikling, der er med til at danne dem til de personer, de er. ”Mange snakker om, at enten er man dannet, eller også er man ikke. Men sådan hænger det ikke sammen. Vi dannes alle sammen igennem hele livet – og dannelse er altså derfor uundgåelig,” slår Jacob Kjærsgaard fast.


Camilla Wang: ”De unge engagerer sig mere og mere.”

Forfaldshistorie eller ny guldalder Hvad kan vi bruge forfaldshistorien til? Og hvordan engagerer vi til deltagelse i samfundet, var spørgsmålene blandt skolefolk i paneldebat. Af Katja Thomsen, elev på Vallekilde Højskoles journalistlinje

”Der er et forfald på vej,” fastslår en ældre mand i lyse bukser og mørkeblå skjorte. Han har rejst sig op forrest i den store sal - med en mikrofon i højre hånd. Manden er forstander Jørgen Carlsen fra Testrup Højskole, som kommer med den melding, mens han ivrigt fortæller om højskolernes vigtighed i forbindelse med uddannelsesprocesser. Og han er ikke den eneste, der maler et billede af en forfaldshistorie om emnet dannelse, engagement og deltagelse denne eftermiddag. De tre paneldeltagere er grundlæggende enige om, at det går den forkerte vej med deltagelsen i samfundet. Første taler er en mand i mørkeblå habitjakke med en lyseblå stribet skjorte under. Det er lektor Rasmus Willig fra RUC, der får ordet. ”Mulighedsbetingelserne for et hvilket som helst dannelsesprojekt er under pres. Og der er tale om en forfaldshistorie, når der kommer pres på de grundlovssikrede liberale rettigheder,” mener lektoren, som netop har afsløret, at han starter en social bevægelse inden for den nærmeste fremtid. Der er ifølge Rasmus Willig et problem i, at universitetsansatte som ham selv mister rettigheder som ytringsfrihed og informationsfrihed. EN NY GULDALDER MED HØJSKOLEN SOM MANTRA

Også Nadja Pass, som er initiativtager til samfundslaboratoriet Borgerlyst, forklarer, at mange mennesker har svært ved at tage fuldt ud del i samfundet. De bør finde deres borgerlyst frem ved at foretage mikrohandlinger.

Hun taler om, at vi sammen har et fælles ansvar for at skabe en ny guldalder: ”Jeg har altid lidt af dét, der hedder guldaldermisundelse. At leve på dét tidspunkt, hvor alle andre var nogle fuldstændig fantastiske mennesker, som gjorde en hel masse spændende ting, som man kunne lære en masse af. Og det er vores ansvar, at skabe den nye guldalder,” fastslår initiativtageren og slår ud med armen. Det er her, højskolerne kommer ind i billedet. For ifølge hende har højskolerne altid været rigtig gode til at give mulighed for at lære af hinanden og blive nybegyndere igen. Simon Lægsgaard, forstander på Brandbjerg Højskole, er den sidste debattaler. Han bakker ikke blot op om forfaldshistorien, men maler et meget tydeligt billede af sin overbevisning om den. ”Udfordringerne i vores samfund er mange, de er store, og de er knyttet til en længsel. Og det er længslen efter samhørighed, som ligger hos ethvert menneske og ethvert samfund. Der er to måder at opnå samhørighed med andre mennesker på, og vi vælger ofte den, som ikke virker efter hensigten,” fastslår han og fortsætter med et eksempel: ”Det svarer til, at vi forsøger at opnå en andens kærlighed igennem voldtægt, og det virker sjældent.” I stedet mener han, at det vigtigste for samhørighedsskabelsen er rummeligheden, som man arbejder rigtig meget med på højskoler. Det er at rumme det andet menneske på trods af de uoverensstemmelser, der danner ens fordomme. PROFESSIONERNE SKAL OGSÅ TAGE ANSVARET

Men Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, mener fra salen ikke, at højskolerne skal stå alene med ansvaret for at engagere til deltagelse. Han mener i stedet, at folk som Rasmus Willig bør tage en del af ansvaret: ”Jeg synes, at vi som professioner skal tage en del af ansvaret. Og det skal I fandeme også på universiteterne, I skal sætte dagsordenen!” fastslår Anders Bondo Christensen i en let bestemt tone.

35


Hvad vi drømmer om, når vi drømmer om dannelse? Tilsyneladende ikke noget særligt behageligt. Tre paneldeltagere diskuterede meningsbankerot og postfaktuelt kaos. Af Mads Hjermind Justesen, elev på Vallekilde Højskoles journalistlinje

”Den nemmeste måde at tale om dannelse på, det er ved at tale om, hvad det ikke er. Og man kan ikke måle, hvad noget ikke er. Derfor har dannelsesbegrebet det svært. Så det er min største indgangsbøn til i dag, at vi må fokusere mere på, hvad dannelsesbegrebet betyder,” siger Brian Degn Mårtensen. Han er til daglig seminarlektor i pædagogisk filosofi ved UC Sjælland. Nu befinder han sig i DGI-byen i København og han står foran en af de hvide søjler, der i en lige række deler lokalet i to. ”Et dannet menneske har kritisk sans og et element af kaos i sig. Vi ved ikke, hvad et dannet menneske vil foretage sig, men det dannede menneske foretager sig noget på en solid baggrund. Et dannet menneske har kundskaber og viden,” buldrer lektoren i en bestemt stemmeføring, der næsten virker militaristisk i sin beslutsomhed. Han leverer en fem-minutters tour de force i pædagogisk filosofi med et omfattende kropssprog. ”Kundskaber er en afgørende del af at være dannet, men det dannede menneske vælger selv anvendelsen. Man gør det ikke af hensyn til andre. Man er ikke omstillingsparat på andres befaling, men engagerer sig i mennesket. Det er at være dannet, hvis man skal indkredse det. Og det er stadig ikke nok for en DJØF’er, det ved jeg godt. Men jeg tror ikke, jeg kan komme meget tættere på det begreb.” Han er færdig, og publikum klapper, imens han sætter sig stilfærdigt tilbage på sin plads ved siden af de andre oplægsholdere, 36 HØJSKOLEBLADET

Uffe Elbæk og Morten Hesseldahl. ET POSTFAKTUELT MARERIDT

Nu er det teaterchefen for Det Kongelige Teater, Morten Hesseldahls tur til at indtage gulvet. Han forholder sig roligt, foran den hvide pæl for ikke at begrænse tilskuernes udsyn. ”Det, jeg drømmer om, er, at vi bliver bedre til at aflæse det, der er omkring os, og det der kommer til os i fremtiden. For hvis ikke så er jeg bange for, at det ikke er en drøm, vi går ind i, men et mareridt,” siger Hesseldahl og holder en kort pause, før han tilføjer: ”Et postfaktuelt mareridt.” Enkelte på forreste rækker griner let, før lyden drukner i en forsinket klapsalve. Det var slutningen på hans tale, som koncentrerer sig om det skred, han ser i samfundets bevidsthed, hvor følelser trumfer fakta. Med andre ord: et dannelsestab. MENINGSTAB PÅ ALLE NIVEAUER

Uffe Elbæk, lederen af partiet Alternativet, rejser sig op og bytter plads med Morten Hesseldahl og læner sig op ad søjlen, inden han tager ordet. ”Det, vi står over for i dag, er efter min mening et menings- og fælleskabsbankerot. Et tab af mening på næsten alle de niveauer, man kan forestille sig,” siger Elbæk og kigger ud mod forsamlingen af højskoleforstandere, lærere og studerende. ”Hvis vi tog vores historiske erfaringer til os og kiggede på den økonomiske bankerot i 1813 og kigger på, hvad der egentlig gjorde, at vi har det samfund, vi har i dag. Der handler det ikke om hurtige økonomiske modeller. Det handler om meningsdannende fællesskaber.” Publikummet klapper. Flere af dem nikker enstemmigt. De er enige – der skal ske noget.


Uffe Elbæk mener, at vi står over for en meningsbankerot.

Mennesker eller maskiner? Med afsæt i den nye folkeskolereform lagde Danmarks Lærerforening op til debat om, hvad der udfordrer lærerrollen i dag. Af Tina Moesgaard, elev på Vallekilde Højskoles journalistlinje   

Når lærerrollen i den danske folkeskole bliver taget op til debat, efterlyses der refleksion.  ”Jeg synes, der mangler nogle spørgsmål til lærerne, når de kommer fra læreruddannelsen. Hvorfor vil du gerne være lærer? Hvad vil du gerne opnå sammen med de børn, du skal være lærer for? Hvad er det menneskelige i mig, som kan gøre mig til et forbillede i en lærerprofession?” proklamerer viceforstander fra Silkeborg Højskole Jan Lundum ud i rummet i sit oplæg til Danmarks Lærerforenings workshop "Hvad er en lærer?".  Og det er ifølge højskolemanden én, der engagerer sig i elevernes liv og trivsel:  ”Det er nødvendigt og væsentligt i forhold til også at opnå den tillid mellem mennesker og den selvvirksomhed, der skal til, for at de kan træde ind i det samfund, som vi gerne vil have dem til at være mennesker og ikke maskiner i”.  Jan Lundum argumenterer videre for, at der skal skabes mere fokus og styrke i lærerens faglige stolthed. Fokus skal være på det menneskelige og på læring med faget og ikke for faget, så den kan indgå i meningsfyldte fællesskaber, lyder det fra viceforstanderen.   DEN HØJERE BETYDNING   

Bag persiennerne i det vinduesindfattede rum på DGI-byens tredje sal står oplægsholder og dekan for UCC, Tove Hviid Persson, og gør opmærksom på tidspres og klokkeslet, udefra- og ovenfra-styring, dårlig ledelse og forjagede arbejdsmetoder som faktorer, der frustrerer folkeskolens lærere i forbindelse med den nye folkeskolereform.

De problemer er der flere lærere og lærerstuderende i rummet, der kan nikke genkendende til. En kvindelig lærerstuderende forklarer, hvordan hun allerede er stresset på forhånd. Der er så mange ting, hun vil. Under debatten efterlyses især den større mening med det at være lærer. Salen summer af enige stemmer, der blander sig med hinandens refleksioner over lærerrollen.  Lærerne efterlyser et fælles værdigrundlag for alle undervisere i folkeskolen. De ønsker ikke at stå alene og kræver et værn, som skoleledelsen burde udøve: Et værn, der kan give plads til lærernes engagement over for eleverne ud over de omtalte overordnede kompetencemål.   RESULTATER KRÆVER INVESTERING

Dog kræver det netop noget engagement for at opnå det, man som lærer gerne vil med sine elever. Folkeskolelærer og oplægsholder Bob Bohlbro fra Sortedamsskolen fortæller, hvordan han ser en klar sammenhæng mellem stof, individ og fællesskab. Dog er situationen i dag, at fællesskabet nedprioriteres til fordel for resultater.    ”Jeg er sgu også lidt pisseligeglad med resultater. Hvis jeg kan bruge lidt ekstra tid på at skabe fællesskaber, så kommer det faglige også lettere,” mener ildsjælen med det lange, viltre hår. Det handler om at give læring værdi, der kan have værdi for andre, pointerer han.   MODELLEN HAR TRANGE KÅR  

Bob Bohlbros engagement er dog en mangelvare i den nye skolereform, mener en folkeskolelærer gennem 16 år: ”De nye lærerstuderende vil desværre blive meget skuffede. De vil en hel masse, men efter et halvt år er de meget forstenede i ansigterne og har enormt travlt. Det er især udskolingslærerne,” udtaler han og giver videre udtryk for, at engagementet er en forsvindende faktor. Der bliver ikke lagt så mange kræfter i længere, og ledelsen giver ikke plads til for høje ambitioner.  ”Krisen er, at modellen, vi gerne vil have, har trange kår, og så bliver det overlevelse”, afslutter folkeskolelæreren.

37


e n r e d a k i På b a r r

REPORTAGE

REPORTAGE 19-årige Mark er Putintilhænger, mens 31-årige Andrey kæmper for mere frihed. De to russiske aktivister er dog enige om, at flere skal engageres i politik, for landet døjer med seriøse økonomiske udfordringer, skrappe repressalier fra Vesten samt en spirende politikerlede. Tekst og foto Sofie Buch Hoyer, freelancejournalist og tidligere højskolelærer

38 HØJSKOLEBLADET

Fotograf Cathrine Ertmann, Polfoto


d n a l s u R s n i t u P i

39


REPORTAGE

# 7 — 2016

PÅ BARRIKADERNE I PUTINS RUSLAND

D

en unge russer Mark Kovalenko ved udmærket godt, hvordan man skal tale som politiker. Hans måde at svare i luftige fraser og argumentere ud fra makroøkonomiske principper giver tolken sved på panden. Alligevel er det svært ikke at fatte sympati for den 19-årige ingeniørstuderende, der med sin drengede mimik og nystrøgne skjorte strutter af politisk ildhu og nysgerrigt spørger ind til danske samfundsforhold. Politik har altid tændt en gnist og idealisme i Mark. Men det var først, da han for et år siden undersøgte de russiske ungdomspartiers værdigrundlag, at han sluttede sig til Molodaya Gvardia — “De Unge Vagter” — der er lillebror til den russiske præsident Putins regeringsparti, Forenet Rusland. Ungdomsorganisationen er støt voksende i Marks studieby Skt. Petersborg og har nu ca. 2.500 medlemmer. Mark står i spidsen for en af byens lokalafdelinger i partiet, der arbejder for at indgyde den russiske ungdom patriotisme og stolthed over deres land. “Jeg kæmper for et selvstændigt Rusland, og ingen skal beordre os til at gøre noget, vi ikke har lyst til,” siger han. “Lige nu kører der en informationskrig, hvor Rusland hele tiden bliver beskrevet meget aggressivt i de vestlige medier. Men I burde også forstå, at vi er villige til at gå dialogens vej,” fortæller Mark, idet han springer op ad trapperne til moderpartiets lokaler for at hente en stak kampagnemateriale.

Partiets mål er at aktivere den russiske ungdom ved at arrangere alt fra cykelparader og løbeture i de store byer til arrangementer for mindre børn og hvervekampagner ude i lokalsamfundene. “Førhen var det normalt, at alle i et område kendte hinanden og talte sammen, ligesom deres børn legede sammen,” fortæller Mark og viser billeder fra en skattejagt, de afholdt for nylig i byens Admiralteysky-område. “Nu til dags er der mange, der ikke engang kender deres naboer. Derfor arbejder vi også for at bringe unge mere sammen for at øge kommunikationen mellem borgerne”. Mark mener, at regeringspartiet Forenet Rusland er det parti, der er mest handlingsorienteret. Det er derfor, han bruger det meste af sin fritid på politik. “Alle andre partier — dem, der kalder sig demokratiske — er gode til at komme med kritik og siger, at alt er skidt i Rusland. De burde være lidt mere konstruktive”, siger han. Men ifølge Andrey fra Vækstpartiet befinder landet sig i en alvorlig krise. Han mener, at den russiske ungdom bør vågne op og indse, at særligt økonomien og frihedsrettighederne går fløjten i disse år. “Jeg respekterer Putin for at have samlet Rusland i sin første præsidentperiode, da landet var økonomisk ustabilt. Men han burde lytte mere til folket. Han har vigtigere ting at tage sig til end at føre krig”, siger han.

FØRSTE VOKSNE GENERATION EFTER USSR

NEDSKÆRINGER GØR PUTIN UPOPULÆR

Et andet sted i Skt. Petersborg sidder den 31-årige entreprenør Andrey Sharkov og taster løs på sine to smartphones. Han er administrerende direktør i den lille chokoladevirksomhed Shokobox og vært på en business-podcast med over 60.000 månedlige lyttere på iTunes. Derudover fungerer han som ungdomsformand og kandidat for oppositionspartiet Partiya Rosta — Vækstpartiet, der blev stiftet i marts. Andrey er født i Sovjetunionen, men vokset op i det moderne Rusland. Han bruger Facebook, Instagram og YouTube i sin kamp for mere frihed til erhvervslivet, gennemsigtighed i lovgivningen samt flere ressourcer til innovation og forskning. “Vi har internet og er den første generation i Rusland, der kan gøre næsten lige, hvad der passer os,” siger Andrey, hvis talestrøm galoperer derudad. “Men det er, som om vores politiske ledere stadig lever i Sovjetunionen og tror, at vi er noget særligt og bør isolere os fra resten af verden. Vi behøver ikke længere tænke, at alle andre er fjender, som bare vil tage vores land og vores olie,” siger han. Ved valget i september var det som forventet regeringspartiet Forenet Rusland, der høstede over halvdelen af stemmerne og sikrede sig to tredjedeles majoritet i Dumaen. Det giver Putin en større parlamentarisk magt end nogensinde før. Kun tre andre partier kæmpede sig — ligesom ved sidste valg i 2011 — over spærregrænsen på fem procent, og samtidig bar folkeafstemningen præg af en historisk lav valgdeltagelse på lige under 50 procent.

Da Putin kom til magten i 2000, slog han sig op på at ville skabe bedre økonomiske vilkår for befolkningen. Nu står statsbudgettet til at dykke gevaldigt for andet år i træk, hvilket ikke mindst skyldes det globale fald i oliepriserne samt Vestens sanktioner mod Rusland i kølvandet på landets militære offensiv og indlemningen

GODT NABOSKAB ER VEJEN FREM

Jeg kæmper for et selvstændigt Rusland, og ingen skal beordre os til at gøre noget, vi ikke har lyst til.

Parolen i De Unge Vagter er “Handling — Oprør — Tillid — Ansvar”. Men det er ikke kun, når russerne skal til stemmeurnerne, at Mark og de 35 unge, han organiserer lokalt, går på barrikaderne.

Mark Kovalenko, 19-årig, ingeniørstuderende og medlem af ”De Unge Vagter”

40 HØJSKOLEBLADET


Andrey Sharkov 31 år. Entreprenør og kandidat for oppositionspartiet Partiya Rosta.

af Krim-halvøen i 2014. Verdensbanken forudser i sin seneste prognose for Rusland et fald i BNP på et par procent, landets valuta står fortsat svagt, mens hver 7. russer — eller det, der svarer til cirka 20 millioner personer — lever under fattigdomsgrænsen. Ifølge Mette Skak, Rusland-ekspert og lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, kan Rusland ikke holde til den stilstand i investeringer i infrastruktur, uddannelse og forskning, som i mellemtiden er blevet normaltilstanden. Rusland bruger lige nu af sine finansielle reserver, som sandsynligvis tømmes i løbet af et år til halvandet, vurderer hun. Samtidig svarer Putin igen med nedskæringer og fyringsrunder, hvilket har gjort ham upopulær blandt offentligt ansatte. “Tusindvis af læger, ingeniører og andre højt kvalificerede specialister udvandrer fra Rusland i disse år, så landet malkes for talent — det er en seriøs trussel mod landets fremtidige økonomiske vækst. Rusland er i forfald som stormagt”, siger Mette Skak. POLITIK ER ET EVENTYR

Men spørger man 19-årige Mark, er EU og USA’s handelssanktioner mod Rusland som følge af Ukraine-konflikten faktisk en god ting. For det motiverer landet til at producere mere lokalt og derved øge selvforsyningsgraden, siger han i en rolig, diplomatisk tone. Han affejer samtidig de mange anklager om korruption og magtmisbrug, som klæber til Putin og hans administration. “Vores præsident er en meget effektiv mand, der formår at prioritere alle sine gøremål. Han har mange talenter, kender til mange sprog og har et bredt netværk af folk omkring sig”, lyder det fra Mark. Omvendt peger Andrey fra Vækstpartiet på, at alt for få borgere kender til alternativerne i russisk politik. “For mange russere er politik en film — et eventyr, der bare kører i medierne, og som de tror fuldt og fast på. De er indhyllet i et falsk verdensbillede og opdager ikke, at vores ledere ser på os som hunde, der bare skal makke ret”. I august viste en rundspørge foretaget af den russiske nonprofit organisation Levada Center, at 87 procent af befolkningen ikke føler, de har nogen indflydelse på den politiske beslutningsproces i landet.

Mark Kovalenko 19 år. Ingeniørstuderende og medlem af ”De Unge Vagter”.

klarer Rusland-ekspert Mette Skak. “Men vi lever også i en tid med populisme på højrefløjen og anti-amerikanisme i brede kredse, så derfor er presset på Rusland for at ændre på deres indenrigs- og udenrigspolitik ikke særlig stærkt,” siger hun. Mark tror imidlertid på, at de politiske og kulturelle komitéer og organisationer, som helt eller delvist har udelukket Rusland på det seneste, snart vil indse, at de tog fejl. “Alle ikke-politiske begivenheder bliver pludselig et spørgsmål om Ruslands politik. Jeg mener, man bør adskille politik, sport og musik og fokusere mere på, hvad fx artisterne eller atleterne er gode til,” siger han og drøner videre ud i Skt. Petersborg for at møde nogle af sine partikammerater. Marks forældre synes, han bruger for meget tid på politik og burde vende snuden mere mod bøgerne. Særligt hans bedstefar er ikke glad for hans politiske aktiviteter. “Men det er, fordi han er kommunist…,” griner Mark. Den unge Putin-tilhænger ville ønske, han havde meldt sig ind i regeringspartiet meget tidligere. Han har kun lige fået dun på hagen, og politisk hår på brystet, men han er sikker på, at det er her, hans fremtidige karriere ligger. Imens forsøger entreprenøren Andrey skridt for skridt at gøre russiske unge mere bevidste om de muligheder, et mere udadvendt Rusland kan give dem. Løsningen er ikke revolution — “dem har vi allerede haft nok af ”, konstaterer han. “Husker du Pink Floyds ‘Us and Them’? Sådan skal det ikke være. Vi er nødt til at forstå, at regeringen er til for folket — ikke omvendt”, siger Andrey. “Men jeg er kun en lille business-mand. Jeg er nødt til at få flere med, hvis vi vil bo i et land, vi har lyst til at føre videre til vores børn,” siger han.

INTERNATIONALT OMDØMME SKRABER BUNDEN

Ruslands kontroversielle rolle i det internationale samfund er ikke kun præget af Ukraine-konflikten, men også af landets militære intervention i Syrien sidste efterår, hvilket sendte diplomatiske chokbølger gennem NATO og den vestlige koalition. Samtidig har Rusland kapret overskrifter i blandt andet Eurovision-konkurrencen på grund af landets forbud mod homoseksuel propaganda. “Ruslands internationale omdømme er på et lavpunkt blandt vestlige regeringer. Vi er inde i en postmoderne kold krig,” for-

ØSTENS UNGE AKTIVISTER Højskolebladet er rejst mod øst for at møde de unge, der driver deres samfund fremad i Rusland, Kina og Japan. Hvad kæmper de for? Og kan vi lære noget af deres kampgejst og syn på fremtiden? Dette er den første artikel i en serie på tre.

41


PORTRÆT

# 7 — 2016

HØJSKOLEPÆDAGOGISK PRIS

Engagement HØJSKOLE PÆDAGObehøver GISK PRIS ingen titler E N G AG E M E N T / V I D / N Æ R V Æ R

HØJSKOLEPÆDAGOGISK PRIS

Fine titler dominerer listen over indstillede til Højskolepædagogisk pris. Kandidaten Polle Kunz Skov springer i øjnene. Han har hverken pædagogisk baggrund eller forskningsresultater bag sig. I stedet er han pedel på Musik og Teaterhøjskolen, hvor han hver dag gør en engageret indsats i både håndens og åndens navn. Af Zenia Søjberg Foto Christa Hansen

M

ed fast håndtryk og stort smil byder Polle Kunz Skov varmt velkommen på Musik og Teaterhøjskole. Han er den måske mest usædvanlige kandidat til årets Højskolepædagogiske pris – en pris, hvor næsten alle indstillede kandidater har gennemført lange videregående uddannelser. Polle derimod har ingen akademisk baggrund. Han er uddannet servicemontør tilbage i 1980’erne og arbejder nu som pedel på Musik og Teaterhøjskole i Toftlund. Polle inviterer mig på rundvisning og fremviser entusiastisk sine yndlingssteder på skolen - den fornemme teaterbygning, som han har bygget et utal af kulisser til, skolens bålsted og sit hyggelige værksted, der roder af igangværende projekter. De fleste af os er stødt på en pedel eller to gennem livet - i folkeskolen, idrætsklubben eller i lejerforeningen – altmuligmanden der med kosten i den ene hånd og nøglebundtet i den anden sørger for, at skolegården er fejet pænt, at der bliver vasket trapper, og at dørene låses op og i for dagen og natten – et job, hvor den vigtigste kompetence umiddelbart er at have hænderne skruet ordentligt på! Det var også derfor, Polle følte sig som den rette kandidat til stillingen, da højskolen for 8 år siden ledte efter ny pedel. Som søn 42 HØJSKOLEBLADET

af en ufaglært arbejdsmand blev Polle allerede fra barnsben udlært i håndens arbejde. I hans familie smed man ikke ting ud, der kunne repareres, og holdningen var, at det kunne det meste! Og med en lang karriere i Billund Lufthavn bag sig følte Polle sig godt rustet til at varetage skolens praktiske opgaver. Det skulle hurtigt vise sig, at Polle ikke blot kom til at lave håndens arbejde, men med sit engagerede og venlige væsen også blev en del af højskoleånden. ”Jeg falder bare fuldstændig ind, som den jeg er, i højskolemiljøet. Jeg var fra start en del af den mentale højskole og fik tidligt at vide, at jeg ikke skulle holde mig tilbage med mine meninger – at jeg også skulle give mit besyv med,” fortæller Polle om sin første tid på Toftlund. JEG HAVDE ALDRIG TÆNKT, JEG KUNNE FÅ EN PRIS

Og give sit besyv med - dét gør Polle i den grad – ikke fordi han prøver at leve op til ledelsens ord, men fordi det falder ham ganske naturligt at være en aktiv del af det miljø, han indgår i. Det sker blandt andet over frokostbordet, hvor det ofte er Polle, der slår tonen an politisk, eller i hans værksted, hvor eleverne kommer forbi til en snak. ”Eleverne kommer tit over i værkstedet for at skælde ud over et eller andet – en lærer, en elev, dem selv, systemet eller verden. Jeg ved, hvor meget det betyder for unge mennesker at møde én, de kan have tillid til og føle sig tryg ved,” siger han og pointerer, at netop tillid mellem mennesker er en af hans absolutte kæpheste. ”Hvis der kommer én og fortæller mig nogle ting, som kun er forbeholdt mig, så ville jeg ikke engang fortælle min kone det, selvom vi ellers deler alt. Man skal kunne have tillid til sine medmennesker,” slår Polle fast. Og hér – otte år og utallige værkstedssnakke, små sludre og politiske diskussioner over frokostbordet senere – har han mulighed for at få tildelt årets Højskolepædagogiske Pris. En nyhed, der i den grad kom bag på Polle. ”Jeg havde aldrig tænkt, at jeg kunne få tildelt en pædagogisk pris. Jeg er jo slet ikke pædagog og har ingen pædagogisk baggrund,” griner Polle, mens han ryster på hovedet og fortsætter; ”Jeg tænkte bare what – og så måtte jeg lige rundt og give en masse krammere. Jeg er vildt beæret. Man kan vist ikke rigtig få en større anerkendelse af sine kolleger.”


Hvis der kommer én og fortæller mig nogle ting, som kun er forbeholdt mig, så ville jeg ikke engang fortælle min kone det, selvom vi ellers deler alt sammen. Man skal kunne have tillid til sine medmennesker.

VEJRET ER DEJLIGT

Det var nemlig nogle af Polles kolleger, der havde fået den idé, at han skulle indstilles. Og da skolens forstander Thomas Trier hørte, hvad lærerne havde i ærmet, bakkede han straks op om idéen. ”Jeg var helt enig i, at han skulle indstilles. Polle er altid i pissegodt humør og udstråler en livsglæde og en positiv energi. Det er jo tit pedellerne, der skal lave alt det arbejde, de andre ikke gider. Låse døren, tage skraldet – ja, rense toiletterne. Men Polle er bare sådan et ja-menneske, og det er enormt fedt, ” siger Thomas Trier. Da jeg spørger Polle, hvorfor han tror, at hans kolleger indstillede ham, svarer han efter lidt betænkningstid. ”Med frygt for at lyde lidt frelst tror jeg, at det skyldes, at jeg er en slags fortaler for, at vi skal behandle hinanden godt. At vi skal kunne have tillid til hinanden. Og så er det nok fordi, jeg siger ja til det hele. Det kan godt være, noget ikke kan lade sig gøre, men så må vi prøve at løse det på en alternativ måde,” siger Polle og fortæller, at han generelt prøver at se muligheder, hvor man umiddelbart først ville se problemer. ”Det er for eksempel typisk mig at være positiv omkring vejret, ligegyldigt hvordan det ser ud – og jeg starter som regel dagen med at sige til eleverne ”ej hvor er det et dejligt vejr,” hvis solen skinner, eller ”ej nu regner det i dag, hvor er det dejligt - så får vi

grønne græsplæner,” hvis det regner, og nogle gange tænker de sgu nok 'hold nu kæft, mand - alt kan sgu da ikke være godt,' men jeg mener det,” siger Polle med et grin. GUTTERMAND OG BAMSEKRAM

Polle får sig en sludder med stort set alle elever, vi kommer forbi på vores spadseretur rundt på skolen. Nogle er nysgerrige over, hvad vi har gang i. En spansk elev øver sig i det danske sprog og viser stolt Polle, hvor god han er blevet til at udtale de bløde d’er. En anden elev råber til mig, at hun synes, jeg skal skrive, at Polle er en guttermand, og én giver Polle et kæmpe bamsekram. Det er tydeligt, at nærværet og venskabeligheden er en fast forankret del af hverdagen. Tilbage i kantinen snupper vi en kop kaffe og ender med at snakke både politik, revolution og hævnporno. Jeg får en klar fornemmelse for, hvordan Polle som primus motor i de politiske debatter over frokosten får sat tankerne og snakken i gang blandt kollegerne. Højskolens forstander kommer forbi og spørger drillende, om Polle har fortalt om sine toiletrenser-kurser. De skulle efter sigende være et af de mest populære fag på skolen. Polle uddyber grinende: ”Mange af de unge har jo aldrig renset et toilet. Når man har en pige med hjemme, kan det være lige meget, om sengen er redt, eller der roder lidt – men hvis toilettet ikke skinner, så er den altså ikke go’.” 

BLÅ BOG Poul Erik ’Polle’ Kunz Skov Uddannelse: Servicemontør Familie: Han er gift og har to børn fra et tidligere forhold. Fritidsinteresser: Har et folk-band med sin kone, hvor han spiller guitar. Interesserer sig også for politik, samfund, dialekter, musik og historie.

43


HØJSKOLELIV

# 7 — 2016

LÆRERPORTRÆT

”Det bedste output er processen” LÆRERPORTRÆT

Simon Nielsen er multiinstrumentalist, ølbrygger og underviser i karate. Som højskolelærer har han kunne fokusere på det, han synes er vigtigt. Men han skal ikke være der for evigt. 14 DAGE. Så længe var jeg i praktik på en højskole som 22-årig. Det var en obligatorisk del af konservatorieuddannelsen på det tidspunkt, og er det vist stadig. Jeg har aldrig selv været elev på en højskole, men de to uger var længe nok til, at jeg kunne se potentialet. JEG VAR TILTALT AF ALDERSGRUPPEN, det uformelle faglige miljø og det at være i et roligt tempo med et mål for øje. JEG HAVDE KUN PRØVET AT BRYGGE ØL EN GANG, da vi startede en ølbrygningslinje på højskolen. Øl er ikke bare alkoholprocenter. Den indstilling forsøger jeg at gøre op med. Jeg er øl-entusiast og underviser i øl-brygning på højskolen. Det er på mange måder lige til højrebenet som højskolefag. Det har kulturhistoriske og naturvidenskabelige perspekti-

44 HØJSKOLEBLADET

ver. Det handler om produktforståelse, og det har et praktisk element. FLERE AF ELEVERNE PÅ ØL-BRYGNINGSHOLDET SIGER, at jeg har ruineret deres økonomi, fordi de nu kun kan drikke kvalitetsøl. Der bliver kun drukket i weekenden på Silkeborg Højskole, med mindre der er en særlig anledning som en landskamp eller lignende. Jeg synes ikke, eleverne drikker for meget. De drikker så meget, som jeg selv ville have gjort, hvis jeg var elev. JEG SPILLER TRÆKBASUN, BAS OG KLAVER, alt efter behovet i et bigband.

SOM 13 ELLER 14-ÅRIG spillede jeg til en Steinway-konkurrence i Sønderborg. Jeg var udvalgt blandt mange andre musikskoleelever. Jeg spillede noget rygende

Jeg hader det ved musikken, der er præstationsorienteret. Derfor valgte jeg ikke at forfølge en karriere som professionel, klassisk musiker.


svært, og der var skyhøje forventninger, men jeg kunne det godt. Men dybest set synes jeg, det var ubehageligt.

NAVNE MED SMÅT

DET BEDSTE OUTPUT ER DEN GODE PROCES. Når du spiller koncert, præsterer du generelt dårligere end i øvelokalet. Selvfølgelig har det også betydning at spille for andre til en koncert, men den bedste kvalitet skabes i øvelokalet. JEG HADER DET VED MUSIKKEN, der er præstationsorienteret. Derfor valgte jeg ikke at forfølge en karriere som professionel, klassisk musiker. JEG HAR SPILLET MANGE KLASSISKE KONCERTER. Men det tiltaler mig ikke så meget blot at reproducere noget, der har været gjort til perfektion mange gange før. Der skal være en musik-elite. Der er bare ikke mig. Professionelle, klassiske musikere ville sikkert også hade at være højskolelærere. NIVEAU-INDDELING i musikundervisningen strider mod højskoletanken, synes jeg. Fællesskabet er det stærkeste middel til at lære med.

NY UNDERVISER PÅ SUHRS Ernæringsekspert Per Brændegaard er blevet ansat som underviser på Suhrs Madakademiet. Jobbet fik han tilbudt af forstander Lars Bonne Jensen, efter at han havde ”provokeret” forstanderen med sine synspunkter om ernæring.

DET ER ET HÅRDT JOB at være højskolelærer. Med lange rejser, sene nattevagter og så videre. Jeg skal ikke være højskolelærer hele mit liv. Jeg er nu 36 år og har været her i ni år. AT VÆRE HØJSKOLELÆRER ER DET PERFEKTE JOB for de cirka 28- til 40-årige. I den alder oplever eleverne én i øjenhøjde. JEG ER DEN PÅ HØJSKOLEN, der er god til at skabe et trygt miljø og en god stemning. Der hænger sikkert sammen med, at musikken er god til netop det.

”KYLLINGEN” SKAL VÆRE HØJSKOLELÆRER Den tidligere professionelle cykelrytter og Tour de France-deltager Michael Rasmussen er blevet ansat på Hald Ege Høj- og Efterskole. Han skal undervise i mountain biking, når skolen slår dørene op efter nytår.

BLÅ BOG Simon Martin Nielsen, lærer på Silkeborg Højskole 36 år gammel. Har arbejdet på højskolen i ni år. Underviser i musik, ølbrygning og karate. Uddannet fra konservatoriet i sang, men spiller også klaver, bas, trækbasun mv. Bor på højskolen med sin kæreste. Voksede op i Sønderjylland.

FODBOLDSTJERNE TIL HALD EGE Viborg FF-spilleren Jonas Kamper skal undervise på fodboldlinjen på Hald Ege Høj- og Efterskole, når skolen byder velkommen til højskolens første hold efter nytår.

45


FFD NYT

# 7 — 2016

FORMANDENS KLUMME

Det vi ikke vidste, vi gerne ville vide FORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

”Hvorfor er der aldrig nogen, der har fortalt mig, at man kan leve sådan?” spurgte den københavnske højskoleelev på en højskole i Jylland. Han havde netop lagt øre til en beretning om livet i økolandsbyen Friland. At et liv ideelt set kan være gældfrit, affaldsfrit og tilskudsfrit var uden for højskoleelevens forestillingsevne – og spørgsmålet var, hvorfor nogen havde forholdt ham den viden. I Danmark har vi et borgerideal, som indbefatter en høj grad af personlig frihed under hensyntagen til fælleskabets trivsel. Og jeg elsker den tillid, der ligger i den grundtanke. Men reel frihed forudsætter oplysning. Og oplysningens præmisser er under forandring. Ny teknologi er på mange parametre en gave til demokratiet. Tilgængeligheden er eksploderet. Budskaber deles med en hastighed, vi aldrig tidligere har kendt. Og alle kan komme tæt på budskabets kilde. Aldrig har så mange vidst så meget.

Vi ved bare ikke længere ret meget om det, vi ikke vidste, vi ville vide. For at opnå størst mulig relevans for den enkelte designer teknologien vores informationsflows, så det former sig efter vores individuelle præferencer. Som en konsekvens får vi hele tiden mere af det, vi efterspørger. Og hver eneste skærmflade er individualiseret. Når vi ser tv, skal vi ikke længere trækkes igennem endnu et kedsommeligt afsnit af Barnabys færd i det livsfarlige, men smukke Midsomer. Vi kan streame os til præcis den underholdning, vi elsker. Og ingen skal længere vente på næste uges afsnit. Men hvad sker der, når vi ikke længere har et billede af ”virkeligheden”, som har en fælles delmængde af en rimelig størrelse? Når vi ikke længere kan genkende hinandens version af verden, fordi vores verdener er formet forskelligt? Og hvad mister vi viden om, når vi kun præsenteres for det, vi i forvejen vidste havde vores interesse? Ja, så ved den unge højskoleelev fra hovedstaden fx ikke, at et liv uden gæld, affald og tilskud er en valgmulighed for ham, hvis han ikke i forvejen vidste, at livet på Friland kunne være interessant for ham.

Nu var den unge mand jo heldigvis på højskole, og her udfordrer vi hinanden flittigt med viden, oplevelser og erfaringer, der forstyrrer vores verdensbilleder og vækker passion og kærlighed til alle mulige ting, vi hver især ikke vidste havde værdi. Men hele verden er jo ikke på højskole. Hvor skal vi i fremtiden møde det, vi ikke vidste, vi gerne ville vide? Og hvad sker der med vores frihed og vores fællesskab, hvis det ikke sker? 

Reel frihed forudsætter oplysning. Og oplysningens præmisser er under forandring.

FORENINGENS KALENDER 2.-4. november Kursus for nye forstandere Gerlev Idrætshøjskole .............................................................................

16.-17. november Lærerkonference 2016 Nørgaards Højskole .............................................................................

17. januar Kursus i psykisk førstehjælp Brandbjerg Højskole .............................................................................

9.-10. november Sekretær- og forretningsførerkursus 2016 Askov Højskole

24. november Forstandermøde Brogården

17. januar Medlemsmøde: Hvad er FFD's opgave de næste fem år? Brogården

46 HØJSKOLEBLADET


Stillingsopslag fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark:

ØKONOMISK KONSULENT

SEKRETARIATSLEDER - for Indkøbsforeningen for Frie Skoler ”Skoleindkøb”

________________________________________________________

________________________________________________________

Som økonomisk konsulent i FFD er dit ansvarsområde økonomi- og ressourcestyring, herunder kvalificering af bæredygtige budgetter, udarbejdelse af årsregnskaber og indtægtsskøn samt sikring af høj kvalitet i økonomistyringen. Til opgaven hører endvidere driftsansvaret for FFD’s forlagsvirksomhed. Du bliver en del af Rådgivnings- og administrationsteamet, der består af fem medarbejdere.

”Skoleindkøb”, der er etableret på initiativ af Folkehøjskolernes Foreningen i Danmark (FFD) og Efterskoleforeningen, søger leder. Du kan læse mere om "Skoleindkøb" på www.skoleindkøb.dk

Overordnede ansvarsområder • Regnskab og budget, herunder en omfattende projektportefølje. • Økonomi- og ressourcestyring og afrapportering, herunder optimering af processer. • Lønkørsel for foreningens medarbejdere. • IT – udvikling og implementering. • Udarbejdelse af skoleanalyser, lønstatistikker mv. • Foreningens medlemskartoteker. • Foreningens forlag (Højskolesangbogen). • Kontaktperson til eksterne leverandører (revisorer, bank mv.).

Jobbet. Der er tale om et selvstændigt job, hvor man både skal kunne tiltrække nye medlemmer og stå for det daglige administrative arbejde. Jobbet kan ligeledes omfatte udbudsarbejde ved indgåelse af indkøbsaftaler, herunder udarbejdelse af tilbudslister, indsamling af datamateriale samt kontakt til medlemsskoler og leverandører. Skoleindkøb har til huse i Højskolernes Hus, hvor du vil få kontorplads og referere til generalsekretæren i det daglige. Du vil dermed indgå i det kollegiale samarbejde i et hus med godt 20 medarbejdere. Der vil skulle påregnes en del udedage. I takt med, at foreningens medlemstal vokser, vil der blive tilknyttet yderligere arbejdskraft.

Din profil. Vi forventer, at du har en særdeles god indsigt i økonomi og administration, ligesom du er god til at kommunikere. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og løse dine opgaver med systematik og grundighed. Du har styr på detaljerne og kan bevare overblikket, også når der er travlt.

Din profil. Da du skal stå i spidsen for opbygningen af en ny forening, forventer vi, at du har en vis ledelseserfaring med god indsigt i økonomi og administration, ligesom du er god til at kommunikere. Din profil er udadvendt med særlig vægt på det entreprenante.

Dine kvalifikationer. Vi forventer, at du har: • en relevant uddannelsesmæssig baggrund eller tilsvarende kompetencer (økonom, jurist, forretningsfører). • bred faglighed inden for budgetlægning, regnskabsaflæggelse, likviditetsstyring, projektregnskaber mv. • indgående erfaring med Navision og Excel. • kendskab til de frie skoler (ingen betingelse).

Dine kvalifikationer. Vi forventer, at du: • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund eller tilsvarende kompetencer (økonom, jurist, forretningsfører, forstander). • har kendskab til de frie skoler. • har erfaring med indkøb. • er kompetent it-bruger, herunder stærk i Excel, godt kendskab til Office, samt Navision eller lignende. • kan arbejde med implementering af nye IT-programmer. • har forretningsforståelse og indsigt i markedsmekanismerne. • har gode kommunikationsevner, gerne med erfaring med kom- munikation på tværs af faggrupper.

Vi tilbyder desuden • et godt, frimodigt og dynamisk arbejdsmiljø midt i København. • gode efteruddannelsesmuligheder. • højskolemorgensang hver dag og attraktiv frokostordning.

Stillingen ønskes besat snarest. Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2017. Løn forhandles med afsæt i statens lønramme 36 (chefkonsulent uden højeste arbejdstid) og kvalifikationstillæg efter nærmere forhandling. Ansøgningsfrist den 28. oktober kl. 9.00 Ansøgning sendes til FFD, att. Niels Glahn. Der bedes fremsendt max. 2 siders ansøgning, samt kortfattet CV i pdf-format til ng@ffd.dk. Skriv: Økonomisk konsulent og dit navn i emnefeltet. Vi forventer at afholde første samtale den 9. november. For yderligere oplysninger kan generalsekretær Niels Glahn kontaktes. E: ng@ffd.dk, T: 3336 4032

Løn aftales med afsæt i statens lønramme 36 (chefkonsulent) og kvalifikationstillæg efter nærmere forhandling. Der er kantineordning og andre personalegoder knyttet til stillingen. Ansøgningsfrist d. 28. oktober kl. 12.00 Ansøgning stiles til Skoleindkøb, att. Niels Glahn. Der bedes fremsendt max. 2 siders ansøgning, samt kortfattet CV i pdf-format til sng@skoleindkob.dk Der kan forventes ansættelsessamtaler 1. november. For yderligere oplysninger kan generalsekretær Niels Glahn kontaktes. E: ng@ffd.dk, T: 3336 4032

Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) er en forening for alle tilskudsberettigede folkehøjskoler. Der er 68 medlemsskoler. FFD holder til i Højskolernes Hus på Nytorv i København. Du kan læse mere om foreningen på www.ffd.dk

47


Højskolebladet #7 - 2016  

Kjærsgaard: Ja, jeg er en del af eliten

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you