Højskolebladet #3 - 2015

Page 12

REPORTAGE

# 3 — 2015

PÅ JAGT EFTER MANGFOLDIGHED

PÅ JAGT EFTER Den gennemsnitlige elev på de lange højskoleophold er 20 år gammel, kommer lige fra gymnasiet og skal videre på universitet i Aarhus eller København. Højskolebladet har fulgt tre elever, der skiller sig ud fra den dominerende gruppe af 4.g’ere. Tekst og foto Sofie Buch Hoyer

A

lverdens toner gjalder ud fra foredragssalen på Silkeborg Højskole. Den syriske musiker Maher Mahmoud er på besøg – og med sig har han sin arabiske lut, som han lader fingrene glide hen over, mens han beder publikum om at brumme med. En charmerende dissonans spreder sig, da de arabiske kvarttoner sniger sig ind mellem dur- og mol-harmonierne, og de fleste elever skæver nervøst til sidemanden i håb om at lande på den samme tone. Men ikke 18-årige Brwnd Sino, der nynner med fra anden række. ”Hey, kan du ikke lige give et eksempel på, hvordan vi plejer at synge?” spørger Maher Mahmoud, idet han får øje på Brwnd. ”Arg, jeg er ikke sanger…,” svarer den klejne højskoleelev tilbage på arabisk. ”Kom nu – jeg vil så gerne have, at de andre hører, hvordan vores musik er bygget op,” lyder det igen fra gæstemusikeren. ”Njah, jeg kender ikke rigtig det nummer, vi er i gang med nu,” undskylder Brwnd, mens resten af holdet overværer hyggesnakken mellem de to landsmænd. Salen må på den igen. FRA SYRIEN TIL HOLSTEBRO

For tre år siden flygtede Brwnd Sino og hans familie fra Syrien. De boede tæt på den tyrkiske grænse, da borgerkrigens modbydeligheder tvang dem til at rive teltpløkkerne op, medmindre de ville risikere deres liv. Som flygtninge bor de nu i Holstebro, og det er her, at Brwnd via sprogskolen og kommunen har fået mulighed for at tage på højskole. Det er han lykkelig for. Højskolen har givet ham et helt særligt netværk, hvor han kan tale med andre om sin drøm om at blive optaget på gymnasiet, og hvor han lærer dansk hurtigt. 12 HØJSKOLEBLADET

”Måske kan jeg blive programmør, så jeg kan arbejde med computere og it her i Danmark eller i Syrien, hvis jeg en dag kan vende tilbage,” siger han. Brwnds yndlingsfag er religion, for som muslim er det vigtigt at vide mere om kristendom og de øvrige religioner, mener han. ”Det vigtigste, den danske kultur har lært mig, er, at man skal respektere folk, uanset hvor de kommer fra, eller hvad de tror på,” lyder det fra Brwnd Sino, der nysgerrigt bladrer rundt i en højskolesangbog for at stifte bekendtskab med de danske melodier. HØJSKOLER ER FOR 4.G’ERE

Når højskolefolket skråler ”længe leve mangfoldigheden” med Gnags – nr. 381 i den blå sangbog – kan man med god grund spørge, om højskolerne nu også er så bredtfavnende. Årsstatistikkerne siger i hvert fald noget andet: Den typiske højskoleelev på et langt kursus er en pige, der netop har afsluttet en gymnasial uddannelse, og som efter højskolen begynder på en videregående uddannelse i en af de større byer. Hun er med andre ord en rigtig

Når man står uden for og kigger ind på højskolerne, får man ofte det indtryk, at skolerne er for de i forvejen lykkelige. Leo Komischke-Konnerup, chefkonsulent for Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion på UC Syddanmark.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.