Issuu on Google+

indkomstgrundlag afkast netværk erhver vsrettet

marts 2014

s. 1

siden 1876

evaluering rummelighed samvær indkomstgrundlag formål livsoplysning pligt livsglæde effektivisering økonomi fordybelse vækst afkast venskaber relevans f ag l ighe d g loba l i s e r i n g innovation dannelse krav udvikling konkurrencestat rettighed fællesskab mål videns ø kon om i s t y r i n g Nødvendigt, diffust eller fint? reform fremdrift evidens kompetence styringsværktøj uddannelse performance resultatorienteret Højskolens sprog deler vandene

Filosof: Den rene økonomiske rationalitet er gift for demokratiet HR-chefer: Højskoleophold på CV’et betyder mere end nogensinde


s. 2

Få højskolen ind ad brevsprækken hver måned Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-) www.hojskolebladet.dk / tlf. 33 36 40 47

Dannelse er udemokratisk Interview med Rune Lykkeberg

Værdi, stakit, kasket Højskolernes værdigrundlag ligner en banks

s. 1

Ukonkrete Uffe Status efter et år på taburetten

november 2012

siden 1876

marts 2014


INDHOLD marts 2014

s. 4 Leder Morgenluft for fællesskabet s. 5 Til tiden Små fællesskaber som modkultur i vækst s. 6 s. 12 Tidsånden kort Ifølge Mads Eslund s. 13 Særegen almenpædagogik Indspark ved Rasmus Kjær s. 14 Billedligt Det bedste fra højskolerne

Nødvendigt, diffust eller fint? Højskolens sprog deler vandene

rummelighed samvær livsoplysning livs

Det fornuftige menneske Interview med filosoffen Kai Sørlander

s. 16 s. 20 Bøger Jørn Lund

HØJSKOLE s. 22 Højskolen kort s. 24 s. 26 Fra til kendisser Højskolekampagner gennem tiden s. 30 Navne

HR-chefer: Højskoleophold betyder mere end nogensinde ”At medarbejderne netop er selvstændige og ansvarsbevidste uden at chefen hele tiden skal detailstyre, betyder faktisk langt mere for produktiviteten, end man tidligere har troet. De bløde værdier er faktisk en god forretning. - kim staack nielsen, ceo, dansk hr

marts 2014

s. 3


debat Leder

s. 4

kolofon 2/marts 2014. 139. årgang

Morgenluft for fællesskabet Andreas Harbsmeier Redaktør

”det, der ikke er til forhandling, er ansvarlighed. der skal være styr på den økonomiske politik,” sagde finansminister bjarne corydon sidste år. Det er vanskeligt at være uenig i, at der skal være styr på den økonomiske politik. Og det er vanskeligt at være uenig i, at det er godt at være ansvarlig. Men rækker ansvarligheden ikke længere end til den rene økonomiske rationalitet, bliver det et fattigt samfund. Det viser historien om salget af DONG til sindbilledet på den grådige kapitalisme, Goldmann Sachs. Den økonomiske rationalitet kan ikke stå alene. DONG-sagen viste, at der trods individualisme, økonomi og meget andet stadig er et stærkt fællesskabsfundament at bygge på. Det rene nødvendighedsargument, der begrundes i en ikke nærmere defineret økonomisk rationalitet, er heldigvis ikke godt nok for de fleste. Befolkningsopbakningen til salget af DONG kunne ligge på et meget lille sted. Større politiske beslutninger og reformer skal, hvis de skal være holdbare, begrundes med ideer og mål for det fælles, der rækker ud over den rene økonomiske tænkning. Ikke blot med trusler om hvad der kan gå galt, hvis vi ikke beslutter og reformerer. En rundspørge blandt højskoleforstandere og højskolelærere i dette nummer af bladet viser, at højskolefolket, når de skal beskrive højskolen, stadigvæk har et entydigt fokus på det, vi skal være fælles om: Nøgleordene er fællesskab og dannelse. Selv om de begreber kan synes lidt gammeldags og trængte i den politiske virkelighed i dag, har den senere tids protester mod den politiske linje vist, at der er et folkeligt grundlag for at bringe lige netop de begreber længere op på dagsordenen.

»

Større politiske beslutninger og reformer skal, hvis de skal være holdbare, begrundes med ideer og mål for det fælles, der rækker ud over den rene økonomiske tænkning. Ikke blot med trusler om hvad der kan gå galt, hvis vi ikke beslutter og reformerer.

marts 2014

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.) Tlf. 3336 4047 Jeppe Langkjær redaktionsgruppe Karsten Wind Meyhoff Ane Kollerup Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Mette Bock Jonas Møller Ida Ebbensgaard Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Johannes Henriksen Jeppe Langkjær Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Katrine Dahlerup, FFD tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2014: #3: 27. marts #4: 24. april #5: 28. maj #6: 26. juni #7: 7. august #8: 28. august #9: 25. september #10: 30. oktober #11: 27. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen. ISSN: 0018-3334


tendens Til tiden

Små fællesskaber som modkultur FÆLLESSKAB Når samfundet som helhed ikke kan levere en samlet fælleskabsdannende fortælling, engagerer vi os i små ideologiske fællesskaber, der giver identitet og nærvær af andreas harbsmeier

vi har alt for travlt, vi bliver stressede, vi skal være til stede på mange platforme hele tiden. Og alt handler om økonomi. Samfundet som helhed repræsenterer ikke længere værdier, vi kan identificere os med. Derfor etablerer vi små værdibårne fællesskaber, der skal erstatte de store, som er under afvikling, viser en ny tendens. Vi engagerer os i stigende grad i lokale fødevarefællesskaber, der dukker

»

Behovet for at være del af små meningsfulde, ideologiske fællesskaber vokser, fordi samfundet som helhed har svært ved at levere en samlende fortælling. op alle steder i landet, hvor medlemmerne både er frivillig arbejdskraft, medlemmer og medejere. Eller vi køber andele i socialt bevidste pengeinstitutter: Andelskassen Merkur eller det bæredygtige pengeinstitut Oikos. Behovet for at være del af små meningsfulde, ideologiske fællesskaber vokser, fordi samfundet som helhed

Polfoto

har svært ved at levere en samlende fortælling. De nye fællesskaber opstår altså som en slags modkultur til den dominerende politiske diskurs, hvor alt handler om arbejde, effektivisering og vækst. Livsstilsekspert Christine Feldthaus betragter også fænomenet som en modtendens til en hverdag, der er præget af travlhed og teknologi: ”Fællesskaberne er iscenesat som en modkultur. Vi har hele tiden travlt, og så opstår der modreaktioner mod den hæsblæsende, internetbaserede virkelighed,” sagde hun for nylig til Kristeligt Dagblad. Disse nye ideologiske fællesskaber adskiller sig imidlertid fra det traditionelle foreningsliv, fordi man ikke nødvendigvis bliver i fællesskabet, men

blot tilslutter sig det i en periode, fordi de også udfylder en bestemt opgave. Være det sig indkøb af fødevarer eller placering af penge. ”Når man dansede folkedans eller gik til håndbold, gjorde man det, fra man blev født, til man døde, ikke kun i 20 minutter. Foreningslivet før i tiden var meget mere stabilt og traditionsbundet. De nye fællesskaber er mere pop-up-orienterede, nogle vi zapper rundt mellem. Men en forening, der opstår af et konkret behov og lukker igen, når behovet er opfyldt, kan rumme masser af kraft og forandringspotentiale,” fortsætter Christine Feldthaus. Alligevel tyder meget på, at de nye lokale, ideologiske fællesskaber er kommet for at blive – selv om medlemmerne løbende skiftes ud.

s. 5


tendens Højskolens sprog

s. 6

Sådan er højskolensa indkomstgrundlag netværk erhver vsr evaluering rummel samvær indkomstgru formål livsoplysning livsglæde effektivis økonomi fordybelse afkast venskaber rel f agl ighed global i s innovation dannelse udvikling konkurren rettighed fællesska v idensøkonomi s t

marts 2014


sprog afkast rettet lighed undlag g pligt sering vækst levans e ring e krav ncestat ab mål yri ng

TENDENS 120 lærere og forstandere definerer især højskolen som fællesskab, udvikling og dannelse. Men efterlader det højskolens sprog som en uundværlig moddiskurs, som et diffust begrebsapparat eller som et udtryk for højskolens og elevernes fælles mål? af jeppe langkjær en rundspørge foretaget af højskolebladet tegner kontu- rerne af en samlet højskolediskurs. Ganske vist kan stregerne ikke trækkes helt tydeligt op, men der hersker en betydelig sammenhæng i 120 højskolelæreres og forstanderes beskrivelse af skoleformen. Svarpersonerne, der havde fået til opgave at beskrive højskolen med fem ord, bruger tilsammen over 200 ord, men ikke desto mindre viser der sig et klart mønster i besvarelserne. Langt de fleste ord er variationer over samme tema: Dannelsen af det hele menneske i fællesskabet. Topscoreren blev ”fællesskab” med ”udvikling”, ”dannelse”, ”faglighed”, ”venskaber” og ”fordybelse” på de efterfølgende pladser. ”En nødvendig moddiskurs”, ”et diffust og indholdsløst sprog”, ”en glædelig fremhævning af de værdier eleverne søger” lyder tre reaktioner på den tilsyneladende højskolediskurs. ordets magt Ordet skaber, hvad det nævner. Det skrev allerede Grundtvig. Højskolefaderens kendte citat stammer fra salmen ”Vidunderligst af alt på jord” og henviser til gudsordet – og dermed i sidste ende til skabelsesberetningen: ”Gud sagde: ’Der skal være lys!’ Og der blev lys.” Budskabet genfindes i sekulariseret form hos George Orwell. Skaberkraften og magten findes i ordet og sproget, men den besiddes af mennesket i

»

Måske skulle højskolen bide i det sure æble og vise, at den godt kan skabe resultater. Ikke på samfundets, men på egne præmisser – fx i forhold til øget livskvalitet. På den måde taler højskolerne ind i den nuværende diskurs samtidig med, at de gør op med nogle af dens fundamentale begreber. - jens erik kristensen, lektor på institut for uddannelse og pædagogik ved aarhus universitet

hans dystopi 1984, hvor begrebet newspeak introduceres: et vokabularium opfundet af bogens totalitære regime som værktøj til at kunne kontrollere og begrænse befolkningen i tanke og handling.

s. 7


tendens Højskolens sprog

s. 8

”Ordet er magt” er i dag en alment accepteret pointe takket være den såkaldte diskursteori, som med sit altoverskyggende fokus på sproget har bredt sig fra universitetets snævre korridorer til den offentlige debat. Alt handler efterhånden om diskurs. Alting bliver til i kraft af sproget; diskursen. Verdenen virkeliggøres først, når den sprogliggøres. Definitionsretten er blevet altafgørende. Højskolebladet har valgt at følge tendensen og er gået på jagt efter højskolens sprog. Efter et svar på, hvordan højskolen virkeliggør sig selv sprogligt. Selvom mange i første omgang nok vil stille sig tvivlende over for, at en velafgrænset og tydelig højskolediskurs overhovedet eksisterer; at en kombination af ord, der i den rette rækkefølge præcist og tilstrækkeligt definerer den danske folkehøjskole i ental, simpelthen ikke findes, peger en rundspørge foretaget af Højskolebladet dog på, at en bestemt italesættelse af højskolen går igen blandt lærere og forstandere. Spørgsmålet bliver efterfølgende, hvilken betydning det har for højskolen, at den først og fremmest definerer sig selv med begreber som fællesskab, udvikling og dannelse. en alternativ diskurs For Jens Erik Kristensen, lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, stemmer undersøgelsens resultater godt overens med hans forståelse af højskolesproget som en refleksbestemmelse; som en intuitiv modstilling til det herskende sprogbrug – særligt det uddannelsespolitiske. Mens lighedsskabelse tidligere var det grundlæggende sigte med uddannelse, drejer det sig i dag om at skabe afkast og plus på bundlinjen. Det er denne økonomisme, højskolerne taler sig op imod ifølge Jens Erik Kristensen. ”Især demokrati- og dannelseselementet er trængt ud af den nuværende diskurs, der er enormt individualiserende. Den enkelte gøres i sidste ende ansvarlig. Her lapper højskolerne et hul. De taler et andet sprog end det dominerende og står fast på, at der er vigtigere mål her i livet end at tjene

marts 2014

penge,” siger han. I bund og grund er Jens Erik Kristensen fortrøstningsfuld på højskolernes vegne, for deres sprog kan ikke undværes. Det er en god strategi at definere højskolen med begreber

»

Vi skal turde sige noget, andre ikke siger. Vi skal turde tale et sprog, der på den ene side ikke tømmer højskolen for mening og på den anden side ikke begrænser den, men lader den komme til udtryk på sine egne præmisser. Kun ved at stå fast på et kompromisløst og præcist sprog kan vi holde fast i højskolen. - jakob kjærsgaard, forstander på hadsten højskole og næstformand i ffd

som fællesskab og dannelse. Det er imidlertid problematisk, at dette sprog primært kan fremstå som en refleksbestemmelse: ”Det bliver forudsigeligt konstant at være uenig. Hvis produktivitet altid modsvares med dannelse og resultater med fordybelse, bliver alternativet goldt og defensivt. Der ligger ikke meget initiativ gemt i dette sprogbrug. Spørgsmålet er, hvordan højskolerne kan blive offensive?” Han peger på, at det kan være nødvendigt at spille ind på den bane, der nu engang er kridtet op. Ikke forstået således at højskolerne nødvendigvis

skal gå i gang med det store oversættelsesarbejde. Snarere handler det om at gå ind i en kamp for at ombryde nogle af de nuværende begrebskæder, så fremskridt ikke nødvendigvis forstås som økonomisk vækst, men snarere som en større grad af myndighed og fællesskabsforståelse. ”Måske skulle højskolen bide i det sure æble og vise, at den godt kan skabe resultater. Ikke på samfundets, men på egne præmisser – fx i forhold til øget livskvalitet. På den måde taler højskolerne ind i den nuværende diskurs samtidig med, de gør op med nogle af dens fundamentale begreber,” udtaler Jens Erik Kristensen. et manglende sprog? Noget anderledes forholder Jacob Kjærsgaard, forstander på Hadsten Højskole og næstformand i FFD, sig. Han så gerne en større præcisering i og kvalificering af højskolediskursen. De begreber, højskolen i dag betjener sig af, bliver ofte meget brede og dermed lidt diffuse. ”Sproget er tæt forbundet med tænkningen – de sætter grænser for hinanden. Jeg mener derfor, det vil styrke højskolen som sådan, hvis vi i højere grad opbygger en gensidig mere nuanceret sproglig forståelse,” fortæller han. I Jacob Kjærsgaards øjne er det vokabularium, rundspørgen fremlægger, nemlig meget bredt – det definerer i bund og grund ikke højskolen præcist og klart nok. Og danner i øvrigt heller ikke basis for et konstruktivt modsprog: ”’Ikke testen’ udstiller ordenes selvfølgelighed – hvem går fx ind for ikke-fællesskab, ikke-dannelse og ikkeudvikling? Højskolens adelsmærke er altid at insistere på kombinationen og konteksten. Fællesskabet kombineret med personlig stillingtagen. Dannelse er bl.a. at vide, hvad man skal bruge sin viden til.” Forstanderen fra Hadsten efterlyser også modet til i højere grad at revitalisere nogle af de begreber, der traditionelt knytter an til højskolen. Muligvis tilskrives ord som vækst og produktivitet i dag større værdi end fællesskab og fordybelse, men højskolen bliver


for selvgod, hvis den bilder sig ind at have patent på sidstnævnte. At benytte begreber som livsoplysning og levende vekselvirkning kræver uden tvivl et støre forklaringsarbejde, men binder også højskolen til sit udgangspunkt. Et udgangspunkt der - modsat idealer om fællesskab og udvikling - ikke findes andre steder. ”Vi skal turde sige noget, andre ikke siger. Vi skal turde tale et sprog, der på den ene side ikke tømmer højskolen for mening og på den anden side ikke begrænser den, men lader den komme til udtryk på sine egne præmisser,” slutter Jakob Kjærsgaard. Hans kollega Kurt Villumsen, forstander på Uldum Højskole, har en mere pragmatisk tilgang. Han oplever ikke, at højskolen har sproglige problemer – hverken i form af ufrugtbare rygradsdefinitioner eller en uklar og universel begrebsanvendelse. For ham er det ikke en mærkesag, om højskolen taler sig ind i eller op

imod den herskende diskurs, eller om højskolerne over en bred kam benytter sig af et standardiseret ordforråd. Det altafgørende er, at højskolen betjener sig af et sprog, eleverne kan forstå og identificere sig med. Naturligvis deler højskolerne et hovedsigte, men hvordan den enkelte skole formulerer sig, er ikke et fælles anliggende. Blot eleverne kan snakke med. Og det tyder det på. ”Jeg glæder mig over den tendens, rundspørgen peger på. At højskolefolk netop nævner fællesskabet som et kernebegreb, tyder på, at vi taler samme sprog som de unge. Eleverne efterspørger fællesskabet. Det er derfor, de søger højskolen, og så længe de gør det; så længe de forstår, hvad vi vil sige til dem, gør vi det rigtige,” siger han. Om end det altså synes muligt at tale et højskolernes sprog, består uenigheden om, hvordan dette sprog skal forstås.

STUDIEREJSE TIL

rom

5 dage/4 nætter på hostel med fly, fra kr.

5 ord om højskolen Højskolebladet bad 471 højskolelærer og forstandere om at besvare spørgsmålet: ”Hvilke fem ord definerer i dine øjne først og fremmest højskolen?” 120 svarede, det blev til en liste på 202 ord. De ti hyppigst forekomne var: (Forpligtende) fællesskab (Personlig) udvikling Dannelse Faglighed Venskaber Fordybelse (Livs)glæde (Livs)oplysning Samvær Rummelighed

FORSTANDER TIL JARUPLUND HØJSKOLE

2.490

Jaruplund Højskole søger ny forstander pr. 1. juli 2014 Jaruplund Højskole er en dansk folkehøjskole, der i mere end 60 år har været en del af det folkelige-kulturelle arbejde i det danske mindretal i Sydslesvig.

www.kilroygroupS.com Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen

Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

Forslag til faglige besøg i Rom: • Agri-turen, indblik i italiensk landsbyliv & vin- og olivenproduktion • Besøg Pompeji & Vesuv • Skolebesøg

Dublin, fly, 5 dage/4 nætter .................... Lissabon, fly, 6 dage/5 nætter .................. Edinburgh, fly, 5 dage/4 nætter ................ Athen, fly, 5 dage/4 nætter ...................... Wien, egen bus, 6 dage/3 nætter ............. Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroygroups.dk gør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE

fra kr. 2.165,fra kr. 2.280,fra kr. 1.970,fra kr. 2.435,fra kr. 1.440,-

• Du må have solide pædagogiske og ledelsesmæssige evner. • Du må have sans for økonomisk og administrativ styring. • Du må have lyst til at virke gennem samarbejde, synlighed og nærvær. • Du må have evne til at inspirere både elever, kursister og medarbejdere. • Du må have overskud til at lede arbejdet med at udvikle og markedsføre højskolen. • Du må kunne holde vinduet åbent mellem Danmark og det danske mindretal i Sydslesvig. • Du må have gennemslagskraft til at sætte Jaruplund Højskole på landkortet i Danmark, Norden og det øvrige Europa. • Du må have blik for at udnytte de muligheder, der ligger i højskolens beliggenhed i Tyskland. • Du må beherske tysk på samtaleniveau. • Du må være indstillet på at bo i højskolens forstanderbolig. Ansøgning senest 24. marts 2014 til Bestyrelsen - Jaruplund Højskole Lundweg 2, Jaruplund – DE 24976 Handewitt

JARUPLUND HØJSKOLE

www.jaruplund.de

s. 9


tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort - ifølge Mads Eslund

Forfatter, koordinator og skrivelærer på Talentskolens forfatterlinje, Næstved. På orlov fra Testrup Højskole. Bosat i Norge, medlem af Kunstrådet, Aarhus Kommune. Spread all over the place.

marts 2014

Gated communication

Fy til mentalhygiejne på arbejdspladsen, evalueringer i hoved og røv på alle hylder i samfundet. Stol på folk! At de har samvittighed, at Annes erfaring og tilgang er god nok. Vi vil gerne møde mennesker på arbejdet, i skolen. Ikke dresserede funktionærer, uden stolthed og ånd. Mere solidaritet, tak! Den, der får tillid, gør også alt for at yde sit bedste.

Kommentarfelterne på netavisernes debatsider er stinkende faldstammer for de vanvittigste udskylninger. Hvad sker der for det? Som konsekvens trækker vi os tilbage i venneland på Facebook og diskuterer med dem, vi kender og kan lide. Jeg deler også nyheder med mine venner, drøfter sager med dem der. Tager alt for sjældent en debat med folk, jeg ikke kender.

forbyd

mads eslund

(D)evaluering

genialt

Personlige særpræg Min mormor fortalte, at hun engang fik en knytnæve i hovedet af Vagn Jøde i forsamlingshuset, fordi en bonde dukkede sig for Vagn Jødes hårdtslående næve, jeg siger, min mormor fik en knytnæve i hovedet af Vagn Jøde i forsamlingshuset, fordi en bonde dukkede sig for Vagn Jødes hårdtslående næve. Hun gentog ofte det, hun sagde, efter at have sagt jeg siger.

træls

morsomt

s. 10

Dyrevelfærd? En svinebonde slæber en selvdød gris efter sin bil til bridge på Pejsegården i Brædstrup. Han vil egentlig køre grisen på møddingen, men glemmer dyret og trækker et grimt spor efter sig på landevejen, gennem byens hovedgade og ind på parkeringspladsen. Han aner ikke uråd, før politiet tilkaldes. Nyheden blev bragt i Horsens Folkeblad for nogle år siden.


debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Rasmus Kjær (f. 1981) Uddannelseskonsulent, foredragsholder og forfatter

Hans Hauge

Asser Amdisen

Ove Korsgaard

Særegen almenpædagogik INDSPARK Højskolen er hverken mere eller mindre pædagogisk end andre skoleformer, men tager måske nok fat om de pædagogiske udfordringer på en særlig måde. Gennem det seneste år har jeg haft fornøjelsen af at koordinere et højskolepædagogisk udviklingsprojekt, der skal medvirke til at sætte ord på den højskolepædagogiske praksis. Det kan lyde helt skævt. For højskolerne har med rod i livsoplysningen allerede opbygget et rimeligt eksklusivt vokabular til beskrivelse af, hvad der foregår i deres hverdag. Den højskolepædagogiske livsoplysning byder fx på levende vekselvirkning, levende ord, remtræk til virkeligheden, oplivelse og vækkelse. Den byder i det hele taget på en unik, men også svært fattelig begrebsverden, i hvert fald hvis man ikke er opflasket med den. Mit indtryk fra de mange pædagogiske dage, seminarer og interviews,

som undervejs er blevet gennemført, er nu heller ikke, at højskolefolkene selv er meget præcise, når de skal forklare, hvad al den livsoplysning egentlig går ud på. Måske derfor har mange foreslået, at et udviklingsprojekt bør medvirke til at modernisere livsoplysningen med nye begreber, der er mindre ekskluderende og lettere forståelige for de ikke indviede. Det er imidlertid ikke hensigten. Som en forstander på et af projektets seminarer forklarede, er sproget med til at skabe virkeligheden, så hvis man erstatter et gammelt sprog med et nyt, må man også forvente, at virkeligheden ændres. Det ville være en god øvelse, dersom man mente, at den højskolepædagogiske praksis var i dårlig stand, men det går jeg ikke ud fra, at de op imod 350 projektdeltagere vil påstå. Hvad der derimod kan virke tiltrængt er at sætte ord på højskolernes håndtering af almenpædagogiske udfordringer. For er der noget, projektets mange diskussioner har været med til at aflive, er det forestillingen om, at højskolerne med deres livsoplysning skulle være hævet over eller stå i modsætning til almenpædagogisk refleksion. Højskolen er hverken mere eller mindre pædagogisk end andre skoleformer, men tager måske nok fat om de pædagogiske udfordringer på en særlig måde. Det særegne ved højskolens praksis skal findes ved at konfrontere livsop-

lysningen med et alment pædagogisk perspektiv. Ved almen pædagogik tænkes der her på alle de forhold, udfordringer og muligheder, som kan findes på tværs af den pædagogiske praksis, hvad enten man befinder sig på en højskole, en folkeskole, en erhvervsskole eller et universitet. Blot nogle eksempler: Alle stederne forberedes elever og studerende på en fremtid, uden at man med sikkerhed ved hvilke kompetencer og kundskaber, de her vil få brug for. Alle steder skal man gennem ydre påvirkning forsøge at bringe eleverne til selvstændigt og selvbestemmende at forvalte det, de lærer. Alle steder må man for at fremme lysten til selvaktivitet foregive en grad af lighed mellem lærer og elev, også selvom det pædagogiske forhold netop er baseret på en kompetencemæssig ulighed. Listen af fællestræk kan let fortsættes. I en skoleform, hvor samværet udfolder sig både i og uden for undervisningen, og hvor lærere og elever møder hinanden i meget forskellige situationer, sættes de almenpædagogiske udfordringer på spidsen. Udfordringen er at beskrive, hvordan disse udfordringer håndteres på landets højskoler. Det vil styrke forståelsen af højskolernes position i det pædagogiske landskab, men også synliggøre, at højskolernes erfaringer kan inspirere og inspireres i mødet med andre pædagogiske miljøer. Det særegne skal med andre ord findes gennem det almene.

s.s.11 11


tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto: Emma Hausmann, elev på Silkeborg Højskole i efteråret 2013. Billedet er blevet til i arbejdet med temaet: “SPOR”

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra en række højskoler, der til hvert nummer leverer et foto taget af en elev.

marts 2014


s. 13


tendens Portrætinterview

Det fornuftige

s. 14

INTERVIEW De vestlige demokratier skaber enorme problemer for sig selv, når de politiske mål reduceres til kun at være et spørgsmål om økonomisk vækst. Det er ganske enkelt ufornuftigt. Vi mangler en fundamental forståelse af, hvorfor demokratiet ser ud, som det gør i dag. Filosoffen Kai Sørlander har skrevet en ny bog om fornuftens skæbne af andreas harbsmeier

marts 2014


menneske Kai Sørlander  Født 1944, forfatter og filosof. Københavns Universitets guldmedalje for afhandling om Wittgenstein, artikler i filosofiske tidsskrifter i Norge, Sverige og England. Har skrevet bøgerne Det uomgængelige, Den endegyldige sandhed og Forsvar for rationaliteten.

filosoffen kai sørlander kom mer fra den logiske skole. Argumenterne skal være i orden. Konklusionerne begrundede fra ende til anden. Det skal være rationelt. Sådan er det ikke i den politiske virkelighed i dag, hævder han. Snarere tværtimod. Problemet er, at den herskende politiske og intellektuelle elite slet ikke forstår, at det demokrati, vi har i dag, er resultatet af en historisk udvikling, som vi står midt i. ”Det er naivt at tro, at vi kun skylder os selv, hvor vi står. Vi skylder en hel historie, hvor vi befinder os i dag. Vi mangler en fundamental forståelse af, hvad der har skabt det demokrati, vi har i dag,” fortæller Kai Sørlander i sit hus i den lille landsby Uvelse ikke så langt fra Hillerød i Nordsjælland. Her tager han imod med kaffe og vaniljekranse og giver sine bud på Fornuftens skæbne, der er titlen på hans netop udkomne bog. En bog der er nødvendig nu, mener han, fordi bevidstheden om, hvor vi kommer fra, har ringe kår. Sørlander skrev for nogle år tilbage – i kølvandet på Muhamedkrisen – den meget anmelderroste bog Forsvar for rationaliteten der også gav anledning til en del kritik og debat. Ikke mindst fordi den ramte ned i den meget ophedede Islam-debat. Han blev både kaldt farlig og ”Danmarks eneste filosof ”, når han argumenterede for, at Islam og demokrati var uforeneligt. Ellers har han optrådt som flittig skribent og anmelder ved dagbladene. Altid på

s. 15

basis af en stringent og logisk argumentation. Ærindet i den nye bog er intet mindre end at bidrage til at sikre fornuftens overlevelse, så vi ikke blot vandrer blindt ind i fremtiden. ”Forandringer accelererer. Alt går hurtigere og hurtigere. Derfor er det

»

”Det er naivt, at tro, at vi kun skylder os selv, hvor vi står. Vi skylder en hel historie, hvor vi befinder os i dag. Vi mangler en fundamental forståelse af, hvad der har skabt det demokrati, vi har i dag,”

blevet vigtigere at finde det grundlag, vi står på. Vi er i en tid, hvor forandringen går så hurtigt – primært på grund af teknologien. Politikerne har ikke forstået at styre de ting. Og når de så ikke forstår vores værdiforudsætninger, bliver det vanskeligt. Der er ikke noget, der siger, at demokratiet kan opretholde sig selv. Derfor må


tendens Portrætinterview

mm

s. 16

den vestlige verden kæmpet sig til religion. Denne adskillelse har iderne er skiftet, og situationen er

s indvandring og etablering af isn, herunder også i Danmark. Der vendigt at gennemtænke forholdet med islam har vi at gøre med en le vestlige opfattelse af, at religion igiøse argumenter bør holdes ude

vi stadig holde fast ved den opfatorholde sig? Hvad kræver fornuften øse tro? Hvad er det rationelle

nde for den holdning, man allerede

mener forfatteren. Den sandhed, bære. I sine forsøg på at finde deduktive nærlæsninger af Biblen ord og handlinger og sammenstiln’ af de religiøse skrifter, som den stillinger, levemåder og argumentaDanmark i disse år.

KAI SØRLANDER FORNUFTENS SKÆBNE

rationaliteten genindført i den første omgang et filosofisk krav.

24mm

148mm

90mm

“Desværre har en stor del af det, der må betegnes som eliten i vor politiske kultur, mistet den respekt for rationaliteten, som demokratiet kræver. I deres mangel på vilje til at analysere problemerne har de fordømt bekymring over indvandringen som racisme og fremmedhad; og de har fordømt bekymring over islams politiske konsekvenser som islamofobi. De har ladet deres egen følelse af moralsk overlegenhed trumfe den demokratiske debat. Men på den måde dræbes demokratiet indefra. Det skal til stadighed holdes i live af den

KAI SØRLANDER

FORNUFTENS SKÆBNE

TANKER OM MENNESKETS VILKÅR INFORMATIONS FORLAG

Fornuftens skæbne Tanker om menneskets vilkår Af Kai Sørlander Er netop udkommet på Informations Forlag.

marts 2014

respekt for argumentet, som hører rationaliteten til.” Fra kap. 5: Er islam en del af løsningen eller en del af problemet? – med udgangspunkt i mordet på Theo van Gogh.

man stille spørgsmålet: Har vi så stadig rationalitet nok som mennesker til at opretholde det?” For Sørlander handler det helt om, at vi skal være bevidste om, hvordan vi er havnet i den historiske situation, vi står i i dag. Og samtidig bør vi tage stilling til, hvor vi gerne vil hen. Som rationelle væsener. Det første er et spørgsmål om historisk bevidsthed, det andet er i sidste ende et etisk spørgsmål. Spørgsmålet om, hvad vi bør gøre, kan ikke besvares ud fra historien. Det er et etisk spørgsmål; hvad vil vi med vores samfund? Sørlander giver ingen konkrete bud på, hvor vi er på vej hen. Det er ikke filosofiens opgave at spå. Men det må være filosofiens opgave at sørge for, at beslutningen om det bliver taget på et rationelt grundlag. Det er en almindelig antagelse, at demokratiet kunne udvikles, fordi kristendommens kritikere og oplysningens folk var dygtige til at udgrænse kristendommen. Men det er Sørlander lodret uenig i. Netop fordi kristendommen selv i udgangspunktet taler for adskillelse af religion og politik, kunne demokratiets grundlæggende værdier udvikles på baggrund af kristendommen: ”Demokrati, frihedsrettigheder og politisk ligeværdighed kom frem i de vestlige samfund på grund af kristendommen, ikke på trods af den,” siger Sørlander og taler sig dermed op imod den almindelige antagelse. ”Den nye relativisme åbner for den naive antagelse, at demokratiet i sig selv kan bære demokratiet. Vi får demokratiets tro på sig selv som sit eget fundament. Man kan ikke drage den konsekvens af det frie demokrati, at den ene holdning er lige så god som den anden. Demokrati bygger ikke på relativisme, men på politisk ligeværdighed, og den kræver beskyttelse.” ”Vi skal adskille religion og politik. Det ligger som et rationelt krav, som vi bør leve op til. Hvorfor har vi i Danmark kunnet gøre det? Hvad er særligt for Vesten og for Europa. Vi har udviklet videnskab og teknologi. Hvorfor har vi det? Vi har haft kristendommen. Det hører til de historiske betingelser for, hvorfor vi har udviklet demokrati.” ”Men hvad er begrundelser, og hvad er forklaringen? Mange er ikke i stand

til at skelne mellem de to. Hvis kristendommen er forklaringen på, at vi har demokrati, er det ikke en begrundelse for, at vi bør have det.” ensidig økonomisk rationalitet Kai Sørlander sad derhjemme som 3-års studerende på filosofistudiet og arbejdede med sin guldmedaljeafhand-

»

”De vestlige demokratier har skabt store problemer for sig selv, fordi de så ensidigt fokuserer på økonomisk vækst som politisk mål.” ling om Wittgenstein, da den psykologistuderende Finn Einar Madsen i 1968 erobrede talerstolen fra rektor Mogens Fog til universitetets årsfest. Marxistisk inspireret tænkning kom på mode på både universitetet og i politik. Men det var ikke lige Sørlanders sag. I stedet har han i sin nye bog formuleret en kritik af den ensidige økonomiske rationalitet. I den politiske samtale i dag opfatter vi normalt økonomiske argumenter som rationelle – fornuftige. Men den økonomiske rationalitet er blevet for dominerende, hævder Sørlander. ”De vestlige demokratier har skabt store problemer for sig selv, fordi de så ensidigt fokuserer på økonomisk vækst som politisk mål.” Problemet er, ifølge Sørlander, at de vestlige demokratier har troet, at økonomisk vækst er den sikre vej til konsolidering af demokratiet. Så har man erstattet den demokratisk ligeværdige borger med forbrugeren og sat ham i centrum i stedet. Borgerens vigtigste funktion er ikke længere at deltage i den politiske debat om demokratiets problemer, men at forbruge stadigt mere for at holde den økonomiske vækst i gang. Hvis også borgeren selv overtager det mål, så har demokratiet ikke længere det fælles forpligtende grundlag, der ifølge Sørlander er en


forudsætning for overhovedet at kunne opretholde demokratiet. De gængse økonomiske teorier siger, at det er rationelt at maksimere opfyldelsen af ens egne præferencer. Det vil i sidste ende føre til det fælles bedste. Men Sørlander afviser teorierne: ”Jeg kan ikke se, at der er nogen grund til at tro, at de naturlige impulser skulle føre den rigtige vej. Det er i hvert fald irrationelt at tro, at markedet regulerer, ligesom planøkonomien også viste sig at være en illusion.” ”Omkring 1970 tjente direktøren omkring 30 gange en almindelig arbejderløn. Nu tjener direktører i USA 400 gange en arbejderløn. Det er ikke fornuftigt i forhold til demokratiet. Man kan ikke have politisk ligeværd med sådan en forestilling.” Sørlander mener, at vi skal indrette samfundet på en måde, der hænger sammen og sikrer ligeværdigheden i

fremtiden. Det betyder ikke, at alting er lige godt. Et eksempel er skolen: ”Demokrati i skolen betyder bare, at man ikke kan undervise de første 20 minutter af en time, fordi folk ikke er mødt op. Får man lov til at følge sine egne impulser som barn, bliver man som voksen nok heller ikke i stand til at sætte sine grænser. Nogle af spørgsmålene om skolen i dag er rene disciplinspørgsmål. Hvis vi lader de naturlige impulser råde, så når vi rigtigt frem. Man skal lære at skrive og regne og læse lange ting, som man måske ikke ønsker, fordi man ikke selv kan bedømme værdien af dem i første omgang.” ikke en forfaldshistorie Selv om Sørlanders analyse at situationen i Europa og Vesten i dag ikke ligefrem emmer at optimisme, mener han ikke, at det er en forfaldshistorie, han fortæller. ”Det burde ikke være en forfalds-

historie. Hvis vi erkender, at vi har fornuft til at lave et samfund med politisk ligeværd, kan det lade sig gøre. I Vesten har vi gjort det på basis af en kristendom.” Men det kræver, at vi rationelt kan gøre rede for, at nogle værdier er mere sande end andre. Og der har både filosofien og kunsten udspillet deres rolle: ”Hverken kunsten eller filosofien har den store indflydelse på, hvordan man formulerer politik i dag. Det er i vidt omfang kunstens egen skyld – og filosofiens egen skyld: Forskellige former for postmodernisme og relativisme, der siger, at din sandhed er lige så god som min sandhed. Filosofien har gjort sig selv irrelevant i politik ved at sige, at man ikke kan diskutere rationelt om værdier.”

FORSTANDER SØGES PR 1.8.2014 TIL VOSTRUP EFTERSKOLE - SKOLE FOR MUSIK OG TEATER Vostrup Efterskole - Skole for Musik og Teater - søger forstander pr 1.8.2014, da skolens forstander gennem skolens første 24 år har valgt at gå på efterløn.

Skolen

Vostrup Efterskole er Danmarks første skole for musik og teater. Skolen har plads til 81 elever og har 15 ansatte. Der er et hyggeligt, trygt og nært miljø i gode bygninger med veludstyrede undervisningslokaler og eget musik- og teaterhus, som benyttes flittigt af både skolen og lokale foreninger. Skolens 81 elever er fordelt på 9. klasse, der afslutter året med Folkeskolens Afgangsprøve, og 10. årgang musiskkreativ uden prøve. I stedet for eksamen afslutter 10. årgang året med Vostrup Efterskoles særlige projektopgave. Udover boglige fag vælger alle skolens elever musik eller teater som liniefag, og eleverne har mange lektioner ugentligt i disse fag. Skolens personale – både det praktiske og det pædagogiske – er engageret og fagligt velfunderet. Skolens bestyrelse er forstanderens sparringspartner, og bestyrelsen tager aktivt del i skolens liv.

Den kommende forstander

Du er en visionær og engageret leder, der går foran og kan inspirere og begejstre både elever og medarbejdere. Du har interesse i kulturlivet, og du har lyst til at arbejde et sted, hvor musik og teater er bærende elementer.

Du er en synlig leder, der kan skabe vækst, trivsel og udvikling. Du har kendskab til den frie skoleverden, og du har lyst til at omgås vores elever på en god og ligeværdig måde i et miljø, hvor døren til kontor og lærerværelse som udgangspunkt altid er åben. Du får ansvaret for skolens pædagogiske, organisatoriske og økonomiske drift.

Vi tilbyder

Fritliggende og attraktiv forstanderbolig står til rådighed. Ansættelse og løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC (aflønning i intervallet kr. 420.722493.201 - pr. 31.03.2012). Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen kan rettes til bestyrelsesformand Ole Marzec på tlf. 5118 0825 eller til skolens forstander Kresten Høier på skolens telefon 9737 4188. Ansøgningsfrist: Send ansøgningen, CV og relevante bilag som PDF eller Word fil på mail til kontor@vostrupefterskole. dk senest 13.marts 2014. Samtaler forventes gennemført i uge 14, 2014. Tiltrædelse 1.8.2014. Yderligere information på skolens hjemmeside www.vostrupefterskole.dk

Vostrup Efterskole

- Skole for Musik & Teater

s. 17


debat Bøger

s. 18

Læringsrum OPSTRAMMER Folkeoplysningen skal aktivere dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Sprogmanden, professor Jørn Lund, har læst en rapport om ”mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen”. Analysens sprogbrug er ikke just mønstergyldig af jørn lund

Jørn Lund Født 1946. Formand for Dansk Sprognævn. Tidligere professor, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab mm.

Det er godt, at der er nogle, der prøver at aktivere dem, der står uden for arbejdsmarkedet, som ikke har gennemført nogen uddannelse, og som måske er ved at opgive at tage aktiv del i samfundslivet. En række folkeoplysningsinstitutioner gør et solidt stykke arbejde for at hjælpe de berørte i gang; nogle har mere held med det end andre, og det kan være fornuftigt at undersøge og fremhæve de gode eksempler og at lære af dem. En rapport herom har fået titlen “Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen”, og den indeholder et væld af citater fra lærere og kursister, der kan gøre læseren klogere på, hvad der foregår. Men analysen er præget af en sprogbrug, som bestemt ikke kan kaldes mønstergyldig, som fx her, hvor der fremlægges et resultat:

marts 2014

”Analysen peger på, at når folkeoplysningen er bedst, så kendetegnes læringsrummet ved mønsterbrydende aktiviteter, der udvikler motivation for læring i situationen og perspektivet kunne være, at indholdet anvendes konstruktivt fremadrettet til at løfte opgaven med at skabe attraktive læringsmiljøer for demotiverede unge og voksne.” Man skal nok læse dette nogle gange for at forstå, hvad det drejer sig om; faktisk er det hele selvindlysende indtil det selvfølgelige, men indpakningen skal tilsyneladende videnskabeliggøre resultatet af nogle sonderinger på området. Ligefrem og umiddelbart tilgængelig kan man heller ikke kalde denne konklusion: ”Samlet set arbejder man i den motivationsskabende del af folkeoplysningen ikke ud fra motivation som en iboende egenskab, men som et forhold, der skabes i konteksten, og der eksisterer en udbredt forståelse af, at der er tale om en on-going proces.” Man kan jo håbe på, at denne on-going proces kan skabe resultater. Man lægger vægt på, at kursisterne “selv

Dansk i skred 52 sproglige opstrammere Af Jørn Lund Bogen er udkommet på Gads Forlag i februar 2014. Teksten er et uddrag fra bogen.


kommer til at tage ejerskab.” Ejerskab har i visse kredse erstattet medansvar og engagement; den slags opnås i den kommercialiserede tidsånds tænkning åbenbart kun, hvis man føler, at man ejer noget. Frem til 1970’erne klarede man sig helt uden ordet læring. Man talte om undervisning, indlæring, tilegnelse osv.

»

Frem til 1970’erne klarede man sig helt uden ordet læring. Man talte om undervisning, indlæring, tilegnelse osv. Indførelsen af læringsbegrebet har tilsyneladende ikke kunnet modvirke, at temmelig mange lærer temmelig lidt. Indførelsen af læringsbegrebet har tilsyneladende ikke kunnet modvirke, at temmelig mange lærer temmelig lidt. Men læring måtte der pludselig til, da man ville skelne mellem på den ene side, at eleven aktivt tilegner sig noget, og på den anden side, at eleven er den passive modtager af et indhold, som andre hælder på dem i den såkaldte “tankpasserpædagogik.” Da jeg var med i formuleringen af en formålsparagraf for folkeskolen, fik jeg at vide, at vi ikke måtte skrive, at eleverne skulle lære noget. Nej, de skulle “have mulighed for at tilegne sig kundskaber” – og det er jo noget helt andet, som andre har ansvaret for. Kort efter opstod dog slagordet,

at eleverne nu skulle have “ansvar for egen læring”, med en uskøn forkortelse kaldet AFEL. Et medansvar er nok bedre, og denne pædagogiske krigsdans omkring et ord er da også siden ophørt. Nu er det kompetencer, der er sagen; de er vel også resultatet af en læringsproces. I analysen af folkeoplysningsaktiviteterne skelnes der mellem to former for læring:

Bogkort

”Ofte fokuseres på læring som tilegnelse, når man planlægger uddannelsesforløb, og betydningen af og mulighederne for læring som tilblivelse kan dermed overses. I de observerede folkeoplysende forløb indgår begge former, hvor læring som tilblivelse står helt centralt i det pædagogiske fokus på at skabe personligt overskridende indhold.”

covey For nogle år siden lavede vi på Højskolebladet en undersøgelse af højskolefolkets primære inspirationskilder. Mens det ikke var så overraskende, at Grundtvig kom ind på en suveræn første plads, var der nok flere hævede øjenbryn over listens nummer 9, den amerikanske ledelses- og udviklingsguru Stephen R. Covey. Hans bestseller 7 gode vaner er nu udkommet i en lille personlig udgave på Gyldendal med samme titel. Når man har læst og forstået den, vil man ifølge Covey få mere selvtillid og bedre selvværd, få bedre relationer, blive bedre til at motivere andre og blive mere eventyrlysten. Grundlæggende handler det hele om, hvordan man bliver mere effektiv. Både professionelt og privat. Hvis bogen holder, hvad den lover, er det jo ikke så sært, at han har solgt mange eksemplarer.

Læring som tilegnelse og læring som tilblivelse. Det kan virke, som om tidens pædagogiske aktører – et ord, der bruges meget i rapporten – hele tiden ønsker at gå på stylter. “Viden og erfaringer de-kontekstualiseres og rekontekstualiseres”, hedder det fx, og der tales om “undervisere med pædagogisk refleksivitet i forhold til at bevæge andre.” Sådanne formuleringer kan godt tænkes at skabe usikkerhed og skepsis uden for de sproglige reservater. Det mest bekymrende er imidlertid, at der i en god sags tjeneste bruges megen undervisningstid inden for de relevante uddannelsesområder på at jage de studerende ind i reservaterne, så de selv kommer til at beherske dialekten.

opfindsomhed En lille lækker serie fra Gyldendal Business består af ”korte præcise bøger skrevet af nogle af Danmarks mest respekterede og markante personligheder”. Den nyeste har titlen ”Opfindsomhed” og er skrevet af den særdeles flittige Aalborg-professor Lene Tanggaard – hende med bl.a. Uren Pædagogik. Ud over det behagelige ved at Tanggaard taler om ”opfindsomhed” frem for modeordene innovation og kreativitet, lærer vi, at opfindsom ikke kun er noget, man er, men også er noget, man kan lære at blive. Opfindsomheden blomstrer ikke af sig selv, selv om den nogle gange kommer til os, når vi mindst venter det. Men det handler om at stille de rette betingelser op. Kodeordene er blandt andet leg, ”fusk” og fællesskab.

s. 19


højskole Højskolen kort

s. 20

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

bogforedrag i Landsmænd, der omhandler de danske jøders dramatiske flugt over Øresund i oktober 1943, blev taget godt imod af det danske anmelderkorps ved udgivelsen i september sidste år. På Krogerup Højskole fortæller chefredaktør og historiker Bo Lidegaard med afsæt sin bog, hvordan det på få uger lykkedes 7-8000 mennesker at undslippe nazisterne, og hvordan det blev oplevet af de berørte. Arrangementet er gratis. 4. marts på Krogerup Højskole bogforedrag ii Bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty gæster Testrup Højskole med den dragende historie om Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen. Som 18-årig fik Dinesen sin soldaterdebut ved fronten i Dybbøl, og siden oplevede han både den fransk-preussiske krig og Pariserkommunen. Oplevelser, der fik ham til at flygte til den amerikanske ødemark. Hør Buk-Swienty fortælle for 100 kroner – inkl. kaffebord. 10. marts på Testrup Højskole bogforedrag iii Thomas Kingo og H.A. Brorson er hovedpersoner i to monumentale biografier af professor Erik A. Nielsen. Det skal dog kun handle om sidstnævnte, når Erik A. Nielsen lægger vejen forbi Askov Højskole. Særligt vil han berette om Brorsons forhold til pietismen – om hvordan lidenskabelig tro og religiøs metode mødes i den store danske salmedigters forfatterskab. Entré 50 kroner. 20. marts på Askov Højskole

marts 2014

”Højskolerne står stadig i et limbo: vi har politikernes og folkets opbakning, og vores vigtige samfundsrolle er endnu engang blevet understreget. Men uden midler, hvordan skal vi så vedblive at udvikle os og skabe en positiv forskel for unge mennesker for samfundets efterkommere? Højskolen er det unikke læringsrum, der kan give mere livskvalitet, bidrage til et finde retning i livet, forstå din verden, og understøtte lysten til læring.” Forstander Ulla Fisker i Århus Stiftstidende d. 1. februar ”Ingen modsætning mellem dannelse og uddannelse til job. Og økonomi er middel ej mål.” Den nye uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen på Twitter. ”Det har vist sig at være en rigtig god ordning, hvor de unge liver op, når de kommer ind i trygge rammer sammen andre unge. De udvikler nogle sociale kompetencer, som de så bruger til at komme videre.” Formand for arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune, Ivan Leth (S) om højskoleophold for unge kontanthjælpsmodtagere, i Nordjyske Stiftstidende d. 29. januar.

unge på kontanthjælp Mens antallet af aktiverede på højskole gennem de sidste mange år er faldet til næsten ingenting, stiger antallet af unge på kontanthjælp fortsat.

Antallet af kontanthjælpsmodtagere mellem 16 og 29 år er steget med hele 79 procent i løbet af de seneste fem år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I tredje kvartal af 2013 var i alt 29.416 unge mellem 16 og 29 år på kontanthjælp. Til sammenligning lå tallet i samme periode i 2008 på 16.381. Et højskoleophold lader ikke til at være en del af den politiske løsning på den udfordring. Antallet af aktiverede elever (elever omfattet af betalingsloven) er faldet med 8,6 % til 91 årselever i skoleåret 2012-13 sammenlignet med året før. Set i forhold til, at aktiverede for 3 år siden udgjorde 141 årselever, er der tale om et ret væsentligt fald over de seneste år. Går man tilbage til 1980’erne, udgjorde gruppen af højskoleelever, der var på den ene eller den anden form for offentlig forsørgelse, op mod en tredjedel af det samlede elevtal. Kilde: Danmarks Statistik


Sydjysk samarbejde

Performers House’ fremtid

Traditionsrige Askov Højskole lancerede i begyndelsen af 2014 to nye linjer: Askov-linjen og Projektledelse og iværksætteri. Og der er fortsat fuld gang i udviklingen af skolens profil efter sidste års ansættelse af forstander Jørgen Kløve. Således har skolen just indgået samarbejdsaftaler med Arla Foods og Vollsmose Avisen. Aftaler, der skal forberede eleverne på den verden, der venter efter endt uddannelse. Det bliver særligt eleverne på projektledelseslinjen, der skal nyde godt af samarbejdet med Arla. De skal i første omgang gøre sig erfaringer med arbejdsgangen på Kruså Mejeri og på den baggrund efterfølgende lave en lille film om mødekultur og problemløsning. Aftalen med Vollsmose Avisen giver journalisteleverne endnu et medie at skrive til. De skal bl.a. under temaet ”Vollsmoses Verdenskort” producere historier om de mange forskellige nationaliteter og etniske grupperinger i området. Eleverne får på den måde et konkret indtryk af produktionskrav og indsigt i den journalistiske arbejdsproces fra idé til produkt. Askov Højskole samarbejder i forvejen med Kolding Ugeavis, Jydske Vestkysten, Hansenberg, Vejen Kommune, Region Syddanmark og UC Syddanmark.

Muligvis opstår der en ny højskole i bygningerne, der indtil udgangen af 2013 husede Performers House. Det er dog endnu uvist, hvad der skal ske med konkursboet efter den lukkede højskole i Silkeborg. Tidligere bestyrelsesformand på Performers House, Jens Erik Jørgensen, er således blevet kontaktet med henblik på at fortsætte højskoletraditionen på den gamle Silkeborg Papirfabrik. Han er ikke selv en del af planerne, men ser dem gerne realiseret. Står det til kurator, advokat Peter Buttenschön, skal bygningerne også fortsat opfylde det formål, de blev opført til: at skabe kultur og liv i Silkeborg. Han har derfor i første omgang afvist at sælge de to bygninger, den rustrøde hovedbygning og Kedelhuset, adskilt trods flere henvendelser angående sidstnævnte, som rummer en moderne scene velegnet til teater og koncerter. I hans øjne vil en fremtidig køber få mest ud af bygningerne samlet, og et frasalg af Kedelhuset vil amputere muligheden for at bruge stedet til kulturelle formål. Peter Buttenshön erkender dog, at opgaven med et samlet salg kan blive svær at løse, da hovedbygningen er designet specifikt til at være højskole. /jl

/jl

Nyt med småt Højskolejubilæum Den finske folkehøjskole fejrede sit 125 års jubilæum i januar. Således blev den første skole grundlagt i 1889 i Kangasala – i de følgende 10 år så 20 skoler dagens lys. I dag findes der i Finland 90 højskoler, som årligt byder velkommen til 11.500 elever. Billigere og bedre varme De har gjort en god investering på Den Skandinaviske Designhøjskole. Med indkøbet af et nyt biofyr nedbringer de ikke blot CO2-udledningen markant – de sparer også hele 60% om året på varmeregningen. Det svarer til ca. 450.000 kroner. Dermed kan de 1.4 millioner, fyret har kostet, allerede være tjent ind om tre år. Sangkonkurrence Landbrugets Kulturfond har udskrevet en sangkonkurrence. Opgaven lyder: Skriv en moderne sang om landbrug komplet med tekst og melodi. Det er på tide med fornyelse, mener fonden, der stiller 30.000 kroner i udsigt til vinderen. Fodboldsamarbejde Nordjyllands Idrætshøjskole har indgået et samarbejde med fodboldklubben Fortuna Hjørring. Det skal for Fortunas vedkommende gerne udmønte sig i nye talentudviklingsmuligheder for piger, der er fyldt 18 år, mens NIH håber at tiltrække flere kvindelige elever med fodboldinteresse.

s. 21


højskole Højskoleophold på CV’et

s. 22

“Højskoleophold på CV’et betyder mere end nogensinde” HØJSKOLEKOMPETENCE Stik imod politikeres og økonomers aktuelle fokus på produktivitet og målrettethed i uddannelse, så peger en række HRchefer på, at netop de bløde værdier som samarbejde, engagement og ansvarsbevidsthed er blevet afgørende. af johannes henriksen

politikere og økonomer er ikke i tvivl. uddannelse anno 2014 skal først og sidst fokusere på de kompetencer, som efterspørges af arbejdsmarkedet. Ifølge politikerne skal de studerende koncentrere sig om den viden, der kan sikre deres fremtidige indkomstgrundlag og dermed også Danmarks globale konkurrenceevne. Senest er Produktivitetskommissionen kommet med en række anbefalinger, som skal rydde op i de mange unyttige og ineffektive uddannelser. Men hvad nu, hvis man ikke spørger politikere og økonomer om, hvad arbejdsmarkedet efterspørger, men i stedet spørger dem, som til daglig sidder med ansvaret for ansættelser på både det private og offentlige arbejdsmarked? Højskolebladet har spurgt fire eksperter inden for HR og ledelse, hvad bløde værdier som evne til samarbejde, livsduelighed og højskoleophold på CV’et betyder i 2014. kim staack nielsen, ceo, dansk hr Spiller højskoleophold nogen rolle på CV’et i dag? Ja, i høj grad. Højskoleophold tilfører den enkelte viden, men også en lang række færdigheder og værdier, som er meget efterspurgte på det danske ar-

marts 2014

bejdsmarked i dag. Det gælder blandt andet værdier som selvstændighed, ansvarsbevidsthed, evne til samarbejde og forståelse for komplekse sammenhænge. Helt grundlæggende kan man sige, at både Grundtvig og Kierkegaard har haft langt større indflydelse på det danske arbejdsmarked og den danske arbejdsstyrke, end man forestiller sig. Simpelthen fordi de har været medvirkende til at skabe en ansvarsbevidsthed og en arbejdsmoral, en bevidsthed om egne værdier og om nødvendigheden af også at kunne forstå andres værdier, som er bemærkelsesværdig også i et internationalt perspektiv. Det er ikke mindst højskolerne, som er med til at bære de grundlæggende værdier videre. Mange udenlandske erhvervsledere siger gang på gang, at de sætter pris på dansk arbejdskraft. De fremhæver ting som ærlighed, troværdighed og selvstændighed, som samlet set er med til at sikre den høje produktivitet, som selvfølgelig også er afgørende. Deres eneste problem er, at danske medarbejdere går hjem kl 16.30. Men måske hænger det også sammen med, at man har en bredere forståelse af, hvad der betyder noget i tilværelsen.

»

At medarbejderne netop er selvstændige og ansvarsbevidste, uden at chefen hele tiden skal detailstyre, betyder faktisk langt mere for produktiviteten, end man tidligere har troet. De bløde værdier er faktisk en god forretning. Og også derfor er højskoleophold fortsat meget vigtige for den danske arbejdsstyrkes særlige kvaliteter. - kim staack nielsen, ceo, dansk hr


netværk mv. Det stærke aktuelle fokus, ikke mindst i kommunerne, på borgerinddragelse og frivillighed, betyder, at det er blevet langt vigtigere at kunne tænke ud af boksen. Velfærd er ikke længere noget, der udgår fra kommune og stat som serviceorganer, men derimod noget, som bliver til i samskabelse mellem borgerne og kommunens ansatte. Det vil typisk være processer, som folk med en bredt sammensat baggrund er bedre til at indgå i.

Betyder højskoleophold mere eller mindre end tidligere? Mere, vil jeg klart sige. For 10 år siden var der stort fokus på outsourcing ud fra en forestilling om, at billigere arbejdskraft i Fjernøsten eller Østeuropa i bund og grund kunne levere det samme som danske medarbejdere. Men aktuelt er der en stigende bevidsthed om, at det ikke forholder sig sådan. Udenlandsk arbejdskraft mangler simpelthen de værdier og den kultur, som er en forudsætning for effektivt at kunne arbejde i danske organisationer og virksomheder. At medarbejderne netop er selvstændige og ansvarsbevidste, uden at chefen hele tiden skal detailstyre, betyder faktisk langt mere for produktiviteten, end man tidligere har troet. De bløde værdier er faktisk en god forretning. Og også derfor er højskoleophold fortsat meget vigtige for den danske arbejdsstyrkes særlige kvaliteter. per jensen, chef for hr og medborgerskab, aarhus kommune Spiller højskoleophold nogen rolle på CV’et i dag? Absolut. På en offentlig arbejdsplads som Aarhus Kommune med mange professionsstillinger som lærer, pædagog mv., vægter vi naturligvis den enkelte ansøgers faglighed højt. Men når

det så er sagt, skal vi jo efterfølgende vurdere, hvilke andre ting ansøgerne har på CV’et. Og her vægter aspekter som frivillighed og højskoleophold meget højt. Det kan være som supplement til det vidensmæssige og rent faglige, men i ligeså høj grad handler det om at vurdere ansøgernes samlede personlige og menneskelige egenskaber. Her lægger vi blandt andet vægt på evnen til at samarbejde, til at forstå og indgå i komplekse sammenhænge. Egenskaber som ofte vil stå stærkt hos ansøgere, som har været i berøring med højskolelivet, eller som har taget del i frivilligt arbejde. Betyder højskoleophold mere eller mindre end tidligere? I Aarhus Kommune, hvor vi løbende har 80-100 opslåede stillinger, vil der altid være mange forskellige faktorer, som spiller ind. Men helt generelt kan man sige, at de bløde kompetencer såsom samarbejde, personlig integritet og bred forståelse af samfundsforhold spiller en større rolle end tidligere. Hvor vi for 20 år siden i højere grad kiggede på folks karakterer, så er perspektivet i dag langt bredere. Vi lægger simpelthen mere vægt på, at medarbejderne skal være rustet til at agere i komplekse sammenhænge, udvikle

stine vrang elias, adm. direktør, tænketanken dea Spiller højskoleophold nogen rolle på CV’et i dag? Det gør det. Hvis man vel at mærke bruger det aktivt og formår at formidle, hvordan et højskoleophold er med til at differentiere én fra de øvrige ansøgere. I dag er det ikke nok bare at liste det op på CV’et, det skal sættes ind i en ramme, hvor man fortæller hvilke særlige kompetencer, man har med bagagen. I modsætning til det formelle uddannelsessystem, som aktuelt befinder sig i en slags motivationskrise, så er de uformelle uddannelser, herunder ikke mindst højskolerne, virkelig dygtige til at skabe engagerede og motiverede mennesker. Det er ikke mindst den slags kompetencer, som man kan bruge til at skille sig ud med, og som i høj grad efterspørges af det danske arbejdsmarked. Betyder højskoleophold mere eller mindre end tidligere? På den ene side er den dannelsestradition, som højskolen er en del af, presset af samtidens fokus på produktivitet og konkurrence. På den anden side lægger mange arbejdsgivere vægt på de kompetencer, som skiller sig ud fra mængden – ikke mindst i en tid, hvor der er mange ansøgere til de få ledige stillinger. Så igen, hvis den enkelte ansøger er dygtig til at fortælle, på hvilken måde et højskoleophold har givet nogle særlige kompetencer, så er det et meget stærkt aktiv. I den forstand kan man sige, at det vigtige er blevet evnen til at kombinere den brede, dannelsesmæssige faglighed med de erhvervsrettede kompetencer. De ansøgere, som kan kombinere dannelse og CV-kultur, står stærkt.

s. 23


tendens Tæt på

Når højskolerne skal sælge sig selv

s. 24

1954

En lyngennemgang af højskolernes fortælling om sig selv – set gennem den samlede markedsføring

1961

1968

Ferie

Poesi

Rundkreds

Sommerkursuskataloget anno 1954. Klassisk dansk sommer med vand, blå himmel og en sund pige.

I 1961 skulle sommerkursister lokkes til med denne silhuet af to unge mennesker. Udtrykket er lyrisk og roligt.

Tidens mere kollektivistiske tænkning slog også igennem i højskolernes markedsføring. Den cool modernistiske arkitektur signalerer også, at højskolerne er helt med fremme på beatet.

marts 2014


Frederik hvem? I 92 var 80’erne vist stadig ikke forbi. I hvert fald ikke i tøjstilen. ”Frederik” var et magasin, der skulle skaffe flere elever til højskolerne. Om det lykkedes vides ikke. Men udtrykket er ikke helt tidløst i sin mildest talt lidt kitchede omgang med Grundtvig.

s. 25

@nus-tegneserie I dette år var en del det samlede markedsføringsbud fra Folkehøjskolernes Forening en tegneserie udformet som en mailkorrespondance mellem en højskole-elev og hans kammerat. En alternativ måde at fortælle den personlige udviklingshistorie på.

1973

1992

1998

2001

Fællesskab Håret er langt, og det er vanskeligt at se forskel på lærer og elev – eller mand og kvinde for den sags skyld. På forsiden af højskolernes katalog fra 1973 er den ligeværdige samtale i fokus.

Ud af buret Hverdagen er et bur, som man forlader, når man tager på højskole. Man taler nu direkte til den unge ”du”, og højskolen er en flugt fra den daglige trummerum.


Det eneste, vi ikke er i tvivl om, er at det ender i succes!

s. 26

C O S M O G R A P H I C

tendens Tæt på

Mød os på Uddannelseskaravanen

Anderledes audition på højskolerne

Effektivt sabbatår Er du i tvivl om dit uddannelsesvalg, så træf en sikker beslutning. Tag en eksamensfri periode, inden du vælger uddannelse. På et 4-5 måneders højskoleophold møder du andre unge, bliver udfordret, opfordret, tirret og pirret, mister fodfæste og lander igen. Det eneste du kan være helt sikker på, er at du kommer tættere på en afklaring omkring dit uddannelsesvalg.

vi danner din succes

Mød Højskolerne på Uddannelseskaravanen. Højskolernes Hus, Nytorv 7, 1450 København K, Telefon 33 36 40 40, www.hojskolerne.dk, e-mail: kontor@ffd.dk

Bliv en succes ”Vi danner din succes” lød payoff ’et på en fælles kampagne fra 2004. Kampagnen mødte megen kritik internt, fordi succes og dannelse i samme sætning ikke var god tone visse steder i højskolekredse. Elevtallet var dalende, og det kunne kampagnen ikke ændre på.

2003

Vil du noget med din fremtid? Er du seriøs omkring dit uddannelsesvalg? Så prøv en Anderledes audition på en af landets mange højskoler. Vi er klar til at høre dine digte, din sangstemme, din mening. Og vi er klar til at danne din succes! Læs mere på www.hojskolerne.dk og vind billetter til Roskilde Festivalen.

vi danner din succes

Højskolernes Hus, Nytorv 7, 1450 København K

2004

2006

KØR DIN EGEN VEJ! Danmarks politikere har travlt med at bestemme din fremtid. Du skal helst drøne den lige vej igennem uddannelsessystemet og ind i skattemøllen. Regeringen kalder det en kvalitetscirkel. Vi kalder det mangel på ungdom. For der findes en anden vej, hvor du får tid til at være dig. Hvor du får lov til at være ufornuftig, kreativ og fyldt med idéer. Hvor du får input til at vælge den rigtige uddannelse i stedet for at prøve 3-4 forkerte. Og det er på de 79 danske højskoler. Her får du flere venner og mere styr på fremtiden end nogensinde før. Så det er op til dig: Du kan følge regeringens vej, eller du kan køre din egen vej og tage på højskole.

100 km/t

www.hojskolerne.dk

Hvad? Helvede er gentagelsen. Nye elever skulle lokkes til med Haiku-digte og filosofiske referencer. ”Helvede” er den daglige trædemølle, højskolen må så være det modsatte – altså himlen. Måske ligger der også et lille opgør med Kierkegaard, der skrev: ”Der hører ungdom til at håbe, ungdom til at erindre, men der hører mod til at ville gentagelsen.” Kampagnen mødte en del kritik, både internt og eksternt for på den ene side at være for bombastisk, på den side delvist uforståelig.

marts 2014

Højskolerne præsenterer sig selv som alternativ til den lige vej gennem uddannelsessystemet. Man er i opposition til den gængse vej. Højskolen skal understøtte den enkeltes evne til ikke bare at blive en del af systemet. Motorvejs_Plakat.indd 1

20/02/07 8:42:04


s. 27

Det du ikke lærer andre steder

Fælles payoff

Find det, du er god til

I 2007 lanceres et nyt fælles payoff ”Det du ikke lærer andre steder”. Højskolen er et alternativ til ”andre steder”, men payoff ’et siger ikke meget om, hvad det så er, man lærer.

I 2010 kampagnen er alternativ-tanken væk igen med payoff ’et ”Find det, du er god til.” Nu er individet i centrum, og højskoleopholdet er led i den personlige udviklingsproces.

2007

2008

2010

2012

HØJSKOLEKATALOGET 2008

Find det, du er god til

HØJSKOLEKATALOGET 2008

”Min far var landmand, og jeg skulle da overtage gården.”

Ned i græsset

Jan Gintberg - komiker og tidligere højskoleelev

Hvordan fremstiller man højskolelivet i billeder? Svaret har ofte været glade mennesker på en græsplæne. Således også i 2008, hvor den glade pige ruller i græsset. Det er livsglæde, frihed – og måske også fritid.

Kendisser

Ny højskole-APP Katalog, kurser og meget mere til Android, iPhone og iPad Adsheis Gintberg kad.indd 1

Kendte mennesker og personlige historier trækker folk til. Det er også tanken bag den seneste fælles kampagne i højskoleregi. Højskolen var det sted, hvor de fandt det, de var gode til.

18-10-2011 10:23:53


debat Kommentar

s. 28

God latin KOMMENTAR Hverken professionshøjskolen eller højskolen er et sociologisk eller psykoterapeutisk projekt, men en pædagogisk-eksistentiel almen menneskelig institution af iben benedikte valentin jensen lektor, udvikling og forskning, uc syddanmark, videncenter for almen pædagogik og formidling

Den tidligere forstander Hans Henningsen har formuleret, hvad der forener en god uddannelse og højskolen. Det er erfaringen!: ”Det at de tør bryde igennem idealismens, ideologiernes og statsmagternes blændværk og gå tæt på menneskelivet og dets grundvilkår.” Højskolen placeres her i en moderne sammenhæng. Udgangspunktet er den subjektive, almene eksistens og menneskets livsfilosofiske grundvilkår. Mennesket må forstås i dets pluralitet, det vil sige, at der ikke umiddelbart er en samlet teori eller en kosmologisk transcendent orden, der kan forklare eller forstå mennesket. Dette er i al sin banalitet den komplekse fremmedgjorthed, det moderne menneske erkender. Dette fordrer refleksion: mennesket må så at sige både være sig selv og uden for sig selv på en og samme tid. systemteoretisk steppebrand I øjeblikket går systemteorien som en steppebrand over professionshøjskolerne. Det er simpelthen god latin at tage udgangspunkt i, at eleven er et psykisk system, og alle andre er et socialt system. Professor Jens Rasmussen beskriver det nye ”dogmatiske” verdensbillede med udgangspunkt i Niklas Luhmanns (1927-1999) systemteori således: ”Psykiske og sociale systemer er, som det nu skulle være slået

marts 2014

fast, selvreferentielt lukkede systemer, der kun kan betjene sig af deres egne operationer. Psykiske systemer anvender bevidsthed til deres operationer, og sociale systemer anvender kommunikation til deres operationer” Når jeg her siger, det er god latin, er det ikke tilfældigt. Formuleringen svarer til Grundtvigs kritik af latinskolerne. Noget kan være god latin, når lærde akademikere siger noget uafhængigt af folkets erfaring. Jeg mener, der sker det samme med det systemteoretiske sprog. Som afgrænset teori er denne kognitive udlægning af barnet meget spændende. Som obligatorisk udgangspunkt for en pædagogisk profession ender den i stedet som et ideal, en ideologi og statsmagtens blændværk. Postmodernismen taler om, at der i stedet findes mange fortællinger. Begrebet fortælling indikerer, at det ikke er en klassisk videnskabelig sandhed, men er en mulig sandhed. Eller at alle videnskabsteorier i dag bør betragtes som fortællinger – dvs. mulige perspektiver. Uffe Jonas har derfor sammenlignet Foucault og Grundtvig. Han hævder, at Grundtvig er postmoderne og derfor netop kan bidrage til vores samtidsforståelse: ”Som videnskabs-teoretiker betragtet er Grundtvig m.a.o. historisk og metodisk relativist. Hans sandhedsbe-

greb er langt nærmere beslægtet med den postmoderne vidensrelativisme end med de konstruktive enhedsbestræbelser på sandhedens gebet, som har kendetegnet både den klassiske og det moderne oplysningsprojekt.

»

Den oprindelige højskolekultur kan bidrage væsentligt til et komplekst og dynamisk moderne uddannelsesbaseret samfund. (…) Alligevel fastholder Grundtvig i modsætning til de fleste postmodernister, at sandheden, forstået som det alforenende synspunkt, faktisk findes. Også lige midt i relativiteterne og sandhedsperspektivernes vidt blomstrende mylder.” Netop kombinationen af det postmoderne og en sandhed gør Grundtvig højaktuel. Professionshøjskolen bør bevæge sig væk systemteoriens skizofrene, dogmatiske videnskabstrang


og stå i det åbne ved hjælp af almene filosofiske spørgsmål. Det gælder også højskolen. Hverken professionshøjskolen eller højskolen er et sociologisk eller psykoterapeutisk projekt, men en pædagogisk-eksistentiel almenmenneskelig institution. Skole og uddannelse kan med sin undervisning give mulighed for denne subjektive almengørelse. Grundtvig ville ikke, at skolen skulle styres af idealer; men af realer; dvs. menneskets erfaring. Uffe Jonas beskriver det således: ”En videnskabsteori, der ikke samtidig forstår sig selv historisk og forankrer sig som et historisk fænomen, må efter Grundtvigs begreber være falsk. Derfor betragter han systemtænkningen, der kan være effektiv og sandfærdig nok i det enkelte, som en stor løgn, hvis den vil overskride sin egen lukkede sandhedskreds og hævde sig i en mere filosofisk forstand ” ingen overfortælling Systemteorien opfattes af mange som en overfortælling i øjeblikket. Men sådan en findes ikke i Grundtvigs optik. Eller Foucaults. Eller Deweys. Eller hos nogen som helst pædagogiske tænkere. Alt kan og skal forstås historisk og er forankret historisk. Altså i menneskets erfaring. Det er paradoksalt nok det universelle. Historiciteten henviser altså til: erfaringen. På den måde er der intet uden for menneskets erfaring. Men det gør os ikke ifølge Grundtvig til selvreferentielle psykiske systemer, som systemteorien hævder. Ifølge Deweys opgør med den traditionelle lærerstyrede undervisning var det ikke nok at gennemføre en masse aktiviteter i skolen. Erfaring handler ikke om bare doing. Det kendte udtryk learning by doing handler om forholdet mellem at gøre og lære. Spændingen og åbenheden mellem at gøre og tænke – tilsammen at handle – er ikke mulig at ophæve og er en del af skolens pædagogiske udfordring. Derfor kan den oprindelige højskolekultur bidrage væsentligt til et komplekst og dynamisk moderne uddannelsesbaseret samfund. Højskolen er den institution, der tager afsæt i erfaringen og minder os andre om, at vi ikke kan forstå tilværelsen alene som et psykisk system i et socialt system. Teorier og uddannelse handler kort sagt om menneskelivet.

Klummen

@ debat s. 29

af torben jørgensen, lærer på oure højskole

Skoleledelse I en alder af 75 år satte dirigenten Herbert von Karajan sig ved rorpinden i sit nye Dassault privatjet og drønede ud ad startbanen ved fabrikken i SaintCloud i Frankrig. Han var som altid opsat på at vise, hvem der bestemte. Ham, og ham alene. Flyet skulle lystre, skulle det. Historien er Karajans egen, som han fortæller den i de sidste interviews han lavede, før sin død i 1989. Da han sad der og klamrede sig til rorpinden og styrede og styrede, tog chefingeniøren, der sad ved siden af, stille hans hænder, fjernede dem og sagde: ”Rolig, hr. Karajan – den kan godt selv.” Det var en åbenbaring for den aldrende verdensdirigent, og da han få dage senere prøvede med Wienerfilharmonikerne i Salzburg, hidsede sig op og sagde, at han havde lyst til at brænde dem alle sammen af, (trods alt en vovet ide af et gammelt medlem af Nazipartiet), fik han den afgørende åbenbaring. En af musikerne, en stilfærdig violinist, sagde lidt sørgmodigt: ”Men hvem skal så spille al den dejlige musik?” Herefter, og i en række enestående indspilninger og koncerter, dirigerede Karajan med den yderste tillid til sine musikere, det yderste led i pegefingeren, et indsigtsfuldt ord og stor autoritet sig gennem det samme repertoire, han de foregående 50 år havde kæmpet sig gennem. Kære skoleledere; med en nem omskrivning af Søren Kierkegaard: ”Hør Mozarts Don juan. I Karajans indspilning. Hør, hør, hør.”

lindsø ”For 30-40 år siden var fortællingen næsten gået i stå i Danmark. I dag vrimler det med fortællere. Den gode fortæller gør livet større. Erik er en af de bedste.” Frederik Christensen på hojskolebladet.dk om Erik Lindsø de privilegerede i ”Er lyset for de lærde blot? Maner det ikke til eftertanke i forhold til højskolens historiske baggrund, hvis højskolen udelukkende bliver en skole for de privilegeredes personlige afklaring ...” Paw Hedegaard Amdisen på facbook. com/hojskolebladet de privilegerede ii ”Jeg har hørt, at nogle folkehøjskoler fraråder kraftigt folk at søge optagelse til kurser, hvis ikke de har en gymnasial uddannelse. Dog har folk uden gymnasial uddannelse måske mere behov for et højskoleophold end en student. En spredning af elevklientellets kundskaber, køn og alder, vil gøre opholdet langt mere udbytterigt for alle parter. Jeg føler, at Erasmus Montanus spøger i skabene rundt omkring.” Thyge Herthoni Hansen på facbook. com/hojskolebladet


højskole Navne

aktuelt: s. 30

Ny forstander på Oure

”Jeg vil lave Danmarks mest moderne højskole,” lyder den ubeskedne udmelding fra den nye højskoleforstander på Oure Sport og Performing Arts. Han hedder Simon Frejvald Andersen og tiltrådte i stillingen 1. januar 2014. Han er uddannet fra Syddansk Universitet i Nordisk litteratur og Humanistiske designstudier og har de sidste otte år været en del af den daglige ledelse på Skolerne i Oure. ”Højskolen skal være aktuel, og det bliver den ved at afspejle sin tid. Konkurrencestatener i højere grad

blevet præmissen for uddannelsespolitikken i Danmark – det kan vi tydeligt mærke på vores elever. Deres højskoleophold skal være nyttigt. Man kan jo vælge at afvise den præmis, men jeg vil gerne have, at vi spiller med,” fortæller Simon Frejvald Andersen videre om sin vision for højskolen. Derfor vil han også gerne lave højskole for de elever, der virkelig vil noget med den: ”Højskolen skal være for dem, der kan se en mening i den. For dem, der kommer her med et formål for øje. Derfor skal højskolen også have forbindelse til det øvrige uddannelsessystem. På den måde kan vi bedst hjælpe eleverne videre, og det glæder jeg mig til,” slutter den ny udklækkede forstander. Simon Frejvald Andersen overtager posten efter Oures grundlægger Ole Hjorth, som fortsætter i ledelsen af det samlede skoleprojekt i Oure.

@bavnhoej

Højskolen er ikke fremmed for Janne Bavnhøj, der er blevet ansat som digital and social media manager i Højskolernes Hus. Hun sidder i bestyrelsen for Grundtvigs Højskole og har været langkursuselev samme sted og deltaget på en lang række korte kurser landet over. Hun kommer fra stillinger som kommunikationskonsulent og webredaktør på Københavns Universitet og før det kommunikationsmedarbejder i

marts 2014

Dansk Skovforening. En fællesnævner for hendes hidtidige arbejdsliv er digital kommunikation. Noget, der frem over skal komme højskolerne til gode: ”Jeg ser rigtig meget frem til at forene min passion for digitale medier med kærligheden til højskole. Mest af alt ser jeg frem til at være med til at udtænke, hvordan vi kan bruge sociale medier til at udbrede kendskabet til højskolen og dens mangfoldighed,” siger hun til bladet og uddyber: ”Digital dannelse og demokratisk debat, tror jeg, er to felter, hvor højskolerne kan gøre en stor forskel i digitale medier. Det må næsten være i højskolens DNA at tale med om, hvordan vi bliver gode medborgere” Janne Bavnhøj tiltræder den 1. marts.

Navne med småt Forstanderfarvel Jaruplund Højskole siger til sommer farvel til sin forstander gennem 20 år, Dieter Küssner, der går på pension. Dieter Küssner har tidligere været lærer på både Try og Krabbesholm Højskole samt forstander på Egmont Højskolen. Han forlader højskolen i Sydslesvig i god forfatning, idet der i løbet foråret færdiggøres renoveringsarbejder og nybygning på for 40 millioner kroner.


Nyt fra FFD

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Årsmøde i Ollerup FFD’s årsmøde og generalforsamling finder i år sted på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Det er den 22-23. maj.

Ny medarbejder i Højskolernes Hus 1. april starter Søren Børsting som udviklingskonsulent i Højskolernes Hus. Søren kommer fra stillingen som forstander på Den rytmiske Højskole i Vig og skal blandt andet arbejde med højskolernes lokale oplysningsvirksomhed.

Foreningens kurser 2014

10.-11. marts Seminar om deltagende s. 31 medborgerskab Silkeborg Højskole 19.-20. marts Informationsseminar og netværksmøde: Digitalisering i undervisningen Brandbjerg Højskole 27. marts Debatmøde om samværets pædagogik Aarhus Universitet, CAMPUS, Emdrup 1. april Regionale Dialogmøder, Jylland Silkeborg Højskole

Højskolerne på Folkemødet Igen i år er FFD og højskolerne meget synlige på Folkemødet i Allinge d. 12.-15. juni. Skal din skole eller tidligere højskoleelever ikke med? Ubberup, Suhrs, Rødding og FFD serverer god mad i Højskolernes Folkekøkken, hvor der vil være morgensang, debatarrangementer, Højskolebladet Live og musik ved bl.a. Dj Noize, Per Vers og Jonas Breum. Mere på www.ffd.dk/folkemødet Nuværende og tidligere højskoleelever kan tilmelde sig højskolecamp og fælles bustransport på www.hojskolerne.dk/folkemodet

3. april Regionale dialogmøder, Sjælland Grundtvigs Højskole 7.-11. april Højskolepædagogisk uddannelse (HPU) Modul 2 Modulerne afholdes på forskellige højskoler 22.-23. maj Årsmøde og generalforsamling Gymnastikhøjskolen i Ollerup OBS Forstanderuddannelse 2014 Aflyst

Mette Urth Kristensen, tidligere højskoleelev:

”Det vigtigste, jeg tog med mig fra Folkemødet, var en fornyet følelse af, at alle, der vil have indflydelse, har mulighed for at gribe stafetten. Jeg føler nu klart en større mening og motivation til at engagere mig i det politiske samfund”

Se mere på www.ffd.dk


B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

Gave

ko r t t

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt il høj

s ko l e

rne

Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus. Udstedes på beløb fra 100 kr. Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40

marts 2014


Højskolebladet Marts 2014