NOGEN AT TALE MED Johanne, 18 år og fra Falster, er den sidste, vi taler med. Hun er med for første gang. I 2013 faldt Johanne ned fra en skammel og slog hovedet ned i et betongulv. Men hvad fik hende til at tilmelde sig? - Det er især det, at jeg til daglig ikke har nogen at snakke med om min hjerneskade. Så selvom det kun er fem timer, siden jeg kom, er det dejligt at være her, for jeg har fået talt med andre med hjerneskade. Og jeg kan se, at jeg jo ikke har det så galt som andre, der er her. Det vidste jeg godt, men det er noget andet at se det og høre, at de selv fortæller om det, de udfordres af. Jakob Holm fører an i én af udfordringerne - med lukkede øjne følge et tov gennem skoven. - Vi har et socialt sammenhold her, andre bare ikke kan forstå. Vi skal ikke forklare, hvordan vi har det. Selvom vi er forskellige i alder, og hvor vi er i livet, så har vi meget tilfælles. Ellen og Rikke har ikke mødtes siden sidste år, men de har skrevet sammen på Facebook. For som Rikke siger: ’Med en travl hverdag kan det være svært’. DET SOCIALE ER DET VIGTIGSTE Jason Durrant, 20, er også med for anden gang. Jason fik som 5-årig et
En af campens første opgaver var en teamøvelse ude i den smukke park.
hjertestop, hvor han i 25 minutter ikke fik ilt til hjernen. I SAMME BÅD Jason kender en del af de andre drenge, der er med, og som hygger sig
Sara og Maria guider de unge under arrangementet. De er henholdsvis
med snak, tæt på, hvor vi sidder.
fysioterapeut og psykomotorisk terapeut på Vejlefjord og kender en del af de unge. På vej ind fra skoven spørger vi dem om, hvad de primært
- De gutter er rigtig flinke. Vi taler både om, hvad vi går og laver, men også
oplever, og det er flere ting:
hvordan vi har det. Vi ender med at have snakket med alle, når vi blandes i øvelserne. For mig er det vigtigste det sociale og lidt mindre øvelserne.
- At de unge føler, de er i samme båd. At de oplever følelsen af, at de bliver
Ja, det er bare at være her. Jeg kunne godt være her lidt flere dage.
accepteret, som dem de er. Så bare at kunne være her under de forhold. Flere kender også hinanden fra tidligere ophold her på Fjordbo og nu for
POSITIVT OVERRASKET
andet år på BrainCamp. Så samlet set skaber det et stærkt fælleskab.
Jacob Holm fra Odense, 22 år, er en af de nye på BrainCamp. Han er meget initiativrig i sin gruppe under QR-kodeøvelsen ude i skoven. Han
TRYG, TILPAS OG TILFREDS
tænder ild til noget brænde, han går forrest i en øvelse, hvor de skal
Birgitte Vikne, markedschef på Vejlefjord, siger et par dage efter årets
lukke øjnene og holde i et reb og gå fremad på skovbunden. Og han
BrainCamp:
taler med alle i gruppen. - De unges samlede evaluering af de to dage er meget, meget positiv. Jacob blev kastet af sin motorcykel i oktober sidste år. Han husker ikke
Det er ret interessant, at de peger på de tre workshops om lørdagen,
hvorfor, og ingen har kunnet fortælle ham det. Han røg ind i autovær-
som den aktivitet, de synes allerbedst om. Her fik de et lille oplæg om
net og fik en masse små hjerneblødninger og brækkede stort set hele
det sociale menneske og vigtigheden af at forstå sociale spilleregler.
overkroppen. Han lå vist i koma i et døgn, siger han.
De fik desuden mulighed for på egen krop at prøve el-stimulation og ny teknologi inden for genoptræning. Det vidner om deres nysgerrighed i
- Jeg har gået til genoptræning i Svendborg og på Bjerggaardshaven i
forhold til de muligheder, der er, for at de kan få det bedre.
Odense indtil nu. Trætheden er det største problem. Ellers går det fint, som du kan se.
- Mange sluttede af med ”Vi ses til næste år”, og en af deltagerne refererede efterfølgende i BrainCamps facebookgruppe til reklamen fra
Både Jacobs forældre og søster gjorde ham opmærksom på BrainCamp.
Spies med deres slogan: ´Ferier du ikke vil hjem fra’.
Men det var søsteren, der sagde, at han skulle tage med. - Jeg synes, at det er blevet årets højdepunkt at afholde BrainCamp. - Jeg var lidt bange i starten. Jeg havde inden set på Facebook på de
For i år har det været skønt at se så mange gengangere, og at de nye
medlemmer, der skulle med her, og der synes jeg, at de så lidt mere
meget hurtigt blev integreret i gruppen. Det er bare fantastisk at følge
hjerneskadede ud, hvis man kan sige det sådan. Men det er de slet ikke.
de unges udvikling fra sidste år til i år, og se hvor meget de føler sig
De er jo lige som mig. Jeg er blevet utrolig positivt overrasket over det.
trygge og tilpas i gruppen.
19
