NUMMER 4 · DECEMBER 2018
Camilla Pedersen
Enspænder med en jernvilje
H ERNESKADE LIV DER REDDES - SKAL OGSÅ LEVES
Pårørenderettigheder Tre forslag til politikerne
Virksomhedsejeren
Min tredje blodprop var et wakeupcall
ERHVERVSKLUBBEN:
INDHOLD
Hvem er vi?
Leder: Med kampånd og vilje kommer I igennem...... side
3
Camilla Pedersen: Jeg har altid haft det bedst med selv at finde ud af ting.............................................. side
4
Braincamp................................................................................. side
9
DIREKTION Morten Lorenzen Direktør ✆ 2026 0138 mail: morten@hjerneskadeforeningen.dk
Dagen, der ændrede alt....................................................... side 11 Sagsbehandling: Evaluering på kontoret...................... side 13 Jeg har aldrig kendt til et liv uden hydrocephalus.... side 15 Ledsagerordningen............................................................... side 18 Pårørende har ingen rettigheder..................................... side 19 Har jeg ret til rådgivning i kommunen? Ja det har du... side 23 Min tredje blodprop var et wakeupcall…....................... side 25 Jeg rejser alligevel - det kan du også............................. side 30 Mangelfulde lægejournaler kostede.............................. side 33 Boganmeldelser..................................................................... side 35 Bilka-møder i FYR-netværket............................................ side 37 Familieweekend med forkælelse og berigelse.......... side 37 Kontakt til netværket........................................................... side 39 Hjerneskadeseminar............................................................. side 41 Sket og sker.............................................................................. side 45
HOVEDBESTYRELSE Formand Jette Sloth Flohr ✆ 7841 4488 / 2046 0835 mail: js@hjerneskadeforeningen.dk Næstformand Jens Søndergaard ✆ 4014 5813 mail: jens-sondergaard@outlook.com Marie Klintorp ✆ 4970 3130 / 2988 2502 mail: marie.klintorp@hjsf.dk Ole Støvring ✆ 2117 7330 / 2120 4530 mail: olestoevring@live.dk Jan Sau Johansen ✆ 2628 8955 jan.johansen@stab.rm.dk Karina Fyhn Ryborg ✆ 2280 1607 mail: fyhnryborg@hotmail.com Kim Erik Andersen ✆ 2785 1262 mail: kim.e.andersen@gmail.com
Din støtte gør en kæmpe forskel..................................... side 48
DEN SOCIALE RÅDGIVNING - TELEFONTIDER Nina Munch/Nøk Dybdahl ✆ 6038 4119 (landsdækkende) Mandag kl. 10.00-12.00 · Tirsdag kl. 10.00-13.00 · Onsdag kl. 10.00-13.00 · Fredag kl. 10.00-13.00 Inge Madsen ✆ 7841 4488 (Aarhus/Østjylland) Onsdag og torsdag klokken 09.00-12.00 Viggo Jonasen ✆ 7841 4488 (Aarhus/Østjylland) Mandag klokken 10.00-12.00
SUPPLEANTER 1. suppleant Mette Rindom Pedersen 2. suppleant Dorthe Dyhr 3. suppleant Chalotte Søndergaard
Gitte Weitling ✆ 3043 9615 (Fyn) JURIDISK RÅDGIVNING Hjerneskadeforeningen har aftale med advokatfirmaet Kroer/Fink Advokater. Det betyder, at foreningens medlemmer kan få gratis telefonisk og juridisk bistand. Den gratis rådgivning består af indledende rådgivning inden for advokaternes speciale, som er erstatnings- og forsikringsret med fokus på patientskader, fritidsulykker, trafikuheld, arbejdsskader og almindelige forsikringssager. Mød os på facebook Jakob Fink ✆ 7199 2929, www.kroerfink.dk www.facebook.com/hjerneskadetdk
RÅDGIVENDE EKSPERTPANEL Formand: Hana Malá Rytter ✆ 2165 1533 mail: Hana.Mala@psy.ku.dk
LANDSKONTORET Morten Lorenzen Direktør ✆ 2026 0138 mail: morten@hjerneskadeforeningen.dk
Susan Søgaard Kommunikationschef ✆ 6063 4063 mail: susan@hjerneskadeforeningen.dk
Nina Munch Socialrådgiver ✆ 6038 4119 mail: nina@hjerneskadeforeningen.dk
Birgitte Jørgensen Regnskabs- og administrationschef ✆ 4343 2433 mail: birgitte@hjerneskadeforeningen.dk
Kenneth Kinastowski Kommunikationsmedarbejder (frivillig) ✆ 2812 5818 mail: kenneth@hjerneskadeforeningen.dk
Nøk Dybdahl Socialrådgiver ✆ 6038 4119 mail: noek@hjerneskadeforeningen.dk
Bente Dahl Pedersen Kontorassistent ✆ 4343 2433 mail: bente@hjerneskadeforeningen.dk
Per Baltzersen Knudsen Kommunikationsmedarbejder ✆ 3073 5514 mail: per@hjerneskadeforeningen.dk
Maria Ødegård Socialrådgiver ✆ 6038 4119 mail: maria@hjerneskadeforeningen.dk
Sara Aggerfeld Larsen Journalist (frivillig) ✆ 4041 4756 mail: sara@hjerneskadeforeningen.dk
DET SKER I FORENINGEN GENERALFORSAMLINGER Januar er måneden, hvor lokalafdelingerne afholder generalforsamlinger. Find dato for din lokale generalforsamling i indstikket i midten af bladet. Vi anbefaler dig at deltage i generalforsamlingen, da det er her, du kan gøre din indflydelse gældende og bestemme, hvad der skal ske i din lokalafdeling. Kun betalende medlemmer har stemmeret (én stemme per husstandsmedlemskab). REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2019 Næste års repræsentantskabsmøde foregår i weekenden den 6.-7. april 2019 i Svendborg. JUL OG NYTÅR Landskontoret holder juleferie i perioden 24. december - 2. januar. Begge dage inklusiv. PÅRØRENDE EFTERLYSES I forbindelse med vores store pårørendeprojekt efterlyser vi pårørende til mennesker med hjerneskade. Vi har brug for pårørende, som vil fortælle om deres situationer og behov, lade sig interviewe om specifikke problemstillinger, gennemlæse materiale, teste produkter m.m. Skriv til susan@hjerneskadeforeningen.dk, hvis du har lyst til at hjælpe med en eller flere af disse områder. Vi efterlyser samtidig pårørende, som savner personlig kontakt med en anden pårørende, hvor I kan være til gensidig støtte for hinanden. Er du interesseret i dette, kan du skrive til nina@hjerneskadeforeningen.dk - Nina vil så tage kontakt til dig. INDBERET DONATION Du kan nemt og sikkert indberette en donation, som du har foretaget på eksempelvis MobilePay eller Facebook, hvor vi ikke har de informationer, som vi skal bruge for at indberette til SKAT, så du kan få fradrag. Har du foretaget en donation og ønsker fradrag, kan du udfylde formularen på denne side: https://hjerneskadet.dk/hjerneskadeforeningen/stoet-os/indberet-en-donation/ STØT OS HELT GRATIS MED DRUGSTARS Drugstars er en app, som hjælper dig med at huske din medicin. Bruger du appen, har du samtidig mulighed for at støtte et godt formål. Når du tager din medicin, får du tildelt stjerner, som du kan donere til Hjerneskadeforeningen eller en af de andre gode patientforeninger.
Udgives af Hjerneskadeforeningen Handicaporganisationernes Hus Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup ✆ 4343 2433 www.hjerneskadet.dk info@hjerneskadeforeningen.dk CVR-nr. 12 25 96 70 Bank: Reg.nr. 4440 Konto 3348346849
Ansvarshavende: Morten Lorenzen
MED KAMPÅND OG VILJE KOMMER I IGENNEM Én ting slår mig som gennemgående, når jeg læser artiklerne i dette blad. Kampånden hos hver eneste af dem, jeg læser om, uanset om personen er ramt eller pårørende. Måske er den i virkeligheden gennemgående i alle vores medlemsblade, nu jeg tænker over det. Der er nemlig ingen tvivl om, at alle har en kamp at kæmpe. Og hver eneste af jer er en fighter, som imponerer mig. Nogle af jer vil nok ikke se sådan på jer selv. I vil tænke, at det jo ikke er, fordi I er specielle. I har ganske enkelt ikke noget valg. Det er naturligvis korrekt, at I ikke har haft mulighed for at vælge selv. Men det gør ikke jeres præstation mindre. Det har inspireret mig til at formulere nogle bud. For selv om jeres kampånd, vilje og mod bringer jer igennem de svære forløb, har I brug for hjælp. FORSLAG TIL 10 BUD FOR MENNESKER SOM RAMMES AF ERHVERVET HJERNESKADE • Alle har ret til at få den nødvendige hjælp til, at deres liv bliver værd at leve. • Alle har ret til at kæmpe for og håbe på, at det bliver endnu bedre. • Alle har ret til støtte, trøst, at blive lyttet til og at forklare sig. • Alle har ret til oplysning om den situation, de er havnet i, og vejledning om de muligheder og rettigheder, de har. • Alle har ret til at sige nej til det, som får dem til at få det værre. • Alle har ret til at stille spørgsmål til og om den behandling og genoptræning, de bliver tilbudt. • Alle har ret til at blive accepteret, også når de ikke slår til eller kan leve op til andres forventninger. • Alle har ret til at blive kede af det og forbande hjerneskaden langt væk. • Alle har ret til nye oplevelser og social kontakt med ligesindede. • Alle har ret til at andre giver dem tid til at formulere sig og plads til at trække sig. Disse bud er ikke mejslet i sten. Det kunne være spændende med input fra jer medlemmer. Måske vi sammen kan nå frem til nogle endnu bedre bud. Jeg vil ønske jer alle sammen en glædelig jul og et godt nytår. Selvom det er en tid, der tærer på kræfterne, og hvor det kan være svært at sige fra, så husk alt det gode og nære, som denne højtid også er.
Jette Sloth Flohr, formand for Hjerneskadeforeningen
HJERNESKADEFORENINGENS PROTEKTOR OG AMBASSADØRER
Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary protektor
Sanne Salomonsen ambassadør
Næste udgivelse: Marts 2019
Lone Hertz ambassadør
Gengivelse af artikler er tilladt med kildeangivelse.
Deadline for input: 29. januar 2019 Redaktion: Susan Søgaard og Per Baltzersen Knudsen Hjerneskadeforeningen er en lands dækkende, medlemsstyret organisation, der arbejder for, at hjerneskaderamte familier får de bedste vilkår for at komme videre i livet. ISSN 2246-5138 LIV DER REDDES - SKAL OGSÅ LEVES
Forsidefoto: Camilla Pedersen Foto: Privat STOR TAK til de frivillige korrekturlæsere: Dan Kiving Ingemann Jensen Ulrik Jensen
Artikler og indlæg afspejler ikke nødvendigvis Hjerneskadeforeningens holdninger, og foreningen er ikke ansvarlig for indholdet i annoncerne.
Camilla Pedersen ambassadør
Annoncetegning: Dansk Blad Service ApS Vestergade 11A 5540 Ullerslev ✆ 7070 1225 info@danskbladservice.dk Alle spørgsmål vedrørende annoncer bedes rettet hertil. Grafisk tilrettelæggelse og layout: Intryk ✆ 7021 1000 www.intryk.dk Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri
3
JEG HAR ALTID HAFT DET BEDST MED SELV AT FINDE UD AF TING Da den danske toptriatlet, Camilla Pedersen, i september 2013 styrtede under en træningstur på cykel ved Esbjerg, lå hun efterfølgende 19 dage i koma og svævede mellem liv og død. Hun havde pådraget sig kraniebrud og kritiske blødninger omkring hjernen. Tekst: Per Baltzersen Knudsen, Hjerneskadeforeningen Foto: Private Camilla Pedersen var ude at træne med en gruppe triatleter 20 km fra
har jeg jo lært, da jeg var barn, men engelsk først senere. Det sidder et
Esbjerg. De lå og kørte intervaller, da der pludselig opstod en situation
andet sted i hjernen end det normale talecenter. Jeg kan også kludre lidt
med nogle børn på vejen. Situationen affødte en undvigemanøvre, som
rundt i ordene og kan mærke, hver gang jeg skal tale, at jeg skal bruge
førte til styrtet. Det var et hændeligt uheld, og Camilla havde hjelm på.
megen energi. Jeg skal hele tiden ’tænke’ for at finde de ord, jeg skal
Der er altså ikke noget at udsætte på nogen. Da hun vågnede af komaen,
sige. Før kom de bare.
sagde lægerne, at hun ikke skulle regne med at komme til at gå igen. Du sagde inden interviewet, at du helst ville interviewes mundtligt og Men med en enorm viljestyrke og hårdt arbejde kom hun lynhurtigt
ikke skriftligt, da det vil tage dig dage af besvare på skrift – hvorfor?
tilbage til sin sport. Og vandt sensationelt VM på langdistance i Kina i
– Det er ikke, fordi jeg ikke kan læse eller skrive. Jeg kan sagtens hurtigt
september 2014 efter fire km svømning, 120 km cykling og 20 km løb.
svare på en sms eller mail, men sommetider kan jeg bruge timer på at
Kun ét år efter sit alvorlige styrt. Men hjernen var ramt og fulgte ikke
svare på skrift. Jeg kan bare sidde og glo og ved ikke, hvordan jeg skal
rigtig med i den fantastiske fysiske tilbagevenden. Efterfølgende har
skrive det, jeg vil. Det er vildt mærkeligt. Så jeg må sige nej til sådanne
fysikken heller ikke været på samme niveau. Hun og specialister ved
opgaver. Det er mere trættende for mig end at cykle i flere timer.
blandt andet ikke, om det er hjernen eller kroppen, der lukker ned ved et vist niveau. Vi har talt med Camilla, som i dag er 35 år. Interviewet er lavet i begyndelsen af oktober i år, umiddelbart inden Camilla steg på et fly til
”
Det er min krop. Det er mig, der kan mærke de udfordringer jeg har.
Har neurologer kunnet forklare det?
Mallorca fra Lanzarote, hvor hun har ”trænet og deltaget i et ræs”, som
– Nej. Under min genoptræning kunne jeg læse artikler og genfortælle
hun betegner det.
dem, men jeg kunne ikke skrive et referat. Jeg var helt blank – anede ikke, hvordan jeg skulle skrive. Jeg har skader i talecenteret, hukommelsescen-
Hvordan mærker du til din hjerneskade i dag – er det det samme, bedre
teret og lidt i frontallappen. Neurologer kan ikke 100% forklare, hvad jeg
eller dårligere end tidligere?
kan og ikke kan, så det finder jeg selv ud af. Så er der min hukommelse.
– Det er det samme i dag. Jeg har for eksempel svært ved at optage
Førhen kunne jeg stort set huske alt. Men det kan jeg ikke efter ulykken.
energi eller have normalt væskeniveau, når jeg kører og træner intensivt.
Jeg føler, jeg kan, men der går 5 minutter, så er det glemt. Så når jeg
Neurologer tror, det kan være nervesystemet, som cortex i hjernen også
laver aftaler med folk, beder jeg dem altid om at sende det på skrift. Når
styrer. Jeg skal også være ekstra opmærksom, når jeg træner, da min
jeg læser, husker jeg det bedre.
højre side reagerer hurtigere end venstre side – især benene, ballerne og lårene. Når jeg laver styrketræning, skal jeg lave en øvelse to gange
Hvor lå du indlagt, og hvor kom du efterfølgende til genoptræning?
med højre side, men måske fire gange med venstre side. Igen noget,
– Jeg lå på Odense Universitetshospital i tre uger og kom til Hammel
som hjernen styrer.
bagefter. Jeg kom op at stå efter ti dage på Odense, men kunne ikke finde ud af at flytte mine ben. Det trænede jeg på gangene med et gangstativ.
– Så er der min tale, når jeg bliver træt. Jeg har svært ved at finde ordene.
Jeg lå fem uger på Hammel. Jeg følte mig dog ikke rigtig tilpas der. Selvom
Det mærkelige er, at jeg næsten altid kan finde ordene på engelsk, når
jeg fik hjælp til genoptræning og havde mit eget værelse med seng og
jeg ikke kan huske dem på dansk. Jeg har snakket med en neurolog om
andet udstyr, var det ikke mit eget. Jeg ville så gerne være i mit eget
det, som siger, at det faktisk er normalt ved skader i talecentret. Dansk
hjem og gå til mine egne behandlere. Så jeg bad om at komme hjem til
4
Camilla Pedersen blev ambassadør for Hjerneskadeforeningen i 2016. Camilla udtalte dengang: ”Det er en kæmpe ære for mig at blive ambassadør i Hjerneskadeforeningen, hvor jeg kan inspirere hjerneskaderamte og deres familier blandt andet ved at formidle nogle af de ting og tanker, jeg har brugt i min egen genoptræning.”
me Ensp d e æn n j de ern r vil je
5
JEG HAR ALTID HAFT DET BEDST MED SELV AT FINDE UD AF TING mig selv. Det gik faktisk rigtig hurtigt fremad, da jeg kom hjem. Her var
mig nu, og de kan mærke og se på mig, når jeg er træt. Jeg er ikke fan af
jeg tryg. Jeg kunne pludselig tale mere og gøre mange flere ting. Nu var
medicin, men jeg har haft så ondt, at jeg har taget piller. Det hjalp mig
jeg alene. Der var ro, så jeg kunne bedre slappe af. Og jeg kunne jo ringe
bare ikke. Jeg har været til nogle tests hos en neurolog i Østrig, hvor
til mine forældre, hvis der var noget.
jeg fik elektroder på hjernen for at se min hjerneaktivitet. Jeg følte mig selv helt rolig, men der kunne man se, der var høj aktivitet. Det kunne
Hvordan arbejder du i dag med de udfordringer – får du hjælp af nogen
jeg ikke forstå. Neurologen sagde, at det er normalt. Og at min hjerne
for eksempel professionelle behandlere?
billedligt talt efter ulykken er på størrelse med en tennisbold, hvor den
– Jeg fik jo tilbudt hjælp – blandt andet på Hammel Neurocenter – under
før var på størrelse med en basketbold. Men den skal stadig kunne klare
min genoptræning. Jeg kunne dog mærke, at det ikke var noget, jeg
det samme for mig. Så det er sindssygt vigtigt, at den får ro. Ellers kan
kunne bruge. Jeg har faktisk fundet ud af alting selv med hjælp fra min
jeg ødelægge den mere, sagde neurologen.
behandler i Esbjerg, men jeg har altid haft det bedst med selv at finde ud af ting. Ikke at andre fortæller mig, hvad jeg kan og ikke kan, og hvad
Er den form for sport – ekstremsport – du dyrker, godt for din skade?
jeg skal og ikke skal. Det er min krop. Det er mig, der kan mærke de ud-
– Det er rigtig godt for den og mig. Jeg slapper meget mere af, når jeg
fordringer, jeg har. Det er mig, der kan mærke, hvordan min krop og mit
træner. Jeg bliver mere glad og mere rolig. Og det er bedst, når jeg træner
hoved reagerer, hvornår jeg er træt og ikke kan mere. Jeg får nogle slag
selv - for eksempel cykler og løber. Så er der kun mig selv at tænke på.
engang imellem, men så må jeg arbejde videre derfra.
Jeg skal ikke tale med folk samtidig. Jeg får en sådan ro og slapper af ved at høre vinden, mærke luften og se og høre vandet, når jeg træner
- Jeg har lært mig selv at bruge hjernen igen – aktivere den. For eksempel
– især ude ved kysten. Men det tog mig et år, før mine problemer under
skulle jeg blive bedre til at koncentrere mig, så jeg begyndte at lægge
svømning var blevet bedre. Jeg blev svimmel, når jeg trak vejret til venstre.
puslespil. Jeg startede med 500 brikker, så 1000. Det var rigtig hårdt,
Og når det opstod, gik det ikke væk igen. Men nu er det blevet bedre.
og jeg brugte megen tid på det. Koncentration og fokus er uhyre vigtigt
Både i åbent vand og i en pool. Neurologer troede, det var på grund af
i min sport. Især når jeg er rigtig træt. Jeg kører jo i trafik, og er der et
nervesystemet. Det har jeg også selv arbejdet med. Jeg får dog af og
lille hul i vejen, kan det blive katastrofalt. Det ved jeg jo nu. Og så skal
til en form for tilstand, hvor jeg er helt væk, får det dårligt, kvalme etc.
jeg også fokusere på at holde det rigtige tryk og pres på kroppen.
Jeg ved ikke, hvad jeg selv hedder, hvem jeg er, hvad min hund hedder, hvor jeg er. Jeg får en tur på 1-2 minutter, så har jeg det ok igen. Jeg må
– Det viser sig også ved denne her rejse i dag fra Lanzarote til Mallorca.
stirre på en bestemt ting eller kigge ned, før det går væk. Og det kan
Jeg får så mange nye indtryk – fra mennesker og lyde. Jeg er helt smad-
godt opstå, når jeg ikke laver sport – for eksempel sidder ved min pc eller
ret bagefter og får trykken i hovedet. Hovedpinepiller hjælper ikke. Jeg
ligger på sofaen. Det er meget mærkeligt.
skal virkelig passe på, jeg ikke siger ja til for mange ting. Det er hårdt at være på – se familie, veninder, være til en reklamefotografering eller
– Mange synes også, det er åndssvagt, at jeg stadig dyrker den form for
i tv. Før ulykken var jeg en meget social person, der nød at være sam-
sport, efter det jeg har været ude for. Og jeg har mange skader og påvirk-
men med andre. Det gælder ikke i dag. Jeg bor også helst alene, når jeg
ninger af det, jeg laver – og fra ulykken ikke mindst. Jeg har blandt andet
er med landsholdet. De andre bor 2 og 3 sammen. Jeg må bede om et
fået knogleskørhed. Den stærke medicin, som jeg fik, da det var kritisk,
enkeltværelse. Jeg kan ikke kapere folk omkring mig hele døgnet. Jeg
har givet mig det. Jeg har også fået en hjertefejl på grund af medicinen,
har brug for ro. En time hver dag, hvor jeg bare ligger helt stille, og der
så jeg må ikke få nogle former for antibiotika, da det kan give mig hjerte-
er helt roligt – intet lys, ingen lyde. I mit eget lille sorte rum. Det hjælper.
stop. Så selvom jeg har vundet EM, VM og mange andre løb, har jeg stadig mén og ting, der ikke fungerer optimalt som før ulykken. Meget er blevet
– Folk har svært ved at forstå, hvordan skader i hjernen kan påvirke hele kroppen. Det kan jo ikke ses. Min familie forstår mig. De kender
6
anderledes, og der opstår også noget, man ikke har tænkt på tidligere.
Hvordan tænker du i dag på dengang, du styrtede i 2013 og kom i koma – har du ’lagt det bag dig’, som nogle mennesker siger, de har gjort efter en skade, ulykke, sygdom? – Jeg tænker tit på ulykken. Den er da blevet en del af mit liv. Det var et uheld, der skete, men jeg tænker ikke, det er synd for mig eller lignende. Tværtimod. Jeg føler mig privilegeret. At jeg er her nu. At jeg er den, jeg er. At jeg kan gøre det, jeg elsker. At jeg har min familie. Ja, jeg var uheldig ved at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Men jeg gjorde ikke noget forkert. Når jeg møder de her udfordringer, jeg har talt om, tænker jeg også på den. Men så skal jeg lige huske mig selv på, hvor slemt det egentlig har været. Det er bare af og til svært for mig at forstå, hvor slemt og kritisk det egentlig var. At jeg kunne have været væk. Hvor lidt der skal til. Det tænkte jeg også på, da en af mine bedste kammerater, Anders, var ovre og køre Race Across America, hvor han blev kørt ned af en bil bagfra, mens han cyklede om natten. Han lå også i koma, men sad efterfølgende som en grøntsag i en kørestol – kunne intet. Det var rigtig hårdt at se. Han døde sidste år. Anders’ ulykke skete godt et år efter min ulykke. – Jeg føler, at jeg har fået et nyt liv – og en ny krop – og ja, nogle nye udfordringer med den. Og det synes jeg på den ene side er vildt spændende, altså at lære den at kende og at finde ud af, hvordan jeg kan håndtere og arbejde med den. På den anden side har lægerne – og ikke
Camilla til et cykelevent i SMIL-fonden sammen med blandt andet Sisse
kun i Danmark - svært ved at sammenligne mig med andre i forbindelse
Fisker, tv-vært.
med at finde løsninger på nogle af mine udfordringer, da jeg er en af de meget få, der dyrker ekstremsport efter en hjerneskade. Så det er jo
Hvilken rolle og betydning har din familie haft for dig i forbindelse med
også frustrerende ikke at kunne få svar.
ulykken og tiden efter ulykken? – Min familie har betydet alt for mig. De er en af grundene til, at jeg står, hvor
Camilla bor i Aalborg. I år har hun dog rejst meget – på træningsophold og
jeg står i dag. Min bror tog sig blandt andet af de medier, som henvendte
til løb i udlandet – gået ’all in’ som fuldtidsprofessionel, som hun siger. Og
sig om ulykken og min tilstand. Min mor og far tog fri fra deres arbejde for
i øvrigt med familiens og kærestens opbakning. For når hun er hjemme,
at være tæt på mig, selvom de ikke måtte besøge mig så meget. Min mor
er der så mange ting, der skal nås. Da hun er dårlig til at sige nej, går det
sad og talte til mig, mens jeg lå i koma, og hun masserede mine fødder,
ud over hendes træning og præstationer, og det stresser hende. I år har
fordi lægerne talte om, at jeg måske fik dropfod. Jeg kan jo ikke huske det,
Camilla således været tre måneder alene i Schweiz for at træne og give
men jeg tror underbevidstheden alligevel har registreret noget af alt det,
sig selv ro. Så har hun også kunnet slappe bedre af mellem træningerne.
min mor – og andre – har sagt til mig. Min bror og mor har fortalt mig, at
Hun har ‘trukket stikket’, som hun siger.
da jeg vågnede, var det første, jeg gjorde, at hviske til min mor: ”Mor, tag mig med hjem, jeg har ligget her længe nok.” Det er sindssygt mærkeligt,
”
da jeg jo ikke vidste, hvor jeg var, eller hvor længe jeg havde været der.
Jeg får nogle slag engang imellem, men så må jeg arbejde videre derfra.
Camilla er i dag fuldtidsprofessionel. Hun fortæller, at hun sindssygt gerne vil arbejde, men at hun jo skal begynde at overveje, hvad hun skal, når hun stopper som elitesportsudøver.
Hvordan er det gået i år med dine ’ræs’? – Jeg prioriterer nu den lange triatlon-distance, (3,8 km svømning, 180
– Jeg kan ikke klare et arbejde, hvor jeg skal sidde foran en computer
km cykling og et maratonløb på 42 km). I år har jeg kørt løb på Sardinien,
hele dagen.
i Barcelona og VM på langdistance i Danmark, hvor jeg blev nr. 4. Jeg har kørt to mindre løb i Danmark, hvor jeg vandt. Her i september vandt
Så noget med opbygning af mental styrke, fysisk genoptræning eller
jeg i Frankrig og blev nr. 2 i en stort Ironman i Wales, hvor jeg således
coaching på anden vis kunne være mulige arbejdsområder for Camilla. ■
kvalificerede mig til VM på Hawaii i 2019. Efter ulykken har jeg deltaget i VM på Hawaii i 2015, 2016 og i 2017.
Opslag fra Camilla på Facebook i 2015:
Det er gået okay, men ikke godt nok med placeringer som nr. 8 og 11.
”When life gives you a hard time, it is a good thing to put things
Jeg valgte derfor ikke at deltage i år. Jeg har bøvlet meget med ikke at
in perspective.
kunne holde væsken i mig. Jeg kaster op, når jeg drikker væske. Det er
Today I’m happy and grateful that I’m alive. It’s two years ago today, I
ikke optimalt på Hawaii, hvor man skal drikke meget for ikke at dehy-
was close to leaving this earth, all my loved ones and the gift of life.
drere. Jeg kører bedst, når det ikke er så varmt, og jeg ikke skal drikke
I’ll keep fighting. To win isn’t always to be number one. To win is
meget. Så jeg skal have fundet en løsning på det problem, inden jeg vil
also to grow stronger from your challenges.”
deltage på Hawaii igen.
7
SPECIALISERET REHABILITERING HJÆLP TIL BEDRE LIVSKVALITET
8
Vejlefjord Rehabilitering er et døgnbaseret, specialiseret rehabiliteringstilbud til voksne med blandt andet erhvervet hjerneskade.
Vi arbejder med en helhedsorienteret tilgang, hvor patienten er omdrejningspunktet i behandlingsforløbet, og hvor de pårørende inddrages som en naturlig del af patientens rehabilitering.
Ny Fjordbo er et døgnbaseret rehabiliteringstilbud til unge mellem 15 og 40 år med medfødt eller erhvervet hjerneskade eller anden neurologisk lidelse.
Vi tilbyder højt specialiseret rehabilitering samt den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) og tilrettelægger alle forløb individuelt med den enkelte beboer i centrum.
7682 3333 sekretariatet@vejlefjord.dk Sanatorievej 27b, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk
BRAINCAMP – FOR UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE
Br ain 20 cam 18 p
Tekst og foto: Susan Søgaard, Hjerneskadeforeningen Klatring i kæmpe træer, parasport, undervisning med gode råd til at håndtere sin træthed, workshops og masser af socialt samvær stod på programmet, da Vejlefjord Rehabilitering og Hjerneskadeforeningen for første gang nogensinde inviterede knap 30 unge med hjerneskade på BrainCamp den sidste weekend i september. En af weekendens aktiviteter var at kæmpe sig selv til tops i de høje træer, som omgiver Vejlefjord Rehabilitering – naturligvis under kyndig vejledning fra engagerede instruktører. Tilbage på jorden var der lutter store smil fra deltagerne – på trods af blodige hænder fulde af vabler efter klatreturen. For at kæmpe sig til tops i trækronerne er måske hårdt,
i sidste øjeblik på grund af usikkerhed om hvad og hvem, som ventede
men ingenting imod, hvad disse unge allerede har været igennem.
i weekenden.
Cirka halvdelen af deltagerne i BrainCamp fortalte, at de aldrig før havde
Uanset alder har man brug for nogle at spejle sig i, som på en helt anden
været sammen med andre unge med erhvervet hjerneskade – og mange
måde end ens omgivelser forstår, hvordan man har det. Andre, som har
fortalte, at de havde mærket kolde fødder og været tæt på at springe fra
oplevet at blive væltet omkuld og har skullet finde en ny vej at gå, fordi alle planer med ét blev ændret. Det er sammen med ligesindede, at man finder mening, værdi, fællesskab og identitet i en svær og forvirrende tid, hvor man ellers nemt mister fornemmelsen af sig selv og sine egne behov. Disse unge har naturligvis et kæmpe behov for at have kontakt til andre unge, der selv har oplevet, hvad det betyder, når hjernen kommer til skade. Derfor holdt vi BrainCamp – og derfor vil vi og Vejlefjord gøre, hvad vi kan, for at den første BrainCamp ikke også blev den sidste. ■
DET ER NOK EN AF DE BEDSTE WEEKENDER... “Det er nok en af de bedste weekender, jeg nogensinde har haft. Jeg havde aldrig troet, at man kunne få så gode venner på så kort tid. Det føles næsten som om, jeg har kendt nogle af de andre hele livet. Jeg håber helt sikkert, at jeg får mulighed for at komme på BrainCamp en anden gang.” – Henrik, 24 år.
9
E til t bre mi v nf ar
Hele familien samlet ved hjemmet, Engbogård, i oktober 2011 tre år efter Kim blev syg. Fra venstre ses Camilla (ældste datter), Kim, Mette (mellemste datter), Lisbeth (hustru) og Anne (yngste datter).
DAGEN, DER ÆNDREDE ALT Anne Engbos far blev for 10 år siden senhjerneskadet, efter han blev ramt af en stor hjerneblødning. Anne har i august i år skrevet dette brev til ham, om hvordan hun som 17-årig oplevede alt det, der skete, og tiden lige efter. Tekst: Anne Engbo Jonasen Foto: Private
var syg, så jeg tænkte, at du nok bare var ved at få influenza. Da jeg skulle afsted, gik jeg op og sagde farvel. Du lå i din seng og skævede til mig, helt hvid i hovedet – ”Hvis smerten ikke snart bliver bedre, ringer
Kære far!
jeg efter en ambulance”. ”Rolig nu”, tænkte jeg. Så slemt kunne det da ikke være. Jeg sagde ”Hej far”, tog afsted og tænkte ikke mere over det.
Så er vi nået til dagen – 12. august 2018. I dag på denne helt almindelige søndag i august er det 10 år siden, du blev ramt af din hjerneblødning. 10
Da jeg efter et par timer kiggede på min telefon, havde jeg 10 ubesva-
år?! Det er helt absurd at sige. For på så mange måder føles det stadig,
rede opkald. Alle fra Mette, Camilla og mor. ”Hvad sker der?” tænkte jeg,
som om det var i går – og så alligevel ikke.
og trykkede Mettes nummer. ”Far og Camilla er på vej på sygehuset i en ambulance. Camilla har fundet far bevidstløs på badeværelset der-
Dagen, hvor det hele skete, står soleklart for mig. Det er en af de eneste
hjemme,” lød det fra en febrilsk Mette, der var på vej for at hente mig.
dage i mit liv, hvor jeg kan huske alt, hvad jeg foretog mig. Kan gengive
Mit hjerte røg helt op i halsen. Jeg løb ud af træningscenteret og fandt
det time for time. Nu har jeg besluttet mig for at fortælle lidt af det her.
hende, hvorefter vi småløb til Næstved sygehus.
Ikke time for time, men i store træk, hvordan jeg, som 17 årig teenagepige, oplevede den dag og tid, der ændrede livet, som vi kendte det.
Da vi kom frem, var I ikke kommet endnu. Shit, hvor var det mærkeligt
Dagen startede tidligt. Da jeg stod op, var mor taget på arbejde, og du
at sidde i et venteværelse og ikke ane, hvad der foregik. Pludselig kom
var også oppe. Du mødte mig bare ikke med smil og lunt humør, som du
moster Marianne ind af døren og var, ligesom os, helt forvirret. Vi snak-
plejede. Du havde et vildt blik i øjnene og en pakke Treo i den ene hånd.
kede lidt om alt og ingenting – og så kom Camilla. Helt ude af den. ”Ingen
”Jeg har rigtig ondt i hovedet,” sagde du og stavrede op i din seng. Jeg
kan fortælle mig, hvad det kan være,” fremstammede hun grådkvalt, og
tænkte ikke mere over det. Du havde det med at overdrive lidt, når du
vi forblev lige så rådvilde som før.
11
DAGEN, DER ÆNDREDE ALT Efter et stykke tid i et koldt og kedeligt venteværelse, der lugtede af
en læge og en sygeplejerske ind ad døren. Mor havde snakket med dem
rengøringsmiddel og klor, kom mor væltende ind af døren. Hun havde
ad flere omgange og vidste lidt mere om, hvad der skete, end vi gjorde.
været på arbejde i København, og da hun fik opkaldet fra Camilla, havde
”Hvis I har lyst, kan I se ham nu,” sagde sygeplejersken, henvendt til
hun smidt alt, hvad hun havde i hænderne, og var halset hjem. Nu stod
os døtre.
hun her. Helt forvirret og uklar og samtidig meget opmærksom på sine tre unge døtre, der sad trykket sammen i en sofa i hjørnet af lokalet.
Adrenalinen pumpede i min krop, da jeg en smule modvilligt gik med ind på en stue. Der lå du. Men det var ligesom ikke rigtigt dig. Du var indhyllet
På det tidspunkt vidste vi stadig intet. Men det skulle mor hurtigt lave
i slanger, lå i respirator. Der var skærme, der monitorerede alt, hvad der
om på. Først fik hun vristet en melding om ”mulig allergisk reaktion” ud
skete med din krop. Du var helt bevidstløs, fuldstændig indhyllet i den
af personalet. Den melding blev dog efter nogen tid erstattet af ”Vi ved
kunstige koma, de havde lagt dig i, så du ikke mærkede noget. Jeg kiggede
ikke, hvad det er”, til da du blev scannet, hvor meldingen lød: ”Det er en
væk. Kunne ikke holde det ud. Sygeplejersken forklarede din situation
hjerneblødning. Han skal overføres til Rigshospitalet NU”.
for os, men lige præcis dét – som det eneste på hele dagen – kan jeg ikke huske. Jeg tror ærligt talt ikke, at jeg hørte efter. Mit blik skiftede bare
Uden rigtigt at vide, hvad en hjerneblødning, eller i fagterminologi
fra mine påvirkede søskende tilbage til dig. Jeg havde allermest lyst til
”aneurisme”, var, fulgte vi alle med op på stuen, hvor du lå. ”Sig lige,
at ruske i dig. Hvorfor lå du der? Jeg forstod det stadig ikke helt. Tårerne
hvad der falder jer ind til ham, inden vi kører”, sagde sygeplejersken.
brændte bag mine øjenlåg, og da vi forlod værelset igen, var jeg lettet.
Vi skiftedes. Da det blev min tur, lænede jeg mig tøvende ind over dig.
Ikke over at skulle tilbage til det stærkt lugtende venteværelse, men
Hvad skulle jeg sige? Så vidt jeg husker, fik jeg fremstammet noget i
over ikke at skulle kigge på dig, min far, ligge på den måde.
stil med ”Vi er lige bag dig, far. Vi ses derinde”. Du reagerede ikke. Mor fik en pose med dine ting i - din halskæde, vielsesring, ur og den T-shirt,
Resten af dagen gik med at vente på at få mere at vide. Du skulle åben-
du havde på, som var blevet klippet i stykker. Jeg kiggede bare på det.
bart opereres. Der kom også familiemedlemmer forbi. De krammede os
Underlig følelse at se dine ting sådan.
og græd. Vi græd også.
”
Hvorfor lå du der? Jeg forstod det stadig ikke helt. Tårerne brændte bag mine øjenlåg.
HU-HEJ vilde dyr - dig i ambulance, os i forskellige biler ind til København
Jeg havde min veninde Marie med inde på sygehuset. Hun holdt sig i baggrunden, men vi tog pauser sammen, hvor vi gik ned i gårdhaven og snakkede. Vi formåede også at grine lidt. Det var lettende, men også hårdt at komme tilbage til værelset bagefter og endnu engang blive omfavnet af grædende venner og familie.
på Rigshospitalet. Vi endte i et venteværelse, der lugtede endnu fælere af sødt rengøringsmiddel og indelukkethed end på Næstved sygehus.
Dagen sluttede. Helt surrealistisk. Camilla, Mette og jeg tog ind i lejlig-
Jeg anede ikke, hvor du var.
heden i Ungarnsgade, hvor Camilla boede, og mor blev på sygehuset. Da døren smækkede bag os, og lejligheden blev stille, brød jeg sammen.
Mange timer kom og gik med at informere den nærmeste familie og
Jeg tror ikke, at nogen af os lukkede et øje den nat.
venner om, hvad der var sket. Meget af det hjalp Marianne med. Karsten, din bror, kom ind på sygehuset. Han var ked af det, det var helt tydeligt,
De efterfølgende dage står ikke lige så klare, som den dag det skete.
men stolt som han er, forsøgte han at skjule sin fortvivlelse. Endelig kom
Tingene er blandet sammen. Du blev opereret af flere omgange. Nu havde du et stort ar i den ene side af dit hoved. Det så helt vildt ud. Vi fik blomster og hilsner fra nær og fjern. Folk var kede af det på vores vegne. Jeg tog tilbage til Næstved og startede forsinket i min nye gymnasieklasse på Næstved Gymnasium i 2.g. Jeg havde forinden været inde og forklare min situation for mine nye klassekammerater, men stadig var det underligt at starte. Hvor skulle jeg finde overskuddet til at være den nye pige i klassen, når jeg bare ville være i København - tæt på dig? Dagen kom, hvor de skulle afprøve, hvordan du reagerede, hvis de tog dig ud af den kunstige koma. Mor og Karsten var hos dig. Alle holdt vejret den dag. Hvordan havde skaden ramt? Var du lam i hele kroppen? Men mor ringede og fortalte, at du havde sparket og slået og forsøgt at hive slanger ud af dig selv. Du kunne altså bruge dine arme og ben. Helt igennem absurd at skulle juble over sådan en nyhed. Tiden gik. Din tilstand blev bedre, forværredes og blev bedre igen hen over det næste år, indtil den var stabil, og du blev overflyttet til genoptrænings- og bosteder, hvor de kunne passe på dig. Du røg ind og ud af forskellige sygehuse, blev opereret igen og fik sat en shunt i dit hoved, der dræner væske fra arvævet, så det ikke hober sig op i dit hoved. Fik
Lisbeth serverer kage for Kim ved hans 60 års fødselsdag i 2014, hvor
udskiftet shunten, fordi den blev defekt og kom tilbage til bostedet
der blev holdt havefest med familien og de allernærmeste venner.
igen. Årene løb afsted.
12
Og nu. Nu er vi altså nået til 10-års-mærket. Og du har det godt efter omstændighederne. Du er på ingen måde ham, jeg kendte engang, som diskuterede politik, terpede Europas hovedstæder med mig, var stolt, når jeg havde fået en god karakter, gav de bedste bamsekram og grinede af mine dårlige jokes. Men du overlevede, du er mild, sjov, god og til tider pinlig, stædig og MEGET frustrerende at være sammen med. Og hvor er jeg glad for, at vi stadig har dig. Du har måske bidt mærke i, at jeg på intet tidspunkt i min fortælling har nævnt, at vi kunne have mistet dig. Men det var simpelthen ikke gået op for mig. Igennem hele det første forløb af din sygdom var min krop i kriseberedskab. Det er måske en kliché at sige, men jeg opfattede simpelthen ikke, at du kunne have været død af det. Jeg lod ikke mig selv tænke tankerne. Lagde et stort, tungt og solidt låg på hele situationen. Det var først et par år efter, da den værste fare ligesom var stilnet af,
Kim og Anne fejrer dagen, hvor Anne blev student i 2010, på det bosted,
at beredskabsfølelsen forsvandt, og facaden krakelerede.
hvor Kim stadig bor i dag.
”
10 år. Så ved man altså et eller andet. Det har været en kamp uden lige
Vi er kommet ud på den anden side, og vi er glade hver især.
– og er det stadig ind imellem. Heldigvis har jeg, og vi som familie, fået
Jeg har i mange år båret på en skyldfølelse, fordi jeg ikke fattede, at du
meget rådgivning om din situation. Vi er kommet ud på den anden side,
ikke bare havde influenza den morgen. Jeg har slået mig selv i hovedet
og vi er glade hver især.
over, at jeg jo skulle have ringet efter en ambulance, da jeg var hjemme. Og jeg ville ønske, at jeg kunne have gjort noget, så det hele kunne have
Og alligevel er der dage, hvor lugten af kvalmende rengøringsmiddel
været undgået. Med andre ord, har jeg lagt et stort pres og skyld på mine
sidder fast i min næse. Dage, hvor jeg er i dårligt humør uden nogen
egne skuldre om, at jeg kunne have afværget situationen. Uden at nogen
grund, og hvor jeg ville ønske, jeg kunne spole tiden 10 år tilbage. Dage,
andre nogensinde har sagt det. Fordi det er noget pjat. Tværtimod har jeg
der bare er markant hårdere end andre.
gang på gang fået banket ind i knolden, at de omfattende skader allerede var sket, da du fik ondt i hovedet derhjemme – for der var aneurismen
I dag er en rigtig hård dag. Selvom det bare er en ganske almindelig
bristet. Det har taget mig mange år at acceptere.
søndag i august. ■
STRIBE 16:
EVALUERING PÅ KONTORET
Sag
sbe
han
dlin
g
Tekst og tegning: Sune Hansen
Se flere striber på hjerneskadet.dk/ for-skadede-voksne/systemet/sagsbehandling-tror-jeg-nok/
13
JEG HAR ALDRIG KENDT TIL ET LIV UDEN HYDROCEPHALUS
Hy
dro
ce
ph
alu
s
hvorigennem væsken kan flyde naturligt. Min ventrikelstomi virker, men ikke godt nok, så derfor har jeg også en justerbar shunt. Hvordan ser min hverdag ud? Jeg går i en helt almindelig folkeskole i Espergærde i en helt almindelig 7. klasse, hvor jeg trives ligesom alle andre. Forskellen på mig og de andre er, at jeg er nødt til at have mere ro for at kunne arbejde. Ofte må jeg gå hjem fra skole før tid, fordi jeg ikke kan rumme mere i mit hoved. Det gør for ondt. Når jeg kommer hjem, lægger jeg mig ofte og sover eller i hvert fald ligger og prøver at få ro. Senere, efter at jeg har sovet lidt, prøver jeg at lave lektier eller tegne, som jeg rigtig godt kan lide. Det gør jeg indtil min mor, far og søster kommer hjem. Jeg har en avisrute, som jeg prøver at gå, men de fleste gange må min mor og far hjælpe mig, fordi jeg ikke har energi eller overskud til at gå med dem. Jeg prøver at være med til at dele ud, alt det jeg kan. Jeg prøver også at være sammen med mine veninder. Det er ikke så tit, jeg kan det, men jeg savner det rigtig meget. Hver dag har jeg mange smerter. Jeg skal indlægges på Herlev Smerteklinik, så man kan finde ud, hvordan man bedst kan hjælpe mig. Hydrocephalus har gjort, at jeg skal passe rigtig godt på mig selv, for alt andet går ud over hovedet. Jeg har endnu ikke fundet mine grænser, så mine forældre er af og til nødt til at træde ind og sige, at det eller det skal jeg måske ikke gøre. Selvom jeg så synes, at de er nogle irriterende forældre, kan jeg godt se, hvad de mener – og de har for det meste ret. Tekst: Natasja Christensen Foto: Private
Hvordan klarer jeg skolen? Jeg har nogle meget søde klassekammerater. De hjælper mig til at prøve at klare dagen, og det er jeg meget taknemmelig for. Jeg forsøger at
Mit navn er Natasja, og jeg er knap 14 år. Jeg blev født med en hjerneblødning, og seks måneder senere fik jeg indopereret en shunt i hjernen, fordi det viste sig, at jeg havde hydrocephalus. Her er et indblik mit liv og min hverdag med en sygdom, som betyder, at jeg og min familie aldrig kan være sikre på, hvordan dagen i morgen bliver.
følge med, så godt jeg nu kan i skolen, men jeg har været meget væk fra skolen det sidste år. Jeg syntes, det er svært at følge med i nogle fag, fordi jeg er så meget væk, og det bliver jeg engang imellem ked af. Vi prøver herhjemme at øve noget af det, som jeg har svært ved i skolen. I skolen har jeg også en støttelærer, som hjælper mig. Vi har en aftale om, at jeg kan lægge mig op på skolens kontor og hvile mig lidt, hvis jeg har brug for det. Hvad tænker jeg om mit liv med Hydrocephalus? Nogle gange kommer jeg til at tænke: ”Hvorfor var det lige mig, der skulle rammes?”. Men så tænker jeg, at der var åbenbart en, som skulle
Hvem er Natasja?
rammes, og det blev så mig. Det kan jeg ikke ændre på. Jeg er nødt til
Til daglig bor jeg i Helsingør med min mor Majken, far Nicolai og lillesøster
at få det bedste ud af det, som jeg overhovedet kan. Men det er svært
Freja på knap 10 år – og så har jeg Hydrocephalus, også kendt som vand
nogle gange, og ja, jeg får engang imellem en nedtur, hvor jeg skal have
i hovedet. Den første shunt, som jeg fik, da jeg var kun seks måneder,
hjælp til at rejse mig igen og komme videre.
havde jeg i næsten ni år uden problemer. Hvad der er sket derefter, ved jeg ikke. Men efter at den shunt holdt op med at virke, er jeg blevet
Livet med hydrocephalus er bestemt ingen dans på roser. Det er ingen
opereret rigtig mange gange. De seneste fire år har jeg været igennem
hemmelighed, at jeg ofte forbander hydrocephalus langt væk. Jeg har
15 operationer i hjernen. De to af dem har været ventrikelstomi, som
måttet opgive en masse ting, som betyder noget for mig. Blandt andet
er en operation, hvor lægerne forsøger at genskabe et naturligt dræn
min dans, som ellers var mit fristed – det eneste sted, hvor kunne glemme
af væske fra hjernen ved at lave et lille borehul mellem ventriklerne,
mit dumme hoved. Jeg elskede at være til konkurrence. Jeg går næsten
15
JEG HAR ALDRIG KENDT TIL ET LIV UDEN HYDROCEPHALUS
dagligt glip af samvær med mine klassekammerater, fordi jeg må gå tidligt
At blive opereret mange gange er selvfølgelig ikke positivt, men det er
hjem, og jeg er også gået glip af lejrskole og klassefester på grund af
positivt, at jeg gennem SMILfonden har fået nogle rigtig gode veninder,
indlæggelser og operationer. Jeg tror ikke, jeg ville have kunnet klare alt
som alle fejler noget andet end mig. Vi behøver ikke forklare hinanden,
det, hvis det ikke var for den familie, jeg har.
hvorfor vi er trætte, har ondt eller noget helt tredje. Vi griner, pjatter og er bare fjollede teenagere, når vi er sammen. Vi glemmer lidt, at vi er
Hvordan finder jeg styrken til at komme gennem hverdagen med
syge med det ene eller det andet.
Hydrocephalus? Meget styrke finder jeg, når mine venner og veninder skriver til mig, at
Hvad tænker jeg om min fremtid?
de savner mig og gerne vil se mig igen, når jeg ikke har været i skole.
Min fremtid skal være god, uanset om jeg får det bedre eller bliver ved
Men styrken til at klare de hårdeste dage, finder jeg hos min familie. De
med at skulle slås med Hydrocephalus. Jeg håber, at jeg kan hjælpe an-
siger til mig, at det nok skal gå. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort,
dre, der har problemer, for det har jeg selv haft stor glæde af, efter jeg
men vi prøver virkelig at hjælpe hinanden. Det hjælper mig også meget,
mødte Andrea. Det vil jeg helt sikkert gerne. Jeg håber for mig, at jeg i
at de siger, at de elsker mig, og at vi nok skal klare det sammen som en
fremtiden kan indhente alt det, som jeg har mistet af min skolegang, og
familie. Ud over at jeg har så god støtte i min familie og mine venner, kan
blandt andet blive dygtigere i de sproglige fag som fransk og engelsk.
jeg finde styrke i at være kreativ. Jeg kan vildt godt lide at være kreativ,
Dem har jeg svært ved nu, men jeg håber, at jeg bliver bedre med årene.
og når jeg er i gang, slapper jeg fuldstændig af. Det giver mig energi og gør, at jeg så kan være mere positiv.
Hvordan ser mit drømmeliv ud? Mit drømmeliv er at hjælpe andre med deres problemer, for jeg synes
Hvilke positive ting har Hydrocephalus ført med sig?
ikke, at man skal gå rundt med noget, man gerne vil snakke om, uden
Hydrocephalus har gjort, at jeg har fundet Andrea på 19 år, som også har
at kunne finde ud af, hvem man kan eller skal snakke med. Og så har
Hydrocephalus. Vi har et helt specielt bånd sammen. Vi begyndte som
jeg en kæmpe liste inde i mit hoved over de ting, som jeg gerne vil lave
veninder, men nu ser vi hinanden som søstre. Det er bare helt fantastisk
igen, hvis mit hoved giver mig lov. Mit højeste ønske er at kunne starte
at have en person, man kan gå til. Som kan sætte sig ind i, hvordan jeg
til disco igen. Jeg dansede i knap 4 år, inden det blev allerværst med
har det, og som mærker, hvor ondt jeg har. Det betyder bare meget, at
mine smerter. Det var mit et og alt og betød så meget. Det var der, jeg
jeg har hende.
kunne slappe af uden at tænke på mit hoved, så det er klart noget, jeg vil gøre som det første, hvis jeg får muligheden for det i fremtiden. ■
17
den e ør pår lling n E æ fort
LEDSAGERORDNINGEN – EN UVURDERLIG GAVE
Tekst: Gitte Kjærulff Jakobsen Foto: Modelfoto
Jens har fået tildelt en ledsager, og det er for at sige det mildt - en uvurderlig gave. Den giver Jens mulighed for at komme ud og se og opleve ting ligesom alle andre. At vores ledsager så er et dejlig og glad menneske, der med en stor nygerrighed finder svar på ting, Jens ikke
Mange af artiklerne i dette blad handler enten om en hjerneskadet person
forstår, er bare et ekstra plus.
og dennes liv eller en pårørendes liv med en hjerneskadet. I mit tilfælde er det min mand Jens, der, efter et fald på badeværelset, slog hovedet
Vi har en fast aftale hver onsdag, hvor vores ledsager kommer og henter
så voldsomt, at han fik en varig skade på hjernen.
Jens, og så tager de af sted på museum, går ud og får en kop kaffe, tager til København for at købe lp-plader (Jens’ store interesse). Ja, ting som
Efter mange måneders indlæggelse og genoptræning kom han hjem med
alle vi andre bare kan gøre, men hvor Jens har brug for lidt hjælp for at
epilepsi og afasi (tale- og forståelsesproblemer). Han har nu prædikatet
kunne gøre det samme. Nogle dage er lange ture - andre bare lige et par
’senhjerneskadet’, og yderligere genoptræning af sprog og forståelse
timer til en kop kaffe. Ledsageren kan også komme med på de ture, som
menes at være formålsløst. Slut med at kunne læse og skrive og slut
Hjerneskadeforeningen arrangerer. Sidste år var Jens og hans ledsager
med at kunne arbejde. I forbindelse med hele genoptræningsforløbet
for eksempel med på en juletur til Lübeck.
blev jeg tilfældigvis gjort bekendt med Ledsagerordningen. Vi afgør selv, hvor turen går hen - og tro mig – det er en oplevelse både Ledsagerordningen er en mulighed for at få tildelt en ledsager, der kan
for vores ledsager og for Jens. Og sidst, men ikke mindst, som en side-
være øre, øjne og talerør for den skadede. Man kan få tildelt op til 15
gevinst: som pårørende kan jeg få et par fritimer med god samvittighed
timer om måneden, og man kan spare timer sammen til længere ture. Det
– for Jens er i gode hænder.
er kommunen, der finder en egnet ledsager, og kommunen, der aflønner ledsageren. Alle andre udgifter til transport, entré til seværdigheder,
Et par praktiske tips, hvis du har eller påtænker at få en ledsager:
mad og drikke undervejs afholdes af den, der skal ledsages. En ledsager
• Køb et anonymt Rejsekort til ledsageren. Så skal der ikke afregnes
er IKKE en person, der kommer og hjælper med rengøring, indkøb m.v. Men det er en dejlig ven, man kan følges med. Hvis du vil vide mere om ordningen, så læs det på Borger.dk
transport i tide og utide. • Hvis muligt - spørg din bank om du kan få et Kontanthævekort – et dankort, hvor pinkoden er kendt. Så kan ledsageren let hjælpe i betalingssituationer.
KEMIEN SKAL PASSE Når der er fundet en potentiel ledsager, bliver der arrangeret et møde, så både den pårørende og den, der skal ledsages, lige kan se hinanden an - se om ’kemien passer’.
18
• Søg om et ledsagerkort hos Danske Handicaporganisationer – det giver rabat og besparelse på entré på flere seværdigheder. • Planlæg dagens tur og udskriv rejseplan og kort over, hvor turen går til. Så undgår man misforståelser. ■
PÅRØRENDE HAR INGEN RETTIGHEDER
Dire kt klum ørens me
Tekst: Morten Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen Foto: Jeppe Bøje Nielsen
De tre forslag er:
Vi ved alle, hvor mange opgaver man som pårørende tager på sig, når
2. Fleksibel tilrettelæggelse af hjemmehjælp og orlov så pårørende ikke
1. Pårørendedage så pårørende får ret til at holde fri, når deres nærtstående har allermest brug for deres hjælp.
ens nærmeste får en hjerneskade. I længden bliver arbejdspresset og de mange forventninger ofte så stort, at pårørende bliver nedslidte, syge og generelt oplever forringet livskvalitet.
tvinges til at vælge mellem omsorg og erhvervsarbejde. 3. Forbedret mulighed for afløsning i hjemmet så pårørende med større tryghed kan tage hjemmefra.
Dette sker ikke mindst, fordi sundhedsvæsenet og kommunerne uden
Der var stor interesse for høringen, og politikerne anerkendte over en
at tøve lægger nogle af deres arbejdsopgaver over til de pårørende og
bred kam, at der er behov for at se på, hvordan man kan give pårørende
opstiller enorme forventninger til, hvad de pårørende selv skal kunne
rettigheder og lette deres arbejde med at passe og pleje en kronisk syg.
klare og finde løsninger på.
Der var samtidig meget positive tilkendegivelser, fordi en så stor gruppe af patient- og interesseorganisationer for en gangs skyld stod sammen
Derfor er det kun rimeligt og fair, at pårørende også får rettigheder.
om politiske forslag. Det giver større gennemslagskraft og forbedrer muligheden for, at politikerne tager opfordringerne seriøst.
STOR HØRING OM RETTIGHEDER TIL PÅRØRENDE Flere foreninger, herunder Hjerneskadeforeningen, har igennem længere
OGSÅ TALETID TIL KYNISKE STEMMER
tid gjort politikerne opmærksom på, at pårørende til mennesker med
Desværre viste arbejdsgiverrepræsentanten fra Dansk Industri ikke den
alvorlig sygdom eller handicap ingen rettigheder har.
store åbenhed over for pårørendedage. Faktisk udtalte den kvindelige repræsentant, at hun var helt imod sådanne pårørendeFRIdage, hvilket
I et sjældent set samarbejde lykkedes det os og 10 andre foreninger
afstedkom ganske store protester fra salen, idet man på ingen måde kan
at organisere en høring på Christiansborg. Høringen fandt sted den 26.
kalde en pårørendedag for en fridag.
oktober 2018, og politikere, arbejdsmarkedsparter og journalister deltog. Ud over de 11 arrangerende foreninger var en lang række andre forenin-
Det er en rettighed, som forældre har ved børns sygedage – og som
ger medunderskrivere på de tre forslag, som høringen bragte på banen.
pårørende til en kronisk syg eller handicappet også bør have. Men
19
udtalelsen er nok ganske symptomatisk for den kynisme, der er blandt magthaverne, indtil de selv en dag bliver pårørende til en nærtstående. Hjerneskadeforeningen arbejder videre med at skabe opmærksomhed og rimelige vilkår for pårørende. Vores nabolande har allerede etableret bedre forhold for borgerne, når man skal hjælpe et familiemedlem, og
LEGATER
det skal vi også have etableret i Danmark. Vi skal også fortsætte med at arbejde sammen foreningerne imellem.
Som medlem af Hjerneskadeforeningen har du mulighed for at
For på trods af de forskelligheder, vi alle har i foreningsarbejdet, er
søge et legat hos os takket være Zangger Fonden, som har givet
der mange punkter, vi kan og bør arbejde sammen om, ikke mindst de
os en bevilling til at uddele legater til vores medlemmer. Du kan
politiske opgaver.
fortrinsvis søge om støtte til sygdomsbehandling, som er omkostningskrævende. Det kan være støtte til selve behandlingen,
I vores optik er samarbejde vejen frem. Det skaber sammenhold, tyngde
for eksempel genoptræning eller ophold på et rekreationscenter,
og resultater! ■
eller det kan være støtte til nødvendige hjælpemidler, som kan aflaste dit handicap og lette din hverdag, for eksempel digitale hjælpemidler, hvilestol, særlige køkkenredskaber, ganghjælpemidler eller lignende. Beløbet du søger om, kan enten være hele beløbet eller et tilskud. Der uddeles typisk støtte i størrelsesordenen
ARRANGØRER VED CHRISTIANSBORG-HØRINGEN
5.000-10.000 kroner.
Danske Handicaporganisationer, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen LEV, Parkinsonfor-
BETINGELSER FOR AT SØGE LEGAT
eningen, Scleroseforeningen, Landsforeningen SIND, Pårørende i
HOS HJERNESKADEFORENINGEN
Danmark, Ulykkespatientforeningen og Ældre Sagen.
• Du kan tidligst søges tilskud/økonomisk støtte efter 1 års betalt
STØTTEORGANISATIONER
• Du kan i udgangspunktet kun få tildelt støtte to gange fra
medlemskab af Hjerneskadeforeningen. Landsforeningen Autisme, Høreforeningen, Epilepsiforeningen, Danmarks Bløderforening, Alzheimerforeningen, Hjerteforeningen, Lungeforeningen, Psoriasisforeningen og Danske Patienter.
Zangger Fondens bevilling. • Du kan ikke få tilskud/økonomisk støtte til aktiviteter, der er omfattet af offentlig forpligtelse. Søg først din kommune. Får du afslag, bedes du vedlægge/vedhæfte dette i din ansøgning. • Du skal begrunde din ansøgning (for eksempel er dårlig økonomi ikke en tilstrækkelig begrundelse).
FAKTA Baggrunden for høringen var, at mere end hver femte erhvervsaktive dansker passer både job og en ægtefælle, et barn eller en forælder, som er alvorlig syg eller har et handicap. De må prioritere
• Du kan kun søge til reelle merudgifter, det vil sige ikke til kost, lommepenge og lignende. • Du kan ikke få støtte til et ophold eller et hjælpemiddel, du allerede har købt.
mellem at passe deres arbejde eller at passe deres pårørende. Som
• Du har pligt til at oplyse, hvis du får tilskud/økonomisk støtte
det er i dag, må de selv finde en løsning på at få det til at hænge
fra anden side, idet der fra Zangger Fonden ikke må støttes med
sammen. Nogle bruger ferie- og fridage. Andre må melde sig syge
et større beløb end de faktiske merudgifter.
for at kunne tage med til vigtige samtaler, lægeundersøgelser og akutte behandlinger. Det lægger et massivt pres på de pårørende,
SEND EN BEGRUNDET ANSØGNING TIL DIN LOKALFORMAND.
som risikerer at miste deres arbejde eller selv at blive syge.
ANSØGNINGEN SKAL INDEHOLDE: • kort beskrivelse af sygdom og forløb efter hjerneskaden
I en ny undersøgelse har pårørende mellem 18-70 år svaret på
• hvad du søger støtte til, og hvordan det vil aflaste dig
en række spørgsmål.
• hvilket beløb du søger om • kort om dine økonomiske forhold
Undersøgelsen viser blandt andet at:
• om du tidligere har fået støtte fra Hjerneskadeforeningen
• 61 pct. oplever, at de er nødt til at hjælpe med kontakt til
• din kontaktinfo og dit medlemsnummer
myndigheder for at sikre den rette støtte til deres nærtstående
• kopi af afslag fra din kommune om støtte
• 57 pct. oplever, at de er nødt til at hjælpe, fordi den offentlige
• kopi af din seneste årsopgørelse fra SKAT
hjælp ikke er tilstrækkelig • 17 pct. overvejer at forlade arbejdsmarkedet på grund af pårørendeopgaver • 16 pct. har haft sygefravær på grund af egne fysiske/psykiske
• budget, hvor det fremgår, om beløbet dækker det ansøgte helt eller delvist • eventuelt andre relevante bilag, fx beskrivelse af opholdet eller hjælpemidlet.
problemer som konsekvens af deres pårørenderolle • 9 pct. har været nødt til at melde sig syge for at tage sig af pårørendeopgaver.
Zangger Fonden er godkendt af Socialministeriet. Det betyder, at du ikke skal betale skat af et tildelt legat.
21
HAR JEG RET TIL RÅDGIVNING I KOMMUNEN? JA, DET HAR DU Tekst: Nina Munch, socialrådgiver i Hjerneskadeforeningen
Det soc hjø iale rne
• rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud • kommunen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning. SERVICELOVEN § 11 - BØRNEFAMILIER I Servicelovens § 11 stk. 2 gælder det specifikt børnefamilier. Det er anført i denne §, at: • kommunen, som led i det tidlige forebyggende arbejde, skal sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien • kommunen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det • tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende forældre • såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud.
I Hjerneskadeforeningens rådgivning oplever vi jævnligt, at vores medlemmer giver udtryk for, at nogle kommuner er tilbageholdende med at yde rådgivning. Men hvordan ser lovgivningen egentlig ud på dette område? Ifølge Serviceloven er kommunerne forpligtet til at yde rådgivning i en
SERVICELOVEN § 12 - VOKSNE Er du voksen med nedsat funktionsevne, er der også her mulighed for rådgivning. Efter servicelovens § 12 gælder det, at: • kommunen skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer • tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde.
række situationer. Faktisk er der i Servicelovens § 1 anført, at formålet med loven blandt andet er at tilbyde rådgivning for at forebygge sociale
Rådgivning er faktisk i sig selv en social ydelse, der enten kan gives
problemer.
særskilt eller i forbindelse med anden hjælp. I og med at rådgivningen er en social ydelse, kan man som borger derfor også klage, hvis man
Lad os se nærmere på, hvad der er at finde i Serviceloven om rådgivning.
får afslag/afvisning. Klagen skal indsendes til kommunen, der skal genvurdere afgørelsen, før den eventuelt går videre til Ankestyrelsen.
SERVICELOVEN § 10 GENERELT: Helt generelt er der ifølge § 10 hjælp at hente i kommunerne, hvis man
Som du kan se, er lovgivningen ret klar på dette område, og hvis man
som borger har brug for rådgivning. § 10 siger:
dykker yderligere ned i Serviceloven, vil man kunne finde flere lovparagraffer omhandlende rådgivning på specifikke områder.
• kommunen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning
Du har altså som borger generelt RET til at få rådgivning om blandt andet sociale problemer. Hvis du har brug for rådgivning i din kommune,
• rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning
skal du søge denne rådgivning på lige fod med andre sociale ydelser. Så er du bedre stillet, hvis du får en afvisning eller et konkret afslag. ■
23
MIN TREDJE BLODPROP VAR ET WAKEUPCALL
Hje
rne
ska
det
Tekst: Sara Aggefeld Larsen, Hjerneskadeforeningen Foto: Private og Per Baltzersen Knudsen
Claus Linde fra Greve er 56 år, ægtemand, far til tre og medejer af syv virksomheder. Siden 2007 er han blevet ramt af tre blodpropper. De to første var som krusninger på vandet, mens den tredje tvang ham til at skifte kurs i livet. Claus Linde var kun 44 år, da han blev ramt af den første blodprop. Det var den 11. december 2007. Han var på forretningsrejse i Belgien, da han midt om natten vågnede brat af en voldsom smerte i brystkassen. - Det føltes, som om en elefant hoppede på mit bryst. Smerten var ubeskrivelig. Jeg tænkte, at den var helt gal. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende før, fortæller Claus Linde. Han var bange og skyndte sig ud på hotelgangen for at få hjælp. Han bankede på døren ind til sin forretningspartner, men han vågnede ikke, så Claus gik i panik. Han buldrede løs på døren og råbte på hjælp. - Det var modbydeligt. Jeg var helt ude af den. Det gjorde så ondt, at jeg var parat til at give op. Jeg troede, at jeg skulle dø. Sådan gik det heldigvis ikke. I stedet blev Claus bragt med en ambulance til hospitalet, hvor de gik i gang med at operere ham. Han havde fået en blodprop i hjertet i hovedkranspulsåren, men det vidste Claus endnu ikke. - Jeg fik først at vide, at det var en blodprop i hjertet, efter at jeg var blevet opereret. Sådan noget fortæller de ikke, før det er ovre, forklarer Claus. Det lykkedes lægerne at få has på blodproppen, og fire dage efter kunne han rejse tilbage til Danmark med familien, der var styrtet derned for at være der for ham. UTRYG OG TABT PÅ GULVET Claus slap for fysiske mén, men psyken havde lidt skade. Der hvilede en mørk skygge af utryghed over ham, og han udviklede angst. - Jeg tænkte meget over livet og døden. Hver gang jeg mærkede noget i brystet, blev jeg bange og troede, at jeg havde fået en ny blodprop.
Claus gik i sommeren 2018 på Greve kommunes genoptræningsenhed i 3
Jeg frygtede det værste, siger Claus og fortsætter:
måneder. Træningen omfattede blandt andet balancebom og balancepude, hvor Charlotte, fysioterapeut, instruerede i korrekt udførelse af øvelserne.
- Jeg begyndte at planlægge alle mine transportruter, så de kom i nærheden af et hospital. Jeg skar også ned på antallet af flyrejser og droppede alle lange flyveture, fordi jeg var bange for at få en blodprop i
Han følte sig alene med sin frygt og ladt i stikken af systemet. Der var
luften. Ved blodpropper er hvert minut afgørende, og det tager lang tid
ingen automatisk hjælp fra sundhedsvæsenet, ingen informerende pa-
at komme ned fra luften og derfra videre til et hospital. Den risiko var
tientforløb og intet sikkerhedsnet til at gribe ham efter blodproppen. Alt
jeg ikke villig til at tage.
sammen fordi han havde fået sin blodprop i Belgien og blev behandlet der.
25
MIN TREDJE BLODPROP VAR ET WAKEUPCALL ANGSTEN VENDTE TILBAGE Den nye blodprop sad kun 5-10 cm længere nede i hovedkranspulsåren end den første, og den fik tankerne om død til at hvirvle op i ham på ny. - Jeg frygtede igen, at jeg skulle dø, og jeg frygtede konsekvenserne. For hvordan ville det gå denne gang? Jeg havde svært ved at tro på, at jeg kunne slippe lige så godt fra det som første gang, siger Claus. Angsten kom tilbage i fuldt flor og tog atter kontrol over hans liv. - Jeg begyndte igen at ændre mine rejsevaner. Jeg var så utryg. BEDRE BEHANDLING ANDEN GANG Livet efter anden blodprop kom på mange måder til at minde om livet efter den første. Claus var igen sluppet for fysiske mén, og psyken led igen overlast. Men ikke alt var det samme. Denne gang var behandlingstilbuddet markant bedre. - Jeg blev tilbudt et tilrettelagt forløb med information, psykolog, diætist og samtaler med sygeplejersker, læger og andre blodproppatienter. Det var et godt program og en god hjælp til at komme videre ovenpå blodproppen. Jeg fik også en fast kontaktperson på hjerteafdelingen på Roskilde Sygehus. Jeg følte, at jeg var i kyndige hænder, forklarer Claus og fortsætter: - Jeg fik også tilbudt genoptræning, men det sagde jeg nej til, fordi jeg Claus med sin kone, Mette, der har været en uvurderlig støtte i alle tre
allerede trænede i fitnesscenteret sammen med mine sønner, og det
sygdomsforløb, Claus har været igennem.
fungerede godt for mig. Der var masser af tilbud til mig anden gang. Flere end jeg havde behov for.
- Man er tabt på gulvet, når man får en blodprop i udlandet. De forskellige landes hospitaler snakker ikke sammen eller koordinerer. Man lander mel-
BEGRAVET I ARBEJDE
lem to stole. I mit tilfælde betød det, at jeg ikke fik den hjælp, information
Det offentlige behandlingstilbud gav Claus gode forudsætninger for at
og de tilbud, man normalt ville få i det danske sygehusvæsen. Jeg skulle
komme sig oven på anden blodprop. Han fik al den viden og hjælp, han
klare alting selv og finde ud af alting selv. Min kone måtte banke i bordet
havde brug for, og det gjorde, at han hurtigt fandt tilbage til en normal
og sørge for, at jeg fik noget hjælp, men det eneste, jeg fik, var to timer
tilværelse uden dødstanker og særlige transportruter.
hos en psykolog, fortæller Claus. - Livet blev lige så stille som før, ligesom det gjorde ved første blodprop. LIVET BLEV SOM FØR – INDTIL ELEFANTEN KOM IGEN
Jeg blev mindre bange med tiden og følte mig ved godt mod. Så jeg
Med tiden falmede minderne om blodproppen. For hver dag der gik,
genoptog hurtigt mit liv, fortæller Claus.
mærkede Claus mindre og mindre til sin angst, og hverdagen blev lige så stille som før. Han lagde ikke længere sine ruter forbi hospitaler, og
Ligesom efter første blodprop vendte han tilbage til arbejdet på fuld
han blev ikke længere bange ved den mindste trykken for brystet. Han
tid og uden skånehensyn. Det gik fint til at starte med, men så opstod
genvandt sit gåpåmod og sin iver, og han vendte tilbage til arbejdet på
der alvorlige problemer i en af Claus’ virksomheder. Claus måtte kæmpe
fuld styrke med arbejdsdage på 12-18 timer.
hårdt for at løse dem, og det slugte alt hans tid i flere år.
”
Man er tabt på gulvet, når man får en blodprop i udlandet.
- En stor leverandør opsagde samarbejdet, prøvede at overtage min virksomhed og forsøgte at stjæle mine medarbejdere. Det ville jeg ikke finde mig i, så jeg kæmpede imod. Jeg brugte al min energi og alle mine
Claus var med andre ord tilbage på sit gamle spor. Blodproppen i hjertet
ressourcer på det. Jeg lavede ikke andet og tænkte ikke på andet. Jeg
var ikke andet end et fjernt minde, og alt var tilbage ved det normale. Lige
havde så travlt, at jeg hverken havde tid til mig selv eller min familie.
indtil Claus den 22. december 2013 blev ramt af endnu en blodprop. Det
Før dyrkede jeg meget sport med min familie og spiste sundt, men det
skete i hjemmet efter en stresset periode på jobbet, og ligesom første
faldt til jorden pga. arbejdspresset. I mere end to år levede jeg et liv
gang føltes det, som om en elefant trampede på ham.
med for dårlig mad, for lidt motion og for meget arbejde, og jeg tog 20-25 kg på. Det var dumt og vanvittigt. Især med tanke på, at jeg var
- Jeg var lige kommet hjem fra arbejde og havde sat mig i sofaen for at
genetisk disponeret for blodpropper og allerede havde været ramt to
se nyheder, da jeg pludselig kunne mærke elefanten igen. Det føltes på
gange, siger Claus.
nøjagtig samme måde som første gang, så jeg var ikke i tvivl om, at den var gal. Min kone ringede straks til ambulancen, og så var det babu-babu
Claus gamblede altså med sit eget helbred, og det fik konsekvenser. Han
til Rigshospitalet, forklarer Claus.
fik endnu en blodprop. Denne gang i lillehjernen.
26
VOLDSOMT ILDEBEFINDENDE UD AF DET BLÅ
- Det var noget af en omvæltning. Mit liv var forandret markant, og jeg
Det skete den 15. juni 2018. Dagen før, at Claus’ datter skulle giftes.
vidste, at der ventede mig en barsk kamp forude, hvis jeg skulle gøre mig
Claus, konen og datteren havde været ude at kigge på stedet, hvor
forhåbninger om at vende tilbage til min normale tilværelse.
brylluppet skulle holdes, og på vejen hjem fik han pludselig en voldsom hovedpine og blev dårlig.
GENVANDT FØRLIGHEDEN MED GENOPTRÆNING Heldigvis havde Claus modet og viljen til at tage kampen op, og han
- Jeg blev svimmel og så tredobbelt, så jeg måtte holde ind til siden med
skulle ikke kæmpe alene. Familien var der for ham, og det var sund-
bilen. Jeg hyperventilerede, kastede op, blev svag i kroppen og kunne
hedsvæsnet også.
ikke bevæge mig, beretter Claus. - Ligesom ved den anden blodprop blev jeg tilbudt et genoptræningsDet kom som lyn fra en klar himmel, og det alarmerede datteren, som var
forløb ved Greve Kommunes genoptræningscenter, men modsat sidst
sygeplejerske og genkendte tegnene. Hun ringede efter en ambulance,
sagde jeg ’ja tak’ til tilbuddet. Jeg var mere motiveret og villig til at tage
der kørte ham til Rigshospitalet.
imod hjælpen og lytte til eksperterne. Det er jeg glad for, at jeg var, for forløbet var en stor hjælp, siger Claus.
Modsat de to første gange var Claus ikke bange. Genoptræningen bestod af fysioterapi, ergoterapi og fysisk træning, og - Jeg tænkte slet ikke på død eller blodpropper, for jeg kendte ikke de
den skulle hjælpe Claus med at genvinde styrken, balancen og evnen
her symptomer og den slags smerte. Det gjorde ikke ondt på samme
til at gå. Det lykkedes.
måde som ved de to første blodpropper. Der var ingen elefanter, kun kraftig migræne, svimmelhed og opkast, og det forbandt jeg med virus.
- Jeg var afsted tre gange om ugen, og efter kun én uge kunne jeg droppe
Jeg tænkte ikke, at det var farligt. Det eneste, jeg tænkte på, var at
rollatoren på gåturene. Det var store fremskridt på kort tid, og det var
blive klar til dagen efter. Jeg skulle jo følge min datter op ad kirkegulvet.
ret kendetegnende for hele forløbet. Jeg kom mig hurtigt og klarede mig
”
så godt, at fysio- og ergoterapeuterne ikke kunne gøre mere for mig
Det gjorde ikke ondt på samme måde som ved de to første blodpropper.
efter seks uger. Så der stoppede mit forløb hos dem, og jeg fortsatte træningen selv. Jeg var glad for at gå der og følte, at det hjalp mig, så forløbet havde stor værdi for mig.
Desværre gik det ikke sådan. Lægerne på hospitalet knoklede for at
MERE NÆRVÆRENDE MED MINDFULNESS
få ham klar, men han var for syg til at deltage. For i modsætning til de
Som en del af genoptræningen lærte Claus også mindfulness, og det
tidligere blodpropper slap Claus’ krop ikke uskadt igennem denne gang.
styrkede hans nærvær. Det var yderst tiltrængt – både for Claus og for
Hjernen havde taget skade.
hans omgivelser.
TREDJE GANG VAR DET ALVOR
- Jeg har lært at fokusere på nuet og at være mentalt tilstede, når jeg
For Claus var tredje gang altså ikke lykkens gang, men alvorens gang.
er sammen med folk. Det kunne jeg ikke finde ud af før. Der tænkte jeg
Den tredje blodprop fik nemlig store konsekvenser, så denne gang kunne
altid på arbejde. Det gør jeg ikke mere, og det er fedt, forklarer Claus.
han ikke bare genoptage sit liv få dage efter, som om intet var hændt. - Jeg er en forbedret mand. Jeg er mere nærværende og fokuseret, og - Efter den tredje blodprop kunne jeg ikke gå. Jeg havde ingen balance
jeg er samtidig blevet mere social og nysgerrig på mine medmennesker.
og blev hurtigt svimmel. Når jeg skulle rundt, var jeg nødt til at gå med støtte fra konen og en rollator. Når jeg skulle i bad, skulle jeg bruge en
FORSIGTIG TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDSLIVET
vaskebænk. Jeg fik også problemer med mit energiniveau og døjede med
Efter genoptræningsforløbet bøvlede Claus stadig med overvældende
en enorm træthed, fortæller Claus og fortsætter:
træthed. Han var så energiforladt, at han ikke kunne arbejde, og derfor blev han langtidssygemeldt. Efter flere måneder væk fra jobbet voksede ønsket om at vende tilbage, men denne gang skulle det foregå på en ordentlig måde. - De andre gange kastede jeg mig over arbejdet med det samme og knoklede løs, som om ingenting var hændt. Arbejdet kom hurtigt til at fylde det hele. Det ønskede jeg ikke skulle ske igen. Det store arbejdspres var formentlig medvirkende til min tredje blodprop, så jeg ville for alt i verden undgå at starte for hårdt ud og undgå at falde tilbage i samme skadelige arbejdsmønster, fortæller Claus. Det ville Greve Kommune gerne hjælpe Claus med, så de henviste ham til et arbejdsrelateret genoptræningsforløb hos Center for Hjerneskade. Her startede han i september, og det var givende.
Claus og sønnen Nick foran virksomheden i Greve, som Nick sammen med et par andre i ledelsen har varetaget driften af, mens Claus har
- Jeg fik foretaget kognitive tests og testet mit energiniveau, og jeg
været sygemeldt.
snakkede med neuropsykologer om, hvordan jeg bedst startede op igen.
27
MIN TREDJE BLODPROP VAR ET WAKEUPCALL helbred. Så jeg har valgt at drosle ned på arbejdsfronten og skrue op på familiefronten og motionsfronten. Det har været godt for mig. Jeg har fået mere fritid, mere familietid og mere overskud. Jeg er gladere, mere social og mere til stede. Jeg spiser sundere, og jeg er meget mere aktiv. Jeg har bl.a. genfundet glæden ved kajak. På mange måder har mit liv forandret sig til det bedre. Jeg har det rigtig godt på trods af trætheden, og jeg føler mig som en ny mand. Jeg er Claus 2.0. LÆRERIG RUTSJEBANETUR Selvom Claus har det godt i dag, tænker han ofte på sygdomsforløbet. Han husker det som lidt af en rutsjebanetur. - Når jeg ser tilbage på forløbet, er det med blandede følelser. Det har været kaotisk og hårdt, men der har også været positive elementer. Hver gang jeg blev ramt af en blodprop, har det været frygteligt i starten. Claus til statusmøde med neuropsykolog, Karsten Madsen fra Center for
Især den tredje gang, fordi jeg missede min datters bryllup. Men jeg har
Hjerneskade, om sin tilbagevenden på arbejdet. Karsten deltog også i
formået at kæmpe mig tilbage til hverdagen igen hver eneste gang, og
en række møder ude på Claus’ virksomhed.
jeg har været omringet af gode mennesker. Jeg er også blevet klogere undervejs. Jeg har fået øjnene op for det vigtige i livet, og det har været det bedste ved forløbet. Jeg ville selvfølgelig gerne have været blodprop-
De havde fokus på mine ressourcer og behov, og de hjalp mig med at
perne foruden, men det har været lærerigt, fortæller Claus og fortsætter:
tilrettelægge min tilbagevenden til arbejdslivet, så jeg kunne komme i gang uden at overbelaste mig. De lavede f.eks. en plan for, hvor meget
- Jeg har følt mig heldig og uheldig på samme tid. Uheldig, fordi jeg er
jeg måtte arbejde i de forskellige uger, og hvornår jeg måtte håndtere
en af dem, der får blodpropper. Heldig, fordi jeg er sluppet billigere end
hvilke former for opgaver. Princippet bag var gradvis optrapning, og
andre blodproppatienter. Min oplevelse af sundhedsvæsnet har også
det skulle sikre, at jeg ikke knoklede for hårdt for hurtigt. I den første
været blandet. Første gang følte jeg mig ladt i stikken. Anden gang
måned var det kun to timer tre gange om ugen. De passede godt på mig.
blev jeg tilbudt en masse, men jeg var ikke interesseret. Tredje gang gik alting op i en højere enhed. Jeg var åben over for tilbuddene, og jeg
- Det var et godt forløb, som gjorde en stor forskel for mig. Uden eksper-
fik al den hjælp, jeg havde behov for. Så det har været meget op og ned.
terne fra Center for Hjerneskade havde jeg bare knoklet derudaf, selvom energien var i bund. De har hjulpet mig med at undgå at blive gamle
TAKNEMLIGHED
Claus, og de har sørget for, at jeg har fået en god opstart.
På trods af op- og nedturene er Claus taknemlig. Han føler sig kun lidt
”
ramt, og han er sikker på, at situationen ville have set anderledes ud
Jeg er en forbedret mand. Jeg er meget mere nærværende og fokuseret, og jeg er samtidig blevet mere social og nysgerrig på mine medmennesker.
uden hjælp fra sin familie og det offentlige. - Jeg er kun, hvor jeg er i dag, fordi min store søn tog over for mig i firmaerne, vores medarbejdere støttede flot op, og jeg fik så meget hjælp fra kommunen og Center for Hjerneskade. Mit bagland og genoptræningen
EN ØJENÅBNER
har været altafgørende for mig. Jeg opfordrer derfor andre til at tage
De to første blodpropper førte hverken til refleksioner eller ændringer
imod al hjælp med kyshånd og åbent sind, for det gør hele forskellen. ■
i livsstilen. Claus var den samme mand med de samme holdninger og mønstre, men det ændrede sig, da han blev ramt af den tredje blodprop. Den forandrede ham. - Den tredje blodprop var et wakeupcall om, at jeg skulle passe bedre på mig selv. Jeg fik øjnene op for, at mit liv skulle se væsentligt anderledes ud fremadrettet, hvis ikke jeg skulle rammes igen. Jeg frygtede en fjerde blodprop. Jeg havde allerede udsat min familie for det tre gange, og det kunne jeg ikke byde dem igen. Jeg var derfor ikke i tvivl om, at jeg måtte ændre mig og lægge mit liv om, siger Claus. Han tog sit liv op til revision og begyndte at reflektere over, hvad der virkelig betød noget for ham. Det førte til nye prioriteter og værdier. - Vi har en tendens til at tro, at vi er udødelige, men det er vi ikke. Vi er her kun én gang, så det handler om at få styr på sine prioriteter og bruge tiden fornuftigt. Før i tiden var det vigtigt for mig at tjene penge, arbejde
Claus og sønnen Nick drøfter forhold i virksomheden i Greve under det
og skabe noget, men i dag ved jeg, at det vigtigste er min familie og mit
forløb, hvor Claus skulle vende langsomt tilbage.
29
seRej else riv k s be
JEG REJSER ALLIGEVEL – DET KAN DU OGSÅ
Tekst: Gitte Hougesen Foto: Private
Rejseartiklen om Thailand, som du kan læse nedenfor, er skrevet til Hjerneskadeforeningen af Gitte Hougesen. Gitte blev i november 2012 ramt af en blodprop i hjernen og blev lammet i venstre side. Det var en stor sorg for hende, at hendes rejseliv måske også var forbi.
Gitte Hougesen bor i Lange skov på Fyn, men elsker at rejse til Thailand. Hun er familiens fotograf, når de rejser. ”Derfor er jeg ikke med på mange af feriebillederne,” som hun siger.
Vi har talt med Gitte, i dag 44 år, som troede, at det var slut med at rejse til de varme og mere eksotiske lande efter hendes skade, især Thailand, som hun holdt meget af. Men, som hun siger: - Det var det heldigvis ikke - det skulle bare foregå på lidt andre præmisser. Gittes mand og deres søn er også vilde med Thailand, og deres rejser har derfor gået dertil de sidste ti år. Og det bliver det formentlig ved med, indtil de finder et alternativ, der kan leve op Thailand. Så de erfaringer,
kørestol i en periode til efteråret 2013, hvor vi ikke havde planlagt at
Gitte Hougesen har gjort sig de sidste seks år som handikappet turist,
rejse. Så da jeg rejste mig fra den og istedet klarede mig med en skinne
håber hun måske kan bruges af andre. Så dem deler hun på sin blog:
på det lammede ben samt en stok, besluttede vi at tage afsted uden
jegrejseralligevel2@webnode.dk – og som Gitte siger:
stol og så låne os frem, hvis det skulle blive nødvendigt. Jeg har dog altid min krykkestok med på rejser til brug i vanskeligt terræn, ved træthed
- At jeg stadigvæk har kunnet rejse og anmelde hoteller, er jeg så glad
og på længere gåture.
for. Jeg har lavet min blog og skrevet artiklen om Thailand, fordi jeg synes, Thailand er det mest geniale rejsemål. Så i slutningen af november
Jeg vurderer dog, at kørestolsbrugere kan komme omkring i Thailand.
drager jeg afsted igen; denne gang til Phuket i det sydlige Thailand.
Det er min egen oplevelse, at der altid vil være mennesker i nærheden, som iler til for at hjælpe, når man møder forhindringer. Det er dog ofte
THAILAND - MIT ABSOLUTTE FAVORIT-REJSEMÅL
en fordel at slå sig ned i en mindre by, idet trafikken er mindre hektisk.
At Thailand er et populært rejsemål er velkendt, men hvordan fungerer
I de større byer er fortovene ofte fyldt med forhindringer som for ek-
Thailand som rejsemål, når man er handikappet? Og hvorfor skulle man
sempel varestativer. Til gengæld har de ofte brede og jævne gågader.
egentlig ikke tage dertil? Kan man føle sig tryg, eller er det bedst at
På de hoteller, jeg kender i Thailand, kan man alle steder til enhver tid
gemme sig på toilettet i lufthavnen, indtil flyet er lettet?
låne en kørestol, hvis man har lyst til en tur i byen. På et af hotellerne kom en person i en golfvogn for at køre mig inden for hotellets område.
Her kan du læse om noget af alt det, der gør Thailand til mit absolutte favorit-rejsemål - også efter jeg er blevet handikappet. God tur!
HJÆLPSOMHEDEN STARTER I LUFTHAVNEN Når jeg lander i lufthavnen i Bangkok, fornemmes stemningen allerede;
FORLADE SIN KOMFORTZONE
de lange brede gange til Immigration (paskontrol) er nemme at orientere
Jeg ved, det kan være svært at forlade sin komfortzone derhjemme for
sig i og et par steder åbenbarer sig et rygerum, hvis man har brug for
at tage ud i verden. Og hvis man ovenikøbet ikke tidligere har besøgt
det efter den lange flyvetur. Ved Immigration er der som regel mange og
Thailand, er det måske endnu sværere. Men som tilbagevendende turist
lange køer, men thaiernes legendariske opmærksomhed slår aldrig fejl;
har jeg faktisk fundet min nye komfortzone netop i Thailand, for det er
Træt og mør efter rejsen stiller man sig bare som almindeligt velopdragen
så dejligt nemt og trygt at være der.
dansker bagerst i den første, den bedste kø, men inden længe vinker en storsmilende thai dig ud af køen og til højre, hvor han lige har plads til at
Indledningsvist vil jeg fortælle, at jeg ikke sidder i kørestol, men går -
gangbesværede, ældre og andet godtfolk kan smutte hurtigt og direkte
relativt langsomt - med skinne på venstre underben. Jeg brugte ’kun’
igennem kontrollen. Det har han gjort HVER gang, jeg har været der.
30
Vel ude af ankomsthallen møder man først og fremmest den varme tropiske luft tillige med en række ivrige taxichauffører. De fleste taxier ved lufthavnen er små vans, som rigeligt har plads til både bagage og kørestol. Selvom chaufføren er lille, vil han med den største selvfølgelighed løfte både dig og bagage sikkert på plads i bilen. Køreturene fra lufthavnen sætter jeg meget pris på, for det er en skøn chance for bare at læne sig lidt tilbage, samtidig med at der er rig mulighed for at indtage en masse visuelle indtryk af landet. Afhængigt af hvor du skal hen, vil du kunne nyde synet af både landskaber, byer, templer og de på vejene kørende ladbiler lastet på de mest fantasifulde måder. Det er ofte også muligt at slå en lille sludder af med chaufføren, hvis du er heldig, at denne taler godt engelsk. Thaierne sætter altid stor pris på, at man viser lidt interesse, og den i forvejen uendelige venlighed
På hotel Novotel i ChaAm ses et godt eksempel på handikapvenligheden,
bliver kun større.
fordi det viser, at niveauforskelle i en bygning ikke nødvendigvis behøver at betyde trapper. Denne løsning med hældning i gulvet fremfor trapper
HOTELLET OG DETS OMGIVELSER
ses mange steder i Thailand fx i større bygninger som indkøbscentre,
Vel fremme ved dit hotel bliver du almindeligvis budt velkommen med
restauranter, museer, hospitaler o.lign.
en drink. Tag bare imod den. Det er næsten altid en kold, sød the og helt sikkert læskende - aldrig alkohol. Ofte tilbydes du også små kolde klude til at lægge på panden. Hvis du sveder, og porerne i din hud er
høj kantsten, står jeg bare stille et øjeblik og ’basker lidt med armene’, og
helt åbne, kan det godt svie lidt. Brug dem i stedet for til hænderne. Du
inden længe kommer en thai eller flere mig til undsætning. Jeg mærker
får dit værelse, og det er tid til at hvile lidt.
blot en lille, forsigtig hånd, der sniger sig ind under min overarm som tegn på assistance. Tyverier fra lommer og tasker er en ret voldsom
Når jeg kommer til at et nyt sted, plejer jeg altid at gå en lille tur ud i
synd i Thailand og forekommer uhyre sjældent, så jeg er aldrig nervøs
byen for at se, hvor jeg er havnet. Hvis jeg har besvær med at forcere en
for at modtage hjælp. Det er således så trygt, som det næsten kan blive at gå en lille tur. Thaierne er generelt meget opmærksomme og hjælpsomme. En gang ved et ophold i den lille by ChaAm går jeg således en tur. Min mand og søn går kort efter også ud i byen for at lede efter mig. De bliver anråbt med tilbud om massage fra nogle piger på fortovet. Med et venligt afslag og forklaring om, at de leder efter mig, peger pigerne i den retning, jeg kort forinden er gået. Længere nede i byen, hvor jeg på vanlig vis er blevet både træt og tørstig, kan jeg fra en hyggelig cafe sidde og se, at min mand og søn kommer gående. Glædeligt overrasket over, at pigerne i massagebutikken vidste, at jeg var den kone, min mand og søn gik og ledte efter, mødes vi igen. Det er den slags små oplevelser, der gør Thailand til min komfortzone. Det er så nemt at være der. KLIMAETS EFFEKT En anden og nok så væsentlig fordel ved Thailand er klimaet. Første gang jeg besøgte Thailand efter min blodprop, oplevede jeg ret kontant klimaets godgørende effekt. En skøn solrig dag på en liggestol ved poolen fik jeg uventet lidt bevægelse tilbage i venstre albue. Ganske langsomt kunne jeg trække hånden op mod brystet. Om det var klimaet, den dejlige afslapning, træningsøvelser i vandet eller noget helt tredje, er svært at sige, men sikkert er det, at det var første gang, jeg kunne lave en kontrolleret bevægelse med den lammede arm. Det er også sikkert, at de smerter, jeg i det danske frostvejr får i anklen, forsvinder kort efter landing i den dejlige varme. Det er da også værd at tage med. Skulle du selv have mod på en ferie i Thailand, har jeg som sagt skrevet
Thaierne er vilde med at anlægge sirlige haver. Der er næsten altid
nogle små tips og anmeldelser til andre handikappede på min blog. Blandt
anlagt cementstier, som kørestole nemt kører på. Sådan er det også i
andet et ’12-stjernesystem’ med tolv faktorer, som jeg bedømmer de
offentlige parker.
hoteller, jeg har besøgt, ud fra. ■
31
Det
juri hjø diske rne
MANGELFULDE LÆGEJOURNALER KOSTER MILLIONER AF KRONER FOR DE SKADELIDTE Hos Kroer/Fink Advokater fører vi en lang række forskellige erstatningssager indenfor blandt andet patientskader, arbejdsskader, sager om ulykkesforsikring m.v. Og vi ser her et stort gennemgående problem - nemlig mangelfuld journalføring. Som skadelidt skal man derfor selv gøre noget. Tekst: Søren Kroer, Kroer/Fink Advokater Først og fremmest har vi stor forståelse for de medarbejdere, der i
eksempelvis først er noteret 1 eller 2 måneder efter ulykken. Og hvor
sundhedsvæsenet i forvejen løber stærkt, og som på akutmodtagelser,
man på skadestuen måske alene har nævnt, at den skadelidte havde
ved stuegang, egen læge m.v., ikke har ret megen tid til at udarbejde
ondt i nakken foreneligt med et piskesmæld. I den situation vil hoved-
udførlige journaler om patienterne. Imidlertid oplever vi som advokater
pinegenerne meget sandsynligt blive afvist af et forsikringsselskab. Og
senere i sagsforløbet, hvor vi hjælper skadelidte med deres erstatnings-
vi oplever desværre også store problemer med at få dem anerkendt ved
sager, at en mangelfuld journalføring desværre får en altafgørende og
domstolene, på trods af at der er tale om sager, hvor det kan påvises,
negativ konsekvens for den tilskadekomnes erstatningssag.
at den skadelidte på intet tidspunkt forud har haft de beskrevne gener.
De sager, det primært drejer sig om, er sager med såkaldte skjulte ska-
Derfor skal der lyde en meget stor opfordring til, at sundhedspersoner
der, såsom smerter, hovedpine eller psykiske påvirkninger, der i sagens
husker betydningen af deres journalføring, som nogen gange desværre
natur ikke er så lette at måle og veje, som for eksempel et brækket ben.
kan koste en skadelidt flere millioner i erstatningskroner.
Problemet opstår, når ens hovedpine- eller smerteproblematik - for
Som patient vil man meget sjældent gå ind og læse ens journal, men er
eksempel efter en færdselsskade - skal bedømmes erstatningsmæssigt.
man i en situation, hvor man meget tidligt ved, at der bliver tale om en
Så sker det nemlig med udgangspunkt i netop de lægelige journaler.
forsikringssag, opfordrer vi fra Kroer/Fink Advokaters side patienter eller
Er der i forbindelse med den indledningsvise behandling ikke blevet
pårørende til at gennemgå journalen for at tjekke, om de beskrivelser,
noteret noget om smertegenerne m.v., vil et forsikringsselskab som
der er noteret, svarer til de gener, man har oplyst.
altovervejende udgangspunkt afvise skadesfølgerne med henvisning til manglende årsagssammenhæng.
Har man erstatningssager specielt med skader af mere subjektiv karakter, vil vi også altid opfordre patienter og pårørende til at søge rådgivning
Årsagssammenhæng er det begreb, der juridisk anvendes for at ad-
for at sikre dem eller deres pårørende den bedst mulige retsstilling i
skille følgerne fra en tilskadekomst, som der gives erstatning for, og
erstatningssagen. ■
de eventuelle forudbestående eller efterfølgende gener, som ikke kan tilskrives ulykken. Hvis du har brug for hjælp til anmeldelse, ønsker bistand eller En erstatningssag dissekerer så at sige en skadelidtes påberåbte gener,
blot har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive eller
og her er journalføring derfor afgørende. Som eksempel kan der næv-
ringe til Kroer\Fink Advokater – 7199 2929 eller kontakt@
nes sager, hvor personer har været udsat for et uheld eller ulykke og
kroerfink.dk
har fået en færdselsskade, som har medført hovedpine, og hvor dette
33
BOGANMELDELSER
Litt
era tur
Tekst: Susan Søgaard, Hjerneskadeforeningen
OM BOGEN
OM BOGEN
Titel: Tosse-Tino
Titel: Klæbehjerne
Forfatter: Preben Steen Nielsen
Forfatter: Troels W. Kjær, Anne Mette Futtrup
Forlag: DreamLitt
Forlag: Politikens forlag
Sidetal: 124
Sidetal: 203
Årstal: 2018
Årstal: 2018
TOSSE-TINO
KLÆBEHJERNE – BLIV BEDRE TIL AT HUSKE
Tosse-Tino er noget så sjældent som en børnebog, hvor hovedpersonen
Hjerneskade eller ej – vores hjerner har brug for at blive holdt i form. Det
har et handicap. Tino lider af muskelsvind og sidder i kørestol.
gælder ikke mindst, fordi vi hele tiden har brug for at huske stort og småt i vores hverdag. Metoder til at træne hjernen er derfor efterspurgte.
FORLAGETS BESKRIVELSE Tino er 10 år gammel og skal starte i en ny klasse. Han er spændt, har
FORLAGETS BESKRIVELSE
meget ondt i maven og vil helst blive liggende i sengen. At starte i 4.C
Hjernen kan blive større og stærkere gennem træning – på lige fod med
er både godt og skidt. Klassens drillepind, Anton, er hele tiden efter
andre af kroppens muskler. Selv små øvelser i hverdagen kan gøre en forskel.
ham, men samtidig er Freya utrolig sød. Med sin nye klasse kommer
De fleste kender det: Man går i supermarkedet på vej hjem fra arbejde
Tino på en masse oplevelser, og selvom det ikke altid er let at være 10
efter nogle få ting til aftensmaden – kartofler, salat, tomater og oksefars
år og sidde i kørestol, lykkes Tinos tossede påfund gang på gang og gør
– men kommer kun hjem med kartofler, salat og oksefars. Eller man står
ham til klassens helt.
over for én, der hilser hjerteligt, mens man forgæves graver i sin hjerne efter personens navn.
ANMELDELSE “Det skal nok gå, pom’frit. Storesøster her passer på dig!”. Tino er selvføl-
Det er ikke usædvanligt at have huller i hukommelsen. Nogle gange er
gelig nervøs for at skulle begynde i en ny skole siddende i sin nødven-
det de små ting, vi glemmer. Andre gange kan det være vigtige pointer
dige kørestol. Han bliver heller ikke overbevist af storesøster Majkens
under en arbejdspræsentation, en tale eller lignende. Uanset hvad, er
forsikring, men afsted skal han jo. Snart viser det sig, at kørestolen
det frygtelig irriterende. Den gode nyhed er, at vi alle med en forholdsvis
overhovedet ikke er nogen hindring. Selvfølgelig støder han ind i for-
lille indsats kan forbedre vores hukommelse.
hindringer undervejs. For eksempel er det ikke så smart at lade sig lokke af de andre drenge i klassen til at køre ud i blødt sand – men bogens
ANMELDELSE
hovedbudskab er, at Tino kan det, han sætter sig for, og det sker mere
Når man træner sin krop, løber man en tur eller besøger et motionscen-
end én gang, at Tino redder sine kammerater ud af en knibe.
ter. Men det er faktisk lige så let at gå i gang med at træne sin hjerne. Hjerneforsker Troels W. Kjær og journalist Anne Mette Futtrup fortæller
Forfatteren Preben Steen Nielsen har her begået en vigtig bog, som
om i bogen om hvordan.
så fint viser, at mennesker i kørestol er alt andet end bare mennesker i kørestol. Bogen er underholdende og i børnehøjde. Der er
Bogen er ikke bare en bog, som du læser, og lægger fra dig. Det er en
ingen tvivl om, at mange børn, som selv sidder i kørestol, og nok
arbejdsbog med måder, hvorpå du kan lære at huske bedre. Forfatterne
også børn med andre fysiske handicap vil kunne spejle sig i Tosse-
er dine personlige instruktører. Som træneren i fitnesscentret serverer
Tino på en måde, de sjældent har mulighed for i de bøger til alders-
de et træningsprogram tilpasset det niveau, din hjerne befinder sig på.
gruppen, hvor hovedpersonerne altid har fuldstændigt raske arme
Et praktisk eksempel er at øve dig i at huske indholdet på din indkøbs-
og ben.
seddel. Lade den ligge i lommen og med tiden udvide den, efterhånden som din hjerne bliver bedre til at huske og altså får brug for mindre at
Preben Steen Nielsen, som også har skrevet selvbiografien “Kan den
støtte sig til.
snakke? – 12.000 dage set fra en kørestol” er selv kørestolsbruger på grund af muskelsvind.
Bogen er nem at læse. Det er en bog fuld af øvelser, som er designet til at påvirke hukommelsescentrene i hjernen. Du får også mulighed for
Tosse-Tino består af ti små sammenhængende fortællinger. Bogen
at teste din hjernes aktuelle hukommelsesform. God fornøjelse med
udkom i oktober fra forlaget Dreamlit.
hjernetræningen.
35
BILKA-MØDER I FYR-NETVÆRKET Tekst: Maj Pedersen, medlem af FYR-netværk i Aarhus/Østjylland
For eni net ngens væ rk
Foto: Privat I FYR Aarhus/Østjylland mødes vi nu også i Bilka. Hver den første torsdag i måneden mødes vi hjerneskadede kl 10.00 i Bilka Tilst til hyggeligt samvær og en masse snak om livet som skadet. Og hvad der ellers rører sig i vores liv. I Bilkas café kan vi få billig morgenmad, og vi slipper for opvasken. VI RUMMER DET HELE Til at starte med mødtes vi jo, fordi vi alle har en hjerneskade, men så småt har det udviklet sig til venskaber på tværs af køn og alder. Møderne åbner også op for at ’Ny-skadede’ kan komme og møde andre, der ved, hvad de går igennem. Og på den måde kan se, at der er et godt liv efter en senhjerneskade. Vi bruger megen humor. Vi gør grin med os selv og de andre, og et møde i Bilka med de andre ”hjerner” er garanti for latter og sjov. Men også alvor og forståelse. Vi rummer det hele. Også når trætheden sætter ind, og vi trænger til at komme hjem. Vi ved jo alle sammen, hvad det drejer sig om. Ofte afsluttes møderne med, at vi går ind og handler. Så er det nemlig også overstået, og vi kan hvile med god samvittighed, når vi kommer hjem. Så vil du møde ligesindede, helt uformelt, så mød bare op. Du er så velkommen!
FAMILIEWEEKEND MED FORKÆLELSE OG BERIGELSE Familier med børn under 18 år skulle forkæles og beriges. Det var målet, da lokalafdeling Sydvestjylland den 3.-4. november afholdt en familieweekend i Esbjerg for hjerneskaderamte familier. Esbjerg Vandrerhjem dannede ramme om weekenden. De fantastisk lækre familieværelser og faciliteter gav plads til både oplæg til de voksne, workshop til børnene og fælles aftenhygge. Vandrerhjemmet er berømt for deres velsmagende mad – og det holdt også stik. Weekendens program var varieret og indeholdt blandt andet et besøg på en lokal cafe. Her fremstillede børnene deres egen is, mens de voksne hyggede sig med kaffe og kage. Det var en kæmpe succes. Vi sluttede weekenden af på Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum, hvor vi fik en rundvisning ”bag murene”. Vi spiste fiskefrokost – for vi var jo i Esbjerg. Gavmilde sponsorer gjorde familieweekenden til en realitet.
37
Net
væ rk
Alle mennesker har brug for kontakt til nogen, der forstår, hvad man går igennem. Af og til har livet budt på omstændigheder, som gør, at den forståelse kun findes hos mennesker, der har været i eller aktuelt befinder sig i en situation, der ligner ens egen. I Hjerneskadeforeningens netværksgrupper får du adgang til en enorm videns- og erfaringsbank. Den daglige sparring har vi i vores online netværk på Facebook. Her finder du andre, som genkender det, du beskriver; svarer på det, du spørger om; og i det hele taget følger med, når du har brug for at læsse af.
Forum for Hjerneskaderamte Seniorer er Hjerneskadeforeningens netværk for ramte, som er fyldt 60 år. Hovedtropperne er Hjerneskadeforeningens ungeafdeling for hjerneskaderamte mellem 15 og 35 år.
KONTAKTINFO FOSS: Marie Klintorp
KONTAKTINFO HOVEDTROPPERNE: Hele landet: Lonnie Braagaard forum for yngre ramte
Forum for Yngre Ramte er Hjerneskadeforeningens netværk for hjerneskaderamte i den erhvervsaktive alder. KONTAKTINFO FYR: Dorthe Dyhr dorthedyhr@live.dk ✆ 2784 7807 Gitte Andersen gitteandersen117@gmail.com ✆ 5358 8839 Jan Barner Pedersen janvimmer@hotmail.com ✆ 2348 4947 Marianne Kampmann mariannekampmann@gmail.com ✆ 5151 9891 Karina Fyhn Ryborg fyhnryborg@hotmail.com
✆ 2020 4080 mail@hjsf-sydfyn.dk
marie.klintorp@hjerneskadeforeningen.dk ✆ 2988 2502 Kim Erik Andersen kim.e.andersen@gmail.com ✆ 2785 1262
København: Marie Stuberg
✆ 6091 2503 angelinasimic@hotmail.com Næstved: Maria Jensen sleepy-maria@hotmail.com Slagelse: Lise Kiving
✆ 2299 3972 lise-n@live.dk Fyn: Lonnie Braagaard
✆ 2020 4080 mail@hjsf-sydfyn.dk Aalborg: Chalotte Søndergaard ✆ 5055 6544 aalborg@hjerneskadeforeningen.dk Århus/Østjylland: Alberte Fyhn
Uffe Ravn indtilvidere@hotmail.com ✆ 2947 5570
✆ 2785 2527 alberteladefoged@hotmail.com
Kenneth Kinastowski
Andreas Flarup
kenneth@hjerneskadeforeningen.dk ✆ 2812 5818
✆ 2178 2409 Andreas-flarup@hotmail.com
HYDROFAMILIE Hydrofamilien er Danmarks største netværk af hydrocephalusinteresserede (ramte, pårørende og professionelle). KONTAKTINFO HYDRO: Hanna Frellesen (mor til HC-ramt) hannafrellesen@hotmail.com ✆ 3071 1604 Pernille Mikkelsen (voksen datter til HC-ramt) pernille-horsens@hotmail.com ✆ 3086 4814 Andrea Skaksen (ung med HC) andreakoefoed@gmail.com ✆ 2649 9190 Jesper Buur Mikkelsen (IIH-ramt) jesper@hydrofamilie.dk ✆ 2044 0835 Lina Just (HC-ramt) linajust3@gmail.com ✆ 3172 5359
39
HJERNESKADESEMINAR GAV MANGE FORSLAG TIL AT FÅ EN BEDRE HVERDAG FOR RAMTE OG PÅRØRENDE Tekst: Per Baltzersen Knudsen, Hjerneskadeforeningen Foto: Private og Per Baltzersen Knudsen
For e
dra
g
– Det er vigtigt for mig, at mine tætte pårørende hører om udfordringerne hos hjerneskaderamte fra de ramte selv. Det tror jeg, min søster har nu. Men Inge lærte også selv meget denne dag. Og det, hun ville sige lige efter, var:
Ingen struktur og en enorm træthed i hverdagen er for mange hjerneskadede en kæmpe udfordring. Og ofte hænger de to ting sammen. Løs-
– Det har været fantastisk. Det var nogle rigtig gode foredrag, og jeg
ninger på disse – og mange andre forhold – blev fremlagt af to veloplagte
har kunne genkende rigtig meget fra min hverdag, ja, næsten alt. Men
foredragsholdere, da der i starten af oktober blev afholdt hjerneskadese-
jeg har også lært at huske, at jeg har nogle pårørende, der også har det
minar hos Hjerneskadeforeningen i Høje Taastrup. Bag seminaret stod
svært. Nogen, som jeg skal tænke på - og passe på. Det er rigtig vigtigt.
lokalafdelingerne i Storkøbenhavn, Nordsjælland og Helsingør.
Inge har selv lige afsluttet et forløb på Center for Hjerneskade, hvor hun har været tilknyttet siden starten af januar i år. ’Her har hun også har
Kim Andersen og Kenneth Kinastowski har prøvet det selv. Siddet apatisk
været de programmer og skemaer igennem’, som Kenneth gennemgik.
i en stol i timevis og ikke kunnet noget som helst. Trætte og med mistet overblik og initiativ. De har haft livsdrømme, der forsvandt, men også
Men som hun tilføjer:
oplevet de nye muligheder, der pludselig dukkede op i deres liv.
– Jeg kan sagtens høre foredragene igen, da man efter min mening ikke kan høre det nok. Og så møder man også nogle rigtig søde og rare mennesker.
Begge synes, at deres erfaringer skal gives videre. At det er erfaringer, som andre kan bruge til noget. Derfor holder Kenneth og Kim foredrag,
Inge er også blevet medlem af netværket FYR (Forum for Yngre Ramte.
hvor de fortæller deres livshistorie, fra før skaden indtraf, til under og
Red.). Det har så småt givet hende et netværk af ligesindede.
efter skaden og frem til i dag. – Jeg har indtil videre mest deltaget i FYRs facebookgruppe, men jeg vil 73 nye og nuværende medlemmer var mødt op denne torsdag eftermid-
gerne deltage i flere af deres komsammener for eksempel i Roskilde,
dag for at lytte til de to herrers erfaringer. Vi talte bagefter med nogle
Ringsted eller Tåstrup.
af de fremmødte, om hvad de syntes, de kunne tage med sig hjem. LARS KLARSKOV: INGE KRARUP HELT:
Lars syntes, at dagen var ”mega fin”. Lars blev i 1992 selv hjerneskadet
Inge var med til sådan et arrangement for første gang, siden hun blev
på grund af en trafikulykke. En bil i modsatte kørebane kørte over i hans
ramt for halvandet år siden, da hun pludselig besvimede og faldt ned ad
i en overhaling. Han formåede at afvige den, men røg så selv over i en
en trappe hos sin søster. Inge har pådraget sig en traumatisk hjerneskade.
stor lastbil. Bilisten, der forårsagede det hele, stak af.
Hun fik tre kraniebrud, en flænge i hjernestammen og en permanent skade i lillehjernen.
For Lars var det yderst relevant, det der blev sagt om hjerneskadetrætheden.
– Jeg besvimede, faldt og husker ikke noget fra ulykken, fortæller hun. Inges søster var med hende til seminaret, da hendes mand desværre
– Især det, Kenneth sagde om trætheden, kunne jeg bruge. Min lillebror
ikke kunne deltage.
har en kraftig søvnapnø. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at han ikke udvikler nok af noget i hjernen. Ellers har jeg hørt det meste af de forskellige ting, fordi jeg har været med så længe. Lars har været med til at starte netværket Hovedtropperne (for unge) for 20 år siden. – Jeg har valgt at lægge mine kræfter hos de unge ramte. De er dem, som er mest ramte i min optik. De er blevet revet ud af deres liv, lige da de troede, de havde styr på det. Jeg var selv 20, da det skete. Men jeg er glad for at leve. Alternativet er værre, fortalte Lars nøgternt. HANNE SCHMIDT: Hanne Schmidt, der kom med en veninde fra en af Hjerneskadeforenin-
Kim Erik Andersen fokuserede blandt andet på oplevelsen af at miste
gens netværksgrupper, syntes, det var to meget spændende foredrag.
sit arbejde men også at finde et nyt på lidt andre vilkår.
– Det første foredrag af Kenneth var rigtig interessant, da jeg selv har
41
HJERNESKADESEMINAR samme historie. Kims foredrag var absolut også godt. Så jeg tager en
- Faktisk tog jeg også en eller anden form for fællesskabsfølelse med
bunke ting med herfra, som jeg kan arbejde videre med i mit forløb.
mig hjem: at jeg ikke er alene. For det har jeg manglet i hele mit gen-
Blandt andet havde Kenneth et skema, som jeg vil prøve at arbejde ud
optræningsforløb, da der i Tåstrup kommune ikke var andre yngre med
fra i min hverdag. Mange af de ting, som Kim var inde på, synes jeg, at
blodprop i hjernen. Gennemsnitsalderen på mit hold var 65+. Jeg har
jeg bruger i dag. Det var godt at få bekræftet.
også meldt mig i FYR-netværket for at tale med jævnaldrende.
Hanne blev ramt for 10 år siden. Hun har været med i FYR-netværks-
Sine havde også fået talt med sin mor og søn om, hvad de havde fået
gruppen, siden hun blev ramt, men er først for nyligt begyndt at deltage i
ud af det:
FYR’s cafémøder. Seminaret er det første større arrangement med mange mennesker, som hun har deltaget i.
- Min søn sagde, at han havde fået en forståelse for, hvorfor hans mor er så træt, samt at det er vigtigt, at han hjælper mig. For eksempel med
– Jeg er ikke så god til steder med for mange mennesker, så det var et
madlavning eller lignende. Min mor sagde, at hun havde fået større
sats at tage med. Men det hjalp at min veninde, der også bor i Vanløse
medfølelse for mig og den svære situation, jeg står i, med blodproppens
og også selv er ramt, kunne tage med mig. For så kommer man afsted,
eftervirkninger og alene med tre børn. ■
sluttede Hanne SINE NORDBO: Vi fangede Sine (45) en uge efter seminaret, hvor hun fortæller, at hun er nyt medlem, efter hun blev ramt af en hjerneskade i 2017. Lige før nytår fik hun en blodprop i hjernestammens højre side. Sine kom til seminaret sammen med sin mor og 13-årige søn. På spørgsmålet om, hvad hun fik med hjem fra de to foredrag og arrangementet som helhed, svarer hun: “Både godt og skidt”. - Det er lidt svært at forklare, men jeg forsøger. Jeg har hele tiden haft en tro på, at jeg vender 100% tilbage som ‘den gamle Sine’. Så jeg tog faktisk en sorg med hjem fra seminaret, eftersom jeg fik en ny forståelse for problematikkerne ved min skade. At jeg aldrig bliver den samme. Det gjorde ondt indeni. Kenneth Kinastowski fortalte levende og ærligt om sin egen skade og - Samtidig tog jeg dog et håb med mig - at man kan få et godt liv med
gav råd ud fra sine egne erfaringer.
sit ‘nye jeg’, når man har lært det at kende. Der blev snakket en del om at acceptere sin nye situation. Jeg manglede nok især en snak om, hvor svært det egentlig er, samt forslag til, hvordan man kan arbejde på at acceptere den situation. Og om accept er lig med, at man så stagnerer.
Sine Nordbo kom sammen med sin mor og søn. Alle tre gik hjem med ny viden om det at være skadet.
Inge Krarup Helt havde måske dagens største smil på, da hun
Lars Klarskov har valgt at hjælpe
blev vinderen af en Lemco
unge hjerneskaderamte. Det er
Hanne (th) og Suzan fra Vanløse kom sammen til arrangementet. Det
træningscykel i en konkurrence
dem, som er hårdest ramt, siger
gav dem begge ro at kunne følges ad.
blandt alle deltagerne.
han og taler ud fra egen erfaring.
43
BRAINSTORM 2019 – TAG MED PÅ EN SEJLTUR FOR LIVET
Ske og t ske r
Der er plads til 20 deltagere. Prisen for sejladsen er 3.900 kr. inklusiv kost og drikke. Visse kommuner yder tilskud, så spørg i din egen kommune om mulighed for økonomisk hjælp til turen. Tilmelding skal ske senest den 1. maj 2019 til Jette Sloth Flohr, lokalformand og landsformand, på ✆ 2046 0835. Vi følger ’først til mølleprincippet’. Vi glæder os til at byde dig velkommen på Brainstorm 2019-sejladsen!
LÆS OM TUREN I 2018 På Hjerneskadeforeningen.dk kan du læse om sejlturen i år i vores medlemsblad nummer 3 – september.
BRUG FOR EN HJÆLPER? For dig, som på et tidspunkt er blevet ramt af en hjerneskade, vil deltagelse i en Brainstorm-sejlads være en helt enestående livsoplevelse. Dels skal du bo og leve på en stor sejlbåd i fem dage, og dels skal du her
Hvis du har en hjælper i hverdagen, skal du også have en hjælper med på sejlturen. Besætningen og de andre deltagere kan ikke fungere som din hjælper.
være sammen med ligesindede. Som en deltager udtrykte det i 2018: ”Vi er alle i samme båd, når vi er ombord her. Vi hjælper hinanden med de udfordringer, vi nu har”. Og en anden sagde: ”Der er en frihed i at være sammen med ligesindede”. Brainstorm-sejladsen 2019 foregår fra søndag den 18. august til fredag den 23. august. Vi starter og afslutter turen i Sønderborg Havn. På sejlturen fra Sønderborg Havn anløber vi følgende steder, hvor vi så overnatter: Kalvø, Middelfart, Bogense, Assens og Dyvig.
STADIG I TVIVL? Har du lyst til at prøve kræfter med det maritime liv, men stadig er lidt i tvivl, om det er noget for dig, om du kan klare det eller noget andet, så kontakt skipper Kenneth Sloth Mikkelsen på ✆ 4126 6477. Kenneth har været med fra begyndelsen og kender til alle udfordringerne og bekymringerne. Men også til hvordan besætning og deltagere arbejder sammen for at få alting til at lykkes. Kenneth træffes bedst om aftenen mellem klokken 18-20.
ER ÉN I DIN FAMILIE RAMT AF TRAUMATISK HJERNESKADE? En traumatisk skade på hjernen ændrer mange ting. Ikke kun for den,
For at kunne deltage i FITS skal I kunne opfylde nedenstående
der rammes af skaden, men for hele familien. Familien kan opleve
kriterier:
at have brug for støtte til ændringerne i familielivet. • Du eller et nærtstående familiemedlem har fået en traumatisk Forskningsprojektet FITS, Familie Intervention efter Traumatisk
hjerneskade
Skade, vil undersøge effekten af et familiebaseret tilbud. Har I
• I er alle over 18 år
lyst til at deltage i FITS, vil der blive trukket lod, om I vil modtage
• I kan læse og tale dansk
familietilbuddet FITS eller vil indgå i en kontrolgruppe.
• Den ramte skal have været udskrevet fra hospital i mindst 6 mdr. og ikke mere end 2 år
Familietilbuddet FITS består af 7 sessioner, hvor I støttes i at hånd-
• I skal bo sammen
tere de forandringer, der kan følge efter en skade på hjernen. Kontrolgruppen modtager 2 timers undervisning omkring konsekvenser
I kan høre mere om FITS ved at kontakte neuropsykolog Pernille
af en hjerneskade for familien.
Søndergaard: E-mail: psoe0139@regionh.dk eller ✆ 3863 3160.
45
ER DU KOMMET TIL SKADE? SKAFFER VI ERSTATNING! HOS OS FÅR DU: • Landets mest erfarne erstatningskontor – eksisteret i mere end 30 år • Ingen erstatning – ingen regning
Engtoften 5A DK-8260 Viby J Tlf.: 7847 7400
• Vi repræsenterer kun de skadelidte • Vi er landsdækkende!
Kontakt os for en gratis og uforpligtend e vurdering!
VORES KLIENTER SIGER: Jakob B (VVS’er):
Bjørn J (montør):
STORE TORV Erstatningsadvokater skaffede mig 3 millioner skattefrit efter en meget alvorlig arbejdsskade i 2008. Min fagforening og deres advokat kørte sagen de første år og skaffede mig 2 millioner. Herefter sagde fagforeningen og deres advokat, at der ikke var mere at komme efter og de lukkede sagen. Jeg kontaktede i stedet STORE TORV Erstatningsadvokater. Fagforeningen blev ret ubehagelig, da jeg valgte ny advokat, men efter 5 års kamp har STORE TORV Erstatningsadvokater skaffet mig yderligere 3 millioner skattefrit.
Jeg fik en alvorlig rygskade ved en trafikulykke, mens jeg var på arbejde, og jeg kan ikke længere arbejde på fuld tid. Skaden blev først afvist som arbejdsskade, fordi man påstod, at den slags rygskader ikke kan komme ved trafikulykker. STORE TORV Erstatningsadvokater anlagde retssag og Ankestyrelsens advokat gav straks op. Så nu er min rygskade anerkendt, og jeg har fået erstatning og venter på mere.
STORE TORV erstatningsadvokater.dk
LOTTE ANKJÆR (L) LISELOTTE MIKKELSEN (L) NINA GEJLSBJERG LARSEN
·
·
31/03/2017 10.33
NEUROCENTER
ØSTERSKOVEN Landsdækkende rehabiliteringstilbud Vi tilbyder:
specialiseret neurorehabilitering neurorehabilitering til til personer personer •• Intensiv, Intensiv, specialiseret med mo moderate derate og og svære svære hjerneskader hjerneskader efter efter endt endt sygehus sygehus med ophold. ophold. •• Døgnophold Døgnophold eller eller ambulante ambulante forløb, forløb, hvor hvor der der arbejdes arbejdes med med fysiske, kognitive, sociale og følelsesmæssige fysiske, kognitive, sociale og følelsesmæssige funktioner. funktioner. Et forløb forløb målrettet målrettet den den yngre yngre målgruppe målgruppe (ca. (ca. 1640 1640 år) år) typ typ •• Et isk med med traumatiske traumatiske skader, skader, større større blødninger, blødninger, hjertestop hjertestop isk og forskellige forskellige processer processer ii hjernen hjernen (bl.a. (bl.a. infektioner). infektioner). og •• Sammenhængende, målrettet tværfaglighed: Sammenhængende, målrettet tværfaglighed: Fysio Fysio og og ergo terapeuter, pædagoger, social og sundhedsassisten ergoterapeuter, pædagoger, social og sundhedsassisten ter, ter, neurolog, neurolog, psykolog, psykolog, talepædagog, talepædagog, musikterapeut musikterapeut og og kommunikationsvejleder. kommunikationsvejleder. Tæt samarbejde samarbejde med med pårørende, pårørende, sundhedsvæsnet sundhedsvæsnet og og kom kom •• Tæt munen. munen. Se Se mere mere på på www.oesterskoven.dk www.oesterskoven.dk NEUROCENTER ØSTERSKOVEN ØSTERSKOVEN ·· AmERIKAVEj AmERIKAVEj 46 46 ·· 9500 9500 HOBRO HOBRO ·· TLf. TLf. 97 97 64 64 51 51 00 00 NEUROCENTER
46
Find os også på:
Region Midtjyllands tilbud til voksne med erhvervet hjerneskade · Dagtilbud, døgntilbud og rehabiliteringsforløb · Rådgivning, supervision og læringsforløb til fagprofessionelle indenfor hjerneskadeområdet
Få mere at vide
Store Torv 16 · 8000 Aarhus C STORE Tlf. +45TORV 86 131601 44 8000 AARHUS C www.storetorv-erstatningsadvokater.dk
Skilt ved gaden_450x260mm.indd 1
soh@ps.rm.dk www.soh.rm.dk
Specialområde Hjerneskade
soh.rm.dk
VESTBJERG 17 M I N
NØRRESUNDBY: LØVVANGEN 10 MIN LINDHOLM 8 MIN NØRRE UTTRUP 9 MIN
34 M I N
27 M I N 20 M I N 24 M I N
VESTER HASSING
ULSTED HOU
GANDRUP 31 M I N
AALBORG HALS
Lindholm Søpark 4, 9400 Nørresundby Telefon: 98 17 30 66, E-mail: info@sundbyhvorup.dk www.sundby-hvorupboligselskab.dk
Hjælp til selvhjælp, hvis du har svært ved at se, høre, tale, huske eller læse. Lær nye teknikker og afprøv hjælpemidler på Kommunikationscentret - Region Hovedstaden. Læs mere på www.komcentret.dk eller kontakt os på 45 11 46 00.
Handicap Løgumgård Bo- og beskæftigelse
Telefon 74 92 89 30
handicap-loegumgaard.toender.dk
Aulum, Aarhus, Odense, København
Tlf. 97 87 58 00 acunova.dk
HB Products A/S - dedikeret til optimale løsninger for niveaumåling og regulering af olie og kølemidler
HB Products A/S Bøgekildevej 21 DK-8361 Hasselager Tlf. 87 47 62 00 www.hbproducts.dk
HB Products er en udviklingsorienteret virksomhed, der har specialiseret sig i udvikling og produktion af sensorer til industrielle køleanlæg. Ud over ekspertise indenfor olie- og kølemiddelregulering, har vi stor know how omkring design og optimering af industrielle køleanlæg. En viden, der gør os i stand til at udvikle og producere de bedste sensorer! Siden starten for mere end 20 år siden, har HB Products placeret sig i en stærk global position. Et resultat af
Udgiver: Hjerneskadeforeningen, Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Tåstrup ()
Magasinpost SMP 46742
DIN STØTTE GØR EN KÆMPE FORSKEL! VI HAR MOBIL EP 2171 6 AY 301
Synes du, at vi gør det godt? Så er det nu, du skal hjælpe os med at gøre det bedre. Det gør du ved inden den 31. december at støtte Hjerneskadeforeningen med et beløb på 200 kroner eller mere. HVORFOR SKAL DU STØTTE NU? For at være godkendt som almennyttig forening skal vi hvert år inden den 31. december modtage minimum 101 bidrag á minimum 200 kroner. AT VÆRE EN ALMENNYTTIG FORENING BETYDER, AT: - Du kan få fradrag for alle dine bidrag til foreningen. - Hjerneskadeforeningen ikke skal betale afgift af de beløb, som vi arver. - Hjerneskadeforeningen kan modtage momskompensation. Det bliver til mange penge, vi kan spare på moms og afgifter. Penge, som vi bruger til vores rådgivnings-, informations- og støttearbejde, der hjælper så mange i hverdagen. Det vil vi gerne kunne fortsætte med i samme grad. Så har du fået rådgivning hos vores socialrådgiver, fået telefonisk støtte eller bisidderhjælp, brugt de ugentlige tilbud i lokalafdelingerne, følt dig oplyst af vores blog, videoklip og infomaterialer eller glædet dig til at modtage vores medlemsblad - så hjælp os med at sikre, at vi kan fortsætte arbejdet for de mange familier, der allerede er blevet ramt, og tilbyde hjælp og rådgivning til de 20.000 familier, der det næste år bliver ramt af en hjerneskade. HVORDAN STØTTER DU? Støt os NU via MobilePay 2171 6301 eller ved at indbetale et valgfrit beløb på reg. 4440 konto 3348346849. Læs mere om dine andre muligheder for at støtte Hjerneskadeforeningen på www. hjerneskadet.dk. TAK FORDI DU HJÆLPER OS MED AT HJÆLPE!