- Jeg taler med mange af de mennesker, der kommer der, som er ramt af
DRØMME OG IDENTITET
sygdomme eller ulykker. Hvis du giver tid til at lytte, kan du også give
Miriam siger, at det er de små ting, der er fantastisk ved livet – at kunne
rigtig meget. Det er der mange, der har brug for. En anden ting, jeg har
stå ud af sengen om morgenen, kunne vaske sig selv, gå i bad selv. At
lært, er, at man aldrig må ynke syge mennesker. Fordi hvis man først
have to børn der trives, og hvor hun kan være noget for dem. Og være
ynker nogen, så tænker personen måske, hvor er det synd for mig og
noget for andre. I forhold til det ikke at have et job, herunder mangle
sætter sig hen i et hjørne og græder. Og det kommer man ikke videre
det sociale liv, siger hun:
af. Kæmper ikke. - Jeg har aldrig haft min identitet i mit arbejde. Jeg har aldrig tænkt, at - Min anden fysioterapeut på Sundhedscentret i Vejle sagde: ”Hvis du
hvis jeg ikke arbejder, er jeg ingenting. Så jeg har derfor ikke et problem
det første halve år ikke træner noget, kommer du aldrig til at kunne
med at have en førtidspension, som det er nu. Det kan jeg godt leve med.
lære det igen”. Det satte ild i mig - jeg er jo kun midt i livet. Jeg har så
Det ved jeg, der er mange andre, der har svært ved. Men jeg kunne da
meget livsgnist – jeg er ikke færdig med at leve, genoptræne, blive bedre.
godt tænke mig et arbejde, men det er ikke et stort mål for mig.
Kæmpe for at få et så normalt liv, som jeg kan få. - Hver onsdag mødes jeg med andre senhjerneskadede voksne her i MIT LIV I DAG
Vejle – et kommunalt tilbud. Vi får vendt alle de problematikker, vi hver
Miriam fortæller, at hendes uge i grove træk ser sådan ud:
især har. Der har jeg fået nye venner og bekendtskaber. Vi er forskellige, men vi har jo en fælles referenceramme.
- Jeg går til fysisk genoptræning to gange om ugen - en time pr. gang – onsdag og fredag. Én dag om ugen får jeg praktisk familiestøtte fra
Til spørgsmålet om, hvad Miriams drømme er for de kommende 1-5 år,
en person til mig og mine to børn. Tirsdag eller torsdag hver anden uge
svarer hun:
får jeg hjælp med rengøring. Jeg er nået til selv at kunne støve af, men har endnu ikke balance til at køre med en støvsuger eller gulvskrubbe.
- Det vigtigste for mig er at klare mig selv. Og det er dét, som jeg hele
Torsdag har jeg hjemmevejleder til at hjælpe med planlægning og struk-
tiden kæmper for. Og så at få den hjælp til det, jeg ikke selv kan. Lige nu
tur. Fordi jeg er ramt i centeret for struktur. Så jeg skriver utrolig mange
er mit mål at komme til at gå selv. Hvis jeg kunne blive 100% selvhjulpen,
sedler og lister i min telefon.
ville det være rigtig dejligt.
Miriam fortæller, at hun også har gået halvandet år på Center for Senhjerneskadede Voksne (CSV) i Vejle for at få redskaber – for eksempel strategier til at huske. Det er et frivilligt tilbud, som hendes hjemmevejleder anbefalede. Her talte Miriam med centerets daværende leder, Mogens Vedel. - Han fortalte mig, at der er to måder, man kan reagere på efter en hjerneskade: 1. du ønsker, at du kommer tilbage til den person, du var før skaden – det, du kunne. 2. du tænker faktaorienteret og er mere fokuseret på, hvad der er sket i hjernen, hvor og hvorfor. Og ser dit liv derudfra. - Jeg er i nummer to kategori. Jeg har ikke på den måde et ønske om at blive den, jeg var, men ser min verden ud fra, hvad der er sket, hvorfor, og hvad det betyder nu og fremover. Jeg er lam i venstre side, så det må jeg forholde mig til – sammen med min træthed og nogle andre ting. Jeg vælger derfor mine kampe - for eksempel ikke at kæmpe for at få et kørekort igen. Da jeg prøvekørte i Aarhus på et bilcenter for handicappede, vidste jeg ikke, hvor på kørebanen jeg var, og jeg overså ting. For jeg har også neglekt i mit venstre synsfelt. Så når jeg kører i min kørestol, kan jeg godt køre ind i noget til venstre, da jeg ikke ser det. Så jeg vil ikke kæmpe her. Jo, kun hvis jeg møder en ny professionel behandler, der overbeviser mig, om det godt kan lykkes. Miriam træner derfor på andre områder blandt andet højre og venstre side af kroppen. Hun har vederlagsfri fysioterapi, fordi man mener, at
Miriam blev førtidspensionist i november 2015. De mennesker, der
hun skal træne for ikke at komme tilbage i en kørestol. Hun går til test
bevilgede hende førtidspension, sagde, at først skal man have overskud
hver 3. måned, for at de kan vurdere, om det giver mening, at hun skal
til at passe sine børn, og hvis man så har mere overskud, skal man ud
træne. Og det gør det lige nu.
at arbejde. Og det kunne de mærke, at hun ikke havde.
13
