JEG ĂNSKEDE, AT ALT SKULLE VĂRE NORMALT
En pÄr fort Þrend e Êll ing -
âVi har ikke rigtig tĂŠnkt, det ikke skulle ende godt med Jens â selvom der var dage, det knebâ, udtaler Vera Steinhausen.
Tekst og foto: Per Baltzersen Knudsen, Hjerneskadeforeningen
Vera Steinhausen fortĂŠller i dette interview om dengang i 2009, hvor hendes mand, Jens Steinhausen, kom ud for en alvorlig faldulykke. Og om de tanker, reaktioner og situationer hun og de Ăžvrige i familien pludselig stod i. Uden anelse om i hvilken retning det ville gĂ„, og hvilke konsekvenser det ville fĂ„. Vera hĂ„bede i starten, at alt hurtigt ville blive normalt igen. Vera er i dag 70, og Jens 72 Ă„r. De bor i EspergĂŠrde og har tre voksne bĂžrn i 40âerne, der alle bor i omrĂ„det. Vera og Jens har ni bĂžrnebĂžrn, og som Vera siger:
BESKĂRING AF ET TRĂ Ulykken sker i HelsingĂžr den 15. december 2009. Jens er ude at vurdere en opgave med beskĂŠring af et trĂŠ - ikke for at udfĂžre den. Det skal han med nogle elever fra produktionsskolen, hvor han underviser. Men Jens trĂŠffer Ă„benbart en anden beslutning. Ingen ved hvorfor. Jens er 4-5 meter oppe i trĂŠet med en motorsav, hvilket Jens har gjort masser af gange. Vidner siger, at Jens ryger lidt op og falder sĂ„ ned pĂ„ et flisefortov. - Ulykken sker, mens jeg er pĂ„ museum med min mor. Da jeg er kommet hjem, ringer fĂŠtter Peter fra HelsingĂžr hospital: âJens er faldet ned fra et trĂŠâ. Han har talt med Jens, og at det blĂžder fra Jensâ nĂŠse, sĂ„ de vil flytte ham til HillerĂžd hospital. De venter pĂ„ en ambulance, men Peter mener, jeg godt kan nĂ„ at kĂžre ud til dem.
â
PĂ„ det tidspunkt tror han, Peter og jeg, at han hurtigt kommer hjem.
- Da jeg kommer derud, taler jeg ogsĂ„ med Jens og spĂžrger, om jeg ikke skal kĂžre med til HillerĂžd. Men Jens siger; âNej, det behĂžver du ikkeâ. PĂ„
- De store bĂžrnebĂžrn husker godt ulykken og forlĂžbet derefter. Vi var
det tidspunkt tror han, Peter og jeg, at han hurtigt kommer hjem.
heldigvis flere voksne til at stÞtte og tage vare om hinanden - og ikke mindst af Jens. Jeg tÞr ikke tÊnke pÄ, hvis jeg har skulle vÊret alene
Vera beslutter sig derfor at tage hjem, men stÄr udenfor og taler med
om dette forlĂžb.
Peter, da de ser ambulancen kĂžre op fra en rampe og lidt efter sĂŠtter
25
