iale c o s Det ørne hj
LOVGIVNINGEN ER BLEVET SÅ OMFATTENDE, AT MANGE RAMMER HOVEDET MOD MUREN – Interview med Eva Hollænder, socialfaglig konsulent hos Hjerneskadeforeningen
Eva Hollænder er socialrådgiver og socialfaglig konsulent hos Hjerneskadeforeningen og har gennem de sidste 30 år beskæftiget sig med hjerneskadeområdet, hvor hun har rådgivet utallige borgere og familier, der har en hjerneskade tæt inde på livet. Her giver Eva Hollænder sit bud på, hvilke visioner og udfordringer der er på hjerneskadeområdet i dag og fremadrettet.
handicappet, er alt for forsimplet. Den bedste rehabilitering for nogle hjerneskaderamte borgere kan godt være på en arbejdsplads, men det gælder ikke for alle. Men uanset hvad, så skal man have nogen med neurofaglig viden med indover. Det er jo meget vigtigt, at den skadede får stillet de rette krav – hverken for store eller små – og det er den balance, som kræver en neurofaglig forståelse,” forklarer Eva Hollænder. Men den neurofaglige viden har man ikke på landets jobcentre i dag, på trods af at den er nødvendig for rehabiliteringen, forklarer hun. FAGLIGHEDER SKAL ARBEJDE BEDRE SAMMEN Ifølge Eva Hollænder er det ikke kun i jobcentrene, at der er udfordringer. I nogle kommuner oplever hun desværre, at der ikke er et tilstrækkeligt godt tværfagligt samarbejde på hjerneskadeområdet. Eva Hollænder mener, at grunden til, at det ofte går galt ude i kommunerne, er, fordi lovgivningsfagligheden og hjerneskadefagligheden ikke samarbejder godt nok.
Af Mathilde Sørensen, Olivia Danmark ”Hjerneskadekoordinatorerne har den faglige viden omkring hjerneskader, Der er sket mange ændringer på hjerneskadeområdet over de sidste tyve
herunder konsekvensen og betydningen af hjerneskaden, mens visita-
år, og gennem alle årene har Eva Hollænder været med på sidelinjen. Hun
torerne har viden om lovgivningen på området og træffer afgørelserne
har set, hvilken betydning lovændringer kan have ude i kommunerne,
for borgeren. Men for at træffe den bedste beslutning skal man have
og hvordan det i sidste ende påvirker de borgere, som rammes af en
koblet de to fagligheder, således at visitatoren, som sidder med bevil-
hjerneskade. Hun ser og mærker med andre ord forandringerne, for hun
lingsretten, ikke skal kunne bevillige noget uden først at have haft et
har rådgivet mange og stiller dagligt sin ekspertise til rådighed.
tæt samarbejde med hjerneskadekoordinatoren,” mener Eva Hollænder. At hjerneskadekoordinatoren sjældent har visitationsretten, skaber ifølge
”Hvis jeg kigger på Danmark og hjerneskadeområdet gennem de sidste
Eva Hollænder problemer.
tyve år, så er der sket meget. Vi har fået mere viden inden for området og er blevet bedre til at hjælpe både de borgere, der rammes akut af
”I nogle kommuner løber hjerneskadekoordinatorerne skrigende bort,
en hjerneskade og dem, der er født med en hjerneskade,” forklarer Eva
når de har været der et stykke tid, for de oplever hurtigt, at de ikke kan
Hollænder.
komme nogen vegne. For selvom de har styr på den faglige viden på hjerneskadeområdet og ved, hvad der er bedst for borgeren, så får de
Men når det kommer til selve rehabiliteringen og dermed den hjælp, vi
ingen bevillinger til det, som de synes, der skal til,” siger Eva Hollænder.
som samfund tilbyder borgere, der skal forsøge at vende tilbage til livet efter det traume, som en hjerneskade er, så er der ifølge Eva Hollænder
BEHOV FOR AT SAMLE LOVGIVNINGEN
stadig store udfordringer, sådan som lovgivningen er skruet sammen i dag.
En anden af de helt store udfordringer på hjerneskadeområdet er ifølge
”Det kikser især i forhold til beskæftigelses- og arbejdsmarkedssiden,
Eva Hollænder, at lovgivningen i dag er blevet så omfattende og kom-
hvor forståelsen af, hvad der skal til for at hjælpe en borger, der er blevet
pleks, så selv sagsbehandlerne ude i kommunerne har svært ved at
34