Fotoreportage af den nyligt overståede Hedgehog i Estland.
44
Uddannelseskompagni er løsningen
Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland har fundet løsningen på den øgede tilgang af frivillige.
48
Frivillig ledelse
At lede frivillige er anderledes end alle andre slags ledelse. Mød oberstløjtnant Peter Dahl, der har startet en masterclass i ledelse.
56
Twin Otters første flyvetur
Flyverhjemmeværnets to nye fly har haft første arbejdsdag på Baltic Sentry.
58
Statsministeren i Søgårdlejren
Statsminister Mette Frederiksen besøgte Hjemmeværnet i Syd- og Sønderjylland i anledning af 1. maj.
60
Destroyer skygget
Marinehjemmeværnet skyggede russisk destroyer.
52
Jordbær? Skaffe?
Ohøj, landkrabber! Kender du disse udtryk fra søens folk?
Hjemmeværnet i bevægelse – transformation med respekt for tradition
VI BEFINDER OS I ET HISTORISK ØJEBLIK FOR HJEMMEVÆRNET. I dag overvejer hver tiende dansker at melde sig ind – det højeste antal nogensinde. Og allerede nu har vi i 2025 optaget over 42 procent flere frivillige soldater end på samme tid sidste år, som ellers var vores hidtil bedste rekrutteringsår. Den udvikling fortæller, at danskerne ikke blot er bekymrede over verdenssituationen: De er også klar til at handle.
Opblomstringen sker ikke i et tomrum. Opgaven er grundlæggende den samme, som da Hjemmeværnet blev oprettet i 1949. Hjemmeværnet skal fortsat være et robust, frivilligt beredskab, der er klar til at støtte Forsvaret og samfundet, og sikre at vi aldrig igen skal leve uden frihed.
Men de vilkår vi arbejder under, har ændret sig. Trusselsbilledet er anderledes, teknologi spiller en anden rolle, og danskernes forventninger er også ændret. Derfor er vi i gang med en nødvendig gentænkning af, hvordan Hjemmeværnet skal fungere i fremtiden.
Det betyder ikke, at vi ændrer på vores formål – men vi er nødt til at tænke nyt i forhold til de rammer, vi opererer indenfor. Vi skal styrke fundamentet. Det handler ikke kun om at få mere og bedre udstyr, selv om det naturligvis spiller en væsentlig rolle. Det handler i lige så høj grad om organisation, om uddannelse og – vigtigst af alt – om mennesker. Om alle jer, der dagligt bidrager. I er ikke bare ressourcer: I er er selve kernen i det, vi kan og skal kunne som en del af Danmarks samlede forsvar og beredskab.
I en tid, hvor mange danskere forbereder sig individuelt på krisetider med konserves og batterier, har I truffet et andet valg: Det handler ikke bare om at skabe tryghed for sig selv – men for alle danskere. Det handler om at træne og engagere sig for at stille sig til rådighed for fællesskabet, når det virkelig gælder.
Det er dén ansvarsfølelse, der skal kendetegne det fremtidige Hjemmeværn. Hjemmeværnet er en god kombination af mennesker, der har været der i årevis, og samtidig en åben organisation, der i større og større grad tiltrækker nye kræfter. Unge som erfarne; alle har I truffet et valg: Et valg om at gøre en forskel. Ikke kun for sig selv, men for os alle.
Derfor vil – og skal vi fortsætte med at udvikle, vækste og forbedre Hjemmeværnet. Vi står i dag med en unik mulighed for at forme fremtidens frivillige styrke – bredt forankret, lokalt engageret og teknologisk understøttet. Vi skal ikke bare bevare det, vi har – vi skal bygge det, vi har brug for.
Og det gør vi bedst – sammen.
Hjemmeværnsledelsen
Husk dine 24 timer, inden du går i rødt.
Foto: Kenneth Ophus
På sigt er det meningen, at Nordic Combat Uniform (NCU) også skal udleveres i Hjemmeværnet. Foto: Forsvaret
Første Nordic Combat-uniformer udleveret ved Slesvigske Fodregiment
Fredag den 27. juni markerede den første danske udlevering af det nye Nordic Combat Uniform-system (NCU). 30 soldater fra Slesvigske Fodregiment blev de første til at modtage udstyret, og inden året er omme, vil store dele af Forsvaret være iklædt NCU.
NCU Det markerer begyndelsen på en bred udrulning af et moderne, fleksibelt og brugertestet uniformssystem, som er udviklet i samarbejde mellem de nordiske lande.
Uniformen imødekommer mange af de ønsker, som soldaterne har haft i flere år. Chef for Landdivisionen i FMI oberst Thomas Øgendahl Knudsen var med til udleveringen og var
tilfreds med at se de nye uniformer blive udleveret:
”Vi ved, at mange soldater i flere år har efterspurgt bestemte typer af uniformsgenstande, og derfor er det meget tilfredsstillende i dag at se netop det efterspurgte blive udleveret til soldaterne. Det har hele tiden været planen i denne fælles nordiske anskaffelse, at Danmark
skulle være det sidste land til at påbegynde udleveringen. Det har givet os en unik mulighed for at trække på de andre landes erfaringer, og derfor udleverer vi i dag et både nyt og rigtig godt system, som imødekommer de ønsker, soldaterne har til deres uniformer.“ ✗
Udgives af Hjemmeværnskommandoen
Sankelmarksvej 26
4760 Vordingborg
Oplag 8.400
Tryk
Bording A/S
ISSN: 2794-350x (trykt)
ISSN: 2794-3518 (online) Hjemmeværnsmagasinet udkommer to gange årligt.
Ansvarshavende redaktør Kommunikations- og pressechef Kristian Lykkestrand
Redaktør
Kevin Sigvartsen hjk-ifr-km06@mil.dk
Grafisk design Malene Hald
Forsidefoto Benedicthe Ramsfjord
Citat
Artikler må gerne citeres inden for citatreglerne, når det sker med tydelig angivelse af ”Hjemmeværnsmagasinet“ samt udgivelsesnummer som kilde.
Adresseændring Ikkemedlemmer skal meddele adresseændringer til hjk-ktp-ifr@ mil.dk. For medlemmer sker adresseændring automatisk.
Krigsgrave på Vadum Kirkegård. Foto: Beethoven9/Wikipedia Commons
Frivillige søges til vedligehold af krigsgrave og -monumenter i Danmark
I Danmark er der cirka 2.100 monumenter og fredede grave med tilknytning til 2. verdenskrig og besættelsen, der vedligeholdes af frivillige ildsjæle.
MONUMENTER Rundtomkring i Danmark findes der omkring 2.100 krigsgrave og monumenter med tilknytning til 2. verdenskrig og besættelsen. Med tiden forsvinder danskernes kendskab til disse, og med årene er mange af dem kommet til at se slidte og misligholdte ud.
Grave og monumenter på kirkegårde er Kirkeministeriets ansvar, mens vedligehold af de øvrige er afhængige af en frivillig indsats.
Den består ofte af efterkommere og
andre ildsjæle, og her kommer du ind i billedet.
En række frivillige organisationer vil bistå arbejdet med vedligeholdelsen af landets mange grave og monumenter og søger frivillige, der har lyst til at give en hånd med i arbejdet.
Hjemmeværnet vil desuden gerne appellere til, at man retter henvendelse til fonden, hvis man har kendskab til grave og monumenter, der kræver vedligeholdelse. Henven-
Danske cyberfrivillige tog førstepladsen i international topkonkurrence
CYBER Frivillige fra pilotprojektet for Hjemmeværnet vandt i juli en stor international konkurrence for militære cyberenheder.
Et hold frivillige fra pilotprojektet for Hjemmeværnets cyberkapacitet sikrede sig førstepladsen i SANS NetWars International Services Cup – en anerkendt international konkurrence for militære cyberenheder, hvor over 50 hold fra flere nationer deltog.
Holdet bestod af specialister fra pilotprojektets cy-
delsen må gerne indeholde billeder og en beskrivelse af, hvor graven eller monumentet findes. ✗
Vil du hjælpe til med at vedligeholde en grav eller et monument? Så skriv meget gerne til Frihedskampens Veteraners Mindefond, hvor Hjemmeværnskommandoen er repræsenteret som observatør.
Henvendelse kan ske til: i.seehusen@gmail.com
berhold – personer, som til daglig arbejder i både den civile og militære cyberverden. De stiller op frivilligt for at dygtiggøre sig, dele viden og bidrage til at styrke Danmarks samlede cyberforsvar. ✗
Foto: Privat
Sådan optimerer du sikkerheden, når
du anvender
GenAI
GenAI (generativ kunstig intelligens) indgår overalt. Det er især udbredt inden for kundeservice og markedsføring, men har også fundet vej til nyhederne.
GenAI-tjenesterne er ikke problemfri at anvende, da der er udfordringer med både ophavsret, ressourceforbrug – og sikkerheden af dine data. Vær bevidst om, hvornår du anvender GenAI og til hvad.
AI-PROBLEMER Som frivillig i Hjemmeværnet har du pligt til at beskytte Hjemmeværnets informationer. Oplysninger om dig selv og din familie bør du også beskytte. Det gælder også, når du anvender GenAI-tjenester som ChatGPT, Claude, Dall-E og Midjourney.
Personoplysninger kan for eksempel misbruges til at lokke dig til at udlevere følsomme oplysninger. Du skal derfor, ligesom med alt andet på nettet, være forsigtig. De informationer, du giver, kan blive misbrugt, og de informationer, du får, kan være usande.
Brug af AI i Hjemmeværnet
Mange bruger i dag GenAI-tjenester til løsning af deres opgaver i Hjemmeværnet. Indtil der er udarbejdet konkrete retningslinjer for anvendelsen af GenAI i Hjemmeværnet, skal du derfor være opmærksom på, at GenAI-tjenesternes betingelser for brug kan være kringlede.
Nogle tjenester bruger det materiale, du uploader, og de prompts, du skriver, til at træne platformen yderligere, og hvis du uploader materiale, andre har udarbejdet, uden at have lov, bryder du deres ophavsret.
Brug af AI til billeder
Det kan være fristende at lade GenAI lave både tekst og billeder til dine opgaver. Selvom nogle GenAI-tjenester giver brugeren brugsrettigheder, så er det ikke ensbetydende med, at du ejer resultatet juridisk.
Samtidig er der en stor etisk udfordring ved at generere især billeder og video med GenAI. Deep fakes, det vil sige billedmateriale, der ligner bestemte mennesker på en prik, er et stigende problem, og der bliver sået tvivl om
afsenderens troværdighed, når man bruger et GenAI-genereret billede – især til situationer, hvor det er muligt at tage et rigtig foto.
Anvend derfor GenAI-billeder som inspiration eller grundlag, og rediger videre selv – eller endnu bedre: Tag et foto selv. ✗
7 TRIN TIL BEDRE SIKKERHED, NÅR DU BRUGER GENAI
Du opnår størst sikkerhed ved at:
1. Være bevidst om, hvilke data du deler.
2. Have forskellige konti hos GenAItjenesterne til brug i Hjemmeværnet og til alt andet.
3. Aktivere 2-faktor-login på alle konti.
4. Bruge VPN, når du anvender GenAI-tjenester.
5. Vær kun logget ind på en konto ad gangen, og hav kun en app åben ad gangen (fx Slack, Teams, AI-apps), så du ikke utilsigtet deler noget i den forkerte kanal.
6. Slå data-logning fra, hvis muligt.
7. Anvende lokal AI (on-device), der kører direkte på din computer (for eksempel LLaMA, GPT4All eller Mistral via open source).
RÅD OG VEJLEDNING
Skriv til HJK-KTP-CID@MIL.DK, hvis du er i tvivl om, hvordan du må anvende GenAI i Hjemmeværnet.
Sådan spotter du et GenAI-genereret billede
Billeder genereret med GenAI optræder især i reklamer og annoncer og ligner ved første øjekast almindelige fotos. Ved nærmere granskning ser man hurtigt, at noget ser mærkeligt ud – men man er ofte nødt til at se på billedet en ekstra gang, fordi GenAI-tjenesterne er blevet så gode. Men hvordan spotter man, at et billede er genereret med GenAI?
Hvad er generativ AI?
Generativ kunstig intelligens (GenAI) fungerer ved, meget simplificeret, at kunne forudse det
mest sandsynlige. Når du skriver i en prompt, at du vil have et foto af en soldat, vil GenAI-tjenesten ofte generere et billede af en amerikansk soldat, sandsynligvis fordi algoritmen er trænet på især amerikansk materiale. At få GenAI til at generere en dansk soldat, giver straks udfordringer.
Kunstig intelligens er hverken ”kunstig“ eller ”intelligent“. Tjenesterne er bygget på et gigantisk datasæt baseret på materiale, som tech-virksomhederne bag AI-tjenesterne har indsamlet ved at støvsuge internet-
proportioner.
tet. Tekst, billeder og video, som er skabt af rigtige mennesker. GenAI er heller ikke intelligent og har ingen hensigt til at finde på noget selv.
Sådan gjorde vi Billederne herunder er genereret med GenAI-tjenesten ChatGPT af redaktionen på Hjemmeværnsmagasinet. Vi har eksperimenteret med forskellige prompts for først at få et billede, det er relativt nemt at se er AI – og derefter forsøgte vi at lave et, der ville narre de fleste. Døm selv, hvor godt det lykkedes.
Billedets slørede, selfieagtige kvalitet gør det mere overbevisende i farten.
Soldatens hoved er stadig alt for stort i forhold til hans krop.
Manglende, fejlfyldte
AI kan ikke forstå fysikkens love, så der er ofte fejl i detaljerne i en konstruktion, for eksempel ved samlinger og syninger.
Fejl i konstruktion af udstyr, se for eksempel gevær og hjelm.
Selvom dette billede er mere naturalistisk, er der stadig fejl i for eksempel konstruktionen af TYR'en, ligesom AI'en tror, at soldatens navn er TYR.
Forkerte
Hovedet er for lille i forhold til kroppen.
Fx mangler knæbeskytteren en strop.
Billede 1: Tydeligt AI-genereret billede.
Billede 2: Mere overbevisende AI-genereret billede.
og forkert placerede patches. Gummiagtig hud.
Aktiveringsøvelse Blåtand: Landsdelsregion Vest i front for at styrke kampkraften
KAMPKRAFT I starten af oktober 2026
rykker Landsdelsregion Vest ud i den største regionale øvelse i nyere tid. Aktiveringsøvelse Blåtand sender over 6.300 frivillige fra seks hærhjemmeværnsdistrikter i felten – fra Skagen i nord til den tyske grænse i syd og over Fyns øer – til fire dage med træning, samarbejde og demonstration af regionens kampkraft.
Øvelsen er en del af Operation Thyra, som er Landsdelsregion Vests svar på et skærpet trusselsbillede og forsvarschefens klare opfordring om at styrke Danmarks kampkraft. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland inden for få år igen kan udgøre en reel trussel mod NATO-lande i Østersøregionen – også Danmark. Derfor er det nødvendigt at handle nu.
”Med Blåtand viser vi danskerne, vores allie-
rede og potentielle modstandere, at vi både kan og vil bidrage til forsvaret af Danmark. Vi tester vores kampkraft, identificerer styrker og svagheder og står sammen om at blive endnu bedre,“ siger oberst Peter Fausing, chef for Landsdelsregion Vest.
Hvad sker der under øvelsen?
Blåtand-øvelsen er bygget op om rygsækprincippet: Der trænes med det materiel og de ressourcer, der er til rådighed her og nu. Samtidig skal et stort antal både store og små opgaver løses parallelt inden for rammen af National Forsvarsplan – som dispositionsenhed under Hærkommandoen og som medlem af de lokale beredskabsstabe.
Det betyder, at soldaterne på én gang skal kunne håndtere alt fra bevogtning af kritisk infrastruktur til overvågning og logistik. Der vil være øvelsesaktivitet i hele regionen, herun-
der i de seks største byer i distrikterne: Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Silkeborg og Vejle. For deltagerne bliver det en intensiv test af samarbejde, ledelse og kampkraft i realistiske scenarier.
Aldrig mere en 9. april Øvelsen ligger strategisk lige efter Uniform på Jobbet-dagen den 30. september 2026 – så mange kan gå direkte fra at vise flaget på deres arbejdsplads til at rykke ud i felten.
”Aldrig mere en 9. april er ikke bare ord – det er en opfordring til handling. Blåtand er vores mulighed for at vise, at vi tager ansvar for Danmarks frihed – sammen,“ understreger oberst Peter Fausing. ✗
Hvorfor Blåtand?
Navnet Blåtand stammer fra vikingekongen Harald Blåtand, der sikrede sig magten i Danmark for over 1.000 år siden og styrkede landet. Øvelsen bærer hans navn, fordi de frivillige – ligesom Harald – skal stå samlet, handle hurtigt og vise styrke i en tid med øget usikkerhed. Det er et symbol på sammenhold og kampkraft, som skal vises i oktober 2026.
Fra rekrutteringsspecialist til
TEKST:
BENEDICTE RAMFJORD
FOTO:
ANDREAS CAVIN
Patrick Stryhn begyndte som rekrutteringsspecialist i Flyverhjemmeværnet. Fem år senere har han både rang af sergent og ansvar som ledende informationsofficer i frivillig stab.
PATRICK STRYHN har været en del af Flyverhjemmeværnet i fem år – de første tre som rekrutteringsspecialist i Sorø. Her stod han blandt andet for ekstern kommunikation, sociale medier, samtaler med nye ansøgere og forløbet frem mod optagelse. Den del af arbejdet har han sat stor pris på.
”Det handler hele tiden om at møde mennesker der, hvor de er. Kigge ind i, hvad de ønsker, og hvad det er for en fritid i uniform, de kunne tænke sig. Det er det, jeg synes er spændende ved jobbet,“ fortæller han.
Fra specialist til ledende officer
I dag er Patrick Stryhn ledende informationsofficer i frivillig stab, har fået sergentrang og
skal i gang med NK-deling-uddannelsen, der på sigt kan føre ham videre til oversergent og senere kaptajn.
Det er ikke som sådan en fast procedure at gå fra rekrutteringsspecialist til informationsofficer, men i Flyverhjemmeværnet gives der muligheder til dem, der har lyst til at udvikle sig og prøve kræfter med større udfordringer – også opgaver, der ligger uden for ens normale funktion.
”Jeg havde længe gået med tankerne om, at jeg gerne ville prøve noget mere, så jeg havde en dialog med Flyverhjemmeværnet, hvor jeg så var heldig, at muligheden var der. Generelt handler det meget om at række hånden op
ledende informationsofficer
og sige: Jeg kunne godt tænke mig at få mere ansvar. For man bliver hørt – og der er mange fede opgaver, hvis man har lyst til at tage dem,“ siger Patrick Stryhn.
Soldat først
For Patrick Stryhn er det motiverende, at rollen som officer åbner døre til større ansvar og nye opgaver. Men han peger også på, at fundamentet altid er det samme.
”Uanset om man arbejder med rekruttering eller sidder fast i en eskadrille, så er vi jo soldater. Og det er også derfor, der er et højt uddannelseskrav til mig og en forventning om, at jeg skal kunne lede folk, skulle der opstå behov for det,“ tilføjer han.
Ud over at have åbnet døre til videre uddannelse og givet Patrick Stryhn mulighed for at samarbejde på tværs af enheder har overgangen også betydet en ny rang og titel.
”Rang betyder jo altid noget i et militært system, så der er ingen tvivl om, at det har haft en kæmpe betydning at gå fra at være specialist til at være ledende informationsofficer,“ slutter Patrick Stryhn af. ✗
”Jeg kunne godt tænke mig at få mere ansvar. For man bliver hørt – og der er mange fede opgaver, hvis man har lyst til at tage dem.“
Patrick Stryhn, rekrutteringsspecialist
Hjemmeværnetløftes
TEKST:
LÆRKE VON HAHN
ILLUSTRATIONER: RASMUS MEISLER
med yderligere 200 millioner kr.
Hjemmeværnet står foran et markant økonomisk løft. Regeringen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen har besluttet at tilføre yderligere 200 millioner kroner til Hjemmeværnet i 2025.
NÅR TUSINDVIS AF DANSKERE frivilligt melder sig under fanerne, skal vi som samfund også sikre, at de har det nødvendige materiel, uddannelse og støtte.
Sådan lød det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen i juli, da han sammen med regeringen valgte at tilføre 200 millioner kroner til Hjemmeværnet.
Pengene skal blandt andet sikre, at Hjemmeværnet får tilstrækkelig med ressourcer til at tage imod de mange nye frivillige. Hjemmeværnet har oplevet en stigning i antallet af frivillige, samtidig med at der efterspørges et højere aktivitetsniveau i Hjemmeværnet. I 2024 rekrutterede Hjemmeværnet 36 procent flere frivillige sammenlignet med i 2023. Denne tendens fortsætter her i 2025.
”Vi skal styrke fundamentet. Det handler ikke kun om at få mere og bedre udstyr, selvom det naturligvis spiller en afgørende rolle. Det handler i lige så høj grad om organisation, om uddannelse og – vigtigst af alt –om mennesker.“
Gunner Arpe Nielsen, generalmajor og chef for Hjemmeværnet
Den nye bevilling på 200 millioner kroner er mere end blot tal i et regneark – det er et signal om tillid og anerkendelse. Og den falder på et tidspunkt, hvor Hjemmeværnet er midt i en markant opblomstring.
”Vi skal styrke fundamentet. Det handler ikke kun om at få mere og bedre udstyr, selvom det naturligvis spiller en afgørende rolle. Det handler i lige så høj grad om organisation, om uddannelse og – vigtigst af alt – om menneske,“ siger chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen.
Sådan skal millionerne bruges
I 1. kvartal 2025 besluttede forsvarsministeren, at der skulle afsættes 400 millioner kr. i 2025 under forsvarsforliget til soldaternært materiel til Hjemmeværnet og nu yderligere 200 millioner kroner.
”Vi oplever et enormt engagement blandt de frivillige. Det her er et klart rygstød til deres indsats og et løfte om, at vi tager deres rolle alvorligt.“
Hans Andersen (V), kommitteret
Midlerne skal sikre, at det stigende antal frivillige møder et professionelt og velfungerende værn. Det betyder blandt andet forbedret basisuddannelse, investering i digitale læringsplatforme, flere skydebanekurser og en modernisering af udstyr og køretøjer.
Derudover er der sat penge af til forbedring af lokalområdernes faciliteter og indkøb af relevant operativt materiel.
Samtidig vil støtten gøre det muligt at videreudvikle de civile-militære samarbejder, for eksempel med politiet og beredskabet – noget, der allerede har vist sin styrke under pandemien og stormfloderne.
”Vi oplever et enormt engagement blandt de frivillige. Det her er et klart rygstød til deres indsats og et løfte om, at vi tager deres rolle alvorligt,“ siger den kommitterede Hans Andersen fra Venstre. ✗
YDERLIGERE MUNDERING
Der bliver indkøbt ekstra mundering, der kan bruges frem til udrulningen af NCU. Det betyder blandt andet, at der vil blive udleveret knæ- og albuebeskyttere.
HØREVÆRN TIL ALLE
Alle aktive soldater vil få udleveret EP7-hørepropper
OPERATIVE I T-PAKKER
It-området bliver udbygget for at sikre, at der er tilstrækkeligt it-udstyr, hvis behovet opstår. Pakken indeholder blandt andet computere, printere, plottere og routere.
En del af investeringerne i denne omgang omfatter også nyt materiel, der skal supplere det tidligere annoncerede soldaternære materiel, der allerede nu er ved at blive indkøbt.
Det nye materiel er valgt på baggrund af ønsker fra Hjemmeværnets myndigheder og en dybtgående analyse af organisationens fremtidige behov.
NYE DRONER
Der er foretaget valg af de droner, der i fremtiden skal erstatte Autel-droner, med multi-rotor og fixed wing-droner.
OPBEVARINGSCONTAINERE
Containere til opbevaring for enhederne i Marinehjemmeværnet.
FLERE BUSLETTER
For at imødekomme det stigende antal frivillige indkøbes der yderligere busletter.
Nye køretøjer til MOTOV
Protoype klar
I forrige magasin fremviste vi tegninger af de kommende køretøjer til den motoriserede overvågning. I juni stod den første ombyggede prototype klar til test – og en række af de frivillige soldater, der har været med i opbygningsprocessen, fik lov til at prøvekøre.
TEKST OG FOTO:
KEVIN SIGVARTSEN
Kim Møller fra Infanterikompagni Eshøj har været med i designprocessen af de nye køretøjer. Du kan scanne QR-koden for at høre mere om, hvad han tænker om de nye køretøjer.
FARVEL TIL KOSOVO
TEKST: KEVIN SIGVARTSEN ✗ FOTO: JONAS VANDALL, LASSE BÆKHUS
Den 31. juli blev fanen overdraget til Hæren, der overtog opgaven efter hold 52B. Dette markerer enden på Hjemmeværnets anden indsættelse i Kosovo – den første var i perioden 2011-2013.
HJEMMEVÆRNETS TO ÅR LANGE BEVOGTNINGSINDSATS I CAMP
NOVO
SELO I KOSOVO ER NU SLUT OG OVERDRAGET TILBAGE TIL HÆREN
I SLUTNINGEN AF AUGUST blev hold 52B’s hjemkomst fra Kosovo fejret med en parade på Vordingborg Kaserne – en parade, der samtidig markerede enden på to års solid indsats fra Hjemmeværnets side i Kosovo som en del af KFOR.
Opgaven blev oprindeligt givet til Hjemmeværnet for at løfte opgaver væk fra Hæren, der på daværende tidspunkt var presset. Den daværende forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), udtalte, at ”Det er helt oplagt, at Hjemmeværnet overtager opgaven fra Hæren, der er hårdt presset af udsendelser“ – og blot syv måneder efter denne udtalelse blev Hjemmeværnets første hold, hold 49A, sendt af sted.
Udsendelsen har stillet store krav til de over 220 soldater, der, siden opgaven startede i 2023, har været udsendt som en del af KFOR – og til de pårørende, der i perioden har måttet undvære deres kære.
En indsats, vi kan være stolte af Med paradens afslutning er det ottende og sidste hold fra Hjemmeværnet nu hjemme –og opgaven er officielt overleveret tilbage til Hæren. Hjemmeværnet har nu ad to omgange løftet bevogtningsopgaven i Kosovo, første gang værende i perioden 2011 til 2013.
Den kommitterede for Hjemmeværnet, Hans Andersen (V), hyldede under paraden soldaterne for deres særlige indsats.
Indsatsen i det konfliktramte Kosovo er ikke slut endnu. Uroen i landet ulmer under overfladen, og derfor er NATO’s tilstedeværelse, og herunder Forsvarets bevogtning af Camp Novo Selo, stadig den dag i dag en vigtig opgave for at sikre tryghed og stabilitet i landet.
Det sidste spørgsmål, der tegner sig, er: Er det i virkeligheden et ’farvel‘ til Kosovo – eller blot et ’på gensyn‘?
Det må tiden vise. ✗
Konflikten i Kosovo
Den 12. juni 1999 greb NATO ind i konflikten mellem den serbiske regering og kosovo-albanske oprørere ved at sende soldater ind i Kosovo. Det var starten på en omfangsrig og kontinuerlig indsats, der har haft til hensigt at skabe stabilitet i det krigshærgede område – en indsats, der indtil videre har krævet deltagelse fra mere end 10.000 danske soldater.
I takt med at der er faldet mere ro på situationen, er det danske KFOR-bidrag blevet skåret ned fra 800 til 35 individer per rotation. Den militære trussel er i dag lav, hvilket har bevirket, at det danske bidrag for øjeblikket udgøres af en enkelt bevogtningsdeling med 29 soldater, som er placeret ved lejren Camp Novo Selo, og seks enkeltpersoner, der gør tjeneste ved KFOR-hovedkvarteret i Pristina.
En af kerneopgaverne for de udsendte bevogtningssoldater har været at tjekke de mange køretøjer, der hver dag kører ind og ud af Camp Novo Selo – blandt andet for at sikre identiteten på førerne.
Under den afsluttende parade i august blev der blandt andet uddelt medaljer til de udsendte soldaters børn –som en beskeden tak for, at Forsvaret og Hjemmeværnet måtte låne deres forældre i perioden.
De udsendte soldater kører dagligt patruljer for at holde øje med områdets vandforsyning. En kompromittering af vandforsyningen kan have store konsekvenser for lejrens soldater – og dermed for sikkerheden i området.
Den kommitterede for Hjemmeværnet, Hans Andersen, har i løbet af de to års opgaveløsning i Kosovo besøgt lejren to gange.
Under besøget fik gæsterne en gennemgang af situationen I Kosovo.
”Det er en indsats, vi kan være stolte af, og som har vist, at frivillige kan løse komplekse opgaver side om side med professionelle styrker.“
Hans Andersen (V), kommitteret
FORSVARSMINISTEREN OG DEN KOMMITTEREDE FOR HJEMMEVÆRNET BESØGTE DANSKE
SOLDATER I KOSOVO
Forsvarsministeren, medlemmer af Folketingets Forsvarsudvalg og den kommitterede for Hjemmeværnet besøgte i juli den danske bevogtningsdeling i NATO-lejren Camp Novo Selo i Kosovo, der nu er vendt retur til Danmark.
FORSVARSMINISTEREN , den kommitterede for Hjemmeværnet og en længere række personer fra forligskredsen landede i juli i Kosovo for at besøge hold 52B, der på daværende tidspunkt stod for bevogtningen af Camp Novo Selo.
Besøget fandt sted for at markere afslutningen på en 24 måneder lang indsats, hvor Hjemmeværnet har løftet opgaven med bevogtningen af lejren, for at Hæren kunne frigive ressourcer til NATO’s østlige flanke.
I forbindelse med besøget blev der annonceret endnu en pulje med yderligere midler til Hjemmeværnet – i denne omgang 200 millioner kroner, der skal bruges til at styrke organisationen og til indkøb af nyt udstyr.
Den kommitterede, Hans Andersen (V), hyldede soldaterne for deres særlige indsats: ”Hjemmeværnets frivillige soldater har løftet opgaven i Kosovo med stor faglighed og engagement. Det er en indsats, vi kan være stolte af, og som har vist, at frivillige kan løse komplekse opgaver side om side med professionelle styrker,“ siger Hans Andersen.
I de seneste to år har otte hold a 29 soldater været af sted – og det sidste hold, 52B, er vendt hjem i august. Den samlede indsats i Kosovo blev markeret officielt med en parade den 29. august på Vordingborg Kaserne. ✗
Forsvarsministeren adresserede under besøget de udsendte soldater, der også fik mulighed for at stille ministeren spørgsmål.
TEKST: KEVIN SIGVARTSEN ✗
FOTO: JONAS VANDALL
Der er godt proppet på dækket, da fartøjsføreren skal give sin befaling ombord på Marinehjemmeværnets skib, Fænø, i Helsingør. Flere af de nye gaster har endnu ikke fået udleveret deres uniform.
Der bliver trænet alt fra førstehjælp til brandslukning ombord.
Helsingør fandt en løsning: Uddannelsesbesætning gjorde det nemmere at tage imod nye frivillige
Nye frivillige strømmer til Hjemmeværnet, og det mærker man blandt andet hos Marinehjemmeværnets flotille i Helsingør. For at imødekomme nogle af de udfordringer, et stigende antal interesserede medfører, har flotillen valgt at oprette en decideret uddannelsesbesætning, der skal tage imod de mange nye gaster.
DER ER RIMELIG PROPPET på dækket, da fartøjsføreren skal give sin befaling denne torsdag aften på Marinehjemmeværnets skib Fænø. Flotillen, der har hjemsted i Helsingør, er nemlig populær. Så populær, at flotillen har ændret på sin struktur for at kunne rumme de mange danskere, der gerne vil bidrage til Danmarks sikkerhed til søs.
”Vi stod med en udfordring, for vi kunne godt mærke, at der skete noget på rekrutteringsområdet allerede i 2024. Der var væsentlig flere gaster, der kom til,“ siger Lasse Hvolgaard, der er flotillechef i HVF 362 Helsingør. Sidste år fik flotillen 10 nye gaster.
Den stigende interesse pressede særligt flotillens Besætning 3, da en fartøjsfører samtidig måtte trække sig for en stund. Flotillen bad derfor om for en periode at lukke ned for optag af alle nye medlemmer, der ikke var bosat i Helsingør Kommune.
Pausen gjorde, at flotillen fik tid til at forankre den nye uddannelsesbesætning. ”Det var ekstremt vigtigt, at den her besætning fik lov til at finde sig selv igen i en ny kontekst,“ fortæller Lasse Hvolgaard.
Flotillen skød året i gang med at søsætte den nye besætning. Siden da har alle nye frivillige
i Marinehjemmeværnet i Helsingør startet deres rejse i denne besætning, Besætning 3.
Uddannelse er i fokus
Sejladsen, vi er med på torsdag aften, er langtfra begivenhedsløs. Udstyret med vandslanger bliver der trænet brandslukning. En redningskrans, den såkaldte bjærgemærs, bliver kastet over bord for at simulere en person i vandet, der skal reddes op. Herefter findes førstehjælpstasken frem for at hjælpe den ”nødstedte“ – i dette tilfælde en af de nye uddannelsesgaster. Alt har et helt konkret formål.
”Fordelen ved uddannelsesbesætningen er, at der er fokus på læring. Alle, der kommer her, er indstillet på, at det er læring, det handler om. Det er et grundparameter,“ fortæller Lasse Hvolgaard.
I uddannelsesbesætningen skal de frivillige marinere udvikle deres kompetencer, så de i sidste ende kan flytte over i en af flotillens to operative besætninger.
Besætningsmedlemmerne i Besætning 3 bliver derfor kun i besætningen, indtil de har gennemført deres SURVEX, som er den øvelse, der sætter sidste punktum i rejsen mod at blive færdiguddannet dæksgast i Marinehjem-
TEKST OG FOTO: FRIDA KRUSE LIND
En bjærgemærs (redningskrans) er blevet kastet i vandet for at træne redning. Det er blot en ud af mange ting, der bliver trænet, når uddannelsesbesætningen er ude at sejle.
STOR TILSTRØMNING AF FRIVILLIGE
I 2024 satte Hjemmeværnet rekord for antallet af danskere, der valgte at søge ind i Hjemmeværnet –en udvikling, der ser ud til at fortsætte i år. Marinehjemmeværnet har per 1. august 2025 fået 248 nye medlemmer, og det er blot 14 tilmeldinger fra at ramme samme antal nye medlemmer som i hele 2024.
Marinehjemmeværnets flotille i Helsingør fik sidste år 10 nye medlemmer, hvilket er dobbelt så mange som i 2022. I år forventer man en mindst lige så stor tilstrømning af nye gaster – i løbet af første halvår er 10 nye uddannelsesgaster trådt om bord på flotillens skib.
Theis Eichel er en af de mange nye gaster i uddannelsesbesætningen. Efter et halvt år har han færdiggjort sin dæksgastuddannelse, så han skal snart rykke videre til en af flotillens operative besætninger.
meværnet. Tidligere blev alle nye frivillige i Helsingør fra start fordelt ud i flotillens tre besætninger.
Flere flotiller med uddannelsesbesætninger
Flotillen i Helsingør er ikke den eneste af Marinehjemmeværnets flotiller, hvor nye medlemmer først starter i en uddannelsesbesætning. Blandt andet har man i flotillen i Aarhus i mange år haft et lignende tiltag.
”En af fordelene er jo, at vi kan koncentrere os om at have nogle kontrollerede uddannelsesforhold til at give de nye gaster de bedste grundlæggende færdigheder. Samtidig giver det en anden ro ovre i de operative besætninger, der ikke skal koncentrere sig om grundlæggende færdigheder, men i stedet kan træne samarbejde og løse opgaver,“ fortæller Henrik Nabe Mortensen, flotillechef i Aarhus.
Også i HVF 370 Øresund, der indtil 1. august var to forskellige flotiller, Holmen og Dragør, har man oprettet en uddannelsesbesætning efter en stor tilstrømning efter corona.
”Du bliver langsomt ført ind i universet”
En af de nye frivillige fra Helsingørflotillen, der snart skal rykke videre til en operativ besætning, er Theis Eichel.
”Jeg synes, det er supergodt, for du kommer ind i en besætning, hvor der er flere, der starter på samme niveau. Du bliver langsomt ført ind i universet, og det har været rigtig, rigtig godt, i stedet for at blive kastet ind i en besætning med superveteraner, som ved alt om, hvordan ting skal fungere,“ siger Theis Eichel.
Theis Eichel har netop færdiggjort sin dæksgastuddannelse efter at have været medlem af Marinehjemmeværnet i et halvt år. Til spørgsmålet om, hvorvidt det bliver en udfordring at rykke videre til en af de to andre besætninger, hvor han ikke kender så mange endnu, er svaret:
”Det har jeg det superfint med. Jeg vil bare gerne opnå et niveau, hvor jeg kan bidrage med det, jeg har lært, og med de kompetencer, jeg også bruger i min hverdag, så jeg kan gøre nytte af dem i det her univers,“ fortæller han.
En blanding af nye og erfarne marinere
For at kunne opretholde de læringsrige sejladser i Helsingør hentes nogle funktioner fra flotillens andre besætninger. Samtidig er en lille håndfuld fra den gamle besætning fortsat blevet i Besætning 3.
”Der har været en perfekt balance mellem, at der er nogle, som er superdygtige og vant til skibet, kontra at der er nogle – som jeg – der lige har skullet lære skibet og rutinerne at kende fra grunden af,“ fortæller Theis Eichel. Når sejladserne centrerer sig om læring, kræver det også noget fra de mere garvede besætningsmedlemmer, fortæller flotillechefen.
”Det kræver et mindset fra de garvede – at de tænker, at jeg er her også lidt for de andre –de nye. Du tager også ud at sejle, fordi der er en kammerat, der gerne vil dygtiggøre sig, og her kan du bidrage med din viden og erfaring,“ fortæller Lasse Hvolgaard.
Heldigvis er mindsettet helt i orden hos de mere erfarne gaster om bord på Fænø denne torsdag – blandt andet hos Anders Christiansen, der siden 2007 har haft sin gang i Marinehjemmeværnet i Helsingør.
”Det er jo sjovt, for det er også med til, at vi erfarne holder vores kompetencer skarpe, og at vi holder os til det, der er tro mod konceptet, og sørger for, at vi er skarpe på de rigtige ting,“ siger Anders Christiansen, der er motorpasser og sygdomsbehandler om bord på Fænø.
Flere løsninger, hvis presset endnu en gang bliver stort
Den nye uddannelsesbesætning blev en redning for Besætning 3 i Helsingør. Men hvis tilstrømningen af nye frivillige på et tidspunkt stiger yderligere, kan det være, at flotillen igen er nødt til at gentænke sig selv.
”Ideelt set gennemfører man sin SURVEX, inden man går i sin stambesætning. Men det kan godt være, at virkeligheden overhaler os,“ udtaler Lasse Hvolgaard.
Hvis det skulle blive tilfældet, at endnu flere
danskere får interesse for den nordsjællandske flotille, kan det være, at flotillen må bringe andre alternativer i spil.
”Jeg kan ikke have flere uddannelsesbesætninger, for det har vi ikke kapacitet til lige nu. Men hvis presset bliver for stort, kan det være, at vi rykker uddannelsesgasterne over i de andre besætninger tidligere end nu. Men det vil død og pine stadig være alle, der kommer ind i flotillen, som starter i en uddannelsesbesætning,“ fortæller Lasse Hvolgaard.
Der er mange løsninger. Mange medlemmer. Og mange nye ting at lære for uddannelsesgasterne. ”Da jeg kom i dag, kunne jeg ét knob, men nu kan jeg to,“ lyder det blandt andet fra en af de helt nye gaster, da sejladsen med Fænø er forbi denne torsdag. ✗
”Det kræver et mindset fra de garvede – at de tænker, at jeg er her også lidt for de andre – de nye. Du tager også ud at sejle, fordi der er en kammerat, der gerne vil dygtiggøre sig, og her kan du bidrage med din viden og erfaring.“
Lasse Hvolgaard, flotillechef i HVF 362 Helsingør
Læring er i fokus, når uddannelsesbesætningen i Helsingør er ude at sejle.
Hjemmeværnsskolen er oprustet og klar til at modtage de mange nye frivillige
Cirka 60 procent af de nye frivillige i Hjemmeværnet har ikke gennemført værnepligten, og det betyder flere kursister på Hjemmeværnsskolen. Skolen har derfor oprustet med flere pladser og forløb på Hjemmeværnets Grunduddannelse (HGU) og de resterende lovpligtige moduler.
DET ER NÆPPE GÅET NOGENS NÆSE FORBI, at Hjemmeværnet i øjeblikket oplever en øget tilgang af nye frivillige. Særligt den usikre sikkerhedspolitiske situation er motivationsfaktor nummer 1.
Det var tydeligt, da seniorsergenten Dennis fra Uddannelsescenter Sjælland under velkomsten spurgte det nye hold på Hjemmeværnets Grunduddannelse (HGU) i Christiansminde, hvor mange der havde meldt sig ind i Hjemmeværnet på grund af den sikkerhedspolitiske situation. Her rakte 80 procent af kursisterne hånden op.
”Før var motivationen personlig, men nu er det den usikre verdenssituation, der er drivkraften. Jeg kan mærke en større seriøsitet og et højere engagement. Frafaldet er også lavere. Når man har tilmeldt sig, kommer man og deltager aktivt. Derudover er de frivillige, som melder sig til Hjemmeværnet i dag kontra for fem år siden, i højere grad mennesker med lange til mellemlange uddannelser,“ fortæller seniorsergent Dennis.
Fremgang hos Marinehjemmeværnet Marinehjemmeværnet oplever også en positiv tilgang af nye frivillige, og det giver selvfølgelig
TEKST: HASNA EGGERS ✗ FOTO: JONAS VANDALL
Vil du være instruktør?
flere kursister på Marinehjemmeværnssektionen Slipshavn, som står for den maritime del af den lovpligtige uddannelse: Dæksgastuddannelse, Maritime Force Protection-uddannelse, SURVEX og Havnebevogtningsøvelse.
”Også de frivillige, som vi får ind i Marinehjemmeværnet, er meget aktive og vil gerne hurtigt igennem den grundlæggende uddannelse. Det hænger nok også sammen med, at der kommer flere Host Nation Support-opgaver, så de er ivrige efter at komme hjem og løse de spændende opgaver, som
Har du interesse i at være instruktør på en eller flere dele af den lovpligtige uddannelse, hører Hjemmeværnsskolen gerne fra dig.
Sådan gør du
× Find skolen på hjv.dk
× Klik på For medlemmer i venstre side
× Vælg Instruktører ved HVS
× Klik på Jeg vil gerne være instruktør
× Send os en uopfordret ansøgning.
”Vores udbud af den lovpligtige uddannelse udarbejdes på et oplyst grundlag. Det vil sige, at vi følger nøje med i rekrutteringstallene, og ugentligt overvåger vi, hvordan tallene ser ud fra den første kontakt til den underskrevne kontrakt.“
Kent Mikkelsen, stabschef og oberstløjtnant
venter på dem,“ siger kaptajnløjtnant Steffen Tauno fra Marinehjemmeværnssektionen Slipshavn.
Pres på Hjemmeværnsskolen
De mange nye frivillige skaber selvfølgelig et pres på Hjemmeværnsskolen, da det betyder flere kursister på Hjemmeværnets Grunduddannelse, men også de øvrige lovpligtige moduler.
”Vores udbud af den lovpligtige uddannelse udarbejdes på et oplyst grundlag. Det vil sige, at vi følger nøje med i rekrutteringstallene, og ugentligt overvåger vi, hvordan tallene ser ud fra den første kontakt til den underskrevne kontrakt. Det er disse tal, som er styrende for udbuddet af de lovpligtige moduler,“ fortæller stabschef og oberstløjtnant Kent Mikkelsen.
Is i maven ved uddannelsescentre og hos stabschef
Indtil videre er det også et normalbillede, der tegner sig, når man besøger de forskellige moduler på den lovpligtige uddannelse, og det skyldes, at Hjemmeværnsskolen allerede i starten af 2025, hvor den øgede tilgang begyndte at spidse til, begyndte at planlægge sig ud af udfordringen – for eksempel ved at udbyde flere pladser og forløb end det, som oprindeligt var planlagt.
Hjemmeværnsskolens medarbejdere ved uddannelsescentrene er heller ikke nervøse. Her tager man udfordringen i stiv arm.
”Når vi planlægger kurserne, er planlægningsfasen den samme. Da den er fleksibel, så kan vi nemt skalere op, når vi oplever en positiv tilgang til Hjemmeværnet, der selvfølgelig
betyder flere kursister. Dog kan jeg godt se en udfordring i forhold til instruktørmangel, for vi får selvfølgelig brug for flere instruktører, når skolen skal køre flere kurser og modtage flere kursister end normalt,” fortæller seniorsergenten.
Facebookopslag skaffede nye instruktører Kollegaen Denis Arnsdorf – også fra Uddannelsescenter Sjælland – fortsætter: ”Jeg manglede instruktører og førere på Geværskytteuddannelsen, men efter et opslag på skolens facebookside havde mange frivillige budt sig til, så de frivillige er gode til at hjælpe os og træde til, når det gælder.“
Hjemmeværnsskolens stabschef, oberstløjtnant Kent Mikkelsen, bekymrer sig heller ikke over instruktørmangel.
”Hjemmeværnsskolen har en stor og bred instruktørgruppe, så jeg bekymrer mig ikke om instruktørmangel. Det, som udfordringen går på, er løbende at få opfrisket gruppen. Vores frivillige er gode til at melde sig som instruktører. Vi skal som skole dog være gode til at tage imod de nye instruktører og gøre plads til, at de kan få lov til at udfolde deres evner,“ afslutter stabschefen. ✗
Kan du
som kursist mærke, at Hjemmeværnsskolen har ekstra travlt på grund af den øgede tilgang til Hjemmeværnet?
”Nej, det er supergodt. Jeg kan til gengæld mærke, at det er nogle kompetente mennesker, som har prøvet det mange gange før. Hvis man tror, at Hjemmeværnet er citronmåne og kaffe, kan man godt tro om. Det er benhårdt.“
KURSIST
ANNE-LENE HJORTH PEDERSEN
ENHED
HJEMMEVÆRNSKOMPAGNI SKJERN
KURSUS
GEVÆRSKYTTEUDDANNELSEN
HVOR
UDDANNELSESCENTER NORD- OG MIDTJYLLAND
”Jeg har overhovedet ikke mærket, at det her er en ekstra bootcamp. Det har været business as usual og masser af professionalisme. Specielt synes jeg, at det er godt, at instruktørerne og delingsføreren giver plads til, at man kan være den, man er, og former os ud fra vores udgangspunkt.“
KURSIST
MATHIAS NØRBY CHRISTENSEN
ENHED
POLITIHJEMMEVÆRNSKOMPAGNI HOLSTEBRO
KURSUS
GEVÆRSKYTTEUDDANNELSEN
HVOR
UDDANNELSESCENTER NORD- OG MIDTJYLLAND
”Jeg har meldt mig til bootcamp og gennemfører derfor hele den lovpligtige uddannelse i et forløb. Jeg oplever kun, at kurserne er godt planlagt og tilrettelagt. Tiden kan godt være lidt presset, men det er jo sådan, det er, så jeg kan ikke mærke, at skolen er ekstra presset.“
KURSIST
LASSE LARSEN
ENHED
HJEMMEVÆRNSKOMPAGNI BALLERUP
KURSUS
GEVÆRSKYTTEUDDANNELSEN
HVOR
UDDANNELSESCENTER SJÆLLAND
HEDGEHOG
TEKST OG FOTOS:
JONAS VANDALL
HEDGEHOG
Hjemmeværnet deltog igen i år i den estiske øvelse Hedgehog, hvor mere end 16.000 soldater træner forsvaret af det baltiske land. I år stillede Hjemmeværnet med omkring 220 frivillige soldater – herunder 180 fra Hærhjemmeværnet og 40 fra Flyverhjemmeværnet. På de kommende sider ses en række billeder og korte fortællinger fra øvelsen.
FOTO DENNE SIDE: Soldater fra Flyverhjemmeværnet sidder i QRF (Quick Reaction Force) i skoven uden for Rutja lennuväli, hvor man forventer et angreb mod landingsbanerne, og hvor der er udgravet et stort system af skyttegrave.
HEDGEHOG
Soldater fra Flyverhjemmeværnet QRF (Quick Reaction Force) er blevet indsat ved luftbasen Rutja lennuväli, efter at de er blevet angrebet. Der er udgravet et stort system af skyttegrave i området, som vores soldater forsøger at rense. De får samtidig hjælp fra Hærhjemmeværnet, der i samarbejde med estiske kolleger har droner i luften og melder om fjendens bevægelser.
Foto: Benedicthe Ramfjord
En dansk hjemmeværnssoldat beundrer det eksotiske materiel, han møder, når NATO-styrker mødes fra mange lande på enorme øvelser som Hedgehog 2025.
Soldaterne ligger i den bløde skovbund og venter på besked om fremrykning til det sted, hvor de skal ligge i QRF, så de hurtigt kan komme deres allierede til hjælp, hvis de bliver angrebet.
De danske soldater er spredt i flere lejre. Her er det i Läsna Camp i det nordlige Estland, hvor en del af øvelsen foregår. Soldaterne sover i telte med brændefyr, som de skiftevis er brandvagt for igennem natten.
Den danske dronepilot Høegh samarbejder med sine estiske kolleger, der også har droner i luften.
Flyverhjemmeværnet er på vej tilbage efter at have lavet en ydre perimetersikring under en FARP (Arming and Refuelling Point) – et NATO-udtryk for, hvordan man taktisk lander og tanker helikoptere.
Amerikansk soldat møder en af Hjemmeværnets hunde (heldigvis planlagt og iført sikkerhedsdragt). Hjemmeværnet deltager med næsten 250 mand i den store internationale øvelse i Estland ved navn Hedgehog 2025. Flyverhjemmeværnet har medbragt flere MWD (Military Working Dogs).
Svenske og danske patruljesoldater stiller op til gruppefoto, inden de bevæger sig ud og bogstavelig talt graver sig ned. I ly af natten bevæger de sig tættere på og bag fjendens linjer.
I Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland har man siden 2018 arbejdet med ét centralt uddannelseskompagni, der står for områdets nye frivillige soldater – og løsningen skaber resultater.
Fra ansøgning til indsættelse – uddannelseskompagniet skaber kampkraft
TEKST OG FOTO: AMANDA MÜLLER
Uddannelseskompagniet i Nordsjælland har én opgaver: at føre de nye medlemmer gennem uddannelsesforløbet så hurtigt og grundigt som muligt.
DET KOMMER IKKE LÆNGERE som nogen overraskelse, at den aktuelle sikkerhedspolitiske situation har fået interessen for Hjemmeværnet til at eksplodere. I Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland har man siden 2018 arbejdet med ét kompagni dedikeret til at uddanne nye medlemmer, før de sendes videre til deres fremtidige underafdelinger. Erfaringerne er entydige – Uddannelseskompagniet har været nøglen til at modtage, uddanne og fastholde de mange nye medlemmer med stor succes. Det har givet et stærkere sammenhold, en hurtigere gennemførelse af grunduddannelsen og en markant bedre fastholdelse.
Uddannelseskompagniet har én kerneopgave: at føre folk igennem forløbet frem mod Hjemmeværnets grunduddannelse så effektivt og grundigt som muligt. Kompagniet har til gengæld ingen operative objekter og kan derfor fokusere deres virke mod nye håndtering af nye frivillige.
”Hvis vi en dag aktiveres, har vi en enhed, der kan producere færdiguddannede soldater i stor skala. Vi kan i princippet rykke ind på Garderkasernen, bruge deres faciliteter og fortsætte uddannelsen uden at blive afbrudt,“ forklarer distriktschefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, oberstløjtnant Michael Clausen Toft.
Stor tilstrømning kræver store løsninger Forårsmånederne 2025 bød på en rekordstor tilstrømning af ansøgninger i hele Hjemmeværnet. Normalt håndterer ledende informationsofficer og rekrutteringsspecialisten kontakten til nye ansøgere enkeltvis, men antallet var så stort, at det hurtigt blev uholdbart i Nordsjælland.
”Vi besluttede at ændre vores tilgang. I stedet for individuelle samtaler hver uge samlede vi de nye til store ansøgeraftener. Her kunne vi både give fælles orientering, afklare forventninger og gennemføre samtaler med hjælp fra frivillige i hele distriktet,“ fortæller kompagnichefen for Uddannelseskompagniet, kaptajn Jesper Hauge Jørgensen.
Ansøgeraftenerne blev afholdt fast hver tredje uge fra marts til juni og samlede typisk mellem 20 og 30 deltagere. Aftenen begyndte med, at alle blev budt velkommen og fik en grundig
Ny struktur for ansøgeraftner
Ændrede individuelle samtaler til fælles ansøgeraftner. Fælles orientering, forventningsafstemning og personlige samtaler på samme aften.
Ansøgeraften fast hver tredje uge fra marts til juni med 2030 deltagere på gang.
Velkomst, grundig introduktion til Hjemmeværnets rolle, opgaver og betydning. Præsentation af underafdelingerne i Nordsjælland, så deltagerne fik overblik over de forskellige funktioner og specialer.
Ærlige snak om de krav og forpligtelser, der følger og kan indebære operative indsatser, hvor man forventes at stille op.
Betænkningstid, hvorefter nogen valgte at udfylde ansøgningsskema og komme til individuel samtale med det samme.
I ventetiden kunne de møde nye medlemmer der netop havde gennemført forløbet som gav et ærligt billede af at starte i Hjemmeværnet.
”Når vi har gjort os umage i Uddannelseskompagnie t for at matche dem med den rigtige underafdeling, så er det afgørende, at kompagnierne bygger videre på det.“
Michael Clausen Toft, distriktschef
introduktion til Hjemmeværnets rolle, opgaver og betydning i både fredstid og i krise- eller krigssituationer. Derefter fulgte en præsentation af underafdelingerne i Nordsjælland, så deltagerne fik et overblik over de forskellige funktioner og specialer, de senere kunne vælge imellem og møde i forløbet.
Et vigtigt element var den åbne og ærlige snak om de krav og forpligtelser, der følger med medlemskabet. Her blev det understreget, at Hjemmeværnet ikke blot er frivilligt arbejde, men også kan indebære operative indsatser, hvor man forventes at stille op – uanset personlige eller arbejdsmæssige forhold, så forpligter uniformen. Denne tydelighed betød, at nogle allerede på aftenen valgte at trække sig, mens andre følte sig styrket i beslutningen om at fortsætte.
Efter introduktionen fik deltagerne betænkningstid til at overveje, om Hjemmeværnet var det rette for dem. De, der ønskede at fortsætte, udfyldte ansøgningsskemaet og blev derefter kaldt ind til en individuel samtale om deres motivation, baggrund og forventninger. I ventetiden mødte de flere nye medlemmer, som for nylig havde gennemført forløbet. De delte deres egne erfaringer, svarede på praktiske spørgsmål og gav et ærligt billede af, hvordan det er at starte i Hjemmeværnet – en indsats, der skabte tryghed, brød isen og gav deltagerne et realistisk indblik i, hvad de kunne forvente.
Fra uddannelse til aktiv tjeneste Når et nyt medlem har gennemført forløbet i Uddannelseskompagniet og er klar til at blive overført til sin underafdeling, begynder næste fase. Her tager de øvrige kompagnier i distriktet imod med en klar plan for, hvordan de nye skal integreres i fællesskabet og opgaverne. De første skridt handler om at sikre, at den nye frivillige hurtigt får en rolle, hvor vedkommendes kompetencer kommer i spil. For
nogle betyder det at blive sat på opgaver, der matcher en civil faglighed – for eksempel tekniske funktioner, ledelsesopgaver eller specialiserede støtteroller. For andre handler det om at få praktisk erfaring gennem øvelser, bevogtningstjeneste eller deltagelse i operative opgaver, så de får en følelse af at være en del af holdet fra dag ét.
Mentorordninger og små team
Kompagnierne arbejder bevidst med mentorordninger og små team, hvor erfarne medlemmer tager de nye under vingerne. Det sikrer, både at kompetencerne bliver brugt rigtigt, og at den nye hurtigt opbygger tryghed og tilknytning.
Men selvom forløbet i Uddannelseskompagniet giver et solidt fundament, venter der stadig yderligere uddannelse i underafdelingerne. Det er her, medlemmerne specialiseres til de opgaver, deres kompagni løser – for eksempel de ekstra færdigheder, der kræves for at gøre tjeneste i Politihjemmeværnet eller i motoriseret overvågning og opklaring.
Som distriktschef Michael Clausen Toft beskriver det: “Når vi har gjort os umage i Uddannel-
seskompagniet for at matche dem med den rigtige underafdeling, så er det afgørende, at kompagnierne bygger videre på det. Vi ved, at de frivillige bliver længere, hvis de hurtigt får lov til at bruge deres evner og føler sig værdsat – men også hvis de får den specialiserede uddannelse, der gør dem i stand til at løse opgaverne i netop deres enhed.”
På den måde bliver hele kæden – fra første kontakt til aktiv tjeneste – en sammenhængende proces, hvor hvert led i organisationen bidrager til, at nye medlemmer ikke bare melder sig, men også bliver fuldt uddannede, operative og engagerede soldater, der kan gøre en forskel i Hjemmeværnet i mange år fremover. ✗
I Uddannelseskompagniet er formålet, at alle de basale militære færdigheder kommer helt på plads – herunder skydning.
Peter Dahl, chef for Hærhjemmeværnsdistrikt
Midt- og Vestjylland, står i teltet i projektorens skær på Läsna Camp og giver sine befalinger baseret på hvordan den store internationale øvelse skrider frem. Chefkolleger fra blandt andet Norge, Sverige og Estland er blandt deltagerne i teltet.
TEKST:
JESPER EGELUND
FOTO:
JONAS VANDALL
Ledelse af frivillige – en særlig disciplin
Distriktschefen i Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland besluttede for tre år siden, at han ville starte en masterclass i ledelse for sine underafdelingschefer. Kurset skal ruste dem til Hjemmeværnets særlige udfordringer. Vi har samlet en række af hans pointer her.
LEDELSE I HJEMMEVÆRNET er noget helt særligt. De over 14.000 i værnet er frivillige, så chefen for delingen, gruppen eller kompagniet kan ikke bare gøre som i den øvrige del af Forsvaret. Her skal chefen enten lede værnepligtige eller professionelle, der er på arbejde fem dage om ugen. Om tirsdagen kan chefen bygge videre på, hvad hun eller han underviste i om mandagen.
I Hjemmeværnet er det noget helt andet. Opgaver og uddannelse finder for det meste sted om aftenen eller i weekenden. Samtidig ved delingsføreren eller kompagnichefen ikke, hvor mange der dukker op fra gang til gang. Det stiller krav til cheferne.
På Hjemmeværnsskolen i Nymindegab er der et væld af forskellige uddannelsesmuligheder for ledere, men i Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland besluttede oberstløjtnant
Peter Dahl for et par år siden, at han ville give de 19 kompagnichefer og andre interesserede mulighed for et grundigere forløb.
Peter Dalh mener, at opgaven som kompagnichef i Hjemmeværnet er en af de mest komplekse i hele Forsvaret. Derfor har han
sammensat en efteruddannelse til dem, der har lyst til at gå i dybden med ledelse af frivillige.
To hold har gennemført uddannelsen – en særlig tilrettelagt masterclass i ledelse, der er omkring 85 timer lang. På første hold var de seks deltagere, mens der var 10 på det andet.
Masterclass i ledelse
Peter Dahl er oberstløjtnant og har i 3½ år været chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Midtog Vestjylland.
Han har i to omgange holdt kursus i ledelse for blandt andre kompagnichefer. Kurset bliver kaldt masterclass og består af tre moduler med både fremmøde og hjemmearbejde. Deltagerne skal regne med cirka 85 timers undervisning og den samme mængde forberedelse.
Det er nogle få udvalgte, der kan deltage i masterclassen. Peter Dahl opfandt kurset for at klæde cheferne i distriktet bedst muligt på til opgaven som leder. Det var målrettet de 19 kompagnichefer, men andre potentielt kommende chefer kunne også komme med. ✗
5 grunde til, at det er mere komplekst at lede frivillige
Der er flere grunde til, at det er særligt komplekst at være leder for frivillige. De vilkår betyder ifølge Peter Dahl, at chefer i Hjemmeværnet uden sammenligning har den mest komplekse ledelsesopgave i hele Forsvaret.
FRIVILLIGHED ER UDEN MØDEPLIGT
1
Hjemmeværnet består af frivillige, og derfor er der ikke mødepligt til aktiviteter. Du ved derfor ikke, hvor mange der kommer. Det kan gøre det svært at få oplært og uddannet de frivillige.
STOR FORSKEL PÅ FRIVILLIGE
Der er et stort spænd i Hjemmeværnets frivillige, der tæller alt fra den 18-årige i gang med uddannelse til den 70-årige pensionist. Det stiller større krav til dig som leder at lede en uens gruppe modsat at lede for eksempel værnepligtige eller fastansatte.
FORSKELLIG MOTIVATION
Folk har forskellige grunde til at være frivillige i Hjemmeværnet, og der er stor forskel på, hvad de forventer at få ud af at være med. Nogle har meldt sig for at gøre noget for Danmark, mens andre er med for at have noget socialt med vennen, naboen eller kollegaen.
LEDELSE PÅ AFSTAND
Ledelse af frivillige foregår ofte fra distancen på mail eller telefon. Opgaver og uddannelse sker i fritiden, ofte om aftenen eller i weekender, og en del beskeder bliver givet på skrift. Sådan er det ikke med fastansatte, der som udgangspunkt er fysisk til stede på deres arbejde det meste af arbejdsugen.
2 3 4 5
NOGLE NYE OG NOGLE GARVEDE
Du skal give beskeder, hvor nogle har hørt budskabet 10 gange før, mens andre hører det for første gang. Nogle frivillige bruger meget fritid på Hjemmeværnet, andre bruger lidt tid. Der kan derfor være stor forskel på, hvor godt den enkelte har fået forklaret og forstår opgaven.
Tips fra masterclassen
ALLAN KJÆLDSEN er politihjemmeværnskompagnichef i Holstebro. Han har været i Hjemmeværnet siden 2017 og i politiet i 27 år. Han var med på første hold, der tog masterclassen. Allan Kjældsen peger på flere ting, han personligt fik ud af uddannelsen.
Forstå organiseringen
Forståelse for, hvordan organisationen fungerer, og at der både er mange lighedspunkter og forskelle. Et besøg hos det nordtyske hjemmeværn gav et indblik i, at værnene i Tyskland og Danmark gør mange ting på samme måde.
Ud i landet
Hver enkelt kursusgang bliver holdt forskelle steder i landet. Deltagerne får en kort rundvisning og kommer også på studietur med besøg hos blandt andet Hjemmeværnskommandoen.
Drop forkortelserne
Som ny i en militær organisation er der mange forkortelser at forholde sig til. De er gode at kende, men de skal ikke altid bruges, når man kommunikerer til sit kompagni.
Sammenhold
Efter masterclassen får man et netværk af andre ledere, som man kan diskutere opgaver og udfordringer med som leder i en organisation af frivillige.
Personlig udvikling
Man lærer, at ledelse er rigtig mange ting – alt fra direktiver til direkte føring, og hvor vigtigt det er at tilpasse sin ledelse til den aktuelle situation. Den personlige udvikling, man gennemgår i forløbet, er uvurderlig, og de venskaber og kontakter, man knytter undervejs, har stor betydning bagefter. At lære ledelse sammen med andre ledere, på en praktisk og jordnær måde, er guld værd.
Hva’ pokker
Forstå de maritime udtryk er nonnelår?
Vi danskere bruger massevis af ord og udtryk, der stammer fra den maritime verden. Ord som de fleste forstår. Men der er også mange ord, som måske kan få den almene dansker eller det helt nye Hjemmeværnsmedlem til at føle sig på dybt vand. Vi dykker her ned i de maritime sproggodter – både de kendte og (for nogen) lidt mindre kendte.
TEKST:
FRIDA KRUSE LIND
ILLUSTRATIONER:
RASMUS MEISLER
NÅR VI ER I EN OPHIDSET diskussion, siger vi, at ”bølgerne går højt”. Vi ”sætter alle sejl til”, når vi gør en ekstra indsats for, at noget skal lykkes. Vi kan være på ”kollisionskurs”, når en konflikt er under opsejling. Og hvis vi glemmer at drikke vand, ja, så risikerer vi at ”gå i dørken“.
Det danske sprog skvulper over med ord og udtryk, der stammer fra den maritime verden. Det vidner i den grad om, at Danmark gennem århundrede har været en søfartsnation, hvor handel, kultur og dagligliv har været tæt knyttet til havet.
Startede som fagudtryk
De maritime udtryk startede oprindeligt som fagudtryk i søfartens verden men har siden da spredt sig til det generelle sprogsamfund, hvor de har fået en mere billedlig betydning, fortæller Johanne Mortensen, der er videnskabelig kommunikationskoordinator i Dansk Sprognævn.
”Det er ikke til at sige med sikkerhed, hvordan denne overførsel er sket, men det er nærliggende at forestille sig, at kommunikationen mellem søfolk og folk på land har spillet en afgørende rolle“, fortæller hun.
Natbusser
Skaffe
”Kan du skaffe mig en flaske vand?“, ”Jeg skaffer lige noget kaffe“. De fleste har nok brugt det kendte ord ”skaffe“ før. Men det langt fra alle danskere, der bruger ordet ”skaffe” på samme måde, som det bruges i maritime kredse. Her er ”skaffe“ det samme som at spise. ”Hvornår skal vi skaffe?“, er derfor ikke en unormalt sætning at høre, hvis man sejler med Marinehjemmeværnets skibe. Hvorvidt der er en direkte sproghistorisk sammenhæng mellem de forskellige måder at bruge ordet ”skaffe“ på er dog uvist, fortæller Johanne Mortensen.
Du skal ikke tro, du kommer hjem, bare fordi, der kommer natbusser. Men du kan måske godt være garanteret, at du hopper til køjs med en fyldt mave. For ligesom at en natbus kan samle dig op, når du er på vej hjem fra byen, så kan de natbusser, der her er tale om, også samle dig op – energimæssigt. Der er nemlig tale om den mad, der bliver serveret ved tjeneste sent på aftenen, natmad om man vil.
En ting er dog sikkert: flere udtryk holder ved. For så snart de er kommet ind i sproget, kan de være svære at slippe af med igen. ”De her udtryk fungerer, så længe folk ved, hvad de betyder“, fortæller Johanne Mortensen.
Maritime udtryk ikke alle forstår Mens mange maritime ord og udtryk flittigt benyttes af den almene dansker, er der flere ord, som måske vil få udenforstående til at føle sig på dybt vand, hvis de hopper med ombord på et af Marinehjemmeværnets fartøjer. Her sover man i et ”lukaf”, man spiser i ”messen”, og man fylder vand i en ”pøs”.
Hvorfor gaster i Marinehjemmeværnet, Søværnet
og andre søulke benytter sig af ord, der måske godt kunne erstattes med andre ord, kan skyldes flere ting, fortæller Johanne Mortensen: ”Det kan både have funktionelle fordele, fordi man hurtigt skal kunne referere til noget, som andre forstår. Men det kan også være en del af en kultur, en specialmarkør,“ fortæller hun.
Vil du lære at tale ”skibsk“? Så har vi her samlet et lille udpluk af nogle af de ord, du kan risikere at støde på på Marinehjemmeværnets sejladser. x
Bakse
Hvem springer lystigt op og rækker hånden i vejret, når det skal besluttes, hvem der skal bakse? Nok de færreste. For i Marinehjemmeværnet bruges ordet i stedet for ”vaske op“. Når ordet ”bakse“ benyttes i det mere gængse danske sprog, forbindes det da også ofte med noget, man på godt gammeldaws jysk ville kalde træls – eller ”noget der volder stort besvær“, som det lyder i Den Danske Ordbog. Det beslægtede ord ”bakstørn“ kan sikkert også få nogle af Marinehjemmeværnets gaster til at fordufte, så snart det bliver nævnt, for også det er forbundet med opvasketjanser.
Jordbær
De fleste tænker nok ”mums”, når de hører ordet ”jordbær”. Men de jordbær, der her er tale om, vil man nok helst ikke sætte tænderne i. For mens de spiselige jordbær er røde, søde, og bløde, så er jordbærrene på Marinehjemmeværnets skibe hårde, mørke og rimelig store – og så smager de nok lidt af plastik og saltvand, hvis man er så dumdristig, at man forsøger at tage en bid. Der er nemlig tale om de store runde fendere, som kastes ud over skibets side, når der skal laves havnemanøvre. Fendernes form ligner dog jordbær, og det er da heller ikke unormalt, at man navngiver ting efter deres form. Tænk bare på 70’ernes kassebukser, 80’ernes computermus eller ordet pølsetaske.
Nonnelår
De er aflange. De er bløde. Ligesom lår. Men de har intet med lår at gøre – og slet ikke nonner. Derimod er ”nonnelår” et udtryk, der bruges om en aflang fender – den oppustelige beholder, der hænges på skibssiden for at skabe en fjedrende afstand imellem skib og kajkanten. Når søfarere tidligere var ude at sejle, var der til tider langt mellem havnene – og dermed også langt mellem kvinderne (og deres lår).
Når et af Flyverhjemmeværnets fly skal på mission, er flyverhjemmeværnssoldaten Hans Henrik Grøn ofte med i rollen som missionssystemoperatør (MSO). Sammen med to piloter er han en del af det frivillige beredskab, der er med til at løse NATO-opgaven Baltic Sentry, som går ud på at overvåge kritisk infrastruktur i danske farvande og Østersøområdet.
”Det
betyder meget, at jeg er med til at løse en vigtig opgave for Danmark“
TEKST: LAURA MEIER ✗ FOTO: FLYVERHJEMMEVÆRNET
HANS HENRIK GRØN, som i Flyverhjemmeværnet har fået navnet HAN, har mange års erfaring i Forsvaret både som fastansat og som reserveofficer. Men drømmen om at blive en del af det flyvende forsvar trak i ham. Efter et møde med eskadrille 270 under en øvelse meldte han sig ind i Flyverhjemmeværnet, hvor han har været siden 2015 – både som MSO og i en periode som eskadrillechef.
”Som MSO betjener jeg flyets overvågningssystemer – kameraer, sensorer og radioer. Det er en central del af samarbejdet med de øvrige myndigheder, og man mærker tydeligt, at det er vigtigt, at vi løser opgaven grundigt,“ fortæller HAN.
Baltic Sentry blev iværksat som en reaktion på skader på kritisk infrastruktur i Østersøen. Danmark bidrager med enheder fra Flyvevåbnet, Søværnet, Flyverhjemmeværnet og Marinehjemmeværnet, og opgaven koordineres i tæt samarbejde med Flyvevåbnet under National Air Operations Centre (NAOC).
”Jeg har været med fra begyndelsen. Når man ser på den sikkerhedspolitiske situation i vores nærområde, giver det mening at bidrage. Det føles vigtigt – både for Danmark og for NATO,“ siger HAN.
At være en del af en international NATO-opgave giver både faglig stolthed og en personlig motivation.
”Det betyder, at man bidrager til en større sag. Man er med til at skabe
Billedet er taget med udstyret i de nye Twin Otter. Foto: Flyvehjemmeværnet.
sikkerhed,“ fortæller HAN.
Et tæt samarbejde i luften
En flyvning bliver typisk gennemført med to piloter og en missionssystemoperatør. Besætningen varierer fra gang til gang, men samarbejdet er altid tæt.
”Vi er et lille team, der hurtigt skal finde hinanden. Vi skal løse opgaven effektivt og samtidig passe på flysikkerheden. Selvom man ikke altid flyver med de samme kollegaer, finder man hurtigt ind i et nært samarbejde,“ fortæller HAN.
Nye fly – nye muligheder
Med de nye fly med avancerede sensorer har det hævet både kvaliteten af opgaveløsningen og motivationen blandt de frivillige.
”Det udstyr, vi har nu, er virkelig godt. Det gør, at vi kan løse opgaverne optimalt – og personligt giver det mig endnu mere lyst til at fortsætte. Jeg ser frem til at være en del af flyvningerne i mange år fremover,“ siger HAN.
Til nye frivillige, der overvejer at engagere sig, er hans råd enkelt: ”Prøv det. Hvis du viser engagement og passion, får du enormt meget igen. Det handler både om at bidrage og om at lære af sine kollegaer.“ ✗
Baltic Sentry
Baltic Sentry er en NATO-opgave, der er iværksat som følge af flere skader på kritisk infrastruktur i Østersøen.
Flyverhjemmeværnet bliver indsat under Flyvevåbnets National Air Operations Centre (NAOC) og indgår som en del af det samlede beredskab. Flyverhjemmeværnet bliver derfor indsat for at overvåge dele af den civile, kritiske infrastruktur i vores nærområder.
Foruden Flyverhjemmeværnet bidrager også Marinehjemmeværnet, hvor frivillige med kort varsel kan sejle ud og løse specifikke overvågningsopgaver i farvandene omkring Danmark.
Statsministeren brugte 1. maj på at besøge Hjemmeværnet
Den 1. maj lagde statsminister Mette Frederiksen (S) vejen forbi Søgårdlejren, hvor hun besøgte Hjemmeværnet i Syd- og Sønderjylland.
TEKST:
NADIA YASSIN
FOTO:
JONAS VANDALL
”VI VED, AT RUSLAND nu er en troværdig trussel, også ind imod NATO-landene, medmindre vi er i stand til at opruste og forsvare os selv på en måde, så krigen ikke udvides til andre områder, og der spiller I bare en meget, meget vigtig rolle”.
Det sagde statsminister Mette Frederiksen under sin tale, da hun torsdag den 1. maj besøgte Hjemmeværnet i Søgårdlejren, hvor hun blandt andre blev taget imod af Hjemmeværnets ledelse, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, den kommitterede Hans Andersen (V) og chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Sydog Sønderjylland.
Under besøget fik statsministeren mulighed for at overvære flere poster med fokus på Hjemmeværnets aktuelle opgaver – blandt andet i relation til Hjemmeværnets opgaver i Kosovo og værtsnationsstøtte.
Undervejs tog hun sig tid til at tale med flere af de frivillige, der delte deres hverdag i Hjemmeværnet – og den særlige stolthed, der følger med at være en del af fællesskabet.
Et besøg med fokus på Hjemmeværnets kerneopgaver Rundvisningen omfattede en række stationer,
hvor hun blandt andet blev præsenteret for en øvelse i adgangskontrol – en af de centrale opgaver under udsendelser som en del af KFOR-missionen i Kosovo, der i august blev leveret tilbage til Forsvaret.
En tidligere udsendt soldat demonstrerede de procedurer, der blev brugt under udsendelsen. Øvelsen gav et konkret indblik i den sikkerhedsmæssige disciplin og det ansvar, Hjemmeværnets soldater løfter i internationale opgaver.
Efter en rundvisning i faciliteterne afsluttede statsministeren sit besøg med endnu en tak til de frivillige for deres indsats:
”Tak til alle, der er med til at stå op for den infrastruktur, der gør, at det danske samfund kan fungere. Vi har brug for jer nu. Mit bedste bud er, at vi får endnu mere brug for jer i de år, der kommer. Så tak for indsatsen, tak for at trække i uniformen, og tak for at være så fint et ansigt på Danmark, for det synes jeg virkelig, at det danske hjemmeværn er.“
Dagen blev rundet af med fællesbilleder, håndtryk og en klar stemning af stolthed blandt de fremmødte. ✗
På dagen fik statsministeren mulighed for at møde soldater fra mange forskellige dele af Hjemmeværnet og fik derigennem et solidt indblik i de mange opgaver, der løses over hele landet.
FOTO OG TEKST: FORSVARET OG MARINEHJEMMEVÆRNET
Marinehjemmeværnet skyggede russisk destroyer
En russisk destroyer i en lille konvoj med to civile skibe blev midt i august fulgt tæt på deres vej gennem dansk farvand af fartøjer fra både Søværnet og Marinehjemmeværnet
FOR EN FRIVILLIG BESÆTNING om bord på Marinehjemmeværnets fartøj Speditøren fra Fredericia ændrede en weekend med øvelser og træning sig til en skarp opgave med at følge et russisk krigsskib igennem dansk farvand.
Egentlig var weekendens sejlads med øvelser og træning planlagt for fartøjsføreren, Kjeld, og hele besætningen på Speditøren. Men de havde også meldt til Søværnets Nationale Maritime Operationscenter (NMOC), at de skulle på havet og var klar, hvis der skulle dukke skarpe opgaver op. Og en opgave blev sendt i deres retning. Fredag fik fartøjsføreren nemlig en melding om, at NMOC havde brug for assistance fra skib og besætning.
En russisk destroyer i følgeskab med et tankskib og et andet fragt-
skib var ved at runde Skagen på vej mod Østersøen og skulle følges på deres transitsejlads gennem dansk farvand.
12 timers sejlads og høje bølger Speditøren sejlede fredag aften ud fra Fredericia, og efter syv timers sejlads overtog Marinehjemmeværnsfartøjet opgaven fra Søværnets patruljefartøj, Najaden, omkring Anholt.
Nu fulgte yderligere 12 timers sejlads ned gennem Kattegat og Storebælt, og det blev en frisk tur for den frivillige besætning med 1,5 til 2 meter høje bølger ind fra siden og en gennemsnitsfart på 11 knob.
”Vi lå og rullede op og ned hele vejen til Rødby, men det stilnede lidt af ved fem-sekstiden om morgenen,“ fortæller Kjeld, der kun har ros
tilovers for sin besætning, der bed tænderne sammen og løste opgaven. ”Vi er glade for at blive brugt. Og den bedste træning, vi kan få, det er jo at komme ud og løse de opgaver, vi er sat i verden for.“
Speditøren holdt sig hele vejen tæt på den russiske destroyer, og besætningen meldte løbende deres observationer til NMOC, som på den måde havde Marinehjemmeværnets øjne og instrumenter til at støtte deres billede af aktiviteterne under gennemsejlingen.
Ved Rødby ventede et patruljefartøj fra Søværnet, som overtog opgaven videre ud til Østersøen. ✗
