Hjemmeværnsmagasin #3 2021

MAGASINET

Fuld fart på øvelsesefteråret NR. 3 · DECEMBER 2021

Indhold

Bornholm lægger scene til en "gidseltagning"

Hackerangreb af hjv.dk Et hackerangreb ramte Hjemmeværnet i september. Vi går i dybden med emnet.

Kalenderen Ny kommitteret for Hjemmeværnet Et målrettet samarbejde med værnepligtige

30

Øvelsesefteråret Efterårets øvelser har kastet mange erfaringer af sig. Vi bringer et bredt udsnit.

Sådan gør du livet svært for hackere Et dårligt valg kan være enden på dit medlemskab Internationale opgaver Samspillet bestod prøve i Skrydstrup Feltøvelsen blev et brag af militære færdigheder Dyrebare erfaringer for en slagkraftig region Endelig sammen igen!

Når det hele giver mening Som at komme i ”Superligaen” Savnede mudderet Banditter skaber ravage under Night Hawk Første kursus med M/72 Ungdommens folkemøde Informationspulsen ind i operationen

HJV magasinet | December 2021

Foto: Christer Holte

2

Foto: Jacob Kongsmar

5 8 10 14 19 26 32 36 38 41 45 49 50 52 56 57 64

Illustration: Rasmus Meisler

11

54

"Gidseltagning"

INDHOLD

23

Hjemmeværnet og medierne I 2021 har Hjemmeværnet været meget i medierne. Vi kigger nærmere på to af projekterne for at se på, hvad det giver.

27

Farvel til ISS

Foto: TV2 Øst

ISS er på vej ud. Her er FES’ planer for at løfte kvaliteten af servicen.

International forbindelsesofficer Hans har været udsendt til Frontex, men ikke i et fly. Han har i stedet siddet som koordinator i Rom.

15

28

Foto: Jonas Nielsen og Soffi Chanchira Larsen

En ulige kamp

Nr. 3/2021

Ansvarshavende redaktør: Kommunikations- og pressechef Kristian Lykkestrand Redaktør: Kevin Gerth Sigvartsen Tlf.: 3045 1857 e-mail: hjk-le-kom03@mil.dk

Foto: Flyverhjemmeværnet

Nogle underafdelinger stortrives, mens andre kæmper en kamp om overlevelse, men hvor ligger forskellene?

Abonnement – adresseændring: For ikkemedlemmer skal ændringer meddeles til Charlotte Baun Senholt på mail: Hjk-le-kom04@mil.dk. For medlemmer sker det automatisk.

Citat: Artikler må gerne citeres inden for citatreglerne, når det sker med tydelig angivelse af ”HJV magasinet” som kilde samt udgivelsesnummer.

HJV magasinet udkommer tre gange årligt.

Oplag: 47.000 Design & tryk: Grafisk Rådgivning ApS Bording A/S Forsidefoto: Christer Holte

ISSN: 2245-2079 Adresse: Hjemmeværnskommandoen, HJV magasinet Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg HJV magasinet 1/2022 udkommer i maj 2022.

HJV magasinet | December 2021 3

LEDER

Usynlige fjender I starten af september stod det klart for os, – inklusive Brave Lion, Ravn og Night at Hjemmeværnet var under angreb. Ikke Hawk – samt andre aktiviteter. Jeg vil af en konventionel fjende, men en usynlig. gerne have lov til at kvittere for den omfattende indsats, der er lagt i alle øvelserne, Et hackerangreb mod hjv.dk betød, at kurserne og selvfølgelig de skarpe indsæthjemmesiden måtte tages offline i 15 dage telser til lands, til vands og i luften. Det – til stor gene for efterårets mange øvelser gælder både de deltagende soldater af alle og den øvrige administration. Og det har trukket endnu længere ud med at få Skype grader og alle jer, der er med til at skabe rammerne. for Business op at køre igen, hvilket i Det har med andre ord været et travlt sagens natur yderligere har udfordret vores efterår. Vi har også måttet konstatere, at interne kommunikation. en række soldater har meldt fra til aktiviAngrebet blev heldigvis fanget tidligt, så angriberne ikke nåede at forvolde større teter, så der samlet set er mødt færre op, end det var planlagt. Det kan skyldes flere skade. Men det har også medført, at vi forhold, men det er tydeligt, at den øgede kigger indad – på om vores egen sikkerhed aktivitet i samfundet ved private såvel som er god nok, og om nye sikkerhedstiltag er offentlige virksomheder har medført, at nødvendige. For truslen er reel. Og den det har været svæskal tages seriøst. rere for den enkelte De såkaldte frivillige soldat at hybride trusler står tage fri til hjemmemere klar end nogenDe såkaldte sinde før, og vi skal i værnstjeneste. Jeg hybride trusler står Hjemmeværnet sikre, håber meget, at vi i mere klar end at vi er parate til at det nye år igen kan imødegå og håndtiltrække soldater nogensinde før, og vi tere sådanne angreb i til vores aktiviteter. skal i Hjemmeværnet fremtiden.

Vi har nemlig brug sikre, at vi er parate Selvom disse nye for mange soldatil at imødegå og ter og masser af erfaringer har været uddannelse. dyrt købt, må og skal håndtere sådanne Lad mig som vi tage ved lære af anangreb i fremtiden. grebet. Vi skal blive afslutning først skarpere på, hvordan bringe en stor og Hjemmeværnet i fremtiden kan være varm hilsen fra vores nye kommitterede, med til at værne om Danmark – specielt Søren Gade, der tiltræder 1. marts 2022. når angrebet, ironisk nok, kommer i en Jeg ved, at han glæder sig rigtig meget, og tid, hvor der i forbindelse med projektet personligt ser jeg frem til at samarbejde vedrørende cyberhjemmeværn er ved at med Søren Gade, der har nogle unikke blive udarbejdet et koncept for, hvordan vi kompetencer, som utvivlsomt vil komme også kan levere støtte, når truslen kommer hele Hjemmeværnet til gavn og glæde. i cyberspace.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg også benytte muligheden for at ønske jer og jeres Det har været fantastisk at se de mange familie en rigtig glædelig jul og et godt, aktiviteter i alle værnsgrene, der har været lykkebringende nytår. gennemført rundtomkring i landet i løbet af efteråret, hvor vi igen fik mulighed God læselyst. for samvær og aktiviteter. Jeg har selv Hjemmeværnsledelsen haft glæden af at besøge flere øvelser

”

4

HJV magasinet | December 2021

Jens Garly Chef for Hjemmeværnet

KALENDEREN

Kalenderen 2022

Januar

Selvom vinteren typisk er Hjemmeværnets stille periode, er der alligevel mange spændende aktiviteter, man kan deltage i.

Listen er ikke udtømmende – så sørg også for at holde øje med aktivitetskalenderen på HJV.DK.

9. januar:

Marinehjemmeværnets nytårsgudstjeneste Traditionen tro afholder Marinehjemmeværnet nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke.

Februar

25.-27. februar:

Blå Negl

Øvelse Blå negl er en årligt tilbagevendende øvelse, der udfordrer deltagerne på deres overlevelses- og enkeltmandsfærdigheder. Alle soldater kan tilmelde sig. Læs mere på ’blaanegl.dk’.

28. februar:

Webinarer om skiftende emner Onlinewebinarer bliver afholdt af forskellige dele af Hjemmeværnskommandoen – ofte Rekruttering og Kommunikation. Emnerne bliver offentliggjort cirka en måned før.

Marts

4.-6. marts:

Landsdelsregion Østs Signaløvelse Uden information kommer man ikke ret langt i en kampsituation. På landsdelsregionens øvelser bliver der trænet kommunikation og signaltjeneste.

19. og 26. marts:

Fagseminarer for informationsofficerer og rekrutteringsspecialister Den 19. marts afholdes der fagseminar i Lands-

April

delsregion Øst på Antvorskov Kaserne, mens der i Landsdelsregion Vest afholdes fagseminar den

29. april – 1. maj:

26. marts på Ryes Kaserne.

Bevogtningsassistentuddannelse modul 1 Nye bevogtningsassistenter bliver uddannet og certificeret i samarbejde med Operation Support Wing på Flyvestation Karup.

Maj

17. maj:

Webinarer om skiftende emner Onlinewebinarer bliver afholdt af forskellige dele af Hjemmeværnskommandoen – ofte Rekruttering og Kommunikation. Emnerne bliver offentliggjort cirka en måned før.

16.-20. maj:

Bootcamp for Flyverhjemmeværnets flyvende kapacitet De to Defender-fly og det tilhørende personel kommer i intensiv træning af indsættelser i samarbejde med Helicopter Wing og politiet.

HJV magasinet | December 2021 5

Ny rekrutteringskampagne med værnepligtsfokus Foto: Kevin Sigvartsen

Hjemmeværnets første øvelse i Arktis Et jordskred ved Qoornoq nord for Nuuk har udløst en tsunami. Bygden i området er ødelagt, personer er savnede, og der er samtidig sket store olieudslip. Dette var scenariet for en stor øvelse i Arktis, hvor Hjemmeværnet, Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Grønlands politi skulle samarbejde på tværs af organisationerne.

Hjemmeværnets hovedopgave på øvelsen har været bevogtning, der

AF KEVIN SIGVARTSEN OG NINNA FALCK

skulle skabe den fornødne fred til, at vores samarbejdspartnere kunne løse opgaver såsom søredning, opsamling af olieudslip og nedkastning af materiel.

Herudover løste en række hjemmeværnssoldater også opgaver for JMTO, som stod for transport af materiel. Her har de blandt andet stået for at tjekke folk ind i flyvninger og pakke udstyr.

Foto: Jacob Kongsmar.

6 HJV magasinet | December 2021

En ny reklamekampagne målrettet både nuværende og tidligere værnepligtige er på vej.

Kampagnen vil løbe af stablen i december 2021 og vil inkludere videoer på sociale medier, målrettede annoncer, en større fysisk indsats på landets kaserner og en opdatering af vistillerop. dk. Alle produkterne er designet til at stille skarpt på de udviklingsmuligheder, de værnepligtige har i Hjemmeværnet.

En række unge hjemmeværnssoldater, der alle tidligere har aftjent værnepligt, kommer i dele af kampagnen til at fortælle om deres oplevelser med Hjemmeværnet, mens der i andre dele vil blive brugt skuespillere. Kampagnen vil i højere grad end tidligere være båret med humor, og der arbejdes på at skabe et univers, som den yngre målgruppe kan spejle sig i.

Der observeres fra Hjortø, mens solen står op over det grundstødte fragtskib, som glemte at dreje.

Foto: Leni Sostack Larsen

Om 10 minutter sejler et handelsskib ind i Bornholm … ”Jeg blev ringet op klokken 03.15 i morges af Joint Rescue Coordination Centre. De sagde, at om 10 minutter sejler et handelsskib ind i Bornholm. Og så spurgte de, om jeg ikke kunne komme med en besætning og med Hjortø. De ville rigtig gerne have os til at ligge klar derude.”

Sådan lød det fra Leni Sostack Larsen, som er chef for Flotille 471 Bornholm, da de fik en hasteopgave en tidlig mandag morgen i oktober. Et hollandsk fragtskib sejlede gennem Østersøen, som om Bornholm slet ikke lå på søkortet. Søværnet havde forgæves prøvet at komme i kontakt med skibet, der ikke stoppede, før det ramte grunden 300 meter fra den bornholmske kyst.

Besætningen på MHV 903 Hjortø observerede for olieudslip eller udslip fra lasten. Det var der heldigvis ikke noget af.

NYHEDER AF CHRISTINE DAHL

De taktiske førere bliver hver især udstyret med en Secure Personal Radio – den såkaldte SPR-radio, som er utrolig handy.

Radioen vil gøre det lettere at dele informationer med andre.

Arkivfoto: Ole Bo Jensen

AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT

Førere får radio til taktisk kommunikation Er du delingsfører, gruppefører eller næstkommanderende i en deling eller gruppe, så bliver du nu også udstyret med den såkaldte Secure Personal Radio – også forkortet SPR. Med den lille handy SPR-radio, der bare vejer 580 gram, får delingsførere, gruppeførere eller næstkommanderende fremover langt bedre mulighed for at kommunikere med tilsvarende andre førere, så de eksempelvis kan træde i hinandens sted.

SPR-radioerne blev indført i Hjemmeværnet i 2014, dengang med seks radioer til hver underafdeling med undtagelse af Marinehjemmeværnet og Hjemmeværnets Musikkorps. Men nu bliver modtagerkredsen ændret, så SPR-radioerne fremover skal bruges af

dem, der er taktiske førere i delingerne. Det betyder, at de SPR-radioer, som underafdelingerne allerede har, skal omfordeles og suppleres med nye radioer.

I alt kommer der otte radioer til hver deling i bevogtnings-, infanteri- og politihjemmeværnskompagnier samt i de skarpe enheder som eksempelvis Flyverhjemmeværnets Security Force-enheder, under forudsætning af at den enkelte deling har tre grupper med minimum 70 procent bemanding.

Kaldt ud til kutter, som tog vand ind Søværnet kaldte en tirsdag aften i september Flotille 367 Dragør ud til en gammel fiskekutter, der lå i Køge Bugt med motorstop og tog vand ind.

Fartøjsfører Jens Berg fik samlet en besætning, og da MHV 911 Bopa gik ud af Dragør Havn, var den hurtige gummibåd allerede sendt i forvejen med lænsepumpen.

Mens der blev arbejdet for at tømme kutteren for vand, kiggede en mekaniker fra Bopas besætning på motoren.

Nu indføres den særlige Senior Grade-distinktion til menige i alle tre værn Tidligere var det kun befalingsmænd i Marinehjemmeværnet, der kunne gøre sig håb om at modtage anerkendelsen, men nu har Hjemmeværnskommandoen besluttet at udvide ordningen, så alle menige i Hjemmeværnet potentielt kan modtage den.

Dette vil ske ud fra bestemte retningslinjer, som er blevet fastlagt i værngrensrådene og på det første landsråd i 2021.

Her er det besluttet at indstille frivillige, der: – igennem deres mangeårige virke har ydet en betydningsfuld indsats til gavn for Hjemmeværnet, – ved deres personlige engagement og særligt gode eksempel har virket som en inspiration for andre frivillige.

Kandidater kan indstilles ad kommandovejen med en motiveret ansøgning, der godkendes af regionschefer og værnsgrenschefer.

Senior Grade-distinktionen består af en skuldersløjfe med menigdistinktion i guldtråd, og de første distinktioner forventes uddelt i foråret 2022.

På billedet ses Marinehjemmeværnets distinktion. De nye kommer til at bestå af en skuldersløjfe med menigdistinktion i guldtråd.

AF NINNA FALCK

Den kunne ikke startes, så kutteren måtte slæbes i havn. Fiskekutteren lå med lige stor afstand til Køge som til Dragør, så beslutningen om at trække den med hjem lå ligefor, og det gik stille og roligt tilbage til Dragør. ”Den gamle trækutters vandindtrængen var ikke så voldsom. Den var ikke lige ved at synke. Men hvis de var blevet liggende derude, så var det selvfølgelig blevet kritisk,” siger Jens Berg.

Det har været en stor lettelse at få hjælp, der i mørket i Køge Bugt.

HJV magasinet | December 2021 7

AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT

Det er slut med MIF-M

Ny kommitteret for Hjemmeværnet Foto: Forsvarsministeriet

Søren Gade Jensen bliver den nye kommitterede for Hjemmeværnet.

Med sin fortid som forsvarsminister for Venstre-regeringen i 2004 til 2010 og sit mangeårige medlemskab i Hjemmeværnet har Søren et godt grundlag for at tale organisationens sag og sætte fokus på de områder, der er nødvendige i politisk sammenhæng. Tiltræder d.

1. marts 2022.

MIF-M kommer ikke til at indgå i Marinehjemmeværnets fremtidige flåde. Det er konklusionen efter et pilotprojekt, hvor fartøjet er blevet testet af frivillige besætninger rundtom i landet. Foto: Kasper Kamuk

8

HJV magasinet | December 2021

Lærke Madsen overtog i november rollen som kommunikationsrådgiver i Flyverhjemmeværnets stab. ”Jeg er uddannet journalist og har et blødt punkt for verdenen i uniform,” forklarer Lærke Madsen. ”Jeg har blandt andet været ansat i Forsvarets presse- og kommunikationsafdeling, taget hærens reaktionsstyrkeuddannelse hos Jydske Dragonregiment og været frivillig i Hærhjemmeværnet de seneste fire år.”

Ny redaktør for hjemmeværnsmagasinet Foto: Privat

Frivillige besætninger har i to år testet det kompakte og hurtigtgående fartøj ”Maritimt Indsatsfartøj Medium” (MIF-M) for at finde ud af, om denne mindre fartøjstype og udstyret om bord egnede sig til at blive en del af Marinehjemmeværnets fremtidige flåde.

Det gør det ikke, lyder konklusionen efter pilotprojektets afslutning. Selve pilotprojektet har på alle måder været en succes, og MIF-M med plads til fire mand om bord har blandt andet vist sig at kunne rykke hurtigt ud til eftersøgningsopgaver. Det har også været uovertruffet til farvandsovervågning.

Men samlet set vurderer Hjemmeværnskommandoen, at udgifterne til drift og vedligeholdelse af indsatsfartøjerne er for høje i forhold til deres operative effekt. Og de udgifter vil kun stige på grund af fartøjernes alder. Så de tre MIF-M’er bliver nu returneret til Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som har købt dem af det statslige lodseri DanPilot.

Vi siger tak til de mange frivillige kræfter, som har været med til at gøre pilotprojektet til en succes.

Det til trods for diverse udfordringer – ikke mindst Covid 19. Hvis du vil læse mere om testen af MIF-M, kan vi anbefale, at du læser det seneste HJV magasin 2/2021, som du finder online på hjv.dk.

Foto: Privat

Du kommer ikke længere til at se det lille hurtigtgående fartøj, også kaldet MIF-M, sejle i de danske farvande på en opgave for Marinehjemmeværnet. Det er konklusionen efter testen af indsatsfartøjet.

Ny kommunikationsrådgiver for Flyverhjemmeværnet

Kevin Gerth Sigvartsen har overtaget rollen som redaktør på hjemmeværnsmagasinet. Han overtager rollen fra Charlotte Baun Senholt, der har stået bag alle magasiner siden 2016. ”Vi er på vej ind i en tid, hvor der kommer til at ske ændringer for magasinet – og her håber jeg på, at jeg kan bruge forandringerne til at skabe et endnu stærkere produkt,” fortæller Kevin.

Kevin har siddet i Hjemmeværnskommandoens Kommunikationselement siden juni 2020.

NYHEDER

Det er vigtigt, at vi øver sammen Hvis der sker udslip af olie eller andre kemikalier i de danske farvande, så skal samarbejdet i havmiljøberedskabet fungere.

AF NINNA FALCK FOTO: TORBEN GLYUM

”Marinehjemmeværnet udgør en vigtig del af beredskabet, og det er vigtigt, at vi øver med alle de myndigheder, som er en del af havmiljøopgaven, så vi er sikre på, at vi kan,” siger orlogskaptajn Øivind Bach Pedersen, der er chef for Søværnets miljøskib, Gunnar Seidenfaden.

AF NINNA FALCK

Ud over værnets egne interne øvelser træner Marinehjemmeværnets fartøjer derfor løbende også havmiljøopgaven med Søværnets enheder, både med Dianaklassens patruljefartøjer og selvfølgelig med miljøskibene.

I starten af november mødtes MIF-12 Rønø fra Flotille 132 Horsens og MHV 908 Brigaden fra Flotille 124 Aarhus med Søværnets tre forskellige typer miljøskibe: Gunnar Seidenfaden, Marie Miljø og det lille M103 samt transportfartøjet Sleipner.

Dagen stod på samarbejdsøvelse i farvandet ud for Horsens Fjord, og der blev trænet i to hold.

Vest for øen Endelave spillede Sleipner rollen som grundstødt fartøj med olieudslip. ”Øvelsen gik ud på at pakke Sleipner ind i en flydespærring. Den blev sat af Marie

Flydespærringer kan inddæmme olieforurening til søs. MHV 908 Brigaden og Gunnar Seidenfaden trænede nye manøvrer.

Miljø, og så tilpassede vi den og fastgjorde den på Sleipner,” fortæller Carsten Terkelsen, som var fartøjsfører på Rønø.

Gunnar Seidenfaden og Brigaden gennemførte også øvelser med flydespærringer, hvor de trænede selve slæbet. ”Her fik vi indøvet nogle vendinger med U-formationen. Det havde Brigadens besætning ikke prøvet før, og det var en god oplevelse for begge parter,” fortæller Øivind Bach Pedersen.

Dagen sluttede af med en debriefing om bord på Gunnar Seidenfaden. Alle udtrykte stor tilfredshed med øvelsen.

Den havde givet god læring på mange områder – og dermed styrket det danske havmiljøberedskab.

PIGER, TEKNOLOGI OG MARINEN

Signe deler skåle ud til pigerne, så de kan prøve at tage olieprøver.

Piger kan sagtens stå til søs – også hvis de har interesse for teknik og naturfag. Det fik en stribe piger fra folkeskolens ældste klasser øjnene op for, da de besøgte Flådestation Korsør 6. oktober på temadagen ”Girls’ Day in Science”.

De kom med om bord på fregatten Iver Huitfeldt, og ved forskellige workshops fik de et indblik i de mange spændende job i Søværnet.

Marinehjemmeværnet har også noget at byde ind med. Det demonstrerede Troels

Rønsbro og Signe Petersen fra Flotille 251 Kalundborg. De fortalte om Marinehjemmeværnet og inviterede pigerne med til at tage prøver med olieprøvetagningssættet.

Signe Petersen er helt ny gast i Marinehjemmeværnet. Hun var en god rollemodel for pigerne og fik desuden fornøjelsen af at prøve Iver Huitfeldts tunge maskingevær.

Girls' Day in Science er en årlig kampagnedag iværksat af Naturvidenskabernes Hus.

HJV magasinet | December 2021 9

VÆRNEPLIGTSSAMARBEJDE

Et målrettet samarbejde, der åbner nye horisonter På Bornholm har et målrettet samarbejde givet de lokale værnepligtige nye indsigter i Hjemmeværnets virke og opgaver. ”Det har være fedt at se, hvor seriøst og professionelt Hjemmeværnet arbejder,” fortæller en af de værnepligtige.

TEKST OG FOTO: KIMMIE JULIE HOLM

D

et Bornholmske Hjemmeværn og Marineeskadronen ved III Opklaringsbataljon på Bornholm har gennem årene opbygget et solidt og gensidigt samarbejde. Et samarbejde, der i september måned resulterede i, at de værnepligtige ved Marineeskadronen på Bornholm fik tilbuddet om at støtte Hjemmeværnet til Landsdelsregion Østs feltøvelse.

30 menige valgte frivilligt at bruge deres tjenestefri weekend på at tage på øvelse med Hjemmeværnet, fuldstændig uvidende om hvad de gik ind til, og hvilken størrelse øvelse de skulle deltage i.

Dem i de gule veste En af de frivillige, der deltog i øvelsen, var menig Ørsted, som kun kendte Hjemmeværnet som ”dem i de gule veste”. Lidt forsigtigt og med frygt for at træde soldaterne over tæerne mumlede hun: ”Jeg ved jo kun, at de drikker kaffe og spiser kage, så mine forventninger til øvelsen er ikke nødvendigvis store.”

En udtalelse, hun halvandet døgn senere ærligt indrømmer at skamme sig over. Ved øvelsens afslutning 10

HJV magasinet | December 2021

sidder hun nærmest høj og storsmilende sammen med sine 29 soldaterkammerater fra værnepligten og snakker om øvelsens udbytte. Der er en klar konsensus om, at Hjemmeværnet er meget mere end det, man hører, og det at få muligheden for at se hjemmeværnssoldaternes arbejde i felten har udvidet de unges horisonter.

Menig Ørsted udtrykker: ”Det har været fedt at se, hvor seriøst og professionelt Hjemmeværnet arbejder. Mine kammerater og jeg har på øvelsen været indsat i situationer, som vi ikke har lært i den daglige tjeneste i værnepligten. At deltage i øvelsen har givet mig en bedre forståelse for Hjemmeværnets styrker og de opgaver, de også løser, som man ikke ser i gadebillede.t”

Værdsat samarbejde Chef for Marineeskadronen kaptajn Mikkel Vinding værdsætter også samarbejdet med Det Bornholmske Hjemmeværn højt. Ikke kun fordi han kan trække på kompetencer, han ikke selv råder over, til blandt andet uddannelse af sine konstabelelever. Samarbejdet gør nemlig også, at han har mulighed for at give sine soldater en oplevelse, der ligger uden for det standardiserede uddannelsesforløb for Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.

Mikkel Vinding opfordrer alle sine kollegaer til at gøre det samme: ”For mig at se vil et tættere samarbejde mellem Hæren og Hjemmeværnet gavne alle, især når jeg ved, hvor meget vi får ud af det herovre. Opsøg mulighederne, og skab relationen.”

HACKERANGREB

INTERNATIONALE KRÆFTER BAG HACKERANGREB MOD HJV.DK Mandag den 13. september blev hjv.dk lukket ned for at stoppe et hackerangreb, som internationale kræfter efter al sandsynlighed stod bag. 14 dage gik der, før systemet kom op at køre. Angrebet har ført til skærpede sikkerhedsprocedurer for systemet.

HJV magasinet | December 2021 11

”

Alt peger på, at der var tale om et ransomware-angreb begået af hackere fra et internationalt miljø.

AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT ILLUSTRATION: RASMUS MEISLER

Claus Bjernemose Rahbek, cyber- og informationssikkerhedschef

C

Hackerangrebet blev dog opdaget tidsnok til at forhindre yberkriminalitet mod både offentlige og hackeres sædvanlige operationsmønster ved ransomwareprivate virksomheder hen over landeangreb, hvor de ofte ender med at forlange løsesum. grænser er i voldsom vækst verden over, og dagligt bliver virksomheder udsat for Inficerede mailservere hackerangreb. Smarte it-kriminelle har i Men hvad skete der egentlig? Vi har talt med Claus Bjervores digitaliserede verden nemlig fundet nemose Rahbek, der er chef for en ny cyber- og informaen lukrativ guldåre i cyberland, hvor de ved brug af fænomenet ransomware kan kapre virksomhedsdata og så at tionsdivision i Hjemmeværnskommandoen, som netop sige ”tage dem til fange”, så de efterfølgende kan forlange er etableret med henblik på, at Hjemmeværnets digitale løsesum for at frigive de unikke data. løsninger er sikret bedst muligt.

Man skulle tro, at det var plottet i en dårlig film. Fak”Alt peger på, at der var tale om et ransomware-angreb tum er, at fremgangsmåden er blevet Big Business i det begået af hackere fra et internationalt miljø, som har it-kriminelle miljø, og mange steder er det sat så meget i udnyttet sårbarheder i vores it-system til at skaffe sig system, at cyberkriminaliteten adgang til mailservere på hjv.dk. nærmest er en slags arbejde for Under angrebet havde de inficeret mailserverne og etableret de hackerpirater, der udfører den. ”bagdøre” til internettet, så de Ransomware kan bedst kunne smutte uhindret ind og beskrives som en afpresningsmetode, hvor bagmændene med ud,” forklarer Claus Bjernemose • Ransomware er et ondsindet ondsindet software – også kaldet Rahbek. afpresningssoftware, der kan malware – udnytter svagheder Målet var sandsynligvis at bruges til at afpresse ejeren af og huller i it-systemer, så de kan tiltuske sig lister over hele doen inficeret enhed til at betale mænets administratorer, så de tiltvinge sig adgang til vitale data, løsepenge for at få adgang til kunne kryptere data på hjv.dk og som inficeres, så de kan sætte sine egne data. forlange løsesum. Men så langt virksomhederne skakmat og • Ransomware-angreb er i kom de aldrig takket være en kræve penge for at give virksomvoldsom vækst, og USA har hederne adgang til deres egne snarrådig og rettidig indsats. siden 2016 oplevet over 4.000 unikke data. Til eksempel blev ransomware-angreb dagligt!

Angreb er eksploderet USA's største olierørsledning, • Center for Cybersikkerhed vurAngrebet blev opdaget, da HjemColonial Pipeline med 9.000 derer, at truslen fra cyberkrimimeværnet i starten af september kilometer rør, i maj lammet fuldnalitet i dag er meget høj. Hvis stændig efter et hackerangreb, var i gang med at ”patche” sine du interesserer dig for emnet, og selskabet måtte betale ikke systemer – det vil sige opdatere så læs blandt andet mere på mindre end 27 millioner kroner i og beskytte systemerne mod hulcfcs.dk. ler og mulige indgangsveje. løsesum.

• For at undgå angrebene ”I løbet af 2021 var det blevet Så voldsomme blev konseanbefales det blandt andet at kvenserne heldigvis ikke, da hjv. kendt hos Microsoft, at hackere undgå mistænkelige link, at dk i september blev udsat for et i det kriminelle miljø ved brug indføre stærkere beskyttelse af hackerangreb, så det blev nødaf metoden ProxyShell kunne e-mails, at øge sikkerheden for vendigt at lukke hele sitet ned i angribe sårbarheder hos Micropasswords og at uddanne sine soft Exchange-servere.

Så siden godt 14 dage – helt nøjagtig fra medarbejdere på området. august er antallet af ransomwareden 13. til 28. september. Hjv.dk angreb nærmest eksploderet. er ud over at være en vigtig kommunikationsplatform også et viDerfor anbefalede Microsoft talt forvaltningsværktøj for Hjemmeværnets medlemmer, også, at man opdaterede sine systemer jævnligt. Det var vi så angrebet var slemt nok og lammede medlemskommufaktisk i fuld gang med, da vi ved scanninger af systemet nikationen og sitets forvaltningsdel i den berørte periode. opdager tegn på uønskede filer. Processen førte til, at vi

Ransomware

12

HJV magasinet | December 2021

HACKERANGREB

2021

lukkede hele hjv.dk ned 13. september for at undgå yderligere ravage og kompromitteringer. Det var da en super træls beslutning, men helt nødvendig,” fortæller Claus Bjernemose Rahbek.

Nye sikkerhedstiltag Claus Bjernemose Rahbek er helt bevidst om, at angrebet kunne have gået mere galt og i værste fald kunne have udløst krav om løsesum, sådan som det er sket for andre virksomheder også i Danmark. ”Der flyver da tanker igennem ens hoved, når den slags sker. Men i it-branchen og hos Center for Cybersikkerhed er de it-kriminelles operationsmønstre og deres platforme efterhånden velkendte.

Så det var bare om at komme i arbejdstøjet og få foretaget de nødvendige analyser, iværksætte beredskabsplaner, nulstille passwords og få sikkerhedsforanstaltningerne på plads,” fortæller Claus Bjernemose Rahbek.

Det blev nogle meget hektiske uger i september, før Claus Bjernemose Rahbek og hans kolleger kunne lade hjv.dk gå fra darksite til åben site. ”Vi har indført nye sikkerhedsprocedurer og blandt andet øget antallet af scanninger og kontroller. Vi har også øget frekvensen af opdateringer af systemerne. For i det her game gælder det om hele tiden at være på forkant. For desværre har hackerne virkelig vind i sejlene og overvåger konstant deres muligheder for at bryde ind og stjæle data. Omkring 90 procent af de cybertrusler, vi oplever i dag, kommer faktisk fra cyberkriminalitet. Så der er al mulig grund til at have fokus på cybersikkerhed,” siger Claus Bjernemose Rahbek.

Tre store hackerangreb på danske virksomheder

31. august – 7. september Internationale hackere udnytter sårbarheder til at skaffe sig adgang til mailservere på hjv.dk. De når at etablere bagdøre ud til internettet.

6. september: Dele af hjv.dk patches – det vil sige opdateres og sikres mod huller. Under den proces opdages de første tegn på uønskede filer på systemet.

10. september: Ny scanning viser nye hackerfiler.

13. september: Hjv.dk lukker ned, og Microsoft bliver sat til at foretage en analyse af angrebet.

15.-27. september: Der arbejdes på højtryk med at analysere miljøet, udarbejde sikkerhedstjeklister, genskabe data frem til nedlukningen, opsætte firewall og rense hele systemet for kompromitterede filer.

28. september: Hjv.dk åbner igen. Brugerne skal logge ind første gang med deres NemID.

HJV.DK • Hjemmeværnets site fungerer både som en vigtig kommuni-

2017: Containergiganten Mærsk

ned og koster virksomheden op mod

kationsplatform og som et for-

rammes af malware-angrebet

650 millioner kroner.

valtningsværktøj bag login for

NotPetya, som koster virksomheden

2020: Servicegiganten ISS ram-

Hjemmeværnets medlemmer.

mellem 1,6 og 1,9 milliarder kroner.

mes af et ransomware-angreb, som

Her kan de tilmelde sig aktivi-

2019: Demant, der producerer hø-

koster virksomheden mellem 450

teter, foretage rejseafregninger

reapparater, rammes af et angreb,

og 800 millioner kroner. Hackerne

med mere. Systemet servicerer

formentlig med ransomware, hvor

fik også adgang til personfølsomme

hackere forsøger at afpresse virk-

oplysninger om tusindvis af medar-

somheden for at give den adgang til

bejdere.

sine egne data igen. Angrebet lægger hele Demants it-infrastruktur

Kilde: Dr.dk

omkring 30.000 brugere.

• Hjv.dk har tilknyttet en mailfunktion med omkring 50.000 postkasser.

• Hjv.dk er udviklet af firmaet ProActive.

HJV magasinet | December 2021 13

CYBERSIKKERHED

Sådan gør du livet svært for hackere ”Jeg er jo bare frivillig – hvorfor skulle hackere interessere sig for mig?” tænker du måske.

Men der tager du fuldstændig fejl.

Som en fast del af Forsvarsministeriets koncern er du nemlig også en lækkerbisken for cyberkriminelle. Og hvis du ikke passer på, kan du endda udgøre en dejlig nem vej ind. Mindst 90 % af alle hackerangreb skyldes faktisk basale menneskelige fejl, anslår Forsvarets Center for Cybersikkerhed.

Vi har her samlet en række gode råd fra Forsvarets Efterretningstjeneste, så du kan se, hvad du kan gøre for at forbedre ikke bare Hjemmeværnets, men også din egen digitale sikkerhed.

Gode link om cyber­ sikkerhed Læs mere hos Center for Cybersikkerhed på www.cfcs.dk, hvor du også kan hente forskellige vejledninger til, hvordan du sikrer dine sociale medier, dit

Beskyt dine mobile enheder med en kompliceret adgangskode Det allervigtigste, du kan gøre for at sikre din telefon og den information, der ligger på den, er at bruge en stærk adgangskode. Allerstærkest er en sætning som for eksempel JegTagerPåØvelse123! eller en anden blanding af tal, bogstaver og tegn.

AF CHRISTINE DAHL

Er beskeden DUM? Spot en falsk besked ved at bruge de tre indikatorer i forkortelsen DUM: – Dårligt sprog og stavefejl er ofte en god indikator på, at det er en falsk besked. Her skal du være særligt opmærksom.

Kontakt afsenderen via et andet medie, hvis du finder beskeden mistænkelig.

– Ukendt afsender eller uventet kontakt skal straks gøre dig mistænksom. Kontrollér, om afsenderen udgiver sig for at være en anden, ved at føre din musemarkør over navnet i afsenderfeltet. Herved vises i en tekstboks afsenders faktiske mailadresse. Kontakt afsenderen via et andet medie, hvis du finder beskeden mistænkelig.

– Mistænkelige link eller vedhæftninger skal straks gøre dig mistænksom. Åbn dem aldrig, medmindre du har tillid til afsenderen.

Hold dine mobile enheder opdaterede Både applikationer og styresystemet på for eksempel din telefon, pc og tablet kan indeholde sikkerhedshuller. Et sikkerhedshul kan udnyttes til at få adgang til dine data eller installere malware, som kan bruges til aflytning ved hjælp af telefonens eller pc’ens kamera og mikrofon.

hjemmekontor og meget andet.

Vær kritisk over for de mails, du modtager Falske beskeder sendt via e-mail kaldes for phishing. Her sender ukendte personer e-mails til en stor personkreds og håber på, at der kommer bid. Du kommer på krogen, hvis du åbner en vedhæftning med skadelig software eller lokkes til at logge ind på en falsk hjemmeside, hvor dine kontooplysninger bliver afluret. Du kan også opleve, at oplysninger om dine personlige interesser eller arbejdsopgaver bliver brugt i denne type mails – oftest fundet på dine sociale medier.

Download Mit digitale selvforsvar En gratis app, som politiet står bag sammen med andre offentlige myndigheder og private virksomheder. Udsender advarsler om falske mails.

14

HJV magasinet | December 2021

FLOTILLE

FREDERIKSHAVN

46 AKTIVE

Fighteren og KÆMPEN AARHUS

104 AKTIVE

Den sejlende flotille i Aarhus er mere end dobbelt så stor som den sejlende flotille i Frederikshavn.

Aarhus Kommune er også seks gange så stor som Frederikshavn Kommune. Læs om, hvordan to flotiller med vidt forskellige vilkår griber deres rekruttering og onboarding an.

AF NINNA FALCK

M

arinehjemmeværnet dækker Danmark,” siger vi med stolthed. Og kigger vi på de 30 grå MHV-fartøjer, så ligger de da også jævnt fordelt i de danske havne – klar til at rykke ud, hvis Søværnet kalder.

Men her stopper det jævne også. Der kæmpes en ulige kamp for at få nok medlemmer. Der er ikke ens vilkår for de sejlende flotiller, selvom de alle skal leve op til det samme opstillingsgrundlag og det samme beredskab. Det kender de fleste underafdelinger i Hjemmeværnet vist til.

Vi ser store flotiller i storbyerne, men i de små og mellemstore byer kniber det mange steder med det aktive styrketal.

Det giver hver sine udfordringer og løsninger, når der skal rekrutteres og onboardes.

HJV magasinet | December 2021 15

Rekruttering i Frederikshavn: Vi var helt nede at bundvende ”Vi har vækstet i år, og vi har haft stor brug for at vækste. Vi vendte den tunge ende nedad. Vi var helt nede at bundvende. Rekruttering, fastholdelse og sikker drift har derfor været i fokus hos os,” fortæller Søren Kjellberg. Han er flotillechef i Hjemmeværnsflotille 115 Vendsyssel og samtidig flotillens eneste fartøjsfører.

Flotillen bor på Flådestation Frederikshavn, hvor den og dens fartøj, MHV 811 Apollo, er omgivet af fregatter, miljøskibe, værksteder og administrationsbygninger. Miljøet er militært og utilgængeligt, hvis man ikke er inviteret eller har militært ID-kort.

Uden for portene ligger Frederikshavn by. Endestationen for den jyske motorvej E45 med den grønne kystskrænt, Pikkerbakken, på den ene side og Kattegat på den anden. En stolt nordjysk, maritim by i en kommune, der strækker sig helt op til Skagen, og som har knap 60.000 indbyggere. ”I Frederikshavn har vi billigere boliger, og vi har nok flere almindelige otte til fire-job, end man ser i storbyen. Her er heller ikke så mange uddannelsesinstitutioner, og de unge må ofte flytte. Vi vil helst lægge vores æg i reden hos dem, der bliver boende. Det er fedt at rekruttere unge, men de er i sagens natur mere søgende og ikke så afklarede omkring deres liv endnu. De bedste er faktisk dem på omkring 40 år med selvhjulpne børn. Ellers har vi jo en drøm om at rekruttere fra flådestationen, men herfra har vi ikke fået så mange medlemmer, som vi havde håbet”, fortæller Søren Kjellberg efter et år med intensiv rekruttering.

Er gået fra 39 til 46 aktive ”Vi får langt de fleste nye ind fra vistillerop.dk plus et par overførsler. I år har vi fået ekstra støtte med nye billeder, film, foldere og annoncering. Vi har især satset på åbent skib og sejlture ved ”Åben Flådestation” i september. Det gav syv kontakter. Vi har også et samarbejde med AOFduelighedskurser, og vi har arbejdet for at synliggøre os selv på Facebook. Men bortset fra det mener jeg sådan set også, at det er de gode aktiviteter i flotillen, der er med til at understøtte rekrutteringen. Det satser vi på med ”sikker drift”,” fortæller Søren Kjellberg.

Anstrengelserne har båret frugt, og flotillen er siden starten af året gået fra en aktiv styrke på kun 39 til nu at være 46, og man har netop startet besætning nummer to op. ”Lige nu har vi faktisk fået mange nye. Så vi tager det lige roligt og skal have de nye godt ind, inden vi igen skruer op for rekrutteringen,” fortæller Søren Kjellberg, som på sigt gerne vil nå op på 65 aktive i flotillen.

REKSPEC kører også HGU-intro Hjemmeværnets rekrutteringssite, vistillerop.dk, er blevet den vigtigste kanal for nye medlemmer. Vistillerop.dk er ikke længere kun et udtryk for, hvad der kommer ind via kampagner. Flotillerne henviser selv interesserede til siden.

Så kommer de den rigtige vej ind.

De interesserede starter hos rekrutteringsspecialisten, som bruger meget energi på at tage kontakt, arrangere informationsaktiviteter og afholde orienteringssamtaler.

I Frederikshavn har rekrutteringsspecialisten det seneste år håndteret flere henvendelser end normalt. Han tager sig 16

HJV magasinet | December 2021

”

Vi har været helt nede at bundvende.

Søren Kjellberg, Flotillechef i 115

af de nye, helt frem til at de har fået medarbejdernummer og har gennemført det første kursus, HGU-intro, som han står for. ”Vi er meget privilegerede, ved at han lægger så meget energi i det. Det fungerer godt, og han har struktur på,” understreger Søren Kjellberg.

Det er et mål at få de interesserede med på sejlads inden den endelige ansøgning, og mens der ventes på kontrakt.

Men i Frederikshavn er sejladserne faktisk lidt en flaskehals. ”Vi er presset på sejladserne. Vi har lige nu 12 uddannelsesgaster og kun én fartøjsfører. Jeg har sagt til rekrutteringsspecialisten, at han maksimalt må komme med tre ekstra gæster,” forklarer Søren Kjellberg.

Onboarding i Frederikshavn: Direkte ud i ”den voksne verden” I Flotille 115 koordineres onboardingen efter HGU-intro hovedsageligt af uddannelsesofficeren. Operationsofficeren, logistikspecialisten og flotillens fartøjsfører (Søren Kjellberg) er også meget inde over. ”Vi har ingen uddannelsesbesætning, og vi har ikke haft succes med en buddyordning. Hos os kommer de nye ud med en almindelig besætning direkte ud i ”den voksne verden”. Der er så heller ingen begrænsninger for, hvad de nye kan deltage i af sejladser og aktiviteter,” siger Søren Kjellberg.

Til hver sejlads har Søren Kjellberg derfor ”on the job-training”-gaster med. De bliver forberedt og trænet i forhold til de forskellige uddannelsesforløb, de skal igennem på skolen. Når de nye gaster er kommet lidt længere, så kan de selv få opgaver med at lave noget for de helt nye uddannelsesgaster. ”Det er også fedt, nu hvor vi har flere, som kan følges ad til uddannelserne,” understreger han og tilføjer: ”Men vi er jo til gengæld presset på, at vi kun har én fartøjsfører. Sommetider sejler vi næsten 20 mand. Derfor har jeg startet en besætning mere, og vi får lidt støtte af en vagtchef fra en anden flotille.

Rekruttering i Aarhus: De kommer af sig selv, og vi skal ikke være større 180 kilometer længere sydpå i ”Smilets by” bor Hjemmeværnsflotille 124 Aarhus. Vi er i landets andenstørste kommune med over 350.000 indbyggere.

FLOTILLE

Flotillechef Søren Kjellberg har nærmest hele sin flotille i sving, for at de kan blive flere i Frederikshavn. Foto: Jonas Nielsen

Flotillechef Henrik Nabe Mortensen og hans flotille i Aarhus behøver ikke at bruge meget energi på at lokke folk til. Foto: Soffi Chanchira Larsen

”Et kig ned i maskinrummet” FLOTILLE 115

FLOTILLE 124

VENDSYSSEL

AARHUS

Kommune

Frederikshavn

Aarhus

Indbyggertal

59.023

352.315

Aktiv styrkes udvikling i år

Fra 39 til 46

Fra 107 til 104

Fra vistillerop.dk

2020: 4 – 2021: 15

2020: 20 – 2021: 20

Nye kontrakter

2020: 4 – 2021: 6

2020: 18 – 2021: 8

Ansøgere på vej

4

2

Ønsket styrketal

65

100

Ønsket målgruppe

40-årige

40-årige

Aldersgennemsnit i flotillen

50,6 år

46,1 år

Antal besætninger

2

5

Antal fartøjsførere

1

4 + 1 i fast udlån

Antal uddannelsesgaster

14

32

Fra flotillens fartøj, MHV 908 Brigaden, som ligger i Sydhavnen, kan man kigge over til ”Filmby Aarhus”, hvor kreativiteten blomstrer. Lige rundt om hjørnet bor flotillen i en ældre grå murstensbygning sammen med en it-virksomhed. Ved bænkene lige nede på gaden spiser de lokale og turisterne varme croissanter fra Jumbo Bakery og nyder udsigten over til byens nye store kultur- og multimediehus, Dokk1. ”Flotille 124 kan stort set leve af de mange henvendelser fra området, der kommer ind af sig selv via vistillerop.dk. Vi gør ikke noget aktivt for at få flere ind, men vi stiller da op

ved større begivenheder i havnen, vi samarbejder også med sejlklubber, og vi er på Facebook,” fortæller flotillechef og fartøjsfører Henrik Nabe Mortensen.

Hans flotille ligger i en stor by med mange fritidstilbud, som man skal konkurrere med – også i forhold til medlemmernes tid. Samtidig er Aarhus en uddannelsesby med mange unge. Og der er job til de nyuddannede. Derfor bliver de heldigvis i byen. ”Vi er glade for de unge. Vi har bare en udfordring med, når folk bliver færdige med at læse. De job, de så får, kræver meget af dem. De skal jo levere noget for den gode HJV magasinet | December 2021 17

”

Vi har ikke intentioner om at være større.

Henrik Nabe Mortensen, Flotillechef i 124

månedsløn. Dem har jeg flere af,” siger Henrik Nabe Mortensen, som sådan set er ret enig med Søren Kjellberg, når det kommer til en ønskemålgruppe på omkring de 40 år.

Satser på dem, der vil og har tid Flotillen i Aarhus ligger lige nu på 104 medlemmer med en gennemsnitsalder på 46 år. Staben er fuldtallig, og der er fem besætninger. Tre operative med 20 gaster i hver, en seniorbesætning og uddannelsesbesætningen, som Henrik Nabe Mortensen selv står i spidsen for. ”Vi har ikke intentioner om at være større. Det er vigtigere at have et godt øje for dem, vi har. Jeg vil gerne have, at vi bliver dygtigere og mere aktive. Vi har mistet en del folk under coronaen og Brigadens tre måneder på værft. Vi står desuden til at miste 10-15 folk i år, som ikke lever op til kravet om de 24 timers funktionsrelateret tid. Det er okay.

Vi vil hellere satse på dem, der gerne vil og har tid,” fortæller han.

Måtte have en REKSPEC mere I Aarhus opnåede man sidste år 18 nye kontrakter. Otte mere er kommet til i år, og flere er på vej. Den store opgave med de mange nye har ført til, at man nu har måttet finde en rekrutteringsspecialist mere. ”REKSPEC tager den indledende telefonsnak med de interesserede. Og som vi siger, så prøver hun at skræmme dem væk,” griner Henrik Nabe Mortensen og fortsætter: ”Altså, de får den rene sandhed om muligheder og krav samt vores forventninger helt up front. Uddannelsesbesætningen tager gæstesejladserne med de interesserede. Og her er der gode folk, som kan fortælle gæsterne om tingene.”

Men uddannelsesbesætningen kan være en flaskehals.

Når man har 32 gaster, som mangler hele eller dele af grunduddannelsen, så er der mange med ad gangen. ”Vi kan være 25 på en aftensejlads i uddannelsesbesætningen, og det kan indimellem være svært med gæster,” erkender Henrik Nabe Mortensen.

18

HJV magasinet | December 2021

Onboarding i Aarhus: Uddannelsesbesætning til 32 gaster ”Når de nye i Flotille 124 står med en kontrakt, slipper REKSPEC dem. Så tager jeg fat i dem til uddannelsesbesætningen, og uddannelsesofficeren giver dem en intro til uddannelserne plus lidt administrativt, blandt andet vores særlige parkeringsforhold. Logistikspecialisten, som tager sig af iklædningen, er en del af uddannelsesbesætningen,” fortæller Henrik Nabe Mortensen. ”Uddannelsesbesætningen har til formål at motivere de p.t. 32 uddannelsesgaster, klargøre dem til uddannelserne og sikre, at de har et højt niveau, inden de bliver overført til næste besætning,” uddyber han.

I Aarhus medfører overgangen fra uddannelsesbesætningen, at der nærmest skal onboardes en gang til. ”Folk når jo at få et forhold til hinanden i uddannelsesbesætningen. De skal så overføres til en helt ny besætning med en ny ledelse,” fortæller Henrik Nabe Mortensen.

Han forklarer, at de er for mange i flotillen til at kunne mødes alle på én gang. De operative besætninger er til gengæld meget store og lever lidt deres eget liv. Det deler flotillen lidt op i flere små dele, og overgangen fra uddannelsesbesætning til operativ besætning bliver derfor et ret markant skift.

Der bliver dog også samarbejdet på tværs i faggrupper, og der afholdes fælles sociale arrangementer. Men der kan reelt være medlemmer i flotillen, som ikke kender hinanden.

Fælles udfordring: Det hele skal hænge sammen På grund af de meget forskellige vilkår griber de to flotiller rekruttering og onboarding ret forskelligt an. Fælles har de dog udfordringerne med presset på de centrale nøglefunktioner i flotillen.

I Frederikshavn er staben ikke fuldtallig, og der er mange dobbeltkasketter. ”Det er en udfordring, at det er Tordenskjolds soldater. De vigtige poster i besætningen er også folk i staben,” forklarer Søren Kjellberg, som derfor ikke kan satse for ensidigt på rekruttering, selvom det er løsningen på længere sigt.

I Aarhus er staben fuldtallig, men den bliver presset af det meget store antal aktiviteter og de mange medlemmer. ”Vi arbejder med at have stabshjælpere med i staben, som ved at deltage kan blive inspirerede til at gå videre til stabsfunktionerne,” siger Henrik Nabe Mortensen, som faktisk gerne vil udvide staben. ”Robusthed”, ”stabilitet”, ”sikker drift” og ”gode aktiviteter” er også fælles pejlemærker for de to flotillechefer.

På trods af forskelle på den store og den lille flotille har de to flotiller nemlig det grundlæggende fælles vilkår, at rekruttering, onboarding, fastholdelse, uddannelse og alle flotillens øvrige aktiviteter skal doseres i forhold til medlemmerne – i en udvikling i god balance. Det hele skal hænge sammen.

Knivloven 1. skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 centimeter, 2. knive med tværstillet greb beregnet til stød, 3. springknive og spring­ stiletter, 4. faldknive og faldstiletter, 5. foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd (butterflyknive), 6. knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller

Et dårligt valg kan være enden på dit medlemskab

skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd, 7. kastestjerner, kasteknive, kasteøkser og lignende og 8. kårdestokke og andre blankvåben, der fremtræder som en anden genstand.

Knive og våbendele bestilt på internettet betyder, at omkring 200 hjemmeværnssoldater årligt skal aflevere deres udstyr og vinke farvel til deres hjemmeværnskarriere.

HJV magasinet | December 2021 19

TEKST OG FOTO: KEVIN SIGVARTSEN

E

n kniv, der sidder i dit armbånd? En kraftig slangebøsse? Eller måske et lasersigte, der kan monteres på dit gevær? Fristelserne er mange, når man er glad for grej. Men ét fællestræk, alle disse ting har, er, at de kan blive enden på dit medlemskab i Hjemmeværnet.

For indkøb af kreative knive og våbendele vil med stor sandsynlighed lede til en sigtelse fra politiet for brud på våbenloven. Og som medlem af Hjemmeværnet vil en dom for at bryde våbenloven medføre, at du bliver bortvist fra tjenesten.

Nemme at bestille på nettet Internettet har givet adgang til et næsten uendeligt stort udvalg af knive og våben, der ofte handles via lande i Asien.

20

HJV magasinet | December 2021

Her kan der handles løs med mange ting, der ikke er lovlige her i landet – men når pakkerne når frem til Danmark, klapper fælden.

På det internationale postcenter i Kastrup lufthavn står Toldstyrelsen klar til at tjekke de mange pakker, der hver dag kommer til landet. Og finder de en kniv eller et våben i en pakke, bliver det først beslaglagt og derefter overleveret til politiet. I første halvår af 2021 blev der foretaget 3.000 beslaglæggelser af våben – og hvert år er sådanne beslaglæggelser med til at 200 hjemmeværnssoldater bliver afskediget. ”Vi kan ofte se, når der har været tilbud på knive på forskellige sider,” fortæller Flemming, der arbejder som tolder i Kastrup lufthavn, ”så vrimler det ind knive, som måske ikke har kostet mere end 21 kroner. Og så er det jo nemt at lade sig friste, når man sidder derhjemme på sofaen.”

Når tolderne finder knive og våben, sender de dem til politiets sektion for ulovlig import. Her tager de så stilling til, om pakkens modtager har tilladelserne på plads. Og er der ikke styr på det, falder hammeren. En bøde, en plet på

KNIVLOVEN

Mens et overlevelsesarmbånd med indbygget kompas og fløjte kan være fristende for friluftsfolket, kan et sådant indkøb medføre sigtelse for brud på knivloven punkt 8.

straffeattesten og bortvisning fra Hjemmeværnet er, hvad der er på spil. Også hvis det er dit barn, der har bestilt det ulovlige gods.

Ikke kun knive får dig i fedtefadet Det er ikke kun knive, der bliver fanget på toldcentret. På centret kan de fremvise kraftige slangebøsser, ekstraudstyr til våben og andre lignende produkter, der alle er ulovlige.

Hvis tilladelserne altså ikke er på plads.

Derfor bør du være ekstra opmærksom, hvis du lader dig friste af internettets mange muligheder. Undersøg produkterne grundigt – det er den eneste måde, du kan sikre dig på, at du ikke bryder loven.

Hertil skal det også bemærkes, at al modifikation af tjenestevåben med selvindkøbte dele er et brud på våbenloven. Derfor kan dette også resultere i bortvisning fra Hjemmeværnet.

Er du i tvivl om, hvorvidt du må købe noget?

Så lad være. Eller kontakt dit lokale politidistrikt og spørg dem til råds.

”

Så er det jo nemt at lade sig friste, når man sidder derhjemme i sofaen.

Flemming, Tolder i Københavns lufthavn

HJV magasinet | December 2021 21

HAR DU REGISTRERET DINE

24 TIMER? Hvert år bliver flere medlemmer rykket over til reserven, fordi de ikke får registreret deres timer. Året går på hæld - og derfor er det på tide at få registreret dine timer, hvis du ikke har det endnu.

22

HJV magasinet | December 2021

HJV OG MEDIERNE

De to tv-kanaler TV2 Øst og TV2 Østjylland har med hver deres vinkel vist Hjemmeværnet frem i medieprodukter, som er blevet lanceret hen over efteråret. Men hvordan er det egentlig at samarbejde med medierne og blive eksponeret for et større publikum? Det har vi spurgt nogle af de medvirkende om.

Hjemmeværnsaktiviteter hitter hos medierne

”

"Fraggers i Form" kan noget i forhold til de unge, som vi jo virkelig har brug for.

Mathias Jørgensen, kompagnichef

Kompagnichef Mathias Jørgensen medvirker i ”Fraggers i Form” som instruktør og vejleder for fem østjyske gamerdrenge, der får testet formen af hos Hjemmeværnet.

Foto: TV2 Østjylland

D

et, du går og bruger din tid på i Hjemmeværnet, er gået hen og blevet interessant – også for medierne. Flere og flere medier vil faktisk gerne fortælle om, hvad Hjemmeværnets opgaver går ud på, hvad det vil sige at være frivillig i Hjemmeværnet, og hvilke kompetencer man kan få som frivillig.

I år er der blevet produceret to forskellige større serier til tv og de sociale medier af henholdsvis TV2 Øst og TV2 Østjylland. Den ene serie produceret af TV2 Øst har primært fokus på at fortælle

om de opgaver, Marinehjemmeværnets frivillige gaster kan løse for samfundet i et krisescenarie, mens den anden serie i højere grad er med til at brande Hjemmeværnet som et godt sted at blive udfordret som frivillig soldat og få nye kompetencer i sin fritid. ”Når vi samarbejder med medier og journalister, har vi mulighed for at vise flere – og for nogle overraskende – sider af Hjemmeværnet til en bredere målgruppe og med en større gennemslagskraft, end vi kan gennem vores egne platforme og kanaler,” siger presse- og kommunikationschef

i Hjemmeværnskommandoen Kristian Lykkestrand.

Frivillig tog initiativ til tv-serie Det har selvfølgelig krævet tid og kræfter for de medvirkende hjemmeværnssoldater, men tiden er givet godt ud, synes de medvirkende. ”Det har været en fed oplevelse,” fortæller Ulrik Sams, der er administrationsspecialist i Flotille 251 Kalundborg og har stået fadder til TV2 Østs serie ”Klar til kamp”.

Den tager udgangspunkt i en større alarmeringsøvelse, som Ulrik Sams også

HJV magasinet | December 2021 23

AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT

Programmerne FRAGGERS I FORM TV2 Østjylland står bag serien ”Fraggers i Form”, der tager udgangspunkt i fem unge østjyske gamerdrenge, som gennem seriens afsnit skal se, om de kan styrke deres form og deres evne til at samarbejde, så de alt i alt bliver bedre til deres e-sport. I 2. sæson medvirker Hjemmeværnet i Østjylland i to afsnit, hvor de står bag udfordringerne for de unge knægte, som kommer på en 24-timers militær stroppetur, hvor de prøver kræfter med soldaterlivet. Kompagnichef Mathias Jørgensen er undervejs drengenes instruktør og vejleder.

I alt cirka 15 frivillige soldater har på forskellig vis støttet op om afsnittene. Du kan se ”Fraggers i Form” på TV2 Østjyllands YouTube-kanal. De to afsnit med Hjemmeværnet har fået over 110.000 visninger.

Et par af gamerdrengene under øvelsen.

Foto: TV2 Østjylland

KLAR TIL KAMP I tv-serien ”Klar til kamp” følger TV2 Øst en 24 timer lang alarmeringsøvelse med Flotille 251 Kalundborg, Flotille 201 MFP og Flotille 200 MFP i fem afsnit. Som seer bliver du taget hele vejen rundt og får et indblik i de skarpe opgaver, som Marinehjemmeværnet skal kunne løse i dag. Rammen for øvelsen er et terrorscenarie, og du kommer tæt på de frivillige soldaters militære potentialer, når de skal bevogte et havneområde, overvåge farvandet ved Kalundborg eller vise deres evne til at støtte Forsvaret med at nedkæmpe en eventuel fjende.

60 frivillige har været involveret i tv-projektet, som administrationsspecialist Ulrik Sams har stået fadder til. Du kan streame ”Klar til kamp”-serien på dette link: www. tv2east.dk/taet-paa

24

HJV magasinet | December 2021

Ulrik Sams, der her ses under optagelserne, har været primus motor i ”Klar til kamp”-serien. Han er blevet belønnet med Commanders Coin for sin indsats. Foto: Marinehjemmeværnet

HJV OG MEDIERNE

Sådan forbereder du dig til at medvirke i et tv-medie Hvis du får chancen for at medvirke i et tv-indslag, så får du her nogle tips. Før kameraerne ruller, så øv dig på at svare på disse spørgsmål: • Hvornår blev du medlem? Hvorfor blev du medlem?

• Hvad laver du i dit private liv, og hvordan hænger det sammen med Hjemmeværnet?

• Hvad er det bedste ved at være i Hjemmeværnet?

• Hvilke oplevelser har været de mest fede – det kan for eksempel være indsættelser, uddannelser, øvelser eller kammeratskabet?

• Hvad er din funktion, og hvilket ma-

har skrevet drejebogen til. Serien blev til, fordi Ulrik Sams tog mod til sig og sendte en kæk henvendelse til tv-stationen med et håb om, at den måske ville bruge et par minutters tv-tid på at vise Marinehjemmeværnet frem. Til Ulrik Sams’ store overraskelse viste projektet sig at blive meget større. ”Tilrettelægger Mads Gudiksen sprang til, og det samme gjorde det faste system i Marinehjemmeværnet. Så det endte med 45 minutters supergodt fjernsyn fordelt over fem afsnit, som jeg synes er faldet flot ud.

For mig personligt har projektet også været en kæmpe tilfredsstillelse,” fortæller Ulrik Sams.

Blandt de gennemgående interviewpersoner i serien er også chefen for Marinehjemmeværnets operationssektion, orlogskaptajn Michael Horn. Alle medvirkende blev i øvrigt omhyggeligt briefet forud for tv-optagelserne, og det var helt legalt at sige nej tak til at blive filmet eller interviewet. ”Jeg har hele tiden haft tillid til Mads Gudiksen, så jeg synes, samarbejdet har været en fornøjelse. Nu håber jeg også, at serien kaster både noget rekruttering og fastholdelse af sig,” siger Ulrik Sams, som er frisk på nye medieopgaver.

teriel bruger du?

• Hvad er det spændende og vigtige ved din funktion?

• Hvordan bliver man sådan en som dig – hvad kræver det?

Når kameraerne ruller – så vær dig selv • Sørg for, at din uniform sidder korrekt, og at du opfører dig sikkerhedsmæssigt og militært korrekt.

• Hold fokus, når du bliver interviewet.

• Forestil dig, at du skal forklare tingene til din mor/din nabo – så spar på forkortelserne!

• Hold dig til emner, som du føler dig nogenlunde sikker i.

• Sig til med det samme, hvis der sker noget, du slet ikke kan leve med, som er blevet optaget – som hvis du for eksempel snubler i dit eget gevær, eller du får sagt noget virkelig pinligt. Måske kan det blive taget om eller udeladt.

• Vigtigst: Vær dig selv – så kan det ikke gå helt galt!

Kilde: Marinehjemmeværnet

Sjov mulighed med tv Mathias Jørgensen, der er tidligere professionel soldat og i dag er kompagnichef for Infanterikompagni Østjylland, har medvirket i TV2 Østjyllands populære serie ”Fraggers i Form”.

I serien sendes fem unge østjyske gamerdrenge, "Beuchert", "AndersB2000", "Tjour", "Frengler" og "BoeWL", ud for at prøve forskellige udfordringer for at komme i bedre form. Her i 2. sæson møder drengene Hjemmeværnet og kommer på en 24-timers øvelse i uniform med forskellige udfordringer undervejs.

Mathias Jørgensen har i serien en vigtig rolle som drengenes mentor og vejleder, der hjælper dem med at komme igennem skærene, og han støtter og motiverer dem, når de er lidt nede. ”Det var en supersjov oplevelse, og jeg havde ingen problemer med ”at være på”,” fortæller Mathias Jørgensen.

Den populære serie har betydet, at han er blevet eksponeret på en måde, han ikke har oplevet før. ”Da jeg for nylig var i København med min skoleklasse, var der nogle drenge, der kunne genkende mig – det var en stor overraskelse,” fortæller Mathias Jørgensen.

De to afsnit har da også fået over 110.000 visninger. Men det hjælper også, når den kendte influencer Anders Hemmingsen, der har over 1 million følgere på sin Instagram-profil, poster et sjovt klip fra serien, så det går viralt. ”At medvirke i ”Fraggers i Form” er en andeledes måde at synliggøre Hjemmeværnet på. ”Fraggers i Form” kan noget i forhold til de unge, som vi jo virkelig har brug for. Faktisk har to af drengene efter programmet sagt til mig, at de er meget positive over for os. Det er da bare fedt,” mener Mathias Jørgensen.

HJV magasinet | December 2021 25

INTERNATIONALE OPGAVER

AF THILDE LEJRE FOTO: HJEMMEVÆRNET

Fra Ukraine til Afrikas Horn Hjemmeværnet har gennem 2021 deltaget i en række forskellige opgaver uden for landets grænser – fra støtte til det ukrainske forsvar til undervisning i Kenya.

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med rollen som instruktør i internationale opgaver, kan du kontakte Heidi Jespersen på Hjemmeværnsskolen på HVS-KTP-LILL@mil.dk

SARDINIEN

UKRAINE

Ud over støtte til stabiliseringsindsatser har Hjemmeværnet også støttet Frontex. 100 timer i luften under italienske himmelstrøg på jagt efter smuglere og anden grænseoverskridende kriminalitet.

Flyverhjemmeværnets fly og frivillige soldater har for tredje år i træk støttet Frontex – det europæiske agentur for grænse- og kystbevogtning – i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet. Denne gang foregik missionen fra og omkring den italienske ø Sardinien.

Hjemmeværnets fly og besætning har samtidig været en del af redningsberedskabet i farvandet omkring den italienske ø. Missionen varede godt en måned og blev afsluttet i oktober.

Hjemmeværnet har i 2021 gennemført flere aktiviteter i Ukraine.

Soldater fra Hjemmeværnet har deltaget i Forsvarets støtte til det ukrainske forsvar. Støtten har blandt andet til formål at styrke det ukrainske forsvar i at håndtere konflikten i det østlige Ukraine. Over sommeren har Hjemmeværnet bidraget til to af Hærens træningshold, der uddanner ukrainske soldater i grundlæggende militære færdigheder.

Hjemmeværnet har derudover netop gennemført et instruktørkursus på Ukraines National Army Academy, som svarer til Hærens Officersskole.

Kurset havde deltagere fra mange forskellige militære uddannelsesinstitutioner i Ukraine.

KENYA Hjemmeværnet var også en tur forbi Mombasa i Kenya. Som et led i fredsog stabiliseringsindsatsen på Afrikas Horn underviste Hjemmeværnets soldater de kenyanske instruktører.

Formålet med undervisningen er at styrke Kenyas uddannelse af egne styrker og give dem flere færdigheder i forbindelse med uddannelse og formidling af vigtig viden.

De underviste elever bestod af

26

HJV magasinet | December 2021

nuværende eller kommende instruktører ved Kenya Navy Training College og instruktører fra Kenya Coast Guard Service. Instruktørkurset skulle styrke formidlingsfærdigheder og give kursisterne et indblik i en undervisningsform med mere elevaktivitet. Instruktørerne fra Hjemmeværnet tog til gengæld fra Kenya med en række erfaringer, som kan bruges til kommende instruktøropgaver.

ORGANISATION AF KEVIN SIGVARTSEN

Den efterhånden meget kritiserede serviceaftale med ISS lakker mod enden. I løbet af 2022 bliver opgaven med at servicere organisationen hjemtaget til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Farvel til ISS – goddag til FES En syndflod af klager over den service, ISS har leveret til Forsvarsministeriets styrelser, har resulteret i, at opgaven nu hjemtages til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES).

Opgaven vil i løbet af 2022 blive overdraget til FES, der forventer at have hjemtaget alle facility managementopgaverne i løbet af året. ”Det er ikke nogen hemmelighed, at serviceaftalen med ISS ikke har fungeret efter hensigten. Det har vi og ISS også taget konsekvensen af og opsagt kontrakten. I øjeblikket arbejder vi i Ejendomsstyrelsen på at udvikle og implementere en model, som er mere lokalt forankret, og hvor opgaverne i højere grad løses af Ejendomsstyrelsens egne medarbejdere,” forklarer chefen for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, brigadegeneral Anders Mærkedahl Pedersen.

Den langsigtede løsning Lige nu arbejder FES på en ny model for drift af etablissementsområdet. Et kernekriterie i den nye model er, at opgaver med stor betydning for hele organisationens kerneopgave, for eksempel varetagelse af skyde- og øvelsesområdet, hjemtages permanent. Disse opgaver skal fremadrettet løses af medarbejdere fra FES. Opgaver som drift af kantine og rengøring hjemtages midlertidigt, hvor der bliver sørget for, at service- og kvalitetsniveauet løftes – hvorefter det forventes sendt i udbud igen i løbet af 2024. Dette skal sikre en fornuftig balance mellem kvalitet og driftsomkostninger.

ISS-medarbejdere på forsvarskontrakten virksomhedsoverdrages til Ejendomsstyrelsen.

bedre øje for i den nye model for drift af etablissementerne,” pointerer Anders Mærkedahl Pedersen.

I den nye model vil der være flere medarbejdere fra Ejendomsstyrelsen til at støtte Hjemmeværnet, og de vil være geografisk fordelt, så der er medarbejdere i hvert hjemmeværnsdistrikt. I den nuværende model støtter Ejendomsstyrelsen Hjemmeværnet med cirka 15 årsværk, fremadrettet forventes det at være cirka 60.

Anders Mærkedahl Pedersen fremhæver også, at Hjemmeværnets mange frivillige ofte har weekendarrangementer, der kræver indkvartering og forplejning. ”Med den nye model kommer vi til at have en kantinedrift, der i højere grad er tilpasset de behov, der er i organisationen. Også i weekenderne,” betoner han. ”Vi skal have fundet de rigtige balancer og have aftaler om, hvornår vi for eksempel åbner kantiner i weekenderne. Den dialog med Hjemmeværnet ser jeg meget frem til.”

Samtidig vil der være fokus på en styrket styring af bygningsvedligehold, også på Hjemmeværnets mange domiciler.

Der vil i fremtiden være FES-medarbejdere til stede ved alle punkterne på kortet.

Hvad betyder den nye model for Hjemmeværnet? ”I Hjemmeværnet er der særlige forhold, der gør sig gældende, og det skal vi have HJV magasinet | December 2021 27

AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT FOTO: FLYVERHJEMMEVÆRNET

Udsendt som forbindelsesofficer i international stab

Luftbasen ”Pratica di Mare” • ”Pratica di Mare” er Italiens største militære luftbase,

Eskadrillechef Hans Henrik Grøn med flyvernavnet HAN har sammen med europæiske kolleger siddet med ved bordet på Italiens største militære luftbase syd for Rom. Her var han med til at koordinere operationer for Frontex. En superspændende oplevelse, siger han.

I

godt 6 uger i efteråret har chefen for Hjemmeværnseskadrille 270, Hans Henrik Grøn, været udsendt som forbindelsesofficer og dansk repræsentant på den italienske luftbase Pratica di Mare syd for Rom. Basen er hovedkvarter for koordineringen af luftoperationerne for det europæiske grænse- og kystvagtagentur Frontex, som vi har støttet gennem tre år med fly og meget kvalificerede frivillige besætningsmedlemmer også fra Hjemmeværnseskadrille 270.

På basen sad deres chef, Hans Henrik Grøn, med i en international stab sammen med europæiske kolleger. Hans opgave bestod i at koordinere og byde ind med bidraget fra eskadrillekollegerne, som var udsendt samtidig på den italienske ø Sardinien. På forhånd havde man fra dansk side forpligtet sig til at levere 100 flyvetimer under missionen. ”Det var en super spændende udfordring og meget lærerigt,” fortæller Hans Henrik Grøn efter hjemkomsten til Danmark.

28 HJV magasinet | December 2021

”

Jeg er virkelig positivt overrasket over, hvor velsmurt en maskine der var tale om trods vores meget forskellige baggrunde.

Hans Henrik Grøn, udsendt forbindelsesofficer

Selv om han på basen skulle agere i en noget blandet bolsjebutik med andre folk fra så forskellige lande som Ungarn, Letland, Tyskland, Italien og Grækenland, der kom med hver deres kulturelle baggrund, ja, så var alle meget fokuserede på den samme opgave – nemlig at få koordineret og ført Frontex-operationerne ud i livet. ”Jeg er virkelig positivt overrasket over, hvor velsmurt en maskine der var tale om

der ligger cirka 25 kilometer syd for Rom. På basen er der omfattende aktiviteter med både transportfly, kampfly og især helikoptere.

Guardia di Finanza (GDF), som er en selvstændig militær-/politienhed under de italienske finans- og økonomiministerier, har en stor operationsbase her.

• Basen rummer desuden en markant Frontex-repræsentation, der er med til at koordinere grænse- og kystvagtorganisationens luftoperationer året rundt.

trods vores meget forskellige baggrunde. Vi kørte alle i samme gear,” siger Hans Henrik Grøn.

Det var en meget selvstændig opgave, som Hans Henrik Grøn skulle løfte. For han skulle så at sige på egen hånd drive det danske bidrag frem på en international bane med andre landes flyoperative kapaciteter. ”Så jeg havde hele tiden planlægning og eksekveringen af vores bidrag for øje. Men vi kom på vingerne i Defender-flyet i de 100 timer, som vi havde budt ind med. Så det var en stor succes,” forklarer Hans Henrik Grøn.

FRONTEX

Frontex-kapaciteterne til hver en tid kunne håndtere eksempelvis almindelige eftersøgnings- og redningsopgaver samt andre opgaver.

Under missionen fløj det danske Defenderfly da også primært på patruljer syd for Sardinien og ned mod Tunesien og især Algeriet, hvor der er flere transitruter for migranter.

Flyet var dagligt på vingerne på firetimers missioner, og besætningen havde følgeskab af en observatør fra det italienske GDF, som har den politimæssige myndigheds jurisdiktion.

Bagefter skulle der rapporteres fra missionerne om eventuelle interessante fartøjer med migranter eller smuglervarer.

Med til at løfte rekrutteringen Selv mener Hans Henrik Grøn, at netop hans baggrund og kompetencer som frivillig i Hjemmeværnets Flyvende Kapacitet har været et godt springbræt for rollen som forbindelsesofficer i en international stab.

”Jeg kommer jo med masser af erfaringer i netop at planlægge, koordinere, drive, eksekvere og rapportere fra talrige hjemlige nationale operationer,” forklarer Hans Henrik Grøn, som også var med på den første Frontex-mission.

I det hele taget er han stolt over, hvad hans enhed har bedrevet. ”Det er tredje gang, vi med vores kapacitet deltager i en international Frontex-mission. At vi som en frivillig enhed i Flyverhjemmeværnet er så professionelle, at vi kan stille op, når det gælder, både nationalt og internationalt for Danmark – det er ret unikt,” siger Hans Henrik Grøn.

Han glæder sig samtidig over, at eskadrillens indsats – både herhjemme og under fremmede himmelstrøg – også giver pote i forhold til at rekruttere nye medlemmer. ”Det har vi ikke svært ved,” siger han.

Folk kom fra mange forskellige europæiske lande i den internationale stab, som Hans Henrik Grøn arbejdede sammen med.

Stigende migrantstrømme Luftoperationerne blev ledet af det italienske Guardia di Finanza (GDF), som er en selvstændig militær-/politienhed under de italienske finansog økonomiministerier, bistået af det nationale politi. ”Men når det kommer til stykket, så var der tale om en Frontex-ledet operation,” siger Hans Henrik Grøn.

På basen har Frontex således eget operationsrum, som er bemandet døgnet rundt 365 dage om året. Ud over det danske fly, der var udstationeret på Sardinien, bestod Frontexkapaciteterne af et miks af maritime patruljefartøjer, fly og helikoptere fra Italien selv samt fra Ungarn, Tyskland, Grækenland, Luxembourg og Litauen. ”Vores primære fokus var at operere ud fra Sardinien og Sicilien, fordi der for øjeblikket er meget kraftige migrantstrømme fra Libyen, Tunesien og Algeriet op mod disse to øer. Antallet af migranter er fordoblet fra 20.000 sidste år til 40.000 i år,” fortæller Hans Henrik Grøn.

Også narkosmugling og den deraf afledte organiserede kriminalitet er i Frontex søgelys. Derudover skal

Frontex • Frontex er EU's grænse- og kystvagtagentur, som har til opgave at håndtere, koordinere og dæmme op for grænseoverskridende kriminalitet ved EU's ydre grænser. Det gælder eksempelvis menneskesmugling – migrantstrømmene fra Libyen, Algeriet og Tunesien er således fordoblet fra 20.000 sidste år til 40.000 migranter i år.

• Flyverhjemmeværnet har tre gange støttet Frontex i opgaver.

Kompetente frivillige fra Hjemmeværnseskadrille 270 og et Defender-fly har været udsendt to gange til det sydlige Spanien og i år til den italienske ø Sardinien. Selv har eskadrillechef Hans Henrik Grøn været udsendt to gange på opgaver for Frontex.

• Læs eventuelt mere om det danske forsvars støtte til Frontex Eskadrillechef Hans Henrik Grøn ses her på sit kontor på den italienske luftbase Pratica di Mare, hvor han som forbindelsesofficer var med til at koordinere flyoperationer for Frontex.

på Forsvarsministeriets hjemmeside: fmn.dk

HJV magasinet | December 2021 29

Ø V E L S E S E F T E R Å R E T

30

HJV magasinet | December 2021

ØVELSER

Brave Lion, regionsøvelser, landsøvelser og meget, meget mere.

Efter coronanedlukningen har efteråret i sandhed været et øvelsesefterår. På de kommende sider kan du læse et udpluk af historier fra en række af de større øvelser, der er løbet af stablen siden sidst.

HJV magasinet | December 2021 31

På øvelsen skulle Flyverhjemmeværnets soldater afvise et angreb fra en bevæbnet milits.

En grænsekonflikt, der var gået ud over sine bredder – det var noget af scenariet for Øvelse Ravn – Operation Føniks, der fandt sted på Flyvestation Skrydstrup i dagene 10.-12. september.

Samarbejdet mellem Hjemmeværnet, Flyvevåbnet og beredskabet var i fokus.

32

S A M S P I L L E T B E S T O D P R Ø V E I S K R Y D S T R U P

HJV magasinet | December 2021

AF POUL MONGGAARD FOTO: CHRISTER HOLTE

ØVELSER

G

rænsekonflikten var opstået mellem ”Storeland” og ”Lilleland”. Storeland opførte sig aggressivt over for Lilleland. Danmark var i den forbindelse et af landene, der støttede Lilleland med et mindre kampflybidrag. Storelands sympatisører bosiddende i Danmark blev derfor mere og mere aggressive over for danske installationer – herunder i særdeleshed Fighter Wing Skrydstrup, som udsendte bidraget til støtte for Lilleland.

Fighter Wing Skrydstrup blev grundigt mobbet af Storelands sympatisører, som med provokationer og provokatører søgte at underminere forsvarsevnen. Det lykkedes ikke. Afvisningen af provokationerne blev udgjort af Flyverhjemmeværnet, Flyvevåbnet ved Fighter Wing og Fighter Wingreserven. De bestod prøven i samarbejde – og Storeland havde ikke succes med at underminere Danmarks forsvarsparathed.

Øvelse Ravn – Operation Føniks Der var tale om en nærforsvarsøvelse, som indebar, at flyvestationen skulle nærsikres, og her var Flyverhjemmeværnets kapaciteter i høj grad efterspurgte.

I operationsrummene, hvor øvelsen ledes fra, var der en tæt koordination mellem Flyverhjemmeværnet, Fighter Wing og Fighter Wing-reserven.

Både 10. og 12. september blev der arbejdet til hen mod midnat. Der kom mere og mere alarmerende meldinger om anslag mod FSN, og her spillede Flyverhjemmeværnets Defender-fly en vigtig rolle. Med sit overvågningsudstyr kunne det deltagende fly afsløre bevægelser på jorden og melde direkte til operationsrummet.

Ude fra felten meldtes der om bevægelser, og der hørtes eksplosioner og skyderi.

I dagslyset blev der af Storelands sympatisører demonstreret ved indgangsporten til FSN. Demonstranterne blev tilbagevist af bevæbnede FHV-soldater og deres veldresserede hunde.

Situationen kulminerede i, at væbnede militser med udgangspunkt i Storeland trængte ind på flyvestationens område

Sikkerheden på øvelsen blev taget seriøst – her ved indgangen til kommandostationen.

SKYDSTRUP

HJV magasinet | December 2021 33

– også med køretøjer. Flyverhjemmeværnets soldater var på plads og tog kampen op med militserne, mens Defender-flyet fulgte konflikten fra luften.

En succesfuld nedkæmpning De veluddannede soldater fra Flyverhjemmeværnet nedkæmpede aggressionen og tog militser til fange. Hermed var en meget realistisk øvelse i nærsikring af flyvestationen fuldført. Samtidig var kommunikationen og samarbejdet mellem øvelsens parter blevet afprøvet. For FHV-soldaterne var deres indsættelse som forsvar for den vigtige installation, FSN Skrydstrup, en afgørende test af deres evne til at støtte Flyvevåbnet.

Ved afskedsparaden efter øvelsen var der rosende ord fra chefen for Flyvestation Skrydstrup, GUS, og det stod klart, at tilsvarende øvelser hvert år skal gennemføres på skift på de forskellige flyvestationer.

Chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Kern Oddershede, havde været til stede under hele øvelsen, der også blev besøgt af Hjemmeværnets generalmajor, Jens Garly.

Kern Oddershede tydeliggjorde også ved afskedsparaden sin stolthed over FHVsoldaternes indsats.

34

HJV magasinet | December 2021

Sårede fra et simuleret flystyrt blev evakueret via en af Flyvevåbnets Merlin-helikoptere, der deltog i øvelsen.

ØVELSER

AF POUL MONGGAARD

Demonstranterne fra 'Storeland' blev hurtigt fanget og tilbageholdt, da de trængte ind på flyvestationen.

Vi skal hjælpe hinanden – også når det spidser til

Øvelsen bød blandt andet på træning i at evakuere et styrtet passagerfly, der var fyldt med personer.

”Der foreligger et stort arbejde omme bag kulisserne for at fuldbyrde oplevelsen af en realistisk øvelse for de primære øvelsesdeltagere. Dette arbejde blev under Øvelse Ravn gennemført af en blandet planlægningsgruppe, der ud over Flyverhjemmeværnets personel bestod af udvalgte personer fra Fighter Wing Skrydstrup og Fighter Wing-reserven.”

Det fortæller fast officer i Flyverhjemmeværnet (FHV) Roald Gregersen, som var øvelsesleder under Øvelse Ravn – Operation Føniks på Flyvestation (FSN) Skrydstrup i weekenden 10.-12. september.

Roald Gregersen høstede megen ros og anerkendelse af soldaterne fra Flyverhjemmeværnet for sin kompetente ledelse og aldrig svigtende opbakning til soldaterne under øvelsen.

Om øvelsen fortæller Roald Gregersen selv: ”Der blev virkelig gået til den, og alle myndigheder var gode til at arbejde sammen om et fælles mål, der hed, at Øvelse Ravn skulle være en god øvelse. Som eksempel på fleksibiliteten og velviljen kan nævnes, at det lørdag morgen blev konstateret, at nogle af de opstillede telte var gennemhullede, og at der var bevogtningssoldater, som var blevet våde i løbet af natten. Her gik en beslutningsdygtig mand fra Fighter Wing-reserven ud for at købe presenninger på sit eget hævekort med det samme – uden et blink med øjnene! Dette eksempel er et klart budskab om, at vi skal hjælpe hinanden – også når tingene spidser til.

Der blev arbejdet hårdt for at få øvelsen til at køre på sporet og justere de parametre, der skulle justeres. Alle arbejdede intenst på at gøre øvelsen til en succes. Det er håbet, at det har kunnet mærkes ude i skyttehullerne,” slutter Roald Gregersen.

HJV magasinet | December 2021 35

F E L T Ø V E L S E N B L E V E T B R A G A F M I L I T Æ R E F Æ R D I G H E D E R AF MORTEN LYKKEBERG

Distrikterne havde lagt sig i selen for at levere et brag af en feltøvelse i den østlige del af Danmark. Øvelsen blev den største siden Covid-19nedlukningen og gennemført i samarbejde med Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og politiet.

1.000 soldater viste og trænede

militære færdigheder i rammen af Host Nation Support. Host Nation Support er en del af NATO-samarbejdet, hvor Hjemmeværnet har en nøglerolle i at få allierede styrker sikkert gennem Danmark og samtidig sørge for sikkerheden omkring udstyr og soldater. Host Nation Support indeholder samtidig mange af de klassiske militære færdigheder, som Hjemmeværnet besidder. ”Sikkerhedspolitisk står Danmark i en ny situation. Det har vi gjort siden 2014, hvor Rusland gik ind og tog Krim.

Det har ført til modsætningsforhold mellem NATO og Rusland. Vi skal i NATO afskrække mod et russisk angreb.

I forhold til den kolde krig er Danmark ikke længere frontlinjestat, men et opmarchland for allierede styrker,” fortæller Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet.

I den nye situation har Hjemmeværnet fået en nøglerolle i Host Nation Support, som dermed blev rammen om feltøvelsen.

36

HJV magasinet | December 2021

Dybt inde i Gribskov sørgede soldater fra Opklarings- og Overvågningskompagni Nordsjælland for bevogtning. Undervejs forsøgte en mistænkelig at komme forbi forklædt som postbud, men det lykkedes ikke. For deltagerne i hele feltøvelsen fra Bornholm til Gedser og Kalundborg var weekenden fyldt med masser af indspil, som samtidig for alvor blev startskuddet til øvelsesaktiviteterne efter Covid-19.

ØVELSER

Feltøvelsen fik besøg af chefen for Hærkommandoen, generalmajor Gunner Arpe, som på fotoet taler med soldater fra Infanterikompagni Jonstrup. ”Jeg har mødt masser af engagerede mennesker, som har vist, at de er godt trænet, så vi har et rigtig godt niveau. Jeg er – som ansvarlig for landterritoriet – glad for at se det niveau, jeg har set i dag,” fortæller en tilfreds generalmajor Gunner Arpe efter dagens besøg på feltøvelsen.

Beredskabsstyrelsen deltog i øvelsen, hvor soldaterne kørte kolonnekørsel gennem Sjælland. Her blev de ledt gennem Sjælland. Der blev etableret en række beredskabsområder (BSO), hvor de gjorde holdt.

Her fik soldaterne udfordringer til stregen, da en række civile i øvelsen demonstrerede og forsøgte at forcere hegnet ind til beredskabsområdet.

HJV magasinet | December 2021 37

AF KENNETH L. KOUSTRUP. FOTO: REGIONENS DYGTIGE FOTOGRAFER

Det er et stort maskineri, der bliver sat i gang, når årets regionsøvelse Lionheart skal afholdes. Både før, under og efter arbejder frivillige og fastansatte på at få øvelsen til at give dyrebare træningserfaringer hos soldaterne på jorden og et lærerigt samarbejde mellem de organisatoriske led. Det er alt sammen anstrengelser, der kommer den deltagende hjemmeværnssoldat til gode.

D Y R E B A R E E R F A R I N G E R F O R S L A G K R A F T I G R E G I O N Samarbejde hele vejen rundt; regionens soldater øvede også samarbejdet med Marinehjemmeværnet under øvelse Lionhart.

E N

L

andsdelsregion Vest afholdt sin store regionsøvelse Lionheart fra den 24.-26. september 2021.

Formen var igen i år en felt­ øvelse i rammen af Host Nation Support, og her var regionens seks hærhjemmeværnsdistrikter indsat i egne ansvarsområder.

Netop det store arrangement og de mange deltagere var noget, der gjorde indtryk på Anders Løhde, der var med som gruppefører på øvelsen. I samspil med andre grupper skulle de blandt andet bevogte et stort tankanlæg i Sydøstjylland. ”Man får nogle fede oplevelser på regionsøvelsen. Alt fra momenter, man ikke kender, til at være sammensat i nye enheder. Det hele går op i en højere enhed. Når vi er så mange med, er det muligt at have flere grupper aktive på én gang, og det giver øvelsen en meget virkelighedstro oplevelse,” fortæller Anders Løhde.

En proces, der skaber forandringer Distrikterne begynder allerede i foråret at planlægge deres del af øvelsen på baggrund af en befaling, som er udstedt fra

38

HJV magasinet | December 2021

ØVELSER

I Oksbøl blev enheder fra 1. Brigade bevogtet af Hjemmeværnets soldater.

Hunde var flere steder en integreret del af bevogningsstyrkerne.

Adgangskontrolposter blev sikret omhyggeligt i tilspidsede situationer.

HJV magasinet | December 2021 39

Ved muligt indbrud på objekt blev en patrulje sendt ud for at undersøge nærmere.

Landsdelsregion Vest. I løbet af forberedelsesprocessen bliver der afholdt to store møder, hvor distrikterne fremlægger deres planer for regionen.

Initial Planning Conference (IPC) i starten af perioden og Main Planning Conference (MPC) i midten.

Elementsleder for uddannelse major Morten Hansen er en del af den faste stab hos Landsdelsregion Vest. Han er med i processen fra forberedelse til den efterfølgende behandling af evalueringerne fra øvelsen. Og det er netop evalueringerne, der danner grundlag for forbedringer og forandringer i øvelse Lionheart. ”Undervejs har vi folk ude at observere, hvad der foregår, og distrikterne sender også deres egne erfaringer videre til os.

På den måde kan vi danne os et overblik over, hvad der fungerer godt, og på hvilke områder vi kan blive bedre,” siger Morten Hansen.

Der er god opbakning til øvelsen, og det er væsentligt. For der er mere at vinde end blot evalueringsdata og spændende øvelser for de deltagende soldater. ”Der er noget signalværdi i, at resten af samfundet ser, at vi er en stor organisation, som er slagkraftig og klar, når det gælder,” fortæller Morten Hansen. Øvelsen er nu overstået, og erfaringerne er nedskrevet og indsamlet. Det er nu tid til at evaluere, og allerede nu ser det ud til, at der er ændringer på vej til næste regionsøvelse.

40

HJV magasinet | December 2021

Der blev holdt skarpt øje med soldaterne, som under øvelsen bevogtede forskellige objekter.

ØVELSER

MARINEHJEMMEVÆRNETS LANDSØVELSE:

E N D E L I G S A M M E N I G E N !

Lørdag, da fartøjerne sejlede ud på øvelse, fik de en hilsen fra Marinehjemmeværnets Fanekommando med på vejen. Foto: Christopher Andersen

AF NINNA FALCK

200 marinere var i september samlet til Marinehjemmeværnets Landsøvelse på Holmen i København. Det blev et glædeligt og tiltrængt gensyn efter den lange nedlukning på grund af coronasmitten.

HJV magasinet | December 2021 41

Formationssejladsen gennem ”mineret” farvand lykkedes ganske fint.

Foto: Andreas Birkebæk

D

er blev udkæmpet søslag i Øresund og i Københavns Havn, trompeter og tubaer blev blæst igennem på kajen, ”alvorlige” sår og skader blev behandlet, og teoretiske taktiske dilemmaer satte de små grå på voldsomt overarbejde.

Marinehjemmeværnets Landsøvelse 2021 (MLØ) bød på udfordringer til alle enhedstyper og alle funktioner. Og den danske flådes gamle hovedbase, Holmen i København, skabte den smukkeste sømilitære ramme, man næsten kan forestille sig. Øvelsen kørte fra 23. til 26. september og havde godt 200 deltagere. De 200 deltagere fordelte sig på otte grå Marinehjemmeværnsfartøjer, et Maritimt Indsatsfartøj og tre hurtige gummibåde fra Maritime Force Protection. På land deltog Marinehjemmeværnets Fanekommando, Musikkorps fra Randers, Frivillig Stab og en stribe ansatte. Planlægning og gennemførelse var et samarbejde mellem Frivillig Stab og Marinehjemmeværnets stab.

Helt nødvendigt at træne i stor skala ”Det giver kæmpe værdi, at vi endelig har kunnet samles efter coronaepidemien og træne sømilitære taktiske discipliner som skydning, formationssejlads og havnebevogtning plus vores daglige

42

HJV magasinet | December 2021

En flot syn. MHV-fartøjer side om side på Holmen i København.

Foto: Torben Glyum

HOLMEN KØBENHAVN

Foto: Christopher Andersen

Foto: Torben Glyum

Foto: Torben Glyum

”JEG FIK MIN ENERGI AF AT SE GLADE FOLK”

ØVELSER

”EN FORUDSÆTNING FOR EN FÆLLES VÆRNSKULTUR”

BJARNE KODAL

CHRISTIAN EGERIS ANDERSEN

tager her imod meldinger fra øvelses-

”DET ER DET, VI ALLE HAR SAVNET” MORTEN MØRK Sammen med MFP bevogter Morten

deltagene, inden han melder MLØ af til

ved morgenmønstring på Holmen.

Mørk fra Kureren her indløbet til Køben-

øvelseslederen. Bjarne Kodal er næst-

Christian Egeris Andersen er ansat i

havns Havn mod den angribende styrke.

kommanderende i Frivillig Stab og har

Operations- og Planlægningssektionen i

Han er motorpasser og maskingevær-

været Frivillig Stabs bindeled og koordi-

Marinehjemmeværnet, og han var øvel-

skytte i Flotille 368 Køge.

nator i planlægningen af MLØ.

sesleder ved MLØ.

Det var simpelthen fantastisk at være samlet så mange til MLØ efter den lange pause. Jeg kunne mærke, at alle var glade – der var nærmest uddannelsesugestemning. Det var en fed oplevelse. Jeg fik min energi af at se glade folk.

Folk er jo i MHV for det faglige og for opgaverne, men også for at være sammen i besætningerne, i flotillen og med hele MHV. Det har de skullet undvære.

Vi har nok alle været lidt mentalt gået i hi.

Det er mit håb, at MLØ har været med til at få os alle tilbage på sporet, hvor vi slap. Det ville være fedt.

Det var dejligt at samles så mange igen.

Det er jo en forudsætning for at have en fælles værnskultur. Når man mødes face to face, bliver man også altid lidt klogere på de forskellige grupper ved de sejlende, MFP, musikken, logistikken og så videre.

Vores to store subkulturer, MFP og de sejlende, øver og gør sig erfaringer med hinanden og får forståelse for hinanden. Og vi får identificeret, hvad der skal arbejdes videre med.

Det sociale har vi lagt ekstra vægt på under MLØ. Det har vi savnet. Det er det, der holder det hele sammen. Det sociale program er også der, hvor vi i staben kan være mere uformelt sammen med de frivillige og tale mere ligefremt sammen.

Det var ganske fantastisk at komme tilbage og møde alle dem, man kender, igen. Jeg fik gode snakke med nogle af de gode gamle fra MFP. Det er det, vi alle har savnet – at være med i det store med mange enheder og samarbejde med MFP. Det styrker hele samarbejdet.

Når vi samles til MLØ, giver det, man har trænet hjemme, mening. Vi kan sættes sammen, så man passer ind i den store sammenhæng, som i for eksempel formationssejladsen og havmiljøøvelsen.

De sociale arrangementer er mindst lige så hyggelige som øvelserne. Det kammeratlige betyder meget – med de nye bekendtskaber og de gamle.

Foto: Torben Glyum

Foto: Torben Glyum

”FEDT, AT MFP OG DE SEJLENDE ER SAMMEN”

”MLØ STYRKER SAMARBEJDET”

ELIZABETH STELLA PEDERSEN

KIM PETER BARGHOLZ-JENSEN er på vej med geværer 95-11 til flotillens fartøj, MHV

sidder her i en MFP-gummibåd i god fart og skyder

911 BOPA, inden øvelserne til søs. Han er forsy-

med farvepatroner efter et mål. Hun er næstkom-

ningsbefalingsmand i HVF 367 Dragør.

manderende i deling HVF 201 MFP fra Korsør.

Det er vigtigt, at vi som beredskabsorganisation kommer i gang igen og holder vores færdigheder ved lige.

Det fede ved MLØ er, at både de sejlende og MFP er sammen. De grå møder vi jo ikke så tit, men her får vi trænet sammen. På den måde får vi tydeliggjort MFP’s rolle i forhold til de grå enheder.

Vi er jo ikke så store i MFP. Vi skal også lære hinanden at kende og øve sammen. Det styrker samarbejdet. Vi fik under MLØ styrket samarbejdet med HVF 200 MFP fra Holmen. Og så møder man jo de her folk, man har lært at kende på kurser og ikke har set længe. Det er jo superdejligt at møde hinanden igen og lige kunne sige hej.

MLØ styrker samarbejdet operativt i forhold til myndigheden og udviklingen, og vi får arbejdet mere med vores skarpe militære profil. Vi bliver bedre og skarpere, fordi vi kan se, hvordan vi ligger i forhold til hinanden, og vi bliver inspireret af, hvad man skal arbejde hen imod – og indimellem også hvad man absolut ikke skal gøre.

Det er også godt at være sammen med besætningerne igen. De har holdt sig i boblerne under corona. Dem har vi savnet at se.

Det giver helt klart et bedre sammenhold, at vi har fælles sociale aktiviteter under MLØ. Det giver også grundlag for, at man bruger hinanden. Det er nemmere at række ud efter nogen til en sejlads, som man har snakket med.

HJV magasinet | December 2021 43

kerneopgaver til søs som eftersøgning og redning samt miljøforureningsbekæmpelse,” understreger chef for Marinehjemmeværnet kommandør Henrik Holck Rasmussen.

Han er begejstret for, at det endelig lykkedes at genoptage den store landsøvelse, som blev aflyst sidste år.

Helt fra Rungsted i nord og ned til det indre København kunne man fra land høre skud ude fra vandet. Her lå de grå fartøjer og MFP-gummibådene i flere grupper, hvor de forestod maritim billedopbygning og spillede rollen som forsvarere af Københavns Havn mod de angribende enheder – en klassisk maritim Host Nation Support-opgave.

Marinehjemmeværnet har igennem de seneste år skærpet de sømilitære kompetencer, og det er afgørende, at samarbejdet om de forskellige skarpe discipliner bliver trænet i stor skala. Det samme gælder for klassiske opgaver som søredning og havmiljøforebyggelse, som til evig tid vil ligge den frivillige mariners hjerte nær.

Morgenmønstringerne på Holmen med ubåden Sælen, Mastekranen og Rigets Flag blev hver morgen sluttet af med kanonskuddet fra Batteriet Sixtus. Foto: Andreas Birkebæk

44

HJV magasinet | December 2021

Det sociale gensyn Lige så vigtigt er det at ses og være sammen igen og mærke, at man stadig er en del af et større fællesskab. Derfor var der også givet plads i programmet til sjove og relevante samarbejdsøvelser i land og en kammeratskabsaften med fælles spisning og lidt sjove indslag.

Fællesskabet bliver dog ikke kun styrket af sociale arrangementer. Fælles teoriundervisning, de store morgenmønstringer og øvelserne i land, hvor man er sammen på tværs, giver mindst lige så meget fællesskab. Og pauserne, hvor der er plads til både de faglige diskussioner og røverhistorierne, skal man heller ikke undervurdere.

MLØ er sammen med Uddannelsesugen på Slipshavn den ene af de to store årlige samlende begivenheder i Marinehjemmeværnet. Uddannelsesugen blev i år amputeret, så det er først med MLØ, at marinerne rigtigt har kunnet samles igen efter den lange periode med isolerede ”bobler” og Skype-møder.

ØVELSER

AF CHARLOTTE HJERRILD BONDE ILLUSTRATION: RASMUS MEISLER

Igen i år har soldater fra Hjemmeværnet deltaget i Hærens øvelse Brave Lion. Det er en helt særlig øvelse for patruljesoldaterne, for her kulminerer et helt års træning.

N Å R D E T H E L E G I V E R M E N I N G

T

re Piranha’er med rød markering. Kørende fra syd mod nord. Vi fortsætter observation,” melder patruljesoldat og gruppefører Kasper over radioen.

Han sidder i skovbunden, gemt bag nåletræer og nedfaldne grene. Den kamuflagefarvede teltflage ligger krøllet sammen over benene for at give en smule varme. Sløringen i hans ansigt er efterhånden ved at være gnedet af. Han har siddet på vagt de sidste par timer. Blikket er skiftevis i natkikkerten og rettet ud mod grusvejen foran. Nu er det første dagslys ved at indfinde sig, og det gør observationen nemmere.

Ved siden af ham ligger fire patruljesoldater, godt gemt i deres soveposer. De tunge rygsække er aflagt og ligger ved deres side eller bruges som en lidt for stor hovedpude.

Rygsækkene vejer over 35 kilo hver. Eller det gjorde de i hvert fald, da patruljesoldaterne tog af sted for snart seks dage siden.

En patruljesoldat skal nemlig selv have alt med – og skal selv kunne bære det. Også det vand og den mad, som han mener at have brug for. Nu er det meste af vandet drukket, og der er tyndet ud i feltrationerne, så taskernes vægt er reduceret en smule.

Det er ikke mere end et par timer siden, patruljesoldaterne kravlede i poserne. Når det er lyst, opholder en patrulje sig i det

HJV magasinet | December 2021 45

skjulte, mens den arbejder, når det er mørkt.

Og det har været en lang nat, hvor soldaterne har rekognosceret et større område i fjendeland.

Patruljen ligger nu bare nogle få hundrede meter fra fjendtlig vej. Soldaterne ved, at det ikke er optimalt, men den tætte granbevoksning bag dem bliver forventelig udsat for artilleri. Det var den besked, de fik over radioen fra det Taktiske Operation Center (TOC), hvorfra krigen bliver ført.

En særlig øvelse Vi befinder os i Oksbøl øvelsesterræn, hvor Hærens årlige øvelse Brave Lion nærmer sig sin afslutning. Omkring 200 hjemmeværnssoldater fra både Vest- og Østdanmark deltager og løser infanteri- og motoriserede overvågningsopgaver. Desuden er gruppefører Kasper og yderligere omkring 50 patruljesoldater med. Deres opgave er at være øjne og ører for ISR-bataljonen. Det vil sige, at patruljesoldaterne skal indhente oplysninger, som kan bruges i kampen til at bremse fjendens frem- eller tilbagerykning.

For patruljesoldaterne er øvelsen et fyrtårn i deres træning: ”Brave Lion er en højt prioriteret øvelse for os. Det er en opgave for Hæren, og vi bliver rent faktisk brugt til noget. Når vi melder noget ind, så reagerer de ud fra det.

Så informationerne bliver brugt til at styre hele kampen. Og det er mega fedt. Det er noget andet, end når vi træner det hjemme,” siger Kasper, der har været i Hjemmeværnet i 25 år og har haft med patruljearbejde at gøre det meste af tiden.

46

HJV magasinet | December 2021

Hjemmeværnets patruljesoldater spiller en vigtig rolle under Brave Lion. De er nemlig med til at indsamle vigtige information bag fjendens linjer.

”Det er her, vi viser, hvad vi kan,” tilføjer Kasper. ”Hele året træner vi målrettet mod de opgaver, vi bliver brugt til at løse. Det er vores kernekompetencer. Men forskellen er, at ved en intern øvelse, og noget går galt, så prøver vi bare igen og får noget læring ud af det. Det kan vi ikke gøre her. Man gider ikke fucke up over for Hæren, så derfor stepper man op,” forklarer han.

Forpligtende fællesskab Det er krævende at nå dertil, hvor patruljesoldaterne kan indgå som element i den store hærøvelse. Det koster tid, træning og dedikation. Soldaterne bruger alt mellem tre hundrede og tusinde timer om året.

Dels træner de grundlæggende patruljefærdigheder omkring fire timer om ugen,

Brave Lion • er en årligt tilbagevendende øvelse, som foregår i Oksbøl øvelsesterræn. Øvelsen skal træne Hærens enheder ved 1. Brigade og gøre soldaterne klar til at stå i beredskab for NATO. • Knap 3.000 soldater deltog i øvelsen i år inklusive to baltiske kompagnier og 500 soldater fra Hjemmeværnet.

ØVELSER

Det er helt afgørende at have styr på koordinaterne, når patruljesoldaterne agerer i fjendeland. Derfor gør gruppefører Kasper meget ud af at briefe sit team.

dels er der kurser og øvelser, og desuden mødes de op mod ti gange om året i Landsdelsregion Vests nye Patruljeuddannelseskompagni, hvor regionens patruljedelinger træner sammen.

Derudover kræves særlig god form: ”Vi har ikke tid til den fysiske træning sammen. Det er klart, at nogle af de aktiviteter, vi laver, er fysisk krævende, men vi laver det ikke som træning. Vi forventer, at folk er i form. Det er sådan, det er, hvis man vil være med,” siger Kasper.

Men hvorfor bruge så megen tid på det? ”Det er et godt spørgsmål,” siger Kasper og holder en lang tænkepause, inden han fortsætter: ”Jeg tror, det er en kombination af fællesskab og håndværket. Fællesskabet, fordi vi er der rigtig meget for hinanden. Vi bruger en del tid sammen, så vi kommer til at lære

hinanden enormt godt at kende. Men det er ikke et sted med en masse snak. Vi ligger ofte bag fjendens linjer, og der kan vi ikke sige så meget. Men det behøver vi heller ikke. Alle ved, hvad de skal, og hvordan tingene skal gøres,” siger han og fortsætter: ”Og så er håndværket fedt. Det er ikke nemme opgaver, vi løser. Det med at alle sætter opgaven før sig selv, det, synes jeg også, er mega tiltalende. Folk er dygtige til det, de gør, og vil gerne udvikle sig hele tiden.”

Løb, løb, løb Her og nu er det opgaven, som er i fokus. De fire andre patruljesoldater er vågnet. Der er ikke tid til at sove mere. De er bag fjendens linjer, og deres skjul skal sløres bedre, så de ikke bliver opdaget. Fjenden er aktiv ganske tæt på. Lidt for tæt. Infanterikampkøre­ tøjerne er flere gange kørt forbi, har sænket farten, men er fortsat.

Lige indtil en Piranha gør holdt på vejen lige foran dem. Den holder stille og observerer, i hvad der føles som evigheder. Patruljesoldaterne trykker sig ned i skovbunden. De ligger helt stille. Knap deres vejrtrækning kan høres. Venter. Så foretager fjenden en uventet manøvre. Den store Piranha bakkes i høj fart ind i skoven. Grene og buske mases eller brækkes øjeblikkeligt af det tonstunge køretøj, som har retning direkte mod soldaternes skjul. Tilsyneladende er patruljesoldaterne, som ligger i skovbunden, ikke opdaget. Først da rampen går ned, får soldaterne i panserkøretøjet øje på patruljesoldaterne.

”

Brave Lion er en højt prioriteret øvelse for os. Det er en opgave for Hæren, og vi bliver rent faktisk brugt til noget.

Kasper, patruljesoldat

HJV magasinet | December 2021 47

”Udstyr, udstyr,” bliver der råbt fra køretøjet.

Fra at have ligget helt stille i skovbunden er patruljesoldaterne nu på et splitsekund på benene. De åbner samlet ildoverfald mod fjenden, vender herefter 180 grader rundt og trækker sig tilbage i høj fart. I løbet af ganske få sekunder er de forsvundet ind i det tætte buskads bag dem. Som dug for solen. Det eneste bevis på deres tilstedeværelse er de ting, de har måttet efterlade inden flugten.

Nu er deres skæbne uvis, men det er en patruljesoldats lod. Patruljen vil altid stikke af, da den er fjenden underlegen i antal og størrelse af våben.

”

Jeg anser Hjemmeværnets patruljesoldater for at være rigtig professionelle.

De er rigtig gode til deres arbejde.

John Adamsen, chef for ISR-bataljonen

Godt bidrag Selvom patruljen muligvis ikke overlever mødet med fjenden, har deres indberetninger været med til at vinde krigen. Det fortæller chef for ISR-bataljonen oberstløjtnant John Adamsen: ”Den måde, vi indhenter efterretninger på, sker ved, at vi hele tiden prøver at have komplementerende indhentninger. Vi indhenter i det elektromagnetiske spektrum, fra luften og fra jorden. Patruljesoldaternes indsats gør, at jeg kan få en bredde i min indhentning. Især på jorden, hvor vi har den korteste observationsafstand. Så de lukker nogle huller i forhold til det, jeg skal levere til brigaden. Så de er en meget værdifuld kapacitet at få tilgang af,” siger John Adamsen og fortsætter: ”Jeg anser Hjemmeværnets patruljesoldater for at være rigtig professionelle. De er rigtig gode til deres arbejde, det er nemt at indgå i dialog med dem, og det er nemt at give dem en ordre. Det gode ved kapaciteten er, at den passer godt ind i ISR-bataljonens måde at indsætte enheder på i dybden af fjendens opstilling. Med den disciplin, patruljesoldaterne har, kan de værdifuldt indhente efterretninger om modstanderen,” siger bataljonschefen.

ISRbataljonen Intelligence, Surveillance and Reconnaissance Bataljon indgår i 1. Brigade. Dens væsentligste opgave er at planlægge og indsætte brigadens efterretningskapaciteter, så de på bedste vis kan indhente informationer om modstanderen.

48

HJV magasinet | December 2021

ØVELSER TEKST OG FOTO: JACOB KONGSMAR

Som at komme i ”Superligaen” Ingen krig kan gennemføres uden en kommando. Derfor skal der også folk til at betjene kommandoposter med radio og navigation i flere led op til øverste ledelse – det gør Jesper og Stine fra Vestsjælland.

I

nfanteristerne ligger i deres kampstillinger, 200 meter fremme står et infanterikampkøretøj (IKK) med løbet pegende direkte i deres retning. Der er ikke meget tvivl om, hvem der vinder denne kamp, hvis det ikke var, fordi de tidligere havde meldt situationen hos deres kommandostation (KSN). For ganske kort efter ankommer et gulmarkeret køretøj, som signalerer artilleriangreb på IKK’en. ”KSN er kompagniets kommandostation. Det er her, vi fører krigen sammen med kompagnichefen og de delinger, vi har ude i terrænet,” forklarer Jesper, som har betjent KSN under Brave Lion og er sergent ved Infanterikompagni Vestsjælland.

På en øvelse som Brave Lion er nettet dog meget bredere end på kompagniniveau. Har får de enkelte kompagnier kommandoer af bataljonen, hvor de derefter skal formidle videre til de enkelte delinger.

Det store overblik I et krigsscenarie skal føreren have det bedst mulige overblik over slagmarken. Ellers kan vedkommende ikke træffe beslutninger på et rationelt grundlag. Her er KSN bindeleddet på tværs af enheder, som løbende formidler brugbare informationer helt fra mudderpølen til generalen. Og det er også denne ramme, som ifølge Jesper gør en øvelse som Brave Lion interessant. ”Som infanterienhed synes jeg, at det betyder alt. Det at vi kan få lov til at træne i rammen af en bataljon. Når vi er på PRIK derhjemme, er det måske i

Stine og Jesper sidder klar i kommandoposten på øvelse Brave Lion.

Fakta KSN er en kommandostation, som kan variere i størrelse. Den er ofte trukket mere tilbage fra kampene og sløret i forhold til terrænet. Ud over at kompagnichefen kan lede sine folk fra KSN, kan der også være en begrænset mængde forsyninger til stede.

IKK er et infanterikampkøretøj. Altså et pansret køretøj, som kan transportere personel, men også er udstyret med tunge våben.

kompagniramme, hvis vi er heldige. Det er en helt anden liga,” forklarer Jesper.

Jesper pointerer også behovet for at kunne øve kundskaberne, da der i et virkeligt scenarie også vil være behov for at operere på et stort netværk, uanset om det er en krise eller krig.

De taler hurtigt Selvom det er spændende at følge kampene fra KSN og formidle informationer, er det ikke helt let. Det kræver stor koncentration at følge med. ”Bare herinde på KSN er radiokorrespondancen af en helt anden liga. Som frivillig er det måske det, vi ikke er øvet godt nok i. Vi kan jo godt sproget og de ting, men den hastighed, det foregår i – der kan man godt se, at nogle arbejder med det til daglig,” siger Jesper.

Men for ham er det bare en del af den gode oplevelse. Det er godt at blive udfordret på sine kompetencer. ”Det er mentalt stimulerende at sidde og koordinere og have det samlede billede. Hvis du er en enhed ude på jorden, har du jo ikke altid det store billede. Jeg finder det personligt interessant at kunne følge med i krigen på det plan,” uddyber han.

En god specialistopgave Jesper og hans makker Stine er begge enige om, at hvis man ønsker at nørde kort og radio, så kunne betjening af KSN være en oplagt mulighed. Men man skal synes, det er spændende, ellers går det ikke, afslutter de samstemmende.

HJV magasinet | December 2021 49

TEKST OG FOTO: JACOB KONGSMAR

SAVNEDE MUDDERET

I Hjemmeværnet har Christina for eksempel lært nogle nye manøvrer og spring til alternative stillinger, som hun ikke gjorde i værnepligten.

og kom på brigadeøvelse Helikoptere og store køretøjer. Det var Christina fra Køge meget begejstret for at opleve på årets brigadeøvelse, som også var hendes første.

C

hristina ligger allerede klar. Hun har med sin gruppe indtaget kampstillingen. Pludselig flyver en helikopter hen over hovedet på dem. Så tæt på, at de kan få øjenkontakt med ”gunneren” i siden af helikopteren. Netop det var et af højdepunkterne på brigadeøvelsen ifølge Christina fra Kommandokompagni Køge. ”Det er på den måde, at jeg kan mærke, at det her er stort, når Forsvaret har indsat så meget materiel og så mange ressourcer. Det synes jeg er mega fedt,” forklarer Christina med stor entusiasme.

Brigadeøvelsen er realistisk Selvom det at ligge i en halvvåd skovbund og vente i flere timer, uden at der sker noget, for nogle måske ville virke en anelse kedeligt, er det netop det, som gør, at brigadeøvelsen er noget særligt, mener Christina. ”Det med at vi får besked på at vente en halvanden time, fordi vi ikke kan få kontakt til KSN. Der skal lige koordineres med andre grupper. Man kan ikke bare lige gøre noget. Det giver et billede af, hvor stort det er, og hvordan det reelt er at være ude at kæmpe,” siger Christina.

Savnede fællesskabet og mudderet Brigadeøvelsen er Christinas første, og hun har heller aldrig oplevet øvelser i sådan en skala før. Men hun har taget nogle erfaringer med fra sin tid som

50

HJV magasinet | December 2021

værnepligtig ved Gardehusarregimentet i 2020.

Faktisk gik der ikke længe, før hun savnede fællesskabet og feltdelen, så hun blev medlem af Hjemmeværnet i maj 2021. ”Jeg kunne godt tænke mig at vedligeholde de kompetencer, jeg har lært i værnepligten. Jeg synes, det er en god mulighed for at få en masse erfaring og at lære fra en masse mennesker, der ved rigtig meget. Både civilt og fra alle mulige grene af Forsvaret,” svarer Christina til, hvorfor hun meldte sig ind.

Hun har også overvejet en videre karriere i Forsvaret. Derfor er Hjemmeværnet et godt sted at starte.

Christina er ligeglad med fordomme Hun har ikke selv haft nogle betænkeligheder med at melde sig ind i Hjemmeværnet, men så det som en meget naturlig del efter værnepligten. Det var først efter, da hendes omgangskreds begyndte at komme med en masse fordomme. ”Jeg følte ikke, at det skulle stoppe mig. Det er mega fedt med de muligheder, vi har i Hjemmeværnet. Se bare de øvelser, som vi får lov til at tage med på. Der bliver stillet mange ting til rådighed.”

Christina har faktisk fået folk omkring sig til at se lidt anderledes på Hjemmeværnet. ”Men når jeg forklarer folk det, især mine egne venner, som er på min alder, så kan de godt se, hvor fedt det er. For eksempel at jeg allerede har været med på to skydeperioder i Jægerspris med skarpskydning og sådan noget som Brave Lion, som er vigtigt for Hæren, hvor vi får lov til at støtte dem. At tage sådan nogle ting frem og vise, at det er det her, jeg får lov til at lave,” forklarer Christina.

Christina har allerede en fornemmelse af, at et par af hendes veninder er blevet fristet, så måske skal hun dele kampstilling med dem på næste års brigadeøvelse.

ØVELSER

”

Jeg kunne godt tænke mig at vedligeholde de kompetencer, jeg har lært i værnepligten.

Christina

3 HURTIGE FRA CHRISTINA Hvad var din bedste oplevelse under Brave Lion?

Jeg tror, den bedste oplevelse var, da vi så en Piranha og Eagle lige uden for vores stillinger, maksimum 200 meter væk, hvor vi lå og skød på dem.

Jeg havde ikke lige det største våben til det, men vores dysekanon skød nogle skud af sted, og de ændrede retning, og vi løste dermed opgaven.

Hvilken soldat er du?

Jeg har helt klart valgt rigtigt som infanterist. Det er det, jeg synes er sjovt. Jeg kan godt lide at komme ud og skyde lidt og rode rundt ude i sandet eller mudderet. Det er helt klart det rigtige for mig.

Hvad vil du sige til andre, som overvejer Hjemmeværnet?

Jeg synes helt sikkert, man bare skal prøve det. Hvis man finder ud af, at det ikke er noget for en, så er det jo ikke verdens undergang. Der er jo helt vildt mange grene inden for Hjemmeværnet. Man kan rigtig meget. Det er bare at prøve det af.

HJV magasinet | December 2021 51

Banditter skaber ravage under

Night Hawk Under afholdelsen af specialstyrkernes øvelse Night Hawk stiller Hjemmeværnet op med soldater til at løse et utal af forskellige opgaver – blandt andet som banditter, som specialoperationsstyrkerne skal standse.

En Chinook transporthelikopter der bruges til transport af specialoperationsstyrker flyver over nordjylland.

AF PETER GEERT AAS FOTO: HJEMMEVÆRNSDISTRIKT NORDJYLLAND

K

olonnen med bilerne snor sig igennem landskabet. Bilerne er fyldt med “banditter” spillet af hjemmeværnssoldater, der er på vej til et nyt opholdssted. Men de er ikke alene.

De er blevet observeret fra 3.000 fods højde.

Det opmærksomme øre havde hørt lyden fra den kraftige jetmotor, der sidder i det F-16-kampfly, der i lang tid har kredset over kolonnen.

Kameraer under flyet følger kolonnen nøje, og piloten har allerede meldt om kolonnens præcise placering. Og ikke mindst at dagens mål er placeret i det mørkeblå køretøj – nummer to i kolonnen.

Specialoperationsstyrker fra 14 nationer Kolonnen og F-16-kampflyet indgår i Specialoperationskommandoens (SOKOM) store øvelse Night Hawk 2021. En øvelse, hvor cirka 2.500 soldater fra i alt 14 nationer deltager. Øvelsen er primært for specialoperationsstyrker, hvoraf de danske deltagere 52

HJV magasinet | December 2021

er fra Jægerkorpset, Frømandskorpset og Hjemmeværnets Særlige Støtte- og Rekognosceringskompagni (HVK SSR). Hele øvelsen styres af SOKOM, der samtidig øver opstillingen af en stab for en specialoperationsstyrke Task Group.

500 hjemmeværnssoldater udfører forskellige opgaver – blandt andet momentstyrker i form af ”banditter”.

Banditterne bemander forskellige objekter rundtom i landet. Opgaven kan for eksempel være at nå frem til objektet et antal gange, opholde sig og være synlige på et objekt, agere sårede samt yde modstand, når objekterne bliver angrebet.

Flysikkerhed På Flyvestation Aalborg sørger soldater fra Flyverhjemmeværnet for, at sikkerheden på flyfeltet er i orden. Ved indfaldsvejene til de områder, hvor de mange fly og helikoptere er parkeret, bliver kørerne pænt og høfligt standset og bedt om at kontrollere bilens dækmønster for småsten.

"Kommer der småsten ind på de områder, hvor fly og helikoptere opererer,

er der risiko for, at de kan blive suget ind i motorerne, hvilket kan få fatale konsekvenser," fortæller Morten Larsen fra Hjemmeværnseskadrille 266.

Plejehjem angrebet På Djursland agerede lokale hjemmeværnssoldater banditter på et nedlagt plejehjem i Gjesing uden for Auning.

Her havde de forskanset sig godt og forsvarede sig godt, da de udenlandske specialoperationsstyrker trængte ind i bygningen.

Det blev til heftig ildkamp med ”døde” og ”sårede” som resultat. Mens ildkampen fortsatte indenfor, kredsede et F16-fly højt over plejehjemmet og meldte om alle bevægelser på landjorden.

Under momentet på Djursland besøgte chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, øvelsen. Han fik sammen med chefen for Landsdelsregion Vest, oberst Peter Fausing, en god snak med de deltagende hjemmeværnssoldater.

"Jeg er enormt glad for den opbakning, Hjemmeværnets mange frivillige – uanset værn, alder eller tidspunktet på døgnet – yder," udtaler generalen.

ØVELSER

Larsen, da besøget er slut, og VIP’erne igen har forladt Flyvestation Aalborg.

Specialstyrker trænger ind i det Nordjyske Mediehus, der under øvelsen var blevet indtaget af "banditter".

"Jeg ved, at mange underafdelinger stadig kæmper med at komme i gang efter coronanedlukningen, derfor glæder det mig ekstra at se engagementet ved selvsyn.

Fra vores samarbejdspartnere hører jeg samtidig kun anerkendelse og ros for den indsats, der ydes. Flere udtrykker direkte, at øvelsen ikke ville kunne gennemføres uden Hjemmeværnets indsats," konkluderer generalmajoren.

Værnsfælles kommunikation I en af bygningerne på Flyvestation Aalborg var øvelsens pressecenter oprettet. Oversergent Louise fra Fighter Wing i Skrydstrup havde ansvaret for at fortælle den gode historie fra øvelse Night Hawk 2021. Samtidig havde hun ansvaret for at planlægge og gennemføre de mange besøg, der var under øvelsen.

Ud over reservepersonel fra Forsvaret deltog hjemmeværnsoldater i

pressecentret. Larsen fra Stabshjemmeværnskompagni Syd- og Sønderjylland og Alexander fra Hjemmeværnskompagni Mariagerfjord var med under hele øvelsen.

Larsen havde været med flere gange, men det var første gang for Alexander.

"Det er lærerigt at være med i så stor en øvelse og arbejde tæt sammen med soldater, der er journalistuddannet," fortæller Alexander, der, ud over funktionen i Hjemmeværnskompagni Mariagerfjord, også er kommunikationsspecialist i Hjemmeværnsdistrikt Nordjyllands sektion S9. "Vi er blevet taget rigtig godt imod og indgår på lige fod med de øvrige i teamet."

At alle ved pressecentret løfter i samlet flok, viste sig også ved, at Larsen fik til opgave at være en af ”guiderne” under VIP-besøgsdagen. En besøgsdag, hvor alt skal klappe.

"Det var en anderledes opgave, men meget spændende at være en del af," fortæller

Lokale hjemmeværnssoldater havde forskanset sig på Brønderslev station.

Trafikregulering – aldrig prøvet før På vejen i Vendsyssel er kolonnen nu kommet ud i åbent område og på en lige vejstrækning. Ud af det blå suser en lille Fennec-helikopter forbi og placerer sig foran kolonnen. Samtidig gør en stor Chinooktransporthelikopter klar til at lande bag kolonnen.

Hjemmeværnssoldaterne fra Politihjemmeværnskompagni Aalborg Nord ved, at det er signalet til, at de skal løse deres del af opgaven. Standse trafikken, så momentet kan gennemføres, uden at civile biler eller personer kommer for tæt på.

Efter at Chinooken har sat specialstyrkerne af, letter den igen og flyver væk. Kompagnichef Bent Ole Sørensen kan nu fortælle trafikanterne, at der er tale om en øvelse, og at vejen snart vil blive åbnet igen. Indtil da må de lige væbne sig med lidt tålmodighed og tage det som en oplevelse.

"Det er en kæmpe oplevelse at være så tæt på," fortæller bilisten i den bil, der var nærmest den store Chinook. Det er ikke hver dag, man oplever, at en helikopter lander midt på landevejen.

Kort efter melder specialstyrkerne klar, og Chinooken vender tilbage for at samle dem op. Endnu en gang var soldater fra Hjemmeværnet afgørende for, om øvelse Night Hawk 2021 kunne gennemføres, og specialstyrkerne kunne få den optimale øvelse.

Det tog specialoperationsstyrkerne 20 minutter at nedkæmpe de forskansede hjemmeværnssoldater.

HJV magasinet | December 2021 53

Solen kaster sine sidste orange stråler over det bornholmske landskab denne efterårsaften. Soldater fra det danske og norske hjemmeværn samt frivillige værnepligtige fra Marineeskadronen venter i gården ved den efterladte firlængede bondegård, som skal være scene for aftenens begivenheder.

BORNHOLM LÆGGER SCENE TIL EN

”gidseltagning” TEKST OG FOTO: JACOB KONGSMAR

tid, før specialoperationsstyrkerne havde overtaget, og Tim var også meget overrasket over, hvor hurtigt det gik. ”De var så tæt samlet, at vi kun observerede to mand i starten. Så flankede de ud og var pludselig omkring 20. Så fik vi meget travlt med at melde ind, at fjenden stod 50 meter foran os,” beretter Tim efter opgaven.

Et flashlys – så er vi i gang!

Når det endelig er helt mørkt, og kun flammerne fra bålene i gården rammer bondegårdens mure, sker der endelig noget. Specialoperationsstyrkernes tilstedeværelse opdages først, da der høres et kæmpe brag, og skarpe lysstråler forlader vinduerne – nu er de i gang. Roligt sikrer specialoperationsstyrkerne rum efter rum, hvor de norske hjemmeværnssoldater har forskanset sig.

Specialoperationsstyrkerne fik hurtigt overtaget på den forskansede gård og fik befriet gidslerne. .

De værnepligtige er iført kedeldragt og skal i aften spille gidsler, mens soldater fra det danske og norske hjemmeværn er “oprørere”. Om lidt skal specialoperationsstyrker befri gidslerne. Det skal de i forbindelse med den store øvelse for NATO’s specialoperationsstyrker, som i 54

HJV magasinet | December 2021

oktober har haft opgaver i det meste af Danmark.

En af de frivillige, som denne aften skal være moment til øvelsen, er Tim fra Rønne-Nexø-kompagniet. Hans opgave er at gå patrulje uden om matriklen og observere fjendtlig aktivitet. Det tog ikke lang

Forskydning i fjendtligt område Der går ikke længe, før specialoperationsstyrkerne har nedkæmpet alle hjemmeværnssoldaterne og sikret gidslerne. Næste træk er at få dem i sikkerhed på et fly ved Rønne Lufthavn blot to kilometer derfra.

Til at eskortere gidslerne og sikre styrkernes sikkerhed gennem ukendt terræn har de fået støtte af Den Lette Opklaringseskadron fra Bornholm.

De har travlt, for flyet letter til planlagt tid. Når de det ikke, er både

ØVELSER

gidsler og specialoperationsstyrkerne fanget i fjendtligt område.

De når akkurat til lufthavnen, hvor de går om bord på et stort transportfly, som skal transportere dem i sikkerhed i Aalborg.

Det var en stor oplevelse Der var stor ros fra targetcontrollerne fra Jægerkorpset og ikke mindst specialoperationsstyrkerne, der var indsat til denne opgave. Tim var også meget glad for at kunne støtte specialoperationsstyrkerne, men får i lige så stor grad også selv noget ud af det. ”Det er altid godt at kunne hjælpe de professionelle soldater. De arbejder på en fuldstændig anden måde, end vi andre gør – det er meget lærerigt,” fortæller Tim.

Det var en stor oplevelse at være med som moment for specialoperationsstyrkerne for de lokale hjemmeværnssoldater.

BORNHOLM

I ly af nattens mulm og mørke blev soldater og gidsler transporteret til Rønne Lufthavn.

HJV magasinet | December 2021 55

GREJ

ILDEN FRI

Indfasning af M/72 nærmer sig – FØRSTE KURSUS AFHOLDT

TEKST AF KEVIN SIGVARTSEN FOTO: KENNETH LYSBJERG KOUSTRUP

Det første kursus i Hjemmeværnets nye panserværnsvåben M/72 EC LAW er nu blevet afholdt – Pansernæven er nu for alvor klar til at blive taget i brug.

I

slutningen af oktober fandt første kursus i brugen af M/72 EC LAW sted i skydeterrænet ved Hevring. Her skulle personel fra Hjemmeværnet for første gang stifte bekendtskab med det nye panserværnsvåben, der afløser dysekanon M/79 ved udgangen af 2021.

Den sammenklappelige panserværnsraket har en længde på kun 78 centimeter i transporttilstand og vejer blot 3,4 kilo. Våbnet har kun ét skud, men dets lave vægt betyder, at brugeren nemt kan medbringe flere

56

HJV magasinet | December 2021

Under kurset blev soldaterne trænet i at ramme bevægelige og stationære mål på 150 meter med panserværnsraket M/72. Våbnets maksimale rækkevidde er på 1.200 meter, men den vurderes mest effektiv på maksimum 350 meter.

rør, uden at det tilnærmelsesvis bliver lige så tungt som en dysekanon, der vejer 16,6 kilo.

M/72 har med en gennemtrængningsevne på 480 millimeter panser rigelig med effekt til at løse de opgaver, som det vurderes, at Hjemmeværnet i fremtiden skal kunne løse. Til sammenligning

havde dysekanonens hulladningsgranat en gennemtrængningsevne på cirka 425 millimeter.

Med dette kursus er omskolingen af Hjemmeværnet til M/72 EC LAW begyndt, og vi kan se frem til, at våbnet er operativt klart 1. januar 2022 ved infanteri, motoriseret overvågning, security force og SSR.

Søren Meier (til venstre) og Jann Schmidt (til højre) blev de to første hjemmeværnssoldater, der affyrede en ægte 66-millimeter M/72-granat under kurset i oktober. Under selve uddannelsen blev der benyttet en øvelsesudgave af våbnet, der bruger 21-millimeter raketter til at simulere den rigtige 66-millimeter raket.

UNGDOMMENS FOLKEMØDE

Få gang i en god samtale

AF SØREN FREDERIKSEN, CONTEXT MEDIA FOTO: JAKOB KONGSMAR

Uniformer og materiel virker som fluepapir, når Hjemmeværnet deltager i arrangementer for enten at rekruttere nye soldater eller informere om Hjemmeværnet. Men hvad skal man tale om med folk, som kommer hen til standen, og hvordan får man dem sendt godt derfra? Caspar Bronér fra Hjemmeværnkommandoens Rekrutteringssektion giver gode råd.

H

jemmeværnet er ikke anderledes end andre organisationer, når det handler om information og rekruttering: Folk skal vide, hvad det er, og hvordan det hjælper, hvis de skal få lyst til at støtte og deltage.

Derfor er det en kontinuerlig opgave for Hjemmeværnet at deltage i arrangementer eller at afholde dem selv med henblik på rekruttering eller information.

”Fordelen ved egne arrangementer er, at underafdelingen selv sætter scenen med tid, sted og aktiviteter, og at de folk, der kommer, typisk er mere motiverede, fordi de aktivt har valgt at deltage. Fordelen ved at deltage i større offentlige arrangementer som eksempelvis en lokal kulturnat er større synlighed og større gennemstrømning af mennesker og derved

mere eksponering. Men samtidig er det mennesker, der ikke nødvendigvis er dukket op på grund af Hjemmeværnets fremmøde, så det kræver mere at fange og fastholde deres interesse,” forklarer Caspar Bronér fra Hjemmeværnkommandoens Rekrutteringssektion.

Derfor har han en række gode råd til underafdelinger i forhold til både rekrutterings- og HJV magasinet | December 2021 57

Mange af de unge var overrasket over hvor tungt sikkerhedsudstyret var, hvilket gav mulighed for at få en god snak med dem.

3 gode råd 1. Brug uniformen og materiel som blikfang.

2. Skab dialog, lyt, og fortæl om ting, som interesserer personerne, du taler med.

3. Benyt vistilllerop.dk til personer, som vil kontaktes efterfølgende – så er der styr på GDPR.

informationsarrangementer. De kan inddeles i ”få folks opmærksomhed”, ”skab dialog” og ”send folk godt af sted”.

Få folks opmærksomhed Når det handler om at få folks opmærksomhed i bybilledet, har Hjemmeværnet flere fordele. ”Først og fremmest gør uniformen os meget synlige, og vi skiller os ud fra mange andre organisationer. Derfor er det også vigtigt, at uniformen sidder pænt og reglementeret,” siger Caspar Bronér. ”Derudover er materiel et blikfang – i det omfang der er plads til

”

at udstille det. Det kan for eksempel være en flotille, som medbringer en gummibåd. Våben skaber også stor nysgerrighed, men her er det vigtigt, at man gør sig nogle overvejelser i forhold til målgruppen, og hvordan våbnene fremvises. Er der for eksempel mange børn til stede, kan det i nogle sammenhænge sende uheldige signaler,” uddyber Caspar Bronér.

Skab dialog Når folk så stopper op og kommer hen til standen, handler det i al sin enkelhed om at være imødekommende og parat til en snak.

Det er vigtigt at skabe dialog. Vær spørgende for at afdække informationsbehovet – hvilken interesse har vedkommende i Hjemmeværnet?

58

HJV magasinet | December 2021

”Der er ingen drejebog for, hvordan man taler med folk, men man skal tale i øjenhøjde og undgå militærfaglige udtryk, da det ikke er alle, som kender dem,” siger Caspar Bronér og fortsætter: ”Og så er det vigtigt at skabe dialog. Vær spørgende for at afdække informationsbehovet for den besøgende – hvilken interesse har vedkommende i Hjemmeværnet?

Selvom man selv synes, at kammeratskabet og indsættelser er det fedeste, kan det for eksempel være de mange muligheder for uddannelse, som appellerer til andre.”

Send folk godt af sted Hvis der er tale om et rekrutteringsarrangement for underafdelingen, og det falder naturligt under samtalen, kan man spørge personen, om han eller hun selv kunne været interesseret i at blive frivillig soldat i Hjemmeværnet. ”Hvis svaret er ja, kan man hjælpe den interesserede person med at gå ind på vistillerop.dk på

UNGDOMMENS FOLKEMØDE

Tænk arrangementet godt igennem på forhånd Inden man som underafdeling deltager i et offentligt arrangement, skal man gøre sig nogle overvejelser. ”For det første skal man overveje, hvad man vil opnå ved at deltage – er det rekruttering eller information?

For det andet skal man tænke over målgruppen – hvilket publikum kan forventes til arrangementet? Vil man for eksempel rekruttere soldater i en bestemt aldersgruppe, skal der jo gerne være folk til stede til arrangementet i den aldersgruppe, man ønsker at rekruttere,” forklarer Caspar Bronér.

Begge dele forholder man sig automatisk til, når man anvender Hjemmeværnets eventplanlægningsdokument, hvilket Caspar Bronér anbefaler. Dokumentet finder man på Informationsforum under ”Events og udstillinger”.

vedkommendes smartphone og sende dennes kontaktoplysninger via kontaktformularen. På den måde har man ydermere styr på GDPR,” forklarer Caspar Bronér. ”Hvis personen skal tygge mere på det, kan rekrutteringsspecialisten vælge at give sine egne kontaktoplysninger – for eksempel MA-mail eller funktionsmail – så det er muligt for den interesserede person at vende tilbage med yderligere spørgsmål. Uanset hvad handler det om at få sendt folk af sted fra standen med et

større kendskab og et godt indtryk af Hjemmeværnet. Selvom deltagelsen i et arrangement ikke resulterer i rekruttering, har den stadig værdi i form af branding af Hjemmeværnet,” understreger Caspar Bronér.

Håndgranatkast tiltrak mange nysgerrige, der godt kunne tænke sig at prøve kræfter med de militære dyder.

”Jeg stiller op” 26-årige Sara El Ghazi fra Politihjemmeværnskompagni København var med på Ungdommens Folkemøde. For hende er deltagelsen i den type arrangementer en naturlig del af det at være frivillig soldat. ”Jeg kan love jer: Når man har været på øvelse i flere døgn, smager det som sushi!”

Sara El Ghazi fra Politihjemmeværnskompagni København sidder på hug ved en feltration, som er spredt ud på en taske, mens en gruppe unge står omkring hende og lytter. Vi er til Ungdommens Folkemøde i Valbyparken, og Sara El Ghazi er en af seks frivillige soldater, som denne dag står klar til at fortælle, hvad Hjemmeværnet er, og hvad det vil sige at være frivillig soldat. ”Det er et megafedt koncept og en god mulighed for at sprede budskabet om Hjemmeværnet.

Mange unge aner ikke, hvad Hjemmeværnet er,” siger Sara El Ghazi og tilføjer: ”Jeg ved, hvad jeg taler om. For et år siden vidste jeg det heller ikke selv!”

For Sara El Ghazi er deltagelsen i arrangementer en naturlig del af det at være frivillig soldat. ”Jeg kan rigtig godt lide Hjemmeværnets slogan: ”Vi stiller op, når det gælder.” Det her er også en måde at stille op på. Her er det bare Hjemmeværnet, vi hjælper, ved at forklare de unge, hvorfor det er vigtigt at hjælpe samfundet.”

HJV magasinet | December 2021 59

DEN GODE Nøgleordet for en god stand er aktiviteter. De besøgende tiltrækkes ofte af aktiviteter, de enten kan deltage i eller røre ved. Aktiviteterne skaber liv på standen og er et godt udgangspunkt for en god snak. Men det kræver, at du er aktiv både med igangsætning af aktiviteterne og snakken med de besøgende.

Her giver Hjemmeværnets Rekrutteringssektionen jer nogle eksempler på, hvordan I kan skabe en spændende og aktiv stand.

Kortlære

Feltrationer Med en feltration får de civile besøgende bogstaveligt talt lov at smage på, hvad det vil sige at være soldat, og det er spændende. Også tidligere soldater vil uden tvivl blive draget af at se, hvordan tingene i pakken har udviklet sig siden ‘deres tid’.

Når GPS’en svigter, er det en fordel at kunne læse et fysisk kort. Derfor kan et lille O-løb eller et stjerneløb være en god og lærerig aktivitet.

Aktiviteten skaber liv på og omkring standen, som kan være med til at tiltrække endnu flere besøgende.

Grej En TYR-vest, en hjelm og andet grej er et godt blikfang, og mange får lyst til at prøve, hvis de bliver tilbudt muligheden. Få en god samtale om anvendelse af udstyret, giv mulighed for at tage en selfie, som måske deles på sociale medier. Det giver ekstra omtale.

60

HJV magasinet | December 2021

REKRUTTERINGSRÅD

STAND Vigtigst af alt: Den gode samtale Aktiviteter på en stand har ét formål: At tiltrække besøgende. Den personlige samtale skal bygges op omkring en fortælling om Hjemmeværnet.

Udnyt muligheden for at få en åben og

ærlig samtale, hvor den besøgende har mulighed for at få svar på sine spørgsmål om Hjemmeværnet.

”Håndgranat”-kast

Lær mere om gode stande på Flexkurserne:

At kaste med øvelsesgranater mod mål på forskellige afstande er en god aktivitet. Øvelsen kan også gennemføres iført TYR-vest og hjelm, så den fysiske belastning mærkes på egen krop.

Aktiviteten har også et element af konkurrence.

Event assistent og Event planlægger

Førstehjælp At være i stand til at hjælpe mennesker i nød er noget de fleste kan støtte op om. De besøgende kan prøve udstyr, og du kan få en god snak om alt det, en af Hjemmeværnets soldater forberedes til at kunne hjælpe med.

HJV magasinet | December 2021 61

RESERVEN AF HASNA EGGERS FOTO: BO NYMANN

Det er Hjemmeværnsskolens opgave at uddanne Hærens reserveofficerer, så de i tilfælde af krig er klædt på til at kunne blive indsat som førere i totalforsvaret. Vi fulgte uddannelsen, som er lagt i hænderne på kyndige instruktørkræfter fra Hjemmeværnet.

Hjemmeværnsskolen uddanner Hærens reserveofficerer AF HASNA EGGERS FOTO: BO NYMANN

Delingsførerne er delt op i to grupper. Her ses en af dem i færd med en briefing om de taktiske overvejelser, inden en bevogtning kan sættes i gang.

D

et er ved at blive koldt, for vi nærmer os slutningen af oktober. I stedet for at hengive sig til hygge hjemme i familiens skød har 16 officerer fra Hærens reserve valgt at bruge weekenden på Vordingborg Kaserne, hvor den står på uddannelse fra tidlig morgen til sen aften.

Kursisterne er enten løjtnanter eller premierløjtnanter af reserven, men denne gang er en enkelt kaptajn også med på holdet. To moduler kører på samme tid – et for delingsførere og et for underafdelingernes næstkommanderende. Sidstnævnte er et pilotkursus, der kører for første gang.

Kursisterne er i kyndige hænder. Instruktøren er major Jesper Olesen, der har været ansat i Hjemmeværnet i 35 år og derfor har stor viden, som det er svært at finde andre steder.

62

Får opfrisket vigtig viden 12 af de 16 er delingsførere, der er kommet for at blive uddannet til at kunne indsættes i en opgaveløsning i tilfælde af en mobilisering. 1. del af modulet handler om ledelse og om, hvordan man skal håndtere at stå med en sammensat enhed og føre dem i en krigssituation, hvor de er utrygge og bange og tænker på familien derhjemme.

2. del er det taktiske forløb i en bevogtning. Det vil sige de planlægningsmæssige overvejelser, man skal gøre sig, inden enheden stiller sig ud for at bevogte et område eller et objekt.

Man bør blandt andet overveje, hvilket område der er tale om, hvad modstanderen kan finde på at gøre som modtræk, og hvor soldaterne skal placeres. ”Jeg er delingsfører i Hærens reserve – og derfor er det godt at få repeteret, vedligeholdt og udviklet mine færdigheder, så jeg

HJV magasinet | December 2021

kan indgå i nogle opgaver fremadrettet. 90 procent af det, vi har lært, har ikke været nyt for mig, da jeg tidligere har været faglærer på området, men det er godt at få sin viden opfrisket af engagerede instruktører,” siger Asbjørn Henius, der er tilknyttet Gardehusarregimentets 5. bataljons reserve.

Fokus på uddannelses­ planlægning De sidste fire soldater er på modulet for næstkommanderende, som har ansvaret for enhedens materiel og uddannelse. I løbet af weekenden skal de planlægge de 14 dages resterende uddannelse for soldaterne, som de skal gennemføre, når de bliver indkaldt.

Kursisterne har fået rammen, direktivet og værktøjerne til at forstå, hvad der skal uddannes i. Disse danner grundlag for den uddannelsesplan, der skal udarbejdes. Uddannelsesplanen skal indeholde en tidsplan over de 14 dage, som uddannelsesforløbet varer. Det kræver også mange overvejelser – for eksempel aktiviteternes rækkefølge, logistik med mere. Afslutningsvis skal planen fremlægges for distriktschefen, som man også vil gøre i en virkelig situation. ”Jeg er kompagnichef, så fremadrettet står jeg som aftager af dem, der kommer ud af kurset. Derfor er jeg interesseret i at vide, hvad jeg kan forvente af mine fremtidige uddannede næstkommanderende, og hvad de kan understøtte mig med,” fortæller Peter Jakobsen fra 1.

TFS Kompagni under Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn. Han fortsætter: ”Jeg har absolut fået det ud af kurset, som jeg er kommet efter”.

Asbjørn Henius, der læser til skov- og landskabsingeniør på Københavns Universitet, er begejstret over engagementet hos instruktørerne fra Hjemmeværnet.

FAGCENTRE

Etablering af fagcentre på Hjemmeværnsskolen

Fagcenter Befalingsmandsuddannelse UDCNM står for befalingsmandsuddannelserne – for eksempel gruppeførerkursus, ledelseskurser på BM-niveau med flere.

Uddannelsescenter Nord- og Midtjylland Skive Kaserne

Fagcenter Marinehjemmeværns­ uddannelse

Skive

MHS står for de maritime uddannelser – for eksempel dæksgast, skydning til søs med flere.

Marinehjemmeværnssektion Slipshavn

Nymindegab Fagcenter Chefuddannelse USEK står for chefuddannelserne samt instruktørkurser og skydekurser med flere.

Uddannelsessektionen Nymindegablejren

Slipshavn

Vordingborg

Aabenraa

Fagcenter Specialist­ uddannelse

Fagcenter Officersuddannelse

UDCFS står for specialistuddannelserne – for eksempel ADR-kurser, informationskurser, hundekurser med flere.

UDCSJ står for officersuddannelserne – for eksempel patruljeuddannelser, delingsførerkursus, sygehjælperkursus med flere.

Uddannelsescenter Fyn, Syd- og Sønderjylland Søgårdlejren

Uddannelsescenter Sjælland Vordingborg Kaserne

ILLUSTRATION: CAMILLA FROST

Hvert uddannelsescenter har nu fået ansvaret for sit eget fagområde. Med dette tiltag ønsker Hjemmeværnsskolen at styrke fagligheden omkring Hjemmeværnets uddannelser, således at uddannelsescentrene specialiserer sig og bliver særligt dygtige inden for deres specifikke fagområde. Ud

over ansvaret for selve gennemførelsen af kurserne, der ligger inden for deres fagområde, bliver de også ansvarlige for den faglige udvikling af uddannelserne. Selvom kurserne nu hører under et specifikt uddannelsescenter, vil kurserne fortsat blive afholdt rundtomkring i landet.

HJV magasinet | December 2021 63

AF MORTEN LYKKEBERG

Som en konstant puls tikker nyhederne og opslagene på sociale medier ind. Distrikternes INFO-elementer skal hurtigt spotte, om det er uproblematiske nyheder og opslag, eller der er tale om des- eller misinformation.

Informationspulsen ind i operationen

P

å Landsdelsregion Østs stabsøvelse STØVGAR skal distriktets stabe planlægge en større operation, hvor der lander en amerikansk division med 3.000 mand og tilhørende køretøjer. INFO-elementerne skal under øvelsen planlægge de informationsaktiviteter, der skal igangsættes for at støtte operationen. En del af den opgave handler om at sikre, at lokalbefolkningen bakker op om Forsvaret, Hjemmeværnet, de allierede styrker og operationen.

Desinformation om marsvin I den lokale Facebook-gruppe for Kalundborg er der netop tikket en nyhed ind om, at der er set en hidtil uset stor flok marsvin. 15 styk for at være nøjagtig. Ifølge nyheden er det vigtigt, at flokken af marsvin får fred og ikke forstyrres af store skibe. For det lokale distrikt er der ingen tvivl. Det er en fabrikeret nyhed, som har et mål om at skabe modstand mod de skibe, som fragter den amerikanske infanteridivision til Danmark. Derfor indrapporterer distriktet den hurtigt via SCAMEskemaer til Landsdelsregion Øst som en observeret desinformation. SCAMEskemaer er en meldeblanket, som er specielt designet til at indrapportere mis- og desinformation.

64

HJV magasinet | December 2021

Vise styrke Distrikterne – og dermed INFOelementerne – fik også til opgave at planlægge lokale informationsaktiviteter, som bidrager til hele STRATCOMindsatsen. STRATCOM handler grundlæggende om at vise modstanderen, at vi har styrken til at vinde. Jo stærkere vi kan vise, vi er, med både materiel og færdigheder, jo mindre lyst har en modstander til at gå i konflikt med os.

Tiden går, der arbejdes intenst i stabene, mens des- og misinformation stadig fyger i cyberspace. Klokken slår 14, og der er onlinespecialekoordinering, hvor alle distrikterne og regionen koordinerer den fælles indsats.

2 uger senere Knap to uger senere er des- og misinformation igen i stor vækst. Denne gang er det en konflikt, hvor det er indsatsen i Jylland, det handler om. De, der skal håndtere situationen, er deltagerne på informationsofficersuddannelsen. Stedet er Nymindegablejren. At operativ kommunikation er kommet længere frem, er ikke tilfældigt. Der er øget fokus på nationalt forsvar og en øget erkendelse af, at fremmede magter opererer mere end nogensinde med mis- og desinformation, hvor de digitale medier øger hastigheden og effekten af de falske nyheder.

DESINFORMATION

Desinformation: Bevidst falsk information, hvor afsenderen ønsker at gøre skade ved at sprede falsk information.

Misinformation: Ubevidst falsk information – altså hvor afsenderen spreder falsk information, som afsenderen troede var rigtig.

Eksempler: Der fabrikeres for eksempel bevidst desinformation fra aktører i Rusland, som har til formål at mindske de vestlige befolkningers tro på autoriteter og den vestlige samfundsmodel. I en krisesituation vil de sandsynligvis også fabrikere desinformation om, at allierede styrker er skyld i ulykker og meget andet.

Misinformation er for eksempel, hvis nogen skriver på nettet, at vacciner ikke virker. Det er en falsk information, men afsenderen kan godt tro, at det er rigtigt. Under en krisesituation vil folk også skrive en masse på sociale medier, som de tror er rigtigt, men som ikke er rigtigt. For eksempel om hvor allierede styrker er eller er på vej hen.

Hurtig håndtering af journalist Et tv-hold kommer om 20 minutter til Nymindegablejren. De tre grupper på uddannelsen skal hurtigt forberede en briefing af chefen, inden journalisten møder op. Hvad er budskabet? Hvad forventer vi, at journalisten spørger om? På vej ud ad døren efter briefingen bliver chefen kaldt ned i operationscentret, og kursisterne må hurtigt omstille sig til at stå foran det rullende kamera. Journalisten spørger intensivt ind til, om folk kan føle sig trygge med de slåskampe mellem soldater og lokale, der har været på havnen.

Igen et rygte, som kursisterne stille og roligt skal håndtere for at skabe tryghed blandt borgerne og opbakning til operationen og de allierede styrker.

Tilbage til stabsarbejdet. Informationsofficererne skal lære at skabe værdi for hele stabens arbejde, når der planlægges operationer. Søndag kan deltagerne tage hjem. Opstemt af at informationsarbejdet nu for alvor skal op i gear, inviterer en af kursisterne de andre kursister til at deltage i distriktets øvelse et par weekender efter, for nu skal der trænes i evnerne til at være en del af stabens operative virke med operativ kommunikation.

HJV magasinet | December 2021 65

SKARP INDSATS

Bevogtningen står der i alle døgnets timer.

Radaren ligger i et åbent civilt terræn, for at man bedre kan observere omkring den.

Skarp bevogtning af Flyvevåbnets radar på Bornholm Om opgaven Opgaven startede 31. august og blev afsluttet 17. september.

Opgaven er blandt de længst varende skarpe bevogtningsop-

TEKST OG FOTO: JACOB KONGSMAR

gaver i Hjemmeværnet.

Der er stor ros fra Flyvevåbnet til de frivillige soldater fra Det Bornholmske Hjemmeværn, efter at de støttede med skarp bevogtning af deres radar i september i år. Opgaven er blandt de længst varende skarpe bevogtningsopgaver nogensinde.

I

de første 17 dage af september leverede Hjemmeværnet skarp bevogtning til Flyvevåbnet, hvor Air Control Wing (ACW) havde opsat en radar på Bornholm i civilt terræn. De frivillige soldater fra Det Bornholmske Hjemmeværn var udstyret med skarp ammunition, fordi der følger klassificeret udstyr med opstillingen af sådan en radar. Opgaven på Bornholm er en af de længst varende skarpe bevogtningsopgaver, som Hjemmeværnet har leveret til dato. Major Max Hansen fra ACW og chef for Radarhoved Bornholm var meget tilfreds med Hjemmeværnets løsning af opgaven. ”De mange frivillige, som har deltaget i denne opgave, har, alle som

66

HJV magasinet | December 2021

Opgaven bød på 220 vagter i alt.

For at Hjemmeværnet kan oprette midlertidigt militært område, skal det godkendes af politidirektøren. Derfor er det vigtigt, at politiet har tillid til Hjemmeværnets opgaveløsning, og det har de i stor grad.

en, gået til det med stort engagement og seriøsitet. Der har været en rigtig god stemning og stor interesse fra de frivillige for denne opgave,” lyder det fra majoren.

Området skulle bevogtes døgnet rundt med adgangskontrol. Samtidig skulle soldaterne fra Hjemmeværnet også patruljere området for at sikre, at ingen kom i nærheden af radaren.

Lars, som er frivillig soldat fra Det Bornholmske Hjemmeværn, var meget glad for at kunne være med til at løse en så vigtig opgave. ”Man kommer ud på en skarp og virkelig opgave. Det er ikke bare noget, vi har stillet op for øvelsens skyld. Det giver os et helt andet billede,” forklarer Lars.

Ifølge Max Hansen er det også

naturligt at anmode Hjemmeværnet om denne type opgave. ”Til en opgave som denne er de frivillige fra Hjemmeværnet veluddannede og har de nødvendige kvalifikationer og personelressourcer.”

Den 17. september blev radaren pakket sammen, og dermed var Hjemmeværnets opgave også slut. Men hos ACW er de ikke i tvivl om, at de i fremtiden vil få brug for Hjemmeværnets støtte. ”Med den erfaring, vi nu har fra indsættelsen, så er det overvejende sandsynligt, at vi kommer til at anmode om assistance igen i fremtiden,” siger Max Hansen.

Hvad den næste opgave bliver, er svært at spå om, afslutter han.

Quiz & vind

DIN SIDE

Hvis du er heldig, kan du vinde denne bog om Bornholm.

BOGPRÆMIE

Hvor grundigt har du læst denne udgave af Hjemmeværns­ magasinet? Disse fem spørgsmål stiller skarpt på en række af magasinets emner. Hvis du sender dine svar til os, kan du være blandt de heldige vindere af en flot bog om Bornholm af Jesper Asmussen.

Send ind OG VIND!

SPØRGSMÅL:

Send dine svar senest: 1. marts 2022 til Hjv-magasinet@hjv.dk eller med post til:

1 I hvilke år var

Hjemmeværnets nye kommitterede forsvarsminister?

2 Et hackerangreb

lagde HJV.DK ned.

Men hvilken dato lukkede den?

3 Hvad hed det TV-

program, hvor fem ‘gamere’ skulle prøve kræfter med soldaterlivet?

4 Hvad er navnet på

patruljesoldaterne på Brave Lion?

Hjemmeværnskommandoen HJV magasinet Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg

5 Hvor meget vejer

det nye våben M/72 EC LAW?

Vindere i HJV magasinets quiz 2/2021: Jens Nørgaard

det køretøj, der skabte ravage for

Gudrun Albret

NYHED:

Nyt uddannelsesmodul på HJV.DK Snart bliver det en hel del nemmere at tjekke, om den nødvendige uddannelse til en bestemt funktion er i hus. Både for dig som frivillig og for dine chefer.

AF CHRISTINE DAHL

Et hurtigt login på HJV.DK, et klik på uddannelsesmodulet, og så er du inden længe godt på vej til at få tydeliggjort præcist hvilke uddannelser, der kræves til en given funktion. Et enkelt klik mere, og du har et klart indblik i, hvor mange af de krævede kurser, du allerede har bestået, og hvilke du endnu mangler.

Den hidtidige proces med et manuelt udtræk af kvalifikationer (Q’er) via et Excelark er dermed snart en saga blot.

Bliv advaret inden et Q udløber En lang række muligheder i det nye modul, som ikke fandtes i den gamle uddannelsesdatabase, forventes at skabe et bedre overblik for både den enkelte frivillige, som for førere, uddannelsesstøtteofficerer og chefer.

Førere vil fremover kunne finde personer med en given specifik uddannelse, som fx skydeinstruktør eller gruppefører. Og som noget nyt vil man

i fremtiden blive advaret, inden et Q udløber.

Går i luften primo december Det nye modul vil være at finde på HJV. DK primo december 2021, og i takt med, at vi rykker tættere på denne dato, vil der komme mere information om de nye muligheder, og hvordan man bedst udnytter dem.

HJV magasinet | December 2021 67

SIG JA

TIL HJEMMEVÆRNS­ MAGASINET I fremtiden skal du aktivt vælge, om du vil have Hjemmeværnsmagasinet fysisk. Læs mere på HJV.DK eller tilmeld dig direkte ved at følge QR-koden.