Hjemmeværnsmagasin #1, 2021

MAGASINET

Altid klar!

NR. 1 · MAJ 2021

Nye motorcykler klar til at rulle ud på vejene

Kronprinsessen besøgte Hjemmeværnet i Jonstruplejren

Indhold Arkivfoto: Ole Bo Jensen

10

I et stort tema stiller vi skarpt på markante indsættelser, der har vist Hjemmeværnets evne til at være relevant til tiden.

Foto: Bo Nymann

18

Hjemmeværnet til tiden – og i tiden

Fartøjer er fulgt med udviklingen Med helt moderne udstyr står MHVfartøjerne skarpere end nogensinde.

Kom med om bord og se udstyret.

16

Omstillings­parat

5 Kronprinsessen besøgte Hjemmeværnet 9 Kalenderen 10 TEMA: Hjemmeværnet til tiden - og i tiden 16 TEMA: Omstillingsparat og klar til nye opgaver 18 TEMA: Fartøjer er fulgt med udviklingen 22 TEMA: Tag med på ”Sov ude”-aktivitet i Sønderjylland 29 Stabil medlemsfremgang trods coronakrise 32 Nye motorcykler klar til at rulle ud på vejene 34 Uundværlig ressource for Hæren 38 Gåudfordring fik soldater til at snøre støvlerne 40 Oberst Flemming Agerskov takker af 42 Security Force – skarp kapacitet genopstår 54 Søværnets vågne øjne om natten 58 Fem skarpe til ny skolechef 62 Nyt sanitetskoncept på vej 64 Musikalsk soldat og passioneret forfatter 68 Brug webshoppen, når du mangler grej 2

HJV magasinet | Maj 2021

Foto: Søren Frederiksen

Selv om opgaven var ny, sagde Peter K. Rustand straks ja, da han sammen med andre blev bedt om at udføre grænsekontrol på Bornholm.

TAKE ME TO THE MOON INDHOLD 250.740 kilometer tilbagelagt i Hjemmeværnets Walk Challenge 2021 ­ det er ca. 2/3 af vejen til månen!

14 nye motorcykler er klar til at trille ud på vejene.

Foto: Kevin Sigvartsen

Musikalsk soldat og forfatter Ud over at være tambur i København er Jesper Asmussen også en flittig forfatter til et hav af fagbøger.

22

n:

io

tr

at

38

Ke

v in

S ig v

a rt se n

32

Yamaha Tracer 700

Ill

us

De har gået 2/3 af vejen til månen Gennem tre måneder har 822 hjemmeværnssoldater tilbagelagt ikke mindre end en kvart million kilometer på Walk Challenge 2021.

64

Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

Fællesskab i en coronatid

Nr. 1/2021

Ansvarshavende redaktør: Kommunikations- og pressechef Kristian Lykkestrand Redaktør: Charlotte Baun Senholt (DJ) Tlf.: 72 82 00 23 e-mail: hjv-magasinet@hjv.dk

Foto: Bo Nymann

Tag med på en ”Sov ude”-aktivitet i Sønderjylland og hør, hvorfor den er med til at holde liv i kammeratskabet.

Abonnement – adresseændring: For ikkemedlemmer skal ændringer meddeles til Charlotte Baun Senholt på mail: Hjk-le-kom04@mil.dk. For medlemmer sker det automatisk.

Citat: Artikler må gerne citeres inden for citatreglerne, når det sker med tydelig angivelse af ”HJV magasinet” som kilde samt udgivelsesnummer.

HJV magasinet udkommer tre gange årligt.

Oplag: 47.000 Design & tryk: Grafisk Rådgivning ApS Bording A/S Forsidefotos: Bo Nymann, Kevin Sigvartsen og Michael Stub

ISSN: 2245-2079 Adresse: Hjemmeværnskommandoen, HJV magasinet Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg HJV magasinet 2/2021 udkommer i september 2021

HJV magasinet | Maj 2021 3

LEDER

Klar i startblokken ”Vi er i skrivende stund begyndt at vi haft fornemmelsen af, at I har været tage hul på genåbningen af aktiviteter i fuldstændig klar i startblokken. Og da Hjemmeværnet.” signalet lød, lå I forrest i feltet og banede Sådan stod der på disse sider for et år vejen for en mere permanent løsning for siden. Selvom det så ud til at lysne sidste eksempel i callcentret, ved grænserne, ved år, er det først for alvor nu, et år senere, at sygehuse og testcentre. Det er ikke mindst lyset rigtig kan skimtes i horisonten. i sådanne situationer med pludselig opståede indsættelser af afgrænset varighed, at Det skrider fremad med vaccinationerne i Danmark og dermed også forventHjemmeværnets parathed viser sit værd. ningen om inden længe at kunne vende Samtidig med den ekstraordinære tilbage til et mere normalt aktivitetsniveau indsats i forbindelse med COVID-19 har i Hjemmeværnet. vi gennemført mange af vores normale På de besøg ude i landet, vi trods alt opgaver med støtte til Forsvaret, politiet har haft mulighed for at gennemføre, har og andre samarbejdspartnere. Og nok så det været en fornøjelse at opleve og få vigtigt er der blevet gennemført en række bekræftet, at aktiviteterne og det fysiske prioriterede uddannelsesaktiviteter, som fællesskab har været savnet. gør det muligt at fastholde vores militære For nogle vil det indsættelsesevne være en forholdsvis og bevare det samlede beredskab. let opgave at starte Hjemmeværop på fuldt blus Vores indsats net blev skabt igen, mens andre gennem det seneste år på baggrund af måske skal hjælpes har understreget for os modstandskamlidt på vej. Det er derfor vigtigt, at selv og omverdenen, at pen. Skabt af modige og stålsatte chefer/førere på soldaterne i Hjemme­ mennesker, som alle niveauer jævnværnet altid er klar. ligt taler med vores satte sig selv til side frivillige soldater, både under og i og at vi alle fortsat tiden efter krigen. hjælper og støtter hinanden, præcis som Ånden fra modstandsbevægelsen – ønsket vi plejer. På den måde sikrer vi os, at lysten om og viljen til at stille op – lever stadig og energien til hjemmeværnslivet fortsat i Hjemmeværnet og udgør en central del er intakt, når aktivitetsniveauet kan hæves af grundlaget for vores frivillige militære til ”normalen”. beredskabsorganisation, hvis indsats Vores indsats gennem det seneste år har utvivlsomt også vil være efterspurgt i understreget for os selv og omverdenen, at tiden, der kommer. soldaterne i Hjemmeværnet altid er klar – Danmark er gang på gang vidne til et også til nye og ukendte opgaver. I, frivillige hjemmeværn, der omstiller sig uanset soldater, ansatte og personel af reserven, tidens udfordringer; et hjemmeværn har vist, at Hjemmeværnet er en fantastisk til tiden. Og netop det foldes ud i dette god og fleksibel samfundsreserve, der kan magasin. indsættes, når behov opstår.

På trods af at I som frivillige soldater God læselyst. typisk har både familie og arbejde ved Hjemmeværnsledelsen siden af tjenesten i Hjemmeværnet, har

”

4

HJV magasinet | Maj 2021

Jens Garly Chef for Hjemmeværnet

Søren Espersen Kommitteret for Hjemmeværnet

NYHEDER

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen ses her under besøget i Jonstruplejren.

Foto: Michael Stub

Kronprinsessen på besøg i Jonstruplejren Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen besøgte i starten af maj Hjemmeværnet i Jonstruplejren, hvor blandt andet den myndighedsfælles hotline holder til.

Kontaktopsporing og tryghedsskabelse er et vigtigt element i håndteringen af COVID-19 i Danmark.

Mandag den 3. maj besøgte Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen Hjemmeværnet i Jonstruplejren i Ballerup. Her har frivillige soldater siden marts 2020 bidraget til at skabe tryghed for danskerne ved at deltage i bemandingen af den myndighedsfælles hotline og stedets kontaktopsporingsenhed.

Kronprinsessen, der er kaptajn i Hjemmeværnet, fik blandt andet en orientering om det daglige arbejde i den myndighedsfælles hotline og procedurerne ved smitteopsporingen. Kronprinsessen fik også lejlighed til at hilse på nogle af soldaterne fra det særlige Hjemmeværnskompagni 3C19, der har eksisteret siden 16. marts 2020.

Den myndighedsfælles hotline blev oprettet i marts 2020, i forbindelse med at mange borgere havde spørgsmål om COVID-19. Hjemmeværnet stiller i dag med cirka 115 soldater per dag til driften i både kontaktopsporingsenheden, hvor soldaterne er med til at ringe til nære kontakter, og den myndighedsfælles hotline, hvor de sidder klar hver dag fra klokken 6 om morgenen til midnat for sammen med andre at besvare spørgsmål fra borgerne. Langt over 1 million danskere er blevet betjent at frivillige soldater enten i form af rådgivning eller som led i smitteopsporingen.

Kronprinsessen har været medlem af Hjemmeværnet siden 2008. Efter endt chefkursus i 2019 blev Kronprinsessen udnævnt til kaptajn, hvilket skete i forbindelse med markeringen af Hjemmeværnets 70-års jubilæum i Nymindegab.

Det bliver nemmere at blive iklædt uniform Hjemmeværnets system for iklædning af nye soldater er blevet revideret, så nye frivillige nu skal færre gange på depoterne, når de skal have deres uniformer.

Det er sket ved at reducere antallet af sætstyklister på munderingsområdet – en stykliste er i den forbindelse en liste af udrustningsgenstande, der tilsammen udgør den grundlæggende uniformspakning, som den frivillige får udleveret. Antallet af sætstyklister er blevet reduceret fra 43 til 34, hvilket har været gældende siden 6. april 2021.

Samridig kan nye soldater få udleveret deres LPU-sæt, når de starter i Hjemmeværnet, så de allerede fra den første dag i Hjemmeværnet får deres skjorte.

Tre sæt uniformer Nye frivillige soldater får fortsat tre sæt uniformer: Et basissæt, et supplementsæt – det blev tidligere kaldt for ejendomssæt – og et aktivsæt. LPU-sættet er lagt ind i basissættet, hvilket sparer soldaterne en tur på depotet. Alt efter funktion får frivillige soldater også udleveret et funktionssæt.

Hvis man ønsker at få justeret den udleverede mundering, kan man tage på et depot eller gå gennem Hjemmeværnets webshop.

Aflevering Frivillige soldater, der overgår til reserven, beholder basissættet og supplementsættet,

mens øvrige sæt skal afleveres på depotet.

Soldater, der helt stopper i Hjemmeværnet, skal aflevere basissættet, mens supplementsæt kan beholdes til eget brug.

Hjemmeværnskommandoen understreger, at det er supervigtigt at huske også at tilbagelevere materiel, når man skifter funktion, afgår fra Beredskabsstyrken, kommer i reserven eller stopper i Hjemmeværnet.

Hjemmeværnets beholdninger af flere udrustningsgenstande er nemlig begrænsede, så manglende aflevering medfører, at andre ikke kan få udleveret genstande.

HJV magasinet | Maj 2021 5

der passer ind i det grafiske udtryk, vi bruger i Hjemmeværnet.

I den nye udgave har brugervenligheden været i højsædet, hvilket har skabt en platform, hvor det er markant nemmere at se, hvordan slutresultatet kommer til at se ud.

Det nye system er allerede nu klar til brug og ligger tilgængeligt på Informationsforum, hvor der også kan findes loginoplysninger.

Nyt liv i Hjemmeværnets Billedbank og Skabeloner En ny udgave af Hjemmeværnets Billedbank og Skabeloner (HBS) er blevet rullet ud og er nu tilgængelig på Informationsforum, som du finder på hjv.dk.

Det skal være nemmere at udarbejde flot, tidssvarende printmateriale, der taler ind i Hjemmeværnets overordnede image. Dette var ambitionen, da det blev besluttet, at Hjemmeværnets Billedbank og Skabeloner (HBS) skulle have en opdatering.

HBS’en er en platform, som indeholder skabeloner, der er opbygget efter Hjemmeværnets designprincipper. Det er derfor hurtigt og nemt at tilgå systemet, hvis man har brug for plakater, foldere eller visitkort,

Ikke alt er på plads endnu Mens de fleste ting er på plads i den nye HBS, er der stadig nogle ting, der bliver arbejdet på i det nye system. Derfor vil både den nye og den gamle HBS være åben i hele april og maj, så der hele tiden er adgang til det materiale, der kendes fra den gamle HBS. Ultimo maj vil det kun være den nye HBS, der er tilgængelig.

Det har desværre ikke været muligt at overføre materiale fra det gamle system til det nye. Det betyder, at det ikke længere vil være muligt at få adgang til tidligere projekter, når den gamle HBS bliver lukket ned.

Hvis man ønsker at gemme gammelt materiale, bør det derfor downloades inden udgangen af maj.

Forsvarsminister indviede ny skulptur ”Jeg synes, den er superflot. Men vigtigst af alt er den meget sigende for Hjemmeværnet, fordi den har det her lidt rå udtryk, men som også er et stærkt symbol på egetræet. For det er jo det, som Hjemmeværnet er gjort af – stærke rødder ned i jorden og ud i hele landet i alle dele af samfundet, og som står enormt standhaftig og tung og væsentlig.”

Sådan lød det fra forsvarsminister Trine Bramsen, da hun 9. april indviede en ny, tre meter høj træskulptur, som forestiller en hjemmeværnssoldat. Skulpturen er skabt af den fynske trækunstner Allan Bo Jensen, som har udskåret skulpturen af et fynsk egetræ fra Søndersø. Skulpturen står nu og byder velkommen på det udendørs militære område ved Højstrup, hvor Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn holder til.

Dagen for indvielsen af den nye skulptur var ikke tilfældigt valgt. Den 9. april

6

HJV magasinet | Maj 2021

er nemlig årsdag for den tyske besættelse af Danmark i 1940, hvilket var vigtigt at markere: ”Først og fremmest i stor respekt for og anerkendelse af de mange frivillige, der bidrager til Hjemmeværnet, og som gør en uvurderlig indsats for Danmark. Både dem, der er aktive nu, og dem, der historisk set har været aktive,” sagde Trine Bramsen.

Hun er ikke i tvivl om, hvilken betydning Hjemmeværnet har for Danmark: ”Hjemmeværnet er helt afgørende for Danmarks tryghed og sikkerhed. Og Hjemmeværnet bliver vigtigere og vigtigere i de her år, hvor truslerne bliver mere og mere komplekse. Vi har set det med corona, som pludselig kom ind og var en trussel for vores samfund – og er det stadigvæk. Hjemmeværnssoldater over hele landet smed alt, hvad de havde i hænderne, for at stille op for Danmark,” sagde forsvarsministeren.

Forsvarsminister Trine Bramsen indviede i april en ny, tre meter høj træskulptur på Fyn, der forestiller en hjemmeværnssoldat.

Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

NYHEDER

Skype fortsætter hos Hjemmeværnet

Vordingborg Kaserne får et partnerelement for etablissementer.

Foto: Kasper Brøndum Andersen

NY MODEL FOR HÅNDTERING AF HJEMMEVÆRNETS E TA B L I S S E M E N T E R Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse gik ved årsskiftet i en ny og mere decentral organisation, der blandt andet skal bringe Ejendomsstyrelsen tættere på brugerne og modtagerne af de ydelser, som Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er ansvarlig for at levere. Derudover forventer man med den nye organisation bedre at kunne kontrollere, om bestilte varer og servicer er blevet leveret tilfredsstillende, inden der betales for disse.

Reorganiseringen af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har for Hjemmeværnet betydet, at vi har fået tilknyttet fire partnerelementer for etablissementer. De kommer til at ligge ved henholdsvis Vordingborg Kaserne, Hjemmeværnsskolen i Nymindegab og ved hver af de to landsdelsregioner.

Partner­elementerne ved landsdelsregionerne skal tage sig af de etablissementer og domiciler i Hjemmeværnet, der ikke er tilknyttet andre tjenestesteder, hvilket primært betyder etablissementer, der ikke er placeret på kaserner, flådestationer og flyvestationer i hver landsdelsregions geografiske ansvarsområde.

Hjemmeværnskommandoen har sammen med Landsdelsregion Vest,

Landsdelsregion Øst, Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet og Hjemmeværnsskolen nedsat en koordinationsgruppe, som skal tilpasse procedurer og processer for indgivelse af fejlmeldinger og bestillinger af forplejning og faciliteter i forhold til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses nye organisation.

Tilpasningen af procedurerne vil primært have betydning for Hjemmeværnets fastansatte, men få ændringer for de frivillige soldater må også forventes.

Frivillige kan give bestillinger Således vil der skulle udpeges et begrænset antal personer i hver underafdeling, der kan indgive bestillinger og fejlmeldinger til de nye partnerelementer.

De samme personer skal også give en tilbagemelding til partnerelementerne, når indmeldte fejl er udbedret, og bestillinger er leveret. De mere præcise retningslinjer og processer forventer Hjemmeværnskommandoen at have på plads inden sommerferien 2021, og de vil blive meldt ud via myndigheder og distrikter.

Som mange af jer måske allerede har hørt, sender Microsoft sin kommunikationssoftware Skype for Business på pension til sommer, helt præcis den 31. juli. Mens coronakrisen satte en stopper for næsten alle hjemmeværnsaktiviteter, har Skype for Business – som alle i Hjemmeværnet har adgang til – været en populær måde at bevare kontakten til hjemmeværnskammeraterne på, for eksempel ved at holde virtuelle kompagnimøder. Derfor er I mange, der nu spørger, om I skal rykke over på Teams, der er det produkt, som Microsoft gerne vil sælge som kommunikationsværktøj i stedet.

Men da vi benytter vores egne servere i Hjemmeværnet, kan vi fortsætte med at kommunikere via Skype. Dette betyder med andre ord, at nedlukningen ikke burde medføre nogen problemer, hverken til sommer eller fremover. Læs mere på hjv.dk.

Top tre over kurser på FELS Under coronanedlukningen har mange valgt at snuppe et kursus på Forsvarets Elektroniske Skole (FELS). De tre mest populære Qgivende FELS-kurser i 2020 var: 1. Orientering og Kortlære 2. Troppetegn og Signaturer 3. HJV.DK Grundkursus I alt var der 8.743 fjernundervisningskursister på Q-givende kurser i 2020.

HJV magasinet | Maj 2021 7

ÅRSBERETNING

AF CHRISTINE DAHL

Siden coronapandemien lukkede Danmark ned i marts 2020, har Hjemmeværnet ydet en massiv støtte til både sundhedsmyndigheder, politiet og Forsvaret for at hjælpe danskerne gennem krisen. Det viser Hjemmeværnets Årsberetning 2020.

KÆMPE VÆRDI FOR DET SAMLEDE BEREDSKAB 1.732.219 timer.

Så mange timer har Hjemmeværnets frivillige soldater leveret i 2020 til indsættelser, uddannelses- og øvelsesvirksomhed og opstilling. Det viser Hjemmeværnets Årsberetning 2020.

2020 vil blive husket som året, der stod i skyggen af COVID-19 og en verdensomspændende pandemi, der ikke er ovre endnu. Derfor har en stor del af Hjemmeværnets indsættelser i 2020 også koncentreret sig om corona og begrænsningen af smitte. Disse indsættelser involverede knap 3.000 forskellige hjemmeværnssoldater i kortere eller længere perioder.

Selv økonomien i Hjemmeværnet er blevet påvirket med et uventet overskud på 12,5 millioner kroner, da pengene ikke kunne bruges som planlagt på uddannelse og øvelser, der nu i stedet må skubbes til næste år. ”Ingen kunne forudsige, at der ville komme en pandemi i 2020, men Hjemmeværnet var alligevel forberedt. For en militær beredskabsorganisation som Hjemmeværnet er evnen til at reagere på uventede og pludselige hændelser en kernekompetence, og 2020 har i den grad bekræftet berettigelsen af Hjemmeværnet,” lyder det fra en stolt kommitteret for Hjemmeværnet, Søren Espersen, MF. Det er særligt politiet, Styrelsen for Patientsikkerhed og Fødevarestyrelsen, der har fået hjælp af Hjemmeværnet under pandemien.

Hjemmeværnssoldater støttede disse myndigheder med 105.739 timer til coronarelaterede opgaver – i timetallet er dog ikke medregnet de hjemmeværnssoldater, der er ansat på midlertidige kontrakter til smitteog kontaktopsporing ved Corona 8

HJV magasinet | Maj 2021

Hotlinen i Jonstrup eller ved grænsekontrolopgaven ved den dansk/tyske grænse.

Også tid til vanlige opgaver Men også Forsvaret nød i 2020 godt af støtten fra Hjemmeværnets frivillige til mere typiske opgaver som søredning, farvandsovervågning, støtte til øvelser og observationer fra Hjemmeværnets fly. Hjemmeværnet havde også tid og overskud til alle de sædvanlige opgaver for politiet som færdselsregulering, adgangskontrol og afspærring af gerningssteder.

Her melder politiet tilbage med

100 procent tilfredshed på de løste opgaver. ”Jeg glæder mig over at se, at Hjemmeværnet med vores beredskab og evne til omstilling tydeligt har demonstreret, at frivillige soldater såvel som ansatte er klar til at træde til hurtigt og effektivt, når samfundet har brug for det,” siger chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, og tilføjer: ”2020 bød på mange indsættelser og restriktioner. Jeg håber, at 2021 vil give mulighed for at gennemføre masser af uddannelse og øvrige hjemmeværnsaktiviteter.”

”

For en militær beredskabs­organisation som Hjemmeværnet er evnen til at reagere på uventede og pludselige hændelser en kerne­kompetence.

Søren Espersen, Kommitteret for Hjemmeværnet

Hjemmeværnsledelsen – generalmajor Jens Garly til venstre og kommitteret Søren Espersen. Foto: Bo Nymann

KALENDEREN

Kalenderen Folkemøde 2021 Der er lagt op til et anderledes Folkemøde 2021 på Bornholm, der bliver gennemført både under åben himmel og online. For Hjemmeværnets vedkommende bliver der i år primært fokus på Hjemmeværnets operative støtte til det populære møde. Ligesom de foregående år vil Hjemmeværnets soldater være til stede i og omkring Allinge Havn og støtte politiet med en række forskellige opgaver, der alle har sikkerheden omkring Folkemødet i fokus.

På grund af coronarestriktioner vil Hjemmeværnet ikke, som tidligere år, facilitere forskellige arrangementer fra MHV-fartøjet Hjortø på mødet, der foregår fra 17. til 19. juni. Læs mere på folkemoedet.dk

Møder med underafdelings­cheferne Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, tager på rundrejse i juni og august for at mødes med Hjemmeværnets frivillige underafdelingschefer i mindre grupper. Besøgene skyldes, at den vanlige underafdelingschefsamling i januar 2021 ikke kunne gennemføres. Møderækken gennemføres efter denne tidsplan:

Hjemmeværnet vil i år primært yde operativ støtte til Folkemødet.

Foto: Christian Sundsdal

Marinehjemmeværnet samler sine besætninger og fartøjer til Landsøvelse i København i slutningen af september.

Arkivfoto: Michael Bo Rasmussen

Udgivelsesplan for HJV magasinet i 2021:

• • • •

Chefen for Hjemme­ værnet, generalmajor Jens Garly, mødes med underafdelingschefer­ ne i juni og august.

Arkivfoto: Christer Holte

Landsdelsregion Øst: Søndag den 13. juni Landsdelsregion Vest: Fredag den 27. august Marinehjemmeværnet: Søndag den 20. juni Flyverhjemmeværnet: Lørdag den 26. juni

Udgave 2:

Udgave 3:

29. september 2021

15. december 2021

Store øvelser i september Marinehjemmeværnet har rykket sin store Landsøvelse til weekenden 24.-26. september. Denne gang kommer den til at foregå i København på Holmen. Hærens største øvelse, Brave Lion, afvikles i anden halvdel af september i uge 38 og 39, og Hjemmeværnet vil også i år sætte sit fingeraftryk på øvelsen – hovedsageligt i uge 39.

HJV magasinet | Maj 2021 9

AF JENS OLE CHRISTENSEN, SENIORFORSKER, PH.D., KRIGSMUSEET, OG CHARLOTTE BAUN SENHOLT

TEMA

Hjemmeværnet til tiden –

OG

I

TIDEN

Katastrofeindsats

Vi har samlet en buket af billeder fra nogle af de væ­ sentlige indsæt­ telser, som vi vil huske, fordi de var særlig markante

I 2004 skete der et uheld på en fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding, som udviklede sig til en meget omfattende katastrofe, der efterlod skader i flere kilometers omkreds, og et større boligområde med 2.000 borgere blev evakueret. Hjemmeværnet støt­ tede politiet med godt 600 soldater, der var med til at afspærre og evakuere hele området og senere sikre det mod plyndring. Foto: Kim Hansen

2003

Miljøberedskab To store miljø­ulykker til søs i begyndelsen af 2000’erne satte fokus på Marinehjemmeværnets rolle i rednings- og miljøbered­ skab og forureningsbekæmpelse til søs. Billedet er fra foråret 2003, hvor to skibe kolliderede ved Bornholm, og efterfølgende sank det kinesiske fragtskib Fu Shan Hai. Her deltog Marinehjemme­ værnet i det umiddelbare opsyn og den efterfølgende månedlange forureningsbekæmpelse.

Foto: Robert Juul

10

HJV magasinet | Maj 2021

2004

Hjemmeværnet har gennem sin levetid udviklet sig i takt med nye tiders nye opgaver og nye udfordringer.

I dette tema ser vi på, hvordan Hjemmeværnet har taget udfordringerne på sig og har vist sig omstillingsparat og klar til at uddanne og tilbyde støtte med nye kapaciteter. Vi lægger ud med et blik på vores historie og ser frem mod i dag med nedslag på nogle af de mest markante indsættelser i nyere tid.

HJEMMEVÆRNET TIL TIDEN

H 2006

Personbeskyttelse I efteråret 2006 blev frivillige hjemmeværnssoldater for før­ ste gang udsendt til en interna­ tional opgave i egentligt militære funktioner. På billedet ses en af soldaterne, som efter supplerende uddannelse ved Jægerkorpset blev udsendt til Irak i såkaldte Protection Teams, der stod for at beskytte embedsmænd og diplo­ mater. Foto: Privat

vis nogen i 1949 havde spået, at Hjemmeværnets frivillige soldater en dag ville komme til at løse bevogtningsopgaver uden for landets grænser i verdens brændpunkter, havde de sikkert rystet på hovedet. Og hvem havde troet, at tusindvis af frivillige soldater ville komme til at deltage i forreste linje, da den verdensomspændende pandemi ramte Danmark i marts 2020?

Siden oprettelsen i 1949 har Hjemmeværnet været en del af det militære forsvar af Danmark, og under hele Den Kolde Krig har Hjemmeværnet været et synligt udtryk for dansk forsvarsvilje.

Det gælder også i dag, hvor hjemmeværnssoldater hellere end gerne vil gøre en forskel og kommer, når der kaldes på dem. Det har vi set helt aktuelt under coronakrisen, hvor knap 3.000 soldater har bistået med en lang række opgaver, herunder bemanding af telefoner i den nationale Corona Hotline, smitteopsporing, grænsekontrol, anvisning af bilister ved sygehuse og overvågning af DBS’

2008

Bevogtning i Afghanistan I efteråret 2008 udsendte Hjemmeværnet for første gang en samlet enhed til en international opgave, idet en bevogtningsdeling blev udsendt til bevogtning af danske lejre i Helmand­ provinsen i Afghanistan.

Fra 2008 og frem til foråret 2011 var der udsendt i alt syv delinger fra Hjemme­ værnet. Foto: Privat

HJV magasinet | Maj 2021 11

TEMA

Bevogtning i Kosovo I begyndelsen af 2011 udsendte Hjemmeværnet endnu en samlet enhed til en international opgave, denne gang en bevogtningsdeling til Kosovo. Fra 2011 til 2013 var der i alt udsendt 12 bevogtningsdelinger – hver deling var udsendt i cirka 2½ måned. Foto: Michael Thy/Grace Production og Torben Glyum

Hjemmeværnets hidtil største samfundsopgave fandt sted i 2009 under FN’s klimatopmøde, COP 15, i København, der var den generelt største sikkerhedsopgave i Danmark nogensinde. Hjemmeværnet ydede op til og under det to uger lange topmøde omfattende assistance til politiet med i alt cirka 1.600 hjem­ meværnssoldater, hver soldat i gen­ nemsnitligt 100 timer. Blandt opga­ verne kan nævnes chaufføropgaver samt overvågning og bevogtning af blandt andet en række hoteller i københavnsområdet.

Foto: Ole Bo Jensen

2009

2011

Sikkerhedsopgave

baneterræn. Hjemmeværnets evne til lynhurtigt at stille med de nødvendige ressourcer under netop coronakrisen er også blevet bemærket både i Forsvaret og i politiet.

Gennnemgribende forandringer Efter koldkrigens afslutning har Hjemmeværnet som det øvrige forsvar gennemgået en gennemgribende udvikling, der har budt på såvel militære som samfundsmæssige opgaver. Dansk forsvar har i efterkoldkrigsårene deltaget i en række internationale fredsbevarende og fredsskabende opgaver og senere også egentlige krige. Men også i et militært samarbejde med østersølandene, særligt de baltiske lande, for at skabe stabilitet og sikkerhed i dansk nærområde.

I takt med at dansk forsvar i stadig højere grad fik internationale opgaver, fik Hjemmeværnet en stadig mere central rolle i det nationale forsvar. Men Hjemmeværnet har også været en vigtig del af det militære samarbejde med de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, hvis hjemmeværn spiller en vigtig rolle i deres forsvarsopbygning, og som Hjemmeværnet har indgået samarbejdsaftaler med.

Vækst i samfundsopgaver Men nok så meget har tiden efter Den Kolde Krig været præget af, at Hjemmeværnet ved siden af de militære opgaver i stigende grad har løst – og løser – en hastigt voksende række civile samfundsopgaver, som

12

HJV magasinet | Maj 2021

HJEMMEVÆRNET TIL TIDEN

Trafikregulering Talrige er de arrangementer, som Hjemmeværnet har støttet med trafikregulering. Formodentlig er det også den type opgave, hvor flest men­ nesker møder Hjemmeværnet. Et af de større var, da Giro d'Italia kom til Danmark i foråret 2012. Under de fire hektiske dage støttede cirka 1.000 hjemmeværnssoldater med alminde­ lig hjælp til politiet. Foto: Kasper Kamuk

2012

2013

Stormflods­ beredskab Da stormen Bodil ramte Danmark i december 2013, var omkring 1.100 hjemmeværnssoldater indsat til støtte for po­ litiet og redningsbered­ skabet. Soldaterne var blandt andet med til at afspærre oversvømmede veje og områder, fylde og lægge sandsække ud samt evakuere borgere.

Foto: Steen Wrem

Hjemmeværnets organisation, uddannelse, beredskab og materiel har gjort det frivillige forsvar velegnet til at løse.

Hjemmeværnet har altid deltaget i løsning af opgaver i ulykkes- og katastrofesituationer, ekstreme vejrsituationer og lignende. Men fra 1990’erne er der sket en markant vækst i de civile samfundsopgaver, og det er i dag blevet hverdag for Hjemmeværnet at udføre civile samfundsopgaver, varslede som uvarslede, ved siden af

den militære uddannelse og øvelser. Her kan blandt andet nævnes trafikregulering, eftersøgninger til lands, til vands og i luften, støtte til større civile arrangementer, stormflodsberedskab og sneberedskab. I nyere tid er også grænsekontrol føjet til paletten.

Ny international æra i 00’erne Terrorangrebene på USA 11. september 2001 satte med ét slag en helt ny politisk og sikkerhedsmæssig dagsorden for alle

vestlige lande med nye trusler. Hjemmeværnet fik en central rolle i det nye totalforsvar af Danmark, et krise- og katastrofeberedskab, der skal kunne imødegå og afhjælpe følgerne af et bredt spektrum af kriser og katastrofer, også terror.

Men Hjemmeværnet tog også fat på en række krævende internationale opgaver som støtte for det øvrige forsvar – og fastholdt samtidig en række samfundsmæssige opgaver. I 2006 blev frivillige HJV magasinet | Maj 2021 13

TEMA

Terrorbekæmpelse Terroren ramte i februar 2015 Køben­ havn, hvor kulturinstitutionen Krudttøn­ den på Østerbro og den jødiske synago­ ge i det indre København blev angrebet af en bevæbnet mand. To personer blev dræbt og flere såret. Hjemmeværnet var i løbet af ganske kort tid klar med omfattende hjælp til politiet. I alt deltog over 100 hjemmeværns­soldater. Foto: Martin Sylvest/scanpix

2015 2016 Grænsekontrol Flygtninge- og migrantkrisen, der prægede slutningen af 2015, førte til, at flere europæiske lande indførte midlertidig grænsekontrol. Det skete også i Danmark. I juni 2016 tog det første hold hjemmeværnssoldater fat på at løse grænsekontrolopgaver ved den ”grønne grænse” i Sønderjylland og senere samme år ved den ”blå grænse” i færgehavnene i Gedser og Rødby. Opgaven stod på frem til 2019.

Foto: Christer Holte

Frontex To år i træk har Hjem­ meværnet bidraget med både fly og frivil­ ligt mandskab til EU's grænseagentur Fron­ tex. Med bidraget har Hjemmeværnet været med til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet ved den spanske sydkyst.

Foto: Bo Nymann

2019-2020 14

HJV magasinet | Maj 2021

HJEMMEVÆRNET TIL TIDEN

Arktis Frivillige soldater har også meldt sig til at afdække mu­ lighederne for at støtte Ark­ tisk Kommando i Grønland.

Flere soldater har allerede været på øvelser i Grønland.

Foto: Alexander Møller

Hjemmeværnet var lynhurtig på aftræk­ keren, da Rigspolitiet i starten af marts 2020 bad om assistance til at bemande den nationale Corona Hot­ line, som har besvaret tusindvis af spørgsmål fra danskerne. Siden hen blev det til mange flere opgaver under coronakrisen.

Foto: Jacob Kongsmar

2020

Corona­indsats hjemmeværnssoldater således for første gang udsendt til en international opgave i egentligt militære funktioner som militære personbeskyttelseshold i Irak.

Få år efter udsendte Hjemmeværnet i 2008 sin første bevogtningsdeling til Afghanistan som støtte for de danske enheder.

Opgaven stod på frem til 2011, hvorefter der fulgte udsendelse af bevogtningsdelinger til Kosovo frem til 2013. Med den internationale æra tog Hjemmeværnet hul på et nyt kapitel, og hjemmeværnssoldater har siden da været med til at løse adskillige opgaver på udebane. Senest har Hjemmeværnet stillet med et Defender-fly og en frivillig besætning, der har været med til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet for Frontex i Sydspanien.

Militær profil skærpes Krimkrigen i 2014 og det efterfølgende spændte forhold mellem Rusland og NATOlandene skabte igen en helt ny politisk og sikkerhedsmæssig dagsorden. I østersøområdet har yderligere en række russiske magtdemonstrationer vakt dyb bekymring i landene her – også i Danmark. NATO har fornyet fokus på afskrækkelse og forsvar, og

også Danmark har fået fokus på såvel dansk nærområde i Østersøen som hele Rigsfællesskabet med Arktis og Baltikum som forsvarets nye ”frontlinjer”.

Med til den nye politiske og sikkerhedsmæssige dagsorden hører også forstærkede trusler om terror; trusler, der på tragisk vis blev understreget i 2015, hvor terroren ramte København.

Også i den aktuelle situation er Hjemmeværnet en del af det samlede forsvar.

Med det seneste forsvarsforlig har Hjemmeværnet blandt andet fået en vigtig militær opgave med ”Host Nation Support”, som indebærer, at frivillige soldater skal kunne yde støtte til at sikre militære enheder, som er på transit i Danmark. Der er også bud efter frivillige soldater i Projekt Arktis, der inkluderer øvelser i Grønland. Projektet skal afdække mulighederne for at understøtte Arktisk Kommando, der er operativ kommando for det militære forsvar i det arktiske område.

Så historien har vist, at Hjemmeværnet gennem alle årene har bevist sin evne til at støtte forsvaret og samfundet ved at være en stærk og leveringsdygtig frivillig militær partner i – og til – tiden.

HJV magasinet | Maj 2021 15

TEMA

Aktuelle opgaver med samfundsstøtte er for Peter K. Rustand en naturlig del af at være hjemmeværnssoldat.

Faktisk styrker de både hans engagement i Hjemmeværnet og sammenholdet med de andre i underafdelingen.

AF SØREN FREDERIKSEN, CONTEXT MEDIA

”Vi både kan og vil”

V

i møder Peter K. Rus­ tand på en parkeringsplads på Rønne Havn.

Denne dag i marts ligger den våde asfalt øde hen, men for et år siden holdt der lange rækker af biler, hvor passagererne fra Bornholmslinjen skulle vise identitetspapirer, fordi Danmark havde indført grænsekontrol mod blandt andet Sverige. ”På tværs af alle enheder blev Det Bornholmske Hjemmeværn indkaldt og spurgt, om vi kunne støtte politiet. Så var det bare med at være klar og omstillingsparat til en ny opgave, som vi aldrig havde prøvet før. Det var en skarp opgave, som var vigtig for det samfund, som lukkede ned omkring os,” siger Peter K. Rustand og fortsætter: ”Til at starte med var det meningen, at vi mest skulle støtte med trafikregulering, men der gik ikke lang tid, inden vi også talte med passagerer og kontrollerede papirer.

Vi kunne se, at politiet var presset, når der kom et færgetræk med flere hundrede biler, og de viste os tillid.

Det var en klart defineret opgave, som var superspændende, og den styrkede også vores gode relationer til politiet mand til mand.”

16

HJV magasinet | Maj 2021

Peter K. Rustand ser det som en helt naturlig op­ gave at træde frem, når samfundet har brug for det.

Sidste år hjalp han poli­ tiet med at løfte en skarp grænsekontrolopgave ved færgelejet i Rønne Havn.

Foto: Søren Frederiksen

Omstillingsparat i krisesituationer 34-årige Peter K. Rustand har været hjemmeværnssoldat på Bornholm i 6 år. Tidligere har han været soldat i Forsvaret, hvor han var udsendt som let opklaring til Irak, og, som han siger, ”trak det grønne”, da han og hustruen vendte tilbage til barndomsøen efter studieårene i København. Hvis nogen i underafdelingen havde fortalt ham, at han en dag ville stå på Rønne Havn under en pandemi og agere udøvende magt med politiet i ryggen, havde han næppe troet dem. Omvendt ser han det som en naturlig opgave for en hjemmeværnssoldat at træde til, når samfundet har brug for det. ”Fjendebilledet kan ændre sig – både for Forsvaret og i Hjemmeværnet – så det forventes, at vi er omstillingsparate i forhold til de militære opgaver. Den omstillingsparathed kan også bruges i krisesituationer, hvor det bare er alle mand på dæk

HJEMMEVÆRNET TIL TIDEN

”

Vi er en styrke og ressource, som samfundet kan trække på, når det er nødvendigt. På den måde er vi altid aktuelle.

Peter K. Rustand, Næstkommanderende

og løse opgaven. Kriser kan komme i mange former – det kan også være en naturkatastrofe eller en anden voldsom hændelse, hvor politiet eller Forsvaret har brug for støtte. Vi er en styrke og ressource, som samfundet kan trække på, når det er nødvendigt. På den måde er vi altid aktuelle,” siger Peter K. Rustand og nævner Folkemødet på Bornholm, hvor Det Bornholmske Hjemmeværn også lægger mange timer, og hvor det på sin vis er det danske demokrati, som understøttes. ”Selvfølgelig træner vi primært til kamp­ opgaver og bevogtning, men vi er klar til at træde til, hvis myndighederne har brug for det. Vi træner til at kunne støtte, så andre kan løse deres kerneopgaver, uanset om det er Forsvaret eller politiet, og uanset om det er som et led i deres uddannelse eller i skarpe situationer, hvor det så sidste

Omstillings­parat bagland Indsættelsen af Det Bornholmske

forår handlede om at undgå spredning af COVID-19,” siger Peter K. Rustand og understreger: ”Vi både kan og vil.”

Styrker sammenholdet Han ser også en værdi i aktuelle samfundsopgaver i forhold til at tiltrække og fastholde frivillige i Hjemmeværnet. ”Det er jo enormt spændende at være en del af det, når det sker, og det er med til at bibeholde min interesse for at være i Hjemmeværnet. Hvis ikke jeg havde været hjemmeværnssoldat, havde jeg jo aldrig set og oplevet det, som jeg gjorde i forreste linje på havnen. Samtidig giver atypiske opgaver ny energi og styrker sammenholdet, ligesom indsættelsen styrkede båndene til de andre underafdelinger på øen, fordi alle deltog,” siger Peter K. Rustand, der selv er i Hjemmeværnskompagni Rønne-Nexø, hvor han er næstkommanderende i en gruppe i kompagniets infanterideling.

Selvom han som hjemmeværnssoldat skal løse opgaver, der afspejler samfundsudviklingen, savner han ikke særskilt uddannelse eller træning. ”For eksempel er vi jo rigtig godt uddannet i bevogtning og certificeret til beredskabsstyrken. På den måde har vi i forvejen mange af de færdigheder, som grænsekontrol kræver – at fremstå rolige, venlige og imødekommende. Sidste forår var der ikke et alvorligt trusselbillede, og vi stod der uden våben, men det kunne også være en terrorsituation med våben,” siger Peter K. Rustand og uddyber: ”Vi har et solidt fundament i vores uddannelse, som kan suppleres med nye instrukser i situationen. Den gør os omstillingsparate.”

Peter K. Rustand th. ses her med nogle af de øvrige soldater under grænsekontrol­ opgaven, som stod på i 79 dage. Foto: Det Bornholmske Hjemmeværn

Hjemmeværn på havnen i Rønne startede 14. marts 2020 og stod på i 79 dage, hvorefter Forsvaret overtog at støtte politiet. Hele 5.399 mandetimer leverede 120 hjemmeværnssoldater i perioden.

Selv havde Peter K. Rustand fem vagter fra morgen til aften. ”Når vi taler om at være omstillingsparate i forhold til samfundsudviklingen, er der også et bagland i form af arbejdsgivere og familier, som bidrager. Uden deres fleksibilitet kunne det ikke lade sig gøre,” siger Peter K. Rustand, der selv har kone og to børn og arbejder som afdelingsleder i det lokale forsyningsselskab.

HJV magasinet | Maj 2021 17

TEMA

AF SØREN FREDERIKSEN, CONTEXT MEDIA FOTO: BO NYMANN OG TORBEN GLYUM

MAN MÅ ALDRIG GÅ NED PÅ

grej!

Skroget er aldrende, men det er udstyret ikke.

Tværtimod er fartøjerne skarpere end nogensinde.

Den erfarne fartøjsfører Geert Magnussen bringer dig up to date på grejet om bord og forklarer, hvad det betyder for Marinehjemmeværnets aktualitet.

M

HV 802 Carina vugger stille ved kajen i Brøndby Havn.

Som hun ligger dér i forårssolen, ser hun ikke en dag ældre ud, end da hun første gang sejlede ud fra Søby Værft for snart 30 år siden. Havde hun været en bil, var hun uden tvivl en klassiker – men så hører sammenligningen mellem fartøj og køretøj også op. Bilkendere ved, at gamle biler kan være nok så smukke at se på, men under karosseriets flotte linjer mangler basalt udstyr som for eksempel elektronisk stabilitetsprogram (ESP), ligesom man kigger forgæves efter radarbaserede assistentsystemer som dynamisk fartpilot. Og det er ikke muligt at eftermontere.

Sådan er det ikke med 800-klassen, som Carina tilhører, eller for den sags skyld 850- og 900-klassen, som Marinehjemmeværnet også har. De er blevet/bliver løbende opdateret med nyt udstyr, som øger besætningens sikkerhed, fartøjets duelighed til søs og evnerne til at løse Marinehjemmeværnets mange opgaver. ”De to her er de eneste, som er originale, fra dengang fartøjet blev bygget,” siger Geert

18

HJV magasinet | Maj 2021

Magnussen og lægger hånden på magnetkompasset og den analoge log i loftet i styrehuset i MHV 802 Carina. ”Alt andet er enten blevet opdateret eller kommet til som nyt.”

Mere tryghed med nyt udstyr 63-årige Geert Magnussen er operationsofficer og fartøjsfører og har stået i styrehuset på Marinehjemmeværnets fartøjer gennem 22 år. Dermed har han på første hånd oplevet den store udvikling, som fartøjerne har undergået med hensyn til moderne grej. ”Ekkoloddet her er den seneste udskiftning,” siger han og tænder en af de mange skærme på broen. ”Det gamle gik i stykker, og den nye generation er mere nøjagtig. Jeg stoler mere på det, når vi sejler på lavt vand. Det er mere trygt.”

Geert Magnussen går rundt i styrehuset og peger og fortæller. Der er også en radiopejler, som nu scanner automatisk, en satellittelefon og internetadgang, selvfølgelig. ”Den største revolution har været det elektroniske søkort i stedet for papirsøkort og så AIS (Automatic Identification System).

Med AIS ved vi, hvad der er af større fartøjer

HJEMMEVÆRNET TIL TIDEN

1992

De to fotos af in­ strumentbordet i MHV 801 Aldebaran er fra henholdsvis 1992 (tv.) og 2021 (nederst). Billederne illustrerer, hvor me­ get der er sket med udstyret på Marine­ hjemmeværnets fartøjer.

2021

”

Vi bliver helt klart brugt mere, fordi vores udstyr er up to date.

Geert Magnussen, Fartøjsfører

i området, hvad der er på vej, og om de er venlige, uskadelige eller skal afvises,” siger Geert Magnussen og tilføjer: ”Vi har tilmed AIS på gummibåden, der ligeledes bliver opdateret løbende, så den er en optimal platform for blandt andet vores støtte til politiet og Toldstyrelsen.”

Skarpere militær profil Det at være aktuel er noget, som Geert Magnussen vender tilbage til flere gange under interviewet. Ikke mindst i forhold til at støtte Søværnet. ”Vi bliver helt klart brugt mere, fordi vores udstyr er up to date. Den nyeste

En ny genera­ tion ekkolod øger tryg­ heden på lavt vand.

HJV magasinet | Maj 2021 19

TEMA

”

Den største revolution har været det elektroniske søkort i stedet for papirsøkort.

Geert Magnussen, Fartøjsfører

Den analoge log og magnetkompasset er det eneste udstyr i styrehuset, fra dengang fartøjet blev bygget.

udvikling er jo, at vi træner en skarpere militær profil, og det kan vi blandt andet, fordi vi med vores udstyr har de informationer, vi har brug for, i stedet for at skulle få dem fra andre,” siger han og nævner, hvordan han også er i stand til at være On Scene Coordinator under søredning med MHV 802 Carina som kommandofartøj.

Apropos søredning har Marinehjemmeværnets fartøjer desuden fået FLIR (Forward Looking InfraRed), som har infrarødt/termisk kamera og blandt andet kan finde nødstedte i havoverfladen. ”Det er også et godt værktøj ved havmiljøopgaver. Vi var ude ved en olieforurening, hvor miljøskibet måtte give op, da det blev mørkt, fordi de ikke kunne se olien. Men det kunne vi på grund af temperaturforskellen på olien og havet,” siger Geert Magnussen.

Sikkerheden kommer først Udviklingen i udstyret har på flere måder haft betydning for besætningen på MHV 802 Carina. For eksempel krævede det elektroniske søkort en hel del uddannelse, og som Geert

20

HJV magasinet | Maj 2021

Magnussen diplomatisk udtrykker det, kan yngre besætningsmedlemmer være mere villige til at tilegne sig ny teknologi end ældre. Men generelt oplever han, at det nye grej bliver hilst velkommen – ja, ligefrem efterspurgt – og er en naturlig del af de ambitioner, besætningen har i forhold til uddannelse og opgaveløsning. ”I gamle dage sejlede vi ud på havet og trænede og hyggede os. Det gør vi stadig, men i dag vil folk lave noget og lære noget. De vil træne og dygtiggøre sig, og det stiller også krav til udstyret om bord,” konstaterer Geert Magnussen.

Hvis han skal pege på ét område, hvor der samlet set er sket størst udvikling, er det udstyret til besætningens sikkerhed. ”I motorrummet har brandslukningsanlægget nu inergen i stedet for giftigt halon, vi har de samme redningsveste med to kamre som Søværnet, vi har overlevelsesdragter, og hvis nogen falder i vandet, finder vi dem hurtigt på grund af nødsenderen. Der bliver gjort meget for, at vi kan føle os sikre,” understreger Geert Magnussen.

Fartøjsfører Geert Magnussen har op­ levet den store udvikling i udstyret om bord. Her står han med redningsvesten, som også Søværnet benytter.

HJEMMEVÆRNET TIL TIDEN

AF SØREN FREDERIKSEN, CONTEXT MEDIA FOTO: BO NYMANN

Sådan får fartøjerne nyt udstyr

Niels Kjærgaard er orlogskaptajn i Hjem­ meværnskommandoens Logistikafdeling. Han anbefaler Forsvarsministe­ riets Materiel- og Indkøbs­ styrelse, hvad der skal ske af opgradering eller indkøb af nyt udstyr.

Der bliver lyttet til både besætninger og samarbejdspartnere, når Marinehjemmeværnets fartøjer får nyt udstyr, forklarer orlogskaptajn i Hjemmeværnskommandoens Logistikafdeling Niels Kjærgaard.

Marinehjemmeværnets frivillige har af og til gode og konstruktive forslag til udstyr, som skal forbedre vilkårene om bord på fartøjerne.

Når en hjemmeværnsflotille har en idé, sendes den til behandling ved Marinehjemmeværnet i Ringsted.

Hvis idéen vinder tilslutning, bliver det godkendte forslag sendt med anbefaling til endelig behandling i Hjemmeværnskommandoen. ”Et eksempel er landgangen.

Den gamle vejede 75 kilo, så nogle vægrede sig ved at sætte den. Den nye landgang, som fartøjerne har fået, vejer kun 36 kilo,” fortæller Niels Kjærgaard, som er orlogskaptajn i Hjemmeværnskommandoens Logistikafdeling.

Det er hans opgave at anbefale Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, hvad der skal ske af opgradering eller indkøb af nyt udstyr til Marinehjemmeværnets fartøjer. ”Nyanskaffelser handler ofte om operative behov hos

Marinehjemmeværnet eller i samarbejde med Søværnet. FLIR er et godt eksempel. Der var behov for at kunne lede efter folk ude i vandet.

Udstyr, der kan redde liv – såvel civile som besætningen – har højeste prioritet,” siger Niels Kjærgaard og fortsætter: ”Hvis der er et behov, går vi i gang med at undersøge, hvad der findes af udstyr, som kan dække det behov, og så tester vi det på nogle fartøjer.”

Mindre tid med fedtpressen Med andre ord kommer der ikke nyt udstyr fra den ene dag til den anden på Marinehjemmeværnets fartøjer.

Det skal først sikres, at det har den ønskede effekt – ikke mindst fordi anskaffelsesprisen skal ganges med 30, hvis det sidenhen skal udrulles på alle fartøjer. Desuden skal det så vidt muligt være en brugervenlig, standardiseret løsning, som ikke kræver et langt udviklingsarbejde, og som er nem at vedligeholde sidenhen.

Ifølge Niels Kjærgaard kan anskaffelsen af ét udstyr også afstedkomme udskiftningen af et andet. For eksempel betød implementeringen af MSLD (Maritime Survivor Lokalisering Device) sammen med Søværnet, at man også var nødt til at udskifte VHF-radioen, fordi den gamle ikke kunne afstille alarmen.

Hvad angår udviklingen i udstyret på Marinehjemmeværnets fartøjer de kommende år, har Niels Kjær­ gaard ingen esser i det grønne ærme. ”Det handler først og fremmest om, at vi skal blive ved med at være aktuelle i forhold til vores opgaver og samarbejdspartnere. Dog kunne jeg tænke mig at se nærmere på, om noget af udstyret i højere grad kan blive vedligeholdelsesfrit mellem værftsbesøgene, så besætningerne kan bruge mindre tid med fedtpressen og mere på de operative opgaver,” siger Niels Kjærgaard.

HJV magasinet | Maj 2021 21

TEMA

TEKST OG FOTO: KENNETH LYSBJERG KOUSTRUP

Holder fast i fællesskabet på overnatning i det fri Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland har for tredje gang afholdt arrangementet ”Sov sammen ude, hver for sig”, som bygger på basale militære færdigheder. Men aktiviteten har en anden og mindst lige så vigtig komponent indbygget. Aktiviteten er nemlig tilknyttet en gruppe på Facebook, hvor deltagerne kan dele billeder og video fra deres tur og derigennem få en fællesskabsfølelse.

M

en hvad betyder et sådant arrangement for deltagerne? Og er det overhovedet muligt at lave noget online, der bare minder lidt om det hjemmeværnsfællesskab, der var før corona? Tag med på en overnatning i det fri og vurder selv.

BR

AM

MI

NG

BJ

22

HJV magasinet | Maj 2021

ER

S ND ØG RU ÅR D P

SØ

ND

ER

BO

RG

Brian Høhrmann og sønnen Jakob er klar til en selfie.

HJEMMEVÆRNET TIL TIDEN

Brian Høhrmann gør klar til overnatningen i det fri.

Gensyn med en gammel ven Bramming, 6. marts klokken 16 Lidt røg fra det nystartede bål bliver grebet af en kold martsvind og ført ud over søen ved siden af shelterpladsen i Bramming. Brian Høhrmann og hans søn Jakob Høhrmann er de første på stedet ud af en gruppe på fem personer, der har aftalt at sove sammen til arrangementet.

For Brian Høhrmann er aktiviteten en kærkommen mulighed for at dyrke lidt af det sociale samvær, han har savnet under corona. Selv om det er begrænset, hvor mange man fysisk må være sammen til arrangementet, har det alligevel givet ham mulighed for at møde en gammel hjemmeværnskollega, han ikke har set længe. ”Han skrev til mig, om han måtte komme med.

Jeg har ikke snakket med ham i fire eller fem år, så det bliver lidt sjovt, at han kommer i dag,” siger Brian Høhrmann.

Selv om aftenen kun byder på en beskeden del af det samvær, som mange hjemmeværnssoldater har manglet det sidste år, er det vigtigt.

Arrangementet giver nemlig en påmindelse om det bærende element, som skal holde Hjemmeværnet kørende – også efter corona. ”Ved siden af det grønne er det så afgjort kammeratskab, der skal bære det hele. Det gør, at vi stiller op for hinanden,” siger Brian Høhrmann.

HJV magasinet | Maj 2021 23

TEMA

Hygge omkring lejrbålet.

Bål og varmende drillerier Sønderborg, 6. marts klokken 19 Mørket er faldet på ved shelterpladsen nord for Sønderborg, hvor de fire kompagnikollegaer Peter Vejrum, Kim Lorentzen, Holger Hedegaard og Rene Andersen har samlet sig om bålet for at holde varmen.

Selvom corona har været en kæp i hjulet på det sociale i Hjemmeværnet, så ser Peter Vejrum positivt på fremtiden. ”Den fællesskabsfølelse, vi havde før corona, den fastholder vi ved at lave sådan noget her. Jeg har ikke fornemmelsen af, at fællesskabet er glemt,” siger han.

Det var Peter Vejrum, der tog fat i de tre andre hjemmeværnskollegaer og opfordrede dem til at tage med til arrangementet.

Jørgen Grevsen genoplevede sin ungdom, da han sov ude i det fri.

Nogle skulle overtales, og andre skulle have løst nogle praktiske udfordringer, men det lykkedes at få samlet en gruppe soldaterkammerater til arrangementet.

de jord, mens de fire hjemmeværnssolda-

vær. Det er jo det, der er det fede ved det

ter stimler sammen for at tage et billede

her med, at vi kan mødes nogle stykker

til Facebook. Ifølge Peter Vejrum skaber

og snakke om alt,” siger Peter Vejrum, der

facebookdelen en større fællesskabsfølelse

bliver afbrudt.

på tværs af distriktet og giver føling med

”Ja, uden dig havde vi sovet HJEMME,” råber en af de andre drillende. ”Men så havde I også savnet mig,” svarer Peter Vejrum igen med et smil.

24

HJV magasinet | Maj 2021

Gnisterne fra bålet fyger hen over den gol-

”Det skal bare være hygge og socialt sam-

andre hjemmeværnskollegaer. ”Det begynder på Facebook. Distrikterne er rigtig store, men på den her måde får man en fællesskabsfølelse på tværs, fordi man gennem den her begivenhed

”Det kunne vi godt have levet med,” lyder

kan relatere til dem i den anden ende af

det grinende fra en tredje.

distriktet,” siger Peter Vejrum.

HJEMMEVÆRNET TIL TIDEN

Aftensmåltidet stod på lokale ringriderpølser og salat.

Høj alder er ingen hindring for at sove ude Bjerndrup, 7. marts klokken 7.30 ”Da jeg var yngre, var vi meget ude, så jeg tænkte, at sådan en gammel mand som mig, der snart bliver 75, det vil jeg prøve igen,” siger Jørn Grevsen.

Med ro i blikket ser Jørn Grevsen ud over det lille areal, hvor han har overnattet. Han har været af sted for at genopleve en del af sin ungdom, nemlig at sove ude. Men selv om han har været af sted alene, så har han stadig kunnet mærke fællesskabet. ”Jeg tænkte da på, hvordan de andre mon havde det med at ligge derude i kulden og mørket,” siger Jørn Grevsen, der venter med at logge på Facebook, til han kommer hjem. ”Jeg er spændt på at se, hvad de andre har lagt op, og høre om deres oplevelser,” siger han og fortsætter:

En oplevelse, der skaber minder Søgård, 6. marts klokken 20.30 I Søgårdlejren er det ved at være spisetid. Lokale ringriderpølser ligger og syder på grillen, mens en friskblandet salat står klar ved siden af. Distrikts-

selvom der er godt gang i bålet.

Aftensmaden er røget ned, og des-

”Det er jo ikke det samme som

chef og oberstløjtnant Claus Klaris har

hjemme i ens egen seng. Så nu skal

sammen med Anders Jensen og As-

jeg hjem og have pakket ud, og så skal

bjørn Skjøth Bruun taget den nyanlag-

jeg have mig en ordentlig morfar på

te shelterplads bag Søgårdlejren i brug

sofaen!”

til arrangementet. Fra Søgård laver

Med hurtige, men stive bevægelser

Claus Klaris løbende små facebookvi-

går Claus Klaris og Asbjørn Skjøth

deoer, som han deler i arrangementets

Bruun ud i søen og lader sig falde

facebookgruppe.

ned i det mørke vand. ”Så har man

Aktiviteten begyndte som en ide i distriktet, men den tredje version med 38 deltagere er opstået på baggrund af en opfordring fra frivillige i distriktet.

serten, bestående af skumfiduser, er sat på pinde, da samtalen bliver ledt ind på vinterbadning.

det godt,” lyder det efterfølgende fra Claus Klaris, mens han og Asbjørn Skjøth Bruun tager tøj på i skæret af Ander Jensens lygte. En oplevelse rigere og med vådt hår

”Jeg kommer til at kunne huske fælles-

drager de tilbage mod lejren, hvor

skabsfølelsen, den glemmer jeg ikke.

et varmt bål og soveposerne venter

Den er enestående, og opbakningen

på dem.

synes jeg er ret vild,” siger Claus Klaris.

”Om vi gør det flere gange, det ved jeg ikke. Måske bliver tvistet næste

Skyerne driver hurtigt forbi på aften-

gang aftenbadning. Sov ude med

himlen, og vinden bider i kinderne,

aftenbadning,” griner Claus Klaris.

HJV magasinet | Maj 2021 25

TEMA

”Mit perimeterhegn skal gerne forblive intakt” Tomme gange, sprit, mundbind og afstand lagde rammerne for et perspektivrigt chefmøde på Flyvestation Skrydstrup, hvor chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Kern Oddershede, og chefen for Fighter Wing, oberst Uffe Holstener-Jørgensen, drøftede det fremtidige samarbejde mellem flyvestationen og Flyverhjemmeværnet.

AF TONNY BENDER CHRISTENSEN FOTO: LARS RICHTER

O

berst og chef for Fighter Wing Uffe Holstener-Jørgensen udtrykte sig meget klart om sine forventninger til Flyverhjemmeværnet nu og i fremtiden. Det skete i kølvandet på Taktisk Træner (CPX) i marts, som havde til formål at afprøve forsvarsplanerne for flyvestationen i teorien. Til september følger Øvelse Ravn, hvor planerne skal afprøves i praksis. ”Her på flyvestationen er vi dybt benovede over jeres professionalisme og det engagement, I udviste under CPX-øvelsen. Vi har derfor tårnhøje forventninger til den praktiske øvelse i september,” understregede Uffe Holstener-Jørgensen med et smil på læben.

Han gav i den forbindelse udtryk for, at han ser frem til de årlige flyvestationsøvelser med Flyverhjemmeværnets eskadriller i henholdsvis Skrydstrup i 2021, Karup i 2022 og Aalborg i 2023.

For han mener, at tiden er kommet til

26

HJV magasinet | Maj 2021

at indlede et tættere samarbejde omkring bevogtning. Som han udtrykte det: ”Vi har brug for hinanden for at kunne blive gode til det.”

Den bevogtningsstyrke, som Flyvestation Skrydstrup råder over, rækker nemlig kun til fredstid. Men hvis der pludselig dukker asymmetriske trusler

HJEMMEVÆRNET TIL TIDEN

”

Vi skal kunne trække Flyver­ hjemmeværnet som det stærke bevogtningskort.

Chefen for Fighter Wing, oberst Uffe HolstenerJørgensen, og chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Kern Oddershede, er klar til at indgå et langt tættere samar­ bejde, så flyvestationen i Skrydstrup kan trække på bevogtningsstøtte fra Flyverhjemmeværnet.

Uffe Holstener-Jørgensen, Chef for Fighter Wing

op, er der brug for nogen, der kan ”lukke” flyvestationen af. Det er der, Flyverhjemmeværnet kommer ind i billedet.

Brug for alle dele af Flyverhjemmeværnet Perimeterhegnet strækker sig rigtig mange kilometer, så oberst Uffe Holstener-Jørgensen har brug for alle Flyverhjemmeværnets kapaciteter for at kunne løse opgaven. Det være sig både bevogtningsdelinger, bevogtningsassistenter, Security Force og hundeekvipager. En flyvestation udgør således et kæmpe indhegnet areal, som Flyverhjemmeværnet skal kunne påtage sig bevogtningen af med kort varsel. Perimeterhegnet overvåges af en række af Flyverhjemmeværnets udpegede hjemmeværnseskadriller.

Chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Kern Oddershede, var enig: ”Jeg vurderer, at løsningen af opgaven kræver anvendelsen af Flyverhjemmeværnets egne hundeekvipager, som styrker afsøgningen af store områder både dag og nat."

Kern Oddershede fortsætter: "Flyverhjemmeværnets indsatsstyrke, Security Force, skal mobilt forstærke Flyverhjemmeværnets bevogtningsdelinger, hvis der opstår udfordringer et eller andet sted inden for flyvestationens hegn. Flyverhjemmeværnets bevogtningsassistenter vil indgå på lige fod med Fighter Wings egne bevogtningsassistenter og kan for eksempel bidrage med sikker håndtering af situationer, hvis behovet for magtanvendelse eskalerer.”

Regelmæssig træning Kern Oddershede pointerede, at kvaliteten i opgaveløsningen for de enkelte kapaciteter sikres ved regelmæssig realistisk samtræning mellem Fighter Wing Skrydstrup og Flyverhjemmeværnet. ”Vores fly skal jo stadig løse opgaver ude i verden, men den nationale opgaveløsning og forståelse for samme har haft trange kår. Men behovet er der stadig, nok mere nu end i mange år. Vi har været igennem mange trusselsbilleder siden Murens fald i 1989, men

er nu kommet i tanke om, at vi også skal kunne kæmpe hjemmefra. Der er Flyverhjemmeværnet fuldstændig essentiel, hvis jeg skal kunne kæmpe ”ud af Skrydstrup”,” understregede Uffe Holstener-Jørgensen.

Begge chefer kunne hurtigt blive enige om, at tiden nu er moden til at banke rusten af måske glemt viden og udvide øvelsessamarbejdet for at få en ide om, hvad der skal til for at beskytte en flyvestation som Skrydstrup, Karup eller Aalborg. For eksempel: Hvor meget personel skal der egentlig til, og råder man over det rigtige materiel til at løse opgaven?

Lokalkendskab er afgørende En anden ting, som Uffe HolstenerJørgensen lagde stor vægt på, er, at eskadrillerne har det nødvendige lokale kendskab: ”Når vi har brug for jer, er det, fordi I skal ind og løse en opgave.

Der er ikke tid til, at I lige skal lære os og lokaliteterne at kende først. Vi skal bare kunne sige til, og så står I klar derude. For som jeg siger: Mit perimeterhegn skulle gerne forblive intakt, når vi er engageret andetsteds.

Og der er det, at vi skal kunne trække Flyverhjemmeværnet som det stærke bevogtningskort.”

På mødet blev der også talt en del om, hvordan man bedst kan udnytte frivilliges civile kompetencer i opgaveløsningen. Her ser Uffe HolstenerJørgensen også et uudnyttet potentiale, som der kan udvikles på i fremtiden.

Måske også igennem samarbejdet med InterForce, som Uffe Holstener-Jørgensen også deltager i. ”I Hjemmeværnet har vi ofte drøftet, hvordan vi nyttiggør de mange civile kompetencer og giver merit for dem i Hjemmeværnets uddannelser,” sagde Kern Oddershede.

Begge chefer var enige om, at bolden i første omgang ligger hos Flyverhjemmeværnet. Så et kommende hjemmearbejde vil være at udarbejde et kompetencekort over nyttige civile kompetencer, som kan udnyttes i opgaveløsningen på Flyvestation Skrydstrup.

HJV magasinet | Maj 2021 27

HJEMMEVÆRNET TIL TIDEN

TEMA

TEKST: LEDENDE INFORMATIONSOFFICER POUL MONGGAARD FOTO: JAKOB ANTONSEN OG POUL MONGGAARD

Et robust forsvar af Flyvestation Skrydstrup Flyverhjemmeværnet var i marts med til at afprøve nye planer for forsvaret af Flyvestation Skrydstrup på øvelsen Taktisk Træner (CPX Ravn).

Flyverhjemmeværnets enheder er blandt nøglespillerne i forsvaret af flyvestationen og var derfor en naturlig del af øvelsen sammen med Fighter Wings stab og øvrigt personel.

M

ed de nye planer for det nationale forsvar af Danmark har Fighter Wing sammen med resten af Flyvevåbnet skrevet nye direktiver og opstillet nye planer.

I marts gennemførte man en teoretisk afprøvning af disse elementer på Flyvestation Skrydstrup på øvelsen Taktisk Træner (CPX Ravn) som et led i en fremtidig forsvarsplan for flyvestationen. Til september er det hensigten at gennemføre den praktiske Øvelse Ravn – feltøvelsen, hvor den robuste forsvarsplan for flyvestationen skal afprøves.

Taktisk Træner (CPX Ravn) foregik som en stabsøvelse, hvor specialister og stabspersonel skulle afprøve og optimere de operative planer for forsvaret af flyvestationen. Formålet var primært at øve samarbejdet mellem de forskellige organisationer og enheder, der indgår i forsvaret af flyvestationen, samt at give førerpersonellet og specialisterne rutine i deres organisatoriske rammer.

For Flyverhjemmeværnet var øvelsen derfor rettet mod værnets specialister, sergenter, officerer og civilt ansatte, sådan at deres viden og færdigheder er ajourført til efterårets Øvelse Ravn.

28

HJV magasinet | Maj 2021

FIRE DELTAGERE FORTÆLLER OM ØVELSEN CPX RAVN

ANDRÉ RUNGE CHRISTIANSEN

JACOB ANTHONSEN

Eskadrillechef i HVE 281 Vestkysten ”Det er vigtigt, at tandhjulene i forholdet mellem Flyvevåbnet og Flyverhjemmeværnet passer sammen. Det er formålet med øvelsen. Her kan vi også få tilrettet nogle ”aha-ting”, så fejlene ikke opstår igen.”

HVE 284 Skrydstrup ”Jeg ser øvelsen som en start på målsætningen om at blive endnu bedre til fordel for samarbejdet mellem Flyverhjemmeværnet og Flyvevåbnet. En ny generation spiller sammen om gamle opgaver. Det er positivt.”

PETER MATHIASEN

BRIAN NONBO

Eskadrillechef i HVE 286 Alssund ”Det er Flyvevåbnet, vi har konkrete opgaver med, og samarbejdet, vi udfører her, betegnes af selv de mest erfarne som det vigtigste siden nedlæggelsen af luftmeldeposterne.”

Uddannelsesstøtteofficer i

Rekrutteringsspecialist i

HVE 284 Skrydstrup ”Det er vigtigt at få lejlighed til at øve sammen inden Øvelse Ravn. Vi har set betydningen af at have et system, der sikrer, at de rette informationer når frem til de rette personer. Det er betydningsfuldt, at vi får opbygget et netværk mellem det frivillige element og flyvestationens folk.”

REKRUTTERING

Hjemmeværnet har trods corona haft en stabil medlemsfrem­ gang også i 2020 – her ses nogle af de nye soldater på Hjem­ meværnets Grundud­ dannelse.

Foto: Mads Krabbe

Alle har løftet i flok I krisetider er danskerne gode til at stille op og hjælpe til i samfundet. Det har også kunnet mærkes i Hjemmeværnet, der i 2020 har fået lige så mange nye medlemmer som de foregående år, selv om 2020 har været præget af coronanedlukninger og færre aktiviteter.

Nye soldater i Hjemmeværnet • Hjemmeværnet fik i 2020 1.026 nye soldater.

• To ud af tre nyindmeldte soldater er under 34 år.

• Cirka 47 procent af de nyindmeldte har en værns­

AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT

2020

er et år, som danskerne vil huske.

Der blev vendt op og ned på alting, da statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde den 11. marts lukkede Danmark ned på grund af den verdensomspændende coronapandemi.

I kølvandet på nedlukningen fulgte restriktioner, afstandskrav, coronatest og forsamlingsforbud, som har budt på et væld af forandringer for os alle sammen og den måde, vi har kunnet være sammen på. Det har også kunnet mærkes i Hjemmeværnet, hvor mange aktiviteter og mulighederne for samvær i fysiske fællesskaber har været sat på vågeblus.

Derfor har nye frivillige soldater ikke, på helt samme måde som før

baggrund (værnepligtige), hvilket betyder, at de kan

coronapandemien ramte Danmark, kunnet møde Hjemmeværnet og deltage i aktiviteter i deres underafdeling – en situation, der også er fortsat ind i 2021. Retfærdigvis skal det siges, at der også har været perioder, hvor ikke alt har været lukket ned, og det har været muligt at mødes til både aktiviteter og uddannelse. Vinduerne har bare ikke været så store som normalt.

Krisen får danskerne til at hjælpe Så egentlig skulle man tro, at tiden med corona i 2020 var en hæmsko for rekrutteringen af nye medlemmer til Hjemmeværnet. Men sådan har det faktisk ikke været. Tværtimod viser tallene, at Hjemmeværnet i 2020 har fået

springe Hjemmeværnets lovpligtige uddannelse over.

• Alle ansøgninger bliver vurderet af Hjemmevær­ nets distriktsudvalg. De fleste ansøgninger behand­ les inden for 45 dage.

lige så mange nye medlemmer som i de foregående år – faktisk en smule flere end i 2019 og 2018. Helt præcis har Hjemmeværnet kunnet byde velkommen til 1.026 nye frivillige soldater i 2020, hvilket svarer til knap tre nye medlemmer om dagen. Så det

HJV magasinet | Maj 2021 29

er lykkedes at fastholde rekrutteringen på et stabilt niveau.

Vi har derfor talt med chefen for Hjemmeværnskommandoens Rekrutteringssektion, major Konstantin Bjerre Nielsen, og hans medarbejder, fuldmægtig Jakob Ishøy, om de udfordringer, der har været for rekrutteringen og fastholdelsen i Hjemmeværnet under corona. ”Vi har alle skullet sadle om, da tingene ændrede sig under COVID-19, og det blev sværere at gennemføre hverveaktiviteter, informationsmøder og orienteringssamtaler. Det gælder både rekrutteringsspecialisterne og alle os i det faste system, der arbejder med rekruttering og fastholdelse. Men der er i den grad blevet løftet i flok, og folk har hele vejen rundt set muligheder og fundet løsninger – vel at mærke uden at overtræde restriktionerne. Så stor ros herfra,” siger Konstantin Bjerre Nielsen.

Jakob Ishøy supplerer: ”Når danskerne oplever en krise, er de utrolig gode til at stille op, når det gælder, og hjælpe til i samfundets beredskab.

Det har vi også kunnet mærke på den positive måde.”

Hjemmeværnet har da også i den grad været til at få øje på under krisen.

Siden pandemiens start i marts 2020 og frem til udgangen af året har knap 3.000 soldater støttet samfundet med mange forskellige opgaver som

”

Der er i den grad blevet løftet i flok, og folk har hele vejen rundt set muligheder og fundet løsninger.

Konstantin Bjerre Nielsen, Chef for rekrutteringssektionen

30

HJV magasinet | Maj 2021

eksempelvis grænsekontrol, smitteopsporing, bemanding af Corona Hotlinen, anvisning ved sygehusene og færdselsregulering ved genbrugsstationerne. Opgaverne har haft stor værdi for samfundet, og de kan have været med til at tiltrække folk til at melde sig ind i Hjemmeværnet.

Ansøgningsprocessen Hjemmeværnets distriktsudvalg, som har det sidste ord, når nye ansøgninger skal vurderes, har også lagt sig i selen for at sikre en smidig proces. Her fik formændene ret hurtigt carte blanche til at godkende ”ukomplicerede” ansøgninger, forklarer Konstantin Bjerre Nielsen. ”På den måde har vi kunnet sikre en forholdsvis smidig ansøgningsproces under coronanedlukningen. Vi har eksempelvis haft en ansøger, hvor der kun gik 12 dage, fra han søgte ind, til han fik grønt lys til medlemskabet, så han kunne trække i uniformen,” siger Konstantin Bjerre Nielsen.

Han understreger dog også, at det ikke er alle ansøgninger, som glider så let igennem systemet.

Derfor har Rekrutteringssektionen også hele tiden haft et vågent øje på ansøgningsprocessen. ”Når man melder sig til Hjemmeværnet, så vil man jo helst opleve, at der ikke går for lang tid, før man bliver en del af fællesskabet. Ellers kan man hurtigt miste interessen,” siger Jakob Ishøy.

Onlineværktøjer taget i brug Som så mange andre steder i samfundet, hvor hjemmearbejde med virtuelle møder og brug af digitale værktøjer er blevet faste elementer i hverdagen, har digitale mødefora og onlineplatforme også vundet indpas i Hjemmeværnet, efter at COVID-19 meldte sin ankomst. ”Hjemmeværnsskolen tilbød ret hurtigt onlinekurser, som nye frivillige kunne hoppe på til en start, og der har været lagt et stort arbejde i at holde kontakt til vores nye medlemmer ude i

Der er udviklet et nyt onboardingkon­ cept, som kort fortalt handler om at få nye medlemmer til hurtigt at føle sig velkomne.

Det praktiserer de blandt andet i Flotille 125 MFP i Randers.

Foto: Torben Glyum

underafdelingerne,” fortæller Konstantin Bjerre Nielsen.

Skype for Business, som alle hjemmeværnsmedlemmer kan tilgå, er også blevet brugt flittigt til møde- og informationsvirksomhed. Og selv om Skype for Business lukker til sommer, kan platformen fortsat benyttes af hjemmeværnsmedlemmer, fordi Hjemmeværnet benytter egne servere.

Webinarer, hvor man eksempelvis kan følge foredrag om et emne hjemme fra computerskærmen via et link, er blevet introduceret som nyt formidlingsværktøj. Rekrutteringssektionen har blandt andet holdt en række web­ inarer om sit ”Onboardingkoncept”, som blev udviklet sidste år i samarbejde med flere underafdelinger. Kort fortalt handler konceptet om at sikre nye medlemmer den bedst mulige start i deres underafdeling. ”Vi fortsætter med webinarerne, så onboardingkonceptet kan komme ud og leve i underafdelingerne. Konceptet skal være med til at sikre fastholdelsen af vores nye medlemmer,” siger Konstantin Bjerre Nielsen.

Rekrutteringssektionen barsler desuden med endnu et virtuelt tiltag.

Den har forhandlet en aftale på plads, der gør det muligt at streame de koncerter, som Hjemmeværnets musikkorps holder, så man som publikum kan sidde hjemme i sofaen og nyde de liflige toner. ”Det forventer vi os meget af,” siger Jakob Ishøy.

Hvad så med 2021?

Både Konstantin Bjerre Nielsen og Jakob Ishøy ser positivt på 2021. De

REKRUTTERING

Koda­ afgift ved streaming på YouTube og Facebook Vidste du, at onlinestreaming

”

Når danskerne oplever en krise, er de utrolig gode til at stille op, når det gælder, og hjælpe til i samfundets beredskab.

Jakob Ishøy, Fuldmægtig

af Hjemmeværnets koncerter er omfattet af rammeafta­ len mellem Koda, YouTube og Facebook? Følgende skal være opfyldt: • Alle optrædende musikere skal være ulønnede – det gælder dog ikke dirigenter ved Hjemmeværnet.

• Der må ikke være om­ sætning/indtægter ved arrangementet i form af eksempelvis donationer, sponsorater eller offentlig støtte.

• Der må ikke være fysisk publikum til stede.

forventer, at året vil resultere i lige så mange nye soldater som i 2020. De foreløbige prognoser for årets første tre måneder ser da også lovende ud med 265 nye soldater i pipelinen. ”Det bliver spændende at følge udviklingen. Vi må dog samtidig konstatere, at en af de svære nødder at knække er, om vi også kan holde de nye soldater, der ikke har værnepligtsbaggrund, til ilden og få dem igennem

Hjemmeværnets lovpligtige uddannelse. Den har nye medlemmer tre år til at gennemføre. Her oplever vi desværre et for stort frafald. Derfor iværksætter vi nu en mere systematisk undersøgelse, så vi kan få viden om, hvad der er årsagerne til, at nogle nye soldater springer fra den lovpligtige uddannelse, som jo er hele grundlaget for at løse Hjemmeværnets opgaver,” siger Konstantin Bjerre Nielsen.

HJV magasinet | Maj 2021 31

TEKST OG FOTO: KEVIN SIGVARTSEN

Hjemmeværnets nye motorcykler Efter en skarp udvælgelsesproces og et udbud er Hjemmeværnets nye motorcykler nu indkøbt, finpudset og klar til brug.

E

fter et udbud hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er Yamaha Tracer 700 nu blevet indkøbt som Hjemmeværnets nye motorcykel. Kravene til de nye motorcykler er blevet til i samarbejde mellem landsdelsregionerne og Hjemmeværnskommandoen.

Den nye maskine er en landevejsmotorcykel med 689 ccm motor, der med en vægt på lige under 200 kilo sikrer, at vi får en hurtig og agil motorcykel, der kan anvendes til mange opgaver.

De terrængående egenskaber fra Hjemmeværnets foregående motorcykler er blevet nedprioriteret. Dette blev besluttet af et udvalg bestående af landsdelsregionerne, Hjemmeværnskommandoen og frivillige, der var enige om, at fremtidens opgaver som Host Nation Support og politistøtte bedst løses af en landevejsmotorcykel.

Motorcyklerne er leveret med en række ekstra udstyr, der betyder, at den kan bruges som en mobil arbejdsplatform i skarpe situationer. Ydermere er de også indkøbt med serviceaftaler, så de altid er klar, når de skal rykke ud.

Køretøjerne står allerede nu klar til brug – syv i hver landsdelsregion.

Yamaha Tracer 700 • Motor: Yamaha 2 cylinder, 4 takts væskekølet 689 ccm • Hestekræfter: 73,8 • Længde: 2,14 meter • Bredde: 80,6 cm uden sidetasker • Højde: 1,29 meter • Vægt: 196 kilo • Tank: 17 liter

32

HJV magasinet | Maj 2021

GREJ

Hjemmeværnets nye motorcykel er alle­ rede klar til brug.

”Den rigtige maskine til at løse opgaverne” Johnny Larsen er en af de frivillige, der har været med til at opstille kravene for udvælgelsen af Yamaha Tracer 700 som Hjemmeværnets nye motorcykel. ”Jeg blev involveret i projektet, da jeg privat kører motorcykel og har været med til at passe på dem, vi havde i forvejen.

På den måde havde jeg et godt indblik i, hvilke krav der skulle stilles til de motorcykler, der var i spil.

Den nye Yamaha Tracer 700 er en landevejsmotorcykel og er derfor en helt anden maskine end de terrængående motorcykler, vi tidligere havde.

Vi har dog kigget meget på, hvilke typer og størrelser af motorcykler der skulle bruges, hvis vi skal løse de opgaver, vi har i dag – og dem, vi får i fremtiden.

Vi vurderede, at de opgaver, motorcyklerne mest sandsynligt skal bruges til, er Host Nation Support og støtte til politiet. Derfor valgte vi, at vi ikke skulle have terrængående motorcykler, da køretøjerne skal passe til opgaverne.

Det er en modificeret udgave af Tracer 700, vi får.

Den har en større vindskærm og et centralstøtteben og har derudover monteret yderligere opbevaringsplads, et gult arbejdsblink og strømudtag, der eksempelvis kan bruges til en telefon eller SitaWare. På den måde kan den bruges som indsatslederkøretøj, hvis der er flere opgaver, der er behov for at flytte sig hurtigt imellem.

Alt i alt mener jeg, at vi har valgt det rigtige køretøj til at løse de opgaver, motorcyklen skal bruges til.”

Johnny Larsen fra Fyn har været med til at opstille kravene til den nye motorcykel. Foto: Privat

HJV magasinet | Maj 2021 33

HÆRHJEMMEVÆRNET

Soldater fra Hjemme­ værnet løste i starten af året en skarp opgave i Køge Havn i samarbejde med Hæren.

Hjemmeværnet er en uundværlig ressource for Hæren Der er stor tilfredshed fra Hæren i forbindelse med Hjemmeværnets indsættelse ved Køge Havn, hvor der i starten af året var oprettet et midlertidigt militært område. Opgaven er endnu et bevis på det tætte samarbejde mellem Hæren og Hjemmeværnet.

TEKST OG FOTO: JACOB KONGSMAR

V

i er på den fjerneste kaj ved Køge Havn. Der er en god blanding af uniformer.

Både de grønne fra Hæren og Hjemmeværnet og en masse i civile gule jakker.

Alle venter på én ting. Det har de gjort siden kl. 6 i morges, mens snestormen raser ind over Køge.

En soldat fra Hjemmeværnet får akkurat taget en bid af sin frokost, da der råbes ude fra kajpladsen – det kommer nu! Endelig sker der noget. Et skib fra DFDS kan lige anes ude i horisonten.

Skibet kommer fra Estland, hvor Hæren netop har afsluttet sin opgave i forbindelse med det danske NATO-bidrag, Enhanced Forward Presence (eFP 4).

34

HJV magasinet | Maj 2021

De næsten 100 køretøjer og 118 containere skal losses og transporteres sikkert hjem til deres kaserner. Til at bevogte området får Hæren støtte af Politikompagni Køge, Hjemmeværnskompagni Stevns og en Maritime Force Protection-enhed fra Marinehjemmeværnet.

Midlertidigt militært område For at undgå uvedkommende på området er en begrænset del af havnen oprettet som et midlertidigt militært område. ”Det er faktisk en lille kaserne, man opretter,” forklarer chefen for operationssektionen i Hærkommandoen, oberstløjtnant Kresten Hedegård.

Selve det at oprette et midlertidigt militært område er i sig selv ikke en udfordring.

Det er gjort mange gange før. Men ifølge Kresten Hedegård er det nemmere på en havn end andre steder. ”Hvis det bliver et større område eller et område uden for en havn, så ligger der et større arbejde i at få involveret lodsejerne.

Det kan give en udfordring, selvom jeg ikke tror, lodsejerne vil modsætte sig,” forklarer han.

Ved en opgave som på Køge Havn vil planlægningen altid gå gennem landsdelsregionen til distrikterne, fordi de netop har erfaring med at koordinere med lokale myndigheder. ”Erfaringen ligger jo ude i de to landsdelsregioner og distrikterne i rammen af den lokale beredskabsstab. Så at etablere et midlertidigt militært område og koordinere med politiet er en opgave, der løses bedst i hjemmeværnsdistrikterne,” forklarer Kresten Hedegård.

Bevogtning er Hjemmeværnets DNA En opgave, hvor et afgrænset område skal bevogtes, ligger helt naturligt hos Hjemmeværnet, anfører Kresten Hedegård. ”Hjemmeværnssoldater har rigtig god erfaring med netop bevogtning. Så hvis en bevogtningsopgave skal løses hurtigt og med høj kvalitet, så er frivillige bevogtningsenheder fra Hjemmeværnet de bedste til at gøre det,” understreger Kresten Hedegård.

Det er en kompetence, der ikke findes i Hæren på samme måde, mener han.

Derfor er det også naturligt at bruge Hjemmeværnet, hver gang noget minder om bevogtning. Kresten Hedegård uddyber, at han endnu ikke har set, at frivillige hjemmeværnssoldater ikke løser deres opgaver professionelt.

ØST – BEVOGTNING

Samvirke på tværs af enheder Det var ikke kun til lands, at Hjemmeværnet støttede Hæren. Opgaven var også en oplagt mulighed for at træne Marinehjemmeværnets Marine Force Protection-enhed (MFP), som består af en hurtiggående motorbåd med besætning. ”Efter min mening var det det rigtige valg at vælge at løse opgaven mere omfattende end nødvendigt. Netop for at træne i at oprette et midlertidigt militært område og modtage materiel til en havn. Man skal altid udnytte alle muligheder for at gøre sig bedre,” siger Kresten Hedegård.

Ud over at MFP-enhederne fik træning, testede man også, hvordan samarbejdet og kommunikationen mellem enhederne fungerede i praksis.

Det er en helt ny måde at arbejde på ifølge distriktschef for Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland, oberstløjtnant Peter Serup. ”Vi er her i gang med at samvirke med andre typer enheder, så det både er Marineog Hærhjemmeværnet, der er i spil. Vi er i virkeligheden i gang med at bevise over for os selv og over for Hæren, at det her er en opgave, vi har trænet til og har styr på,” forklarer distriktschefen.

Ifølge Bo Brændholm, som er næstkommanderende i Hjemmeværnsflotille 200 Maritime Force Protection, var det også en stor oplevelse for marinerne. ”Det her er den første store indsættelse, hvor MFP og Beredskabsstyrken samarbejder om at løse en fælles opgave. Det er helt sikkert ikke sidste gang, vi gør det,” siger Bo Brændholm.

”

Hvis en bevogtningsopgave skal løses hurtigt og med høj kvalitet, så er frivillige bevogtnings­ enheder fra Hjemmeværnet de bedste til at gøre det.

Kresten Hedegård, Operationschef i Hærkommandoen

Soldaterne fra Hjemmeværnet var med til at bevogte militært materiel, som kom hjem fra Estland, hvor et dansk NATO-bidrag har gjort fyldest.

Militær bevogtning i Køge Havn • Bevogtningssoldaterne kom fra Politikompagni Køge og Hjemmeværnskompagni Stevns. Forud for afspærrin-

Dedikerede frivillige Selvom Hæren og Hjemmeværnet altid har haft et tæt samarbejde, er der alligevel kommet flere opgaver, som beviser, at det kører professionelt og gnidningsfrit. Derfor er Kresten Hedegård også meget åben for, at Hjemmeværnet kan støtte med endnu flere opgaver i fremtiden. ”Vores erfaring med den bistand, Hjemmeværnet har leveret i forbindelse med COVID-19, viser jo, at en kombination af frivillige fra Hjemmeværnet og fast personel fra Hæren er rigtig effektiv,” forklarer han.

gen støttede Infanterihjemmeværnskompagni Vestsjælland med overvågning af

Netop det, at Hjemmeværnet kan stille op med kort varsel og opbygge operationen for senere at overdrage den til fast personel i Hæren, har indtil nu virket godt, mener Kresten Hedegård. Derfor åbner det også op for endnu flere muligheder i fremtiden. ”Selvom det er frivillige soldater, så er de meget professionelle og dedikerede til at løse den her opgave og har stor erfaring med at gøre det,” slår oberstløjtnant Kresten Hedegård fast.

området.

• Der blev losset 13 infanterikampkøretøjer, 14 trailere, en håndfuld Piranha’er, 55 andre køretøjer og 118 containere.

• 200 danske soldater har i 2 x 6 måneder været udsendt til Estland under operationen Enhanced Forward Presence. Det danske bidrag sluttede fredag den 8. januar 2021.

HJV magasinet | Maj 2021 35

Patruljesoldaten Tonny Ingvorsen har altid været glad for at opholde sig i naturen.

Han har nået en alder, hvor han nu er klar til at give stafetten som delingsfører videre.

DANMARKS ”MÅSKE” ÆLDSTE AKTIVE PATRUL JESOLDAT

I starten af året kunne Tonny Ingvorsen fra Midtsjælland fejre 40 års tro tjeneste i Hjemmeværnet – endda som aktiv patruljesoldat.

Det er blevet til mange oplevelser med Hjemmeværnet, som ifølge Tonny er gået fra at være en kaffeklub til en seriøs militær organisation.

TEKST OG FOTO: JACOB KONGSMAR

36

HJV magasinet | Maj 2021

A

lle soldater sidder i en enkelt række op ad flysiden.

Radio i armlænet ville her blive betragtet som en luksus, selvom live-tv, premierefilm og computerspil fra flysædet for længst er blevet standard i kommercielle flyvninger.

Den eneste underholdning, soldaterne kan få på deres fire timer lange flyvetur fra Kosovo, er enten sjove grimasser til personen overfor eller den bog, de har taget med og læst op til flere gange i løbet af deres 14 dage lange mission. Hvis de altså

ØST – JUBILÆUM

kan koncentrere sig i støjen fra de fire store propelmotorer lige ude foran vinduet. Året er 2012, hvor en bevogtningsdeling fra Hjemmeværnet netop har været udstationeret i Kosovo. De er nu på vej hjem i et svensk herkulesfly med retning mod Roskilde Lufthavn. På flyet sidder Tonny Ingvorsen, som var en del af Hold 10 på missionen i Kosovo, som Hjemmeværnet midlertidigt overtog fra Hæren mellem 2011 og 2013.

Selvom opgaven i Kosovo har fyldt Tonny med mange nye indtryk og fået ham til at værdsætte det at leve i Danmark endnu mere, måtte han og hans gruppe alligevel sande, at det nok var flyveturen hjem, der bød på det mest dramatiske øjeblik. Kort før landingen i Roskilde undrer Tonny sig nemlig over flypersonalets panikagtige udtryk i ansigtet. Denne undren skal siden vise sig at være velbegrundet

Ingen fest til Tonny Tonny, som måske er den ældste aktive patruljesoldat i Danmark lige nu, kunne den 8. januar fejre 40-års jubilæum i Hjemmeværnet. Med en så lang historie i Hjemmeværnet har han oplevet lidt af hvert, selvom han først og fremmest betragter sig selv som patruljesoldat. Selvom han er glad for sine mange år i Hjemmeværnet, synes han ikke, at han fortjener noget særligt. ”Jeg får jo egentlig bare en medalje for at være med,” siger den 60-årige Tonny med en meget ydmyg stemme.

Det var et begrænset publikum, som mødte op på dagen i kompagniets lokaler i Holbæk, grundet COVID-19-restriktionerne. Nogle få fra staben, kompagnichefen, næstkommanderende, distriktschefen og hans nærmeste familie var blandt de fremmødte. Efter et par taler kunne Tonny og hans familie atter tage hjem til deres lille landsted ved Bildsø lidt uden for Slagelse.

Et naturmenneske fra starten Tonnys historie starter, længe før han som 19-årig bliver medlem af Hjemmeværnskompagni 5302 Fjenneslev. Han voksede op i en lille landsby mellem Sorø og Ringsted, og i sin barndom opholdt Tonny sig mest muligt udendørs i naturen. Det er stadig her, han helst bruger sin tid.

Det er også derfor, Tonny i dag bor ude på landet, hvor han kobler af efter at have været på arbejde hele dagen som

bygningsarbejder inde i byen. Den trelængede gård deler han med sin hustru, Sussi, og et ukendt antal papegøjer og alpakaer, som er i familie med kamelen. Deres fire børn er i dag voksne og har også for nylig gjort ham til bedstefar.

Det første, man hører, når man besøger Tonny, er de mange papegøjer, som i kor insisterer på at være de første til at byde den nyankomne velkommen.

Det var lidt af en tilfældighed, at fuglene skulle fylde noget i Tonnys liv. Egentlig var det nemlig meningen, at han skulle opstalde heste på gården. ”Fordelen med papegøjer er, at de bliver gamle. Og så kan de tale – det kan heste ikke,” griner Tonny.

En aktiv livsstil Selvom hestene aldrig fik en særlig stor rolle på gården, er Tonny alligevel en habil rytter. Han har redet hele sit liv, men på et tidspunkt tog metalhesten over. Faktisk kørte han både triatlon og landevejscykling på rigtig højt niveau, da han var i 20’erne, hvor han snildt tilbagelagde 125 kilometer om dagen på de danske landeveje.

I dag er cyklen parkeret, og Tonny er i stedet en ihærdig marchgænger. Siden 2001 har han hvert år gået Nijmegen-marchen i Holland, hvor man over fire dage tilbagelægger 160 kilometer.

At tage en tung rygsæk på og tilbagelægge store distancer er ikke noget nyt for Tonny.

Patruljesoldaten spøger altid i ham, det er også derfor, at han aldrig har kunnet lægge det fra sig, og han nu måske er den ældste patruljesoldat i landet. ”Fordelen ved at skulle slæbe det hele selv er, at man hurtigt lærer at begrænse sig,” smiler Tonny.

Klar til at give stafetten videre Det at opgavens succes handler om ens egen forberedelse, og at alle fejl har en direkte konsekvens, er en af årsagerne til, at Tonny foretrækker patruljen. ”Man går 100 procent ind til opgaven, man ved, hvad man skal, der er ingen, der hjælper dig, der er kun dig. Det kendetegner en patrulje,” tilføjer Tonny.

I dag er han delingsfører i en patruljedeling i Infanterihjemmeværnskompagni Vestsjælland, men er klar på at give stafetten videre. ”Jeg har en alder nu, hvor jeg skal have nogle andre opgaver, for eksempel at hjælpe

med øvelser, så jeg skal finde en værdig efterfølger,” forklarer Tonny om sin fremtid i Hjemmeværnet.

Tonny har set en stor udvikling i Hjemmeværnet gennem sine 40 år. I dag er niveauet blevet meget højere. ”Dengang jeg startede, havde vi jo Den Kolde Krig, så opgaverne var meget klare.

I dag er det lidt mere mudret, så vi skal kunne mange flere ting,” forklarer han.

Han er dog glad for, at Hjemmeværnet i dag er blevet en så væsentlig del af det daglige beredskab i Danmark. Det viser, at myndighederne respekterer de kompetencer, som de frivillige soldater har derude, mener han.

Lidt af en maveplasker Efter at have svævet rundt om København tilbage i 2012 et stykke tid, lyser et gult skilt lige over deres hoveder. Det er en påmindelse om, at sikkerhedsselen skal spændes godt til. Piloten kommer også med den korte bemærkning, at de nok skal forvente en hård landing, da flyets flaps er i stykker.

Selvom selve landingen kun tager et øjeblik, føler Tonny, at det tager mange minutter, før de endelig får jordforbindelse.

Flyet tager en ordentlig mavepuster under landingen, Tonny troede, de tog den på maven hele vejen ned ad asfalten i Roskilde.

Men heldigvis når de nogenlunde sikkert ned, selvom Tonny og hans medpassagerer gerne ville have været oplevelsen foruden. ”Det var et ekstra krydderi til vores tur i Kosovo,” siger Tonny med et stort smil.

”

Man går 100 procent ind til opgaven, man ved, hvad man skal, der er ingen, der hjælper dig, der er kun dig.

Det kendetegner en patrulje.

Tonny Ingvorsen, Patruljesoldat

HJV magasinet | Maj 2021 37

TAKE ME TO THE MOON 250.740 kilometer tilbagelagt i Hjemmeværnets Walk Challenge 2021 ­ det er ca. 2/3 af vejen til månen!

AF CHARLOTTE HJERRILD BONDE FOTO: PRIVAT

D

er er i grunden en del, man har kunnet gå og være lidt knotten over i tiden med corona, og det krøllede mundbind i jakkelommen minder os konstant om det.

Det har været en tid præget af få aktiviteter, evindelige skærmmøder og begrænset socialt samvær med andre.

Derfor har der i sandhed været behov for noget, der kan tælle på positivkontoen, og det tog Hærhjemmeværnsdistriktet i Sydog Sønderjylland i begyndelsen af året et helt særligt initiativ til.

”Claus, vores distriktschef, og jeg var ude at gå, og når vi gør det, så snakker vi om tingene. Der blev vi enige om, at der skulle ske noget, der kunne få vores soldater ud at bevæge sig, og som kunne skabe noget fællesskab. Sådan fandt vi på denne challenge,” siger kaptajn Anders Sørensen. ”Walk Challenge 2021” blev skudt i gang 1. februar og sluttede med udgangen af april. Og sikke en præstation, de vandreglade soldater opnåede i løbet af de tre måneder. Tilsammen fik de gået ikke mindre end 250.740 kilometer!

Deltagerne kunne vælge at tilbagelægge 90, 180, 270 eller 540 kilometer. Afstandene var ikke tilfældigt valgt. For eksempel svarede den korteste distance på 90 kilometer til at skulle gå én kilometer om dagen, mens den længste distance krævede, at man tilbagelagde cirka seks kilometer om dagen.

Flere deltagere nåede rent faktisk langt over 1.000 kilometer.

Over al forventning Distriktet havde beskedent håbet, at omkring 500 soldater ville melde sig til. Den forhåbning blev mere end indfriet. Hele 822 meldte sig til, og det var ikke kun soldater fra det syd- og sønderjyske. Frivillige Distriktschef Claus Klaris tv. gik naturligvis selv med. Men selvom han satte det lange ben foran, fik han kam til sit hår i forsøget på at følge med sine frivillige soldater, Carsten Riis th. og Bjarke Jacobsen i midten, som begge havde gået væsentlig længere end chefen, da billedet blev taget i april.

38

HJV magasinet | Maj 2021

n:

tio

Hjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland har med udfordringen ”Walk Challenge” fået 822 soldater fra hele Hjemmeværnet til at gå med. Og sikke en præstation – på tre måneder har soldaterne tilbagelagt hele 250.740 kilometer.

Ke v

in

S ig

v art

s en

Soldater har gået 2/3 af vejen til månen Il l

us

a tr

soldater fra hele Hjemmeværnet har været med på udfordringen. ”Vi er benovede over den store tilslutning, og vi er yderst taknemmelige for, at folk har taget så godt imod det. Det er en fantastisk følelse, at det har givet genklang derude,” siger en glad Anders Sørensen.

Undervejs har deltagerne kunnet dele deres oplevelser i billeder i en lukket Facebookgruppe for at inspirere og støtte hinanden. Desuden var der mulighed for at søge gode gåråd, feedback og se videoer med tips og tricks til gåturen.

More to come Den succesfulde challenge er ikke distriktets sidste påfund. Det lover Anders Sørensen.

De går nemlig allerede nu og brygger på, hvad det næste skal være. ”Vi har talt om at afholde en sommerchallenge. Ligesom denne gang har vi ikke behov for et konkurrenceelement. Det vigtige er at få folk ud at bevæge sig – uanset hvem man er,” forklarer Anders Sørensen og fortsætter: ”Når det er sagt, så har vi talt om at differentiere det mere denne gang, for der er mange, der gerne vil løbe. Vi vil gerne ramme bredden – det er det vigtigste for os.

Om udfordringen skal vare en enkelt måned eller mere, det har vi ikke lagt os fast på endnu.”

Det lader altså til, at det er med at holde formen ved lige, for en ny udfordring nærmer sig i horisonten.

VEST – WALK CHALLENGE

TEKST OG FOTO: JETTE ARILDSEN

Vidste du, at du kan købe termokrus eller rygsæk på hjvshop.dk?

Billederne er taget på Jettes mange ture i og omkring Kolding.

” Målet er at gå 2021 kilometer i 2021 Jette Arildsen, rekrutteringsspecialist i Eskadrille 284 Skrydstrup, fortæller her, hvorfor hun sagde ja tak til at snøre støvlerne og gå med på ”Walk Challenge 2021”. ”Inden jeg læste om arrangementet via Facebook, havde jeg allerede indgået en aftale med mig selv om at komme lidt ud hver dag som en opstart efter en længere periode med inaktivitet.

Jeg er vældig begejstret for initiativet set ud fra både et sundheds-, socialt og personligt perspektiv. Det glæder mig, at eventet henvender sig til hele Hjemmeværnet, og at der også er flere fra min egen enhed, som har haft lyst og overskud til at deltage – det er noget, vi kan dele "sammen hver for sig".

Den 30. marts krydsede jeg målstregen i forhold til de 540 kilometer, som jeg havde sat mig for at gå. Jeg snørede mine støvler for første gang lørdag den 6. februar, og ud af de 53 dage har jeg være aktiv i 43, hvilket giver et gennemsnit på cirka 12,5 kilometer per tur. I praksis har jeg gået alt imellem 4,6 og 25,8 kilometer.

Når jeg vandrer, så giver jeg mig tid til at nyde luften, farverne og følelsen af underlaget. Jeg hengiver mig til den kærlige forening mellem solen, skyerne og vinden, mens de fremfører et til tider dramatisk skyggespil akkompagneret af den allestedsnærværende fuglesymfoni.

Mine ture har jeg fortrinsvis gået alene, men indimellem har jeg også nydt selskab af venner og familie. Det er for mig to vidt forskellige oplevelser, og jeg værdsætter dem begge. Jeg går hver dag for mit eget velbefindende, så når jeg således bliver ved med at gå, så går det nok alt sammen.

At springe i zigzag med trætte ben, våde fødder og varme kinder langs åen, der som en vuggende puslestrøm slynger sig som et rislende stræde ind mellem knudrede

At kunne netværke, dele ture og motivation med de andre deltagere i gruppen på Facebook har gjort noget godt for mig.

Jette Arildsen, Deltager på Walk Challenge 2021

stammer i skovbundens smukke løvallé – så mærker jeg roen og glæden.

Ikke alle ture har været lige kardiovaskulært stimulerende, men det behøver de jo heller ikke at være. Der har været dage, hvor jeg har følt mig træt og uinspireret, men alligevel suget den friske luft til mig – og så skal man bestemt ikke fornægte sig en rolig omgang detailorienteret citywalk i bløde sko. Hver tur er en personlig sejr!

At kunne netværke, dele ture og motivation med de andre deltagere i gruppen på Facebook har gjort noget godt for mig, og der er da også sået kim til eventuelle fremtidige vandreture i godt selskab på kryds og tværs af værnsgrenene.

Så undervejs besluttede jeg mig for at fortsætte med Helicopter Wings ”100 km Challenge” på maksimum 30 dage med opstart 1. april – alt overskud går ubeskåret til foreningen Veteraners Levevilkår. Det er bestemt noget, jeg meget gerne støtter op om.

Mit håb er, at jeg kan holde dampen tilstrækkeligt oppe, så jeg ved årets udgang har gået 2.021 kilometer her i 2021!”

HJV magasinet | Maj 2021 39

AF CHARLOTTE HJERRILD BONDE FOTO: KENNETH LYSBJERG KOUSTRUP

Efter 42 år i Forsvaret, heraf ti år som regionschef i Landsdelsregion Vest, lader oberst Flemming Agerskov stafetten gå videre. “Det har været et privilegium og en fornøjelse,” siger obersten, som i øvrigt ikke har tænkt sig at gå på pension.

Oberst Flemming Agerskov lægger et kultørt karriereforløb bag sig. Nu venter nye udfordringer i den civile verden.

Regionschefen takker af Viborg, Aarhus, Rusland, Kroatien, Jugoslavien, Sarajevo, Indien, Makedonien, Karup, Kosovo, Himalaya, Hjørring.

Oberst Flemming Agerskov sidder tilbagelænet på den blåpolstrede stol og kigger over på det whiteboard, der hænger i hans store kontor på Skive Kaserne. Her har han kort forinden opridset lokationerne på de steder, han har gjort tjeneste, og de lande, hvor han har været udsendt. Der er ikke megen ledig plads tilbage på tavlen. ”Jeg skulle lige se, om jeg kunne huske det hele …,” siger han.

Kontorets indretning afspejler arbejdslivet. Der er genstande nok til at fylde en hel souvenirbutik. Medaljer, flag, hatte, sabler, coins (mønter) med videre står, ligger eller hænger side om side. Der er sket meget, siden Flemming Agerskov for 42 år siden 40

HJV magasinet | Maj 2021

besluttede, at Forsvaret skulle være hans levevej. Egentlig troede han, at han skulle være læge, forstkandidat eller geolog. Men tilfældighederne ville det anderledes.

Kulørt karriereforløb ”Da jeg var færdig med gymnasiet, fik jeg på et tidspunkt en ide om, at jeg godt kunne tænke mig at prøve at flyve. Men da jeg vist var lidt grøn bag ørerne, blev jeg anbefalet at tage befalingsmandsuddannelsen i Forsvaret.

Og det gjorde jeg så,” siger Flemming Agerskov.

Livet i felten tiltalte ham, og siden da er det gået slag i slag, eller job på job om man vil. Men det kulørte karriereforløb er langtfra resultatet af en forlods plan, ligesom det heller ikke var planlagt, at han ville søge stillingen som regionschef for den daværende

Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland, som lå i Odense på det tidspunkt. ”Jeg gjorde det for at prøve noget nyt. Det var ikke decideret målrettet.

Jeg har altid fået at vide, at jeg skulle gøre det ene og det andet og det tredje.

Jeg tænker aldrig over tingene i forhold til karriere. Hvis folk synes, jeg kan gøre bedre fyldest et andet sted og gøre

”

Den største forskel, man kan gøre, er at være ude hos soldaterne, når de laver noget.

Flemming Agerskov, Regionschef

VEST – INTERVIEW

ting, som gør, at det er blevet lidt nemmere at være hjemmeværnssoldat. Qua det, at vi prøver at samle alt det administrative lidt højere oppe i systemet i stedet for bare at skubbe det ud.”

en forskel, så gør jeg det. Det har jeg gjort hele vejen gennem min karriere,” siger han og fortsætter: ”Der er nogle ting, jeg synes, der kunne være anderledes, men jeg har ikke fortrudt noget af det. Så længe jeg skal bruge min hjerne til at lave noget nyt og udvikle noget, så har jeg befundet mig fint med det,” siger Flemming Agerskov.

Positiv udvikling i regionen Da Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland blev lagt sammen med regionen i nord og blev til Landsdelsregion Vest, havde han egentlig ikke tænkt, at han skulle med. Men sådan gik det som bekendt ikke. Det er blevet til i alt ti år på posten med en udsendelse på 15 måneder til Afghanistan undervejs.

Hvordan har udviklingen været i Landsdelsregion Vest med dig som chef? ”Jeg kan sige det sådan, at det har været et privilegium at være med og en kæmpe fornøjelse. Og jeg synes faktisk, at der er sket en god og positiv udvikling gennem de sidste 10 år. Og den tendens man ser i Landsdelsregion Vest, den skal man holde fast i. Så hvis man kan blive ved med at nurse og aktivere, rekruttere og kommunikere de rigtige steder og på de rigtige kanaler, så tror jeg også, man har et godt, stærkt hjemmeværn om 10 år i Landsdelsregion Vest.”

Ude hos soldaterne Hvad mener du er den største forskel, du har gjort for Hjemmeværnet? ”Den største forskel, man kan gøre, er at være ude hos soldaterne, når de laver noget.

Så de kan se chefen og høre, hvad han tænker og mener om det, de går og laver.

Så jo mere tid man kan allokere til at være ude ved aktiviteter og indsættelser med videre, jo bedre. Det er der, man kan gøre en forskel.”

Nu forlader du inden længe Forsvaret og Hjemmeværnet. Har det været nemt at træffe den beslutning? ”Når man har gjort det her i 10 år, så har man gjort det længe nok, og så er det på tide, at andre kommer til. Og 42 år i uniform, det er altså rigeligt. Selvom man er i god form og kan mange ting, så er jeg altså snart 62 år. Og jeg har altid sat mig som mål, at jeg skulle kunne holde til det samme som mine soldater, og på et eller andet tidspunkt kommer der nogle begrænsninger i den sammenhæng. Så må jeg hellere

give mig til noget andet. Jeg skal nok stadig holde mig i form. Men alligevel.” Øverst i bunken af klicheer ligger den med, at der altid åbner sig en ny dør, når man lukker en anden. Du lyder ikke som én, der kan stoppe med at arbejde. Hvad skal tiden bruges på? ”Det er et rigtig godt spørgsmål. Men jeg er jo medlem af Det Konservative Folkeparti, så jeg stiller op til byrådsvalg og regionsrådsvalg her til efteråret. Og så går jeg i gang med nogle rekrutteringsbureauer og ser, hvad de kan finde ud af. Men jeg har ikke en fast ide om, hvad det skal være. Men det skal være noget, hvor der sker noget.”

Kommer du til at melde dig ind i Hjemmeværnet? ”Jeg har sagt det sådan, at 42 år i uniform, det må være nok. Og det med at have en gammel sur oberst, der (tror han) ved alting meget bedre end alle de andre, det tror jeg sgu ikke er særlig motiverende for de andre.”

Hvor turen ender, aner den snarligt afgående oberst altså tilsyneladende ikke. Men mon ikke det nok skal blive interessant?

Karrieren i Forsvaret har bragt Flemming Ager­ skov rundt i det meste af verden. Fra de fleste steder har han bragt en effekt med hjem som minde som denne kasket, der har tilhørt en russisk atomubådskommandør.

Ledelse gennem distriktschefer Hvordan kan den enkelte soldat mærke, at det er dig, der har siddet på posten? ”Jeg håber, man kan mærke det – om ikke andet så gennem de chefer, jeg leder igennem. Jeg prøver så vidt muligt at lede gennem distriktscheferne. Og jeg håber også, at de leder gennem deres kompagnichefer, for det er på den måde, man får det bedste udbytte. Jeg tror også, de kan mærke det, fordi jeg træffer beslutninger i stedet for at sende tingene i udvalg og rundspørge. Og så håber jeg, de har en ide om, at vi har ændret nogle HJV magasinet | Maj 2021 41

FLYVERHJEMMEVÆRNET

AF LEDENDE INFORMATIONSOFFICER JAN G. ANDERSEN

Flyverhjemmeværnets Security Force-kapacitet får nyt liv Flyvevåbnet har igen fået fokus på Force Protection og den skarpe bevogtning og forsvar af sine flyvestationer. Det har givet ny grobund for Flyverhjemmeværnets Security Force-kapacitet, som nu får ny næring i form af uddannelser og materiel, så kapaciteten kan blive et vigtigt bidrag til at løse vitale operative opgaver for Flyvevåbnet.

SITUATIONEN

Efter en årrække uden særlig prioritering af Force Protection i nationalt regi har Flyvevåbnet nu igen sat fokus på området.

De danske flyvestationers rolle som modtage-, afsendelses- eller transitbaser for danske og allierede militære enheder har understreget behovet for sikring af operationerne på flyvestationerne med kompetente, indsatsparate militære enheder.

I denne forbindelse arbejder Flyverhjemmeværnet sammen med Flyverkommandoen, Hjemmeværnskommandoen og Hjemmeværnsskolen på at revitalisere Flyverhjemmeværnets Security Force-delinger.

Delingerne skal med en fornyet uddannelse og en ajourført våbenog materielnormering kunne leve op til Flyvevåbnets opdaterede krav til bevogtning og forsvar

42

HJV magasinet | Maj 2021

på alle flyvestationer. Samtidig skal delingerne i visse sammenhænge kunne løse lignende opgaver for Flyvevåbnet uden for flyvestationerne.

Chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Kern Oddershede, vurderer, at Security Force-delingerne bliver en stærk og vital operativ kapacitet for Flyvevåbnet, som vil være efterspurgt og samtidig give god mening for de involverede frivillige soldater.

”Kapaciteten vil kunne bidrage til at løse vitale operative opgaver for Flyvevåbnet og samtidig fremme fastholdelse og rekruttering for Flyverhjemmeværnet,” fastslår Kern Oddershede.

SECURITY FORCE

Det er vigtigt, at soldaterne i Security Force-enhederne har styr på enkeltkæm­ perfærdighederne og kamp­eksercits.

Foto: Amanda Müller

OPGAVEN

I den opdaterede form er Security Force-delingerne klart defineret som Flyverhjemmeværnets indsatsstyrke, der skal kunne løse sikrings-, bevogtnings- og egentlige forsvarsopgaver både stationært og mobilt og herunder kunne gennemføre eksempelvis eskortering og angreb. ”Security Force-delingerne skal bibringe Flyverhjemmeværnet evnen til hurtigt og situationsbestemt at danne tyngde i opgaveløsningen for Flyvevåbnet blandt andet i rollen som Quick Reaction Force (QRF),” forklarer oberst Kern Oddershede.

Historien bag Security Force • Opstilling af Security Force-kapaciteten startede tilbage i 2011 som en del af Forsvarsforlig 2010-2014. Indledningsvis skulle der opstilles seks delinger fordelt over hele landet på seks eskadriller.

• Projektet mødte dog en del udfordringer, og processen for materielnormeringen trak ud i flere år. Det samme gjorde Flyvevåbnets og Hjemmeværnets proces for dokumentation af opstillingsgrundlaget og uddannelser, som endte med at blive skrinlagt på grund af nye forligsrelaterede opgaver.

• Siden hen kom der nye politiske krav om

Signaltjenesten besparelser og organisationstilpasninger Kommandovejene entydige i arbejdet i Forsvaret, hvilket er betød, at Flyvevåbnet med revitaliseringen af Security nedlagde Combat Support Wing, Forcehvor Flyverkapaciteten.

Flyverkommandoen opstiller hjemmeværnet havde forankret sin faglighed behov og krav.

Hjemmeværnskommandoen i forhold til Security Force. opstillingsgrundlag beordrer • udarbejder Flyverhjemmeværnets Security og Force-enHjemmeværnsskolen til at udarbejde uddanheder måtte derfor i en årrække arbejde ud nelsesdokumentation og støtte Flyverhjemfra lokale aftaler med Flyvevåbnets enkelte meværnet.

Flyverhjemmeværnet Wings og uddanne efter tilpassedeopstiller, uddanneluddanner og træner kapaciteten. sesdirektiver for Hærhjemmeværnet.

Deter nye opstillingsgrundlag uddannel• I dag situationen en anden. og Trusselsbillesesdokumentationen er planlagt færdiggjort det har ændret sig, og Flyvevåbnet har igen medio 2021. etableret et stabselement, som arbejder med En øget rekrutteringsindsats for Security Force Protection og dermed sætter ramForce og implementering af den uddanmerne for Flyverhjemmeværnetsnye operative nelse forventes igangsat umiddelbart efter opgaver.

Samtidig har flyvestationerne igen sommerferien 2021. operativ rolle som fået en fremtrædende Flyverhjemmeværnets fasteeller stabtransit svarer af disikrede baser for modtagelse rekte adspurgt, at enheder der opleves fremdrift i allierede militære og god for udsendelse projektet solid opbakning fra både Hjemaf danskeog militære styrkebidrag.

Hjemmeværnssko• meværnskommandoen, Så nu er der igen kommet fokus på betydlen og ikke mindst Flyverkommandoen. ningen af Flyverhjemmeværnets kapaciteter til bevogtning og forsvar af Flyvevåbnets baser og kapaciteter – og ikke mindst betydningen af veluddannede og veludrustede Security Force-delinger.

HJV magasinet | Maj 2021 43

UDFØRELSEN

Chefen for Eskadrille 274 Østjylland, kaptajn Henrik Baunsgaard, er ved at klargøre sin enhed til de nye udfordringer i forbindelse med implementeringen af den opdaterede uddannelse for Security Force-enhederne, som forventeligt er klar i slutningen af 2021 eller i starten af 2022.

Eskadrillens Security Forcedeling prioriterer derfor enhedsuddannelse hen over foråret og sommeren med elementer som beredskabsområde (BSO), bevogtning, march, kampeksercits og

kamp i bebygget område samt naturligvis skydning og førstehjælp.

Eskadrillens Security Force-deling består aktuelt af 20 frivillige flyversoldater fordelt på deltrop og to aktive grupper. Gennemsnitsalderen i delingen er 30 år, og det gennemsnitlige antal funktionsrelaterede timer for de frivillige soldater ligger på 250 timer om året. Delingen mødes hver anden mandag og en weekend om måneden til uddannelse og træning.

For at blive optaget i Security Force-delingen i eskadrillen skal den frivillige soldat have gennemført en militær grunduddannelse. Det vil sige have en fortid i Forsvaret eller have gennemført grunduddannelse i Hjemmeværnet. Frivillige, der ikke har en militær grunduddannelse, starter således i eskadrillens bevogtningsdeling, hvor der er organisatoriske uddannelsespladser.

Ydermere har eskadrillen indledt et samarbejde med Hjemmeværnets specialenhed Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni Vest (SSR) på flere områder inden for hvervning og uddannelse. Eskadrillechefen forventer, at samarbejdet vil få positiv afsmitning på eskadrillens uddannelsesniveau.

”

Kapaciteten vil kunne bidrage til at løse vitale operative opgaver for Flyve­ våbnet og samtidig fremme fastholdelse og rekruttering for Flyverhjemmeværnet.

Kern Oddershede, Oberst og chef for Flyverhjemmeværnet

44

HJV magasinet | Maj 2021

SECFOR på patrulje på vej ud for at afsøge et område og sikre en midlertidig landings­ plads eller objekt.

Foto: Amanda Müller

SECURITY FORCE

LOGISTIKKEN

Chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Kern Oddershede, har sat særligt fokus på, at Security Forcedelingerne fremadrettet bliver bevæbnet og udrustet, så de får de bedste muligheder for at løse deres opgaver sikkert og effektivt. ”Soldaterne i en Quick Reaction Force skal naturligvis være veludrustede. Så god enkeltmandsudrustning (TYR) ser jeg som et must. Så skal enheden naturligvis kunne flytte sig selv og besidde en øget evne til at nedkæmpe en mulig modstander såvel i dagslys som i mørke. Det betyder blandt andet behov for større køretøjer og moderne udstyr til kamp i mørke,” fremhæver Kern Oddershede.

Chefens vurderinger er afspejlet i det kapacitetsnotat, der er udarbejdet som grundlag for revitaliseringen af Flyverhjemmeværnets Security Force-kapacitet. Notatet nævner også, at der fremadrettet kan tænkes i brug af moderne teknologier for eksempel på sensorområdet.

Har du brug for en power­ bank, T-shirts, løbeshorts eller løbetights, så find det på hjvshop.dk

”BARE SÆT I V Æ R K !”

Flyversoldat Michael S. Haslund ser med spænding frem til de nye planer for Security Force-delingerne og er helt klar til at gå i gang med træningen.

Hvad siger de soldater, som det hele drejer sig om?

Frivillig flyversoldat Michael S. Haslund, der er skytte på let støttevåben (LSV) i Eskadrille 274 Østjyllands Security Force-deling, har været med, lige siden kapaciteten første gang blev opstillet i Flyverhjemmeværnet.

LSV-skytten har endnu kun hørt flygtigt om de påtænkte ændringer inden for Security Force, som han ser frem til med spænding.

Han vil derfor helt naturligt deltage i træningen af de færdigheder, som hans eskadrillechef har talt om..

Om muligheden for at få nye våben og nyt materiel siger Michael S. Haslund: ”For mig er det sammenholdet og det at lave spændende aktiviteter sammen, der tæller. En Security Force-enhed skal naturligvis have det grej, der er nødvendigt, men man skal ikke være i Security Force for våbnenes skyld.”

Michael S. Haslund husker, at der i de første år var fire weekendsamlinger om året, hvor det kun var Security Force-soldater, der trænede sammen. ”Jeg tror, det var, fordi der dengang var nogle flere Security Force-soldater i Flyverhjemmeværnet,” siger han.

Michael S. Haslund oplevede samlingerne som meget givende og beklager, at denne træning ophørte i en periode. Derfor ser han også frem til revitaliseringen af Security Force-delingerne. ”Det passer mig fint. Så bare sæt i værk!”

HJV magasinet | Maj 2021 45

AF POUL MONGGAARD FOTO: FLYVERHJEMMEVÆRNETS MUSIKKORPS

MUSIKKORPS GÅR MÅLBEVIDST EFTER NYE YNGRE KRÆFTER Flyverhjemmeværnets Musikkorps har vind i sejlene og bruger sit netværk til at rekruttere nye yngre medlemmer.

Det populære brassband klarer sig også fint ved de konkurrencer, det deltager i.

”N

år vi er færdige med at spille en koncert, er det ikke alene vigtigt, at basistingene har været i orden. Det er også vigtigt, at vi har vakt folks nysgerrighed.”

Sådan siger Thomas Hylgaard, der dirigerer et orkester med succes, nemlig Flyverhjemmeværnets Musikkorps, der holder til i Kolding. Både han og korpsets musikbefalingsmand, Mona Hylgaard, ved, at succesen i høj grad afhænger af, at hele orkestret også socialt spiller godt sammen.

Begge finder responsen fra publikum vigtig – publikum skal underholdes med kvalitet. Det skal lyde godt og være sat godt sammen. Musikkorpset er et brassband, der blev stiftet i 1956. Derfor baserer det sig på gode traditioner. ”Men vi skal ikke gøre os afhængige af ”plejer”. Vi skal også være klar til at prøve noget andet. Jeg synes, det er vigtigt for vores organisation, at vi lærer både af vore fejltagelser og af det, vi gør godt,” siger Thomas Hylgaard.

Bruger netværket Orkestret har fået nye yngre kræfter og består desuden af trofaste folk oppe i alderen. Behovet for at få nye folk ind dækkes blandt andet ved at bruge netværket. ”Vi går meget målbevidst efter at få yngre medlemmer. Hvis vi hører, at der 46

HJV magasinet | Maj 2021

går nogen derude, som kan spille, men ikke lige nu har noget sted at være, så ringer vi ud og siger: Hør lige her, vi har gang i noget spændende nyt. Det har medført, at der er kommet unge mennesker til,” fortæller Mona Hylgaard og fortsætter: ”Vi fortæller dem om vores visioner og forventninger, og hvilke rammer vi arbejder i. Vi er et fællesskab og skal være sammen om opgaven.”

Thomas Hylgaard supplerer: ”Vi går efter at hverve og inspirere mennesker, som kan se, at det giver mening at indgå i vores fællesskab, og som har hjertet med og kan indgå i teamet. Så får vi de rigtige medlemmer.”

Musikkorpset kontakter typisk folk, der for eksempel har haft en pause fra et brassband og igen bliver interesseret i orkesterfællesskabet. De bliver inviteret til øvelokalerne i Kolding, hvor orkestret hører hjemme. Her kommer de til en slags audition og spiller med i orkestret. ”Det er okay, hvis vedkommende siger: ”Det har jeg alligevel ikke lyst til.” Så kan vi måske aftale at ringes ved senere. Der kan også være nogle, som siger: ”Det lyder godt. Det vil jeg gerne være med til.” Og så er de med,” fortæller Thomas Hylgaard.

Både han og Mona Hylgaard lægger vægt på, at orkestret består af medlemmer, som kan være både seriøse og humoristiske. De skal have et musikalsk sprog og være indstillet på at være i orkestret for at gøre det bedre.

Derfor er det også en forudsætning, at medlemmerne øver sig. ”Vores medlemmer er musikere, og de øver sig for at blive bedre, men du kan ikke have et rigtig godt orkester, hvis ikke du har et godt socialt samvær. Du bliver nødt til at skrue op for begge dele,” fortæller Thomas Hylgaard.

Deltager i konkurrencer Som medlem af orkestret hører det også med, at man nogle gange skal ud at marchere. Nogle kan være forhindrede – for

MUSIKKORPS

eksempel af helbredsmæssige årsager.

I den situation støtter brassbandene hinanden. ”Så får vi hjælp fra andre brassbands – vi er gode til at støtte hinanden,” siger Thomas Hylgaard.

Musikkorpset bestræber sig på hver gang at levere det ypperste – at det er tilfældet, ses også ved, at gæstedirigenter gerne kommer igen, og der bliver talt godt om orkestret.

Orkestret klarer sig også fint ved de forskellige konkurrencer, det deltager i. Når det sker, stiller medlemmerne op i deres flotte hjemmeværnsuniformer, så man tydeligt kan se, hvor de kommer fra. ”Konkurrencerne kan også give folk lyst til at komme og spille i vores orkester. Vi skal vise brassbandverdenen frem, og hvad vi kan. Samtidig fortæller vi den gode historie om

Hjemmeværnet,” forklarer Thomas Hylgaard.

Både Thomas Hylgaard og Mona Hylgaard sætter en ære i at kunne berette om deres opgave og formidle den, så folk bliver overraskede over, at et hjemmeværnsorkester kan være så godt, som det er. Selv om man så kunne tro, at musikkorpset er et professionelt orkester, siger Mona Hylgaard: ”Nej, vi er stadig glade amatører, men vi bevæger os opad.”

Flyver­ hjemmeværnets Musikkorps • Flyverhjemmeværnets Musikkorps holder til i Kolding og tæller omkring 31 medlemmer.

• Orkestret er typisk ude at spille 16 gange om året ved arrangementer med et militært præg. Det deltager også i en række konkurrencer.

• Dirigent er Thomas Hylgaard.

Læs mere og se billeder på orkestrets facebookside.

HJV magasinet | Maj 2021 47

Det kan være noget af en ahaoplevelse som civil at møde Hjemmeværnets militære verden. Her kan du læse om Kamilla Olsens første møde med medlemmerne af Eskadrille 272 Vestjylland i Flyverhjemmeværnet.

Støvler og AF MENIG KAMILLA OLSEN

Kamilla smed hurtigt stiletterne, da hun blev en del af Flyver­ hjemmeværnet.

Foto: Privat

48

HJV magasinet | Maj 2021

M

it første møde med Flyverhjemmeværnet var på en varm sommeraften i 2020 på skydebanen i Holstebro. Jeg mødte op i min vanlige påklædning. Det vil sige stilethæle, lange krøller, makeup, jeans og en sort T-shirt. Solbrillerne sad velplaceret i håret, og som altid havde jeg lige nået at vifte parfumen, inden jeg hastede ud ad døren til mit første møde.

Da jeg ankom godt spændt i maven til parkeringspladsen og trådte ud af min bil, fandt jeg ud af, at stilethæle med garanti ikke er en del af uniformen, da jeg sank dybt ned i gruset og derfor havde svært ved at bevæge mig med militær anstand.

Der stod jeg så på skydebanen og stirrede lidt skræmt på en gruppe frivillige soldater.

Men min forbeholdne glanen blev ikke gengældt. Slet ikke. Sjældent har jeg mødt en gruppe mennesker, der var så meget nede på jorden, så imødekommende og engagerede, og som samtidig som mennesker var vidt forskellige. Jeg oplevede en blanding af afslappethed, en ligefremhed og humor samtidig med en åbenlys stor respekt for den uniform, de bar.

Alt imens jeg stod der på skydebanen og iagttog omgivelserne, slog det mig, at de var fuldstændig ligeglade med mit cv.

Mine lederuddannelser, mine ansættelser i bankverdenen og mit job som teamleder

havde ikke deres fjerneste interesse. De var kun optaget af at fortælle om Flyverhjemmeværnet, videregive sjove anekdoter og historier om hinanden, som vidnede om godmodig humor og stor respekt. Jeg stod sammen med en gruppe mennesker, hvoraf mange havde været frivillige i hele deres voksne liv, eller som kom fra familier, der i generationer har været medlemmer. Mens andre igen var ganske nye som jeg selv.

Der var alle typer. Høje og lave, tykke og tynde, lyse og mørke. Men når jeg så dem i øjnene, så så jeg det samme: Engagement og en glæde og vilje til at gøre en forskel i Flyverhjemmeværnet.

Om jeg var kommet i gummistøvler eller stiletter, var ligegyldigt. Men det var vigtigt for dem at finde ud af, om jeg ville det her, om jeg ville være frivillig, og om jeg ville være en del af deres fællesskab.

I løbet af aftenen gik jeg fra at vide absolut ingenting om Flyverhjemmeværnet til at være fuldstændig sikker på, at det, jeg

BERETNING FRA MEDLEM

”

Sjældent har jeg mødt en gruppe mennesker, der var så meget nede på jorden, så imødekommende og engagerede, og som samtidig som mennesker var vidt forskellige.

Kamilla Olsen, Menig

stiletter

havde oplevet den aften, det ville jeg også være en del af.

Så var det, at mailen ramte min e-Boks: ”Kære Kamilla Olsen Vi har hermed den fornøjelse at meddele dig, at du er blevet godkendt til optagelse som frivillig i Flyverhjemmeværnet. Du bedes venligst underskrive vedlagte kontrakt og gennemlæse Bekendtgørelsen.

Med venlig hilsen Forsvarsministeriet Personalestyrelse”

Min længste shoppetur Jeg var kommet gennem nåleøjet, og endelig skulle jeg mødes med eskadrillens forsyner foran Dragonkasernen i Holstebro for at få udleveret ”basis og resten af mit udstyr”.

Det blev til den længste shoppetur, jeg har oplevet, og det siger ikke så lidt.

Men da jeg parkerede ude på parkeringspladsen foran min lejlighed, gik det op for mig, at jeg nu skulle bære alle disse ting op

i min lejlighed, vel vidende at halvdelen af beboerne i min ejendom ville følge med.

Pludselig blev jeg lidt ubekvem ved situationen. Det føltes grænseoverskridende at skulle vise alle, at jeg nu var en del af Flyverhjemmeværnet. Jeg sundede mig derfor en kort stund, inden jeg steg ud af bilen. Men jeg ville jo det her, så jeg rettede ryggen og bar mine ting ind. Stoltheden voksede, da jeg begyndte at se nærmere på de uniformer, jeg havde fået. Jo, her fulgte moden jo rigtig godt med. En vinter- og sommerkollektion og et regnsæt. En uniform til al slags vejr.

Så det var med stolthed og et stort smil, at jeg satte mit navn fast på uniformerne, og jeg tog straks et billede, som jeg sendte til min far med teksten: ”Hej far. De er vist lidt anderledes end det tøj, du havde på i Fredericia”, efterfulgt af en kæmpe smiley.

Min far er 82 år, og han har fortalt mig om tiden som værnepligtig i Fredericia. Om hvordan de gik til Aarhus i to meter høje snedriver uden støvler og kun iført en tynd trøje. Jeps, far, nu er tiden altså en anden.

Min højde er ikke ret langt fra den officielle højde for dværge, så da jeg tog vinteruniformen på for første gang, følte jeg, at mine 157 centimeter blev reduceret til 75 centimeter, og at min buksestørrelse gik fra 36 til

58. Så der stod jeg så i min stue og følte mig som den sødeste lille – men meget brede – bamse. Jeg fik et billede på min nethinde af mig selv som en 3-årig pige, der netop var kravlet i sin første flyverdragt.

Baretten skal bare sidde rigtigt ”Du skal bare tage den på i bad og så gå rundt med den, indtil den er tør,” var rådet, da jeg fik udleveret min baret. Jeg kunne med det samme se, at den ikke lignede de andres. Jeg spurgte, hvad jeg skulle gøre for at forme min baret, og fik ovenstående svar. Jeg valgte dog blot at gøre den våd med meget varmt vand, og så tog jeg den på. Jeg formede den efter de beskrevne regler og vandrede så rundt hjemme i stuen med min nye hovedbeklædning. Der gik ikke lang tid, før en underlig lugt begyndte at forfølge mig. Først var den sådan lidt udefinerbar, men så blev den mere skarp, og til sidst blev jeg nødt til at tage baretten af for at finde ud af, hvad der lugtede så underligt.

Jeg inhalerede med det samme barettens stramme lugt, og det gik op for mig, at der selvfølgelig er uld i den. Våd uld har som bekendt ikke den bedste odør. Så jeg gjorde derfor, som jeg plejer, når jeg skal dufte godt. Svinger min parfume, så nu dufter min baret som nok den eneste i Flyverhjemmeværnet af Gucci-parfume. Men jeg tænker, at det er fuldstændig lige meget, hvad den dufter af – den skal bare sidde rigtigt – og det gør min baret nu!

HJV magasinet | Maj 2021 49

AF HANS JAKOB CLAUSEN

Jeg bærer min uniform med stolthed

Landmanden og eskadrillechefen Hans Jakob Clausen i sin traktor. Hans håber på, at flere yngre kræfter vil være med til at bære eskadrillen videre.

Foto: Tonny Bender Christensen

50

HJV magasinet | Maj 2021

VÆRDIER

Eskadrillechefen på Langeland, Hans Jakob Clausen, er flittig leverandør af indlæg til Fyns Amts Avis, som primært har handlet om landbrugspolitik, fordi Hans Jakob Clausen selv er landmand. Her fortæller han om de værdier, der er ståstedet for hans virke både i landbruget og i Hjemmeværnet.

O

fte er det uvidenhed, der styrer folks syn på landbruget – akkurat ligeså er det med Hjemmeværnet, og der trives mange fordomme om Hjemmeværnet. Men de er dog ikke så markante som tidligere, for heldigvis er folks opfattelse af os blevet mere nuanceret de seneste år.

For mig handler alt samarbejde om at udvise ansvarlighed, ordentlighed, respekt og rummelighed og ikke mindst at kunne stole på hinanden.

Vi ”bondemænd” har for manges vedkommende en fædrelandsfølelse og ansvarlighed, der ligger som et fundament for vores arbejde som landbrugere. Det samme vil jeg hævde gælder for mange hjemmeværnssoldater.

Her i Eskadrille 243 Langeland er vi 30 medlemmer, og 95 procent af dem er mænd i alderen mellem 50 og + 60 år. Vi er vidt forskellige med hensyn til politisk overbevisning, erhverv og social baggrund. Men vi er alle med i den ”hårde kerne”, som har været i eskadrillen i rigtig mange år.

Jeg havde selv en virkelig god tid, da jeg var værnepligtig. Militæret sagde mig et eller andet, som jeg godt kunne have tænkt mig at fortsætte med. Men

da jeg ikke havde mulighed for en karriere i Forsvaret dengang, meldte jeg mig til Hjemmeværnet. Jeg har nu været med i mere end 25 år, alle årene i Flyverhjemmeværnet. Og jeg må da indrømme, at det kniber med at rekruttere yngre medlemmer til vores ”gamle” eskadrille. De unge rejser mod uddannelse og karriere og vender sjældent tilbage til øen. Det er jo ikke, fordi man ikke forstår dem.

Alle ved, hvad vi står for Men selv om det måske lyder lidt klichefyldt, så møder vi alle mand, når pligten kalder, og er parate til at yde en indsats.

Jeg er stolt af at bære min uniform her i lokalmiljøet på Langeland og oplever da heldigvis også, at vores naboer respekterer os. Uniformen signalerer netop de værdier, jeg snakker om.

Alle ved, hvad vi står for, og at vi er parate til at yde en ulønnet og frivillig indsats. Akkurat som vi også hjælper lokalsamfundet, når der er brug for os til for eksempel by- og havnefester.

Det batter også lidt på opbaknings­ kontoen, når man lærer os at kende som flinke og hjælpsomme mennesker med en holdning til tingene. Jeg tænker også, at det værdigrundlag

”

Jeg er stolt af at bære min uniform her i lokalmiljøet på Langeland.

Hans Jakob Clausen, Eskadrillechef

kunne tiltale mennesker mellem 35 og 50 år. Og ikke mindst kvinderne, som vi også meget gerne vil have flere af i eskadrillen.

For ud over at være soldater er vi også rigtig gode kammerater i eskadrillen. Vi stoler på hinanden og kender styrken ved at stå sammen om opgaven. Som når for eksempel Flyvestation Skrydstrup har brug for både os og de andre eskadriller på Fyn og i Sønderjylland til at bevogte vigtige objekter eller fly.

For mig som ”bondemand” og ”hjemmeværner” handler det om ordentlighed og viljen til at stille op for fællesskabet og det, man værdsætter.

HJV magasinet | Maj 2021 51

MARINEHJEMMEVÆRNET

Træning med Søværnet og Flyvevåbnet plus en SAR Søværnets patruljefartøj, Freja, og to af Flyvevåbnets redningshelikoptere var på samme dag klar til at træne med en besætning om bord på MHV 802 Carina fra Flotille 366 Københavns Vestegn. Det skete ved en søndagssejlads, hvor fartøjsfører Geert Magnussen havde lagt sig i selen for at indgå aftaler for et spændende program. ”Vi endte med at få hele pladen fuld,” fortæller han.

Besætningen fik trænet at gå på siden af Freja i rum sø og forbinde de to fartøjer ved brug af linekastningsapparat, og med de to helikoptere blev der trænet hoist. Alt sammen relevant søredningstræning.

Ved hoist fires man op og ned mellem helikopteren og et fartøj, en gummibåd eller andet. Det er en yndet aktivitet for de frivillige MHV-besætninger og en efterspurgt træning fra helikopterbesætningerne.

Hoist er altid god og spændende træning, som kræver koordineret sejlads i forhold til helikopteren og mange aktiviteter på dækket.

Dagen endte med, at Carina blev kaldt op af Forsvaret til en såkaldt ”search and rescue” (SAR). En lystbåd var ved at synke, og Geert Magnussen sendte straks Carinas hurtige gummibåd i forvejen. De kunne konstatere, at båden nu lå på grund ud for Brøndby Havn, og at lystsejlerne var kommet sikkert i land.

Helikopterbesætningen træner hoist fra gummibåd.

Foto: Christoffer Vinsløv

Pletskud i en fredelig opgave Linekastningsapparatet om bord på MHV 814 Budstikken blev anvendt med stor præcision ved en aktion i marts. En 30-fods tysk motorbåd, der ellers lå for anker, havde revet sig løs og var drevet helt op på kysten i den danske del af Flensborg Fjord.

Så langt kan Budstikken fra Flotille 136 Sønderborg slet ikke nå ind. Så er det jo godt, at man har et linekastningsapparat om bord. Det kunne skyde en line helt ind til land, så man bagefter kunne hive en fastbundet trosse fra MHV-fartøjet ind. Nu kunne besætningen på Budstikken lige så forsigtigt trække båden ud på dybt vand igen. Glade tyskere fortsatte derefter videre for egen kraft.

52

HJV magasinet | Maj 2021

Linekastningsapparater • Alle Marinehjemmeværnets fartøjer råder over linekastningsapparater, som anvendes ved redningsaktioner til søs.

De fungerer som en raket og indeholder 300 meter line.

Efter affyring forbindes linen med et tov, som kan hives frem og fastgøres.

• Linekastningsapparater kan bruges mellem to skibe, fra skib til land eller fra land til Foto: Torben Glyum

skib.

NYHEDER

Et prik i den gode sags tjeneste

På en indendørs handlebane har MFPflotillen trænet med FX-simunition sam­ men med kollegaerne fra Hær- og Flyver­ hjemmeværnet.

Foto: Morten Weltz

AF LÆRKE VIGERØ DYREHAUGE

Hvad kan man finde på, når aktiviteterne er begrænsede? Seks medlemmer fra Flotille 244 Svendborg har sammen været forbi blodbanken i Svendborg i april. Det gav fuld bonus for den gode sag – og for humøret! Blodbanken var glad for den uniformerede støtte, og det var godt for de seks marinere at lave noget sammen. ”Det er længe siden, vi har set hinanden fysisk. Det har desværre mest været onlinemøder hen over vinteren,” fortæller rekrutteringsspecialist Nikolaj Møller.

Nikolaj Møller har været bloddonor i mange år, og han synes, at det giver god mening at kombinere to frivillige interesser. Operationsofficer for Flotille 244 Simon Olesen var med til at planlægge arrangementet, og han var godt tilfreds med fremmødet. ”Opbakning fra hele flotillen var rigtig stor. En del medlemmer kunne dog ikke deltage i selve aktiviteten på grund af deres helbred eller arbejde, men de bakkede op om ideen. Vi forventer at afholde et lignende arrangement til sommer, når vi kan blive tappet igen,” siger han.

Fortsat fokus på skydningen Der bliver lagt større og større vægt på skydefærdighederne i Marinehjemmeværnet.

Det er en militær kerne­disciplin, som skal vedligeholdes – også i coronatider. ”Vi skal jo bestå vores K7-skydning en gang om året, hvis vi skal kunne være klar til vores bevogtningsopgaver.

Det kræver, at man ikke er alt for rusten på sin våbenbetjening, sigtemidler og træning i det hele taget,” siger Jacob Ølholm, som er chef for Flotille 125 Maritime Force Protection fra Randers, hvor skydetræningen har været opretholdt så godt som muligt.

Soldaterne fra flotillen har deltaget i Marinehjemmeværnets halvårlige

Marinehjemmevær­ nets skydeweekend i Hevring bød på feltskydning.

Foto: Morten Weltz

skydeweekend i marts. Det blev til to dage i Hevring Skydeterræn på Djursland, hvor den stod på feltskydning.

Desuden har flotillen selv arrangeret en række træningsaktiviteter med nabokompagniet og naboeskadrillen med undervisning og træning på indendørs handleskydebane med FX-simunition, som kan sammenlignes med paintball­ ammunition til rigtige våben. Her kan soldaterne uden risiko øve på handlebane og ramme hinanden, og selvfølgelig i separate grupper med masker på for at overholde coronarestriktionerne.

Operationsofficer Simon Olesen bliver tappet, og han melder, at flere i flotillen er klar til næste gang. Foto: Jesper Bjerrum Nilsson

HJV magasinet | Maj 2021 53

AF NINNA FALCK

Det bliver ikke sidste gang, MHV-fartøjerne øver med fregatterne. Øvelsen gav værdi for alle, og der er allerede planer for at træne sam­ men igen senere på året.

Foto: Mik Dyrby

FREGATTERNES ØJNE I NATTEN

Ven eller fjende?

I nattens mørke har syv MHV-fartøjer og tre fregatter fra Søværnet trænet sig i at identificere, klassificere og indrapportere skibstrafikken i et område. Øvelsen i den skarpe sømilitære disciplin ”billedopbygning” blev noget af en øjenåbner for de frivillige besætninger.

I

mørke er alle katte grå, siger man. I mørke er det også svært at skelne et ”fjendtligt” MHVfartøj fra en fredelig fisker, når lyset er slukket om bord, og man har trukket stikket på det automatiske identifikationssystem (AIS).

Maritim billedopbygning er en klassisk militær disciplin, som Hjemmeværnets frivillige marinere for nyligt

54

HJV magasinet | Maj 2021

har rettet fokus mere imod. At kunne erkende en fjende og bidrage til billedopbygning er en naturlig del af den sømilitære kerneopgave, hvor Marinehjemmeværnets opgave er at bidrage til farvandsovervågningen.

Identifikation, klassifikation og rapportering af skibe kører efter helt bestemte NATO-procedurer, som MHV-besætningerne blev undervist i op til deltagelsen i Søværnets øvelse,

DIVEX. Derfor var det perfekt, at der var skarp træning og vejledning fra Søværnets specialister om bord i fregatternes operationsrum og på kommandobroer.

Søslaget i Kattegat Klokken 22 fredag den 5. marts sejlede to grupper af skibe imod hinanden i det sydlige Kattegat. ”Grøn styrke” startede nord for Hornbæk, og ”Blå

ØVELSE Anders Spur Hansen og hans besætning oplevede, at øvelsen med fregatterne om­ kring billedopbygning gav rigtig god mening og beskæftigelse for alle om bord.

Foto: Per Lynge

af fregatten Iver Huitfeldt, som havde sendt Kureren tæt ind på den nordsjællandske kyst. Her skulle skibstrafikken investigeres for mistænkelig adfærd med alle til rådighed stående midler: kikkert, radar, infrarødt kamera (FLIR) med mere. ”Vores opgave var at være fregattens forlængede øjne og ører. Vi skulle hurtigt kunne finde modstanderen. Hvis noget for eksempel bevægede sig hurtigt inde under land, skulle vi se og melde, så fregatten kunne opbygge det samlede billede over hele området,” forklarer Anders Spur Hansen, som er fartøjsfører i Kurerens besætning 2.

De deltog i øvelsen • Søværnets fregatter: Iver Huitfeldt, Esbern Snare og Absalon.

• Marinehjemmeværnets fartøjer: Aldebaran, Baunen, Kureren, Askø, Brigaden, Speditøren og Holger Danske.

• Flyverhjemmeværnets Defender-fly.

styrke” startede syd for Samsø. Kaffen snurrede på maskinerne om bord på de syv deltagende MHV-fartøjer. Alle havde brug for at være vågne. Hvis besætninger ikke erkendte fjenden først, kunne de selv blive afsløret, og så ville de blive ”nedkæmpet” på stedet – af en fregat.

MHV 815 Kureren fra Flotille 368 Køge var sejlet ud med Grøn styrke sammen med to fregatter og to andre MHV-fartøjer. Grøn styrke var under taktisk kontrol (TACON)

Nødvendigt at være tæt på Med sine begrænsede sensorer kan MHVfartøjer kun etablere et lokalt overfladebillede. De lokale overfladebilleder kommunikeres til fregatternes operationsrum, hvor Søværnets kampinformationsspecialister samler det komplette overfladebillede ud fra alle de observationer, som meldes ind. Og for Anders Spur Hansen og hans besætning var det lidt af en åbenbaring at opleve, hvor svært det faktisk er at finde og identificere nogen, der sejler uden AIS og lys. ”Man skal jo være helt sikker på, at det er en fjende, inden fregatten ”åbner ild”.

Var det en 800-klasse, eller var det bare en fisker? Det var ret spændende at opleve, hvor tæt man faktisk skal på for at være helt sikker,” fortæller Anders Spur Hansen.

Kampinformationspersonellet om bord på fregatterne støttede MHV-besætningerne undervejs, vejledte og justerede i radiomeldingerne, så de blev mere og mere korrekte i løbet af øvelsen. ”Det var godt at opleve kommunikationen med TACON (fregatten). Det skal være hurtige, præcise meldinger. Vi havde en virkelig god kommunikation,” siger Anders Spur Hansen.

Billedopbygning giver mening Det viste sig, at billedopbygning er en opgave, som aktiverer hele besætningen. ”Udkiggen er især vigtig. Kommunikationsgasten er vigtig, og navigatøren på

radaren er ekstremt vigtig. Fartøjsføreren, der står i midten og får informationer alle steder fra, har virkelig noget at se til. Og det gælder ikke kun på broen – alle er på,” understreger Anders Spur Hansen, der også er kommet hjem med en mere afklaret besætning. ”Det var en øvelse, som folk kunne se en mening med i forhold til Marinehjemmeværnets skarpere militære profil. Vi så, at vi faktisk har en opgave, som vi kan løse. Det gav god mening for hele besætningen,” siger han. ”Det var så bare lidt trist, da vi blev ringet op klokken 01.30 om, at nu kunne vi godt tænde for alt lys igen, for vi var selv blevet identificeret af ”Blå styrke”, indrapporteret og efterfølgende ramt – eller engageret, som det hedder – af en af modstanderens fregatter,” tilføjer han.

Søværnet er klar til mere træning Lørdag formiddag blev der trænet en anden maritim disciplin: eskortering. Her er opgaven for MHV-fartøjet at sikre, at High Value Units (HVU) – i øvelsen simuleret af fregatterne – kan gennemføre uhindret transit igennem et farvandsafsnit. HVU’erne blev hver tildelt et MHV-fartøj til deres beskyttelse, mens resten af MHV-fartøjerne skulle give den som fjenden – bakket op af et af Flyverhjemmeværnets Defender-fly, der trænede fregatterne i at forsvare sig mod luftmål.

Den største værdi i øvelsen var dog nattens træning i billedopbygning. Og ifølge Marinehjemmeværnets point of contact på øvelsen, kaptajnløjtnant Christian Egeris Andersen, er det da også helt oplagt at bygge videre på samarbejdet ”For os er det interessant at samarbejde med fregatterne. Hvis vi ser ind i et krisescenarie for Danmark, vil det i nogle situationer være relevant at komme under taktisk kontrol af en fregat,” siger han.

Christian Egeris Andersen kan da også melde, at Søværnets 2. eskadre nu har fået øjnene op for en god træningsmulighed, og at eskadren er interesseret i et fortsat samarbejde med Marinehjemmeværnet inden for billedopbygning. ”Fregatternes o-rum er blevet godt beskæftiget ved, at Marinehjemmeværnet har deltaget i DIVEX. Vi har givet god volumen på øvelsen,” fortæller han.

Faktisk er der allerede planlagt en ny øvelse senere i 2021, som Marinehjemmeværnet kan se frem til.

HJV magasinet | Maj 2021 55

GOD HVERVNING ER KONTAKT OG NÆRVÆR

AF HELLE KOLDING FOTO: TORBEN GLYUM

Jens Erik Jensens råd til rekrutterings­ specialister • Sørg for god sparring med flotillechefen.

• Tag hånd om de potentielle

Nye medlemmer skal følges godt på vej, og samtidig skal man ikke være bange for at stille krav til dem, mener Jens Erik Jensen, der har stor succes som rekrutteringsspecialist i Flotille 133 Juelsminde-Vejle.

F

or de fleste er det nok kærligheden til sejlads og det våde element, der lokker i første omgang, når man får lyst til at være en del af Marinehjemmeværnet. Og Jens Erik Jensen er ingen undtagelse i den forbindelse. I mere end 25 år har han haft sin egen båd, og som flittig

56

HJV magasinet | Maj 2021

sejler er han også i ny og næ stødt på de mørkegrå skibe i lokale havne, der var klar til assistance, hvis nogen til søs fik brug for hjælp.

En aften efter en længere sejlads faldt han i snak med to svogre, og de fandt ud af, at det måske var noget for dem, både at sejle – og at være med til at gøre en særlig indsats. Helt fremmed for at være en del af et uniformeret værn var Jens Erik heller ikke.

Han startede sin militære karriere i Livgarden i slutningen af 1970’erne og kom siden til Flyvevåbnet, hvor han dog stoppede i 1987 for at få en civil karriere.

For seks år siden var det så, at han og svogrene tog skridtet og meldte sig ind i Marinehjemmeværnet, hvor Jens Erik Jensen nu er rekrutteringsspecialist i Flotille 133 Juelsminde-Vejle.

medlemmer • Hold kontakten gennem hele forløbet, indtil den nye er en del af flotillen • Hold kontakt via mails, sociale medier og møder • Stil krav og hold en god standard • Tilbyd uddannelse og aktiviteter

”Min store ambition var at blive fartøjsfører. Jeg ville være skipper,” fortæller Jens Erik Jensen, der dog ved siden af denne krævende uddannelse påtog sig at blive rekrutteringsspecialist.

Aktiv på sociale medier Et job, der i høj grad tiltaler hans udadvendte og sociale væsen. ”For mange er Hjemmeværnet nogle folk, der står og regulerer trafikken.

PORTRÆT

Det var det også for min familie. Det er også en opgave, vi løser, men Hjemmeværnet og Marinehjemmeværnet er også så meget andet,” forklarer Jens Erik Jensen. ”Det er nemlig også spændende og sjovt,” tilføjer han.

Som rekrutteringsspecialist er han derfor meget opsøgende og nærværende. Han er aktiv på de sociale medier, men i høj grad også, når flotillen holder åbent skib, har arrangementer i havnen eller på anden vis er repræsenteret ved offentlige aktiviteter. ”Jeg taler med folk, og det er vigtigt, at vi også holder kontakten til de interesserede.

Det kan ske ved at invitere dem med ud på en sejlads eller tage dem med til andre aktiviteter,” forklarer han og tilføjer: ”Når folk viser interesse for Marinehjemmeværnet, skal de også se og opleve, hvad vi kan byde på. Men også at vi holder fast i dem, og at de ved, hvad der foregår i flotillen, indtil de selv er en del af den.”

Det kan for eksempel ske via mail, men Jens Erik Jensen sørger også for at opdatere med lidt nyheder via de sociale medier. Selv i en coronapræget tid har han holdt forbindelsen ved lige via netop sociale medier, mails og virtuelle møder. Han svarer eksempelvis altid på en mail inden for tre dage. ”Det er godt at have en vis nysgerrighed og interesse for andre, når man vil være rekrutteringsspecialist, ligesom en god kontakt med flotillechef og de øvrige i flotillen også er vigtig,” siger han.

En rekrutteringsspecialist kan dog ikke klare alting selv, så Jens Erik Jensen gør meget ud af også at finde en eller flere blandt de etablerede medlemmer, som den eller de nye kan ”kobles til”, så de er med til at få vedkommende ind i flotillen og tager hånd om ham eller hende.

Baglandet skal med Jens Erik Jensen pointerer, at det er meget vigtigt, at man også er ærlig over for folk. At man ikke stiller dem noget i udsigt, som man på forhånd ved ikke vil kunne ske. ”Hvis det er funktioner, man på forhånd ved, at de aldrig vil kunne klare, så prøv i stedet at tale om andre muligheder. Ikke alle kan blive fartøjsfører, men så er der så mange andre vigtige funktioner, og dem kan man sagtens tale op, for skibet kan jo ikke sejle uden dem,” fortsætter han. ”Man skal heller ikke lægge skjul på, at nogle af de uddannelser, vi har, og de opgaver, vi udfører, kan tage tid og gribe om sig. Igen – vær ærlig og åben, for det er også vigtigt, at de ikke bare selv, men også deres eventuelle bagland kan forstå, at det kan tage tid og kræfter at være med hos os,” tilføjer Jens Erik Jensen.

Fra gæst til gast i en mail, og jeg har prøvet, men ikke I Flotille 133 har man en filosofi, der hedder rigtig fået en respons,” siger Jens Erik ”fra gæst til gast”, hvor man både fortæller Jensen, der hermed har givet forslaget om den militære profil i Marinehjemmevidere. værnet og fortæller om de uddannelser og ”Egentlig burde jobbet som rekrutteringsspecialist være nemt, for vi har opgaver, man kan tilbyde. så mange gode ting at ”sælge”. Vi har ”Vi kræver også noget af vores nye frivillige, og det tror jeg faktisk, at de også godt opgaver, der er til gavn for alle, for miljøet, for landet, for alle, der sejler, og så selv kan lide. Vi har et uniformskodeks, vi videre. Det tror jeg bestemt også, at folk har uddannelser, og vi skal nok lære dig godt ved, og så har man jo allerede en tingene,” understreger Jens Erik Jensen. god indgangsvinkel til en god snak med En aktiv indsats har fået flotillen op på dem, når vi mødes til åbent skib eller på cirka 70 aktive medlemmer, der også får havnen,” slutter Jens Erik Jensen. gode muligheder for sejlads, selvom de skal dele fartøjet med naboflotillen 132 Horsens.

Han er selv meget aktiv i flotillen, og han ville gerne have en lidt bredere kontakt Det er godt at have en med og sparring fra andre vis nysgerrighed og interesse rekrutteringsspecialister rundtom i landet. for andre, når man vil være ”Det burde kunne lade rekrutterings­specialist. sig gøre. Vi kan da mødes Jens Erik Jensen, Rekrutteringsspecialist på de sociale medier eller

”

Rekrutterings­ specialist Jens Erik Jensen er selv meget aktiv i flotil­ len.

HJV magasinet | Maj 2021 57

AF HASNA EGGERS, HJEMMEVÆRNSSKOLEN FOTO: STEEN HANSEN

Fem skarpe Hjemmeværnsskolen har fået ny chef. 1. januar tiltrådte oberst Flemming Meinertz stillingen i Nymindegab.

Hans ambition er, at skolen fortsat skal være en attraktiv arbejdsplads. Og så vil han gerne effektivisere effekten af skolens uddannelsesproduktion.

1 58

Hvorfor valgte du at søge jobbet som chef for Hjemmeværnsskolen? ”At arbejde med uddannelse og soldater ligger mig meget nært.

Det er det, jeg har arbejdet med i rigtig mange år. Det, der tiltrak mig ved stillingen, er, at man skal favne mange forskellige grupper i Hjemmeværnet, og så er Hjemmeværnsskolen en af de væsentligste grundpiller i hele fundamentet for Hjemmeværnets opgaveløsning.

Det er selvfølgelig et minus, at jobbet ligger i Nymindegab, når jeg bor i Helsingør, men jeg kører gerne langt efter de gode job.”

HJV magasinet | Maj 2021

TIL DEN NYE SKOLECHEF

2

Hvilke opgaver har du prioriteret her i starten af din tid som skolechef? ”Specielt tre opgaver har stået øverst på min dagorden. 1) At forholde mig til coronasituationen og balanceringen mellem, hvilke kurser vi gennemfører, og hvilke kurser vi ikke gennemfører. 2) At mærke skolen ved at komme ud og besøge så mange uddannelser som muligt for at se vores produktionsapparat, der er skolens ansigt udadtil i forhold til myndighederne og de frivillige.

3) At besøge vores uddannelsessteder og få en snak om deres vilkår, og hvad der betyder noget for dem.”

3

På grund af corona har din jobstart været speciel. Hvilke udfordringer har du haft, og hvad har du gjort for at løse dem? ”Det er en stor udfordring at afbalancere, hvor meget uddannelse vi skal gennemføre for at tilsikre, at de

Blå bog • Oberst Flemming Meinertz er 56 år og har gjort tjeneste i Forsvaret i 35 år.

• I hjemmeværnsregi er Flemming Meinertz et forholdsvist ubeskrevet blad. I 2017 kom han fra Forsvaret til Hjemmeværnet i det daværende Center for Stabiliseringsindsatser. Siden blev han chef for Ledelsessekretariatet i Hjemmeværnskommandoen og varetog stillingen frem til udgangen af 2020.

• Fra det øvrige forsvar har Flemming Meinertz lang erfaring fra operativ tjeneste, herunder fra syv internationale udsendelser. Han har desuden været lærer på Forsvarsakademiet og på Hærens Officersskole og har gjort tjeneste i flere styrelser.

• Privat er Flemming gift med Lykke. Parret har to voksne børn og fire børnebørn.

INTERVIEW

frivillige fortsat kan løse de opgaver, der efterspørges i samfundet. Som noget nyt har vi haft møder med myndighederne for at afklare, hvad der er operativt nødvendigt på kort, mellemlangt og langt sigt.

Derudover har det været svært at komme ind under huden på Hjemmeværnsskolen og vores eksterne partnere, når vi ikke må mødes. Jeg har efterhånden brugt mange timer på VTC, Skype og telefonen, der er vores alternativer i disse tider.”

4

Hvilke mål har du for Hjemmeværnsskolen? ”En af mine målsætninger er, at Hjemmeværnsskolen fortsat skal være verdens bedste skole i en arbejdsmiljøkontekst. Det vil sige, at det skal være en god og attraktiv arbejdsplads, hvor vi kan fastholde og tiltrække de rigtige kompetencer. Derudover har jeg også en målsætning om, at jeg gerne vil have kortlagt, hvem der har ansvaret for hvad i undervisningen, og se, hvordan vi måske/måske ikke kan tune det endnu

bedre i forhold til samspillet mellem Hjemmeværnsskolen, de operative myndigheder og Hjemmeværnskommandoen.

Vi er gode til at være fleksible, men jeg tror, at vi kan blive endnu bedre – i forhold til både geografi, opgavefordeling og opgaveløsning. Jeg har også et ønske om yderligere at effektivisere effekten af vores produktion – det vil sige, hvor gode vi er til at omsættes det, vi gerne vil. Måske en form for kvalitetsstyringssystem.”

”

At arbejde med uddannelse og soldater ligger mig meget nært.

Flemming Meinertz, Skolechef

5

Hvis du skal beskrive dit lederskab som et dyr, hvilket dyr vil du så vælge og hvorfor? ”Mit umiddelbare svar vil være en ulv. Ulven er socialt veludviklet og bevidst om at skabe harmoni i flokken.

Ulveflokken er hierarkisk veldefineret, hvor enhver med sin personlighed har sin plads og arbejder sammen imod et fælles mål. Ulven tager også de nødvendige kampe op – og det, synes jeg, beskriver mit lederskab meget godt.”

Oberst Flemming Meinertz er den 15. chef for Hjemme­ værnsskolen. Han ser frem til at kunne komme mere ind un­ der huden på Hjemmeværns­ skolen og dens eksterne partnere, når det igen bliver muligt at mødes ”live”.

HJV magasinet | Maj 2021 59

AF HASNA EGGERS

Din vej til INSTRUKTØRVIRKET Som instruktør ved Hjemmeværnsskolen får du muligheden for at udvikle andre, mens du selv får nye kompetencer og oplevelser, som du kan tage med videre.

Står du og mangler en mødemappe eller et USB-stik, så find det på hjvshop.dk

A

t være instruktør på Hjemmeværnsskolen er en ansvarsfuld opgave, hvor du både repræsenterer Hjemmeværnsskolen og er rollemodel for de frivillige.

Som instruktør er din fornemmeste opgave at formidle læring til dine kursister, så de når de opsatte læringsmål. Derfor er der også nogle krav, der skal være opfyldt, før du kan skrive instruktør ved Hjemmeværnsskolen på dit cv.

Vejen til instruktørvirket forløber typisk som følgende: ► Gå ind på instruktørsiden på hjv.dk og udfyld ansøgningsskemaet. Orientér også gerne din underafdeling om, at du ansøger om at blive instruktør. ► Kort herefter vil du blive kontaktet af Hjemmeværnsskolen, hvor vi taler om, hvilken uddannelse du er interesseret i at være instruktør på, og om du har den nødvendige uddannelse for at virke som instruktør. Derefter planlægger vi sammen dit forløb hen imod instruktørvirket.

60

HJV magasinet | Maj 2021

► Når dit forløb er planlagt, skal du på Grundlæggende Instruktørkursus. Det gælder dog ikke for dig, der allerede har gennemført Grundlæggende Instruktørkursus efter 2007. Hvis du skal være instruktør på for eksempel Gruppeførerkursus, kræver det også, at du er uddannet i funktionen. ► Når du har gennemført den nødvendige uddannelse, sendes du videre til den pågældende kursusansvarlige, hvor du kommer med på et onboardingforløb som FØL på dit første kursus. ► Efter en forhåbentlig succesfuld forventningsafstemning mellem dig og den kursusansvarlige er du nu en fast del af instruktørpuljen.

Hjemmeværnsskolens instruktørside For at optimere ansøgningsprocessen har Hjemmeværnsskolen oprettet en instruktørside på hjv.dk.

Siden er for dig, der virker eller gerne vil virke som instruktør på Hjemmeværnsskolen.

Siden indeholder: • Mulighed for at ansøge om at blive instruktør.

• Mulighed for at få tilsendt en orientering om virket som instruktør på Hjemmeværnsskolen til din arbejdsgiver.

• Et link til årets Aktivitetsoversigt (AKOS).

• En jobbørs, hvor "stillingsopslag" vil blive uploaded, når vi søger nye instruktører.

Scan QR-koden med din smartphone eller klik på den for at finde siden.

INSTRUKTØRVIRKET

At udvikle andre er en fornøjelse Vi har talt med Bjarke Hagelsø Jacobsen om at være instruktør. Han fortæller, at der følger mange positive oplevelser med som instruktør, og rollen rummer fine muligheder for at få nye kompetencer.

AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT

B

jarke Hagelsø Jacobsen er mægtig glad for at høre til blandt Hjemmeværnets instruktørkorps. Den 47-årige hjemmeværnssoldat fra Sønderjylland tilhører den garvede flok af dygtige instruktører, som gennem mange år har medvirket til at uddanne hjemmeværnssoldater på en lang række forskellige uddannelser, og mange kursister har været igennem hans pædagogiske tilgang til læring.

Også internationalt har Bjarke Hagelsø Jacobsen slået sine folder som instruktør – han har været en del af Hjemmeværnsskolens internationale instruktørkorps, der har bidraget til at udvikle instruktører blandt soldater i Den Georgiske Nationalgarde, i de estiske og litauiske hjemmeværn samt blandt soldater i National Guard og Army i USA. Al undervisning foregik på engelsk.

Kursister på instruktørkurset er i gang med at give hinanden feedback sammen med deres instruktør Bjarke Hagelsø Jacobsen, der ses som nummer to fra venstre. Foto: Privat

Bjarke Hagelsø Jacobsens instruktørtips • Du skal kunne lide at have med mennesker at gøre.

• Du skal være forberedt på, at kursisterne i Hjemmeværnet kommer med meget forskellig baggrund og forskellige forudsætninger.

• Du skal tænke på, at kursisterne bruger deres fritid på at uddanne sig til forskel fra eksempelvis værnepligtige – det stiller større krav til dine evner til at motivere dine kursister.

• Du kan måle din egen succes ved at se, om dine kursister/folk i enheden kommer igen.

”Hjemmeværnets instruktørkoncept og vores pædagogiske læringsform – det kan altså noget, som andre kan lade sig inspirere af – også internationalt. Vi lægger rigtig meget vægt på at inddrage kursisterne i undervisningen, fordi det giver nogle gode læringsresultater. Personligt har jeg oplevet, at en amerikansk højtstående instruktør fra National Guard med titel af ”Commander Sergeant Major US Army” sagde til mig, at han ville gå hjem og justere i sit undervisningsmateriale, efter at han havde oplevet vores koncept. Det er da noget af et skulderklap,” siger Bjarke Hagelsø Jacobsen.

En glæde at udvikle andre Selv om Bjarke Hagelsø Jacobsen har mange års erfaring som instruktør, har han ikke tænkt sig at lægge rollen som instruktør på hylden foreløbig. ”Det er superfedt at mærke den energi og feedback, man får fra kursisterne. Det giver mig virkelig meget, at jeg kan være med til at udvikle folk, så de får nogle nye kompetencer.

Det er en stor glæde,” siger Bjarke Hagelsø Jacobsen, der ud over at være instruktør også er leder for uddannelseselementet i Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjyllands stabskompagni.

Bjarke blev i sin tid instruktør, da han gerne ville være skydelærer. Siden hen har han brugt mange kræfter på at undervise soldaterne i sin underafdeling, som han i øvrigt også var chef for. Det ser han som et kæmpe plus. ”Det er en fordel at have sin base i en underafdeling, så du hele tiden er oppe på beatet og ved, hvad der rører sig blandt hjemmeværnssoldaterne.

Den erfaring kan du trække på, når du står som instruktør - det giver også respekt, at kursisterne kan mærke, at du har føling med aktuelle problematikker og kan bidrage med eksempler hentet fra dagligdagen som instruktør for frivillige,” siger Bjarke Hagelsø Jacobsen.

HJV magasinet | Maj 2021 61

AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT

Hjemmeværnet lancerer i 2022 et nyt sanitetskoncept, hvor nye sanitets- og hygiejnevejledere i underafdelingerne får en vigtig rolle. De skal være med til at sikre, at alle frivillige soldater hele tiden er opdaterede på førstehjælpen, så de altid kan træde til og give livreddende førstehjælp.

Sanitetstjeneste i nye klæder

D

e første ti minutters førstehjælpsindsats er helt afgørende i en situation, hvor en person er kommet til skade eller har været ude for en ulykke. Det gælder, hvad enten ulykken sker på en øvelse eller under en operativ indsættelse. Får personen den helt rigtige indsats, kan det i sidste ende gøre den vigtige forskel og redde personens liv.

Der er talrige eksempler på situationer, hvor hjemmeværnssoldater har ydet afgørende førstehjælp. Blandt andet fik fire unge mennesker, der sidste sommer var blevet alvorligt kulilteforgiftede på en motorbåd, den helt nødvendige førstehjælp fra kompetente sanitetsuddannede gaster fra Marinehjemmeværnet, inden en læge tog over.

Alle blev senere fløjet til behandling på Rigshospitalet. Det var en voldsom oplevelse for de fire unge, som efterfølgende fik lejlighed til at tale oplevelsen igennem med besætningen fra Flotille 137 Aabenraa.

Derfor er det også så super vigtigt, at frivillige soldater kan deres førstehjælp på rygraden. De skal ikke være i tvivl om, hvad de skal gøre, hvis en af deres kammerater pludselig kommer ud for en ulykke, og det bliver deres opgave at standse ulykken.

De fleste soldater kan heldigvis nikke ja til dette, og førstehjælp er en basisdisciplin på Hjemmeværnets

62

HJV magasinet | Maj 2021

grunduddannelse, indgår i mange øvelser og bliver jævnligt øvet på kompagniaftener.

Men der er plads til forbedringer, fordi nogle soldater er lidt rustne i deres førstehjælpskunnen. Derfor lancerer Hjemmeværnskommandoen nu et spritnyt sanitetskoncept, som skal råde bod på dette ved at give hele sanitetstjenesten et løft. Udrulningen af konceptet starter her i 2021 og vil blandt andet indebære nye uddannelser og en ny struktur for sanitetstjenesten.

En ny retning Vi har talt med Anne Marie Fenger, som er kommandolæge i både Hæren og Hjemmeværnet, om det nye koncept. Anne Marie Fenger har været med i arbejdsgruppen bag konceptet, som er udarbejdet af Hjemmeværnskommandoen i samarbejde med Forsvarets Sanitetskommando, Hjemmeværnets myndigheder og med input fra det frivillige niveau.

Hvad er fordelen ved det nye sanitetskoncept? ”Konceptet sætter en ny retning og ambitionsniveau for, hvad Hjemmeværnet vil med sanitetstjenesten i fred, krise og krig – altså hvem gør hvad i en situation, hvor der er behov for førstehjælp, og herunder hvornår det civile system skal træde til. Frem for alt har det været et ønske, at der med konceptet kommer nogle enkle principper, der sikrer, at de frivillige soldater kontinuerligt er klædt på til at kunne udøve førstehjælp i den operative virkelighed, der eksisterer i dag,” siger Anne Marie Fenger, der har mange års erfaring som læge i Forsvaret og blandt andet har stået for uddannelsen af værnepligtige til sanitetstjeneste.

Anne Marie Fenger forklarer, at konceptet lægger op til en ny struktur for hele sanitetstjenesten i Hjemmeværnet og desuden introducerer nye funktioner for de frivillige soldater, som har en sundhedsfaglig baggrund. ”Det beskriver også, hvilke uddannelser og hvilket materiel der er behov for inden for alle dele af Hjemmeværnet, så rammerne i konceptet kan udfyldes.

Det er på den måde også med til at sikre mere ensartede forhold for hele sanitetstjenesten,” siger Anne Marie Fenger.

Sanitets- og hygiejnevejleder får nøglerolle Centralt i det nye koncept er indførelsen af sanitets- og hygiejnevejledere ude i underafdelingerne. De skal være drivkraften i forhold til at sikre, at de frivillige soldater hele tiden har gyldige førstehjælpskompetencer. ”Vi har bygget på med lidt mere uddannelse, så sanitets- og hygiejnevejlederen får flere kompetencer, kan vejlede sin underafdelingschef og frem for alt kan stå for planlægningen og

SUNDHED

vedligeholdelsen af førstehjælpen blandt underafdelingens soldater,” siger Anne Marie Fenger.

Kaptajn Michael E. Møller, der har været Hjemmeværnskommandoens sagsbehandler og tovholder på konceptet, supplerer: ”Vi tror på, at det greb vil være med til at skabe mere liv i underafdelingerne, fordi de frivillige ikke behøver at køre langt væk for at få opdateret deres førstehjælpskompetencer. Det kan de klare hjemme i underafdelingen.”

Ny kreds af sanitetsfaglige rådgivere Med implementeringen af konceptet får de to landsdelsregioner samt Flyverhjemmeværnet og Marinehjemmeværnet hver tilknyttet en sundhedsfaglig rådgiver – ved landsdelsregionerne er det en læge. Ved de to værn kan det enten være en læge, en sygeplejerske eller en ambulanceredder. De samme myndigheder får også tilknyttet en frivillig sanitetsfaglig rådgiver, på samme måde som de 12 hærhjemmeværnsdistrikter også får en frivillig sanitetsfaglig rådgiver, der

erstatter de nuværende distriktslæger.

Så der skal opbygges et nyt netværk bestående af de frivillige sanitetsfaglige rådgivere. ”Den model skulle gerne gøre det enklere og lettere at rekruttere personer til rådgiverstillingerne på myndighedsniveau. De frivillige sanitetsfaglige rådgivere skal blandt andet rådgive om uddannelser og efteruddanne sygehjælpere samt være bindeleddet ud i den skarpe ende til sanitets- og hygiejnevejlederen i underafdelingerne,” siger Anne Marie Fenger.

Derudover opererer konceptet med et antal sygehjælpere fleksibelt placeret i en sektion/gruppe i stabsunderafdelingen eller i kommandodelingen ved underafdelingen, som kan indsættes og støtte efter omstændighederne. ”Det er håbet, at sanitetstjenesten samlet set får et løft og i højere grad matcher de behov, der stilles på området i dag i forhold til den operative virkelighed. Alle soldater skal kunne yde livreddende førstehjælp i de afgørende 10 minutter. Det er helt essentielt,” siger Anne Marie Fenger.

”

Konceptet sætter en ny retning for, hvad Hjemmeværnet vil med sanitetstjenesten i fred, krise og krig – altså hvem gør hvad i en situation, hvor der er behov for førstehjælp.

Anne Marie Fenger, Kommandolæge

I de enkelte un­ derafdelinger skal der uddannes nye sanitets- og hygiej­ nevejledere, som får en nøglerolle.

Arkivfoto: Christer Holte

Fakta • Hvis du vil vide mere om konceptet, kan du finde det på hjv.dk.

HJV magasinet | Maj 2021 63

AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT FOTO: BO NYMANN

Musikalsk soldat og passioneret forfatter Jesper Asmussen er en alsidig herre.

Ud over at være frivillig soldat og tambur i Hjemmeværnskompagni Rosenborg-Livjægerne er han også en flittig forfatter til et hav af fagbøger, hvoraf mange har historisk klangbund.

H

jemme i lejligheden hos Jesper Asmussen bugner det med opslagsværker og bøger med et fagligt indhold i den store bogreol i stuen. Særligt et leksikon helt tilbage fra 1960’erne hører til blandt Jesper Asmussens absolutte yndlingsopslagsværker. ”Jeg vender altid tilbage til Hirschsprungs Konversationsleksikon fra 1960'erne – selvom leksikonet i fem bind har så mange år på bagen, kan jeg altid finde værdifulde oplysninger til min research,” fortæller Jesper Asmussen.

Den inkarnerede hjemmeværnssoldat er nemlig selv en særdeles flittig bidragyder og forfatter til faglitteraturen, som han holder meget af. Over 50 fagbøger er det blevet til fra hans hånd igennem årene. Han er i sit forfatterskab kommet vidt omkring og står bag både lærebøger om computere for pensionister, adskillige quizbøger, fotobøger, bøger om musik, om dans og soldatersange og historiske turguider.

Senest har han fået udgivet tre billedrige historiske bøger. Den ene om Hærvejen tager læserne med på den berømte historiske vandrerute ned gennem Jylland fra Skagen i nord til Rendsborg syd for grænsen, og undervejs forsynes læserne med et væld af godbidder fra danmarkshistorien. Den anden fortæller Bornholm og Ertholmenes historie, mens den sidste dykker ned i Københavns historie gennem en række gamle fotografier.

64

HJV magasinet | Maj 2021

Gode råd Vi har samlet Jesper Asmussens gode fif til dig, der måske selv går med en lille forfatter i maven: • Find et emne, du brænder for. Så går skrivearbejdet lettere.

• Udarbejd en synopsis for, hvad din bog skal handle om.

• Gør gerne skriveprocessen til en fast rutine i din dagligdag – Jesper Asmussen sidder selv bag computeren hver dag fra 8 til 16.

• Du kan finde en guldgrube af oplysninger på eksempelvis Det Kongelige Bibliotek og Rigsarkivets hjemmesider, der i dag har åbnet for online­adgang til mange materialer. Så du kan sidde derhjemme i ro og mag og studere materialet.

Mange lokalhistoriske arkiver er også meget behjælpelige.

• Gå på jagt efter et bogforlag.

Alternativt kan du også selv udgive dine bøger via et forfatterforlag, hvis du stiller med en pose penge.

• Og husk – det er de færreste, der kan ernære sig af deres forfatterskab. Hvis dét er din drøm, så skriv en krimi!

Selv om de fleste i dag hælder til internettet som opslagsværk, så er 2. oplag af bogen om Hærvejen faktisk på vej. ”Bøger kan altså stadig noget, som internettet ikke kan erstatte. Du kan fordybe dig på en helt anden måde,” fortæller Jesper Asmussen, som er en svoren tilhænger af faglitterære bøger.

Under hans research til bøgerne var han blandt andet forbi Det Kongelige Bibliotek, hvor han sad dybt begravet med en lup og nærstuderede gamle kort over Hærvejen.

Den flittige Jesper Asmussen står bag et hav af fagbøger.

I Hjemmeværnet er han tambur i Hjem­ meværnskompagni RosenborgLivjægerne.

HISTORIE

”

Bøger kan altså stadig noget, som internettet ikke kan erstatte. Du kan fordybe dig på en helt anden måde.

Jesper Asmussen, Forfatter og tambur

Men hvad driver egentlig den nu pensionerede skolelærer og aktive soldat og musiker i Hjemmeværnskompagni Rosenborg-Livjægerne? Hvorfor er han så passioneret omkring netop historiefortællingen?

Palle Lauring er hans forbillede ”Jeg tror, jeg er født nysgerrig på vores historie, som har interesseret mig lige fra barnsben af. Det var også et af mine undervisningsfag som skolelærer,” fortæller Jesper Asmussen, der ud over forfatterskabet også har leveret et hav af quizspørgsmål i historiske emner til tv, radio, blade og medier.

Hans eget forbillede er den legendariske fortæller og historieforfatter Palle Lauring, der berigede danskerne med talrige letlæste bøger om vores danmarkshistorie og også formåede at nå ud til et stort publikum med sine historiefortællinger både i radio og på tv i Danmarks Radio under monopolets tid. Sjovt nok var Palle Lauring også uddannet skolelærer ligesom Jesper Asmussen. ”Ham kunne jeg vældig godt lide – han kunne virkelig formidle vores danmarkshistorie på en levende måde, så folk lyttede til ham. I dag synes jeg desværre, at de unge er noget historieløse – mit fromme ønske er at give glæden ved vores danmarkshistorie tilbage til folk gennem mine bøger,” siger Jesper Asmussen, der selv er et omvandrende historisk leksikon og også turnerer rundt som foredragsholder.

Jesper Asmussens blå bog • 1975-76: Spillede tromme

• Siden 2010: Tambur i Hjem-

i Den Kongelige Livgardes

meværnskompagni Rosen-

Tambourkorps.

borg-Livjægerne i København,

• 1980: Blev medlem af Hjemmeværnskompagni 6802 i Køben-

som holder til på Holmen i København.

havn NV. Skiftede senere spor

• Civilt: Uddannet skolelæ-

og blev tambur på tromme og

rer. Har desuden studeret

en del af et tamburkorps med

på Berklee College of Music

hjemsted på den daværende

i Boston i USA i midten af

Østerbrogades Kaserne.

• 1990'erne: Tamburmajor i det

1980'erne på jazzguitar.

• Er forfatter til over 50 fag-

daværende Hjemmeværns-

bøger og desuden foredrags-

distrikt 62 med hjemsted på

holder.

Sorgenfri Slot.

Kriger og musiker Faktisk var det også en historisk begivenhed, der for 40 år siden trak den unge Jesper Asmussen ind i Hjemmeværnet. Som kriger, som han selv formulerer det.

Urolighederne i 1980-81 i Polen, hvor fagforeningslederen og senere præsidenten Lech Wałęsa førte an i en storstilet strejke blandt værftsarbejderne i Gdansk og kæmpede for frie fagforeninger og frihed, gjorde indtryk.

I kølvandet på strejken blev der indført militær undtagelsestilstand i landet. ”Det var jo under Den Kolde Krig, og frihedskampen i Polen vækkede krigeren i mig. Jeg var bange for, at bal­lonen skulle gå op. Så jeg meldte mig ind i Hjemmeværnet som frivillig soldat, så jeg selv blev rustet til at forsvare mit land, hvis der skulle ske os noget fra russisk side,” siger Jesper Asmussen.

Siden skiftede han spor og kastede sig over musikken som tambur på tromme, og i dag er han aktiv i Hjemmeværnskompagni Rosenborg-Livjægerne i København som tambur. Det er egentlig ikke så mærkeligt – for Jesper Asmussen har tydeligvis også en musikalsk åre i sig.

HJV magasinet | Maj 2021 65

HISTORIE

”Som ung spillede jeg tromme i Den Kongelige Livgardes Tambourkorps, og jeg har gået mange marcher som spillende musiker gennem de københavnske gader. Som lærer har jeg også undervist i musik,” fortæller Jesper Asmussen. Nå, ja, så har han for resten også i 30 år været udøvende musiker og spillet jazzguitar på sin elskede Gibson i et hav af orkestre.

Nu er tiden som jazzmusiker et lukket kapitel, og Gibson-guitaren er solgt.

Vikingerne er næste bogprojekt Ved siden af Hjemmeværnet er det i dag forfattervirksomheden, der optager ham mest, og han har kastet sig over et ambitiøst bogprojekt om vikingerne, som fører ham vidt omkring. I sin research har han blandt andet fået kontakt til en polsk arkæolog, som har givet ham oplysninger om en gammel vikingeby, Truso, der lå i det nordlige Polen tæt på den legendariske Jomsborg, en

stærk vikingeborg, hvor kong Harald Blåtand døde og skulle ligge begravet.

Byen kunne minde om den danske pendant, Hedeby. Selv betragter Jesper Asmussen den kommende bog om vikingerne som sit helt store svendestykke. ”Jeg interesserer mig virkelig meget for vikingernes tankegang og kultur – hvorfor gjorde de, som de gjorde? Der kommer dog til at gå nogle år endnu, før jeg er i mål med projektet,” siger Jesper Asmussen, der er glad for, at man i dag som forfatter hurtigt kan fælde sine tanker ned på en computer.

Så kan man altid siden hen redigere i sine udkast. ”Jeg var i hvert fald aldrig blevet forfatter i H.C. Andersens tid, hvor alt møjsommeligt skulle nedfældes på papir med penneskaft og blækhus.”

Jesper Asmussen sid­ der dagligt bag com­ puteren og skriver i det lille kontor.

HJEMMEVÆRNETS MÆRKER Hvis du er interesseret i mærker fra Hjemmeværnet, så er bogen ”FORSVARETS MÆRKER – Hjemmeværnet – Del 1” af Niels B. Pedersen lige sagen. Forfatteren, der selv er medlem af Hjemmeværnet, er inkarneret mærkesamler og er i besiddelse af mere end 10.000 mærker, som han har samlet gennem 40 år. Interessen har skaffet ham mange oplevelser og venner over hele verden.

Bogen indeholder beskrivelser af cirka 2.400 mærker fra Hjemmeværnet tilbage fra Modstandsbevægelsens tid og frem til cirka 2006. Bogen er en sand perle for de hjemmeværnssoldater, som gerne vil dykke ned i nogle af de mange mærker, som Hjemmeværnet har fået udarbejdet gennem sin levetid, der har budt på en del organisatoriske forandringer.

På tegnebrættet er yderligere en bog om Hjemmeværnets nyere mærker.

Den flittige forfatter har også andre projekter i støbeskeen om mærker fra blandt andet Flyvevåbnet, Søværnet og Civilforsvaret.

Bogen om Hjemmeværnets mærker koster 400 kroner + forsendelse og kan købes via forfatteren ved henvendelse på mail: elprise@yahoo.dk

66

HJV magasinet | Maj 2021

Quiz & vind

DIN SIDE

Hvis du er heldig, kan du vinde denne nye bog om Hærvejen.

BOGPRÆMIE

Hvor grundigt har du læst HJV magasinet denne gang? Er du skarp, kan du svare på de fem spørgsmål nedenfor. Og sender du dine svar til os, kan du være blandt de heldige vindere af en flot ny bog om Hærvejen forfattet af den historiekyndige Jesper Asmussen, der tager dig med på en rejse langs den historiske vandrerute ned gennem Jylland.

SPØRGSMÅL: 1 Hvor mange hjemmeværns­ soldater støttede politiet, da der i 2004 skete en voldsom eksplosion på en fyrværkerifabrik i Seest?

2 Hvad hedder patruljesoldaten, der netop har haft 40-års jubilæum?

3 I hvilken havn var Hjemme­

værnet indsat i starten af året?

4 Hvilken dato indviede

forsvarsminister Trine Bramsen en ny træskulptur på Fyn?

5 Hvem skal Jesper Asmussens

næste bogprojekt handle om?

Send ind OG VIND! Send dine svar senest: 2. august 2021 til Hjv-magasinet@hjv.dk eller med post til: Hjemmeværnskommandoen HJV magasinet Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg Vindere i HJV magasinets quiz 3/2020: Per Horsten Kastelsvej 4, 3. tv.

2100 København Ø

John Krarup Nielsen Gedhusvej 18 7451 Sunds

DANMARK SOM SØFARTSNATION Det er svært at fortælle historien om Danmark uden at komme ind på én af vores absolut vigtigste fortællinger – nemlig fortællingen om Danmark som søfartsnation.

I bogen af netop dette navn tager forfatter Anders Ravn Sørensen os med om bag kulisserne og blotlægger, hvordan danskerne i århundreder har fortalt historien om en stolt søfartsnation, og hvordan den er ble-

vet en essentiel del af vores nationale identitet. Bogen er en fortælling, der er med til at definere os som et folk, og den er smukt illustreret med klassiske malerier, billeder og historiske illustrationer.

Bogen på 304 sider er et kig værd for enhver, der bærer blot en smule maritimhistorisk interesse i hjertet.

Den er udgivet på Gads Forlag, der har prissat den til 349,95 kroner.

Find Hjemmeværnet digitalt

HJV magasinet | Maj 2021 67

Elsker du at være aktiv?

Uanset om du er til løbeture, øvelser i det fri eller vandreture, så har vi grejet, der kan gøre det hele lidt sjovere.

På HJV-shoppen kan du blandt andet finde løbetights, powerbanks, rygsække og caps. Eller termokrus, mødemapper og en vandtæt mobilpose.

HJV-shoppen tilbyder dig relevant udstyr og grej, som gør det hele lidt sjovere, når du skal på øvelse i det fri.

Foto: Lene Esthave

Gå ind på

hjvshop.dk og find det grej, du lige står og mangler.