Hjemmeværnsmagasin #1, 2022

NR. 1 · MAJ 2022

Fokus på

Ukraine

Effekten af det folkelige forsvar

10

Det folkelige forsvar Det ukrainske folk sagde fra, da russiske styrker rullede over grænsen.

Vi går i dybden med emnet.

Indhold 4 Kalender 5 Leder 6 Nyheder 19 Hjemmeværnet og Forsvarets indsats i Ukraine gennem tiden

20 Bevæbnet med en tablet 23 Notorisk neglebider: Øvelsen, kun få

14

gennemfører

28 ”Vi skal tale i et sprog, som de værnepligtige kan genkende fra Forsvaret”

36 Stabschef: Der er ikke plads til, at nogen sidder og putter

40 Grej: Hjemmeværnets nye overvågningskapacitet – måske?

Koldkrigs­perspektivet Krigen i Ukraine har tændt gamle flammer – læs om Hjemmeværnets historie med udgangspunkt i krigen.

44 Bliv patruljesoldat i Hjemmeværnet 53 Infanterikompagni har rejst sig fra asken

56 Uddannelsesnyt 58 Survex: En militær opgave, der kun bliver mere og mere relevant

38

62 Profil: Gruppeførerens højre hånd

Uniformer

64 Flyverhjemmeværnet indfører fysiske

På Facebook var der mulighed for at stille spørgsmål til det nye uniformssystem. Her bliver de besvaret.

krav til Security Force

66 Let maskingevær på sigtekornet hos Flyverhjemmeværnet

67 Spot konfliktens panser:T-72B3 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 2

Nr. 1/2022 Ansvarshavende redaktør: Kommunikations- og pressechef Kristian Lykkestrand Redaktør: Kevin Gerth Sigvartsen Tlf.: 3045 1857 e-mail: hjk-le-kom03@mil.dk ––––

46

Abonnement – adresseændring: For ikkemedlemmer skal ændringer meddeles til Charlotte Baun Senholt på mail: Hjk-le-kom04@mil.dk.

For medlemmer sker det automatisk.

HGU-succes God forberedelse til HGU giver succes hos Hjemmeværnsflotille 200.

–––– Citat: Artikler må gerne citeres inden for citatreglerne, når det sker med tydelig angivelse af ”Hjemmeværnsmagasinet” som kilde samt udgivelsesnummer.

–––– Hjemmeværnsmagasinet udkommer tre gange årligt.

30

–––– Oplag: 5.000 ––––

De taktiske linjer – kampstillingen

Design & tryk: Grafisk Rådgivning ApS Bording A/S

Med støtte fra Hjemmeværnsskolen dykker magasinet ned i militære discipliner – denne gang kampstillinger.

–––– Forsidefoto: Kevin Sigvartsen

8

–––– ISSN: 2245-2079 ––––

Ny kommitteret Søren Gade har tiltrådt som ny civil chef for Hjemmeværnet.

Adresse: Hjemmeværnskommandoen, Hjemmeværnsmagasinet Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg Hjemmeværnsmagasinet 2/2022 udkommer i september 2022.

3 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

2022

Kalender 16.-20. maj Bootcamp for Flyverhjemmeværnets flyvende kapacitet

Maj 16.-19. juni Folkemødet

Defender-flyene og det tilhørende personel kommer i intensiv træning af indsættelser i samarbejde med Helicopter Wing og politiet.

Juni

19. juni Danish Air Show Hjemmeværnet leverer en stor støtte, når mere end 100.000 gæster valfarter til Flyvestation Karup for at se fly til Danmarks største air show. Aktiviteten er åben for alle – ikke blot flyverne.

1.-8. juli Sommerkursus i Nymindegab

Igen i år samles Danmark i Allinge på Bornholm. Hjemmeværnet vil være til stede for at løse en lang række opgaver og vise, hvad vi kan.

1.-3. juli Tour de France Verdens største cykelløb kommer gennem Danmark – og Hjemmeværnet skal hjælpe til. Der er rig mulighed for at give en hånd med læs mere på hjv.dk.

Juli

8.-16. juli Uddannelsesugen på Slipshavn

18.-22. juli Summer Camp

19.-22. juli Nijmegenmarchen

De lyseblå soldater får mulighed for at få nye Q’er i hus, når Flyverhjemmeværnet for 18. gang samler en lang række kurser i én intensiv uge i sommerferien.

Den årligt tilbagevendende 160 kilometer lange march Nijmegenmarchen vender atter tilbage.

August

Læs mere om begivenheden på Nijmegen.dk.

3.-7. august The Tall Ships Races 2022 Aalborg Kapsejlads, hvor skibe fra over 30 forskellige nationer deltager.

Hjemmeværnet deltager sammen med Forsvaret på en stand hen over weekenden den 6.-7. august, hvor der er mulighed for at få et indblik i Hjemmeværnet, deltage i små konkurrencer med videre. Kig forbi.

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 4

L E D E R :

En ny virkelighed Den 24. februar blev i år skrevet ind i historiebøgerne. Ruslands invasion af Ukraine har betydet, at der atter er krig på det europæiske kontinent, og at koldkrigsretorikken desværre igen er aktuel.

Vi står nu i en ny sikkerhedspolitisk situation, og i alle europæiske lande ser vi lige nu, at der er ekstra stort fokus på den sikkerheds- og forsvarspolitiske dagsorden.

Her i Danmark har krigen blandt andet betydet, at der fra både politikere, befolkningen og medierne har været intensiveret opmærksomhed på Forsvaret og på Hjemmeværnet. Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik og viljen til at afsætte markant flere midler til dette område vidner om, at vi også kommer til at udvikle Hjemmeværnet og vores bidrag til det nationale forsvar.

Da de russiske kolonner kørte over grænsen til Ukraine, sagde ukrainerne fra. Folket rejste sig, og til trods for den russiske hærs umiddelbare overlegenhed er det ukrainske folks forsvarsvilje intakt.

Effekten af et organiseret, udrustet og uddannet folkeligt forsvar har aldrig været tydeligere. Vi er derfor, som en frivillig militær beredskabsorganisation, mere relevante i forhold til Danmarks sikkerhed, end vi har set i mange år.

Vi ser ind i en f remtid, hvor trusselsbilledet er blevet konkret igen, og hvor vigtigheden af et stærkt og troværdigt forsvar dermed står lysende klart for de fleste. Det kræver noget af os alle. Vi skal turde stille krav og have forventninger til hinanden, så vi skaber de bedste

5 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

forudsætninger for at være klar. For netop det at være klar til at løse opgaver, også med kort varsel, er et vilkår, der er kommet for at blive for alle i det militære forsvar.

I tiden umiddelbart efter invasionen af Ukraine så vi en fornyet interesse for at blive medlem af Hjemmeværnet. Faktisk har vi alene i marts set en stor stigning i antallet af interesserede på vistillerop.dk.

Selvom det langtfra er alle, som i sidste ende står med en kontrakt og gennemført HGU, skal der herfra lyde en opfordring til at tage godt imod de nye medlemmer.

Sørg for, at de bliver ført ind i Hjemmeværnet og bliver klar til uddannelserne – både mentalt og fysisk. Der er både plads til og brug for dem.

I marts afsluttede vi opgaven i Callcentret i Jonstrup-lejren efter to år og omkring to millioner telefonopkald. Lukningen af Covid-afdelingen markerede afslutningen på Hjemmeværnets uvurderlige støtte under pandemien i Danmark. Der skal herfra lyde en stor tak til alle jer, som de sidste to år har stillet op og deltaget i indsatsen. I har ydet et afgørende bidrag til det danske samfund.

Vi håber at se så mange som muligt af jer på aktiviteterne, inden sommeren for alvor rammer. For det er kun gennem uddannelse, øvelser og indsættelser, vi sikrer, at Hjemmeværnet er klar, når Forsvaret eller andre har brug for vores indsats.

Tak, fordi I stiller op.

Hjemmeværnsledelsen

NYHEDER

Husk navnet: MFP Danmark En ny retning for magasinet Som du måske har bemærket, er der sket ændringer i Hjemmeværnsmagasinet – både i forhold til magasinets udseende og i forhold til artiklernes indhold og struktur.

Det nye magasin kommer i kølvandet på den store undersøgelse, der blev gennemført om magasinet forrige år. Over 1.000 medlemmer deltog i undersøgelsen, der blandt andet viste, at mange ønskede flere dybtgående historier, militærtaktik, færre personportrætter og bedre muligheder for at læse magasinet online.

Selvom det desværre ikke har været muligt at imødekomme alle ønsker, har vi forhåbentlig fået indfriet en længere række – og magasinet vil i fremtiden have en forstærket militær vinkel. Vi håber, at I nyder magasinet.

HJEMMEVÆRNET NR. 1 · MA J 2022

NR. 1 · MAJ 2022

Fokus på

Ukraine

Effekten af det folkelige forsvar

Hvis du ikke allerede ved det, så er det måske på tide at få lidt styr på, hvad ”MFP Danmark” er.

MFP Danmark er et samarbejde mellem Marinehjemmeværnets fire Maritime Force Protection-flotiller (MFP). De formerer sig på tværs af landet, når Forsvaret, landsdelsregionerne eller politiet skal have løst store havnebevogtningsopgaver. Og

efterspørgslen efter MFP’s unikke kompetence er voldsomt stor.

MFP har bidraget med havnebevogtning ved alle de seneste Host Nation Support-opgaver i Køge og Esbjerg Havn.

Her har de samarbejdet med blandt andet Søværnets Dykkertjeneste, så havnene var klar til modtagelse af de danske, engelske og

To MFP-gummibåde eskorterer det 264 meter lange amerikanske militære fragtskib ARC Endurance ind til Esbjerg Havn. Foto: Christian Sundsdal

JUBI 70: Fik alle ned til havnen på en tirsdag Marinehjemmeværnet fyldte 70 år den 15. marts. Selv om det var på en helt almindelig tirsdag, så gav Flotille 251 Kalundborg den alt, hvad den kunne trække. I løbet af ingen tid blev en totalforsvarsudstilling stablet på benene. Der var åbent skib på MHV 912 Holger Danske og køretøjer på kajen fra Midt- og Vestsjællands Politi og Kalundborg Brandvæsen. En redningshelikopter kiggede forbi med redningsdemonstration i havnen, og Føtex donerede grillpølser. Havnen

var fyldt med gæster. Kalundborgs borgmester, Martin Damm, og chefen for Marinehjemmeværnet, kommandør Henrik Holck Rasmussen, besøgte også udstillingen. Mest stolt var flotillen over besøget af den 96-årige Ole Peitersen, den sidste veteran fra modstandsgruppen Holger Danske, som var meget glad for at deltage. Andre flotiller valgte også med god succes at markere jubilæet på dagen.

Find Marinehjemmeværnets jubilæumsplakat på side 27.

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 6

amerikanske transporter af personel og materiel.

MFP har så modtaget de militære fragtskibe uden for havnen og eskorteret dem ind. Opgaven i havnen har herefter været at sikre, at uvedkommende ikke kom tæt på fra vandsiden.

MFP Danmark er i havnen fra start til slut med deres kommandokøretøjer og gummibåde. De er på opgaven i gummibådene dag og nat, både når det blæser rigtig godt på Vestkysten, og når solen skinner over Køge Bugt.

Der venter MFP Danmark flere store opgaver resten af året.

Nye samarbejdsaftaler med Estland, Letland og Litauen

Udlevering af hjelm M/20 Beholdningen af hjelm M/20 er nu af en størrelse, så Hjemmeværnskommandoen iværksætter ombytning af hjelm M/96 for alle aktive frivillige i Hjemmeværnet.

Soldater med hjelm M/12 udleveret er ikke en del af denne ombytning, da den dækker en soldat i Hjemmeværnets operative opgaveløsning. Frivillige i reserven vil kunne ombytte hjelmen, når de bliver aktive igen.

Hjelmen vil blive lagt i munderingsshoppen, hvor den så kan bestilles. Ved bestilling kontrolleres det, at den frivillige har en hjelm M/96 udleveret, hvorefter hjelm M/20 sendes til den frivilliges privatadresse sammen med returlabel til returnering af hjelm M/96.

Hjelm M/96 findes i tre størrelser, hvor hjelm M/20 findes i fire størrelser, så størrelsen kan ikke overføres en til en. Læs mere om, hvordan du finder den rigtige størrelse, på hjv.dk.

Hjemmeværnskommandoen tilretter styklister, så hjelm M/20 operativ udleveres ved iklædning af nye aktive frivillige.

7 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

Efter en Covid-19-betinget pause på to år blev der kort før påske med Litauen som vært afholdt møde i det internationale samarbejdsforum SCANBAL. Her mødtes chefen for Hjemmeværnet med chefer og repræsentanter fra hjemmeværn og tilsvarende organisationer i Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen. SCANBAL er under normale vilkår en årligt tilbagevendende konference, som giver et rum for vidensdeling og erfaringsindhentning på tværs af de respektive lande. Den norske delegation var forhindret i at deltage i dette års møde.

I forbindelse med konferencen blev der underskrevet bilaterale samarbejdsaftaler mellem Danmark og Litauen og mellem Danmark og Letland.

Chefen for Hjemmeværnet underskrev en lignende samarbejdsaftale med Estland under et besøg i begyndelsen af marts 2022. Samarbejdsaftalerne udgør det formelle grundlag for udveksling og samarbejde mellem Danmark og de respektive baltiske lande for det kommende år. ”Vi har en god og lang tradition for at samarbejde med landene i Skandinavien og Baltikum. SCANBAL-møderne er med til at pleje og udvikle tætte relationer, der er afgørende i forhold til at skabe et samarbejde med indhold og gensidigt udbytte. Ikke mindst den seneste udvikling på det sikkerhedspolitiske område understreger behovet for et tæt og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi kan dele erfaringer og inspirere hinanden med henblik på, at de respektive hjemmeværn kan bidrage effektivt til at beskytte og forsvare vores nationer,” siger generalmajor Jens H. Garly, chef for Hjemmeværnet.

NY

KOMMIT TE RE T

Kommitteret med solide rødder i Hjemmeværnet Søren Gade satte sig 1. marts i stolen som kommitteret for Hjemmeværnet. Med en oppakning fyldt med militære færdigheder, forståelse for frivillighed, politisk viden og ikke mindst en stor kærlighed til Hjemmeværnet glæder Søren Gade sig over at kunne være med til at udvikle Hjemmeværnet.

// AF THILDE LEJRE / FOTO: KEVIN GERTH SIGVARTSEN

Søren Gade brugte sin første dag som kommitteret for Hjemmeværnet på Kastellet, hvor han fik et dybere indblik i organisationen.

”Jeg har søgt jobbet med mit hjerte.” Sådan siger Søren Gade om stillingen som kommitteret i Hjemmeværnet, som han tiltrådte 1. marts. ”Det frivillige engagement i Hjemmeværnet tiltaler mig, fordi det handler om unikke værdier og holdninger, og fordi soldaterne gang på gang yder en kæmpe indsats. Så det har faktisk været en drøm i mange år at blive kommitteret,” siger Søren Gade.

Og der er ingen tvivl om, at Hjemmeværnet har en særlig

plads i hjertet hos den nye kommitterede for Hjemmeværnet. ”Hjemmeværnet var en stor del af specielt mit unge liv, og jeg elskede det. Så nu vil jeg gerne gøre en forskel både for de mennesker, som stiller sig selv til rådighed uden at få penge for det, og for alle dem, som forhåbentlig kommer til i fremtiden.

Det kræver den allerstørste respekt at være eller blive en del af Hjemmeværnet, og den respekt kan jeg ikke udtrykke tydeligt nok,” siger Søren Gade.

På hjemmebane i felten Søren Gade ved, hvad han taler om, når det kommer til Hjemmeværnet og frivillighed. I 41 år har han nemlig selv været frivillig i Hjemmeværnet, først i Holstebro, og især i hans unge år var det en stor del af hans liv. I den tid var skydebanerne og felten hans hjemmebane, og han har mange gode minder derfra.

Men Søren Gade er også på hjemmebane dér, hvor de helt store beslutninger bliver truffet. I perioden 2004 til 2010 var Søren HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 8

Gade forsvarsminister – og han har derfor stor erfaring med netop det politiske arbejde, der påvirker Hjemmeværnets daglige virke.

En erfaring, der ikke er helt dårlig at have med i rygsækken som ny kommitteret for Hjemmeværnet. ”Man kan vel sige, at jeg har været hele paletten rundt, og det gør, at jeg både kan sætte mig i de frivillige soldaters sted og kan sætte mig ind i tankerne på Christiansborg og i EU. Det ser jeg som en fordel i rollen som kommitteret,” siger han.

Fra afvikling til udvikling Der er sket meget i Hjemmeværnet, siden Søren Gade startede som frivillig, og endda siden han bestred posten som forsvarsminister fra 2004 til 2010. Han husker stadig dengang, det var et emne til politisk diskussion, hvorvidt Hjemmeværnet skulle afskaffes. Nu taler man ikke længere om at afskaffe, men om at udvikle Hjemmeværnet, og det ser han frem til at være en del af på helt tæt hold. ”Jeg glæder mig over nu at være en del af det team, der skal være med til at udvikle Hjemmeværnet. Og jeg ser meget frem til at komme ud blandt de frivillige soldater og se, hvad der rører sig hos dem. Det er utrolig vigtigt for mig, at de kan mærke den respekt, jeg har for dem og deres indsats,” siger Søren Gade og uddyber: ”De skal føle, at jeg lytter til dem, for jeg ønsker helt oprigtigt at få deres input til forbedringer. Mit mål er, at jeg skal være tilgængelig og synlig som kommitteret, så de frivillige soldater oplever den anerkendelse, de fortjener.”

Ud over anerkendelsen af den frivillige indsats inden for organisationens mure ser han også frem til at promovere organisationen udadtil. Han glæder sig til at tale Hjemmeværnets sag i sit politiske netværk på Christiansborg. Men også til befolkningen gennem pressen, hvilket han allerede har gjort flere gange i sin korte tid som kommitteret for Hjemmeværnet.

Søren Gade har tænkt sig at gå den ekstra mil for Hjemmeværnet. Helt bogstaveligt.

For til sommer snører han nemlig vandrestøvlerne og går Nijmegen-marchen sammen med flere hundrede andre soldater. ■ 9 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

Hjemmeværnet var en stor del af specielt mit unge liv, og jeg elskede det. Så nu vil jeg gerne gøre en forskel både for de mennesker, som stiller sig selv til rådighed uden at få penge for det, og for alle dem, som forhåbentlig kommer til i fremtiden. Det kræver den allerstørste respekt at være eller blive en del af Hjemmeværnet, og den respekt kan jeg ikke udtrykke tydeligt nok.

Søren Gade

Søren Gades CV • Søren Gade er 59 år.

• Han har en kandidatgrad i økonomi.

• Han er uddannet officer og har gjort tjeneste ved Jydske Dragonregiment i Holstebro.

• Søren Gade sad i Folketinget for Venstre fra 2001 til 2010 og fra 2015 til 2019.

• Han var forsvarsminister fra 2004 til 2010.

• Fra 2012 til 2014 var han direktør i Landbrug & Fødevarer.

• Søren Gade blev valgt ind i Europa-Parlamentet i 2019, hvor han stadig sidder.

• 1. marts 2022 tiltrådte Søren Gade som kommitteret for Hjemmeværnet.

DET

UKR A INSKE

HJE M M EVÆRN:

Forbilledet mo

// AF NIELS-BIRGER DANIELSEN / FOTO: DROP NAVN OF LIGHT OG CHIRAG NAGPAL, SHUTTERSTOCK

De frivillige ukrainske styrker følges med beundring overalt i den vestlige verden og har understreget relevansen af det folkelige forsvar. Det konkrete kendskab til effekten af Territorialforsvarsstyrkernes indsats er dog begrænset, siger eksperter.

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 10

od øst Hjemmeværnsfrivillige med eksercergeværer af træ kan opfattes som et tegn på mangel på våben. Det er dog næppe tilfældet; der er tusinder af håndvåben på de ukrainske myndigheders lagre tilbage fra sovjettiden.

Krigen i Ukraine har gjort alle forventninger til skamme om, at Rusland ville løbe nabolandet over ende på kort tid. Nu da krigen er gået ind i sin tredje måned, udspiller forbitrede kampe sig i Donbas-regionen, hvis udfald endnu ikke tegner sig. Territorialforsvarsstyrkerne, det vil sige landets nyoprettede hjemmeværn, spiller en væsentlig rolle i forsvarsstrategien sammen med Nationalgarden, der også oprindeligt bestod af frivillige soldater.

Den danske forsvarsattaché i Ukraine, kommandør Felix Ebbestad, er normalt manden med fingeren på pulsen. Men han kan kun sige lidt om, hvilken betydning Territorialforsvarsstyrkerne har haft. ”Men enheder er blandt andet placeret forskellige steder i Kyiv. Af en af mine medarbejdere har jeg fået oplyst, at en gruppe slog sig ned i en boligblok. Det er uheldigt, at militære placeres i en civil beboelse, men de skal jo operere fra et eller andet sted,” beretter Felix Ebbestad om styrkerne, der følges med intens opmærksomhed i hjemmeværnene i adskillige lande, blandt andet Danmark.

Bredt ønske om at deltage Forsvarsattachéens erfaringer ”fra marken” er to måneder gamle. ”Jeg overværede lige ved krigsudbruddet en øvelse i Rivne i Vestukraine og rejste til Lviv og oprettede et kontor, der skulle være støttepunkt, mens vi fandt ud af, hvordan det ville gå.

Vi er siden sammen med den danske ambassadør og hans stab blevet flyttet til Rzeszów i Sydøstpolen.”

De ukrainske territorialforsvarsstyrker har et planlagt omfang på 130.000 frivillige, der skal uddannes af 10.000 officerer. Styrkerne er åbne for alle mellem 18 og 60 år, der ikke er straffede for alvorlige forhold. Det er efter Felix Ebbestads opfattelse udtryk for et bredt ønske om at bidrage til landets eksistenskamp. ”Ukraines myndigheder oprettede styrkerne for at øge personelstyrken, og man tillod, at befolkningen i landsbyerne oprettede bevæbnede vagtværn. Hvis ikke Territorialforsvarsstyrkerne var blevet etableret, ville folket have fundet en anden måde at mobilisere sig selv på. Borgmester Vitalij Klitsjko i Kyiv er sammen med sin bror, Vladimir, blevet effektive reklamesøjler for tilmelding med deres fysiske udstråling som tidligere verdensmestre i sværvægtsboksning.”

11 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

→

Felix Ebbestad drager en parallel til Østukraine i 2014/15, hvor frivilligbataljoners kamp mod løsrivelsesstyrkerne i Lugansk og Donetsk i høj grad var med til at redde landet.

Særlig appel til kvinderne Imidlertid er det ifølge studielektor Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet et spørgsmål, hvor meget man reelt har været i stand til at opnå med hjemmeværnet. Det blev først officielt etableret per 1. januar 2022 – altså for knap fem måneder siden. ”Jeg har kun få konkrete oplysninger, og det er måske bevidst, at Ukraines myndigheder kun har oplyst meget lidt. Men jeg kan ikke forestille mig, at man har kunnet organisere væbnede styrker i noget større omfang på den korte tid,” vurderer Claus Mathiesen, reserveofficer og forsvarsattaché i Ukraine i perioden 1999-2007. ”Territorialforsvaret har en vigtig funktion for moralen, men de strukturer, der har eksisteret

tilbage fra sovjettiden, har været ganske passive. Opbygningen er foregået med stor iver, men med meget store regionale forskelle.”

Uanset at billederne af frivillige med attrapgeværer af træ er gået verdenspressen rundt, mangler hjemmeværnet næppe våben i betragtning af de løbende forsyninger fra udlandet. ”De har typisk brug for håndvåben eller i hvert fald enmandsbetjente våben, og når det gælder håndvåben, er der næppe nogen mangel. Der er kæmpe lagre tilbage fra sovjettiden,” siger Claus Mathiesen. ”Man har gjort meget ud af at appellere til kvindelige frivillige – ikke mindst som sanitetspersonel.

Der har været meget opmærksomhed om tilslutning fra profiler som for eksempel ældre kvinder. Uanset hvilken militær signifikans det har, er det noget, der viser vilje.”

Et markant eksempel viste avisen New York Post den 7. februar i en reportage med den 59-årige bedstemor Rumia, der

tog opstilling med et trægevær på artiklens bærende billede.

Hjemmeværnet er en klassisk organisation med en territorialforsvarsbrigade i hver af de 25 administrative enheder, Ukraine er delt op i. Brigaderne er hver især underlagt en af de fire operative kommandoer, og brigaderne består typisk af seks bataljoner, der hver har cirka 600 medlemmer.

En brigadegeneral er øverste chef.

Skal erstatte grænsestyrker En konkret funktion, Territorialforsvarsstyrkerne har fået, er at udgøre bevogtningskompagnier ved de lokale militærkontorer. ”De er primært hvervekontorer, og derudover har de den vitale funktion at være bindeleddet mellem den civile og militære verden,” siger Claus Mathiesen.

Det er hensigten, at hjemmeværnet også skal deltage i grænsebevogtningen som erstatning for de tab, som den særlige grænsestyrke har lidt. ”Grænsevagterne tog det første stød ved det russiske angreb, og jeg har hørt forlydender – dog ubekræftede – om, at man har mistet 30 procent af styrken. Det gælder både mandskab og materiel,” siger Felix Ebbestad.

Kontrolposter i Kharkiv og Kyiv Håndfaste oplysninger om deltagelse i kamphandlinger er med andre ord få. ”I Mariupol, hvor der har været hårde bykampe, har Territorialforsvarsstyrkerne givetvis været med, og i Kharkiv og Kyiv har der været

”Territorialforsvarsstyrkerne har givetvis været med, og i Kharkiv og Kyiv har der været oplysninger om, at de har stået for kontrolposter og lignende,” forklarer Claus Mathiesen. På billedet ses frivillige ved et kontrolpunkt i Kyiv.

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 12

oplysninger om, at de har stået for kontrolposter og lignende,” siger Claus Mathiesen.

Direkte forespurgt vil han ikke udelukke, at hjemmeværnsstyrker kan have medvirket til at stoppe den 60 kilometer lange transportkolonne nordfra under den russiske opmarch mod Kyiv. ”Det afhænger af, om man har kunnet nå at danne de nødvendige enheder. Det kræver en vis uddannelse at kunne gennemføre de ”hit and run”-aktioner, der er relevante i den forbindelse,” vurderer lektoren fra Forsvarsakademiet.

De mandbårne raketvåben Et afgørende spørgsmål er, hvad man kan afse af ressourcer til at udruste og uddanne enhederne. ”Territorialforsvarsstyrkerne mangler ordentlig udrustning, ikke mindst hjelme og andet personligt beskyttelsesudstyr. Og med hensyn til tildelinger var de regulære hærstyrker og Nationalgarden fra begyndelsen i fokus,” beretter Felix Ebbestad. ”For nylig ændrede man loven, så lokale militser må få panserværnsvåben. Ikke mindst de britiske/svenske panserværnsvåben NLAW (Next-generation Light Antitank Weapons) er blevet brugt i stor stil. Missilerne har en flyveprofil, så de – hvis man sigter cirka en meter over en kampvogn – flyver i en bue og rammer den fra toppen, hvorved man kommer uden om de stærkest pansrede dele.”

Der er også blevet åbnet for, at militserne kan forsynes med mandbåret antiluftskyts såsom det amerikanske ”Stinger”-missil og det russiske ”Strela”-missil, som Ukraine og andre nationer fra den tidligere Østblok har på lager fra sovjettiden. ”De bruges mod droner, som russerne anvender til både rekognoscering og fremføring af våben,” påpeger Felix Ebbestad.

13 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

Rolle i undergrundskamp Ifølge Claus Mathiesen er en vigtig grund til, at Territorialforsvarsstyrkerne først blev dannet ved indgangen til 2022, at tanken slet ikke blev tænkt i forbindelse med Krim-anneksionen og Donbas-krigen i 2014-15. Det blev ikke anset for relevant. Nu er spørgsmålet, om hjemmeværnet tiltænkes en rolle i en undergrundskamp i russisk besatte områder. ”I Østukraine har der været et antal terrorhandlinger. For eksempel blev Aleksandr Sakhartjenko, den 42-årige leder af Folkerepublikken Donetsk, i august 2018 dræbt på en café af formodede proukrainske guerillaer,” fortæller Claus Mathiesen. ”Jeg har ikke set tegn på, at territorialforsvarsenheder er med i nogen undergrundskamp i de prorussiske udbryderrepublikker, men det kan godt tænkes, at de skal være med til at etablere en modstandsbevægelse – også i Donetsk og Lugansk.”

Han mener, at hjemmeværnet nemt kan vokse i betydning, når det gælder opbygning af

”Hvis ikke Territorialforsvarsstyrkerne var blevet etableret, ville folket have fundet en anden måde at mobilisere sig selv på,” vurderer forsvarsattaché Felix Ebbestad, der p.t. er evakueret til den sydøstpolske by Rzeszów sammen med blandt andre den danske ambassadør.

modstandsvirksomhed i russisk besatte områder, i takt med at krigen trækker længere og længere ud. Han nævner havnebyen Kherson, den første større by, som den russiske hær erobrede efter krigsudbruddet den 24. februar.

Herfra har der været meldinger om guerillaaktivitet.

Claus Mathiesen vurderer, at Territorialforsvarsstyrkerne nu omfatter over 100.000 aktive, men at det ikke nogen sinde vil lykkes at få hele den planlagte styrke fuldt uddannet, opstillet og bevæbnet. ”Men man vil få nogle erfaringer om, hvad de kan bruges til, så man ikke kaster dem ud i opgaver, de ikke kan magte, med unødvendige tab til følge. Generelt er bevæbning næppe noget større problem.

De knappe ressourcer er uddannelse og organisering,” siger han. ■

// AF JENS OLE CHRISTENSEN, SENIORFORSKER, PH.D., KRIGSMUSEET, HJEMMEVÆRNETS HISTORISKE KONSULENT, OG CHARLOTTE BAUN SENHOLT / FOTO: HJEMMEVÆRNETS HISTORISKE ARKIVER

ER VI PÅ VEJ MOD EN NY

Frivillige soldater fra Luftmeldekorpset bemander en luftmeldepost under en øvelse. Fra luftmeldeposterne, som var spredt ud over hele landet, kunne soldaterne nemt observere og varsle om fly i lav højde.

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 14

I lyset af Ruslands angreb på Ukraine er et af de store spørgsmål, om vi står foran en ny kold krig – eller? Som altid, når vi står over for så alvorlige trusler, er det godt at kigge på historien og se på de trusler, vi tidligere har stået over for – og se på de erfaringer, vi tidligere har gjort. Her er Hjemmeværnet i høj grad en del af historien.

15 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

Det siges ofte, at historien gentager sig. Om det nu er helt rigtigt eller ej, så er historien den eneste sikre erfaring, vi har at støtte os til.

Umiddelbart kunne man desværre godt frygte, at det er de tragiske erfaringer fra Hitlers og nazisternes fremmarch og forløbet i 1930’erne op til Anden Verdenskrig, vi ser gentage sig nu med Putins angreb på Ukraine, som har ført til massive ødelæggelser og sendt millioner af ukrainere på flugt.

Den russiske invasion har sendt chokbølger gennem Vesten og vores NATO-alliancepartnere. Vi er vågnet op til en helt ny sikkerhedspolitisk dagsorden, og forholdet til Rusland er røget langt ned under frysepunktet.

Men selv om invasionen på europæisk jord måske kan lede tankerne tilbage til tiden op til Anden Verdenskrig, så ligger nogle paralleller og erfaringer fra Den Kolde Krig faktisk mere ligefor.

Den Kolde Krig begyndte umiddelbart efter Anden Verdenskrig, hvor vejene skiltes mellem øst og vest. Udviklingen i Østeuropa, hvor en række lande blev til sovjetisk besatte lydstater, blev fulgt med

→

1

2

3

forfærdelse i Vesten. Den britiske leder fra Anden Verdenskrig, Win­ ston Churchill, satte i foråret 1946 de berømte ord på udviklingen, hvor han malende beskrev, hvordan ”et jerntæppe havde sænket sig ned gennem et delt Europa”.

Der tegnede sig alt mere to blokke med det besatte og delte Tyskland som centrum og Danmark som en frontlinjestat på grænsen mellem øst og vest i en alt skarpere koldkrig.

Kuppet i Prag 1948 – Hjemmeværnets oprettelse I februar 1948 tog kommunisterne magten i Tjekkoslovakiet ved et sovjetdirigeret kup – kuppet i Prag.

Kuppet kom overrumplende og sendte chokbølger gennem Europa og skærpede den internationale situation voldsomt. Den Kolde Krig nåede herefter langt under frysepunktet i sommeren og efteråret samme år, måske mest sigende udtrykt i den sovjetiske blokade af Vestberlin og vestmagternes kamp for at forsyne byens indbyggere med livsfornødenheder ad luftvejen.

I den voldsomt skærpede situation i foråret og sommeren 1948 var usikkerheden og utrygheden stor i Danmark, og man havde fra

dansk side et meget stort behov for at signalere forsvarsvilje og så vidt muligt forsvarsevne. Regeringen erklærede i den tilspidsede sitaution, at hvis Danmark blev angrebet, ”… da vil vi af al vor Kraft forsvare det højeste Gode, vi har, Danmarks Selvstændighed, vor Frihed og vort Demokrati”. Erklæringen skulle sende et klart signal om dansk forsvarsvilje. Men med hensyn til forsvarsevne kneb det mere.

Dansk forsvars genopbygning efter besættelsesårene var kun foregået meget langsomt; bag tæt lukkede døre brugte den daværende forsvarsminister det stærke billede, at forsvaret og indsatsberedskabet var ringere, end det havde været den 9. april 1940 – med alle de undertoner, der lå heri. Men som det første skridt i en ny kurs blev oprettelsen af Hjemmeværnet politisk vedtaget i sommeren 1948. Og som det væsentligste sikkerhedspolitiske skridt blev Danmark medlem af Atlantpagten, det senere NATO, i foråret 1949.

Et synligt udtryk for dansk forsvarsvilje Samme forår, den 1. april 1949, var det statslige hjemmeværn en

realitet, og med opbakningen fra knap 30.000 danskere blev de første 265 hjemmeværnskompagnier oprettet over hele landet. At melde sig til Hjemmeværnet var ikke en slags pligt, det var en opgave, man deltog i med hjertet.

Så med Hjemmeværnet blev der for alvor taget fat på opbygningen af et frivilligt og bredt forankret folkeligt forsvar, som dermed var et udtryk for en bred dansk forsvarsvilje.

Medlemmerne havde – og har også i dag – et meget nøje lokalkendskab og øje for afvigelser fra normalbilledet. De blev blandt andet trænet i at observere, melde og bevogte, og bevogtning er den dag i dag en kernekompetence i Hjemmeværnet.

Med Danmarks besættelse 9. april 1940 og kuppet i Prag i 1948 som skræmmebilleder spillede Hjemmeværnet i de tidlige koldkrigsår en meget vigtig rolle i forsvaret mod et eventuelt kup eller kupagtigt angreb. Men nok så meget udgjorde Hjemmeværnet til ind i 1950’erne i realiteten det eneste danske militære indsatsberedskab. Først da havde de øvrige værn opbygget permanente beredskabsstyrker, og Hjemmeværnet forblev gennem hele HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 16

5

4

6

Billede 1 – Marinehjemmeværnet blev en realitet i 1952 – på billedet ses nogle af de frivillige marinere på datidens hjemmeværnskuttere.

koldkrigen en vigtig del af det militære indsatsberedskab.

Koreakrigen 1950 – dansk forsvarsopbygning

Billede 2 – I en lang årrække organiserede kvindekorpsene de kvindelige medlemmer af Hjemmeværnet.

I sommeren 1950 overfaldt det kommunistiske Nordkorea det vestligt orienterede Sydkorea. På samme måde som kuppet i Prag i 1948 sendte også det nordkoreanske angreb chokbølger gennem de vestlige lande. Koreakrigen skabte fornyet frygt i de vesteuropæiske lande for Sovjets hensigter.

Her var det svært ikke at se en parallel mellem det delte Korea og det delte Tyskland. Mange så en fornyet – militær – trussel fra øst,

Billede 3 – Dengang som nu var skydetræning en vigtig del af uddannelsen i Hjemmeværnet.

Billede 4 – Hjemmeværnssoldater trænede de militære færdigheder i felten, så de altid var klar til at løfte skarpe opgaver.

Sådan er det også i dag.

Billede 5 – Frygten for kup var en central del af billedet i de tidligste koldkrigsår. Hjemmeværnet var med sit meget høje beredskab et godt svar på denne trussel.

Billede 6 – Hjemmeværnet har sine rødder i Modstandstandsbevægelsen – her ses en modstandsmand, der er ved at pakke våben og sprængstoffer ud af en container, der var kastet ned på Lolland.

der satte forsvaret af Vesteuropa under yderligere pres.

Krigen satte gang i en meget hastig udvikling, der forvandlede Atlantpagten fra en politisk til en politisk-militær alliance og til et fælles vestligt forsvar mod øst.

Herhjemme satte udviklingen gang i den formodentlig største militære opbygning i Danmarks historie. En forsvarsopbygning, der flerdoblede det danske forsvarsbudget og styrkede det militære forsvar afgørende, herunder Hjemmeværnet.

Samme reaktion ser vi i dag, og 6. marts – bare ti dage efter det russiske angreb på Ukraine – blev der med et bredt politisk flertal indgået et historisk nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Ifølge aftalen skal Danmarks forsvarsudgifter løftes til to procent af BNP senest i 2033. Derudover afsættes der en såkaldt strakspulje på syv milliarder kroner over de næste to år.

Hjemmeværnet på plads Hvis Den Kolde Krig havde ført til egentlig krig mellem øst og vest, hvilket mange med rette frygtede, så ville meldingen ”Hjemmeværnet på plads” havde lydt. Og så vidste de tusindvis af danskere, 17 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

→

Til venstre – På billedet ses en hjemmeværnsgruppe på øvelse. Under hele Den Kolde Krig spillede Hjemmeværnet en vigtig rolle.

som havde engageret sig i det frivillige forsvar, at det var alvor, og at de skulle gøre klar til at løse deres forskellige forberedte opgaver.

Så Hjemmeværnet spillede i koldkrigsårene en større og mere central rolle som et vigtigt led i et omfattende dansk forsvar, end de fleste nok er klar over. I perioden rummede Hjemmeværnet alt lige fra folkeligt forsvar til ”specialstyrker” og hemmelige opgaver.

Medlemstallet steg da også gradvist og toppede i den voldsomt genopblussede koldkrig i første halvdel af 1980’erne med knap 78.000 kvinder og mænd og mere end 700 kompagnier, flotiller og eskadriller.

Murens fald, Krim – og nye trusler Modsat forløbet op til Anden Verdenskrig endte Den Kolde Krig fredeligt med Murens fald i 1989 og efterfølgende Sovjets sammenbrud.

NATO tog fra starten af 1990’erne bestik af den nye sikkerhedsmæssige situation i Europa og globalt. NATO’s målsætninger og overordnede strategiske koncept blev omdefineret fra koldkrigsårenes ”afskrækkelse, forsvar og afspænding” til 1990’ernes ”dialog, samarbejde og evne til kollektivt forsvar”.

Men Ruslands hårdhændede intervention i Ukraine i foråret 2014 og ikke mindst den russiske erobring af den ukrainske halvø Krim sendte på ny chokbølger gennem verden; chokbølger, der i nogen

grad kan sammenlignes med bølgerne fra kuppet i Prag i 1948 – og som straks sendte tankerne tilbage til Den Kolde Krig. Forholdet mellem de vestlige lande og NATO på den ene side og Rusland på den anden blev yderst anspændt. I østersøområdet har yderligere en række russiske magtdemonstrationer vakt dyb bekymring i landene her – også i Danmark.

Endnu en gang tegnede der sig en helt ny politisk og sikkerhedsmæssig dagsorden. Den nye sikkerhedsmæssige situation i Europa og globalt førte til, at NATO-landene rykkede tættere sammen og rykkede frem til støtte for de mest udsatte frontlinjestater. På NATO-topmødet i Wales i september 2014 vedtog medlemslandene en markant revision af alliancens strategiske koncept med fornyet fokus på afskrækkelse og forsvar.

Krigen i Ukraine – og fornyet kold krig Bekymringerne i de vestlige lande, herunder Danmark, viste sig kun alt for berettigede med det russiske angreb på Ukraine den 24. februar, som i skrivende stund har kostet tusindvis af menneskeliv, har forårsaget massive ødelæggelser på infrastruktur, bygninger og institutioner i Ukraine og sendt millioner af ukrainere på flugt.

På samme måde som Korea­ krigen har det russiske angreb skabt mærkbar frygt for Ruslands hensigter og sat fornyet fokus på

Ovenfor – Unge skarpe soldater fra koldkrigstiden – blandt de mere ukendte opgaver dengang var også træning i overfald på en fremrykkende fjende.

den militære trussel fra øst. Og givet stødet til en massiv vestlig forsvarsopbygning, ikke mindst i vores naboland Tyskland, som har bekendtgjort en historisk opskrivning af sine forsvarsudgifter på ikke mindre end 100 milliarder euro.

Men der er også sat spørgsmålstegn ved, om NATO og de vestlige lande siden 2014 har været lige så tydelige i signalgivningen som under Den Kolde Krig med hensyn til afskrækkelse og forsvar.

Det ændres nu, og NATO-landene har på et topmøde i marts blandt andet besluttet at styrke deres beredskab med øget tilstedeværelse i de østligste medlemslande med fire nye kampgrupper i Bulgarien, Ungarn, Rumænien og Slovakiet.

Herhjemme vil det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik over en årrække medføre en genopbygning af det militære forsvar i Danmark. Og Forsvaret har udsendt en kampbataljon på omkring 750 soldater til Letland, hvor de skal være med til at sikre NATOs østlige flanke.

For Hjemmeværnets vedkommende har Ukraine-krisen blandt andet medført en stigende interesse for medlemskab. Og det er næppe forkert at spå, at Hjemmeværnet og de frivillige soldater i de kommende år også får en central rolle i en omfattende dansk forsvarsopbygning – og dermed fortsat vil udgøre et synligt og markant udtryk for dansk forsvarsvilje. ■ HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 18

Ukraine gennem tiden Hjemmeværnet har igennem årene bidraget til Forsvarets uddannelsesaktiviteter i Ukraine. Her kan du danne dig et overblik over, hvad vores soldater har bidraget med.

Forsvaret har igennem flere år støttet Ukraine med tolke, sprogofficerer, militærpolitibidrag, stabsofficerer, rådgivere og mobile træningshold. Alt sammen med det overordnede formål at styrke det ukrainske forsvars evne til at håndtere situationen i øst og opnåelsen af NATO-standarder og -procedurer.

Hjemmeværnet udsendte første gang et mobilt træningshold til Ukraine i sommeren 2019. Holdet bestod af en fastansat holdfører og fem frivillige soldater. Soldaterne indgik i den britisk ledede operation Orbital, og sammen med britiske kolleger underviste de en mangfoldig gruppe af ukrainske soldater i grundlæggende militære færdigheder.

Igen i 2021 støttede Hjemmeværnet to af Hærens mobile træningshold med undervisning og mentorering af ukrainske soldater. Mange ukrainske 19 HJEMMEVÆRNET

|

soldater havde allerede været indsat i konflikt­området i det østlige Ukraine og havde erfaringer herfra, som de danske soldater lyttede til med stor interesse og inddrog i undervisningen.

I 2021 gennemførte Hjemmeværnet også et instruktørkursus på Ukraines National Army Academy, som svarer til Hærens Officersskole. Kurset havde deltagere fra mange forskellige militære uddannelsesinstitutioner i Ukraine.

På kurset deltes erfaringer med at planlægge, implementere og forbedre uddannelsesprogrammer i forhold til NATO-standarder.

I 2022 var der planlagt flere hjemmeværnsbidrag, som nu alle er udsat på ubestemt tid på grund af krigen. Men forhåbentlig kan vi snart igen dele erfaringer med vores ukrainske partnere igennem samarbejde og uddannelse. ■

MAJ 2022

ØNSKER DU AT BIDRAGE TIL HJEMMEVÆRNETS INTERNATIONALE OPGAVELØSNING? • Hjemmeværnets bidrag til Ukraine og andre steder i verden sker primært igennem Hjemmeværnsskolens internationale instruktørpulje.

• Udsendelserne kan have forskellige formål, hvorfor der er brug for instruktører med forskellige kompetencer i puljen.

• Hvis du i forvejen underviser på Hjemmeværnsskolen og kunne tænke dig at virke internationalt, kan du læse mere om de generelle krav hertil og sende din ansøgning fra Hjemmeværnsskolens instruktørside på hjv.dk.

• En gang årligt afholdes en samling for alle instruktører, hvor du kan tilegne dig ny viden og vedligeholde dine kvalifikationer.

Næste gang er på Sommerkursus i uge 27/2022.

Læs mere på hjv.dk

// AF CHRISTINA FOGTMANN HALVGAARD, HJEMMEVÆRNSKOMMANDOENS OPERATIONSAFDELING / FOTO: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN OG PRIVATFOTOS

Hjemmeværnet og Forsvarets indsats i

SitaWare er et udbredt elektronisk planlægnings- og føringsværktøj, som soldater kan bruge ved at tage en tablet med i felten. Hjemmeværnet har de seneste år testet, hvordan systemet kan bruges i organisationen, og testen er nu klar til at træde ind i den næste fase.

Bevæbnet med en

// TEKST OG FOTO AF LÆRKE WEENSGAARD

TABLET

SitaWare gør det muligt for soldaten at sende information og billeder direkte fra fronten.

Du chatter højst sandsynligt dagligt med dine venner over Messenger. Du har formentlig også prøvet at plotte en placering ind på Google Maps. Skrevet på den samme rapport i Google Docs sammen med dine studiekammerater eller måske sendt hurtige billeder på Snapchat. Det samme kan soldater gøre på slagmarken.

Ved hjælp af kommando- og kontrolsystem SitaWare bliver store dele af planlægningen af en opgave digitaliseret, og førerne kan få hurtige, computergenererede input til deres taktiske beslutninger.

Forsvaret indkøbte SitaWare tilbage i 2008, og i de seneste fem år har Hjemmeværnet testet, hvordan it-systemet kan anvendes blandt de frivillige soldater. ”I Hjemmeværnet bruger vi lige nu SitaWare som en uddannelses- og testplatform for at få erfaring med, hvordan det kan hjælpe os i vores opgaver,” forklarer kaptajn Sten Lehnert. Han er frivillig i G6 ved Landsdelsregion Øst med funktionen koordinerende SitaWare og var blandt Hjemmeværnets første instruktører i SitaWare.

Sten Lehnert forklarer, at fordi Hjemmeværnets brug af SitaWare stadig er i en testfase, bliver der ikke arbejdet med klassificeret information. Derfor bliver systemet heller ikke brugt til skarpe opgaver endnu. Hvordan dét i fremtiden HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 20

kan lade sig gøre, skal undersøges i foråret 2022. Det vender vi tilbage til, men først kigger vi nærmere på, hvordan SitaWare bliver brugt ude blandt soldaterne.

Militær bland selv-slik SitaWare er primært blevet brugt i Hærhjemmeværnet, men bliver også testet i Marine- og Flyverhjemmeværnet. Et af stederne er hos Hjemmeværnseskadrille 242 Sydfyn, hvor eskadrillechef Kasper Lorenzen bruger systemet så ofte som muligt i eskadrillens daglige arbejde.

Til en eskadrilleaften har en af hans førere derfor fået en tablet med ud i terrænet. Hans tablet er koblet op til en computer med SitaWare, hvorfra Kasper Lorenzen og

Koordination og samarbejde bliver nemmere, når man konstant har et overblik over alle indsatte enheder.

hans næstkommanderende holder overblik over opgaven og terrænet.

SitaWare er udviklet af det danske firma Systematic og består af en lang række forskellige produkter, som er solgt til mere end 20 lande.

Som en omgang militær bland selv-slik vælger køberne de produkter til, som er relevante for dem. For Hjemmeværnet er der tale om to produkter: SitaWare Headquarters, som er den del, Kasper Lorenzen arbejder med på computeren, og SitaWare Edge, som er det, føreren arbejder med på en tablet ude i terrænet. ”Vi bruger SitaWare i hverdagen til informationsindhentning ude fra de folk, vi har i marken. Der er mange forskellige muligheder: Vi kan følge deres placering gennem den tablet, de har med. Vi kan også chatte med dem, så kommunikationen ind til os ikke nødvendigvis behøver at være med lyd. I en adgangskontrolpost kan de 21 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

sende billeder til os af gæster, der kommer ind. De kan også tage deres tablet med ud på en observationspost og tage billeder af personer eller kørertøjer til os. Det giver os et meget bedre grundlag at træffe de rigtige beslutninger ud fra,” siger eskadrillechefen.

Taktiske input fra computeren Netop et større informationsgrundlag og et fælles overblik er et af hovedformålene med at anvende SitaWare. Et andet formål er også at spare dyrebar tid, når der skal træffes beslutninger.

Begge dele sker igennem et hav af valgmuligheder, og ud over dem, som Kasper Lorenzen nævner, er der kun plads til at nævne nogle få ekstra her i artiklen: Gennem SitaWare har soldaterne et stort digitalt kort med oversigt over alle de indsatte enheder. Via GPS i deres tablets bliver gruppernes placeringer på kortet hele tiden opdateret.

→

Via SitaWare Headquarters kan der følges nøje med i, hvad der foregår ude i felten.

Der kan vælges mellem en lang række af forskellige korttyper, alt efter hvad der passer bedst til situationen. Det kan være et traditionelt hærkort, et 3-d-kort eller et transit flying chart, hvor piloter kan se, hvilke kontroltårne de skal kontakte.

Observerer en gruppe en fjende, kan de angive den præcise placering på deres tablet, og så dukker placeringen med det samme op hos alle andre. Al information, der ikke er kritisk for en operation, kan også sendes gennem et chatforum eller via fælles dokumenter. På den måde bliver radionettet frigjort til føring af kampen.

SitaWare har også en række automatiske værktøjer, der i forskellige situationer giver førerne kvalificerede input til deres taktiske overvejelser. Eksempelvis kan en soldat plotte en given placering ind på kortet, og så fortæller systemet ved hjælp af grønne og røde farver automatisk, hvilke dele af det nærliggende terræn der kan ses fra placeringen: ”Hvis jeg sidder som fører på et objekt, så hjælper SitaWare mig til at se, at jeg godt kan overskue mit bevogtningsobjekt, men at det nok er nødvendigt at sende nogle patruljer ud i de røde områder. På den måde er det et værktøj, der kan hjælpe til hurtig planlægning,” siger Sten Lehnert.

Han understreger, at selvom systemet er smart, betyder det

ikke, at soldater i fremtiden skal basere alle deres beslutninger på et it-system: ”It er vildt fedt, når det virker.

Men når det ikke virker, skal man kunne falde tilbage på de gode gamle færdigheder.”

Fremadrettet brug af SitaWare En national arbejdsgruppe under Hjemmeværnskommandoen med repræsentanter fra de tre

Her kan du lære at bruge SitaWare 1. Tag uddannelsen ”SitaWare Headquarters Brugeruddannelse”. Uddannelsen er opdelt i to dele: Første del består af læringsvideoer på Moodle, mens anden del er med tilstedeværelse. Uddannelsen tager samlet 14 timer.

2. Er der ikke en uddannelse i nærheden af dig, kan du stadig blive klogere på SitaWare. Du kan se læringsvideoerne på Moodle uden at være tilmeldt den del af uddannelsen, der kræver tilstedeværelse.

Moodle-kurserne hedder ”Headquarters SitaWare” og ”Edge SitaWare”. Bemærk, at Moodle-kurserne alene ikke giver Q for uddannelsen.

værnsgrene og Hjemmeværnsskolen begynder i foråret 2022 at kigge nærmere på Hjemmeværnets fremtidige brug af SitaWare. ”De erfaringer, vi har gjort os, mens vi har brugt systemet som en test- og uddannelsesplatform, skal afdække, hvilke operative opgaver der i fremtiden skal understøttes af systemet. De operative opgaver ligger så til grund for, hvad det er for nogle specifikke SitaWare-løsninger, vi skal have i fremtiden,” forklarer Sten Lehnert, der er med i arbejdsgruppen.

En af udfordringerne i arbejdet er at finde den bedst mulige løsning på, hvordan Hjemmeværnet kan bruge SitaWare til klassificerede oplysninger, når de fleste af brugerne vil være frivillige, der til daglig ikke har adgang til klassificeret it. En anden udfordring er at finde en løsning, der kan rumme de meget forskellige opgaver og vilkår, som de tre værnsgrene arbejder under: ”Selvom Hærhjemmeværnet har den største erfaring med systemet, kan vi ikke bare kopiere en 1-1-løsning og smide den ud på et skib eller op i et fly. Eksempelvis er brugen af tablets baseret på mobiltelefonteknologi i Danmark, og der er ikke lige så god mobildækning på havet som på land. De flyvende enheder har måske bedre mobildækning over land, men omvendt kan de ikke sidde med en pc og server, som man kan på et skib.”

Uanset hvordan SitaWare fremadrettet vil blive brugt, er det et system, der kræver, at man øver sig i at bruge det, understreger Sten Lehnert. Det er dog ikke svært at komme i gang med, lyder erfaringerne fra Hjemmeværnseskadrille 242 Sydfyn: ”Vi synes ikke, det har været svært at bruge, tværtimod har det været ret ligetil at starte op med.

De grundlæggende funktioner kan man lære på en aften,” siger eskadrillechef Kasper Lorenzen. ■ HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 22

NEG L :

Notorisk neglebider: Øvelsen, kun få gennemfører

Den berømte – og berygtede – øvelse Blå Negl var i år tilbage efter et år på coronapause, denne gang med deltagerrekord.

Hele 700 soldater fra både ind- og udland deltog i øvelsen i forskellige funktioner.

Gummibådssejlads var en af de mange udfordringer, der mødte deltagerne på dette års øvelse Blå Negl.

Det udfordrede deltagernes koordination og evne til at arbejde sammen, når de padlede sig gennem det iskolde vand.

”Jeg vinder, hvis der ikke er nogle hold, der kommer igennem. Det skal kun være de allerbedste, der klarer det.”

Ordene kommer fra Bjarne Andresen. Han er kaptajn i Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland.

Han og makkeren Jan Ømand har sammen planlagt årets øvelse Blå Negl. Faktisk har de stået for øvelsen de sidste 24 år. Det betyder, at de 23 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

hver tirsdag og torsdag – året rundt – sidder i Bjarnes kælder og udtænker alverdens opgaver, som alle har til formål at udfordre de modige soldater, der har dristet sig til at deltage i øvelsen.

Og makkerparret har tilsyneladende fat i noget, soldaterne kan lide, for øvelsen tiltrækker en lang række soldater fra Hjemmeværnet, men også soldater fra Hærens regimenter deltager. I år gjaldt det blandt

andet for de to sergenter Thue og Blak. Det var ikke svært for dem at finde vej til øvelsen: ”Jeg tror, alle i Forsvaret kender øvelsen,” siger Thue, som er tjenestegørende ved Hærens Efterretningscenter og også arbejder ved Hærens Sergentskole som underviser. Han står og puster ud efter at have gennemført en handlebane med både skydning, car search og førstehjælp.

l

// AF CHARLOTTE HJERRILD BONDE / FOTO: HJVFOTO.DK

BL Å

”Setuppet er virkelig godt og gennemført. Og det er godt at blive mindet om sine soldatermæssige færdigheder. Jeg er normalt i et meget undervisningspræget regi, og her er det nemt at sige: ”Du skal lige gøre sådan her,” men man kan også have brug for en påmindelse om, hvorvidt man selv kan finde ud af det,” siger han.

Det er hans makker Blak enig i.

Han har desuden en tilføjelse: ”Det er et stort plus, at vi møder internationale samarbejdspartnere. Dem ser vi ikke i hverdagen, men det får vi mulighed for på øvelsen her,” siger han.

Blå Negl • Øvelse Blå Negl bliver afviklet i det sydøstjyske område, i år var det mere specifikt Billund Skole og omegn i weekenden den 25. til 27. februar.

• Blå Negl startede i 1998 og drives af Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland med tovholder Bjarne Andresen i spidsen.

• Vinderne får en stor forgyldt vandrestøvle.

Over landets grænser I år var soldater fra Tyskland, Frankrig, Holland, Letland, Schweiz og Finland med. En af de deltagere, som havde taget turen til Danmarks, var Jern. Han arbejder til daglig i det tyske forsvar. Han har tidligere deltaget i øvelsen som hunterforce, men i år havde han fået mod på at deltage på den lange rute: ”Jeg havde noget ferie, og så syntes jeg, det her var en god måde at bruge den på. Jeg kan rigtig godt lide øvelsen, det er adrenalin og

aktion. Og det er godt at få trænet sine færdigheder. Det kræver, at man er en hård gut,” siger han.

Og apropos hård gut, så har han netop været igennem det isnende kolde vandløb, som er en af rutens poster. Det fik dog ikke slået den tyske deltager hjem: ”Det var koldt, men det var faktisk helt okay,” siger Jern, mens han står så tæt på bålet som overhovedet muligt, mens han tager tørt tøj på.

De to sergenter Blak og Thue var begejstrede for øvelsen.

Det varierende setup gør, at soldaterne får trænet en lang række kompetencer.

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 24

Den tyske deltager Jern havde valgt at bruge noget af sin ferie på at være med i øvelsen.

Han kunne godt lide at prøve sine grænser af: ”Det kræver, at man er en hård gut,” siger Jern.

Øvelsesleder Bjarne Andresen har planlagt øvelse Blå Negl de sidste 24 år, så man skulle tro, at han efterhånden havde fået nok. Det er dog ingenlunde tilfældet. Han har stadig masser af kreative ideer i ærmet, som mangler at blive foldet ud.

En særlig markering Næste år runder øvelse Blå Negl et skarpt hjørne og kan markere sit 25-års jubilæum. Hvad det præcis kommer til at betyde for afviklingen, vil øvelsesleder Bjarne Andresen ikke ud med. Lidt af sløret vil han dog godt løfte: ”Jeg vil være kystnær, for jeg vil have Marinehjemmeværnet med, hvis de har lyst. I år har vi ligget inde i landet, og der har vi ikke kunnet vise, at vi også kan noget 25 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

på den front. Og så har vi en masse tåbelige ideer, som sandsynligvis er urealistiske,” siger han og fortsætter: ”Og det skal også være inden for rammen af den økonomi, jeg har.

Men vi kommer til at lægge os i selen for, at vi skal lave noget, som skal sidde i skabet.”

Nu trænger han dog i første omgang til at sove et par dage. Det er ikke mange timer, der er tid til at sove, mens øvelsen afvikles. ■

Jeg vinder, hvis der ikke er nogle hold, der kommer igennem.

Det skal kun være de allerbedste, der klarer det.

Bjarne Andresen, øvelsesleder

→

Begyndelsen Øvelse Blå Negl begyndte i sin tid med, at der var nogle soldater, som gav udtryk for, at de gerne ville udfordres lidt mere, end de blev i dagligdagen. Derfor blev der arrangeret, hvad der blev kaldt en overlevelsestur. Navnet overlevelsestur blev dog allerede efter første gang erstattet med det nuværende navn Blå Negl. Det skyldes, at der var en af gængerne, der havde fået blå tæer på grund af dårligt fodtøj, og netop heraf opstod navnet. Siden er der løbet meget vand i åen, og øvelsen har udviklet sig til i dag at være den største konkurrence herhjemme af sin art for patruljeentusiaster. Og det er kun gået en vej med deltagerantallet, nemlig opad.

Konkurrencen indeholder to distancer på henholdsvis 40 og 20 kilometer – den sidste henvender sig primært til hjemmeværnssoldater. Konkurrencen foregår om natten og har ry for at være hård og barsk, og mange startende hold falder fra undervejs.

I år udgik første hold omkring klokken 01 lørdag nat, og siden faldt holdene fra på stribe. På den lange rute lykkedes det dog fire ud af 17 seksmandshold og tre ud af 29 tomandshold at gennemføre.

Det er imidlertid ikke kun konkurrencens deltagere, der udfordres. På øvelsen trænes der også i at oprette en stor kommandostation (KSN), hunterforcestyrken trænes i overvågning og bevogtning i deres forsøg på at fange gængerne, og instruktørerne på rutens poster træner deres instruktørvirke.

Soldaterne kom på øvelsen igennem en lang række udfordringer - alt fra panserkending til at krydse en iskold flod i mørke.

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 26

Når de værnepligtige deltager i et af de såkaldte F-26-arrangementer, skal det være nemt for dem at identificere sig med livet som soldat i Hjemmeværnet. Ellers bliver mødet ikke en succes. Det mener seniorsergent Peter Geert Aas fra Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland.

”Vi skal tale i et sprog, som de værnepligtige kan genkende fra Forsvaret”

// AF CHRISTINE DAHL / FOTO: CHARLOTTE BONDE

Intet er overladt til tilfældighederne, når en af de fire årlige rekrutteringsaftener for de værnepligtige ved Trænregimentet skal løbe af stablen på Aalborg Kaserner. For distriktets 50-årige uddannelsesbefalingsmand er det nemlig helt essentielt for en succesfuld aften, at de unge værnepligtige kan genkende sig selv i Hjemmeværnets soldater. ”Ganske mange af de unge mennesker er på dette tidspunkt, som er cirka seks uger inde i værnepligten, endnu af den opfattelse, at hjemmeværnssoldaternes stort set eneste funktion er at regulere trafik ved for eksempel store sportsstævner. Og kun det,” som seniorsergent Peter Geert Aas, også kendt under initialerne PG, beskriver aftenens største udfordring: At få de unge til at forstå,

at Hjemmeværnet er ”andet og meget, meget mere end det, de tror, det er”.

Og hvordan gøres det så lige?

Præsenter de unge, de særligt skarpe, og gå deres fremtoning efter i sømmene Den nordjyske uddannelsesbefalingsmand, der har haft posten i cirka 3½ år, har sin egen formel for succes, hvor hans mål ikke kun er rekruttering, men også at udbrede kendskabet til Hjemmeværnet i Forsvaret.

For det første sorterer han benhårdt i alderen på de 35-40 frivillige, der inviteres til arrangementet, for at hjælpe identifikationen lidt på vej. Her lyder mantraet ”helst under 30 år og helst tidligere værnepligtige”.

For det andet skal alle tre værn være repræsenteret, og så vidt

Hjemmeværnet er andet og meget, meget mere end det, de tror, det er.

Peter Geert Aas, seniorsergent

muligt skal de unge også kunne møde soldater fra Hjemmeværnets mange specialfunktioner, for eksempel motoriseret overvågning, den flyvende enhed eller også frivillige fra Maritime Force Protection. ”På denne måde kan de unge med deres egne øjne se, at Hjemmeværnet byder på et utal af spændende muligheder.”

For det tredje sørger PG for, at alle de fremmødte hjemmeværnssoldaters uniformer sidder knivskarpt, inden de værnepligtige dukker op i gymnastiksalen. ”Efter seks uger hos Forsvaret er de værnepligtige over det værste HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 28

”Hjemmeværnet er andet og meget, meget mere end det, de tror, det er,” fortæller Peter Geert Aas, der her ses på et af F-26-arrangementerne.

rekrutchok, men de er samtidig også klar over, at der er noget, der hedder uniformsbestemmelser,” som han bemærker smilende.

Fokuser samtalen på ligheder mellem Forsvaret og Hjemmeværnet Hvordan får man så snakken til at glide problemfrit under pizzaspisningen, når den ene part måske ikke umiddelbart tror, at der er så mange ligheder? ”Man serverer lighederne for de værnepligtige,” er PG’s kontante respons, og han nævner kontrolskydning og førstehjælp som to forskellige elementer, som begge parter stifter bekendtskab med under deres uddannelse og senere tjeneste. ”De er gode samtaleemner, for det er noget, vi har til fælles,” siger PG, for hvem det først og 29 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

fremmest er vigtigt, at det bliver en hyggelig aften.

Deres verden blev større For kaptajn Kenneth Skov-Kipp, der er kompagnichef for 2. HBUkompagni ved Trænregimentet, lyder det som en rigtig fornuftig tilgang til det at bygge bro mellem de to myndigheder. ”HBU’erne syntes generelt, at det var en rigtig spændende aften, hvor flere brugte udtrykket, at deres verden blev større. Det tolker jeg som et udtryk for, at de ikke var helt klar over, hvad Hjemmeværnet egentlig laver,” fortæller kompagnichefen, der er helt enig i, at Forsvaret til dels har en mangelfuld viden om Hjemmeværnet.

Med en baggrund i Operationsstaben i Forsvarskommandoen har kaptajnen med egne ord fået et

godt indblik i de mange forskellige opgaver, som Hjemmeværnet udfører. ”Men det er desværre ikke en viden, som er alment udbredt i Forsvaret, så jeg kan kun bakke op om PG’s ønske om at udbrede kendskabet til Hjemmeværnet,” siger Kenneth Skov-Kipp.

Efter arrangementet på Aalborg Kaserner var der 10 personer, der udtrykte interesse for at møde op til et informationsmøde, som er det første spæde skridt på vejen til at blive medlem af Hjemmeværnet. For PG er det et ganske fint udløb på aftenen, der for ham handlede lige så meget om at udvide de unges horisont, så de får en mere sandfærdig opfattelse af Hjemmeværnet.

Det næste F-26-arrangement på Aalborg Kaserner finder sted til september. ■

MILITÆR TAKTIK

Etablering af en solid kampstilling er en disciplin, der i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. For hvor placerer man den mest effektivt? Og hvilke ting skal man have med i sine overvejelser? Vi går i dybden med det her.

// AF KEVIN SIGVARTSEN OG KENNETH SEJR / ILLUSTRATION: RASMUS MEISLER

ETABLERING AF KAMPSTILLING

Hvorfor lærer vi om kampstillinger?

1

En kampstillings grundlæggende funktion er at bringe en fremtrængende modstander til standsning. Det kan eksempelvis være i forbindelse med en bevogtningsopgave, hvor man forventer et angreb.

I denne artikel er grundpræmissen, at stillingen forberedes i god tid – kun ved hjælp af de værktøjer, som en hjemmeværnssoldat forventes at have til rådighed.

FREMRYKKERVEJE. Hvilken vej kan du forvente, at en fjende vil bevæge sig? Hvis der er en vej, sti eller nedtrådt bevoksning, vil det være naturligt for modstanderen at bevæge sig her.

Hvis der forventes køretøjer, bør der også tænkes over, hvor fremkommeligt terrænet er for disse. Herunder bør du også overveje, om der er højdedrag, hvor modstanderen kan bringe sine køretøjer i stilling og sikre sine bevægelser eller beskyde os på afstand.

Hjemmeværnet er en af grundstenene i forsvaret af Danmark.

Som militær organisation er det derfor vigtigt, at vi holder os opdateret på de basale militære færdigheder, der adskiller den gode soldat fra den dårlige.

Hjemmeværnsmagasinet vil fremadrettet være med til at ridse forskellige basale og avancerede militære discipliner op, så vi alle er så skarpe som muligt.

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 30

Når du etablerer en kampstilling, er der mange overvejelser og forberedelser, du bør gøre dig. Rykker modstanderen frem med støtte fra panserkøretøjer? Kommer de listende om natten? Eller er de totalt uforberedte på, at de kan blive overfaldet?

Hver udfordring har sine egne problemer og løsninger – og en kampstilling, der imødekommer dem alle, er en kunst.

2

Rekognoscér terrænet

Forhindringer

En effektiv kampstilling kræver, at du kender terrænet ud og ind. Du skal finkæmme området, så du har den absolutte terrænfordel, når modstanderen ankommer. Den optimale kampstilling opnås kun ved at tilpasse den til det område, du er i.

Derfor skal du som det første gennemgå terrænet for de fire punkter illustreret nederst på siden.

For at gøre det sværere for modstanderen at nå frem til vores kampstillinger eller indtage andre strategisk stærke positioner kan du bruge forberedelsestiden på at forstærke de naturlige forhindringer, der måtte være – eller på at skabe nye.

Hvis modstanderen er motoriseret og ankommer i lette køretøjer, kan et strategisk fældet træ være

NATURLIGE OG KUNSTIGE AFGRÆNSNINGER. Træer, bygninger, vand og skrænter kan være med til at skabe en naturlig afgrænsning af området, der indsnævrer, hvilke områder modstanderen kan bevæge sig i. Ofte vil en kampstilling i tilknytning til en naturlig hindring være mere effektiv med hensyn til at bringe modstanderen til standsning – for eksempel ved kanaliserende terræn, en overgang over en å – en bro eller ved en skovkant.

3

|

MAJ 2022

SYNLIGHED OG SKJULTE BEVÆGELSER. Det er vigtigt, at kampstillingen er så svær som muligt for modstanderen at spotte.

En kampstillings stærkeste virkemiddel er overraskelsen – det er derfor vigtigt, at du forbliver skjult så længe som muligt. Positionens synlighed kan med fordel testes på forhånd, hvis der er tid til det.

Herudover er det en fordel, hvis der er mulighed for tilbagetrækning, uden at vores egne soldater bliver synlige for modstanderen. Dette kan for eksempel være ved at placere stillingen i kuperet terræn.

Sidst, men ikke mindst, skal du have modstanderens bevægelser med i beregningen.

De skal helst ikke kunne rykke uset frem mod vores position.

4

31 HJEMMEVÆRNET

l

PSSSSST … OVERVEJ EN BAGSKRÅNINGSSTILLING. Hvis modstanderen medbringer panserkøretøjer, kan en skråning bagerst i terrænet være altafgørende. Det tvinger køretøjerne til at køre tættere på, da de ikke kan skyde over bakken, hvilket betyder, at de kommer inden for vores rækkevidde. Af samme grund bør skråningen ikke være længere væk end vores aktuelle panserværnsvåbens effektive rækkevidde.

MILITÆR TAKTIK

en effektiv hindring, der kan stoppe en hel kolonne midt i et skudområde.

En sådan forhindring er dog kun effektiv, hvis den ikke kan ses på afstand og derfor ikke giver modstanderen mulighed for at planlægge en ny vej eller sende sine ingeniørtropper forrest.

Et fældet træ (forhug) er derfor mest virkningsfuldt, hvis det for eksempel ligger rundt i et vejsving eller bag en bakkekam.

Kampstillingen Nu kan vi begynde at beslutte os for, hvor vores ildstilling skal ligge i terrænet.

Ildstillingen er den del af en

kampstilling, hvor vores soldater skal kæmpe fra.

Ildstillingerne skal placeres i områder, hvor der er optimalt udsyn over de områder, der skal beskydes, og skal samtidig yde så meget beskyttelse som muligt. En god huskeregel er: ”Hvis du kan se alting, kan alting også se dig.” Det er derfor vigtigt, at den enkelte stilling ikke favner hele ansvarsområdet – men at der etableres en række skiftestillinger, der tilsammen overlapper og dækker området.

Dette vil under kampen også gøre det sværere for modstanderen at udpege, hvorfra de bliver beskudt, da ikke alle vil kunne se de

samme stillinger. Dette kan opnås ved at etablere ildstillinger fra forskellige vinkler, bruge sidebanketter eller forskyde stillingerne i dybden.

Positionen af en ildstilling vælges ud fra følgende prioritetsrækkefølge: 1. Frit skud og observa-

tion i skudområdet

Positionerne skal først og fremmest etableres, så der bedst muligt kan skydes og observeres i hele skudområdet.

2. Skjul og dækning Dernæst er prioriteten, at det skal være så vanskeligt som muligt for fjenden at beskyde gruppen.

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 32

siderne, der kan tages i brug, hvis det bliver aktuelt.

I værste fald skal du kunne kæmpe 360 grader – men de alternative stillinger kan nedprioriteres i forberedelsen og behøver ikke at udbygges.

Udbygning af kamppositionen Alt efter hvor meget tid du har til rådighed, kan du vælge at udbygge din kampstilling. Dette kaldes for udbygningsgraden, og den afhænger af situationen, og hvilke materialer vi har til rådighed.

Generelt opdeler du opbygningen af kampstillingen i tre grader:

Udbygningsgrad 1 – gravning

3. Spredning mellem

grupperne

Ved at sprede grupperne ud sikrer du bedre dækning i skudområdet.

Ved at sørge for, at stillingernes skudområder overlapper, sikrer vi, at de forskellige grupper bedst kan støtte hinanden.

Alternative kampstillinger Der er altid en risiko for, at fjenden kommer fra en anden vinkel end forventet. Derfor anbefales det, at dette tages med i overvejelserne, og at der også etableres alternative kampstillinger ud mod

33 HJEMMEVÆRNET

|

Brug tiden på at udgrave en stilling, hvor du kan opholde dig komfortabelt og kan opholde dig uden at være eksponeret for modstanderen. Det er som udgangspunkt sværere at spotte en kampstilling, der er gravet med håndkraft, end en, der er gravet med maskinel hjælp.

Har du brugt en maskine til at grave din kampstilling, bør du derfor bruge ekstra tid på at sørge for, at den er så lidt synlig som muligt.

Udbygningsgrad 2 – feltbefæstningsmateriel Brug sandsække, trælægter, pigtråd, eller hvad du har på hånden, til at forstærke din defensive

MAJ 2022

position, så det bliver sværere for modstanderen at trænge igennem.

Udbygningsgrad 3 – sløring Så længe du forbliver i skjul, har du fordelen. Udnyt naturen til at sløre din position, eller brug teltflager eller sløringsnet for at skærme din varmesignatur mod termiske sigtemidler.

I takt med at dronestøtte spiller en stadig større rolle i konflikter, viser erfaringer, at sløring mod droner er blevet særlig vigtig. Sørg derfor for, at kampstillingen så vidt muligt er ”usynlig” oppefra.

l

MILITÆR TAKTIK

Kampafstande Når du etablerer din kampstilling, bliver du nødt til at have dine egne og modstanderens effektive kampafstande med i beregningen. Her skal du medregne, om du forventer, at dine soldater står eller ligger, om modstanderen er i bevægelse – og ikke mindst hvilke typer våben der bruges i kampen.

Den almene danske hjemmeværnssoldat har forventeligt sit gevær M/95 til at løse opgaven. Men det må også forventes, at der i kampstillingerne er lette maskingeværer tilgængelige.

Etablér fællespunkter Du kan med fordel etablere fælles referencepunkter, der gør kommunikationen nemmere. Det kan være beskrivelser af terrænet som ”ved gården”, ”ved de tre grantræer” eller lignende beskrivende udtryk.

Tilbagetrækning Hvis modstanderen viser sig at være for stærk, eller hvis de begynder at komme for tæt på, er det en fordel at have forberedt en række sekundære kampstillinger bag den første. Disse kan også bruges som alternative kampstillinger. ■

HAR DU TÆNKT OVER DET HELE? Så burde du nu stå med en kampstilling, der følger alle kampstillingskunstens regler, hvis de da findes. Men husk: Der er ingen kampstillingsopskrifter, der vil være fyldestgørende i alle situationer.

Den ovenstående liste er dog et godt udgangspunkt – så du er klar til at yde et effektivt forsvar, hvis Danmark en dag er truet.

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 34

EFFEKTIV VÅBENRÆKKEVIDDE: • 5,56 gevær M/95 = 300 meter stående og 400 meter liggende • 5,56 LSV = 400 meter stående og 600 meter liggende Alt efter hvilke typer våben modstanderen bruger, vil deres effektive kampafstand variere.

Hvis man er oppe imod våben, der affyrer 7,62-ammunition, vil de typisk have en kortere effektiv rækkevidde end vores 5,56-våben.

35 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

STA BS CHEF:

Der er ikke plads til, at nogen sidder og putter Igen var der brug for Hjemmeværnets støtte på Køge Havn. Ifølge stabschefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland er det godt for samarbejdet mellem Hjemmeværnet og Forsvaret, at der kommer flere skarpe opgaver til Hjemmeværnet.

Det er ikke mange måneder siden, at frivillige soldater fra Politikompagni Køge stod på Køge Havn i snestorm for at modtage Forsvarets materiel, der havde været i Estland.

I dag er det med omvendt fortegn.

Nu skal materiellet tilbage til Baltikum i forbindelse med det danske bidrag til ”enhanced Forward Presence” (eFP), som er NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Baltikum.

// TEKST OG FOTO: JACOB KONGSMAR

Hjemmeværnet er en god ressource for Forsvaret Hjemmeværnet er den seneste tid blevet mere involveret i Forsvarets opgaver, især når det handler om kernekompetencen bevogtning.

Ifølge stabschefen fra Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland, Jesper Simonsen, er der en god grund til at bruge Hjemmeværnet oftere. ”Bevogtning er jo en kerneopgave for Hærhjemmeværnet. Det er en super relevant opgave for os at indgå i,” forklarer stabschefen.

Især samarbejdet med de øvrige enheder fra både Forsvaret og Hjemmeværnet under disse typer opgaver er meget givende og relevant, da man ifølge Jesper Simonsen får afprøvet mange ting

i praksis. Både under planlægningen og under selve udførelsen.

Disse erfaringer tager man så med hjem og evaluerer på.

støtte til samfundet. Man føler en stolthed i at kunne gøre noget. En opgave som denne er det ultimative, man kan gøre som hjemmeværnsmand,” begrunder Lars.

Stabschef Jesper Simonsen har også indtryk af, at de frivillige meget gerne vil løse ”rigtige opgaver”, og at det ligefrem kan være med til at fastholde nogle frivillige. ■

Det er vigtigt at blive dygtigere Ifølge stabschefen får det afprøvet stabenes operative kompetencer og samarbejdet på tværs af enheder, som i sidste ende styrker alle led. Især i den nuværende situation er der brug for alle. ”I den situation, vi er på vej ind i, er der ikke plads til, at der er nogen, som sidder og putter,” siger stabschefen.

Ifølge ham er det vigtigt at bruge de gode kompetencer, der er rundtomkring i Forsvaret og Hjemmeværnet, og hele tiden blive skarpere på dem.

Skarpe opgaver er godt for moralen Men det er ikke kun godt for kompetencerne, at de frivillige får skarpe opgaver. Det højner også moralen og lysten til at fortsætte som frivillig, når det hele giver mening, ifølge Lars, som er frivillig ved Politikompagni Køge. ”Det gør, at vi, som har et almindeligt arbejde, kan give vores HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 36

I den situation, vi er på vej ind i, er der ikke plads til, at der er nogen, som sidder og putter.

Jesper Simonsen, stabschef

Fakta • NATO’s fremskudte tilstedeværelse, enhanced Forward Presence (eFP), i Baltikum og Polen blev besluttet af stats- og regeringscheferne på NATO-topmødet i Warszawa i 2016. Med bred opbakning i Folketinget blev Danmarks bidrag besluttet den 23. maj 2017.

• Styrken indgår i en britisk ledet multinational bataljonskampgruppe for en periode på 12 måneder og er opdelt i to hold, der hver udsendes i et halvt år.

• I marts 2022 sendte Danmark et bidrag med cirka 200 soldater til eFP Estland.

• Næsten alle NATO-lande bidrager til eFP. Ud over Danmark bidrager Frankrig, Belgien og Island til den britisk ledede bataljon i Estland.

• Danmark er en del af en samlet NATO-styrke på 4.000 soldater i Polen og de baltiske lande.

• Formålet er en afskrækkelses- og forsvarsprofil. Vi viser solidaritet og vilje til at beskytte alliancens territorium.

37 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

SPØRGSMÅL TIL DET NYE UNIFORMSSYSTEM M/22 I uge 11 var der mulighed for at stille spørgsmål til det kommende uniformssystem på Facebook. Vi har samlet spørgsmålene sammen og fået Hjemmeværnskommandoens logistikafdeling til at besvare dem.

// AF TOM LEVÅ / FOTO: FMI & KEVIN SIGVARTSEN

Hvornår forventes den nye uniform implementeret i Hjemmeværnet, og kan det forventes at blive mere gnidningsfrit end overgangen til M/11 i sin tid?

Der skal iklædes i alt 36.000 i det nye kampuniformssystem. Dette er til Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og alle aktive i Hjemmeværnet. Vi forventer en kortere omklædningsproces end med M/11-systemet, men det er desværre ikke muligt på nuværende tidspunkt at komme med en præcis angivelse af, hvornår FSV, BRS eller HJV omklædes, da produktion og produktionskapacitet ikke er endeligt afklaret endnu.

Der er i første fase kun mulighed for at iklæde cirka 10.000. Herudover vil der i første fase købes

byttebeholdninger til mindst et år og uniformer, der er Permethrinbehandlet, til de INTOPS-missioner, hvor dette er et behov. Det er besluttet, sammen med formandskabet og Logistikrådet, at Hjemmeværnet ikke er med i første iklædning, da det ville blive meget få, som ville komme på tale. Det er endnu ikke klarlagt, hvornår der leveres til fase to, men det bliver tidligst i 2025.

Vil vi få udleveret et komplet system, eller er der dele, som vi ikke vil modtage?

Alle hjemmeværnssoldater vil få udleveret en almindelig kamp­ uniform, en kampskjorte, en let kampuniform, et sæt regntøj, en vinterjakke, to sæt kort undertøj, et

sæt netundertøj, et sæt knæ- og albuebeskyttere og et bælte.

Er uniformen af samme type stof som M/11, eller er det noget andet/bedre, for eksempel mere elastisk eller med elastiske dele som for eksempel Crye?

Det er noget helt andet stof. Det er forskelligt, alt efter om det er den almindelige eller den lette kamp­ uniform. Der er mulighed for at justere bukserne omkring knæet, så de kan komme helt ind til benet.

Der er elastik i lænden på bukserne, der gør dem mere fleksible.

Kommer der ærmelommer og knapper, der ikke hænger fast i alting? Ærmelommer, som vi har dem nu, forsvinder. De vil være ”inde” i

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 38

ærmet og kan dermed ikke hænge fast i noget. Der vil være knapper på bukserne af samme slags som dem, vi har nu. Disse kan betjenes med handsker på.

Skal der fortsat benyttes brune støvler til?

Ja, med de støvler, der kan vælges mellem nu, er det brune støvler, der skal bæres til kampuniformssystem M/22. Hvordan det ser ud efter det nye støvleudbud, som forventes i løbet af 2023, er uvist.

Men sorte bliver de ikke ;)

Vil der forekomme en udfasning af M/96-basissystemet, så det stemmer overens med den nye, moderne uniform?

Basissystemet er ikke en del af kampuniformen. Der kigges dog, i anden arbejdsgruppe, på, hvad der skal erstatte M/96-systemet.

Når dette sker, vil det system være i MTS.

Bliver vinterjakken standard­ udlevering i Danmark?

Der er to vinterjakker. En i standardsættet, som alle får udleveret, og en i arktissættet, som kun udleveres i særlige tilfælde.

Hvornår forventes uniforms­ bestemmelsen at blive tilpasset?

Den vil være klar, inden Hjemmeværnet får uniformen udleveret.

Ryger selvindkøb helt ud, når vi overgår til det nye system?

Det er ikke afklaret endnu. Men den nye uniform er sådan et godt system, at det ikke bør være nødvendigt at bruge andet.

Hvilken størrelse bliver der på velcrodelene? Kommer det til at passe til de mærker, folk har?

De måler 9 x 13 centimeter og er meget mere bøjelige end dem, vi har nu. Hvordan mærker skal placeres, er endnu ikke afklaret, men der er plads til de fleste af de mærker, vi har nu, mens nogle skal ændres. Det forventes ikke, at de runde mærker med en diameter på 8 centimeter skal ændres.

Ærmelommerne er i M/22 syet ind i ærmerne, så de ikke hænger fast i ting, når man arbejder.

Kommer der nye hjelmhuer?

Kampuniformssystem M/22 dækker områderne mellem håndled, ankler og hals. Alt ud over disse områder er ikke en del af dette system.

Bliver uniformerne også leveret i overstørrelser, og kan de fås målsyet?

Der vil fortsat være mulighed for målsyede uniformer.

Vil snittet i uniformen være som Crye-snittet, så man eksempelvis i bukserne undgår ”hængerøv”, og knæbeskytterne rent faktisk sidder på knæene?

Da systemet ikke er Crye, vil det ikke have Crye-snittet. Det er dog syet, så det passer til den enkelte.

Der vil være flere størrelser end det gamle system og dermed bedre mulighed for at tilpasse den. Knæog albuebeskyttere placeres i en lomme, som er på uniformen. Dermed kan de ikke glide rundt. Ved knæbeskyttere er der et system, så de kan tilpasses perfekt ved hjælp af en snor over knæet. ■

Her på billederne ses norske soldater iført det nye fællesnordiske kampuniformssystem.

Slutproduktet vil blive leveret i de nationale camouflagemønstre.

39 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

GREJ

HJEMMEVÆRNETS NYE ØJNE I LUFTEN

– måske?

// TEKST OG FOTO AF KEVIN SIGVARTSEN

Som et led i den løbende opgradering af Hjemmeværnet er et pilotprojekt med droner nu gået i luften. Pilotprojektet skal afsøge, hvordan dronerne kan udvikle og udvide Hjemmeværnets muligheder i forhold til opgaveløsningen.

En veludviklet dronekapacitet har i de senere år, og især i konflikten i Ukraine, vist sig at være uvurderlig på den moderne krigsskueplads. Muligheden for at kunne holde øje med modstanderen, afsøge store områder og skaffe præcise koordinater til planlægning af angreb giver helt nye muligheder og udfordringer, hvilket stiller nye, høje krav til soldaterne i felten.

I Hjemmeværnet er vi også med i droneudviklingen, og ”pilotprojektet Unmanned Aircraft Systems i Hjemmeværnet” er i fuld gang. Her undersøger vi, hvordan droner i fremtiden kan indgå i Hjemmeværnets opgaveløsning.

Den første sending af droner er indkøbt og er taget i brug flere steder i landet på testbasis. Planen er, at droner af mærket Autel EVO2 i fase 1 testes over land af alle tre værn, og senere i projektet

(i fase 2) skal Marinehjemmeværnet også teste droner over vand.

Anvendelse af droner over vand stiller dog store krav til udstyret og droneføreren, hvorfor den erfaring, der indhentes i fase 1, skal anvendes i fase 2.

En af de bedste i klassen I samarbejde med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er valget faldet på at anvende de amerikanskproducerede Autel EVO2-droner til fase 1 i pilotprojektet. De små, orange droner er blandt de bedste i størrelsen og byder blandt andet på omkring 9 kilometers rækkevidde og 40 minutters flyvetid per batteri. Under pilotprojektet skal droner dog flyves, så de hele tiden kan ses af droneføreren (VLOS – visual line of sight).

Dronerne er leveret til Hjemmeværnet i to forskellige konfigurationer – én med et 6K-kamera,

der kan sende knivskarpe billeder og video tilbage til droneføreren, og en udgave med et termisk kamera, der eksempelvis kan bruges under bevogtningsopgaver.

Dronerne udleveres med en smartcontroller med stort display, ekstra batterier, flightcase og

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 40

transportrygsæk, der gør det nemt at transportere udstyret rundt i terrænet.

Under pilotprojektet vil dronerne bibeholde deres oprindelige orange farve, og besluttes det efter endt pilotprojekt, at droner skal være en varig kapacitet i Hjemmeværnet, så vil droner til operativ anvendelse blive anskaffet i en anden farve.

Uddannelse af piloterne

Der følger en selvstændig controller med til dronerne, så det ikke er nødvendigt at bruge en telefon.

Dronen bliver udleveret med flightcase og transportrygsæk, der gør det nemt at have den med i felten.

41 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

Forsvaret har oprettet et Dronecenter i H.C. Andersens Lufthavn i Odense, hvor uddannelsen af Hjemmeværnets droneførere kommer til at foregå. Uddannelsen bliver tilsvarende den civile uddannelse for droneførere godkendt af Trafikstyrelsen og med en militær overbygning.

Dronecenteret i Odense skal fremadrettet uddanne alle

→

GREJ

Dronerne udleveres med alt nødvendigt materiel. Ovenfor et billede fra da der blev overdraget droner til HVE 233.

droneførere i ministerområdet, og Droneførere fra Hjemmeværnet bliver nogle af de første til at gennemføre kurserne. De første kurser (A1/A3) afholdes i maj og juni måned, hvorefter droneførerne skal hjem i egen underafdeling og opnå minimum 7 timers flyveerfaring, førend de kan deltage på det andet kursus (A2), der afholdes umiddelbart efter sommerferien.

Afdækning af den operative opgaveløsning Formålet med pilotprojektet er at afprøve dronerne i forbindelse med løsning af eksisterende opgavetyper, idet dronerne ikke anvendes operativt under pilotprojektet.

Hvis det på baggrund af evalueringen af pilotprojektet besluttes, at droner skal være en fremtidig kapacitet i Hjemmeværnet, kan det ikke udelukkes, at dronerne også vil kunne anvendes til andre opgaver end dem, Hjemmeværnet løser i dag.

Projekt UAS i Hjemmeværnet vil løbe frem mod udgangen af 2023, og vil undervejs ikke kunne indsættes operativt, da der afventes endelig koordinering mellem de relevante styrelser. ■

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 42

Dronerne kommer i to forskellige konfigurationer - én med et 6K kamera og en med et termisk kamera. Herover ses udgaven med termisk kamera.

Pilotprojektet vil løbe frem mod 2023.

Herefter skal der besluttes, om droner i fremtiden skal være en del af Hjemmeværnets kapaciteter.

43 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

// AF HASNA EGGERS / FOTO: KEVIN SIGVARTSEN / ILL: CAMILLA FROST

BLIV PATRULJE SOLDAT i Hjemmeværnet PATR UL J E UD DAN N E LS E:

Nogle af Hjemmeværnsskolens hårdeste uddannelser findes på patruljeområdet, men hvad skal du egentlig indstille dig på – både fysisk og mentalt – hvis du ønsker at blive patruljesoldat? Og hvordan ser uddannelsesvejene egentlig ud?

Midt i en mørk februar

Fakta Med Grundlæggende Patruljeuddannelse i rygsækken kan du være aktiv i en af landets patruljedelinger eller bruge uddannelsen som springbræt til at søge ind i SSR.

måned, hvor vejret viser sig fra sin barske side med stærk storm, regn og kulde, er 12 kursister i gang med deres Grundlæggende Patruljeuddannelse, modul 3 (GPU), i et skovområde på Sydsjælland. Af disse er 3 fra det estiske hjemmeværn, Kaitseliit, mens 4 andre kursister er på Patruljeføreruddannelse, modul 1 (PFU).

De to moduler er opbygget således, at modul 1 på Patruljeføreruddannelse kører parallelt med Grundlæggende Patruljeuddannelse,

modul 3, så kursisterne på føreruddannelsen fører de øvrige kursister.

Den fælles patruljeøvelse Aftenen inden øvelsesstart giver patruljeførerne de to patruljer en foreløbig befaling og får slået fast, hvad den enkelte soldats rolle er.

En patrulje består af 8 personer; to spejdere, to signalmænd, to sanitetsmænd, en næstkommanderende og en patruljefører. Selvom hver soldat har sin rolle, er det vigtigt, at alle kender alle dele af planen, så enhver kan

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 44

træde til, i tilfælde af at der er en, der bliver nedkæmpet.

Efter at den foreløbige befaling er givet, går soldaterne i gang med forberedelsesfasen.

Spejderne skal udarbejde og kunne ruten udenad. Sanitetsmændene skal planlægge, hvor meget mad og drikke der er behov for, samt hvad der skal gøres, i tilfælde af at der er nogen, der bliver såret. Signalmændene skal udarbejde en plan for, hvornår og fra hvilke frekvenser de skal sende. Her samarbejdes der også med spejderne, da det ikke er alle steder på ruten, hvor der er mulighed for at sende signaler, for eksempel i en kløft.

Den næstkommanderende er ansvarlig for det praktiske – det vil sige materiel og pakning – og for at tage sig af patruljen og sørge for, at alle er med. Derudover skal han til enhver tid være klar til at overtage kommandoen fra patruljeføreren hvis nødvendigt.

Patruljeføreren skal facilitere soldaterne og give dem de bedste arbejdsbetingelser, da soldaterne selv er med til at lægge planen. Det stiller store

krav til føreren, der skal være skarp til at formidle sine ideer og være dygtig til at spotte sine soldaters kompetencer for at kunne bruge deres ressourcer bedst muligt.

Klokken 00 bliver soldaterne sat ud i et skovområde på Sydsjælland. Her skal de efterfølgende gå et ukendt antal kilometer med en oppakning på 25 kilo, indtil de ankommer til det område, hvor objektet, et gult hus, som de skal observere i 48 timer, befinder sig.

De fysiske og mentale krav Patruljeuddannelserne er nogle af Hjemmeværnsskolens hårdeste kurser – både fysisk og mentalt. Fysisk stilles der krav til din udholdenhed og adræthed. ”Soldaten skal være adræt.

Der er mange ting, man kan falde over i en skovbund med en oppakning på 25 kilo i komplet mørke uden at larme.

Det sætter naturligvis nogle fysiske krav – også til udholdenhed. Det er jo kampen mod naturen – for eksempel vejret – hvor det i går blæste med stormstyrke og regnede,

Øvelsesdelen gennemføres sammen med Grundlæggende Patruljeuddannelse, modul 3.

hvilket gjorde jorden blød og derfor nærmest umulig at holde et tempo i. Men opgaven var at gå ind i området, op ad bakke, og den skal løses,” fortæller ledende officer på patruljeuddannelserne, premierløjtnant Kenneth Sejr.

Mentalt stilles der derimod krav til dit overskud og fokus. ”Det er vigtigt, at soldaten har overskud og ikke lader sig slå ud af, at opgaven kan være hård, men derimod kan se det positive i det og de oplevelser, der også følger med. Og så er det alfa og omega, at han er fokuseret på opgaven, selvom han er sulten, træt, usikker på ruten, våd og kold,” afslutter premierløjtnanten. ■

Har du spørgsmål? til Hjemmeværnsskolens patruljeuddannelser, kan du kontakte premierløjtnant Kenneth Sejr på telefon 29 86 68 08 eller e-mail hvs-u-sj-03@mil.dk

PATRULJEFØRERUDDANNELSE MODUL 1

GRUNDLÆGGENDE PATRULJEUDDANNELSE

MODUL 2

VIDEREGÅENDE PATRULJEUDDANNELSE

MODUL 1

MODUL 1

MODUL 2

MODUL 2

MODUL 3

MODUL 3

For tilmelding til Grundlæggende Patruljeuddannelse skal du have gennemført Gruppeførerkursus.

45 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

Øvelsesdelen gennemføres sammen med Videregående Patruljeuddannelse, modul 3.

Skitsen viser uddannelsesvejen på patruljeområdet.

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 46

H G U:

Turbo uddannelse HGU-succes på

giver

Hos Hjemmeværnsflotille 200 Maritime Force Protection er blækket på ansøgningen ikke tørt, før aspiranten er i gang med at forberede sig til HGU. Og når HGU er i hus, står den på specialisttræning, mens blikket bliver rettet mod en funktionsuddannelse.

l 47 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

Undervandsdronen er et vigtigt stykke værktøj, når det kommer til at afsøge havnebassiner. Men det kræver træning at bruge den effektivt.

// AF SØREN FREDERIKSEN / FOTO: SINE FIIG

Den orange undervandsdrone flyder rundt på havoverfladen og ligner en lille robotplæneklipper, som er kørt i havebassinet. 43-årige Susan Riedel Breuning knæler på kanten af kajen og løfter den op i den orange sikkerhedsline, som sørger for, at dronen ikke drager på undervandseventyr uden for kontrol. Hun er med i den enhed frivillige soldater hos Hjemmeværnsflotille 200 Maritime Force Protection, som har træningsdag denne lørdag på Marinestation København. Ud over træning med undervandsdronen er sejlads i gummibåde og rekognoscering ved FN Byen i Nordhavn dagens program.

Susan Riedel Breuning startede i flotillen i august 2020, har bestået Hjemmeværnets Grunduddannelse (HGU) og er nu i gang med flotillens såkaldte ”Specialisttræning”, samtidig med at hun allerede ved, hvilken funktionsuddannelse hun går i gang med, når det eftertragtede MFP-mærke sidder på skulderen. ”Jeg har talt med vores uddannelsesofficer om at uddanne mig til sygepasser. Civilt er jeg social- og sundhedsassistent, så det giver god mening,” siger Susan Riedel Breuning.

Tidlig og total involvering Sådan er det i Hjemmeværnsflotille 200 Maritime Force Protection: Så snart man har skrevet sin ansøgning, indgår man i flotillens uddannelsesforløb og opgaveløsning. Og mens man er i gang med at nå ét uddannelsesmål, bliver det næste sat.

Jo hurtigere, desto bedre, synes jeg, for så kan man også komme med på de fede opgaver.

Susan Riedel Breuning

”Fra det øjeblik ansøgningen er skrevet, indgår aspiranterne i enheden og er i gang med vores introforløb, som er skræddersyet til HGU, så de ved, hvad der venter og er forberedt både praktisk og mentalt. Al vores uddannelse – inklusive HGU – er baseret på on the job-træning; den tidlige og totale involvering af de nye frivillige soldater. Samtidig ser vi længere frem. Vi har fokus på hele uddannelsesforløbet og på at skabe en rød tråd,” siger kaptajnløjtnant Martin Steckhahn Jepsen, som er flotillechef for Hjemmeværnsflotille 200 Maritime Force Protection.

Alt bliver øvet i flotillen Uddannelsesforløbet er faseopdelt og starter med ”Aspirant/ intro”, som består af HGU Intro, HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 48

HGU har bekræftet mig i, at Hjemmeværnet er det, jeg vil.

Jeppe Lockenwitz Petersen

Som ny i Hjemmeværnet er der mange nye ting, man skal vænne sig til.

49 HJEMMEVÆRNET

→ |

MAJ 2022

HGU, speedbådscertifikat og radiocertifikat. ”Jeg har øvet alt i flotillen: våbenhåndtering, reglementeret påklædning, at stå ret og rør og så videre, og vi har talt om Hjemmeværnets værdier, og hvad det vil sige at repræsentere Hjemmeværnet. Det kom mig til gode på HGU, hvor jeg kunne tingene, uden at nogen behøvede at rette på mig,” siger Susan Riedel Breuning, som kom på HGU, halvanden uge efter at hun var færdig med HGU Intro. ”Jo hurtigere, desto bedre, synes jeg, for så kan man også komme med på de fede opgaver – for eksempel indsættelser – og deltage på lige fod med de andre, selvom man endnu ikke har så meget erfaring,” fortsætter Susan Riedel Breuning, der nu er i gang med den specialisttræning, som er fasen efter Aspirant/intro.

Hun er begejstret for den røde tråd, som Martin Steckhahn Jepsen taler om. ”Det, at der er et defineret forløb, motiverer mig til at gøre en ekstra indsats. Der er hele tiden en ny gulerod, som jeg vil fange,” siger Susan Riedel Breuning.

Orden i tøjet og styr på tingene 38-årige Jeppe Lockenwitz Petersen kan også lide gulerødder.

Han startede ligeledes i flotillen i august 2020 og får snart MFPmærket, der – inklusive et kursus som gummibådsfører – er en milepæl i Hjemmeværnsflotille 200 Maritime Force Protection. Han ser tilbage på et forløb, der startede, i det øjeblik Martin Steckhahn Jepsen sagde: ”Velkommen til Hjemmeværnsflotille 200 Maritime Force Protection.” ”Fra dag ét er jeg blevet mødt af militær disciplin med orden i tøjet og styr på tingene, som har forberedt mig til HGU,” siger Jeppe Lockenwitz Petersen og fortsætter:

Fra det øjeblik ansøgningen er skrevet, indgår aspiranterne i enheden og er i gang med vores introforløb, som er skræddersyet til HGU. Martin Steckhahn Jepsen

Sådan uddanner HVF 200 MFP de nye soldater Hjemmeværnsflotille 200 Maritime Force Protection har et faseopdelt uddannelsesforløb, som består af: • Aspirant/intro (HGU Intro, HGU, speedbådscertifikat og radiocertifikat) • Specialist (blandt andet skydning B, søskydning, instrumentlære og havnebevogtning) • Gummibådsfører/MFP (er sidste kursus, inden MFPmærket udleveres som et symbol på gennemført uddannelse og godkendelse til at deltage i det operative beredskab).

”For en som mig, der ikke har militær baggrund, giver HGU en god og grundlæggende viden om, hvad Hjemmeværnet er, samt nogle grundlæggende skills. HGU har bekræftet mig i, at Hjemmeværnet er det, jeg vil.”

Så snart aspiranterne har skrevet ansøgning, starter de på uddannelsesforløbet og indgår aktivt i enheden – side om side med flotillens øvrige frivillige soldater (med undtagelse af aktiviteter, som forudsætter MA-nummer).

Forventningsafstemning og engagement

Hver anden tirsdag er der uddannelsesaften med teoretisk viden, og hver anden tirsdag er der MFP-aften med praktisk træning. Dertil kommer træningsdage i weekender.

Selvom Hjemmeværnsflotille 200 Maritime Force Protection har et formaliseret uddannelsesforløb med fokus på HGU, fremhæver Jeppe Lockenwitz Petersen også det ”mindset”, han er blevet mødt med. ”Det har tændt en glød i mig.

Kombinationen af egne ambitioner og at blive skubbet i den rigtige retning. I forbindelse med HGU Intro havde jeg nogle gode samtaler med vores uddannelsesofficer, som har set noget i mig, der kan bygges videre på. Jeg har ledelseserfaring fra mit civile liv og har allerede været NK på prøve.

Aspirant/intro introducerer aspiranterne til Hjemmeværnets og Maritime Force Protections værdier og rolle i samfundet – herunder støtte til politiet og bevogtning – ligesom de træner grundlæggende færdigheder som for eksempel sikkerhedsuddannelse, iklædning, samling og tilretning af udrustning samt eksercits.

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 50

Hos HVF 200 MFP bliver der blandt andet arbejdet med brugen af undervandsdronen, der bliver brugt til afsøgninger af havnebassiner.

Når jeg er blevet MFP, vil jeg uddanne mig til befalingsmand og derefter instruktør,” siger Jeppe Lockenwitz Petersen.

Ifølge flotillechefen er netop tidlig forventningsafstemning og gensidigt engagement nøglen til succes – også når det handler om at komme godt gennem HGU. ”Jeg plejer at sige, at hvis de frivillige soldater stiller op og vil Hjemmeværnsflotille 200 Maritime Force Protection, så skal vi nok tage hånd om uddannelserne og sørge for alle oplevelserne,” siger Martin Steckhahn Jepsen. ■ 51 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

→

Gode råd fra Hjemmeværnets rekrutteringsspecialister: •

Udarbejd enhedens plan for onboarding af nye hjemmeværnssoldater.

•

Det er hele enhedens ansvar, at et nyt medlem føler sig velkommen.

•

Udpeg en makker, der har ansvaret for at hjælpe og medinddrage den nye soldat.

•

Involver de nye soldater med det samme – forhåbentlig har du allerede haft dem med til aktiviteter i ansøgningsperioden. Så skal du bare fortsætte det gode arbejde.

•

Vær grundig med gennemførelse af INTRO til HGU.

•

Forbered en uddannelses- og mødeplan, der er klar, når soldaten er godkendt og møder i enheden.

Det giver soldaten mulighed for at sætte det i kalenderen med det samme.

•

Brug enhedens opslagstavle: Annoncer, at der kommer en ny hjemmeværnskammerat til enheden. Sæt navn og informationer på opslagstavlen. Det giver enheden mulighed for at være klar til at modtage den nye.

Lad jer eventuelt inspirere af Hjemmeværnets onboardingkoncept, der ligger på informationsforum på hjv.dk.

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 52

// AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT / FOTO: BO NYMANN

HØVELTE KASERNE

Infanterikompagni har

rejst sig fra asken For bare nogle få år siden var Infanterikompagni Nordsjælland helt nede og skrabe bunden. I dag strutter kompagniet med motiverede soldater, som er bidt af livet i uniform – også når det er hårdt.

Det er noget af en rejse, som Infanterikompagni Nordsjælland har været på. Kompagniet var tæt på at lukke og slukke i kølvandet på en omlægning i hele det nordsjællandske distrikt, som for fire år siden valgte at gå en ny vej med oprettelsen af seks nye kompagnier. For infanterikompagniet betød det, at deres patruljesoldater og motoriserede overvågning blev overført til et nyt kompagni. ”Det var lidt af en bombe, der sprang dengang. Jeg kan huske, at vi kiggede på hinanden og tænkte: Hvad fanden skete der lige der?” fortæller kompagnichef kaptajn Claus Meinke om perioden tilbage i 2018.

Trods modgangen mistede Claus M­einke og den trofaste skare ikke modet, og i dag blomstrer kompagniet med et stærkt team i toppen og tilgang af nye soldater. Kompagniet, der nu holder til i Høvelte, består aktuelt af 33 motiverede soldater, hvoraf cirka en tredjedel har værnepligtsbaggrund, og flere nye er på vej.

Mund til mund-metode Men hvordan er det lige sket? Det findes der ikke en enkel forklaring på, fortæller 53 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

Infanterikompagni Nordsjælland trækker en del tidligere værnepligtige på grund af den kompetente soldatertræning.

l

Claus Meinke. Nogle soldater er kommet til, fordi de har hørt godt om kompagniets militære niveau via den gode gammeldags mund til mund-metode. Andre – det gælder eksempelvis nogle af de tidligere værnepligtige – kommer, fordi de ser mulighederne for at dygtiggøre sig som soldat i kompagniet, inden de tager springet ind i Forsvaret. Det ser Claus Meinke som et klart kvalitetsstempel af kompagniet.

I sin rekruttering benytter kompagniet både Facebook og et velfungerende gardernetværk og kontakter også værnepligtige, typisk et halvt år efter at de er færdige. Og nå ja, så har distriktets nye vej rent faktisk også givet pote. ”Distriktet støtter virkelig op om sine kompagnier, og vi har et sindssygt godt sammenhold på tværs af distriktet. Den nye kurs har også betydet, at de soldater, jeg får ind hos mig i dag, har et mere ensartet uddannelsesniveau, hvilket er en klar fordel,” siger Claus Meinke.

Den enkelte soldat i fokus Samtidig understreger Claus Meinke også, at han i dag gør en dyd ud af at fokusere på den enkelte soldats ønsker og behov.

Jeg kan huske, at vi kiggede på hinanden og tænkte: Hvad fanden skete der lige der?

Claus Meinke, kompagnichef

Den svære bykamp er en vigtig del af træningen for Infanterikompagni Nordsjællands soldater.

”Tidligere ville jeg som chef nok have gjort mere for ”at holde på mine svende”. I dag fokuserer jeg på at lytte til, hvad den enkelte soldat ønsker.

Hvis nogle hellere vil noget andet, end vi kan tilbyde hos os, så hjælper jeg til med at få dem flyttet. Så ”kunden” er i fokus – i sidste ende handler det jo om, at vi har nogle glade og tilfredse soldater i hele Hjemmeværnet, som gerne vil yde en indsats,” siger Claus Meinke.

For at fastholde sine soldater går han med planer om at justere på tidspunkterne for kompagniets øvelsesweekender. Han overvejer at friholde lørdag aften og søndagen, så soldaterne også har plads til deres familier. ”Vi kan mærke efter coronaen, at familielivet fylder mere, så det er vi også nødt til at tænke på i vores aktivitetsplanlægning,” siger Claus Meinke.

Selv drives han af at se soldaterne udvikle sig og blive mere ferme til det militære håndværk, og han trives med at have fingeren på pulsen i forhold til den unge generation. Hans egen lille drøm er en dag at få lov til at være føl hos en kompagnichef fra Livgarden på en øvelse. ”Det kunne bare være så fedt at suge til sig fra nogle af mine forbilleder,” siger han med smil i stemmen. ■

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 54

// AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT / FOTO: BO NYMANN

Gruppefører Christian Meyer er en af de soldater, som er blevet hængende i infanterikompagniet. At gå til soldat er simpelthen en livsstil, og han elsker at tanke fritiden op med militærtræning og oplevelser, der får adrenalinet til at pumpe.

”Fedt at mærke, når adrenalinet pumper” På sådan en helt almindelig råkold tirsdag aften i februar står gruppefører Christian M­eyer som det naturligste klar i fuld kampudrustning med TYR og hele baduljen. Forude venter træningen i bykamp i Livgardens træningsfaciliteter.

Tirsdagene og rigtig mange weekender oveni er for Christian Meyer helliget soldatertræningen, som har bidt sig fast og er blevet en vigtig del af hans liv. Også selv om fritiden i uniform har betydet, at han er gået glip af mange fødselsdage sammen med familie og venner. Så hvad driver ham? ”Det er simpelthen bare så fedt at mærke sin krop, når den har været brugt, og din stemme er hæs efter en felttur i uniform med intensiv soldatertræning og lange marcher på programmet. Jeg bliver så høj af de oplevelser, som ligger meget fjernt fra min hverdag,” fortæller Christian Meyer, der er 40 år og har været frivillig soldat i ti år.

Med til historien hører, at Christian Meyer har 100 procent opbakning fra hjemmefronten til det frivillige soldaterengagement.

Familien tæller kone og tre drenge på seks, ni og 18 år. Det er også baggrunden for, at han har kunnet stå last og brast og bruge tid på den udvikling, som kompagniet har gennemlevet. Han tager opgaven som gruppefører meget 55 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

Gruppefører Christian Meyer har fuld opbakning fra familien til sit kæmpe engagement i Hjemmeværnet, som simpelthen er en del af hans livsstil.

Projekt Værn om Nordsjælland

seriøst og bruger meget tid på at forventningsafstemme, så alle i gruppen ved, hvilke krav der stilles.

Han er overbevist om, at han ved at blive i kompagniet også har været med til at få vendt udviklingen i en positiv retning sammen med kompagniledelsen. ”Men jeg synes også, det er meget motiverende at være en del af det her fællesskab og få lov til at sætte en retning for os infanterister,” siger Christian Meyer. ■

• Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland valgte i 2018 en ny vej, og distriktet består i dag af seks kompagnier med cirka 400 aktive soldater.

Antallet af soldater, der er røget i reserven, er faldet fra 69 i 2018 til 21 i 2021.

• Infanterikompagni Nordsjælland holder til på Garderkasernen i Høvelte og træner fast hver tirsdag.

Desuden har de weekendøvelser fire gange om året og diverse uddannelser.

Mød kompagniet på Facebook.

U D DA NNELS E SNYT:

Flere af Hjemmeværnsskolens kurser er blevet revideret Grundet en længere række nye tiltag er nogle af Hjemmeværnsskolens kurser blevet revideret, så de følger med udviklingen på de respektive områder.

Uddannelsesplanlæggerkursus I forbindelse med at Hjemmeværnets nye uddannelsesdatabase er gået i luften, er navnet og indholdet på uddannelsesstøtteofficerskursus blevet revideret.

Kurset hedder nu uddannelsesplanlæggerkursus og giver dig det nødvendige kendskab til den nye database og dens funktioner, så du kan bruge databasen aktivt i din tjeneste ved din enhed.

Derudover får du som vanligt viden om din (måske nye) funktion, uddannelsesovervejelser i forbindelse med planlægning og gennemførelse af uddannelse samt uddannelsesplanlægning.

Er du ny i UDSTOF-funktionen, eller vil du gerne lære den nye uddannelsesdatabase godt at kende, så tag forbi HVS i en af følgende perioder:

// AF HASNA EGGERS / ILLUSTRATION: CAMILLA FROST

03.-05. juli, Nymindegab (Sommerkursus) 14.-16. juli, Slipshavn (Uddannelsesuge) 28.-30. oktober, Slagelse 18.-20. november, Slipshavn

Politifunktionskursus Den reviderede udgave af politifunktionskurset tager udgangspunkt i Rekvisitions- og Evalueringssystem Politi og samarbejdsaftalen mellem politiet og Hjemmeværnet.

Samarbejdsaftalen indeholder en portefølje med de opgaver, hvor politiet har brug for støtte fra Hjemmeværnet – for eksempel ved færdselsregulering, afspærring, personeftersøgning, afsøgning af genstande og evakuering.

Derudover er de 20 timers ”Hjælp til politiet”, der oprindeligt lå på Den Lovpligtige Uddannelse (LPU), blevet flyttet til politifunktionskurset, da Hjemmeværnet per 1. november 2020 fik en ny grunduddannelse, Hjemmeværnets Grunduddannelse (HGU).

Politifunktionskurset er også blevet mere fleksibelt, ved at dele af kurset kan oprettes og gennemføres lokalt ved en underafdeling eller et distrikt – og har du for eksempel udelukkende brug for et modul, har du mulighed for at tage det som et flexmodul.

Du kan finde politifunktionskurset ved at søge på UDDNR 1200 på hjv.dk

Flexmodulet Færdselsreguleringsuddannelse kan du derimod finde på UDDNR 1205.

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 56

ADR-kurserne Per 1. juli 2021 blev Forsvaret fritaget for at følge ADR-bestemmelserne for Klasse 2-9.

Tidligere har Forsvaret udelukkende været fritaget for Klasse 1. I den forbindelse har FMI udarbejdet et sæt nationale, værnsfælles, militære bestemmelser på ADR-området. Disse bestemmelser følger NATO-bestemmelsen NATO STANAG 4441 (omtales som AMovP-6).

AMovP-6 fastsætter minimumskrav til de forskellige ADR-kurser i forhold til farligt gods, og hvordan militære enheder transporterer farligt gods, for eksempel i forbindelse med Host Nation Support.

De nye FMI-bestemmelser på ADR-området har størst betydning for ”ADR KAP 1-3 MILBST for afsender, pakker og modtager”. Derimod er der ikke sket betydelige ændringer på de to andre ADR-kurser: ”ADR KAP 1-3 MILBST for chef-ledere” og ”ADR KAP 1-3 MILBST for chauffører”.

På ”ADR KAP 1-3 MILBST for afsender, pakker og modtager” er den væsentligste forskel,

57 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

at kurset nu strækker sig over 4 dage i stedet for 3 dage. Dette har siden begyndelsen været efterspurgt af kursisterne. Derudover er undervisningen også anderledes tilrettelagt, således at kursisterne kommer hurtigere i gang med det praktiske end tidligere.

Kursets indhold er også forstærket på Klasse 1-delen, hvor der er kommet 3 nye begreber ind, som soldaten skal kunne håndtere. Det drejer sig om genpakning, ompakning og genlukning.

Bestemmelsesgrundlaget og Q’erne er de samme i Hjemmeværnet, Flyvevåbnet, Hæren og så videre. Hjemmeværnsskolens ADR-kurser er dog tilrettelagt efter det operative behov.

Alle 3 kurser er civilt kompetencegivende og kan med fordel bruges i det civile liv. ■ Du kan finde de 3 ADR-kurser ved at søge på følgende UDDNR på hjv.dk

ADR KAP 1-3 MILBST for afsender, pakker og modtager: UDDNR 1132 ADR KAP 1-3 MILBST for chauffører: UDDNR 1133 ADR KAP 1-3 MILBST for chef-ledere: UDDNR 1134

Marinehjemmeværnets frivillige bruger mindst 20.000 vågne timer om året på at sejle den såkaldte ”SURVEX”. Her bidrager de i weekenderne til overvågningen, sikkerheden og tilstedeværelsen af grå fartøjer i danske farvande.

S U R VEX:

EN MILITÆR OPGAVE, DER KUN BLIVER MERE OG MERE RELEVANT

// AF NINNA FALCK / FOTO: TUE OLDENBORG SKALS, JENS LUND EGEBERG, PER LYNGE

Det er fredag den 18. marts, klokken er 19.00, og solen er lige gået ned. Der er lys i vinduerne og liv om bord på MHV 908 Brigaden i Aarhus Sydhavn. Samtidig – cirka 150 kilometer sydøstpå i fugleflugt – er der også aktivitet om bord på MHV 815 Kureren i Køge Havn.

Kort efter er begge fartøjer strøget ud i den mørke martsaften. En besætning fra Flotille 368 Køge og en besætning fra Flotille 126 Hvide Sande-Ringkøbing, der har lånt Brigaden af flotillen i Aarhus, er på SURVEX. Det vil vare til søndag klokken 14.00.

Tilbage på dagsordenen SURVEX står for Surveillance Exercise (overvågningsøvelse). Det er en weekend på farvandsovervågning for Søværnet, som løses 45 weekender om året af to marinehjemmeværnsfartøjer ad gangen. Det har traditionelt været Marinehjemmeværnets største opgave, og den har ligget fast på programmet i 20 år.

I efterkrigstiden og under den kolde krig var ”observationstjeneste under sejlads” en hovedopgave for de frivillige marinere, der blandt andet observerede en del polske fiskerbåde med rigtig mange antenner og holdt skarpt øje med østtyske orlogsfartøjer i den vestlige Østersø.

Efter den kolde krig og en periode uden store trusler mod Danmark flyttede fokus sig så mere i retning af at udvikle opgaver som eftersøgning og redning til søs samt havmiljøberedskabet.

Nu har fokus så ændret sig tilbage igen, fordi det sikkerhedspolitiske billede har ændret sig. Det er kommet til udtryk i det seneste forsvarsforlig, hvor Hjemmeværnet har fået nye militære opgaver. De skal ses i lyset af, at NATO mod øst ”står over for et udfordrende og mere selvhævdende Rusland”.

Søværnets Nationalt Maritime Overvågningscenter (NMOC) opbygger de det samlede situationsbillede ud fra en række input fra blandt andet Marinehjemmeværnet.

Vi styrker kompetencerne Den ændrede situation har betydet, at Marinehjemmeværnet de senere år har været igennem en transformation. Man koncentrerer sig nu om at udvikle kompetencerne inden for maritime operationer og sømilitære discipliner. ”Marinehjemmeværnets bidrag til farvandsovervågningen fra vores 30 fartøjer er et væsentligt bidrag – og nogle gange det foretrukne valg – når der skal udøves suverænitetshåndhævelse og demonstreres militær synlighed i danske farvande.

Derfor er det mere relevant end længe, at vi de senere år har koncentreret os om at dygtiggøre os i de sømilitære discipliner inden for HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 58

farvandsovervågningsopgaven. Discipliner, der omfatter elementer af billedopbygning, rapportering, eskortering, maritim efterretning og meget, meget mere,” understreger chef for Marinehjemmeværnet, kommandør Henrik Holck Rasmussen.

Farvandsovervågning som opgave er ikke kun et spørgsmål om de dedikerede weekendsejladser på SURVEX. Alle MHV-fartøjer er i princippet på farvandsovervågning, når de er til søs, og MHV-fartøjer bliver i stigende grad indsat til eskorteopgaver med videre.

SURVEX: Også plads til egen træning Dagen før SURVEX-sejladsen i marts har de to fartøjsførere Mogens Grimstrup og Anders Spur Hansen afklaret programmet for hver deres SURVEX-sejlads med vagthavende officer i NMOC (Nationalt Maritimt Operationscenter).

Søværnet kan have nogle specifikke ønsker, for eksempel sømærker eller skibe, der skal ses nærmere på, eller ønsker om gennemsejling af særlige farvande. Fartøjsføreren præsenterer samtidig besætningens ønsker om egen træning. Det kan også være at gennemføre det afsluttende kursus i uddannelsen af nye gaster, som netop skal afvikles på en SURVEX. Puslespillet bliver lagt i et velfungerende samarbejde mellem NMOC og fartøjsføreren.

Besætningen fra Hvide SandeRingkøbing, som normalt sejler en 800-klasse, havde lånt Brigaden og udnyttede muligheden for at træne sejlads med en 900-klasse. ”Desuden benyttede vi lejligheden til at få ensartet rutinerne om bord, sådan at flotillens besætninger gør det samme og efter de principper, man anvender på skolen. Alle flotillens fartøjsførere og tre motorpassere var nemlig med på sejladsen,” forklarer Mogens Grimstrup, som glæder sig over de lange sejladser, fordi de giver bedre muligheder for at gå i dybden med træningen.

Kureren skulle ende sin SURVEX på Faaborg Værft om søndagen, og Anders Spur Hansen havde planlagt træning for besætningen undervejs, især billedopbygning.

59 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

→

Besætningen fra Hvide Sande-Ringkøbing havde lånt Brigaden og udnyttede muligheden for at træne sejlads med en 900-klasse.

”Etablering af ”Recognised Surface Picture” var hovedtemaet for vores sejlads. Vi arbejdede med at skabe et opdateret overfladebillede ved at spotte og plotte samt identificere og klassificere andre fartøjer – for eksempel som ”neutrals”, ”friends” eller ”suspects” efter fastlagte standarder. Det gav masser af opgaver med radar, udkig, AIS og så videre,” forklarer Anders Spur Hansen.

Marinehjemmeværnet arbejder lige nu med et styrket regime for billedopbygning, også under større øvelser med blandt andet Søværnets fregatter. Billedopbygning kræver, at nogen er til stede til søs, og faktisk er en af hovedopgaverne på en SURVEX at indrapportere en masse detaljer om skibstrafikken, farvandsafmærkninger med videre.

SURVEX-enheder er altid klar En vigtig opgave for SURVEX-enhederne er at være til rådighed. Der kan være et skib, Søværnet pludselig gerne vil have set nærmere på, eller en lystsejler i nød. Det sker ofte, at der tikker en opgave ind. Og så smider man alt, hvad man har i hænderne – eller man smider dynen. ”Når vi går i havn for natten, så ligger vi på et kvarters beredskab,” forklarer Morgens Grimstrup.

På Brigaden forløb weekenden denne gang uden afbrydelser bortset fra de sædvanlige rapporteringer til NMOC om skibstrafikken.

Det samme kan man ikke sige om SURVEX’en om bord på Kureren.

Støtte til to helikoptere og tre lystsejlere Næppe havde Kureren forladt Køge Havn, før en af Flyvevåbnets redningshelikoptere

En træbåd havde motorstop, og måtte trækkes med ind til Rødby havn.

I forbindelse med opbygningen af det samlede billede spiller samarbejdet med enhederne fra Marinehjemmeværnet en stor rolle.

Chef for Nationalt Maritimt Operationscenter, orlogskaptajn Per Ring Henriksen

anmodede besætningen om at træne hoist, som er betegnelsen for at fire for eksempel helikopterens læge ned på et skib til søs eller at evakuere et besætningsmedlem fra et skib til søs. Det var selvfølgelig i orden. En ny gast fik prøvet et hoist i mørket og en bonustur i helikopteren.

Om lørdagen på vej syd om Lolland fik besætningen en opgave af Søværnets Joint Rescue and Coordination Centre. En træbåd havde motorstop og kom på slæb ind mod Rødby Havn, indtil opgaven venligt blev overtaget af en slæbebåd fra Femern Bælt-byggeriet.

Fra lørdag til søndag gik Kureren til Marstal på Ærø for natten, hvorefter de stod op til en ny opgave: To tyske sejlbåde var gået på grund lige uden for Marstal Havn. ”Vi stod inde i havnen og kunne se dem.

Gummibåden blev sendt ud for at få dem fri,” forklarer Anders Spur Hansen.

NMOC: Vi skal have viden om, hvad der foregår Orlogskaptajn Per Ring Henriksen er chef for Nationalt Maritimt Operationscenter (NMOC).

Han forklarer her om betydningen af farvandsovervågningen og samarbejdet med Marinehjemmeværnet.

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 60

”Formålet med farvandsovervågning er at skabe et så godt billede af, hvad der foregår i vore farvande, som det er muligt, således at vi kan agere ud fra dette. Det gælder for så vidt inden for alle områder, der har med det maritime område at gøre, lige fra redningstjenesten over havmiljøovervågning og til suverænitetshåndhævelse,” fortæller han og fortsætter: ”Lige netop derfor er det vigtigt for en kyststat som Danmark at vide, hvad der rører sig i det danske område, idet det hænger direkte sammen med Danmarks suverænitet som selvstændig nation.”

Suverænitet er et udtryk for en stats selvstændighed, uafhængighed og handlefrihed inden for folkerettens grænser.

NMOC samler billedet Der bruges mange kanaler til at indsamle den nødvendige viden om, hvad der sker i de danske farvande, og her udgør de sejlende enheder en vigtig kilde.

”Nationalt Maritimt Operationscenter baserer farvandsovervågningen på opbygningen af et situationsbillede med blandt andet radarovervågning og anvendelse af Søværnets og Marinehjemmeværnets enheder samt gennem inddragelse af de store informationsmængder, der er tilgængelige ved såvel militære som civile nationale, regionale som globale samarbejdspartnere,” fortæller Per Ring Henriksen, som understreger, at Marinehjemmeværnets enheder spiller en stor rolle. ”I forbindelse med opbygningen af det samlede billede spiller samarbejdet med enhederne fra Marinehjemmeværnet en stor rolle. MHV-enheder deltager i mange opgaver, som bidrager til farvandsovervågning, samt ikke mindst i forbindelse med redningstjenesten og sikring af vores havmiljø generelt. Der er således på daglig basis kontakt og samarbejde mellem operationscentret i Karup, Søværnets enheder og MHV-enhederne,” afslutter han. ■

Det er mere relevant end længe, at vi de senere år har koncentreret os om at dygtiggøre os i de sømilitære discipliner inden for farvandsovervågningsopgaven.

Chef for Marinehjemmeværnet, kommandør Henrik Holck Rasmussen

Brigadens SURVEX dækkede Aarhus Bugt og gik ned til Endelave i syd, omkring Samsø og op til Ebeltoft Vig i nord. Besætningen lå i havn for natten i Ballen Havn på Samsø og i Ebeltoft Havn.

Kurerens SURVEX gik fra Køge til Faaborg i en bue rundt om Møn, Falster og Lolland, syd om Ærø og op til Faaborg. Besætningen lå i havn for natten i Klintholm Havn på Lolland og Marstal Havn på Ærø.

61 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

PROFIL

SÅDAN BLIVER DU GEVÆRSKYTTE 1 • Vejen til at blive geværskytte 1 går gennem uddannelsen ”Gevær 1 kursus”. Uddannelsen blev tidligere tilbudt centralt på Hjemmeværnsskolen, men ligger nu ude hos værnsgrenene.

• Uddannelsen tager i alt 21 timer og består af både teori og praktisk erfaring.

• For at komme med på uddannelsen skal du have gennemført din HGU eller tilsvarende uddannelse.

Derudover skal din egen enheds chef indstille dig.

HJEMMEVÆRNET

• Uddannelsen er målrettet menige, som har ønske om et større ansvar i gruppen.

|

MAJ 2022 62

// TEKST OG FOTO: LÆRKE WEENSGAARD

GRUPPEFØRERENS

højre hånd

Næstkommanderende gruppe.

Bravo. Geværskytte 1. Funktionen som gruppeførerens højre hånd har både mange navne – og mange opgaver. Funktionen, der til daglig bliver kaldt gevær 1, findes i alle tre værnsgrene, og én af dem, der udfylder den, er 29-årige Christoffer Thuesen fra Hjemmeværnseskadrille 242 Sydfyn. ”Det er rollen, der er med til at holde det hele sammen. Som gevær 1 skal jeg sørge for at støtte op under gruppeføreren, så han har ro til at koncentrere sig om det, han skal, mens jeg sørger for, at tingene klapper i baggrunden,” forklarer Christoffer Thuesen.

Gevær 1 er nemlig bindeleddet mellem gruppeføreren og resten af gruppen og har typisk rang af

” Det er rollen, der er med til at holde det hele sammen,” fortæller Christoffer Thuesen fra HVE 242 Sydfyn.

63 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

”Gruppefører light”

Hjemmeværnets frivillige bestrider en lang række af forskellige funktioner, og magasinet kigger fremadrettet nærmere på dem. Denne gang er der fokus på funktionen som geværskytte 1. korporal. Opgaverne for gevær 1 tæller blandt andet at gennemføre klar til kamp for gruppen og være ansvarlig for vedligeholdelsen af gruppens våben og øvrige materiel. Når gruppen er indsat, skal gevær 1 føre det ene hold og er også med til afsøgningen af beredskabsområde og indretning af det for gruppen. ”Det kræver, at samarbejdet mellem gruppeføreren og gevær 1 er tæt og med god kommunikation. Gruppeføreren skal stole på, at når han giver aben videre, så bliver tingene gjort.”

Ud over de praktiske opgaver skal gevær 1 også være et forbillede for gruppens andre geværskytter og kunne vejlede dem. Samtidig skal gevær 1 også kunne overtage gruppeførerens plads, hvis han eller hun er fraværende. Derfor skal gevær 1 også have god forståelse for gruppeførerens opgaver og førervirke: ”Med andre ord er vi som gevær 1 en slags ”gruppefører light”, og det kræver, at vi har en del indsigt i føring.”

Det er en indsigt, som soldaterne får med sig fra uddannelsen som gevær 1. For ud over at blive uddannet i funktionens faste opgaver prøver kursisterne også at agere som gruppefører i forskellige situationer.

For mange er funktionen som gevær 1 desuden det første skridt på vejen til at blive befalingsmand og få praktisk erfaring med ledelse. Det er også tilfældet for Christoffer Thuesen: ”På sigt vil jeg gerne være befalingsmand. Lige nu har jeg det dog godt i min nuværende funktion, og jeg vil gerne fortsætte med at udvikle mig i den. Det er super spændende, og man får en masse gode værktøjer, man ikke kun kan bruge herinde i systemet, men også civilt.” ■

// TEKST OG FOTO: AF LÆRKE WEENSGAARD

FLYVERHJEMMEVÆRNET INDFØRER FYSISKE KRAV TIL SECURITY FORCE Flyverhjemmeværnets Security Force-soldater skal fremover honorere fysiske krav. De første soldater har derfor haft muligheden for at afprøve den kommende fysiske test, der i fremtiden vil afgøre, om de kan være Security Force.

Som et af de eneste steder i Hjemmeværnet bliver der indført fysiske krav til soldaterne i Security Force-delingerne i Flyverhjemmeværnet. Security Force er en mobil enhed, hvis hovedopgave er at være Quick Reaction Force på flyvestationen. De nye krav til dem vil være gældende fra 2023, og beslutningen om at indføre kravene sker på baggrund af et samlet ønsket fra både Security Force-førerne og ledelsen i Flyverhjemmeværnet: ”Security Forces opgaver stiller større krav til soldaternes fysik end mange andre steder i Flyverhjemmeværnet. Vi har derfor set et behov for, at Security Force-soldaterne HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 64

20 Security Force-soldater derfor samlet hos Hjemmeværnseskadrille 230 Sorø på Midtsjælland for, som de første, at gennemføre en fysisk test.

Krav skaber motivation

Fysiske krav til SECFOR • 2.000 meter march, uniform og støvler, sikkerhedsudrustning (TYR), basis komplet med fyldt feltflaske (vand).

Udleveret våben/attrap medbringes.

• 1.000 meter løb, uniform og støvler.

• 20 forsideøvelser, uniform og støvler.

• 20 rygøvelser, uniform og støvler.

• 20 dips, uniform og støvler.

• 10 burpees, uniform og støvler.

• 2.000 meter march, uniform og støvler, sikkerhedsudrustning (TYR), basis komplet med feltflaske (vand).

Udleveret våben/attrap medbringes.

Tidskrav: 70 minutter

opretholder et fysisk niveau, der både sikrer en fortsat god opgaveløsning og mindsker risikoen for skader,” siger oberst Kern Oddershede, chef for Flyverhjemmeværnet.

Fremadrettet skal nye Security Force-soldater derfor gennemføre en fysisk test for at blive optaget i en Security Force-deling og hvert andet år bestå testen igen for at forblive i delingen.

De nuværende Security Force-soldater skal også kunne opfylde de kommende krav. Da de først er gældende fra næste år, fungerer 2022 som en prøveperiode, hvor soldaterne kan lære de fysiske krav at kende gennem en række test­ arrangementer. På en solskinsrig forårsdag er 65 HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022

Med TYR-vest på og våben i hånden står soldaterne samlet på en lang linje, da tiden bliver sat i gang. Inden for de næste 70 minutter skal de på to kilometer march med fuld udrustning efterfulgt af én kilometer løb uden udrustning. Bagefter følger fire forskellige styrkeøvelser. Til sidst rundes testen af med endnu to kilometer march med udrustning. Overskrider de tidsgrænsen, består de ikke testen.

Indholdet af testen er udvalgt, så den passer til netop de opgaver, som Security Force skal løse, forklarer major Jimmy Helsinghoff fra Flyverhjemmeværnets faste stab. Han er sagsbehandler på Security Force-uddannelsen og en af aktørerne bag testen. ”Vi har designet den, så vi når et minimumsniveau for, at soldaternes fysik er klar til den uddannelse og opgave, de skal udføre. Det er for at undgå skader og derfor, at vi har lavet testen, som den er, i stedet for at tage en af de standardtest, der allerede findes i Forsvaret,” siger Jimmy Helsinghoff.

Hos de frivillige soldater er der blevet taget godt imod de kommende fysiske krav, som også fungerer som en motivation for dem: ”Jeg synes, det er fedt, at der kommer krav. Jeg kan godt lide at stille krav til mig selv, så man har noget at træne op til, i stedet for at man bare træner op til at være ”trænet”. Så det er godt at have et mål at gå efter, og det giver de her krav,” siger Nikolaj Larsen, der er geværskytte i en Security Force-gruppe i Hjemmeværns­eskadrille 230.

Testen viser sig da heller ikke at volde Nikolaj Larsen problemer. På tiden 50 minutter og 10 sekunder krydser han målstregen som den første. Efter ham følger de andre soldater – alle inden for tidsgrænsen og godt med sved på panden.

Dét tager Jimmy Helsinghoff som en succes: ”Det er gået over al forventning. Det er fedt at se, at alle dem, der er kommet, har været virkelig motiverede og glædet sig til det. De har gået ude og kæmpet og svedt som svin hele bondetoget.” ■

En mere robust struktur

// TEKST OG FOTO: LÆRKE WEENSGAARD

Let maskingevær på sigtekornet hos Flyverhjemmeværnet Let maskingevær M/60 E6 er på vej til Flyver­hjemmeværnets Security Force.

Uddannelsen på støttevåbnet er derfor startet for de lyseblå soldater.

En byge af 7,62 mm ammunition smælder mod en skydeskive.

Med venstre arm slynget rundt om kolben på det lette maskingevær ligger soldater fra Flyverhjemmeværnet på en skydebane ved Flyvestation Karup. Med højre pegefinger på aftrækkeren brager endnu en byge af sted.

Maskingeværet er det amerikanske M/60 E6, og det bliver snart fast inventar i Flyverhjemmeværnet hos Security Force-delingerne. De sender løbende deres soldater af sted til uddannelse på støttevåbnet, så de er klar til at tage det i brug, når det lander hos delingerne.

Støttevåbnet skal bruges til at gøre Security Force-delingerne mere robuste i en række forskellige opgaver. Security Force er en mobil enhed, der primært bliver indsat på flyvestationer og har til hovedopgave at være Quick Response Force (QRF) og på den måde støtte bevogtningsgrupper på en flyvestation.

Ud over at være QRF løser Security Force også andre opgaver.

Eksempelvis kan de ved et højere trusselsniveau være den enhed, der bliver sendt ud for at afsøge et område og sikre det, inden en bevogtningsenhed rykker ind. De kan også støtte motoriseret overvågning uden for flyvestationerne. ”Fællesnævneren for deres opgaver er, at Security Force skal ud at skabe en tyngde, som vores øvrige enheder ikke kan, og samtidig kunne forsvare sig selv uden støtte fra andre. Derfor bliver det lette maskingevær implementeret i delingerne,” forklarer uddannelsesofficer Jimmy Helsinghoff, der er sagsbehandler på Security Force-uddannelsen hos Flyverhjemmeværnets faste stab.

Et nyt bekendtskab En af skytterne på skydebanen ved Flyvestation Karup, der fremadrettet skal have et maskingevær på armen, er menig Anders Simonsen. Han er en del af en Security Force-deling hos Hjemmeværns­ eskadrille 274 Østjylland.

For Anders Simonsen og mange af de øvrige skytter på uddannelsen er det lette maskingevær et helt nyt bekendtskab – og det er noget anderledes at have mellem hænderne end en M/95: ”Det er en helt anden måde at skyde på i forhold til gevær, så man skal vænne sig til, at det er et bygevåben, og man skal ikke bare tage to skud. Det er også et tungere våben at gå med, og der skal markant mere ammunition med.

Så det er en helt anden måde at agere på, men det bliver fedt.” ■

HJEMMEVÆRNET

|

MAJ 2022 66

På russiske T-72-varianter peger kuppelgeværet bagud i forhold til kampvognenes infrarøde søgelys, der sidder oven på vognkommandørens luge, som det ses på tegningen. På T-64, T-80 og T-90 vil geværet pege fremad i forhold til lygten.

Spot konfliktens panser: En af de kampvogne der gang på gang dukker op på billeder fra Ukraine er den russiskproducerede T-72B3, der er en af de kampvogne, den russiske hær har flest af. T-72B3 er en moderniseret version af den klassiske T-72 kampvogn, og er med sine opgraderinger en alvorlig trussel på slagmarken.

T-62, T-72, T-80 og T-90 kampvognene ligner langt hed ad vejen hinanden – men hvis man er opmærksom på detaljerne, kan man med lidt øvelse sagtens identificere hvilket type køretøj, der er tale om.

Her finder du en række forskellige kendetegn, der kan hjælpe dig med at identificere køretøjet korrekt.

T-64-hjul 67 HJEMMEVÆRNET

T-80-hjul

|

MAJ 2022

T-72B3 T-72B3 varianten kan generelt genkendes på tårnets spidse V-formede ’Kontakt 5’ reaktive panser, der sidder symmetrisk langs tårnets front. Specifikt kan B3 varianten kendes ved dens manglende infrarøde projektør, der er monteret til højre for kanonløbet på andre T-72 varianter.

T-72/90-hjul

En hurtig måde at identificere køretøjerne på er ved at kigge på deres hjul. Alle T-72 og T-90 kampvogne har 6 store hjul med vejhjulsbelægning af gummi på ydersiden.

Disser er monteret med ensartet afstand.

Hjulenes bolte er nedsunket i fordybninger, der er fordelt omkring hjulkapslen.

Disse er visuelt meget forskellige for T-64 og T-80 kampvognenes hjul, hvor specielt boltene sidder anderledes, som det fremgår af illustrationerne.

// TEKST OG ILLUSTRATION AF KEVIN SIGVARTSEN MED STØTTE FRA JDR

Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er tale om en T-72 eller T-90 kampvogn, kan man med fordel kigge på køretøjets topmonterede 12,7 mm kuppelgevær.

Kompagnichef fra Læsø hædret med Frivilligprisen Det var en både stolt og glad kompagnichef Jens Christian Andersen, der i april modtog forsvarsminister Morten Bødskovs Frivilligpris på Frederiksberg Slot for sit store engagement og indsats i Hjemmeværnet på Læsø.

// TEKST OG FOTO: CHARLOTTE BAUN SENHOLT

Egentlig synes kaptajn Jens Christian Andersen bare, han passer sit arbejde som kompagnichef som alle de andre frivillige chefer i Hjemmeværnet. Så han blev virkelig overrasket og meget beæret, da han fik at vide, at netop han var indstillet til forsvarsministerens Frivilligpris for 2021.

Men den 54-årige kompagnichef på Læsø har til fulde fortjent prisen, som han fik overrakt af

Forsvarsministerens Frivilligpris: Prisen tildeles frivillige eller frivillige enheder i Redningsberedskabet og Hjemmeværnet en gang om året som en påskønnelse af deres store frivillige arbejde.

Fra Redningsberedskabet gik Frivilligprisen 2021 til en gruppe frivillige instruktører fra netværket ”Unge i Beredskabet”.

forsvarsminister Morten Bødskov på Frederiksberg Slot. Jens Christian Andersen er nemlig et strålende eksempel på, hvordan man som frivillig i samfundets beredskab i et øsamfund ofte skal agere helt selvstændigt. ”Hjemmeværnet har alle dage haft en vigtig rolle i det danske samfund. Men særligt de sidste par år har Hjemmeværnet vist sig uvurderligt, når vores samfund er under pres. Under coronapandemien har du således påtaget dig at fungeret som myndighedsrepræsentant til støtte for Fødevarestyrelsen og har selvstændigt gennemført besøg ved en minkfarm på Læsø,” understregede forsvarsministeren i sin tale til Jens Christian Andersen. Han fortsatte med rosende ord: ”Du har ikke været bange for at tage ansvar for de mange forskelligartede opgaver, der tilfalder beredskabet på Læsø til støtte for både Forsvaret og samfundet. Du har en positiv og ærlig tilgang til

opgaverne og er enormt vellidt af både fastansatte og frivillige – dine kolleger fortæller, at du er et forbillede for øvrige kompagnichefer i Hjemmeværnet. Så stort tillykke med prisen, og tak for din kæmpe indsats som frivillig – den er uvurderlig for vores samfund og er med til at skabe sammenhold og styrke sammenhængskraften i Danmark.”

Jens Christian Andersen er hjemmeværnssoldat helt ud til fingerspidserne og har med mere end 30 års erfaring fra det frivillige forsvar opbygget en stor faglig viden, der kommer det lille øsamfund med cirka 1.800 indbyggere til gode. ”Som chef for et lille kompagni har jeg ofte flere kasketter på for at få det hele til at fungere. Men det gør jeg gerne. For Hjemmeværnet er simpelthen hjerteblod for mig, og jeg har fået så mange værdifulde kompetencer og oplevelser,” slutter Jens Christian Andersen efter dagen i København. ■